PAI-1 som mulig markør ved detektion af Atherosclerosis, hos patienter med Diabetes Mellitus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAI-1 som mulig markør ved detektion af Atherosclerosis, hos patienter med Diabetes Mellitus."

Transkript

1 Syddansk Universitet: 5. semester Medicin, Bachelor Molekylær Biomedicin D: Lars Melholt Rasmussen PAI-1 som mulig markør ved detektion af Atherosclerosis, hos patienter med Diabetes Mellitus. coagulation fibrinolysis Intrinsic Pathway Extrinsic Pathway PAI-1 Plasminogen tpa / upa α2-antiplasmin Plasmin Final Common Pathway Cross Linked Fibrin Clot Fibrin Degradation Products Jonatan Forsberg; ; Martin Söderholm; Piotr Kolodzeike;

2 Indledning Baggrund Atherosclerose Metabolt Syndrom Brug for nye markører Hovedafsnit Sammenfatning Litteraturliste PAI-1 i sit sammenhæng Nagi et al. Scelles et al. Diskussion Konklusion

3 Indledning Vi skal i vores opgave kigge på nye mulige plasmamarkører for kardiovaskulær sygdom hos diabetespatienter, og har derfor valgt at undersøge korrelationen mellem fibrinolyshæmmeren Plasminogen Activator Inhibitor-1 og hjerte-karsygdom. Vi har sammen med grundviden og oversigtsartikler indenfor emnet udvalgt to originalarbejder der vi behandler, for at prøve at komme nærmere en forklaring af hvorvidt Plasminogen Activator Inhibitor-1 kan bruges som risiko-markør for udvikling af Atherosclerosis hos patienter med Diabetes Mellitus.

4 Baggrund Atherosclerose Hjerte-karsygdom, også kaldet åreforkalkning, atherosklerose og arteriosklerose er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark. Den indebærer en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i coronarkar, i hjernens kar og i benene. Fortykkelsen består af kalkaflejringer, fedt og kolesterol, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Fortsætter fortykkelsen, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen, og så kan der dannes en thrombe/embolisme. Denne kan brydes af og okludere et blodkar nedstrøms. Hjerte-karsygdom indebærer også en forhøjet risiko for udposninger, så kaldte aneurismer, især i aorta. Atherogenesens første steg er udviklingen af så kaldte fatty streaks, små subendotielle lipidindlejringer. Herefter kan low density lipoprotein (LDL) invadere endotelet og blive oxideret. Denne initiale skade af blodkaret udløser en inflammatorisk respons, hvilket rekrutterer monocytter fra blodet der differentierer til makrofager. Disse endocyterer oxideret LDL i tunica intima og da begynder deres langsomme forandring til foam celler, hvilke har fået sit navn på grund af sin store koncentration af cytoplasmiske vesikler med høj lipidkoncentration. Efter hånd dør foam cellerne og dette bidrager endnu mere til inflammationsprocessen. Der er også en fra T-cellerne medieret cytokin-signalering til de glatte musklerne, der prolifererer og migrerer fra tunica media og inkapsulerer fatty streak, hvilket gennem tiden omdannes til en fibrøs cap mellem fedtindlejringen og intimaen. Disse så kaldte atheromas kan aktivere enzymer der får arterien at vokse til over tiden, og så længe dette kan kompensere for atheromans ekstra tykkelse opstår ikke nogen forsnævring af lumen, stenose. Det er når denne kompensatoriske mekanisme ikke er tilstrækkelig som man kan se ruptur og thrombosis, og det er ofte først da som patogenesen bliver symptomatisk [1, 2]. Metabolt syndrom Metabolic syndrome er en term der bruges for at benævne et antal faktorer der forøger risikoen at rammes af hjerte-karsygdomme. De forskellige faktorer i det metabole syndromet er hver for sig en risiko for at blive syg, og sammen virker de synergistisk. En konsekvens af

5 dette er at hos en person med metabolt syndrom er risikoen for hjerte-karsygdom kraftigt forøget. En af definitionerne på metabolt syndrom er den fra World Health Organization (WHO) i 1999 [3], der kræver tilstedeværelse af diabetes mellitus, nedsat glukose tolerans, nedsat glukose ved faste eller insulinresistans og en af følgende: højt blodtryk ( 140/90 mmhg), dyslipidemi (triglycerider (TG) 1,695 mmol/l), central obesity (body mass index (BMI) > 30kg/m 2 ), microalbuminuria (urinær albuminexkretion ratio 20mg/min eller albumin/creatinin ratio 30 mg/g) [1, 3]. Brug for nye markører De biokemiske markører der traditionelt bruges til at diagnosticere atherosclerose; P-glucose, glycosylered hæmoglobin (HbA1c), lipider er ikke brugbare hos patienter med Diabetes Mellitus. Diabetespatienters atherogenese skyldes ikke forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, hvorfor monitorering af deres sygdomsforløb vanskeliggøres. Det findes en høj forekomst af kardiovaskulære sygdomme hos patienter med Diabetes Mellitus og en samtidig relativt ukendt patogenese af disse sygdomme hos denne patientgruppe, hvorfor det ligger i sundhedsvæsenets interesse at finde nye blodprøvemarkører for at tidligt identificere, diagnosticere og forebygge [1, 4].

6 Hovedafsnit PAI-1 i sit sammenhæng Plasminogen Activator Inhibitor-1 (PAI-1) er en så kaldt Serpin (serin protease inhibitor) af hvilke de fleste, ifølge navnet, inhiberer proteaser (enzymer der nedbryder proteiner). Genen for PAI-1 findes på kromosom syv og udgøres af ni exoner og otte introner på cirka baser. Kendskabet til dets promotor er uddybet og flere af de vigtigste regulatoriske element er identificeret. PAI-1 er uden besvær at konstatere i plasma. I den ældre befolkning findes højre koncentration af PAI-1, og ng ml -1 er ikke usædvanligt bland middelalders mænd. Dog kan koncentrationsværdierne variere kraftigt. Det findes en velforstået circadiansk variation i plasma PAI-1, og dets højeste niveau er på den tidlige morgen hvilket svarer til det samtidige laveste punkt af fibrinolytisk aktivitet. PAI-1 secerneres primært af vaskulært endotel i blodkar, men kan også blive produceret af for eksempel adipøs væv og leveren. Store mængder lejres i blodplader og giver plade-rige koagula der er resistente mod thrombolyse. PAI-1 virker gennem at inhibere serinproteaserne tissue plasminogen activator (tpa) og urokinase (upa), hvilke aktiverer plasminogen der i aktiv form, benævnt plasmin, nedbryder flere plasmaproteiner der indgår i fibrin clots. PAI-1 virker sammen med α2-antiplasmin der inhiberer plasmin, som de vigtigste inhibitorer af fibrinolyse, lyseringen af fibrin clots. Disse faktorer spiller en afgørende rolle i kroppens hæmodynamik, det vil sige balance mellem de koagulerende kaskader og fibrinnedbrydningen. Endotelceller i fravære af hormonel, metabol eller inflammatorisk stimuli producerer sandsynligvis ikke store mængde PAI-1. En række af cytokiner der stimulerer endotel at producere PAI-1 er identificeret, bland andet tilvækstfaktorer og tilvæksthormoner, for eksempel transforming growth factor β (TGFβ), esterogen, thrombin og insulin. Vigtigt er dog at inflammatoriske cytokiner som interleukin-1 og tumor necrosis factor α (TNFα) kan inducere endotel at producere PAI-1. Disse faktorer antages også at forfremme vaskulær inflammation og Atherosclerosis.

7 Ved PAI-1 mangel ses en forøget tendens til at bløde da fibrinolysen ikke standses adækvat. I inflammatoriske tilstand, da fibrin indlejres i væv, virker PAI-1 at spille en rolle i progressionen til fibrosis, hvilket indebærer en patologisk formering af bindevæv. PAI-1 findes i forhøjede niveauer hos for eksempel patienter med fedme og metabolt syndrom. Dette har mentes at eventuelt korrespondere til den forøgede forekomst af thrombosis hos disse patienter [1, 5, 6]. Nagi et al.[7] Formålene med studien var at undersøge aktivitet af PAI-1 hos kostbehandlede type 2- diabetiker og patienter med nedsat glukosetolerans samt at bestemme hvorvidt PAI-1- aktiviteten er forskellig hos asiater sammenlignet med kaukasier. 196 asiater fra et Ismaili-samfund i London udvalgtes slumpmæssigt og kontaktedes af forskerne. 113 viste interesse for at deltage som forsøgspersoner og derefter bortvalgtes personer med tidligere hjertesygdom, kendt diabetes, graviditet eller igangværende thiaziddiuretika- eller p-pillerbehandling. I alt fandt man 104 personer egnet til at deltage i studien. Forsøgspersonerne var mellem 35 og 70 år. Disse forsøgspersoner matchedes med hensyn til alder og køn med kaukasier. Dette gjordes slumpmæssigt fra almenpraktikkens patientlister. Blandt disse gjordes en sortering efter oven nævnte kriterier og 91 personer udvalgtes. 34 asiatiske og 47 kaukasiske diabetes type 2-patienter, diagnosticerede udefra WHOs kriterier, valgtes slumpmæssigt for at deltage i forsøget. Forsøgspersonerne deltes op i forskellige kategorier efter glukosetolerans; normal glukosetolerans (NGT), nedsat glukosetolerans (IGT) og non-insulin dependent diabetes mellitus (NIDDM). Studien viste at diabetes var signifikant relateret til PAI-1-aktiviteten. Da man vægter BMI, weight hip ratio, insulin, intakt proinsulin, des 31, 32 proinsulin (metabolit af proinsulin) og TG med i analysen er relationen mellem diabetes og PAI-1 reduceret men stadig signifikant.

8 Det har i tidligere studier påvistes at asiater i Storbritannien har en forøget risiko for hjertekarsygdom samt forøget risiko for glukoseintolerans og høj forekomst af NIDDM. Dette kan skyldes hyperinsulinemi og at asiater har højere insulinresistens end kaukasier. Et formål med studien var derfor at finde hvis denne øgede risiko er afhængig af aktiviteten af PAI-1. I studien påvistes dog ingen forskel i PAI-1-aktivitet mellem asiater og kaukasier indenfor de forskellige kategorier af glukosetolerans (NGT, IGT, NIDDM). Den øgede risikoen for ischemisk hjertesygdom hos asiater kan således ikke forklares udefra aktivitet af PAI-1. Boxplot med PAI-1-aktivitet for de tre undersøgte grupper, NGT, IGT og NIDDM [7]. Medianværdier er markerede med firkanter for asiater og trekanter for kaukasier. Bokserne beskriver fordelingen af kvartilen, den 25. til 75. procentil (hundrededel). Det betyder at de værdier der er mindre end den nedre observation (første kvartil) udgør mindst en fjerdedele af alle observationer. Den øvre del af boksen kaldes tredje kvartil og de værdier der er mindre end denne udgør tre fjerdedele. Anden kvartil er det samme som medianværdien. De nedre og øvre markeringerne på de lodrette streger fra bokserne viser henholdsvis den 10. og den 90. percentil [8]. Det man tydeligt kan udlæse fra denne graf er at PAI-1-aktiviteten er væsentligt højere hos personer med NIDDM end personer fra de andre to grupper; kvartilen ligger betydeligt højere ligesom medianværdierne. Man konstaterer også i teksten at PAI-1-aktiviteten var højere hos forsøgspersoner med NIDDM sammenlignet med personer med normal glukosetolerans og

9 nedsat glukosetolerans. I modsætning til tidligere studier gælder resultatet for personer med kostbehandlet NIDDM, uden tidligere hjerte-karsygdom og med svag til moderat hyperglykemi. Man kan videre se i diagrammet at der ikke findes en stor forskel mellem PAI-1-aktiviteten hos de forskellige etniske grupper og heller ikke en betydende forskel mellem NGT- og IGTkategorierne. Forfatterne skriver at PAI-1-niveaun ikke var forhøjet hos personer med nedsat glukosetolerans (IGT) sammenlignet med de med normal glukosetolerans. Forskellen i PAI-1- aktivitet mellem de forskellige etniske grupper var heller ikke statistisk signifikant. Relationen mellem NIDDM og PAI-1-aktiviteten kan ikke helt forklares med overvægt, triglyceridkoncentration eller koncentrationer af insulin og proinsulin-lignende molekyler. Muligvis har kronisk hyperglykemi, typisk vid NIDDM, også en stimulerende effekt på aktiviteten af PAI-1. Ved in vitro dyrkning af endotelceller i høj koncentration av glukose har man påvist forøget PAI-1-aktivitet, hvilket styrker denne hypotese. At der findes en relationen mellem triglyceridkocentration og PAI-1-aktivitet tyder på at insulinresistens påvirker PAI-1-aktiviteten. At triglyceridkoncentrationen er forhøjet ved insulinresistens, særligt NIDDM, er tidligere bevist. Det skulle derfor kunne være sådan at insulinresistens direkte eller indirekte (via forhøjet TG-koncentration), undertrykker fibrinolysen og dermed giver en øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom. Aktiviteten af PAI-1 kan udgøre den komponent der forklarer associationen mellem forhøjet triglyceridkoncentration og hjerte- og karsygdomme hos personer med NIDDM. In vitro forsøg har vist at VLDL påvirker endotelceller at udskille PAI-1 og at den stimulerende effekt øges ved høj TG-koncentration. En forhøjet triglyceridkoncentration skulle derfor også kunne være en vigtig regulator av PAI-1-aktiviteten in vivo. Proinsulin-lignende molekyler viser i studien en tydelig relation til aktiviteten af PAI-1. Proinsulin-lignende molekyler har i andre studier vist sig at være mere kapable end insulin som markør for insulinresistens. Dette indikerer at relationen mellem proinsulin-lignende molekyler og PAI-1-aktivitet kan være en indikator for relationen mellem PAI-1-aktivitet og insulinresistens.

10 Sammenfattende bedømmer forskerne i studien at den øgede risiko for ischemisk hjertesygdom hos personer med NIDDM delvis kan være relateret til aktiviteten af PAI-1. Scelles et al.[9] Tidligere studier har vist at fedme årsager et hypofibrinolytisk tilstand som konsekvens af forhøjet PAI-1. Forøget niveau af PAI-1 synes at være en komponent af insulinresistanssyndromet, en hypotese der forstærkes af at behandling mod insulinresistans giver mindsket PAI-1- og insulinkoncentration. Imidlertid blev det påvist at akut forøgelse af insulinkoncentration ikke har indflydelse på PAI-1 koncentration uanset om forøgelse i insulinkoncentation var endogen eller tilført udefra. Forskernes formodning var at forøgelse af PAI-1 i plasma er afhængig af typen af insulinresistans, hvorfor forsøgets formål var at undersøge koncentration af PAI-1 ved forskellige typer af insulinresistans. Der blev udpeget tre grupper af mennesker repræsenterende insulinresistans forårsaget af henholdsvis fedme, Cushings sygdom og akromegali. Resultaterne fra de tre grupper blev sammenlignet med den fjerde, kontrolgruppen. Den første, gruppe I, bestod af 14 patienter (fire mænd) med BMI-indeks over 28 (kvinder) og 30 (mænd). Den anden gruppe inkluderede seks patienter (en mand) som alle sammen led af hypofyseadenoma. I den tredje gruppe var der 7 patienter (fire mænd) med dokumenteret akromegali. Kontrolgruppen bestod af 20 personer (10 mænd). Ingen af forsøgspersonerne led af diabetes. Repræsentanterne af alle tre grupper havde forhøjet plasmainsulin ved faste, sammenlignet med kontrolgruppen. Plasmaglukoseniveau var normalt, på den måde var det klart at alle personer udviser resistans over for insulin. Triglycerider samt PAI-1-niveau var forhøjede hos patienter fra gruppe I (fedme) men uden væsentlige afvigelser hos patienter med Cushings sygdom og akromegali (se indsat figur neden). Forskerne har således udelukket forhøjet niveau af kortisol og væksthormon, hvilket ses hos henholdsvis Cushings sygdom og akromegali, som positive faktorer i forøgelse af PAI-1 plasmakoncentration.

11 PAI-1-aktiviteten for de fire undersøgte grupper [9]. Artikelforfatterne foreslår fire forklaringer på det forhøjede niveau af PAI-1 hos patienter fra gruppe I (fedme): 1. At det skulle være en tilfældig korrelation mellem insulin- og PAI-1-niveau. Denne forklaring er dog ikke acceptabel fordi typiske faktorer som vægttab eller motion påvirker plasmakoncentration af PAI-1, ligesom plasmakoncentration af insulin. 2. Patienter i denne gruppe har også et forhøjet niveau af triglycerider i modsætning til de andre to grupper. Især VLDL stimulerer endotelcellernes syntese af PAI-1 og bidrager dermed til forhøjning af faktorens koncentration i plasma. Her skal dog bemærkes at afvigelsen i koncentrationen af triglycerider ikke er særlig stor. 3. Et forhøjet niveau af henholdsvis kortisol og væksthormon hos grupperne med Cushings sygdom og akromegali kan eventuelt have en antagonistisk effekt på PAI-1- aktiviteten og på den måde muligvis reducere en forhøjet PAI-1-niveau. Dog er denne eventuelle mekanisme ukendt.

12 4. Mekanismerne bag den mindskede følsomhed over for insulins er forskellige i alle tre grupper og desuden er de kun ufuldstændigt klarlagt. Forskerne konkluderer at insulinresistans i sig selv ikke kan opfattes som årsagen til et forhøjet plasma PAI-1 hos folk der lider af fedme eller NIDDM. Diskussion Originalarbejderne beskriver kliniske undersøgninger der er relevante for vores arbejde da de diskuterer begreb, og præsenterer materiale, der indgår i vores problemstilling. Dog kan man måske bemærke på randomiseringen og på antallet forsøgspersoner i artiklen af Scelles et al. Antallet forsøgspersoner er meget begrænset og derfor kan tilfældigheder spille en stor rolle, de forskellige forsøgsgrupper indeholder personer af varierende alder og man skriver ikke at det kompenseres for dette. Også med tanke på køn, etnicitet og kropsdistribution af fedt findes der ingen jævn fordeling, hvorfor større undersøgninger der tager hensyn til disse faktorer bør laves. Undersøgningen beskreven af Nagi et al. har en tydelig randomisering ved udvalg af forsøgspersoner, og Ismaili-samfundet udgør en betydende mængde asiater med flere nationaliteter. Dog kan denne population ikke menes at kunne repræsentere hele den asiatiske befolkning da denne udgøres af et langt større folketal, der kan have relevant genetisk og anden forskel. Nagi et al. konkluderer at risikoen for ischemisk hjertesygdom hos personer med NIDDM eventuelt kan være relateret til høj PAI-1 koncentration. PAI-1 kan således ikke med sikkerhed siges være lempelig som markør før atherosclerose hos patienter med NIDDM bare på baggrund af denne studie. Man kan derimod mene at resultaterne peger på at PAI-1 skulle kunne udgøre en mulig ny markør, men det kræves flere studier der man mere nøjagtigt studerer relationen mellem PAI-1 og atherosclerose hos personer med Diabetes Mellitus. Studien af Scelles et al. udreder ikke fremmest hvorvidt PAI-1-niveaun kan anvendes som indikator for Atherosclerosis. De kommer frem til at andre faktorer end insulinresistans med nødvendighed spiller en rolle før at opnå et forhøjet niveau af PAI-1. Scelles et al. viser også i sin studie at personer med fedme, hyperinsulinemi og insulinresistens har øgede PAI-1- niveauer. Denne gruppe har også forøgede triglyceridkoncentration. Akromegali og Cushings-

13 grupperne har hyperinsulinemi, insulinresistens men ikke forøget TG og heller ikke øget PAI- 1-niveau. Denne forskel i triglyceridmængde menes kunne være en afgørende faktor for de forhøjede PAI-1-nivåerne hos overvægtige, noget der også Nagi et al. har foreslået og som de i denne artikel mener kunne forklares udefra insulinresistans. Konklusion Vi kan således ikke konkludere at det med baggrund af disse to artikler virker muligt at kunne bruge PAI-1 som markør for atherosclerose hos patienter med insulinresistens og/eller hyperinsulinemi i sig selv. Dog kan vi konkludere at hvis det findes en forhøjet niveau af triglycerider sammen med insulinresistens findes der en eventuel øget risiko for PAI-1 overproduktion, og dermed en forhøjet risiko at rammes af hjerte-karsygdom. Måske vil videre studier vise på en mere specifik association mellem forhøjet triglyceridniveau hos patienter med Diabetes Mellitus og forøget PAI-1-koncentration. Hvis øget PAI-1-niveau også vises være en primær årsag til (specifikke mekanismer i) Atherosclerosis hos personer med NIDDM ville dermed PAI-1 være en mere potent markør, og en tydeligere konklusion til vores spørgsmål kunne opnås. Noget der, med tanke på vore artiklers alder, med sikkerhed allerede er mere uddybet.

14 Sammenfatning Vi valgte som opgave at kigge på Plasminogen Activator Inhibitor-1 som mulig markør for Atherosclerosis hos patienter med Diabetes Mellitus. Til vores hjælp brugte vi originalarbejder der beskrev to kliniske forsøg. Med baggrund af disse, og af anden viden indenfor området, kunde vi konkludere at PAI-1 eventuelt kan komme at bruges som markør før hjerte-karsygdom. Før dette bliver realitet kræves dog meget mere uddybende studier om markørens variabilitet hos forskellige grupper af mennesker, og de mere specifikke biokemiske processer den er involveret i hos personer i de nævnte patologiske tilstande.

15 Litteraturliste 1. Baynes, John W and Marek H Dominiczak. Medical Biochemistry. Philadelphia: Elsevier Mosby, 2 nd Edition atherosclerosis. Wikipedia. Wikipedia, Mar "metabolic syndrome." Wikipedia. Wikipedia, Answers.com 17 Mar Melholt Rasmussen, Lars. Diabetes Iskæmisk Hjerte-karsygdom Biokemiske markører. Syddansk Universitet, 12 Feb Wilczynska, Malgorzata. Homeostasis and fibrinolysis lecture. Umeå University, 30 Jan Vaughan DE. PAI-1 and atherothrombosis. J Thromb Haemost 2005; 3: Nagi DK, Mohamed Ali V, Jain SK, Walji S, Yudkin JS. Plasminogen Activator Inhibitor (PAI-1) Activity is Elevated in Asian and Caucasian Subjects with Non-insulin-dependent (Type 2) Diabetes but not in Those with Impaired Glucose Tolerance (IGT) or Non-diabetic Asians. Diabet Med 1996 Jan; 13: Box plot Wikipedia. Wikipedia, april Scelles V, Raccah D, Alessi MC, Vialle JM, Juhan-Vague I, Vague P. Plasminogen Activator Inhibitor 1 and Insulin Levels in Various Insulin Resistance States. Diabete Metab 1992; 18: 38-42

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi. Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling

Læs mere

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Den ældre hest og velfærdssygdomme Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Hvornår er hesten gammel? Er det når passet viser 17 år? Er det når hesten ikke længere trives? Er det når den begynder

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere