4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

Transkript

1 DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010 Indledning Regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter har indgået en fornyet firepartsaftale om integration. Aftalen skal styrke integrationen af nydanskere 1 på arbejdsmarkedet og skal bidrage til at fremme væksten i Danmark. De fire parter har aftalt, at der gennemføres følgende initiativer: Et praktisk integrationsprojekt, der skal gøre nydanske unge især drenge bedre rustet til at påbegynde og gennemføre en uddannelse En indsats for at styrke ægtefælleforsørgedes beskæftigelse En indsats for at styrke kompetenceafklaringen af nyankomne En indsats der sætter fokus på danskundervisningens kvalitet Parterne indgik i 2002 en aftale, der havde fokus på den virksomhedsrettede integrationsindsats. Et centralt element i aftalen var den trinvise integration på arbejdsmarkedet, den såkaldte trappemodel, der sikrer et udviklingsforløb for den enkelte nyankomne udlænding, som ikke har de nødvendige danskkundskaber eller faglige kvalifikationer til umiddelbart at få et arbejde. Trappemodellen giver mulighed for at anvende en kombination af danskkurser, virksomhedspraktik, løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår til at bringe ledige i arbejde. I firepartsaftalen fra 2006 var det vigtigste element jobpakker, der indebærer, at svage ledige gennemgår et sammenhængende opkvalificeringsforløb inden for trappemodellens rammer. På baggrund af firepartsaftalen er der pt. udformet 12 konkrete jobpakker som f.eks. produktionsmedarbejder i industrien, lastbilchauffør og lagerarbejder. DA, LO og KL har på baggrund af firepartsaftalen fra 2006 gennemført integrationsprojektet VIP2 (Virksomhedsrettet IntegrationsProjekt2), hvor en række kommuner og arbejdspladser har afprøvet jobpakkerne. Projektet var en fortsættelse af projektet Virksomhedsrettet integration (PVI) og blev støttet af Integrationsministeriet via satspuljemidler. Projektet er afsluttet, og resultaterne i de deltagende metodekommuner er gode. Ud over jobpakkerne blev der med firepartsaftalen fra 2006 også gennemført en fælles kampagne for at fremme mentorordninger på arbejdspladserne, og der er gennemført en undersøgelse af etniske minoriteters sygdomsmønstre. Der er i bilag 1 opridset en samlet status for hovedinitiativerne, der indgik i aftalen fra Nydanskere defineres her som indvandrere og efterkommere.

2 Status for integration 2010 Integrationen af nydanskere i det danske samfund og på arbejdsmarkedet er i de senere år blevet væsentligt forbedret. En af årsagerne er, at indvandringen til Danmark har ændret karakter, således at der i dag kommer flere indvandrere fra vestlige lande end fra ikke-vestlige lande, og der kommer flere veluddannede. Det medfører, at flere indvandrere bevæger sig direkte ud på det danske arbejdsmarked lige efter deres ankomst. Siden 2004 er over flere nydanskere (ikke-vestlige lande) kommet i beskæftigelse. Beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og personer med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande er således faldet fra 30 procentpoint til 23 procentpoint fra 2004 til Den positive udvikling i nydanskeres beskæftigelse i Danmark fremgår også tydeligt, når vi sammenligner os med resten af Europa. Danmarks integration af nydanskere på arbejdsmarkedet ligger nemlig i europæisk top. I 2009 var 61 pct. af indvandrerne i Danmark i job. Dermed er Danmark kun overgået af Italien, Portugal og Grækenland, hvor mellem 63 og 68 pct. af gruppen var i job. I Belgien var det kun 39 pct. af indvandrerne, som var i job. Desuden viser udviklingen i beskæftigelsen, at nydanskere er en stabil arbejdskraft på arbejdsmarkedet nydanskere får fast fodfæste, når de først er kommet i job. Med andre ord går integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet nu langt hurtigere end for 10 år siden. Den positive arbejdsmarkedsintegration hænger bl.a. sammen med de mange beskæftigelsesrettede initiativer, der er blevet lanceret gennem de seneste år. Den beskæftigelsesrettede indsats er blevet mere målrettet, intensiv og virksomhedsrettet. På samme måde er integrationsindsatsen blevet mere målrettet med fokus på hurtigt at opnå ordinær beskæftigelse. Således tilbydes nyankomne flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram. Der indgås fra starten en individuel integrationskontrakt mellem den enkelte og kommunen. Formålet med integrationsprogrammet er, at den nyankomne hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller en uddannelse, som vil kunne bringe pågældende i ordinær beskæftigelse eller øge muligheden herfor. Den positive udvikling præger også uddannelsesområdet. Der er fremgang i antallet af unge med indvandrerbaggrund, der påbegynder en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er især pigerne, der strømmer ind på uddannelserne, mens drengene fortsat har et stort efterslæb. Hvis man spørger nydanskere selv bekræftes den positive udvikling i integrationen. Antallet af nydanskere, der vurderer, at de har gode danskkundskaber, er steget fra 47 pct. i 2001 til 75 pct. i På danskuddannelserne består mellem pct. af kursisterne i dag deres Prøve i Dansk. Flere nydanskere føler sig ligeledes i dag godt integreret i det danske samfund. Således oplyser 71 pct. i en interviewundersøgelse, at de føler sig godt integreret, hvilket er en fremgang i forhold til 2001, hvor kun 53 pct. følte sig godt integreret. Side 2

3 Der vedlægges et notat (bilag 2), som indeholder uddybende oplysninger om den aktuelle status og udviklingen på integrationsområdet. De nye hovedudfordringer Der er imidlertid fortsat en række udfordringer: Selvom der er kommet over flere nydanskere i arbejde siden 2004 er beskæftigelsesfrekvensen fortsat lavere for nydanskere end for etniske danskere. Flere unge nydanskere påbegynder og gennemfører en uddannelse, men der er stadig udfordringer på uddannelsesområdet. Bl.a. er andelen af unge nydanskere, der ikke består 9. klasses afgangseksamen i mundtlig dansk og matematisk problemløsning 2-4 gange højere for nydanskere end for etnisk danske unge. Problemet er størst for drengene. Lige mange unge mandlige nydanskere og etniske danskere går i gang med en ungdomsuddannelse, men der er fortsat et væsentligt højere frafald blandt unge mandlige nydanskere. De manglende faglige kvalifikationer og frafaldet fra ungdomsuddannelserne giver sig således udslag i, at der blandt de årige nydanskere er en betydeligt lavere andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse set i forhold til resten af befolkningen. Dette gælder særligt de nydanske mænd. Endvidere er der fortsat en stor gruppe ægtefælleforsørgede primært kvinder - som ikke er på arbejdsmarkedet og som udgør et uudnyttet beskæftigelsespotentiale. Endelig er der behov for at styrke afklaringen af nyankomnes kompetencer, så den enkelte bliver i stand til at udnytte og om nødvendigt udbygge - sine kompetencer på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Indsatsen på dette område kan gøres mere effektiv og systematisk end i dag. Denne fornyede firepartsaftale indeholder derfor initiativer i forhold til følgende tre målgrupper: unge nydanskere, ægtefælleforsørgede samt nyankomne. Tværgående har parterne også aftalt en opfølgning på danskuddannelse for voksne udlændinge. I. De unge nydanskere Uddannelse er afgørende for, hvordan unge nydanskere kommer til at klare sig på arbejdsmarkedet, og hvordan de bliver integreret i samfundet i øvrigt. De unge nydanskere klarer sig bedre i uddannelsessystemet i dag end for ti år siden, men på en række områder halter de stadig efter de etnisk danske unge. Det gælder særligt unge mandlige nydanskere med ikke-vestlig baggrund. Unge nydanskere, og særligt drengene, har ofte svært ved at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldet er stort, og overgangen fra folkeskolen til videre uddannelse svær. Årsagerne hertil er primært manglende basale kvalifikationer, sociale faktorer og begrænset netværk. Særligt på erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet af nydanskere er størst, er manglende forældreopbakning også en medvirkende årsag. Side 3

4 Undersøgelser viser, at nydanske unge fra ikke-vestlige lande generelt forlader folkeskolens 9. klasse med et markant lavere niveau end deres jævnaldrende etnisk danske skolekammerater. Særligt drengene forlader folkeskolen med så dårlige kvalifikationer, at de har svært ved efterfølgende at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi skal nå det nationale mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, er det helt afgørende, at vi også får vendt billedet for de unge nydanske drenge. Udfordringen skærpes af, at der i de kommende ungdomsårgange vil være en stadig stigende andel nydanskere. Med de ændrede regler for optagelse på en ungdomsuddannelse stilles der nu krav om, at eleven skal vurderes uddannelsesparat for at blive optaget 2. Det vil forventeligt betyde, at en del unge nydanskere ikke umiddelbart kan starte på en ungdomsuddannelse, men først skal gennemgå et forløb, som gør dem uddannelsesparate. Målrettede og sammenhængende forløb vil derfor kunne motivere ikke mindst nydanske drenge til at opnå færdigheder, som gør dem uddannelsesparate, og således ruste dem til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Med henblik på at adressere ovennævnte udfordringer er følgende aftalt: DA, LO, og KL iværksætter et praktisk integrationsprojekt, der gennemføres i samarbejde med et begrænset antal kommuner. Projektet vil tage udgangspunkt i de gode erfaringer for samarbejde, kompetenceudvikling og formidling, der er opnået i de tidligere fælles integrationsprojekter (PVI/VIP2) i form af udbredelse af trappemodellen og jobpakkemetoden samt i projektet Welcometo.dk. om modtagelse, fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft. Projektet skal samtidig bygge videre på og supplere erfaringer fra andre projekter på området, som f.eks. de ungeprojekter, der gennemføres i regi af både KL og flere ministerier. Regeringen har med navnlig ungepakkerne taget en række initiativer, der sigter mod at styrke ungeindsatsen i kommunerne. Projektet skal understøtte den indsats. Projektet skal således anvende de nuværende redskaber og aktive tilbud. Ydelser og aflønninger af de unge relaterer sig til gældende aftaler og regler. 2 Som led i den politiske aftale Flere unge i uddannelse og job af 5. november 2009, er der fra 1. august 2010 indført en uddannelsesparathedsvurdering for alle unge, der søger en ungdomsuddannelse direkte fra grundskolen eller 10. klasse. Tidligere har dette kun været tilfældet for gymnasier. Kommunerne skal fremover gennem skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis kommunen vurderer, at den unge ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, vurderes det i forbindelse med uddannelsesplanen, hvilke andre tilbud den unge skal tilbydes for herefter at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af uddannelsesplanen og medunderskrive denne. Side 4

5 Målgruppen i projektet er nydanske unge, især drenge, der efter afslutningen af folkeskolen ikke er uddannelsesparate og heller ikke umiddelbart er parate til at gå i gang med et eksisterende uddannelsestilbud. Målgruppen omfatter desuden unge nydanskere som er frafaldet en påbegyndt erhvervsuddannelse. Projektet skal afprøve modeller for, hvordan parterne kan fremme de unges motivation til at blive uddannelsesparate ved, at de unge opnår et kendskab til arbejdsmarkedet samt de muligheder og krav, der stilles, f.eks. ved at gøre brug af korterevarende ophold på arbejdspladser. Centralt i projektet er således, at de unge gennem et sammenhængende forløb, bl.a. med tilknytning til en arbejdsplads, får en ny start, der både kan motivere til uddannelse og være begyndelsen på en kommende karriere. Arbejdspladsens deltagelse i projektet skal være drøftet og udviklet i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, f.eks. i arbejdspladsens samarbejdsudvalg. Herudover bidrager ledelse og medarbejderrepræsentanter på virksomheden undervejs i projektet til afklaring og vurdering af den unges kompetencer og muligheder. Der kan være brug for, at kommunerne med inddragelse af parterne letter introduktionen på arbejdspladsen og dermed gør det attraktivt for de unge og arbejdspladser at deltage i projektet ved f.eks. at sørge for at tilknytte mentorer og lignende. Det foreslås, at partnerskabet DA/LO/KL i fællesskab konkretiserer projektet i lokale samarbejdsaftaler med de medvirkende kommuner. Projektet skal bl.a.: Udvikle praktiske metoder, der kan anvendes i kommunernes vurdering af uddannelsesparathed med henblik på at tilrettelægge forløb, der fremmer, at nydanske unge kan gennemføre en senere uddannelse eller kvalificere sig til ordinært job. Herunder afprøve og understøtte, hvordan kommunerne kan inddrage arbejdspladser som træningsbaner for nydanske unge som redskab til at få afklaret og udviklet de unges reelle kompetencer, ønsker og muligheder i forhold til uddannelse og job Afprøve, hvordan arbejdsmarkedets parter - sammen med kommunen konkret kan bidrage til at skabe muligheder for flere nydanske unge på de lokale arbejdspladser Afprøve og understøtte kommunernes og arbejdspladsernes brug af mentorer i forbindelse med de unges ophold på arbejdspladserne Understøtte kommunernes efterfølgende brug af eksisterende (og nye) uddannelsesmuligheder i lovgivningen, så som 10. klasse kombineret med grundforløb på en erhvervsuddannelse Fremme særligt nydanske forældres reelle inddragelse i udarbejdelsen af deres børns uddannelsesplaner, bl.a. gennem information og opsøgende vejledning Projektet er et udviklingsprojekt. Indsatsen i projektet skal løbende dokumenteres og evalueres. De indsamlede erfaringer vil blive videreformidlet til landets øvrige kommuner med det formål at styrke ungeindsatsen, så flere nydanskere på sigt kvalificerer sig til at gennemføre en ordinær uddannelse eller kvalificerer sig til et ordinært job. Projektet løber over en 3-årig periode i et begrænset antal kommuner. Side 5

6 II. De ægtefælleforsørgede Ægtefælleforsørgede indvandrere udgør et uudnyttet beskæftigelsespotentiale. Gruppen af ægtefælleforsørgede indvandrere er overvejende kvinder, men derudover meget forskellige. Der kan umiddelbart skelnes mellem to grupper. Den ene udgøres overvejende af familiesammenførte indvandrerkvinder, herunder en del som har været i Danmark i en årrække, og som har begrænset arbejdsmarkedserfaring og uddannelse. Den anden udgøres af relativt nytilkomne, som for eksempel medfølgende ægtefæller til indvandrere, som har midlertidigt ophold i Danmark med henblik på beskæftigelse (expats). Ofte er personerne i denne gruppe relativt unge og veluddannede. En række undersøgelser viser, at en stor del af de ægtefælleforsørgede er motiverede for at komme i beskæftigelse. Det gælder for begge grupper, om end motiverne kan være forskellige. Det kan være ønsket om at forbedre familiens økonomiske situation, om at være et godt forbillede for sine børn eller indfri karrieremæssige ambitioner. Ved ændringer af integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der med virkning fra 1. august 2010 indført pligt for kommunerne til på anmodning at give aktive tilbud til ægtefælleforsørgede. Der skal i forlængelse heraf følges op på og ske understøttelse af kommunernes indsats, så den bliver opsøgende og afdækkende i forhold til potentialerne. Indsatsen hermed kan bygge videre på allerede opnåede erfaringer på området, blandt andet fra projekter gennemført via satspuljen under Integrationsministeriets pulje om en forstærket beskæftigelsesrettet indsats for familiesammenførte flygtninge- og indvandrerkvinder. Følgende er aftalt: Aftaleparterne vil samarbejde om en opsøgende formidlingsindsats overfor kommunerne, bl.a. via allerede etablerede netværk om ægtefælleforsørgede, temadage, regionale møder mv. Hensigten er at videreformidle gode eksempler på, hvordan indsatsen over for de ægtefælleforsørgede kan gribes an. Aftaleparterne vil samarbejde om udarbejdelse af et katalog med best practise fra kommuner, der har gjort en indsats på området, og som kan dokumentere en positiv beskæftigelsesmæssig og økonomisk effekt. Aftaleparterne vil samarbejde om et udviklingsprojekt for et mindre antal kommuner, der ønsker at gennemføre en særlig beskæftigelsesindsats målrettet gruppen af ægtefælleforsørgede. Indsatsen vil bestå af en opsøgende indsats i forhold til målgruppen og fremme en målrettet brug af de eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud. I den opsøgende lokale indsats vil der blive anvendt allerede kendte metoder samt blive udviklet nye metoder til at skabe kontakt til målgruppen. De beskæftigelsesrettede tilbud kan eksempelvis være individuel rådgivning, kompetenceafklaring, deltagelse i jobklubber, faglig og sproglig opkvalificering, praktik og løntilskud på arbejdspladser, anvendelse af mentorer mv. Ovennævnte initiativer vil primært være rettet mod ægtefælleforsørgede, der forventer at blive i Danmark på længere sigt og som har begrænsede erhvervserfaring/kompetencer fra en uddannelse. Initiativerne kan dog også omfatte medfølgende ægtefæller til udenlandske arbejdstagere, selv om nogle af disse personer kun påtænker at være i Danmark i en kortere Side 6

7 periode. Der skal i så fald tages højde for denne gruppes særlige forudsætninger og behov. I forhold til denne målgruppe anvendes bl.a. erfaringer fra og initiativer i Workindenmarks ægtefælleindsats, herunder ægtefælle jobbørs og individuel vejledning til ægtefæller. III. De nyankomne Selv om indvandringen til Danmark de senere år har ændret karakter, kommer der fortsat mange nye indvandrere i form af familiesammenførte, men også personer, der opnår asyl. I 2009 drejede det sig om godt 850 voksne, der har fået asyl og voksne familiesammenførte. Integrationen af de nyankomne på arbejdsmarkedet går nu langt hurtigere end for 10 år siden. Det hænger bl.a. sammen med en målretning af integrationsindsatsen med fokus på hurtigt at opnå ordinær beskæftigelse. Således tilbydes nyankomne flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram, der er individuelt konkretiseret i en integrationskontrakt mellem den enkelte og kommunen. Alle nyankomne, som modtager aktive tilbud som led i deres integrationsprogram, kompetenceafklares, og kompetenceafklaring udgør et centralt element i den beskæftigelsesrettede indsats for nyankomne. Nogle nyankomne medbringer formelle kompetencer i form af uddannelser gennemført i hjemlandet. Alle medbringer uformelle kompetencer, det vil eksempelvis sige kompetencer opnået ved erhvervserfaring, sprogkundskaber mv., og alle relevante kompetencer skal medtages i kompetenceafklaringen af nyankomne. Aftaleparterne er enige om, at målretningen af integrationsindsatsen kan styrkes yderligere ved at sætte fokus på kompetenceafklaring af nyankomne i forbindelse med deltagelse i integrationsprogrammet, og i forlængelse heraf, at arbejdet med kompetenceafklaring i kommunerne bør styrkes og fra centralt hold understøttes. Følgende er aftalt: Integrationsministeriet udarbejder et målrettet vejlednings- og inspirationsmateriale til landets kommuner, der medvirker til at styrke og udbrede kendskabet til kompetenceafklaring af nyankomnes medbragte kompetencer. Udover indhentning af en vurdering af medbragte formelle uddannelser hos Styrelsen for internationale uddannelser, kan det være relevant at få udfærdiget en vurdering af ikke-formelle kompetencer hos nyankomne. Det kan i den forbindelse være en god idé, at vurderingen ud over vurderingen af kompetencer på en relevant uddannelsesinstitution omfatter afprøvning af kompetencer på en arbejdsplads. Her bidrager ledelsen og medarbejderne til afklaring og vurdering af den enkeltes kompetencer og muligheder. Virksomhedens deltagelse i vurderingen skal være drøftet mellem ledelse og medarbejdere, f.eks. i virksomhedens samarbejdsudvalg. Aftaleparterne vil i samarbejde formidle de gode lokale erfaringer på dette område Integrationsministeriets Integrationsservice vil gennemføre en række netværksmøder mv. i kommunerne med henblik på at udbrede gode metoder med kompetenceafklaring. Der vil i disse sammenhænge bl.a. være fokus på anvendelsen af værktøjer til at få dokumenteret og synliggjort kompetencerne. Side 7

8 IV. Initiativer vedrørende danskuddannelse Med ændringerne af danskuddannelsen for udlændinge, der er gennemført i 2004, og med de nyeste lovændringer i december 2009 og i foråret 2010, er danskuddannelsen omlagt markant. Uddannelsen er blevet tilpasset målgrupperne, der er kommet fokus på progressionen, og der er indført større fleksibilitet og mere erhvervsrettet undervisning. I de seneste år er kursistgrundlaget i undervisningen ændret betydeligt. Der er kommet langt flere studerende og arbejdstagere, der følger undervisning på højt niveau, og færre kursister fra den gamle målgruppe af flygtninge og familiesammenførte. Som opfølgning på de gennemførte ændringer af rammerne for danskuddannelsen kan det i lyset af denne udvikling være relevant at se på de mere kvalitetsmæssige og pædagogiske aspekter i undervisningen. Spørgsmål om undervisningsmateriale, tilrettelæggelse af undervisningen og de pædagogiske tilgange er det enkelte sprogcenters ansvar, mens der fra centralt hold kan ydes støtte til udvikling og fremme af de gode eksempler. For vedblivende at fremme en hurtig og effektiv integrationsindsats, herunder ikke mindst i forhold til den beskæftigelsesrettede del heraf, er der behov for et fortsat fokus på kvalitetsudvikling af danskuddannelsen for udlændinge. Følgende er aftalt: Integrationsministeriet igangsætter et kvalitetsprojekt for danskuddannelsen, hvor blandt andet følgende temaer kan indgå: Uddannelse og efteruddannelse af lærere, brug af nye undervisningsformer (IT), undervisningsmateriale og overgangen fra danskuddannelse til andre uddannelsestilbud. Der er under Integrationsministeriet afsat en pulje grundkursus i arbejdsmarkedsdansk - på 27 mio. kr. i perioden til tilskud til særlige undervisningsforløb for arbejdstagere. Der gives primært støtte til forløb for udlændinge, der som udgangspunkt har boet i Danmark i en længere periode, men som har behov for en dansksproglig opkvalificering, så de kan fastholde et arbejde eller komme i beskæftigelse. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk er målrettet den konkrete arbejdsplads, og både kommuner og sprogcentre kan søge om støtte via puljen. Aftaleparterne vil samarbejde om at sikre, at denne ordning i højere grad målrettes arbejdspladsernes behov herunder forenkle ansøgningsproceduren og også gøre det muligt for virksomheder at stå som ansøger og ansvarlig for projekter, der gennemføres i samarbejde med sprogskoler. Brugen af ordningen kan yderligere styrkes ved, at ansøgere får mulighed for at indsende én ansøgning til flere, identiske hold og aflægge én samlet evaluering og ét samlet regnskab. Parterne er i øvrigt enige om at sikre en opfølgning på de lovændringer af danskuddannelsen, der har til hensigt at sikre en mere fleksibel og arbejdsmarkedsrettet undervisning. Opfølgning på aftalen Regeringen, arbejdsmarkedets parter og kommunerne mødes i foråret 2012, hvor de foreløbige erfaringer med initiativerne og behovet for eventuelle nye initiativer drøftes. Side 8

9 N O T A T Status på 2006-firepartsaftalen om integration BILAG 1 6. oktober 2010 Status over aftalens hovedinitiativer 1. Trappemodellen - gennemført Projekt Virksomhedsrettet Integration II (VIP2) - gennemført Parterne blev enige om, at DA, LO og KL skulle igangsætte VIP2, der afprøver og udvikler trappemodellen lokalt, herunder afprøver og understøtter brugen af mentorordningen, kompetencekortet og jobpakkerne. Projektet er gennemført af DA, LO og KL sammen med et antal udvalgte metodekommuner. Projektet er støttet af Integrationsministeriet via satspuljemidler med ca. 4,3 mio. kr. og er afsluttet pr. 15. juni Det fastsatte mål på jobpakkeområdet (193 jobpakker inden april 2009) blev nået før tid. 320 borgere har gennemført en jobpakke. Projektet har endvidere uddannet 130 jobpakkeambassadører. For yderligere oplysninger kan henvises til hjemmesiden Etniske minoriteters sygdomsforløb - gennemført Parterne blev enige om, at Integrationsministeriet sammen med Beskæftigelsesministeriet skulle igangsætte en undersøgelse af etniske minoriteters sygdomsforløb, og sygdomsforløbenes betydning for beskæftigelse og aktivering. Undersøgelsen er gennemført som casestudier fra ti kommuner af etniske minoriteters sygdomsforløb og sygdomsforløbenes betydning for beskæftigelse og aktivering. Resultaterne er offentliggjort på Integrationsministeriets hjemmeside, i kataloget Helbred og integration. Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk- gennemført Parterne blev enige om, at Integrationsministeriet som et 3-årigt forsøg etablerede et nyt Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk, som supplement til de grundlæggende danskuddannelser for at sikre et tilbud til udlændinge og danske statsborgere, som ikke er omfattet af et danskundervisningstilbud. Integrationsministeriet har i samarbejde med Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet beskrevet indholdet i Grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk. Pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning. Undervisningen tilrettelægges med henblik på

10 arbejdsmarkedets behov og udlændingens evt. senere deltagelse i f.eks. en arbejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse. Yderligere oplysninger om puljen findes på Integrationsministeriets hjemmeside Der er informeret om puljen til bl.a. virksomhederne gennem informationskampagnen og pjecen Guide til mere dansk på jobbet og på som Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet lancerede i Sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse kan søge midler fra puljen til undervisningsforløb på op til ca. 70 timer. Puljen er på 27 mio. kr. 2. Jobpakker - gennemført Parterne er blevet enige om 12 jobpakker, som er sammensat af arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og de kommunale parter. Jobpakkerne består af målrettede forløb på en virksomhed kombineret med uddannelse med ordinær ansættelse som det klare sigte. Parterne har udviklet 12 jobpakker inden for bl.a. traditionel industri, lager, transport, rengøring og butiksområdet. Der er efterfølgende gennemført følgende initiativer med henblik på at fremme kendskabet til, og anvendelsen af, jobpakkerne: Der er udarbejdet en fælles (DA, LO, KL, INM, AMS) temapjece, der præsenterer idéen bag jobpakkerne. Jobpakkerne er blevet præsenteret på 4 regionale Ny Chance konferencer, som blev afholdt af Beskæftigelsesregionerne i efteråret VIP2 projektet, der er en del af firepartsaftalen, har anvendt jobpakkerne. Konsulentenheden Integrationsservice, under Integrationsministeriet samt Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats, under Beskæftigelsesministeriet, har formidlet jobpakkerne på baggrund af erfaringerne fra VIP2. Parterne har i sensommeren 2008 afholdt 2 x 6 møder om jobpakkerne for henholdsvis jobcentre og LBR. Der er i den forbindelse udarbejdet diverse materiale om jobpakkerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i et samarbejde med parterne fået Rambøll til at foretage en evaluering af den generelle brug af jobpakker. I VIP2-regi har konsulentfirmaet mht-consult foretaget en procesevaluering af projektet VIP2. Parterne bag VIP2 har endvidere fået LG Insight til at foretage en sammenlignende evaluering. For yderligere oplysninger kan henvises til hjemmesiden 2

11 3. Mentorordning gennemført Tjekliste for en mentors arbejde - gennemført Parterne blev enige om, at Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet skulle udarbejde en tjekliste med væsentlige forhold, en mentor skal være opmærksom på. Tjekliste til mentorer blev ultimo 2007 offentliggjort som et elektronisk værktøj på hjemmesiden I juni 2008 udgav Integrationsministeriet og Foreningen Nydansker Tjekliste til mentorer i papirudgave i eksemplarer, der bl.a. er sendt til alle landets kommuner. KL, LO og DA er hørt i forbindelse med udarbejdelsen af tjeklisten. Oplysningskampagne om mentorordningen - gennemført Parterne blev enige om, at Integrationsministeriet skulle gennemfører en intensiv oplysningskampagne, der skal gøre kommuner og virksomheder opmærksomme på de eksisterende muligheder for at opnå støtte til en mentor og for at anvende ulønnede, frivillige mentorer. COWI har på baggrund af udbud stået for gennemførelsen af oplysningskampagnen, som indeholdt fire elementer: Etablering af to rollemodelkorps af fyrtårnsvirksomheder og mentorer Udarbejdelse af hjemmeside om brug af mentorer på Brochure Afholdelse af fem regionale kurser for virksomheder og jobkonsulenter/sagsbehandlere i jobcentrene. Kampagnematerialet, herunder hjemmesiden, blev offentliggjort i marts 2008, og kurserne blev gennemført i april og maj 2008 med i alt ca. 175 deltagere. Kampagnematerialet om brug af mentorer ligger på 4. Netværk for indvandrerkvinder gennemført Parterne blev enige om, at Integrationsministeriet skulle etablere en ordning, der kunne danne støttegrupper/etablere frivillige mentorordninger for indvandrerkvinder. Med puljen vedr. forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte og flygtninge- og indvandrerkvinder støtter Integrationsministeriet initiativer, der sikrer, at kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk opnår netværk, der kan medvirke til, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Under Kvindeprogrammet "Nydanske kvinders ressourcer i fokus" støtter ministeriet endvidere netværk mellem kvinder på tværs af etnisk baggrund, som ønsker at blive, eller er blevet, iværksættere. Netværkene skal fremme 3

12 erfaringsudveksling og dermed give kvinderne bedre kompetencer som iværksættere. Under samme program støttes også eksisterende og nye mentornetværk, der introducerer indvandrerkvinder til foreningslivet. 5. Kompetenceafklaringsredskaber gennemført Vurdering af kompetenceafklaringsredskaberne - gennemført Parterne blev enige om, at Beskæftigelsesministeriet skulle sikre, at kvaliteten i tilbudene om kompetenceafklaring af indvandrere i blev vurderet i forbindelse med slutevalueringen af videnscentrene. Deloitte evaluerede videnscentrene for kompetenceafklaring, herunder tilbuddene om kompetenceafklaring på Evalueringsrapporten blev offentliggjort i efteråret I forhold til kvaliteten af tilbuddene vurderer evaluator, at kompetenceafklaringstilbuddene i ikke er relevante for brugerne. På denne baggrund blev databasen med tilbud om kompetenceafklaring fjernet fra i foråret Kompetenceafklaring af personer med medbragte uddannelser - gennemført Parterne blev enige om, at skulle suppleres med oplysninger om kompetenceafklaring af personer med medbragte uddannelser. Der er i etableret henvisning til CIRIUS (Undervisningsministeriet nu Styrelsen for International Uddannelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling), som foretager konkrete vurderinger af medbragte udenlandske uddannelser. 6. Lokalt samarbejde gennemført Udarbejdelse af ideblad - gennemført Parterne blev enige om, at samarbejdsnævnet oprettet af DA og LO skulle udarbejde et ideblad om Integration på arbejdspladsen en opgave for samarbejdsudvalget målrettet samarbejdsudvalg på virksomheder, som overvejer at ansatte etniske minoriteter. Idebladet er som aftalt udarbejdet af samarbejdsnævnet oprettet af DA og LO. 4

13 BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først fremgår antallet af nydanskere og udviklingen i antallet siden I forlængelse heraf ses der på de unge nydanskeres aldersfordeling og antal samt den fremtidige udvikling i denne gruppe. Endvidere vises udviklingen i indvandrere og efterkommeres beskæftigelse (herunder antal selvforsørgende) og uddannelse. Slutteligt fokuseres på de nyankomne. Yderligere oplysninger om indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsesniveau kan ses i i Integrationsministeriets Tal og fakta om integration fra september 2010 på Integrationsministeriets hjemmeside: 1) Status og udvikling generelt vedrørende nydanskeres integration Der var i alt indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til knap 10 pct. af hele befolkningen. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund. Indvandrergruppen (7,5 pct.) udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande fremgår af figur 1. Figur 1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar ,3% EU15 9,7% Nye EU-Lande 66,9% 7,1% Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september pct. af indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i EU15-lande, mens 10 pct. har oprindelse i de nye EU-lande. I alt er 33 pct. fra vestlige lande, mens 67 pct. har oprindelse i ikke-vestlige lande.

14 Siden 1980 er det især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget, jf. figur 2. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse således med godt personer, svarende til 4,1 pct., mens antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse steg med ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Figur 2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september De unge nydanskere Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 3. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og en større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. Figur 3: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar % 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september Side 2

15 Unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse udgør 9 pct. af alle unge i alderen år og 10 pct. af alle unge i alderen år. Det er således ca. hver tiende ung i Danmark, som har en ikke vestlig oprindelse (se også tabel 1). Tabel 1: Befolkningen fordelt på herkomst, oprindelse og aldersgrupper, pr. 1. januar Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse I alt Antal Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere 0-15 år år år år eller derover I alt Procent 0-15 år 0,8 % 0,7 % 1,3 % 7,2 % 90,0 % 100 % år 1,4 % 0,4 % 3,9 % 4,9 % 89,3 % 100 % år 5,8 % 0,4 % 7,4 % 2,9 % 83,5 % 100 % 25 år eller derover 3,4 % 0,2 % 5,3 % 0,3 % 90,9 % 100 % I alt 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 90,2 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. De kommende 10 år vil antallet af årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlige baggrund stige (se figur 4). Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stiger markant, og de unge årige efterkommere, som i dag udgør 4 pct. af alle unge, vil i 2020 udgøre 7 pct. af alle unge. Figur 4: Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen blandt de årige fordelt på herkomst og oprindelse % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere med vestlig oprindelse Efterkommere med vestlig oprindelse Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, FRDK 110 Side 3

16 2) Status og udvikling i nydanskeres beskæftigelse 54 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse i 2009, jf. figur 5. Det er knap ni procentpoint færre end indvandrere fra vestlige lande (63 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end personer med dansk oprindelse (78 pct.). Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande markant (fra 44 pct. i 2001 til 56 pct. i 2008) en stigning på knap 12 procentpoint. 1 Figur 5: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 78,2% 78,5% 77,2% 76,3% 76,4% 77,3% 78,8% 79,3% 77,8% 63,0% 63,2% 64,0% 64,9% 62,0% 60,7% 61,5% 62,5% 62,9% 55,9% 53,4% 54,1% 44,2% 45,5% 45,2% 45,1% 49,1% 46,3% Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september De selvforsøgende Blandt årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark er der i personer, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 2 fremgår det, at størstedelen af disse kvinder er mellem 20 og 29 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppe under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 2: Gruppen af årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK som er uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent årige ,7 % årige ,7 % årige ,3 % årige ,6 % årige 271 2,6 % Alle % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 De seneste år er der kommet en ny gruppe af selvforsørgende indvandrere til Danmark i form af ægtefælleforsørgede kvinder fra vestlige lande. 1 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Side 4

17 Der er i årige indvandrerkvinder med vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 3 fremgår det, at en stor andel af kvinderne med vestlig baggrund med ophold i minimum 2 år er under 30 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppen under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 3: Gruppen af årige indvandrerkvinder fra vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent årige ,2 % årige ,4 % årige ,1 % årige ,7 % årige 446 6,6 % Alle % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 3) Status og udvikling i unge nydanskeres uddannelse 49 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen år er i skoleåret 2009/2010 i gang med en ungdomsuddannelse (se tabel 4). Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe er 57 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, mens det blandt personer med dansk oprindelse er 62 pct., som er i gang med en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er mindsket siden skoleåret 2000/2001. Tabel 4: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. Indvandrere 2000/ / /2010 Ungdomsuddannelse 2 44 % 48 % 49 % Anden uddannelse 3 29 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 28 % 26 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Ungdomsuddannelse 2 56 % 55 % 57 % Anden uddannelse 3 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 23 % 23 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 2 60 % 60 % 62 % Anden uddannelse 3 20 % 18 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år er inkluderet. 2 Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september Side 5

18 Andelen af årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som var i gang med en videregående uddannelse 2 i skoleåret 2009/2010, er 30 pct. (se tabel 5). Blandt indvandrere er 21 pct. i gang med en videregående uddannelse. Tabel 5: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/ / / /2010 Indvandrere Videregående uddannelse 2 10 % 20 % 21 % Anden uddannelse 3 16 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 74 % 63 % 62 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Videregående uddannelse 2 19 % 27 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 63 % 57 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Videregående uddannelse 2 25 % 29 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 57 % 55 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i min. 2 år er inkluderet. 2 Videregående uddannelse henviser til korte, mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september I skoleåret 2009/2010 er 38 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i gang med en videregående uddannelse. Blandt danske kvinder i samme aldersgruppe lå tallet på 37 pct. For efterkommerkvinder er der tale om en stigning i andelen, der er i gang med en videregående uddannelse, på 15 procentpoint siden skoleåret 2000/2001, hvor 23 pct. var i gang med en videregående uddannelse. I skoleåret 2000/2001 var det tilsvarende tal 29 pct. for danske kvinder. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Nydanske drenges uddannelsesniveau Ved 9. klasses afgangseksamen er det indvandrerdrengene, der har de største udfordringer i skriftlig dansk. Beståelsesprocenten på knap 82 pct. svarer til, at knap hver femte indvandrerdreng fra et ikke-vestligt land ikke kunne bestå 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk i skoleåret 2008/2009 (se tabel 6). 2 Det er vigtigt at understrege, at personer i kategorien ikke under uddannelse, som for visse grupper fremstår relativt stor, allerede kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse. Side 6

19 Tabel 6: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 81,8 % 88,8 % 86,5 % 93,4 % 94,9 % 98,3 % Ikke bestået 18,2 % 11,2 % 13,5 % 6,6 % 5,1 % 1,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september I matematik klarer de nydanske drenge sig lidt bedre end pigerne, jf. tabel 7, men mere end 15 pct. af eleverne med ikke-vestlig oprindelse, piger såvel som drenge, bestod ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Blandt elever med dansk oprindelse var det knap 4 pct., som ikke bestod. Dvs. mere end fire gange så mange unge med indvandrerbaggrund som danske unge består ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning. Tabel 7: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 82,2 % 81,9 % 84,4 % 83,8 % 96,1 % 96,3 % Ikke bestået 17,8 % 18,1 % 15,6 % 16,2 % 3,9 % 3,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. Kilde: Integrationsministeriet, Tal og Fakta om integration, september De lavere kvalifikationer fra grundskolen er en vigtig årsag til, at færre unge med ikkevestlige oprindelse, særligt unge mænd, forlader det danske skolesystem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse3. Af tabel 8 fremgår det, at en betydelig mindre andel af de årige personer med ikke-vestlig oprindelse havde en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 end årige personer med dansk oprindelse. Det skal dog bemærkes, at der i gruppen af årige indvandrere kan indgå personer, der har en udenlandsk uddannelse, hvilket kan forklare den store andel i gruppen, som har uoplyst/ingen uddannelse. 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. Side 7

20 Tabel 8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar Kvinder Mænd Alle Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 70 % 64 % 67 % Grundskole 9 % 16 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 3 % 4 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 9 % 8 % 9 % Videregående uddannelse 9 % 9 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 28 % 42 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 14 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 19 % 22 % Videregående uddannelse 26 % 20 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 0 % 1 % 1 % Grundskole 14 % 20 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 32 % 39 % 36 % Videregående uddannelse 43 % 32 % 37 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Der er et særligt stort problem blandt årige mandlige efterkommere, hvor 42 pct. kun har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mod 20 pct. blandt mænd med dansk oprindelse. 4) De nyankomne I 2009 er der givet opholdstilladelser til familiesammenføring (voksne) og 850 til asyl (voksne), dvs. at der potentielt er ankommet nyankomne personer under integrationsloven. I 2009 er der i alt personer, der har modtaget introduktionsydelse, heraf er kvinder og mænd (ifølge jobindsats.dk). Af tabel 9 fremgår antal personer i første halvår 2010, der har modtaget introduktionsydelse og andelen, der har været i aktive tilbud. Side 8

21 Tabel 9: Antal og andel introduktionsydelsesmodtagere, der modtager aktive tilbud i perioden januar til juli 2010 fordelt på tilbud. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Antal på introduktionsydelse Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Antal i aktive tilbud i alt Andel introduktionsydelsesmodtagere i aktive tilbud 77 % 77 % 77 % 77 % 80 % 80 % 71 % Anm. I vejledning og opkvalificering indgår i denne opgørelse også personer, der modtager danskuddannelse. Note 1: Opgør antal forløb. Summerer ikke til det samlede antal i aktive tilbud, idet nogle personer kan have flere forløb. Kilde: (14. september 2010). I første halvår 2010 modtager mellem og personer introduktionsydelse, heraf er mellem pct. i aktive tilbud. Personer, der ikke er i aktive tilbud, kan være undtaget herfor på grund af barsel, sydom eller andet. En analyse gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blandt de introduktionsydelsesmodtagere, som ankom for 3 år siden, er der 59 pct., der inden for perioden er kommet i selvforsørgelse. 41 pct. af de introduktionsydelsesmodtagere, der ankom for tre år siden, har gennem de seneste tre år deltaget i vejledning og opkvalificeringsforløb, 28 pct. har været i virksomhedspraktik, og 3 pct. har været ansat med løntilskud. Den seneste effektmåling viser, at kommunernes integrationsindsats er blevet mere effektiv. Således kommer flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet i dag meget hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Af tabel 10 nedenfor fremgår andelen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder inden for de første otte år efter opholdstilladelse i Danmark (uden korrektioner for kommunernes og de nyankomnes forskellige vilkår). Side 9