[MIR-34 KAN VÆRE IMPLICERET I TYPE 2 DIABETES] Bachelor projekt Roskilde Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[MIR-34 KAN VÆRE IMPLICERET I TYPE 2 DIABETES] Bachelor projekt Roskilde Universitet"

Transkript

1 Foråret 2010 Af Mette Kjerstig Jensen Vejleder: Annika Bagge [MIR-34 KAN VÆRE IMPLICERET I TYPE 2 DIABETES] Bachelor projekt Roskilde Universitet Side 1 af 77

2 Abstact The microrna family mir-34, which previously has been connected to cell-differentiation and particularly p53 induced apoptosis, has recently, in unpublished material from the university og Roskilde, been connected to type 2 diabetes. To examine this possibility further on, a search has been carried out in the target prediction database MicroCosm and the results have been sorted out by GeneCodis2.0. The results form GeneCodis2.0 has then been analyzed and few of the targets, which forms part of a type 2 diabetes involved pathway, has been further investigated. Targets which are particularly interesting have been discussed and it has been proposed that these targets are experimentally investigated to establish whether the targets are regulated by mir-34. Resumé MicroRNA familien mir-34, der tidligere er blevet sat i forbindelse med celle differentiering og specielt p53 induceret apoptosis, er for nylig, i ikke publiceret materiale fra Roskilde Universitet, blevet sat i forbindelse med type 2 diabetes. For at undersøge denne mulighed nærmere, er der blevet fortaget en søgning i target prediction databasen MicroCosm og en sortering af resultaterne i GeneCodis2.0. Resultaterne af sorteringen er herefter blevet analyseret og enkelte targets, som indgår i pathways, der er involveret i type 2 diabetes, er blevet undersøgt nærmere. Targets som er specielt interessante, er blevet diskuteret og det foreslås, at disse undersøges eksperimentelt for at fastslå om de reelt reguleres af mir-34a. X Mette Kjerstig Jensen Side 2 af 77

3 Indholdsfortegnelse 1. Type 2 diabetes MicroRNA Struktur Ekspression Biogenese Transskription Modning RISC Taget genkendelse Funktion Regulering af mrna MiR-34 familien mir-34a/b/c p Apoptosis Bcl SIRT AR Ophold i cellecyklus Cyclin D1 og CDK E2F c-met Andre nedregulerede proteiner mir-34a mir-34b/c Target søgning MicroCosm MicroCosm Søgning Metode Resultater Side 3 af 77

4 4.3 Target analyse SNARE interaktioner i vesikel transport Steroid biosyntese Glycolyse/gluconeogenese Mitocondrion Diskussion Litteraturliste Appendix Bilag 1 Analysering af targets i pathways Calcium signalerings patway Basal celle carcinoma GnRH signalerings pathway NOTCH signalerings pathway MAPK signalerings pathway Purine metabolisme Pyrimidine metabolisme WNT signalerings pathway Bilag 2 GeneCodis2.0 co-ocurrence annotations results Side 4 af 77

5 1. Type 2 diabetes Diabetes er en sygdom, som involverer og påvirker mange af kroppens væv og organer. Det er en livslang sygdom, hvis årsager ikke er kortlagt endnu. Man mener dog, at fedme er med til at udløse sygdommen, som ser ud til at have en genetisk baggrund, der endnu ikke er fuldt afdækket (Das et al. 2006;Clausen et al. 1996; Heilbronn et al. 2004). De ting der især kendetegner diabetes er en forøget hepatisk glucose produktion, mindsket insulin sekretion og resistens imod insulin. Alle tre tilstande bidrager til hyperglykæmi. Under normale omstændigheder vil glucosen blive udskilt til blodbanen fra mavesækken og blive optaget i bugspytkirtlen, som er lokaliseret tæt ved. Glukosen transporteres ind i beta-cellerne af GLUT2, hvor det konverteres til glucose-6.phosphate af hexokinaseix, også kaldet Pgm (phosphoglucomutase), hvilket er starten på glucolysen. Gennem denne vil ATP blive produceret og lukker de ATP styrede K + kanaler i membranen, således at cellen depolariseres. Dette vil åbne de spændingsafhængige Ca 2+ kanaler, hvilket øger mængden af Ca 2+ i cytosolen. Denne forandring udløser insulin ved exocytosis, som det også ses på figuren til venstre. (http://users.cybercity.dk/~dko 10755/projekter/diabetes/glucose.htm) Insulinen, der nu er frigivet til blodbanerne, bliver transporteret ud til celler over hele kroppen, hvor de binder sig til insulinreceptorer på cellernes overflade. Denne binding aktiverer en kaskade, som kaldes insulin signalerings pathway, der gør cellerne i stand til at optage glucosen. Figur 1: Her ses beta cellens reaktion på en højere mængde af glucose i blodet. Af Jean-Philippe Cartailler, Ph.D, Beta cell biology consortium - Side 5 af 77

6 Insulinen stimulerer først og fremmest optaget af glycose til muskler og det adipocytiske væv, ved at påvirke glucose transporter proteinet GLUT4. Optaget af glycose til leveren derimod, påvirkes ved at stimulere udtrykkelsen af glycokinase. Inde i levercellen bliver glucosen phosphoryleret af enzymet hexokinaseiv (Pgm), og bliver på den måde omdannet til glucose-6-phosphate. Produktet vil herefter kunne indgå i en af flere metaboliske processer, alt efter hvad kroppen behøver. Glucose-6-phosphate kan blive dephosphorileret og transporteret ud i blodbanen, hvilket i høj grad er tilfældet når mængden af glucose er begrænset. Denne mekanisme sikre at, først og fremmes hjernen, til enhver tid har den nødvendige glucose til rådighed, men det er desværre også en af de mekanismer, som bidrager til et forhøjet blodsukker i diabetes. Glucose-6-phosphaten kan også omdannes til leverglycogen eller andre fedtsyrer, som kan opbevares til senere forbrug, eller det kan følge den glycolytiske pathway og pyrovate dehydrogenase reaktionen. En sidste pathway som glucose-6-phosphate kan deltage i, er pentose phosphate pathway, som generer NADPH. Dette anvendes ved produktion af både kolesterol, fedtsyrer og i detoxering af leveren, samt Ribose 5-phosphate, der spiller en stor rolle i syntetiseringen af nucleotider. Ved at blive omdannet til Acetyl-CoA gennem glucolysen, kan molekylet så indgå i citric acid cycle. Herfra kan det gå videre i den oxidative phosphoyleringsproces for at producerer ATP, eller det kan indgå i produktionen af kolesterol og de fedtsyrer som TAG (triacethylglycerider)er opbygget af. TAG bliver oplagret i adipocytter, der, ud over at optage TAG, også producerer leptin ved stimulering fra insulin. Leptin er en adipokin, som reagerer med receptorer i hypotalamus og dermed nedsætter appetitten.(kershaw og Flier 2004) I tilfælde af fedme kan adipocytterne blive fyldt op med TAG, og kan derfor ikke længere opfylde kravet om lagring heraf, og bliver derfor mindre følsomme overfor insulin (reviewed i Lewis et al. 2002). I sådanne tilfælde vil der blive påbegyndt en oplagring af fedtsyrer i andre væv, blandt andet muskler, bugspytkirtlen og leveren. Overlagring af TAG menes dog også at være giftigt, og med tiden vil også disse celler blive mindre insulinfølsomme. (reviewed i Lewis et al. 2002; Heilbrronn et al. 2004) Når insulinen frigives, hæmmes også glucogen phosphorylase, der står for glucogen dephosphoryleringen i leveren. Således at forbruget af intracellulært oplagret energi stoppes. Det aktiverer også syntetiseringen af glycogen, for at udnytte den høje glucose koncentration til at opbygge et ny lager. Når glucose koncentrationen falder, vil mængden af glucose som omdannes til glucose-6-phosphate også falde, hvilket sænker mængden af glycolyse produceret ATP. Dette vil resultere i at K + kana- Side 6 af 77

7 lerne igen åbner, så membranen kan hyperpolariseres. Dette bevirker at Ca 2+ kanalerne lukker og at frigivelsen af insulin stoppes. Den lave glucose koncentration påvirker dog ikke kun insulin sekretionen i bugspytkirlen, den påvirker også glycagon frigivelsen. Glycagon er et hormon, der fungerer som modvægt for insulin, og sikre at kroppen ikke ender i hypoglykæmi. Glucagon påvirker kun levercellerne, der ved at stimulerer glycogen phosphorylase, igangsætter nedbrydningen af glycogen til glycose, som så kan frigives til blodet. Glycagon påvirker også hydrolysen af aminosyrer, glycerol og oxeloacetat, til glycose ved gluconeogenese, så det ligeså kan frigives til blodet. Dette sker ved at hæmme pyrovatekinase, og ved at stimulere enzymerne FBPase-2 og PEP carboxykinase. Også glycogen synthase og PFK-1 hæmmes, hvilket sætter syntetiseringen af glycogen og glycolysen ned i hastighed. Derudover nedsættes også leverens og musklernes forbrug af glycogen som brændstof, ved at stimulerer det hormon-sensitive lipase og PKA. Dette giver udslag i, at det adiposive væv begynder at mobilisere de oplagrede fedtsyrer som alternativt brændstof. Som afslutning hæmmer glycagon, enzymet acetyl-coa carboxylase, som en modsætning til insulin. Dette stimulerer ketogenesis, hvilket forsyner hjernen med et alternativt brændstof, kaldet ketone bodies. Figur 2: Til venstre se blodsukkerbalancen som den normalt vil blive reguleret af insulin og glucagon - - Dean Madden, August 2006 Som tidligere nævnt er baggrunden for at type 2 diabetes opstår endnu ikke klarlagt, men hele sygdommen er indbegrebet af en negativ, selvforstærkende dysfunktionalitet. I teorien hvor fedme er den aktiverende faktor, menes det at oplagringen af lipider spiller en rolle i begyndende nedsætning af insulin sensitivitet. Dette hænger sammen med at fedme virker nedregu- Side 7 af 77

8 lerende på hormonet adiponectin, som kun udskilles fra adipocytter og som har vist sig at modvirke insulin resistens (reviewed i Díez og Iglesias 2003). Begyndende insulin resistens tilskynder beta-cellerne i bugspytkirtlen til at producere og udskille endnu større mængder insulin, der til en hvis grad også kan afhjælpe problemet midlertidigt. Efterhånden som der dog oplagres større og større mængder lipider flere steder i kroppen, forøges insulin resistensen også i disse celler, sammen med presset på cellerne, da en høj mængde af lipid i kroppen også har en toxsisk effekt (Robertson et al. 2004). Når leveren på et tidspunkt ikke er i stand til at optage den nødvendige mængde glucose fra blodet, går den over til at producere glucose af de oplagrede lipider, som den så udskiller til blodet. Denne hepatocytiske produktion af glucose er et af de tre kendetegn ved diabetes, som er nævnt i DeFronzo et al På dette tidspunkt vil indtagelse af mad betyde en kraftig forøgelse af glucose koncentrationen i blodet, da det meste af kroppen vil have udviklet en form for resistens imod insulinen. Dette er det andet kendetegn, som karakteriserer diabetes (DeFronzo et al. 1992). Hyperglykæmien tilskynder stadig beta-cellerne i bugspytkirtlen til at forøge deres produktion og sekretion af insulin, og leveren og nyrerne vil forsøge at udskille glucosen, der også har en toxisk effekt på cellerne (reviewed i Prentki og Nolan 2006; Robertson et al. 2004). Den mere eller mindre konstante hyperglykæmi i blodet stresser kroppen, mens de insulinresistente celler fortsat tærer på deres fedtreserver. På et tidspunkt vil beta-cellerne blive overbelastet af de høje krav og dø, hvilket skaber et stort fald i mængden af tilgængelig insulin i blodet(porte og Kahn 2001). Dette er det tredje karaktertræk i diabetes, og på det tidspunkt hvor kroppen ikke længere selv er i stand til at regulere koncentrationen af glucose i blodet, hedder det at personen lider af diabetes. Nå sygdommen fortsat for mulighed for at udvikles, vil der blive tæret yderligere på de oplagrede, væv, de resterende beta-celler vil fortsætte med at modsvare det nu endnu højere krav om insulin. Leveren vil producere mere glucose samtidig med at den og nyrerne forsøger at udskille glucosen ad urinvejene. Dette er et belastende arbejde og kroppen svækkes ikke bare for energi, men også for næringssalte ved de mange vandladninger. På et tidspunkt vil glucotoxiteten og det høje arbejdskrav også lede til både nyre- og leversvigt. Dette er en yderst kritisk tilstand for diabetikeren, da der herefter ikke er noget indre forsvar mod den overvældende hyperglykæmi. Hvis dette fortsætter vil kroppen i yderste tilfælde gå i hyperosmo- Side 8 af 77

9 lært, non-ketotisk koma, som ses i forbindelse med dehydrering (Anders Kehlet Nørskov, september Hvis diabetes behandles, enten ved blot at ændre livsstil, ved hjælp af medicin eller ved hjælp af insulin injektioner, vil den negative spiral blive bremset, eller helt stoppet. Diabetes er, som tidligere nævnt, en uheldbredelig sygdom, men ved at holde glucose koncentration i skak, er det muligt at undgå mange af de symptomer, som sygdommen ellers ville føre med sig. Som det også er nævnt tidligere er der meget om denne sygdom som stadig er ukendt, men der er en mistanke om, at det forholdsvis nyopdagede microrna, kan være involveret i type 2 diabetes. Men for at dette emne kan betrædes, er det nødvendigt at kende til denne type RNA og dens egenskaber. Side 9 af 77

10 2. MicroRNA MicroRNAer (mirna) er små endogene enkelstrengede RNA stykker på ca. 22 nucleotider. Disse molekyler er noncoding og ser ud til at spille en meget stor rolle i regulering af gen ekspression. (Bartel, 2004; Poy et al., 2007; Zhao et. al., 2009) Dette menes at ske, enten ved destabilisering af mrna gennem en spaltning (Zhao et al., 2009) eller ved at hæmme translationen(bartel, 2004). Reguleringer menes at finde sted i flere af kroppens mere eller mindre centrale pathways, herunder blandt andet reguleringen af glucose og lipid metabolismen. Eftersom flere af de samme mirna gener findes i mange forskellige organismer, anses deres funktion for at være evolutionært konserveret.(bartel, 2004) 2.1 Struktur Primære transskriptioner af mirna gener (pri-mirna) er som regel længere end 70 nucleotider. Denne betragtes som en forgænger for, eller et tidligere stadie af pre-mirna. Det antages at pri-mirna kun sjældent befinder sig på et steady-state niveau, formentlig som følge af en hurtig omdannelse til premirna. (Lee et al., 2002) Pri- og pre-mirna danner en karakteristisk sekundær struktur, som ses her til højre, hvor den uparrede streng folder sig omkring sig selv i stem-loop. På denne måde danner de enkeltstrengede mirna en form for dobbeltstreng, hvori den modne mirna sekvens sidder. (Reviewet i: Bartel, 2004; Zhao, 2009) 2.2 Ekspression Hvor og hvornår enkelte typer af mirna bliver udtrykt, er meget individuelt for hver enkelt mirna og celletype. Man har, ved at analyserer forskellige organismer og cellevæv, fundet frem til forskellige mønstre indenfor hver af disse (Krichevsky et al. 2003). Derfor menes det, at de enkelte typer af celler, Figur 3: Her ses et pre-mirna i sin karakteristiske nåleformede struktur. l Applied biosystems on.com/catalog/w orkflows/mirna/ex2.htm eksempelvis leverceller eller muskelceller, har hver deres unikke ekspressionsmønstre for forskellige mirna, i forhold til hvornår og hvor meget der udtrykkes. (Reviewet i: Bartel, 2004) Side 10 af 77

11 2.3 Biogenese Fra mirna genet og frem til at det ca. 22 nucleotid lange mirna er klar til at udfører sin funktion, gennemløbes der en proces i tre hovedstadier både inden i nucleus og i cytoplasma, hvor mirna også senere har sit virke på sit target mrna Transskription Mange af mirna generne befinder sig i introns i pre mrna gener, hvilket tyder på at mirnaet bliver transskripteret sammen med mrnaet (Bartel, 2004; Lee et al., 2004). Andre mirna befinder sig uden for sammenhæng med andre gener, og deres pri-mirna transskripteres hovedsagligt af RNA polymerase II (Lee et al., 2004). Det vides dog endnu ikke, hvordan transskriptionen af disse enkeltstående mirna sættes i gang. En af årsagerne er, at promoter systemerne for disse mirnaer er mere komplekse end de er for kodende gen sekvenser, selvom der menes, at være en lighed herimellem (Corcoran et al. 2009) Modning Modningsprocessen menes at foregå gennem flere etaper. Hvoraf den første foregår inden i nucleus og udføres af Drosha RNase III endonuclease. Enzymet kløver pri-mirnaet til et stykke på ca. 70 nucleotider, der kaldes mirna precursor (pre-mirna). RNase III kløver pri-mirna på en meget karakteristisk måde, som er vist her til højre. Den spaltede ende i pre-mirna har en 5 fosfat ende med et ca. 2 nucleotid lagt 3 udhæng. Denne ende udgør starten på det modne mirna. (Lee, et al., 2002) Figur 4: microrna ender, kløvet af RNaseIII eller Dicer. /~dfs99109/bb211/recombd NAtechlect1.html - Dr. Eva Lutz, department of bioscience at the university of Strathclyde, Herefter transporteres pre-mirna ud fra nucleus ved hjælp af Ran-GTP og eksport receptoren Exportin-5 (Yi et al., 2003; Lund et al. 2004). I cytoplasma overtager RNase III endonucleasen Dicer modningen af pre-mirnaet. Denne genkender formodentlig den kløvede ende, hvorfra den udmåler længden til det modne mirna. Dicer adskiller sig fra Drosha ved at kløve begge strenge i stemloop strukturen, således at produktet heraf bliver en base parret moden mirna streng (mir- NA:miRNA* dupleks (Lai et al. 2004)). Den modne mirnas modpart kaldes for star-sekvensen. Side 11 af 77

12 Dicer efterlader også en 5 fosfat-ende med ca. 2 nucleotid langt udhæng på lige fod med dre RNase III enzymer. Efter behandlinger med RNase III bliver mir- NA:miRNA* duplekset optrevlet og adskilt således at den modne mirna strenge kan søge sine mrna targets i samarbejde med protein komplekset RISC. (Reviewed i: Bartel, 2004). Figur 5: Oversigt over hvordan microrna produceres A/mirna_pro.html - mirna processing and activety. Applied biosystems, RISC RNA-induced silencing complex (RISK) er et ribonucleoprotein kompleks, som det enkeltstrengede modne mirna bliver inkorporeret i (Reviewed i: Bartel, 2004). Også small interfering RNA(siRNA) kan blive inkorporeret i RISC, som anvender RNA sekvensen til at genkende specifikke mrna sekvenser. RISC genkender target ud fra mere eller mindre perfekt komplementering imellem mirna / sirna sekvensen og mrna. Ved kontakt mellem RISC og target, vil der kunne ske en spaltning af det pågældende mrna med en RNase-del af RISC komplekset. Det menes, at en sådan spaltningen foregår imellem det 10. og 11. nucleotidpar talt fra 5 af mrnaet. En anden mulighed ved binding imellem RISC og mrna er, at translationen hæmmes. (Reviewed i: Bartel, 2004; Schwarz et al. 2003) 2.4 Taget genkendelse Det modne mirnas 5 ende, har vist sig at indeholde evolutionært konserverede elementer, der er komplementær med negativt regulerende 3 UTR elementer på taget mrnaet (Lai, 2002). Elementet er en ca. 7 nucleotid lang sekvens, kaldet en seed sekvens. Mutationer i denne sekvens i forskellige typer mirna har resulteret i langt færre koblinger mellem RISC og taget mrna, hvilket tyder Side 12 af 77

13 på, at elementet spiller en meget central rolle i genkendelse og kobling til taget (Doench and Phillip, 2004). I at seed sekvensen er evolutionært konserveret ligger, at et bestemt mirna, eks. mir-34a er stort set ens i alle organismer. Det antages at seed sekvensen er det ældste fællestræk som mir- NA indeholder. Seed sekvensen spiller altså en meget stor rolle i funktionen af mirna, og det er derfor meget sjældent, at de ikke er fuldstændig komplementære med deres taget sekvens. Det er dog ofte set, at der findes op til flere uparrede nucleotider mellem hele mi- og mrnaet. Perfekt base parring er her kun meget sjældent set (Filipowicz, 2005). Arbejdet med seed sekvenserne har gjort forudsigelsen af targets en hel del nemmere. Det er en bred erfaring blandt forskere, at forudsigelse af targets ved brug af seed sekvenser giver et markant højere succesrate i jagten på mirna targets (Lewis 2003; 2005). Det er dog ikke det eneste værktøj som forskere har at arbejde med, i forhold til at forudsige mir- NA targets. Flere kontekst relaterede faktorer menes også at spille ind. I Grimson et al oplistes der hele fem parametre, der efter sigende forøger sikkerheden af de forudsete targets. Det lokale A/U indhold bliver nævnt som en faktor, der har indflydelse på sitets funktionalitet. Det bakkes op i en artikel af Hausser et al. fra 2009 hvor forsøg har vist, at target sites der befinder sig i A/U rige områder, har større sandsynlighed for at være funktionelle og effektive i forhold til nedbrydelse af mrnaet. De andre faktorer der bliver nævnt i Grimson et al er: Afstand til andre mir- NAer, der kunne tænkes at være samarbejdspartnere (og dermed øge effekten af mirnaet). Parring imellem resten af mirna sekvensen ud over seed regionen - især mellem det mirna nucleotid og mrna. Sitets position i forhold til stop codonet i mrna sekvensen, der her menes at skulle være lokaliseret minimum 15 nucleotider væk, for at være sandsynligt. Til sidst er effektive targets også oftest lokaliseret i udkanterne af lange UTRer og ikke i centrum. Selve seed sekvensen menes, at findes i fire typer, kaldet, 8mer, 7mer-8mer, 7mer-A1 og 6mer sites. Disse er beskrevet nærmere i Lewis et al og De fire sites effektivitet er blevet undersøgt i Baek et al. 2008, hvor de også er blevet oplistet i hierarkisk orden, sådan som det ses ovenfor, med den stærkeste site type først. 2.5 Funktion Som tidligere nævnt mener man, at mirna er involveret i rigtig mange af kroppens forskellige pathways, som protein mængde regulerende elementer. Alle mirna funktioner og sammenhænge Side 13 af 77

14 er dog endnu ikke kortlagt, og deres muligheder således heller ikke fuldstændig afdækket. Deres regulerende egenskaber er dog noget af det, der er blevet arbejdet en del med Regulering af mrna Ved genkendelse og binding til target på mrna er der, som tidligere beskrevet, to reguleringsmæssige muligheder; forhindring af translation eller spaltning og dermed nedbrydning af mrna. For at kunne indlede spaltning mrna er der behov for en vis grad af komplementaritet mellem mi- og mrna, da spaltningen foregår meget specifikt mellem det 10. og 11. nucleotid talt fra 5 enden af mirna. Som det også tidligere er nævnt, er det kun ganske få humane mirna, hvis sekvenser er fuldstændig komplementær til target og derfor ses spaltning af mrna kun sjældent. (Engels og Hutvagner, 2006) Target sitets s kontekst kan dog også, som det er beskrevet tidligere, have indflydelse på om mrna bliver nedbrudt eller blot hæmmet af mirna. Især indholdet af A og U virker meget forstærkende på tendensen til nedbrydning af mrna. I modsætning til et højt indhold af C og G, der anses for at være en indikator på et ikke funktionelt site (Hausser et al. 2009). Figur 6: Oversigt over mirna ets tilblivelse, modning og reguleringsmæssige muligheder - Saumat og Lecellier 2006 Ved at anvende sirna som model for mirna er det vist, at der som følge af den ikke perfekte komplementering, sker en total standsning af mrna translationen. Den effektive regulering af translationen menes at ske, som følge af forbindelsen mellem det mirna bærende RISC protein kompleks og mrnas 3 UTR elementer, der foranlediger ribosomets afhopning (Petersen et al., 2006). Det er også vist, selvom der hersker uenighed omkring mekanismen bag, at der er behov for både en 5 cap og en polya-tail, for at en undertrykkelse af mrna translationen kan finde sted (Wang et al. 2006). Side 14 af 77

15 Det menes at micrornaer regulerer langt hovedparten af alle gener, og at mange af dem også har flere targets. De må derfor nødvendigvis også være involveret i flere forskellige pathways, og kan have terapeutiske muligheder. mir-34 familien og især mir-34a er et af mange micrornaer der anses for at have terapeutisk potentiale som følge af sine targets, der blandt andet er involveret i forskellige former for kræft og diabetes. Side 15 af 77

16 3. MiR-34 familien mirna-34 familien består af tre søskende, kaldet a, b og c. De siges at være i familie, da deres sekvenser har en utrolig lighed og kun afviger fra hinanden med ganske få nucleotider uden for deres seed, sekvens. Dette betyder at de tre mirnaer i nogle tilfælde vil have de samme targets. De ar dog ikke alle tre lokaliseret på samme sted, hvilket gør at de ikke nødvendigvis bliver udtrykt samtidig. Deres funktioner er i vid udstrækning blevet studeret og i artiklerne beskrives en mangfoldighed af mulige og beviste targets. Deres regulering ser derfor ud til at være involveret i ganske mange forskellige pathways, men deres præcise funktioner i disse er endnu ikke helt afdækkede. Der vil i det følgende blive beskrevet en del af de resultater som er blevet fremlagt omkring familiens egenskaber. 3.2 mir-34a/b/c mir-34a, der også er den mest undersøgte af de tre medlemmer i mir-34 familien, er en anerkendt medspiller i tumor undertrykkelsen, da den først og fremmest har vist sig at være fraværende i mange forskellige former for kræft i mennesker og dernæst at denne er direkte transaktiveret af tumorsupressor proteinet p53 (Chang et al. 2007; Raver-Shapira et al. 2007). Det er blevet vist at der befinder sig et stærkt p53 binding site inden for det transkriberede pri-mir-34a gen (Raver-Shapria et al. 2007), der i mennesker befinder sig på den negative streng i kromosom 1, inden for 1p36 regionen, der ofte er gået tabt i kræftceller (Chang et al. 2007). mir-34b og c er også blevet bestemt til at være transskriptions targets for p53. Begge deres gener befinder sig i 11q23 regionen i mennesker, kun 417 base par fra hinanden. Et element der reagerer på p53 påvirkning befinder sig kun 3 kilo baser upstream fra det første af de to mir-34 gener mir-34b. (Corney et al. 2007) Det menes dog ikke at udtrykkelsen af mir-34b og c kun afhænger af p53, men også en methylering af en CpG ø, der ligeså befinder sig kort upstream fra mir-34 generne, som viser tegn på promoter aktivitet (Toyota et al. 2008). Også disse micrornaer er fraværende i forskellige typer af kræft. Blandt andet i Acute Myeloid Leukemi (Pigazzi et al. 2009), hvilket giver anledning til en sammenhæng mellem mir-34b/c og andre nedregulerede elementer, som under normale omstændigheder, typisk vil have en effekt på regulering af celle deling og vækst. Den korte afstand, kombineret med kun en lille forskel i sekvens mellem de to mirnaer giver anledning til videre undersøgelser og det menses at selvom nogle af deres forventede targets vil være de samme, vil deres forskelle have stor betydning for deres rolle. Det foreslås i Corney, et al. 2007, Side 16 af 77

17 at mir-34b og c i nogle tilfælde kan være gensidigt afhængige af hinanden i undertrykkelsen af fælles target mrna. 3.3 p53 mir34 familien er som tidligere nævnt en del af p53 netværket hvilket involverer dem i mange forskellige celle regulerende pathways. Det er blandt andet rapporteret, at induceret pri-mir-34a er i stand til at forårsage ophold i celledelingen i G1 fasen (Tarasov et al. 2007). I samme rapport fremsættes der også teorier om at mir-34a medvirker til apoptosis. Dette er en påstand, der er blevet bakket op af både Chang et al. 2007, Raver-Shapira et al. 2007, Rokhlin et al og Yamakuchi et al I rapporten af Chang et al. fra 2007 gives der dog intet bud på hvilke mekanismer der er involveret, men kun at p53 er det aktiverende element, det samme postuleres i Raver-Shapira et al. 2007, men herudover foreslås det også, at mir-34a er nødvendig men ikke tilstrækkelig til at opnå apoptosis og derfor samarbejder med andre modulatorer. p53 kan aktiveres af mange forskellige faktorer og det er også blevet bevist at p53 er involveret i glukose metabolisme. Det er reviewed i Bensaad og Vousden 2007 at p53 blandt andet har et target der regulerer cytocrome c oxidase komplekset, således at tilførslen og udnyttelsen af oxygen til den mitrocondriske energiproduktion bliver kontrolleret. Et andet p53 target er den TIGAR, der hæmmer glycolysen til fordel for PPP (pentose phosphate pathway). Formålet hermed er ifølge Bensaad og Vousden, at producerer NADPH, der er en vigtig komponent i nedbringelsen af ROS, der ellers ville have fremmet apoptosis i kun midt stressede celler. Et andet p53 taget der beskrives hjælper ligeledes med at nedbringe ROS. Genet koder for phosphoglyserate mutase, der også fungerer som en forstærkende faktor på glycolysen. I samme review beskrives også at p53 er target af AMP-aktiveret protein kinase (AMPK), der aktiverer p53 ved at dephosphorylerer genet. I denne sammenhæng forhindrer p53 altså apoptosis i normale celler, under korte sulteperioder. I en rapport fra Yahagi et al. 2003, opstilledes en hypotese omkring p53s involvering i insulinresistens i overvægtige adipocytter, ud fra en antagelse om at disse vil være under forskellige former for stress i tilfælde af høje glycoseniveaer. Det foreslås her at insulinresistens kan være en slags negativ feedback mekanisme der ud over p53 også kan involvere proteinerne TNFα, SREBP1 og SREBP2. TNFα er en neucrosis faktor der delvist er p53 aktiveret og som i Hotamisligil, et al. til- Side 17 af 77

18 bage i 1995 er blevet bevist involveret i sammenhængen mellem overvægt og insulinresistens. De to sidstnævnte proteiner er insulin inducerede og regulerer fedtsyre og kolesterol syntesen og er meget nedreguleret i overvægtige adipocytter muligvis som følge af nedsat insulin følsomhed (Yahagi et al. 2002). 3.4 Apoptosis Nogen af de mange targets som mir-34 familien har, menes at medvirke til apoptosis. Herunder vil enkelte af disse proteiners funktioner og mir34s indvirken blive beskrevet Bcl2 Dette protein er en stor undertrykker af apoptosis (Raver-Shapira et al. 2007). Denne er et bevist target for, og er dermed reguleret af mirnaerne mir15a og mir16 (Cimmino et al. 2005), hvilket, sammenstillet med at Bcl2 også er et mir-34a taget (Bommer et al. 2007; Lovis et al. 2008) og at de alle tre også er indiceret af p53, kan indikerer en lighed imellem deres funktioner og evt. samarbejde (Raver-Shapira et al. 2007). Bcl2 er også forudset til at være et target for mir34c (Griffiths- Jones et al. 2006). Bcl2 hæmmes konventionelt set gennem af en eller flere p53 inducerede proteiner som Bax, Puma og Noxa, der også medvirker til frigivelsen af cytocrome c fra mitrocondrierne, hvilket påvirker cellen til apoptosis. Ved yderligere negativ påvirkning af Bcl2 fra mir-34a og de andre mirnaer, er det muligt at nedreguleringen heraf vil være mere effektiv. Evt. vil reguleringen af bcl2 ikke i samme grad være mulig i tilfælde hvor mirna ikke er til stede. Yderligere er nedregulering af Bcl2 er også blevet forbundet med apoptosis bland b-celler i bugspytkirtlen. Dette er set som følge af længere tids udsættelse for frie fedt syrer. (Lupi et al. 2002) SIRT1 Et andet eksempel på hvordan mir-34 kan virke forstærkende på p53 aktiviteter beskrives i Yamakuchi et al. 2008, hvor det fastslås at SIRT1 også er et target for mir-34a. SIRT1 regulerer apoptosis i forbindelse med oxidativt og genotoxisk stress, ved at acetyllere p53 og dermed inaktiverer denne med henblik på at undgå apoptosis (reviewed i Longo og Kennedy 2006). Det vil med andre Side 18 af 77

19 ord sige at mir-34a ved at nedregulerer SIRT1, fremmer p53 og dermed muligheden for apoptosis. Forbindelsen imellem mir-34a og SIRT1 er også beskrevet i Lee et al. 2010, hvor opregulering af SIRT1 er sket ved nedregulering af mir-34a AR AR står for Androgen receptor. Disse menes at regulerer mandlige kønshormoner som testosteron og dihydrotestosteron ved at binde hormonerne og fremme udtrykkelsen af traget gener herigennem (reviewet i Heinlein og Chang 2002). Det har vist sig, at en knock down af AR leder til aktivering af Akt igennem proteinet CaMKII (Rokhlin et al. 2008). Aktivering af denne pathway virker antiapoptotisk på cellen og fremmer også videre celledeling. Det blev ved samme lejlighed også vist at AR virker styrende på CaMKII og at nedregulering af AR således også virker hæmmende på mir- 34a og c igennem Akt påvirkning. Dox, der er i stand til at beskadige DNA og på den måde aktiverer p53 og dermed alle dennes targets, har vist sig ikke at være i stand til at aktiverer p53 på egen hånd, men er afhængig af AR s tilstedeværelse for effektivt at kunne inducerer apoptosis via p53 (Rokhlin et al. 2008). Det har desuden også vist sig at hverken mir-34a eller mir-34c alene er i stand til at fremme den DOX inducerede apoptosis, men at der i dette tilfælde er behov for at begge de to micrornaer er udtrykt (Rokhlin et al. 2008). Side 19 af 77

20 3.5 Ophold i cellecyklus Andre af mir-34 targets er styrende elementer i celledelingsprocesser. I det følgende vil deres rolle og mir-34s på virkning af deres funktion, samt dettes betydning for cellen, blive beskrevet Cyclin D1 og CDK6 Overgangen mellem G1 og S fasen styres primært af en række proteiner kaldet D-type cycliner, som indgår i kompleks med enten CDK4 eller CDK6. Disse komplekser udsender normalt signaler der inducerer transformationen og er desuden i stand til at regulerer celledelingens fremskridning. I Sun, et al er det blevet vist at cyclin D1 og CDK6 er direkte targets for mir-34a og nedreguleres i en sådan grad at det leder til ophold i celledelingen i G1 fasen. Yderligere er CDK6 også blevet beregnet til at være et target for mir-34b og cyclin D1 er på samme måde blevet forudsagt til at være direkte target for mir-34c (Corney et al. 2007). Da det samlede kompleks også er et target for det kendte p53 target p21, ligner disse resultater en bekræftelse af en teori der blev fremsat i He et al Han perspektiverede at mir-34 muligvis fungerede parallelt med p21, hvilket i høj grad ville sikre p53 funktionen i tilfælde af tab af p E2F3 Transskriptionsfaktoren E2F3 er en positiv regulerende enhed i celledelingsprocessen, men er også blevet impliceret i tilskyndelsen af apoptosis (Ginsberg et al. 2004) Dette proteins mrna er også blev valideret som et target for mir-34a i Welch et al. tilbage i E2F3 spiller dog ikke nogen stor rolle og nedreguleringen heraf menes i højere grad at være tilskyndende til opbremsning af celledelingen end til apoptosis (Raver-Shapira et al. 2007). Flere medlemmer af E2F familien er involveret i celledeling. Familien består af otte proteiner, hvor E2F1 og E2F2 er positive regulatorer ligesom E2F3. E2F4 og E2F5 er negative regulatorer, mens de resterende tre medlemmers egenskaber stadig er ukendte. Det foreslås i Tazawa et al at E2F3, der regulerer transskriptionen af sit søsterprotein E2F1, muligvis også er i stand til at undertrykke andre familiens medlemmer, som følge af højt mir-34a niveau i cellen. Ved, indirekte at nedregulerer de celledelings inducerende proteiner i E2F familien, vil mir-34a kunne aktiverer p53 og dermed tilskynde til et positivt feed-back loop inden for p53 pathway. Denne selvforstærkende funktion, menes således at kunne spille en central rolle i aldringen af celler. Side 20 af 77

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

1. modulprojekt ROS og diabetes 2004/2005

1. modulprojekt ROS og diabetes 2004/2005 Abstract I denne rapport beskrives, hvordan hyperglykæmi inducerer øget oxidativt stress. Dette sker gennem de fem signalveje, elektrontransportkæden, polyol-signalvejen, hexosamin-signalvejen, protein

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Bioteknologisk Forskning

Bioteknologisk Forskning FOTO: CARSTEN FOTO: BRODER COLORBOX HANSEN 46 Bioteknologisk Forskning Fedme og diabetes Kampen mod fedmeepidemien Af Ph.d.-studerende Hanne Sørup Tastesen, Biologisk Institut, Københavns Universitet Der

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere