PAI-1 som mulig markør ved detektion af Atherosclerosis, hos patienter med Diabetes Mellitus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAI-1 som mulig markør ved detektion af Atherosclerosis, hos patienter med Diabetes Mellitus."

Transkript

1 Syddansk Universitet: 5. semester Medicin, Bachelor Molekylær Biomedicin D: Lars Melholt Rasmussen PAI-1 som mulig markør ved detektion af Atherosclerosis, hos patienter med Diabetes Mellitus. coagulation fibrinolysis Intrinsic Pathway Extrinsic Pathway PAI-1 Plasminogen tpa / upa α2-antiplasmin Plasmin Final Common Pathway Cross Linked Fibrin Clot Fibrin Degradation Products Jonatan Forsberg; ; Martin Söderholm; Piotr Kolodzeike;

2 Indledning Baggrund Atherosclerose Metabolt Syndrom Brug for nye markører Hovedafsnit Sammenfatning Litteraturliste PAI-1 i sit sammenhæng Nagi et al. Scelles et al. Diskussion Konklusion

3 Indledning Vi skal i vores opgave kigge på nye mulige plasmamarkører for kardiovaskulær sygdom hos diabetespatienter, og har derfor valgt at undersøge korrelationen mellem fibrinolyshæmmeren Plasminogen Activator Inhibitor-1 og hjerte-karsygdom. Vi har sammen med grundviden og oversigtsartikler indenfor emnet udvalgt to originalarbejder der vi behandler, for at prøve at komme nærmere en forklaring af hvorvidt Plasminogen Activator Inhibitor-1 kan bruges som risiko-markør for udvikling af Atherosclerosis hos patienter med Diabetes Mellitus.

4 Baggrund Atherosclerose Hjerte-karsygdom, også kaldet åreforkalkning, atherosklerose og arteriosklerose er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark. Den indebærer en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i coronarkar, i hjernens kar og i benene. Fortykkelsen består af kalkaflejringer, fedt og kolesterol, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Fortsætter fortykkelsen, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen, og så kan der dannes en thrombe/embolisme. Denne kan brydes af og okludere et blodkar nedstrøms. Hjerte-karsygdom indebærer også en forhøjet risiko for udposninger, så kaldte aneurismer, især i aorta. Atherogenesens første steg er udviklingen af så kaldte fatty streaks, små subendotielle lipidindlejringer. Herefter kan low density lipoprotein (LDL) invadere endotelet og blive oxideret. Denne initiale skade af blodkaret udløser en inflammatorisk respons, hvilket rekrutterer monocytter fra blodet der differentierer til makrofager. Disse endocyterer oxideret LDL i tunica intima og da begynder deres langsomme forandring til foam celler, hvilke har fået sit navn på grund af sin store koncentration af cytoplasmiske vesikler med høj lipidkoncentration. Efter hånd dør foam cellerne og dette bidrager endnu mere til inflammationsprocessen. Der er også en fra T-cellerne medieret cytokin-signalering til de glatte musklerne, der prolifererer og migrerer fra tunica media og inkapsulerer fatty streak, hvilket gennem tiden omdannes til en fibrøs cap mellem fedtindlejringen og intimaen. Disse så kaldte atheromas kan aktivere enzymer der får arterien at vokse til over tiden, og så længe dette kan kompensere for atheromans ekstra tykkelse opstår ikke nogen forsnævring af lumen, stenose. Det er når denne kompensatoriske mekanisme ikke er tilstrækkelig som man kan se ruptur og thrombosis, og det er ofte først da som patogenesen bliver symptomatisk [1, 2]. Metabolt syndrom Metabolic syndrome er en term der bruges for at benævne et antal faktorer der forøger risikoen at rammes af hjerte-karsygdomme. De forskellige faktorer i det metabole syndromet er hver for sig en risiko for at blive syg, og sammen virker de synergistisk. En konsekvens af

5 dette er at hos en person med metabolt syndrom er risikoen for hjerte-karsygdom kraftigt forøget. En af definitionerne på metabolt syndrom er den fra World Health Organization (WHO) i 1999 [3], der kræver tilstedeværelse af diabetes mellitus, nedsat glukose tolerans, nedsat glukose ved faste eller insulinresistans og en af følgende: højt blodtryk ( 140/90 mmhg), dyslipidemi (triglycerider (TG) 1,695 mmol/l), central obesity (body mass index (BMI) > 30kg/m 2 ), microalbuminuria (urinær albuminexkretion ratio 20mg/min eller albumin/creatinin ratio 30 mg/g) [1, 3]. Brug for nye markører De biokemiske markører der traditionelt bruges til at diagnosticere atherosclerose; P-glucose, glycosylered hæmoglobin (HbA1c), lipider er ikke brugbare hos patienter med Diabetes Mellitus. Diabetespatienters atherogenese skyldes ikke forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, hvorfor monitorering af deres sygdomsforløb vanskeliggøres. Det findes en høj forekomst af kardiovaskulære sygdomme hos patienter med Diabetes Mellitus og en samtidig relativt ukendt patogenese af disse sygdomme hos denne patientgruppe, hvorfor det ligger i sundhedsvæsenets interesse at finde nye blodprøvemarkører for at tidligt identificere, diagnosticere og forebygge [1, 4].

6 Hovedafsnit PAI-1 i sit sammenhæng Plasminogen Activator Inhibitor-1 (PAI-1) er en så kaldt Serpin (serin protease inhibitor) af hvilke de fleste, ifølge navnet, inhiberer proteaser (enzymer der nedbryder proteiner). Genen for PAI-1 findes på kromosom syv og udgøres af ni exoner og otte introner på cirka baser. Kendskabet til dets promotor er uddybet og flere af de vigtigste regulatoriske element er identificeret. PAI-1 er uden besvær at konstatere i plasma. I den ældre befolkning findes højre koncentration af PAI-1, og ng ml -1 er ikke usædvanligt bland middelalders mænd. Dog kan koncentrationsværdierne variere kraftigt. Det findes en velforstået circadiansk variation i plasma PAI-1, og dets højeste niveau er på den tidlige morgen hvilket svarer til det samtidige laveste punkt af fibrinolytisk aktivitet. PAI-1 secerneres primært af vaskulært endotel i blodkar, men kan også blive produceret af for eksempel adipøs væv og leveren. Store mængder lejres i blodplader og giver plade-rige koagula der er resistente mod thrombolyse. PAI-1 virker gennem at inhibere serinproteaserne tissue plasminogen activator (tpa) og urokinase (upa), hvilke aktiverer plasminogen der i aktiv form, benævnt plasmin, nedbryder flere plasmaproteiner der indgår i fibrin clots. PAI-1 virker sammen med α2-antiplasmin der inhiberer plasmin, som de vigtigste inhibitorer af fibrinolyse, lyseringen af fibrin clots. Disse faktorer spiller en afgørende rolle i kroppens hæmodynamik, det vil sige balance mellem de koagulerende kaskader og fibrinnedbrydningen. Endotelceller i fravære af hormonel, metabol eller inflammatorisk stimuli producerer sandsynligvis ikke store mængde PAI-1. En række af cytokiner der stimulerer endotel at producere PAI-1 er identificeret, bland andet tilvækstfaktorer og tilvæksthormoner, for eksempel transforming growth factor β (TGFβ), esterogen, thrombin og insulin. Vigtigt er dog at inflammatoriske cytokiner som interleukin-1 og tumor necrosis factor α (TNFα) kan inducere endotel at producere PAI-1. Disse faktorer antages også at forfremme vaskulær inflammation og Atherosclerosis.

7 Ved PAI-1 mangel ses en forøget tendens til at bløde da fibrinolysen ikke standses adækvat. I inflammatoriske tilstand, da fibrin indlejres i væv, virker PAI-1 at spille en rolle i progressionen til fibrosis, hvilket indebærer en patologisk formering af bindevæv. PAI-1 findes i forhøjede niveauer hos for eksempel patienter med fedme og metabolt syndrom. Dette har mentes at eventuelt korrespondere til den forøgede forekomst af thrombosis hos disse patienter [1, 5, 6]. Nagi et al.[7] Formålene med studien var at undersøge aktivitet af PAI-1 hos kostbehandlede type 2- diabetiker og patienter med nedsat glukosetolerans samt at bestemme hvorvidt PAI-1- aktiviteten er forskellig hos asiater sammenlignet med kaukasier. 196 asiater fra et Ismaili-samfund i London udvalgtes slumpmæssigt og kontaktedes af forskerne. 113 viste interesse for at deltage som forsøgspersoner og derefter bortvalgtes personer med tidligere hjertesygdom, kendt diabetes, graviditet eller igangværende thiaziddiuretika- eller p-pillerbehandling. I alt fandt man 104 personer egnet til at deltage i studien. Forsøgspersonerne var mellem 35 og 70 år. Disse forsøgspersoner matchedes med hensyn til alder og køn med kaukasier. Dette gjordes slumpmæssigt fra almenpraktikkens patientlister. Blandt disse gjordes en sortering efter oven nævnte kriterier og 91 personer udvalgtes. 34 asiatiske og 47 kaukasiske diabetes type 2-patienter, diagnosticerede udefra WHOs kriterier, valgtes slumpmæssigt for at deltage i forsøget. Forsøgspersonerne deltes op i forskellige kategorier efter glukosetolerans; normal glukosetolerans (NGT), nedsat glukosetolerans (IGT) og non-insulin dependent diabetes mellitus (NIDDM). Studien viste at diabetes var signifikant relateret til PAI-1-aktiviteten. Da man vægter BMI, weight hip ratio, insulin, intakt proinsulin, des 31, 32 proinsulin (metabolit af proinsulin) og TG med i analysen er relationen mellem diabetes og PAI-1 reduceret men stadig signifikant.

8 Det har i tidligere studier påvistes at asiater i Storbritannien har en forøget risiko for hjertekarsygdom samt forøget risiko for glukoseintolerans og høj forekomst af NIDDM. Dette kan skyldes hyperinsulinemi og at asiater har højere insulinresistens end kaukasier. Et formål med studien var derfor at finde hvis denne øgede risiko er afhængig af aktiviteten af PAI-1. I studien påvistes dog ingen forskel i PAI-1-aktivitet mellem asiater og kaukasier indenfor de forskellige kategorier af glukosetolerans (NGT, IGT, NIDDM). Den øgede risikoen for ischemisk hjertesygdom hos asiater kan således ikke forklares udefra aktivitet af PAI-1. Boxplot med PAI-1-aktivitet for de tre undersøgte grupper, NGT, IGT og NIDDM [7]. Medianværdier er markerede med firkanter for asiater og trekanter for kaukasier. Bokserne beskriver fordelingen af kvartilen, den 25. til 75. procentil (hundrededel). Det betyder at de værdier der er mindre end den nedre observation (første kvartil) udgør mindst en fjerdedele af alle observationer. Den øvre del af boksen kaldes tredje kvartil og de værdier der er mindre end denne udgør tre fjerdedele. Anden kvartil er det samme som medianværdien. De nedre og øvre markeringerne på de lodrette streger fra bokserne viser henholdsvis den 10. og den 90. percentil [8]. Det man tydeligt kan udlæse fra denne graf er at PAI-1-aktiviteten er væsentligt højere hos personer med NIDDM end personer fra de andre to grupper; kvartilen ligger betydeligt højere ligesom medianværdierne. Man konstaterer også i teksten at PAI-1-aktiviteten var højere hos forsøgspersoner med NIDDM sammenlignet med personer med normal glukosetolerans og

9 nedsat glukosetolerans. I modsætning til tidligere studier gælder resultatet for personer med kostbehandlet NIDDM, uden tidligere hjerte-karsygdom og med svag til moderat hyperglykemi. Man kan videre se i diagrammet at der ikke findes en stor forskel mellem PAI-1-aktiviteten hos de forskellige etniske grupper og heller ikke en betydende forskel mellem NGT- og IGTkategorierne. Forfatterne skriver at PAI-1-niveaun ikke var forhøjet hos personer med nedsat glukosetolerans (IGT) sammenlignet med de med normal glukosetolerans. Forskellen i PAI-1- aktivitet mellem de forskellige etniske grupper var heller ikke statistisk signifikant. Relationen mellem NIDDM og PAI-1-aktiviteten kan ikke helt forklares med overvægt, triglyceridkoncentration eller koncentrationer af insulin og proinsulin-lignende molekyler. Muligvis har kronisk hyperglykemi, typisk vid NIDDM, også en stimulerende effekt på aktiviteten af PAI-1. Ved in vitro dyrkning af endotelceller i høj koncentration av glukose har man påvist forøget PAI-1-aktivitet, hvilket styrker denne hypotese. At der findes en relationen mellem triglyceridkocentration og PAI-1-aktivitet tyder på at insulinresistens påvirker PAI-1-aktiviteten. At triglyceridkoncentrationen er forhøjet ved insulinresistens, særligt NIDDM, er tidligere bevist. Det skulle derfor kunne være sådan at insulinresistens direkte eller indirekte (via forhøjet TG-koncentration), undertrykker fibrinolysen og dermed giver en øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom. Aktiviteten af PAI-1 kan udgøre den komponent der forklarer associationen mellem forhøjet triglyceridkoncentration og hjerte- og karsygdomme hos personer med NIDDM. In vitro forsøg har vist at VLDL påvirker endotelceller at udskille PAI-1 og at den stimulerende effekt øges ved høj TG-koncentration. En forhøjet triglyceridkoncentration skulle derfor også kunne være en vigtig regulator av PAI-1-aktiviteten in vivo. Proinsulin-lignende molekyler viser i studien en tydelig relation til aktiviteten af PAI-1. Proinsulin-lignende molekyler har i andre studier vist sig at være mere kapable end insulin som markør for insulinresistens. Dette indikerer at relationen mellem proinsulin-lignende molekyler og PAI-1-aktivitet kan være en indikator for relationen mellem PAI-1-aktivitet og insulinresistens.

10 Sammenfattende bedømmer forskerne i studien at den øgede risiko for ischemisk hjertesygdom hos personer med NIDDM delvis kan være relateret til aktiviteten af PAI-1. Scelles et al.[9] Tidligere studier har vist at fedme årsager et hypofibrinolytisk tilstand som konsekvens af forhøjet PAI-1. Forøget niveau af PAI-1 synes at være en komponent af insulinresistanssyndromet, en hypotese der forstærkes af at behandling mod insulinresistans giver mindsket PAI-1- og insulinkoncentration. Imidlertid blev det påvist at akut forøgelse af insulinkoncentration ikke har indflydelse på PAI-1 koncentration uanset om forøgelse i insulinkoncentation var endogen eller tilført udefra. Forskernes formodning var at forøgelse af PAI-1 i plasma er afhængig af typen af insulinresistans, hvorfor forsøgets formål var at undersøge koncentration af PAI-1 ved forskellige typer af insulinresistans. Der blev udpeget tre grupper af mennesker repræsenterende insulinresistans forårsaget af henholdsvis fedme, Cushings sygdom og akromegali. Resultaterne fra de tre grupper blev sammenlignet med den fjerde, kontrolgruppen. Den første, gruppe I, bestod af 14 patienter (fire mænd) med BMI-indeks over 28 (kvinder) og 30 (mænd). Den anden gruppe inkluderede seks patienter (en mand) som alle sammen led af hypofyseadenoma. I den tredje gruppe var der 7 patienter (fire mænd) med dokumenteret akromegali. Kontrolgruppen bestod af 20 personer (10 mænd). Ingen af forsøgspersonerne led af diabetes. Repræsentanterne af alle tre grupper havde forhøjet plasmainsulin ved faste, sammenlignet med kontrolgruppen. Plasmaglukoseniveau var normalt, på den måde var det klart at alle personer udviser resistans over for insulin. Triglycerider samt PAI-1-niveau var forhøjede hos patienter fra gruppe I (fedme) men uden væsentlige afvigelser hos patienter med Cushings sygdom og akromegali (se indsat figur neden). Forskerne har således udelukket forhøjet niveau af kortisol og væksthormon, hvilket ses hos henholdsvis Cushings sygdom og akromegali, som positive faktorer i forøgelse af PAI-1 plasmakoncentration.

11 PAI-1-aktiviteten for de fire undersøgte grupper [9]. Artikelforfatterne foreslår fire forklaringer på det forhøjede niveau af PAI-1 hos patienter fra gruppe I (fedme): 1. At det skulle være en tilfældig korrelation mellem insulin- og PAI-1-niveau. Denne forklaring er dog ikke acceptabel fordi typiske faktorer som vægttab eller motion påvirker plasmakoncentration af PAI-1, ligesom plasmakoncentration af insulin. 2. Patienter i denne gruppe har også et forhøjet niveau af triglycerider i modsætning til de andre to grupper. Især VLDL stimulerer endotelcellernes syntese af PAI-1 og bidrager dermed til forhøjning af faktorens koncentration i plasma. Her skal dog bemærkes at afvigelsen i koncentrationen af triglycerider ikke er særlig stor. 3. Et forhøjet niveau af henholdsvis kortisol og væksthormon hos grupperne med Cushings sygdom og akromegali kan eventuelt have en antagonistisk effekt på PAI-1- aktiviteten og på den måde muligvis reducere en forhøjet PAI-1-niveau. Dog er denne eventuelle mekanisme ukendt.

12 4. Mekanismerne bag den mindskede følsomhed over for insulins er forskellige i alle tre grupper og desuden er de kun ufuldstændigt klarlagt. Forskerne konkluderer at insulinresistans i sig selv ikke kan opfattes som årsagen til et forhøjet plasma PAI-1 hos folk der lider af fedme eller NIDDM. Diskussion Originalarbejderne beskriver kliniske undersøgninger der er relevante for vores arbejde da de diskuterer begreb, og præsenterer materiale, der indgår i vores problemstilling. Dog kan man måske bemærke på randomiseringen og på antallet forsøgspersoner i artiklen af Scelles et al. Antallet forsøgspersoner er meget begrænset og derfor kan tilfældigheder spille en stor rolle, de forskellige forsøgsgrupper indeholder personer af varierende alder og man skriver ikke at det kompenseres for dette. Også med tanke på køn, etnicitet og kropsdistribution af fedt findes der ingen jævn fordeling, hvorfor større undersøgninger der tager hensyn til disse faktorer bør laves. Undersøgningen beskreven af Nagi et al. har en tydelig randomisering ved udvalg af forsøgspersoner, og Ismaili-samfundet udgør en betydende mængde asiater med flere nationaliteter. Dog kan denne population ikke menes at kunne repræsentere hele den asiatiske befolkning da denne udgøres af et langt større folketal, der kan have relevant genetisk og anden forskel. Nagi et al. konkluderer at risikoen for ischemisk hjertesygdom hos personer med NIDDM eventuelt kan være relateret til høj PAI-1 koncentration. PAI-1 kan således ikke med sikkerhed siges være lempelig som markør før atherosclerose hos patienter med NIDDM bare på baggrund af denne studie. Man kan derimod mene at resultaterne peger på at PAI-1 skulle kunne udgøre en mulig ny markør, men det kræves flere studier der man mere nøjagtigt studerer relationen mellem PAI-1 og atherosclerose hos personer med Diabetes Mellitus. Studien af Scelles et al. udreder ikke fremmest hvorvidt PAI-1-niveaun kan anvendes som indikator for Atherosclerosis. De kommer frem til at andre faktorer end insulinresistans med nødvendighed spiller en rolle før at opnå et forhøjet niveau af PAI-1. Scelles et al. viser også i sin studie at personer med fedme, hyperinsulinemi og insulinresistens har øgede PAI-1- niveauer. Denne gruppe har også forøgede triglyceridkoncentration. Akromegali og Cushings-

13 grupperne har hyperinsulinemi, insulinresistens men ikke forøget TG og heller ikke øget PAI- 1-niveau. Denne forskel i triglyceridmængde menes kunne være en afgørende faktor for de forhøjede PAI-1-nivåerne hos overvægtige, noget der også Nagi et al. har foreslået og som de i denne artikel mener kunne forklares udefra insulinresistans. Konklusion Vi kan således ikke konkludere at det med baggrund af disse to artikler virker muligt at kunne bruge PAI-1 som markør for atherosclerose hos patienter med insulinresistens og/eller hyperinsulinemi i sig selv. Dog kan vi konkludere at hvis det findes en forhøjet niveau af triglycerider sammen med insulinresistens findes der en eventuel øget risiko for PAI-1 overproduktion, og dermed en forhøjet risiko at rammes af hjerte-karsygdom. Måske vil videre studier vise på en mere specifik association mellem forhøjet triglyceridniveau hos patienter med Diabetes Mellitus og forøget PAI-1-koncentration. Hvis øget PAI-1-niveau også vises være en primær årsag til (specifikke mekanismer i) Atherosclerosis hos personer med NIDDM ville dermed PAI-1 være en mere potent markør, og en tydeligere konklusion til vores spørgsmål kunne opnås. Noget der, med tanke på vore artiklers alder, med sikkerhed allerede er mere uddybet.

14 Sammenfatning Vi valgte som opgave at kigge på Plasminogen Activator Inhibitor-1 som mulig markør for Atherosclerosis hos patienter med Diabetes Mellitus. Til vores hjælp brugte vi originalarbejder der beskrev to kliniske forsøg. Med baggrund af disse, og af anden viden indenfor området, kunde vi konkludere at PAI-1 eventuelt kan komme at bruges som markør før hjerte-karsygdom. Før dette bliver realitet kræves dog meget mere uddybende studier om markørens variabilitet hos forskellige grupper af mennesker, og de mere specifikke biokemiske processer den er involveret i hos personer i de nævnte patologiske tilstande.

15 Litteraturliste 1. Baynes, John W and Marek H Dominiczak. Medical Biochemistry. Philadelphia: Elsevier Mosby, 2 nd Edition atherosclerosis. Wikipedia. Wikipedia, Mar "metabolic syndrome." Wikipedia. Wikipedia, Answers.com 17 Mar Melholt Rasmussen, Lars. Diabetes Iskæmisk Hjerte-karsygdom Biokemiske markører. Syddansk Universitet, 12 Feb Wilczynska, Malgorzata. Homeostasis and fibrinolysis lecture. Umeå University, 30 Jan Vaughan DE. PAI-1 and atherothrombosis. J Thromb Haemost 2005; 3: Nagi DK, Mohamed Ali V, Jain SK, Walji S, Yudkin JS. Plasminogen Activator Inhibitor (PAI-1) Activity is Elevated in Asian and Caucasian Subjects with Non-insulin-dependent (Type 2) Diabetes but not in Those with Impaired Glucose Tolerance (IGT) or Non-diabetic Asians. Diabet Med 1996 Jan; 13: Box plot Wikipedia. Wikipedia, april Scelles V, Raccah D, Alessi MC, Vialle JM, Juhan-Vague I, Vague P. Plasminogen Activator Inhibitor 1 and Insulin Levels in Various Insulin Resistance States. Diabete Metab 1992; 18: 38-42

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005.

A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005. Foreningen Association af of of Danske Danish biologer, Biologists, FaDB 124567 Dorte Thomas Hammelev Bundgaard og og Thomas og Dorte Bundgaard Hammelev Email: Sønderengen dorte@centrum.dk 112, 112, 2870

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

NextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse

NextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse NextLevel Siemens Healthcare Diagnostics Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk Indhold Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse Lektor PhD Johannes J. Sidelmann D-dimers rolle i den kliniske hverdag Specialeansvarlig

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere