[MIR-34 KAN VÆRE IMPLICERET I TYPE 2 DIABETES] Bachelor projekt Roskilde Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[MIR-34 KAN VÆRE IMPLICERET I TYPE 2 DIABETES] Bachelor projekt Roskilde Universitet"

Transkript

1 Foråret 2010 Af Mette Kjerstig Jensen Vejleder: Annika Bagge [MIR-34 KAN VÆRE IMPLICERET I TYPE 2 DIABETES] Bachelor projekt Roskilde Universitet Side 1 af 77

2 Abstact The microrna family mir-34, which previously has been connected to cell-differentiation and particularly p53 induced apoptosis, has recently, in unpublished material from the university og Roskilde, been connected to type 2 diabetes. To examine this possibility further on, a search has been carried out in the target prediction database MicroCosm and the results have been sorted out by GeneCodis2.0. The results form GeneCodis2.0 has then been analyzed and few of the targets, which forms part of a type 2 diabetes involved pathway, has been further investigated. Targets which are particularly interesting have been discussed and it has been proposed that these targets are experimentally investigated to establish whether the targets are regulated by mir-34. Resumé MicroRNA familien mir-34, der tidligere er blevet sat i forbindelse med celle differentiering og specielt p53 induceret apoptosis, er for nylig, i ikke publiceret materiale fra Roskilde Universitet, blevet sat i forbindelse med type 2 diabetes. For at undersøge denne mulighed nærmere, er der blevet fortaget en søgning i target prediction databasen MicroCosm og en sortering af resultaterne i GeneCodis2.0. Resultaterne af sorteringen er herefter blevet analyseret og enkelte targets, som indgår i pathways, der er involveret i type 2 diabetes, er blevet undersøgt nærmere. Targets som er specielt interessante, er blevet diskuteret og det foreslås, at disse undersøges eksperimentelt for at fastslå om de reelt reguleres af mir-34a. X Mette Kjerstig Jensen Side 2 af 77

3 Indholdsfortegnelse 1. Type 2 diabetes MicroRNA Struktur Ekspression Biogenese Transskription Modning RISC Taget genkendelse Funktion Regulering af mrna MiR-34 familien mir-34a/b/c p Apoptosis Bcl SIRT AR Ophold i cellecyklus Cyclin D1 og CDK E2F c-met Andre nedregulerede proteiner mir-34a mir-34b/c Target søgning MicroCosm MicroCosm Søgning Metode Resultater Side 3 af 77

4 4.3 Target analyse SNARE interaktioner i vesikel transport Steroid biosyntese Glycolyse/gluconeogenese Mitocondrion Diskussion Litteraturliste Appendix Bilag 1 Analysering af targets i pathways Calcium signalerings patway Basal celle carcinoma GnRH signalerings pathway NOTCH signalerings pathway MAPK signalerings pathway Purine metabolisme Pyrimidine metabolisme WNT signalerings pathway Bilag 2 GeneCodis2.0 co-ocurrence annotations results Side 4 af 77

5 1. Type 2 diabetes Diabetes er en sygdom, som involverer og påvirker mange af kroppens væv og organer. Det er en livslang sygdom, hvis årsager ikke er kortlagt endnu. Man mener dog, at fedme er med til at udløse sygdommen, som ser ud til at have en genetisk baggrund, der endnu ikke er fuldt afdækket (Das et al. 2006;Clausen et al. 1996; Heilbronn et al. 2004). De ting der især kendetegner diabetes er en forøget hepatisk glucose produktion, mindsket insulin sekretion og resistens imod insulin. Alle tre tilstande bidrager til hyperglykæmi. Under normale omstændigheder vil glucosen blive udskilt til blodbanen fra mavesækken og blive optaget i bugspytkirtlen, som er lokaliseret tæt ved. Glukosen transporteres ind i beta-cellerne af GLUT2, hvor det konverteres til glucose-6.phosphate af hexokinaseix, også kaldet Pgm (phosphoglucomutase), hvilket er starten på glucolysen. Gennem denne vil ATP blive produceret og lukker de ATP styrede K + kanaler i membranen, således at cellen depolariseres. Dette vil åbne de spændingsafhængige Ca 2+ kanaler, hvilket øger mængden af Ca 2+ i cytosolen. Denne forandring udløser insulin ved exocytosis, som det også ses på figuren til venstre. (http://users.cybercity.dk/~dko 10755/projekter/diabetes/glucose.htm) Insulinen, der nu er frigivet til blodbanerne, bliver transporteret ud til celler over hele kroppen, hvor de binder sig til insulinreceptorer på cellernes overflade. Denne binding aktiverer en kaskade, som kaldes insulin signalerings pathway, der gør cellerne i stand til at optage glucosen. Figur 1: Her ses beta cellens reaktion på en højere mængde af glucose i blodet. Af Jean-Philippe Cartailler, Ph.D, Beta cell biology consortium - Side 5 af 77

6 Insulinen stimulerer først og fremmest optaget af glycose til muskler og det adipocytiske væv, ved at påvirke glucose transporter proteinet GLUT4. Optaget af glycose til leveren derimod, påvirkes ved at stimulere udtrykkelsen af glycokinase. Inde i levercellen bliver glucosen phosphoryleret af enzymet hexokinaseiv (Pgm), og bliver på den måde omdannet til glucose-6-phosphate. Produktet vil herefter kunne indgå i en af flere metaboliske processer, alt efter hvad kroppen behøver. Glucose-6-phosphate kan blive dephosphorileret og transporteret ud i blodbanen, hvilket i høj grad er tilfældet når mængden af glucose er begrænset. Denne mekanisme sikre at, først og fremmes hjernen, til enhver tid har den nødvendige glucose til rådighed, men det er desværre også en af de mekanismer, som bidrager til et forhøjet blodsukker i diabetes. Glucose-6-phosphaten kan også omdannes til leverglycogen eller andre fedtsyrer, som kan opbevares til senere forbrug, eller det kan følge den glycolytiske pathway og pyrovate dehydrogenase reaktionen. En sidste pathway som glucose-6-phosphate kan deltage i, er pentose phosphate pathway, som generer NADPH. Dette anvendes ved produktion af både kolesterol, fedtsyrer og i detoxering af leveren, samt Ribose 5-phosphate, der spiller en stor rolle i syntetiseringen af nucleotider. Ved at blive omdannet til Acetyl-CoA gennem glucolysen, kan molekylet så indgå i citric acid cycle. Herfra kan det gå videre i den oxidative phosphoyleringsproces for at producerer ATP, eller det kan indgå i produktionen af kolesterol og de fedtsyrer som TAG (triacethylglycerider)er opbygget af. TAG bliver oplagret i adipocytter, der, ud over at optage TAG, også producerer leptin ved stimulering fra insulin. Leptin er en adipokin, som reagerer med receptorer i hypotalamus og dermed nedsætter appetitten.(kershaw og Flier 2004) I tilfælde af fedme kan adipocytterne blive fyldt op med TAG, og kan derfor ikke længere opfylde kravet om lagring heraf, og bliver derfor mindre følsomme overfor insulin (reviewed i Lewis et al. 2002). I sådanne tilfælde vil der blive påbegyndt en oplagring af fedtsyrer i andre væv, blandt andet muskler, bugspytkirtlen og leveren. Overlagring af TAG menes dog også at være giftigt, og med tiden vil også disse celler blive mindre insulinfølsomme. (reviewed i Lewis et al. 2002; Heilbrronn et al. 2004) Når insulinen frigives, hæmmes også glucogen phosphorylase, der står for glucogen dephosphoryleringen i leveren. Således at forbruget af intracellulært oplagret energi stoppes. Det aktiverer også syntetiseringen af glycogen, for at udnytte den høje glucose koncentration til at opbygge et ny lager. Når glucose koncentrationen falder, vil mængden af glucose som omdannes til glucose-6-phosphate også falde, hvilket sænker mængden af glycolyse produceret ATP. Dette vil resultere i at K + kana- Side 6 af 77

7 lerne igen åbner, så membranen kan hyperpolariseres. Dette bevirker at Ca 2+ kanalerne lukker og at frigivelsen af insulin stoppes. Den lave glucose koncentration påvirker dog ikke kun insulin sekretionen i bugspytkirlen, den påvirker også glycagon frigivelsen. Glycagon er et hormon, der fungerer som modvægt for insulin, og sikre at kroppen ikke ender i hypoglykæmi. Glucagon påvirker kun levercellerne, der ved at stimulerer glycogen phosphorylase, igangsætter nedbrydningen af glycogen til glycose, som så kan frigives til blodet. Glycagon påvirker også hydrolysen af aminosyrer, glycerol og oxeloacetat, til glycose ved gluconeogenese, så det ligeså kan frigives til blodet. Dette sker ved at hæmme pyrovatekinase, og ved at stimulere enzymerne FBPase-2 og PEP carboxykinase. Også glycogen synthase og PFK-1 hæmmes, hvilket sætter syntetiseringen af glycogen og glycolysen ned i hastighed. Derudover nedsættes også leverens og musklernes forbrug af glycogen som brændstof, ved at stimulerer det hormon-sensitive lipase og PKA. Dette giver udslag i, at det adiposive væv begynder at mobilisere de oplagrede fedtsyrer som alternativt brændstof. Som afslutning hæmmer glycagon, enzymet acetyl-coa carboxylase, som en modsætning til insulin. Dette stimulerer ketogenesis, hvilket forsyner hjernen med et alternativt brændstof, kaldet ketone bodies. Figur 2: Til venstre se blodsukkerbalancen som den normalt vil blive reguleret af insulin og glucagon - - Dean Madden, August 2006 Som tidligere nævnt er baggrunden for at type 2 diabetes opstår endnu ikke klarlagt, men hele sygdommen er indbegrebet af en negativ, selvforstærkende dysfunktionalitet. I teorien hvor fedme er den aktiverende faktor, menes det at oplagringen af lipider spiller en rolle i begyndende nedsætning af insulin sensitivitet. Dette hænger sammen med at fedme virker nedregu- Side 7 af 77

8 lerende på hormonet adiponectin, som kun udskilles fra adipocytter og som har vist sig at modvirke insulin resistens (reviewed i Díez og Iglesias 2003). Begyndende insulin resistens tilskynder beta-cellerne i bugspytkirtlen til at producere og udskille endnu større mængder insulin, der til en hvis grad også kan afhjælpe problemet midlertidigt. Efterhånden som der dog oplagres større og større mængder lipider flere steder i kroppen, forøges insulin resistensen også i disse celler, sammen med presset på cellerne, da en høj mængde af lipid i kroppen også har en toxsisk effekt (Robertson et al. 2004). Når leveren på et tidspunkt ikke er i stand til at optage den nødvendige mængde glucose fra blodet, går den over til at producere glucose af de oplagrede lipider, som den så udskiller til blodet. Denne hepatocytiske produktion af glucose er et af de tre kendetegn ved diabetes, som er nævnt i DeFronzo et al På dette tidspunkt vil indtagelse af mad betyde en kraftig forøgelse af glucose koncentrationen i blodet, da det meste af kroppen vil have udviklet en form for resistens imod insulinen. Dette er det andet kendetegn, som karakteriserer diabetes (DeFronzo et al. 1992). Hyperglykæmien tilskynder stadig beta-cellerne i bugspytkirtlen til at forøge deres produktion og sekretion af insulin, og leveren og nyrerne vil forsøge at udskille glucosen, der også har en toxisk effekt på cellerne (reviewed i Prentki og Nolan 2006; Robertson et al. 2004). Den mere eller mindre konstante hyperglykæmi i blodet stresser kroppen, mens de insulinresistente celler fortsat tærer på deres fedtreserver. På et tidspunkt vil beta-cellerne blive overbelastet af de høje krav og dø, hvilket skaber et stort fald i mængden af tilgængelig insulin i blodet(porte og Kahn 2001). Dette er det tredje karaktertræk i diabetes, og på det tidspunkt hvor kroppen ikke længere selv er i stand til at regulere koncentrationen af glucose i blodet, hedder det at personen lider af diabetes. Nå sygdommen fortsat for mulighed for at udvikles, vil der blive tæret yderligere på de oplagrede, væv, de resterende beta-celler vil fortsætte med at modsvare det nu endnu højere krav om insulin. Leveren vil producere mere glucose samtidig med at den og nyrerne forsøger at udskille glucosen ad urinvejene. Dette er et belastende arbejde og kroppen svækkes ikke bare for energi, men også for næringssalte ved de mange vandladninger. På et tidspunkt vil glucotoxiteten og det høje arbejdskrav også lede til både nyre- og leversvigt. Dette er en yderst kritisk tilstand for diabetikeren, da der herefter ikke er noget indre forsvar mod den overvældende hyperglykæmi. Hvis dette fortsætter vil kroppen i yderste tilfælde gå i hyperosmo- Side 8 af 77

9 lært, non-ketotisk koma, som ses i forbindelse med dehydrering (Anders Kehlet Nørskov, september Hvis diabetes behandles, enten ved blot at ændre livsstil, ved hjælp af medicin eller ved hjælp af insulin injektioner, vil den negative spiral blive bremset, eller helt stoppet. Diabetes er, som tidligere nævnt, en uheldbredelig sygdom, men ved at holde glucose koncentration i skak, er det muligt at undgå mange af de symptomer, som sygdommen ellers ville føre med sig. Som det også er nævnt tidligere er der meget om denne sygdom som stadig er ukendt, men der er en mistanke om, at det forholdsvis nyopdagede microrna, kan være involveret i type 2 diabetes. Men for at dette emne kan betrædes, er det nødvendigt at kende til denne type RNA og dens egenskaber. Side 9 af 77

10 2. MicroRNA MicroRNAer (mirna) er små endogene enkelstrengede RNA stykker på ca. 22 nucleotider. Disse molekyler er noncoding og ser ud til at spille en meget stor rolle i regulering af gen ekspression. (Bartel, 2004; Poy et al., 2007; Zhao et. al., 2009) Dette menes at ske, enten ved destabilisering af mrna gennem en spaltning (Zhao et al., 2009) eller ved at hæmme translationen(bartel, 2004). Reguleringer menes at finde sted i flere af kroppens mere eller mindre centrale pathways, herunder blandt andet reguleringen af glucose og lipid metabolismen. Eftersom flere af de samme mirna gener findes i mange forskellige organismer, anses deres funktion for at være evolutionært konserveret.(bartel, 2004) 2.1 Struktur Primære transskriptioner af mirna gener (pri-mirna) er som regel længere end 70 nucleotider. Denne betragtes som en forgænger for, eller et tidligere stadie af pre-mirna. Det antages at pri-mirna kun sjældent befinder sig på et steady-state niveau, formentlig som følge af en hurtig omdannelse til premirna. (Lee et al., 2002) Pri- og pre-mirna danner en karakteristisk sekundær struktur, som ses her til højre, hvor den uparrede streng folder sig omkring sig selv i stem-loop. På denne måde danner de enkeltstrengede mirna en form for dobbeltstreng, hvori den modne mirna sekvens sidder. (Reviewet i: Bartel, 2004; Zhao, 2009) 2.2 Ekspression Hvor og hvornår enkelte typer af mirna bliver udtrykt, er meget individuelt for hver enkelt mirna og celletype. Man har, ved at analyserer forskellige organismer og cellevæv, fundet frem til forskellige mønstre indenfor hver af disse (Krichevsky et al. 2003). Derfor menes det, at de enkelte typer af celler, Figur 3: Her ses et pre-mirna i sin karakteristiske nåleformede struktur. l Applied biosystems on.com/catalog/w orkflows/mirna/ex2.htm eksempelvis leverceller eller muskelceller, har hver deres unikke ekspressionsmønstre for forskellige mirna, i forhold til hvornår og hvor meget der udtrykkes. (Reviewet i: Bartel, 2004) Side 10 af 77

11 2.3 Biogenese Fra mirna genet og frem til at det ca. 22 nucleotid lange mirna er klar til at udfører sin funktion, gennemløbes der en proces i tre hovedstadier både inden i nucleus og i cytoplasma, hvor mirna også senere har sit virke på sit target mrna Transskription Mange af mirna generne befinder sig i introns i pre mrna gener, hvilket tyder på at mirnaet bliver transskripteret sammen med mrnaet (Bartel, 2004; Lee et al., 2004). Andre mirna befinder sig uden for sammenhæng med andre gener, og deres pri-mirna transskripteres hovedsagligt af RNA polymerase II (Lee et al., 2004). Det vides dog endnu ikke, hvordan transskriptionen af disse enkeltstående mirna sættes i gang. En af årsagerne er, at promoter systemerne for disse mirnaer er mere komplekse end de er for kodende gen sekvenser, selvom der menes, at være en lighed herimellem (Corcoran et al. 2009) Modning Modningsprocessen menes at foregå gennem flere etaper. Hvoraf den første foregår inden i nucleus og udføres af Drosha RNase III endonuclease. Enzymet kløver pri-mirnaet til et stykke på ca. 70 nucleotider, der kaldes mirna precursor (pre-mirna). RNase III kløver pri-mirna på en meget karakteristisk måde, som er vist her til højre. Den spaltede ende i pre-mirna har en 5 fosfat ende med et ca. 2 nucleotid lagt 3 udhæng. Denne ende udgør starten på det modne mirna. (Lee, et al., 2002) Figur 4: microrna ender, kløvet af RNaseIII eller Dicer. /~dfs99109/bb211/recombd NAtechlect1.html - Dr. Eva Lutz, department of bioscience at the university of Strathclyde, Herefter transporteres pre-mirna ud fra nucleus ved hjælp af Ran-GTP og eksport receptoren Exportin-5 (Yi et al., 2003; Lund et al. 2004). I cytoplasma overtager RNase III endonucleasen Dicer modningen af pre-mirnaet. Denne genkender formodentlig den kløvede ende, hvorfra den udmåler længden til det modne mirna. Dicer adskiller sig fra Drosha ved at kløve begge strenge i stemloop strukturen, således at produktet heraf bliver en base parret moden mirna streng (mir- NA:miRNA* dupleks (Lai et al. 2004)). Den modne mirnas modpart kaldes for star-sekvensen. Side 11 af 77

12 Dicer efterlader også en 5 fosfat-ende med ca. 2 nucleotid langt udhæng på lige fod med dre RNase III enzymer. Efter behandlinger med RNase III bliver mir- NA:miRNA* duplekset optrevlet og adskilt således at den modne mirna strenge kan søge sine mrna targets i samarbejde med protein komplekset RISC. (Reviewed i: Bartel, 2004). Figur 5: Oversigt over hvordan microrna produceres A/mirna_pro.html - mirna processing and activety. Applied biosystems, RISC RNA-induced silencing complex (RISK) er et ribonucleoprotein kompleks, som det enkeltstrengede modne mirna bliver inkorporeret i (Reviewed i: Bartel, 2004). Også small interfering RNA(siRNA) kan blive inkorporeret i RISC, som anvender RNA sekvensen til at genkende specifikke mrna sekvenser. RISC genkender target ud fra mere eller mindre perfekt komplementering imellem mirna / sirna sekvensen og mrna. Ved kontakt mellem RISC og target, vil der kunne ske en spaltning af det pågældende mrna med en RNase-del af RISC komplekset. Det menes, at en sådan spaltningen foregår imellem det 10. og 11. nucleotidpar talt fra 5 af mrnaet. En anden mulighed ved binding imellem RISC og mrna er, at translationen hæmmes. (Reviewed i: Bartel, 2004; Schwarz et al. 2003) 2.4 Taget genkendelse Det modne mirnas 5 ende, har vist sig at indeholde evolutionært konserverede elementer, der er komplementær med negativt regulerende 3 UTR elementer på taget mrnaet (Lai, 2002). Elementet er en ca. 7 nucleotid lang sekvens, kaldet en seed sekvens. Mutationer i denne sekvens i forskellige typer mirna har resulteret i langt færre koblinger mellem RISC og taget mrna, hvilket tyder Side 12 af 77

13 på, at elementet spiller en meget central rolle i genkendelse og kobling til taget (Doench and Phillip, 2004). I at seed sekvensen er evolutionært konserveret ligger, at et bestemt mirna, eks. mir-34a er stort set ens i alle organismer. Det antages at seed sekvensen er det ældste fællestræk som mir- NA indeholder. Seed sekvensen spiller altså en meget stor rolle i funktionen af mirna, og det er derfor meget sjældent, at de ikke er fuldstændig komplementære med deres taget sekvens. Det er dog ofte set, at der findes op til flere uparrede nucleotider mellem hele mi- og mrnaet. Perfekt base parring er her kun meget sjældent set (Filipowicz, 2005). Arbejdet med seed sekvenserne har gjort forudsigelsen af targets en hel del nemmere. Det er en bred erfaring blandt forskere, at forudsigelse af targets ved brug af seed sekvenser giver et markant højere succesrate i jagten på mirna targets (Lewis 2003; 2005). Det er dog ikke det eneste værktøj som forskere har at arbejde med, i forhold til at forudsige mir- NA targets. Flere kontekst relaterede faktorer menes også at spille ind. I Grimson et al oplistes der hele fem parametre, der efter sigende forøger sikkerheden af de forudsete targets. Det lokale A/U indhold bliver nævnt som en faktor, der har indflydelse på sitets funktionalitet. Det bakkes op i en artikel af Hausser et al. fra 2009 hvor forsøg har vist, at target sites der befinder sig i A/U rige områder, har større sandsynlighed for at være funktionelle og effektive i forhold til nedbrydelse af mrnaet. De andre faktorer der bliver nævnt i Grimson et al er: Afstand til andre mir- NAer, der kunne tænkes at være samarbejdspartnere (og dermed øge effekten af mirnaet). Parring imellem resten af mirna sekvensen ud over seed regionen - især mellem det mirna nucleotid og mrna. Sitets position i forhold til stop codonet i mrna sekvensen, der her menes at skulle være lokaliseret minimum 15 nucleotider væk, for at være sandsynligt. Til sidst er effektive targets også oftest lokaliseret i udkanterne af lange UTRer og ikke i centrum. Selve seed sekvensen menes, at findes i fire typer, kaldet, 8mer, 7mer-8mer, 7mer-A1 og 6mer sites. Disse er beskrevet nærmere i Lewis et al og De fire sites effektivitet er blevet undersøgt i Baek et al. 2008, hvor de også er blevet oplistet i hierarkisk orden, sådan som det ses ovenfor, med den stærkeste site type først. 2.5 Funktion Som tidligere nævnt mener man, at mirna er involveret i rigtig mange af kroppens forskellige pathways, som protein mængde regulerende elementer. Alle mirna funktioner og sammenhænge Side 13 af 77

14 er dog endnu ikke kortlagt, og deres muligheder således heller ikke fuldstændig afdækket. Deres regulerende egenskaber er dog noget af det, der er blevet arbejdet en del med Regulering af mrna Ved genkendelse og binding til target på mrna er der, som tidligere beskrevet, to reguleringsmæssige muligheder; forhindring af translation eller spaltning og dermed nedbrydning af mrna. For at kunne indlede spaltning mrna er der behov for en vis grad af komplementaritet mellem mi- og mrna, da spaltningen foregår meget specifikt mellem det 10. og 11. nucleotid talt fra 5 enden af mirna. Som det også tidligere er nævnt, er det kun ganske få humane mirna, hvis sekvenser er fuldstændig komplementær til target og derfor ses spaltning af mrna kun sjældent. (Engels og Hutvagner, 2006) Target sitets s kontekst kan dog også, som det er beskrevet tidligere, have indflydelse på om mrna bliver nedbrudt eller blot hæmmet af mirna. Især indholdet af A og U virker meget forstærkende på tendensen til nedbrydning af mrna. I modsætning til et højt indhold af C og G, der anses for at være en indikator på et ikke funktionelt site (Hausser et al. 2009). Figur 6: Oversigt over mirna ets tilblivelse, modning og reguleringsmæssige muligheder - Saumat og Lecellier 2006 Ved at anvende sirna som model for mirna er det vist, at der som følge af den ikke perfekte komplementering, sker en total standsning af mrna translationen. Den effektive regulering af translationen menes at ske, som følge af forbindelsen mellem det mirna bærende RISC protein kompleks og mrnas 3 UTR elementer, der foranlediger ribosomets afhopning (Petersen et al., 2006). Det er også vist, selvom der hersker uenighed omkring mekanismen bag, at der er behov for både en 5 cap og en polya-tail, for at en undertrykkelse af mrna translationen kan finde sted (Wang et al. 2006). Side 14 af 77

15 Det menes at micrornaer regulerer langt hovedparten af alle gener, og at mange af dem også har flere targets. De må derfor nødvendigvis også være involveret i flere forskellige pathways, og kan have terapeutiske muligheder. mir-34 familien og især mir-34a er et af mange micrornaer der anses for at have terapeutisk potentiale som følge af sine targets, der blandt andet er involveret i forskellige former for kræft og diabetes. Side 15 af 77

16 3. MiR-34 familien mirna-34 familien består af tre søskende, kaldet a, b og c. De siges at være i familie, da deres sekvenser har en utrolig lighed og kun afviger fra hinanden med ganske få nucleotider uden for deres seed, sekvens. Dette betyder at de tre mirnaer i nogle tilfælde vil have de samme targets. De ar dog ikke alle tre lokaliseret på samme sted, hvilket gør at de ikke nødvendigvis bliver udtrykt samtidig. Deres funktioner er i vid udstrækning blevet studeret og i artiklerne beskrives en mangfoldighed af mulige og beviste targets. Deres regulering ser derfor ud til at være involveret i ganske mange forskellige pathways, men deres præcise funktioner i disse er endnu ikke helt afdækkede. Der vil i det følgende blive beskrevet en del af de resultater som er blevet fremlagt omkring familiens egenskaber. 3.2 mir-34a/b/c mir-34a, der også er den mest undersøgte af de tre medlemmer i mir-34 familien, er en anerkendt medspiller i tumor undertrykkelsen, da den først og fremmest har vist sig at være fraværende i mange forskellige former for kræft i mennesker og dernæst at denne er direkte transaktiveret af tumorsupressor proteinet p53 (Chang et al. 2007; Raver-Shapira et al. 2007). Det er blevet vist at der befinder sig et stærkt p53 binding site inden for det transkriberede pri-mir-34a gen (Raver-Shapria et al. 2007), der i mennesker befinder sig på den negative streng i kromosom 1, inden for 1p36 regionen, der ofte er gået tabt i kræftceller (Chang et al. 2007). mir-34b og c er også blevet bestemt til at være transskriptions targets for p53. Begge deres gener befinder sig i 11q23 regionen i mennesker, kun 417 base par fra hinanden. Et element der reagerer på p53 påvirkning befinder sig kun 3 kilo baser upstream fra det første af de to mir-34 gener mir-34b. (Corney et al. 2007) Det menes dog ikke at udtrykkelsen af mir-34b og c kun afhænger af p53, men også en methylering af en CpG ø, der ligeså befinder sig kort upstream fra mir-34 generne, som viser tegn på promoter aktivitet (Toyota et al. 2008). Også disse micrornaer er fraværende i forskellige typer af kræft. Blandt andet i Acute Myeloid Leukemi (Pigazzi et al. 2009), hvilket giver anledning til en sammenhæng mellem mir-34b/c og andre nedregulerede elementer, som under normale omstændigheder, typisk vil have en effekt på regulering af celle deling og vækst. Den korte afstand, kombineret med kun en lille forskel i sekvens mellem de to mirnaer giver anledning til videre undersøgelser og det menses at selvom nogle af deres forventede targets vil være de samme, vil deres forskelle have stor betydning for deres rolle. Det foreslås i Corney, et al. 2007, Side 16 af 77

17 at mir-34b og c i nogle tilfælde kan være gensidigt afhængige af hinanden i undertrykkelsen af fælles target mrna. 3.3 p53 mir34 familien er som tidligere nævnt en del af p53 netværket hvilket involverer dem i mange forskellige celle regulerende pathways. Det er blandt andet rapporteret, at induceret pri-mir-34a er i stand til at forårsage ophold i celledelingen i G1 fasen (Tarasov et al. 2007). I samme rapport fremsættes der også teorier om at mir-34a medvirker til apoptosis. Dette er en påstand, der er blevet bakket op af både Chang et al. 2007, Raver-Shapira et al. 2007, Rokhlin et al og Yamakuchi et al I rapporten af Chang et al. fra 2007 gives der dog intet bud på hvilke mekanismer der er involveret, men kun at p53 er det aktiverende element, det samme postuleres i Raver-Shapira et al. 2007, men herudover foreslås det også, at mir-34a er nødvendig men ikke tilstrækkelig til at opnå apoptosis og derfor samarbejder med andre modulatorer. p53 kan aktiveres af mange forskellige faktorer og det er også blevet bevist at p53 er involveret i glukose metabolisme. Det er reviewed i Bensaad og Vousden 2007 at p53 blandt andet har et target der regulerer cytocrome c oxidase komplekset, således at tilførslen og udnyttelsen af oxygen til den mitrocondriske energiproduktion bliver kontrolleret. Et andet p53 target er den TIGAR, der hæmmer glycolysen til fordel for PPP (pentose phosphate pathway). Formålet hermed er ifølge Bensaad og Vousden, at producerer NADPH, der er en vigtig komponent i nedbringelsen af ROS, der ellers ville have fremmet apoptosis i kun midt stressede celler. Et andet p53 taget der beskrives hjælper ligeledes med at nedbringe ROS. Genet koder for phosphoglyserate mutase, der også fungerer som en forstærkende faktor på glycolysen. I samme review beskrives også at p53 er target af AMP-aktiveret protein kinase (AMPK), der aktiverer p53 ved at dephosphorylerer genet. I denne sammenhæng forhindrer p53 altså apoptosis i normale celler, under korte sulteperioder. I en rapport fra Yahagi et al. 2003, opstilledes en hypotese omkring p53s involvering i insulinresistens i overvægtige adipocytter, ud fra en antagelse om at disse vil være under forskellige former for stress i tilfælde af høje glycoseniveaer. Det foreslås her at insulinresistens kan være en slags negativ feedback mekanisme der ud over p53 også kan involvere proteinerne TNFα, SREBP1 og SREBP2. TNFα er en neucrosis faktor der delvist er p53 aktiveret og som i Hotamisligil, et al. til- Side 17 af 77

18 bage i 1995 er blevet bevist involveret i sammenhængen mellem overvægt og insulinresistens. De to sidstnævnte proteiner er insulin inducerede og regulerer fedtsyre og kolesterol syntesen og er meget nedreguleret i overvægtige adipocytter muligvis som følge af nedsat insulin følsomhed (Yahagi et al. 2002). 3.4 Apoptosis Nogen af de mange targets som mir-34 familien har, menes at medvirke til apoptosis. Herunder vil enkelte af disse proteiners funktioner og mir34s indvirken blive beskrevet Bcl2 Dette protein er en stor undertrykker af apoptosis (Raver-Shapira et al. 2007). Denne er et bevist target for, og er dermed reguleret af mirnaerne mir15a og mir16 (Cimmino et al. 2005), hvilket, sammenstillet med at Bcl2 også er et mir-34a taget (Bommer et al. 2007; Lovis et al. 2008) og at de alle tre også er indiceret af p53, kan indikerer en lighed imellem deres funktioner og evt. samarbejde (Raver-Shapira et al. 2007). Bcl2 er også forudset til at være et target for mir34c (Griffiths- Jones et al. 2006). Bcl2 hæmmes konventionelt set gennem af en eller flere p53 inducerede proteiner som Bax, Puma og Noxa, der også medvirker til frigivelsen af cytocrome c fra mitrocondrierne, hvilket påvirker cellen til apoptosis. Ved yderligere negativ påvirkning af Bcl2 fra mir-34a og de andre mirnaer, er det muligt at nedreguleringen heraf vil være mere effektiv. Evt. vil reguleringen af bcl2 ikke i samme grad være mulig i tilfælde hvor mirna ikke er til stede. Yderligere er nedregulering af Bcl2 er også blevet forbundet med apoptosis bland b-celler i bugspytkirtlen. Dette er set som følge af længere tids udsættelse for frie fedt syrer. (Lupi et al. 2002) SIRT1 Et andet eksempel på hvordan mir-34 kan virke forstærkende på p53 aktiviteter beskrives i Yamakuchi et al. 2008, hvor det fastslås at SIRT1 også er et target for mir-34a. SIRT1 regulerer apoptosis i forbindelse med oxidativt og genotoxisk stress, ved at acetyllere p53 og dermed inaktiverer denne med henblik på at undgå apoptosis (reviewed i Longo og Kennedy 2006). Det vil med andre Side 18 af 77

19 ord sige at mir-34a ved at nedregulerer SIRT1, fremmer p53 og dermed muligheden for apoptosis. Forbindelsen imellem mir-34a og SIRT1 er også beskrevet i Lee et al. 2010, hvor opregulering af SIRT1 er sket ved nedregulering af mir-34a AR AR står for Androgen receptor. Disse menes at regulerer mandlige kønshormoner som testosteron og dihydrotestosteron ved at binde hormonerne og fremme udtrykkelsen af traget gener herigennem (reviewet i Heinlein og Chang 2002). Det har vist sig, at en knock down af AR leder til aktivering af Akt igennem proteinet CaMKII (Rokhlin et al. 2008). Aktivering af denne pathway virker antiapoptotisk på cellen og fremmer også videre celledeling. Det blev ved samme lejlighed også vist at AR virker styrende på CaMKII og at nedregulering af AR således også virker hæmmende på mir- 34a og c igennem Akt påvirkning. Dox, der er i stand til at beskadige DNA og på den måde aktiverer p53 og dermed alle dennes targets, har vist sig ikke at være i stand til at aktiverer p53 på egen hånd, men er afhængig af AR s tilstedeværelse for effektivt at kunne inducerer apoptosis via p53 (Rokhlin et al. 2008). Det har desuden også vist sig at hverken mir-34a eller mir-34c alene er i stand til at fremme den DOX inducerede apoptosis, men at der i dette tilfælde er behov for at begge de to micrornaer er udtrykt (Rokhlin et al. 2008). Side 19 af 77

20 3.5 Ophold i cellecyklus Andre af mir-34 targets er styrende elementer i celledelingsprocesser. I det følgende vil deres rolle og mir-34s på virkning af deres funktion, samt dettes betydning for cellen, blive beskrevet Cyclin D1 og CDK6 Overgangen mellem G1 og S fasen styres primært af en række proteiner kaldet D-type cycliner, som indgår i kompleks med enten CDK4 eller CDK6. Disse komplekser udsender normalt signaler der inducerer transformationen og er desuden i stand til at regulerer celledelingens fremskridning. I Sun, et al er det blevet vist at cyclin D1 og CDK6 er direkte targets for mir-34a og nedreguleres i en sådan grad at det leder til ophold i celledelingen i G1 fasen. Yderligere er CDK6 også blevet beregnet til at være et target for mir-34b og cyclin D1 er på samme måde blevet forudsagt til at være direkte target for mir-34c (Corney et al. 2007). Da det samlede kompleks også er et target for det kendte p53 target p21, ligner disse resultater en bekræftelse af en teori der blev fremsat i He et al Han perspektiverede at mir-34 muligvis fungerede parallelt med p21, hvilket i høj grad ville sikre p53 funktionen i tilfælde af tab af p E2F3 Transskriptionsfaktoren E2F3 er en positiv regulerende enhed i celledelingsprocessen, men er også blevet impliceret i tilskyndelsen af apoptosis (Ginsberg et al. 2004) Dette proteins mrna er også blev valideret som et target for mir-34a i Welch et al. tilbage i E2F3 spiller dog ikke nogen stor rolle og nedreguleringen heraf menes i højere grad at være tilskyndende til opbremsning af celledelingen end til apoptosis (Raver-Shapira et al. 2007). Flere medlemmer af E2F familien er involveret i celledeling. Familien består af otte proteiner, hvor E2F1 og E2F2 er positive regulatorer ligesom E2F3. E2F4 og E2F5 er negative regulatorer, mens de resterende tre medlemmers egenskaber stadig er ukendte. Det foreslås i Tazawa et al at E2F3, der regulerer transskriptionen af sit søsterprotein E2F1, muligvis også er i stand til at undertrykke andre familiens medlemmer, som følge af højt mir-34a niveau i cellen. Ved, indirekte at nedregulerer de celledelings inducerende proteiner i E2F familien, vil mir-34a kunne aktiverer p53 og dermed tilskynde til et positivt feed-back loop inden for p53 pathway. Denne selvforstærkende funktion, menes således at kunne spille en central rolle i aldringen af celler. Side 20 af 77

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger

Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger Introduktion Overgangsalderen, også kaldet menopausen eller klimakteriet, er kroppens naturlige overgang fra de fødedygtige år. For kvinder

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Sandheden om kulhydrater

Sandheden om kulhydrater Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Identifikation af potentielle microrna gener ved hjælp af komparativ genomanalyse

Identifikation af potentielle microrna gener ved hjælp af komparativ genomanalyse Identifikation af potentielle microrna gener ved hjælp af komparativ genomanalyse Per Tøfting 23. september 2008 Speciale i softwarekonstruktion IT-Vest Aarhus Universitet Agenda Formål microrna Strategien

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

-om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed-

-om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed- MOLECULAR HYSIOLOGY GROU INSTITUTE OF EXERCISE AND SORT SCIENCES I sundhedens ns tjeneste! -om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed- rof., Jørgen F Wojtaszewski,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm) Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere