NYT EDTA. 14. årgang. Nr. 4 - December Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT EDTA. 14. årgang. Nr. 4 - December 2008. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA"

Transkript

1 EDTA 14. årgang NYT Nr. 4 - December 2008 Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA 1

2 Glædelig Jul Bestyrelsen ønsker herved også i år 2008 alle vore medlemmer, EDTA-lægerne og øvrige læsere af EDTA-nyt en rigtig glædelig Jul og et lykkebringende nytår. Ved denne lejlighed vil bestyrelsen gerne takke EDTA-læger, der har skrevet artikler til EDTA-nyt samt stillet sig til rådighed som foredragsholdere ved de afholdte offentlige informationsmøder rundt om i landet. Også en tak til alle de medlemmer og andre der har vist interesse for foreningens arbejde ved at bidrage med artikler til EDTA-nyt, deltage i Helsemesser, uddele foreningens materiale samt hjulpet til med gennemførelsen og afviklingen af de i årets løb afholdte offentlige informationsmøder. Lad os slutte årets sidste EDTA-NYT med at lytte til ordene i Grundtvigs dejlige salme. Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod. N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853 EDTA-NYT Udgiver: Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA. Ansvarshavende: Willy Odgaard Forsidefoto: Oktoberstemning fra Groes Glocker i Østrig. Foto: Inger Jørgensen, Karlslunde. Oplag: eksemplarer - Tryk: Gefion Tryk, Næstved - Næste nr. udkommer marts ISSN:

3 Hvad kan man gøre mod kræft? Af Carsten Vagn-Hansen Det er vigtigt ikke at give op, for det er altid muligt at gøre noget for at forlænge og forbedre livet med kræft, og det viser sig faktisk, at nogen bliver helt helbredt, på trods af, at de har været opgivet af lægerne. Miraklernes tid er ikke forbi. Det er en god idé at blive medlem af kræftforeningen Tidslerne, der blandt andet har udgivet Tidselguiden for mennesker med kræft og deres pårørende. Tidslerne. Bjørnholms Allé 4-6, 1.sal, 8260 Viby J. Tlf Fax: Internet: Det er også muligt at henvende sig til Kræftens Bekæmpelses rådgivningskontorer for at få råd. Der er mange forskellige kræftformer, men fælles for dem er, at en eller flere af dine celler har ændret sit DNA, de styrende æggehvidestoffer i cellerne, arvemassen, så du ikke længere har styr på væksten og delingen af de ramte celler, der også i modsætning til andre celler kan rive sig løs og sprede sig til andre steder i kroppen. Årsagen til, at netop dine celler har ændret sig og gjort sig selvstændige, er det ikke let at finde frem til, men vi ved, at unaturlige kemiske stoffer øger angrebene fra de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og angriber DNA, som kan blive ligesom mølædt. Normalt vil enzymer i dine celler klare at reparere DNA, godt hjulpet af antioxidanter, fx fra kosten. Hvis du er blevet udsat for alt for mange kemiske stoffer, fx fra tobaksrygning eller på arbejdspladsen, og dine håndværker-enzymer har manglet hjælp fra tilstrækkelig mange antioxidanter, kan dit DNA være blevet så skadet, at en eller flere celler er løbet løbsk og blevet til kræftceller. Det gælder derfor om at nedsætte belastningen fra de frie iltradikaler ved så vidt muligt at undgå unaturlige kemiske stoffer, og om at få så mange antioxidanter som muligt fra en sund og varieret kost samt tilskud af nødvendige vitaminer og mineraler. Vi ved, at kræftramte ofte har for lidt af forskellige mineraler og næringsstoffer samt antioxidanter i kroppen. Fx ligger Q10 ofte meget lavt. Samtidig har forsøg med antioxidanter vist, at de kan hæmme kræftcellers vækst, samtidig med, at de normale celler bliver sundere og styrket i deres vækst. Det er fx vist i forsøg med dyrkede kræftceller, hvor man ved tilsætning af ekstrakt fra kerner af røde vindruer (ActiVin R) har set, at 34 procent af mavekræftceller blev hæmmet i deres vækst, mens 9 procent af de normale celler havde en positiv vækst. Tilsatte man dobbelt så meget ActiVin, blev 41% af kræftcellerne hæmmet og 18 procent af de sunde maveceller styrket. ActiVin har også vist sig at kunne beskytte normale celler mod kemoterapeutiske stoffer, der virker dræbende på kræftceller. Noget tyder også på, at kræftceller under særlige gunstige omstændigheder kan ændre deres DNA og blive normale igen, men det er foreløbig også kun på forsøgsplan. Andre antioxidanter kan sandsynligvis gøre samme gavn, fx Andante, Q10 og mange andre. Et meget kraftigt antioxidant har læge Even Marstrand fundet frem til. Det er et Titanium- kobber B C-vitaminkomplex, der kun fremstilles på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. 3

4 Det skal kombineres med et tilskud af zink, fx 3o milligram dagligt, og mangan, fx 10 milligram dagligt. Hajbrusk er en anden, men hidtil ikke sikkert videnskabeligt bevist mulighed, men meget tyder på, at stoffer i hajbrusk modvirker nydannelse af blodkar i svulster og dermed væksten af dem. Hajbrusk indeholder også kraftige antioxidanter. En tredie mulighed er stoffet alfa-liponsyre, som ikke kan købes i Danmark, men fx i Tyskland og Holland. En helt anden mulighed er visualisering, hvor man for sit indre ser sine egne dræberceller angribe kræftcellerne en efter en og æde dem. Disse dræberceller har vi alle, men blot ved at fortælle kræftramte, at de har sådan nogen i sig, kan man måle, at de mere end fordobler antallet i løbet af få timer. Det siger noget om, at information er et kraftigt lægemiddel. Moderat motion styrker også immunforsvaret mod bl.a. kræft, så det er vigtigt at holde sig i gang, men ikke at overdrive, da immunsystemet så bliver svækket. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for både opståen af kræft (ca en trediedel af alle kræfttilfælde skyldes kosten) og for væksten og spredningen. Spredningen kan bl.a. hæmmes af grønsager B ved mavekræft især rå grønsager B især grønsager fra korsblomstfamilien som kål, broccoli og grønkål, hvidløg, fisk, fiskeolie og skaldyr. Man kan læse mere om dette i Mad din Mirakelmedicin af Jean Carper. Haases Forlag. Spis mindst fem portioner grønt og frugt hver dag B eller se(x)ks om dagen mindst seks gange 100 gram grønt og frugt dagligt. Rå grønsager er bedst, da nogle af de kræfthæmmende stoffer ødelægges af opvarmning. Thé, især grøn thé samt sort thé eller oolong-thé hæmmer udviklingen af kræft hos dyr og derfor sikkert også hos mennesker. Grøn thé virker bedst. Thé indeholder mange katekiner, der er kraftige antioxidanter. Det er også godt at tage en ordentlig dosis C-vitamin, der bla. hjælper med udrensning af kroppen. Akupunktur og zoneterapi kan også stimulere immunforsvaret, men ikke kurere kræft. Det kan man kun selv, med hjælp fra en sund levevis og andre. Det er derfor vigtigt at kende sine egne virkemidler. Jeg kan anbefale læsning af bøger som fx: Kærlighed, medicin og mirakler af Bernie Siegel. Ulydige Kræftpatienter af Merete Birkelund, Ulrik Dige og Helge Lydeking-Olsen. Og den nyudkomne Kræftmirakler B i lægens og patientens perspektiv af Ulrik Dige. Det er også vigtigt som kræftramt at kæmpe sig fri af den dødsangst, som mange bliver ramt af, og som kan lamme de selvhelbredende kræfter og håbet om at blive rask eller at leve godt med kræften så længe som muligt. Efter min mening kan det kun lade sig gøre at sætte sin død på plads ved at tænke over, hvad der sker, når man dør. Jeg er sikker på, at sjæl og ånd ikke dør, men går over på den anden side. Læs fx bogen Lys bag Døden af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen. Forlaget Unitas. Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside DISCLAIMER! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder. Carsten Vagn-Hansen Nyt bestyrelsesmedlem Johanne Wentzel Storhøjen 3, 8800 Viborg Tlf er indtrådt i bestyrelsen efter at Elsebeth Kaae den 15/10 08 meddelte, at hun ønskede at udtræde af bestyrelsen. Vi ønsker Johanne Wentzel velkommen i bestyrelsen og håber på et godt samarbejde. 4

5 Behandling af type 2 diabetes Af Carsten Vagn-Hansen Når diagnosen er stillet, er det god skik at give en ordentlig information om sygdommen. Den er det vigtigste lægemiddel. Hvis man som diabetiker ikke forstår sin sygdom, og hvad der har indflydelse på den, så er det meget svært at få styr på den og et godt liv med den. Alle diabetikere skal have deres kost reguleret. Det betyder ikke, at man skal til at spise en helt anderledes kost, for man tager altid udgangspunkt i det, som diabetikeren kan lide at spise. Ofte kan man nøjes med at regulere på mængden af de forskellige næringsstoffer og fødemidler, men generelt skal der være færre kalorier i kosten (de overvægtige) for at nå til det vægttab, der er nødvendigt, hvis man vejer for meget. Der skal ofte også ændres til en mere grov kost, da blodsukkeret så ikke vil stige så hurtigt efter måltiderne. Det er vigtigt at undgå almindeligt sukker og søde sager, stivelse, mel, kartofler, pasta og grønsager, der hurtigt bliver omdannet til sukker i tarmene (har højt glykæmisk indeks). Men man skal også skære ned på indholdet af mættet fedt i kosten. I denne gruppe er moderat brug af smør dog tilladt. Det fedt, der tillades, og som der ikke skal spares på, skal helst være i form af olivenolie, avocado, fiskeolie (fed fisk), hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Et vægttab på blot nogle få kilo vil ofte få blodsukkeret til at blive pænt, i nogle tilfælde normalt. Under alle omstændigheder vil diabetikeren hurtigt føle sig meget bedre tilpas, og det første mål med behandlingen er netop at fjerne symptomerne. Mange type 2 diabetikere kan faktisk nøjes med at tabe sig til normal vægt gennem sund kost og motion. Deres symptomer vil så forsvinde, og blodsukkeret blive normalt. Men hvis de igen spiser forkert, motionerer for lidt og tager på, vil symptomerne og sygdommen komme tilbage igen. For at opnå et vægttab er det vigtigt med regelmæssig, daglig motion. Motionen skal være moderat, ikke anstrengende, men vare mindst en halv time ad gangen. Motion skal være ud over det arbejde, man normalt udfører i hverdagen. Det er ved at holde ud og motionere i længere tid, at fedtforbrændingen tager fart. Diabetesmad er sund mad Mennesker med diabetes skal leve sundere end de fleste. Blandt andet skal de spise meget sundt, hvilket alle mennesker burde gøre for at bevare sundheden. Diabetesmad er grov: Det vil sige den indeholder mange ufordøjelige bestanddele, kostfibre. Det giver maven og tarmene noget at arbejde med, og forebygger derfor både forstoppelse, hæmorider, tyktarmskatar og tyktarmskræft. Kostfibrene giver en god mæthedsfornemmelse, så det bliver lettere at tabe sig og at holde vægten nede. De binder også det skadelige kolesterol, så det ikke går ind i kroppen og sætter sig i blodårerne til åreforkalkning. Der er mange gode kostfibre i groft brød, grønsager og frugt. Kostfibrene binder galdesyrerne, der kommer ned i tarmene under fordøjelsen. Disse galdesyrer vil ellers, når de kommer tilbage i kroppen, blive omdannet til kolesterol. Diabetesmad er grøn: Fordi grønsager foruden mange kostfibre indeholder værdifulde vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for til at reparere, genopbygge og nydanne kroppens celler med. Diabetikere bruger flere vitaminer end raske, fx er behovet for C- vitamin meget større. Især ældre vil derfor med fordel kunne tage en kombineret vitamin- og mineralpille dagligt sammen med ekstra C-vitamin og E-vitamin. Grønsager er ikke bare grønsager. Nogle grønsager bliver hurtigt nedbrudt og omdannet til sukker i tarmene, fx kogte gulerødder, græskar og bagte kartofler. Det glykæmiske indeks skal være så lavt som muligt (Liste kan findes på Internettet under søgeord glykæmisk indeks). 5

6 Diabetesmad er varieret: Fordi kroppen har brug for mange forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det er fx en god idé at krydre maden godt, både fordi den kommer til at smage bedre, og fordi krydderier som fx kanel og karry øger kropscellernes følsomhed for insulin. Se under diabetss og naturen på eller Diabetesmad indeholder det rigtige fedt: Fedtomsætningen hos diabetikere er ofte lige så forstyrret som sukkeromsætningen, ofte med forhøjet indhold af dårligt fedt i blodet (triglycerier og LDL-kolestereol (det dårlige ).Ældres energibehov er ofte lavt, så for meget fedt giver overflødige kalorier med risiko for at tage på i vægt. Fed kost med især for meget mættet fedt øger også risikoen for åreforkalkning. Skær alt overflødigt fedt væk. Køb fødevarer med det rigtige og ikke for meget fedt (se på mærkningen). Brug hellere flydende fedt i form af sunde olier end fast i form af margarine. Moderat forbrug af smør er dog i orden. Olivenolie er sundt fedt og derfor godt for diabetikere. Lad være med at klistre pålægget fast på brødet. Det smager lige så godt uden, når man har vænnet sig til det.pas især på fedt fra dyr og mælkefedt (fede mælkeprodukter). Fedt fra fisk er derimod sundt. Man kan ikke tabe sig, hvis man ikke får nok af det gode fedt. Diabetesmad er sukkerfattig: Fordi sukker er tomme kalorier, der, hvis de ikke bliver brugt til energidannelse, bliver lavet om til fedt. For meget sukker i maden risikerer også at give for meget sukker i blodet. Diabetesmad er saltreduceret: Fordi salt binder vand i kroppen og øger risikoen for et for højt blodtryk med belastning af hjertet og kredsløbet. Risikoen for væskeophobning i kroppen øges. Brug gerne lidt salt i madlavningen, men fjern saltbøssen fra bordet. Brug havsalt eller Himalayasalt i stedet for almindeligt bordsalt, da disse andre salttyper også indeholder sunde salte som fx kaliumsalt, magnesiumsalt og jodsalt. Diabetesmad er ikke for rigelig, men spises hyppigere: Spiser man for meget ad gangen, øges risikoen for at tage på, og da en del af maden i tarmene laves om til sukker, kommer der for meget sukker i blodet på en gang, hvilket giver for højt blodsukker. Ved at spise flere og mindre måltider bliver man ikke så sulten til måltiderne, og kroppens forbrænding øges. Altså -tre mindre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Det hjælper til at holde sukkeret i blodet nede, hvor det skal være. Diabetesforeningen har udgivet gode kogebøger, som med fordel kan bruges af alle ældre, der vil spise sundt. Er man alene eller to, findes fx Hverdagsmad for 1-2, og Den nye Kogebog indeholder et væld af gode, dejlige og sunde opskrifter. Skal man tabe sig, har Diabetesforeningen en god brochure om slankekost. Diabetes og motion For mennesker med diabetes er motion eller muskelarbejde en vigtig del af behandlingen, men det samme gælder for ethvert menneske, der vil styrke og vedligeholde sundheden. Motion giver en lang række fordele: 1. Sundere appetit og større lyst til den sunde mad. Mindre lyst til slik. 2. Bedre hjertefunktion. Hjertet bliver stærkere. 3. Bedre lungefunktion. Stærkere lunger. Mindre åndenød ved anstrengelser. 4. Det skadelige kolesterol i blodet nedsættes 5. Det gode, hjertebeskyttende kolesterol øges 6. Hjertets arbejde nedsættes, da musklerne lettere optager ilt fra blodet 7. Lavere blodtryk 8. Færre iltmangelsymptomer fra hjertet (hjertekrampe) og benene (læggekramper) 9. Stærkere muskler 10. Leddene styrkes gennem bedre smøring. Slidgigtsmerter mindskes. 11. Stærkere brusk og stærkere båndskiver mellem ryghvirvlerne 12. Stærkere knogler 13. Bedre og mere smidige sene- og ledbånd 14. Mindre angst og nervøsitet. Bedre humør og psykisk velbefindende 15. Bedre kropsligt velbefindende. Bedre balance 16. Bedre udholdenhed 17. Bedre søvn 18. Letter vægttab og forebygger overvægt 19. Forebygger hjerte- og kredsløbssygdomme 20. Øger insulinens virkning på kroppens celler 6

7 21. Bedre immunforsvar, modvirker smitte 22. Bedre sexualfunktion 23. Er smertedæmpende 24. Giver et bedre, sjovere og længere liv Motion giver frihed til at deltage idet, man har lyst til. Vælg en motionsform, du har lyst til. Så bliver du nemlig ved med at motionere. Daglige gåture, cykling og dans er gode eksempler på god motion. Prøv at gå med til motions- eller pensionistgymnastik. Det er både sundt og sjovt og giver et godt fællesskab. Diabetesforeningen har i samarbejde med Institut for Idræt på Odense Universitet og en række pensionister lavet en motionsvideo for ældre. Den hedder Glad Motion - for din egen Skyld og kan fås gennem Diabetesforeningen, Filosofgangen 24, 5000 Odense C Tlf Fås også som lydbånd. Prisen er hhv. 60 og 3o kr + forsendelse. Diabetes og medicin Ved type 2 diabetes kan mange ved hjælp af en sund diabeteskost, regelmæssig motion og vægttab klare at holde blodsukkeret normalt, og dermed klare sig uden medicin. Ligger blodsukkerniveauet for højt, vil der uvægerligt komme symptomer, der vil genere og nedsætte livskvaliteten, og det forhøjede blodsukkerniveau vil med tiden øge risikoen for komplikationer betydeligt. Ved type 2 diabetes gælder det samme for blodtryksniveauet.ligger blodsukkeret for højt, og er blodtrykket for højt, på trods af overholdelse af spillereglerne, er medicin nødvendig. Medicin må aldrig bruges i stedet for at overholde de grundlæggende regler. Den medicinske behandling af type 2 diabetes afhænger af både alder og vægt og den enkelte diabetikers reaktion på medicinen. Da mennesker er meget forskellige i deres følsomhed for medicin, er det vigtigt altid at begynde med mindste dosis og siden stige langsomt. Overvægtige type 2 diabetikere (80%) Overvægten er den væsentligste grund til den nedsatte insulinfølsomhed, så det første mål med behandlingen af overvægtige diabetikere er at få vægten ned i nærheden af den normale, men allerede få kilos vægttab bedrer i reglen situationen. Som nævnt er den rigtige kost og motion de vigtigste midler til at få vægten ned. Lykkes det ikke, vil det bedste valg af medicin til overvægtige type 2 diabetikere være metformin (Glucophage R, Orabet R). De vigtigste virkninger af dette stof er at hæmme optagelsen af sukker fra tarmene, hæmme nydannelsen af sukker i leveren og øge cellernes evne til at optage sukker fra blodet (øge antallet af nøglehuller til insulin- nøglerne ). Desuden virker stoffet appetithæmmende, således at vægttab lettes. Det udskilles gennem nyrerne. Man må ikke bruge metformin ved meget dårligt hjerte samt ved nedsat lever- eller nyrefunktion, da der så er risiko for udvikling af en forgiftning med mælkesyre, hvilket kan være meget farligt. Alkoholikere må heller ikke bruge metformin. Mælkesyreforgiftning kommer i reglen langsomt og viser sig ved ukarakteristiske symptomer som træthed og svaghed. Det viser sig dog, at en stor oversigt(cochrane review) har kunnet konkludere, at behandling med metformin ikke hænger sammen med en øget risiko for mælkesyreforgiftning. I en leder i British Medical Journal 4 januar 2003 anbefales det, at metformin bruges meget mere til overvægtige type 2 diabetikere, blandt andet fordi metformin er det eneste blodsukkersænkende middel, der bevisligt nedsætter dødeligheden af hjerte- og kredsløbssygdomme. Man skal ikke give metformin ved dårlig nyrefunktion (kreatinin over 150 mmol/liter). Man skal ikke give det i perioder, hvor man har mistanke om iltmangel i vævene, fx ved blodprop i hjertet eller blodforgiftning. Man skal holde pause i tre dage efter, at man har fået en undersøgelse med røntgenkontrastvæske, der indeholder jod, og først begynde igen, efter at man har undersøgt nyrefunktionen. Man skal også holde op med metformin to dage før en fuld bedøvelse (fx ved operation), og begynde igen, når nyrefunktionen er stabil. Bivirkningerne af metformin er kvalme, appetitløshed, metalsmag i munden og diaré. De kan 7

8 være forbigående og er sjældent udtalte, når man starter med en enkelt tablet og altid tager tabletterne under måltidet - ikke før. Ved langvarig brug (flere år) kan der komme mangel på B12 vitamin, da dette vitamin optages dårligere under metformin-behandling.blodtryksmidler af typen ACE-hæmmere, der ofte bruges ved diabetes, kan øge virkningen af metformin. Er virkningen af metformin i fuld dosis ikke tilstrækkelig, må man overveje, om reglerne for kost og motion er overholdt. Er de overholdt, eller vil diabetikeren ikke overholde dem, kan man tillægge en anden type diabetestabletter af typen sulfonylurinstoffer, fx glibenclamid, gliclazid, glimepirid, glipizid eller tolbutamid. (se senere) En anden mulighed er at give stoffet acarbose (Glucobay R), der er en enzymhæmmer og forsinker optagelse af sukker (glukose) fra tarmene. Man skal være forsigtig ved kroniske tarmsygdomme, og der kan komme leverpåvirkning. Bivirkningerne er gener fra mave og tarm, og svimmelhed, træthed og hovedpine kan forekomme. Da stoffet skal påvirke optagelsen af maden, skal det tages i begyndelsen af måltidet. Hjælper kombinationen af de forskellige typer diabetestabletter ikke, må man igen overveje, om alle regler overholdes. Er det tilfældet, må man overveje at kombinere med insulin. I mange tilfælde er den normale insulinvirkning dårligt ud på natten og om morgenen, da kroppen på dette tidspunkt producerer flest insulinmodvirkende hormoner. I mange tilfælde er det derfor en god idé at kombinere en enkelt dosis langsomtvirkende insulin ved sengetid med tabletbehandling om dagen. I disse tilfælde vil man ofte, før behandling med insulin, se, at blodsukrene om dagen er pæne, men det fastende blodsukker er for højt (over 7). Overvægtige type 2 diabetikere er oftest meget insulinresistente. Det betyder, at der skal gives en ret stor dosis insulin ved sengetid (men man skal starte småt). Det betyder også, at risikoen for et for lavt blodsukker kun er lille. Normalvægtige type 2 diabetikere Har type 2 diabetikeren en normal vægt, vil man starte med et sulfonylurinstof (tolbutamid, glipizid, glibenclamid, gliclazid, glimepirid), evt. repaglinid (NovoNorm R). Disse diabetestabletter stimulerer dannelsen af insulin og letter frigørelsen af insulin i forbindelse med måltiderne (den er ofte forsinket ved type 2 diabetes). Desuden øges optagelsen af sukker i kroppens celler. Stofferne nedbrydes i og udskilles gennem leveren. Der er meget forskel på virkningstiden og den mængde af det enkelte stof, der skal til for at sænke blodsukkeret til det normale. Det er nødvendigt at starte med mindste dosis og derefter stige efterhånden. Den korteste virkningstid har stoffet glipizid, hvilket er en fordel, især for ældre, og stoffet udskilles uomdannet. Den længste virkningstid har stofferne gliclazid og glibenclamid, og det kan medføre for lavt blodsukker gennem flere dage, hvilket især hos ældre kan påvirke hjernefunktionen. I en del tilfælde er det kun nødvendigt med en enkelt dosis om morgenen for at opnå god kontrol over blodsukkeret resten af døgnet. Stofferne kan give gener fra maven og tarmene samt hududslæt og nedsat evne til at tåle alkohol. Alkohol øger risikoen for et for lavt blodsukker. Der kan også forekomme forbigående påvirkning af leverfunktionen, evt let gulsot (tolbutamid). En væsentlig ting er risikoen for lavt blodsukker, der især forekommer hos type 2 diabetikere, der ikke overholder deres diabeteskost med regelmæssige måltider. Ved brug af sulfonylurinstoffer er det vigtigt at vide, at en række andre lægemidler kan øge eller nedsætte virkningen af diabetes-tabletterne (interaktion). Virkningen nedsættes fx af vanddrivende midler af typen thiazider, og den øges af bl.a. ACEhæmmere, acetylsalicylsyre, gigttabletter af typen ibuprofen og sulfastoffer. Det bedste er at spørge lægen eller apoteket, om den øvrige medicin går sammen med diabetestabletterne. Hver gang, lægen ordinerer ny medicin, er det klogt at stille dette spørgsmål. Ved repaglinid (NovoNorm R) skal der udvises forsigtighed ved nedsat lever- eller nyrefunktion. Der findes iøvrigt ikke undersøgelser, der tyder på, at nogen af sulfonylurinstofferne virker bedre end andre, men ved dårlig virkning kan man 8

9 forsøge et af de andre. Med tiden er der tendens til, at sulfonylurinstoffernes virkning kan aftage og forsvinde. Det er derfor vigtigt at gå til regelmæssig kontrol hos sin læge. Er der tvivl om virkningen, kan lægen bede diabetikeren om at stoppe med diabetesmedicinen nogle uger, for så ved ny kontrol at vurdere, om blodsukkerreguleringen er blevet dårligere. Er den uændret, har diabetesmedicinen mistet sin virkning. Virker anden form for diabetestabletter heller ikke, er det nødvendigt at gå over til insulin. Nogle normalvægtige type 2 diabetikere vil være plaget af træthed og dårlig tilpashed, til trods for en pæn blodsukkerregulering. I disse tilfælde vil overgang til behandling med insulin eller en kombination af insulin og tabletter i reglen få træthed og andre symptomer til at forsvinde. Der er så sikkert tale om en kombination af insulinmangel og dårlig virkning af insulinen (nedsat insulinfølsomhed). Undervægtige - type halvanden diabetikere Ved undervægt er der så godt som altid mangel på insulin, samtidig med nedsat virkning af insulinen. Man mener, at denne type diabetes måske blot er en stabil form for type 1 diabetes. Disse diabetikere vil så godt som altid skulle behandles med insulin for at få et godt liv med diabetes uden symptomer. Insulin er et normalt hormon, der dannes i celleøer i bugspytkirtlen og udtømmes direkte i blodet, når blodsukkeret stiger, fx under og efter måltiderne. Insulinfrigørelsen styres både af signalhormoner fra tarmene og af det stigende blodsukker. Ved type 2 diabetes er der ofte en forsinket reaktion i celleøerne, hvilket medfører, at insulinen kommer forsinket ud i blodet, hvorved blodsukkeret når at stige for højt op. Insulin har ikke kun virkning på optagelsen af sukker i kroppens celler. Hormonet har stor indflydelse på hele stofskiftet, altså også på fedtstofskiftet og proteinstofskiftet. Insulin er et vigtigt vækstprincip, som er nødvendigt for cellernes vækst og trivsel. Børn, der mangler insulin, vokser ikke. Insulin virker vævsstimulerende og vævsopbyggende. Det er et godt hormon, som man ikke skal være ked af at få, hvis man mangler det. De fleste får det milevidt bedre, når de begynder på insulin efter at have manglet det. Det gælder ikke mindst mange ældre med type 2 diabetes gennem mange år. Men også her er det vigtigt at have overholdt spillereglerne for diabetes med den helt rigtige diabeteskost, regelmæssig motion og om nødvendigt et vægttab, før man begynder på insulin. For meget insulin i blodet øger nemlig risikoen for hjerte- og kredsløbsproblemer. Der er en af grundene til, at type 2 diabetikere har en betydeligt øget risiko for at få åreforkalkning og blodpropper samt en nedsat levetid på grund af hjerte- og kredsløbssygdomme. At give insulin til overvægtige med et i forvejen højt insulinindhold i blodet øger derfor risikoen. Det er derfor væsentligt at forsøge at få gjort insulinfølsomheden normal ved sund kost, motion, vægttab samt andre naturlige måder. Se under type 2 diabetes og naturen. Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside Offentligt informationsmøde på Nørrebro Tirsdag den 4. november 2008 kl blev der afholdt offentligt informationsmøde Astrologihuset, Nørrebrogade 66 D, København N. hvor Speciallæge i alm. Medicin Per Andersen og Praktiserende læge Ole Købke, begge Kgs. Lyngby holdt foredrag om EDTA behandling. Der var ca. 45 fremmødte samt 3 fra foreningen. Foredragene fra h.h.v. Per og Ole, var underbygget med spændende plancher og statistikker som var let forståelige, hvilket bevirkede en meget stor spørgelyst fra de fremmødte og som blev godt besvaret af Per og Ole. Vi havde mødelokalet til kl , her måtte næstformanden desværre afslutte mødet selv om der stadig var flere som havde spørgsmål. Alt i alt en god og positiv aften, med virkelig veloplagte foredragsholdere, yderligere var der 4-5 af de fremmødte som ville melde sig ind i EDTA patientforeningen. Bent Jørgensen,næstformand i EDTA patientforeningen 9

10 INFLUENZA KAN STOPPES HVIS MAN ER HURTIG Vi nærmer os influenzasæsonen, og Vitalrådet skal derfor ikke holde sig tilbage med gode råd, der er mindst lige så ringe dokumenteret, som dem vi præsenteres for i de sædvanlige medier. Men de er da et forsøg værd. Vi har derfor indhentet er par råd fra erfarne klinikere om forebyggelse og behandling. Forebyggelse Hygiejne. Vær flittig med håndvask, og hold afstand til de hostende og nysende.forkæl dit immunforsvar. Sørg for at få din søvn og gå en tur i frisk luft hver dag. D-vitamin. Hvis du ikke er den helt store soldyrker, så tag mikrogram om dagen. Det er IE, og skulle dække dig ind. Selen. I Danmark indtager vi alt for lidt selen i den daglige kost, og mangler derfor en vigtig brik i vort forsvar, nemlig selenoproteinerne, herunder glutationperoxidase og thioredoxin reduktase. Hvis du ikke spiser en pose paranødder om dagen, så tag 200 mikrogram organisk selen, så er du dækket godt ind. C-vitamin. Med mindre du spiser 1 kg frugt og grønt hver dag, så tag mg om dagen. Ikke som erstatning for frugt og grønt, men så får du da det. Behandling; Vær hurtig. For alle behandlingerne gælder det, at man skal starte inden for få timer efter det første symptom, som ofte er almen utilpashed, kulderystelser (feber) og muskelømhed. Den ene kur er en kombinationsbehandling af tre ting: Selen (organisk) 100µg 2 tabletter 5 gange om dagen i 3-4 dage. C-vitamin 750mg 2 tabletter 5 gange om dagen i 3-4 dage. OregaResp 2 kapsler 5 gange om dagen i 3-4 dage. OregaResp er kapsler med vild oregano. Det gavner ved at hæmme influenzavirus og er derfor ikke tilladt i Danmark, men kan fuldt lovligt bestilles i andre EU-lande, som f.eks. Holland på: En anden mulighed er: Sambucol (hyldebær) 10 ml 5 gange om dagen i 3-4 dage.echinacea (Rød solhat) 20 dråber 5 gange om dagen i 3-4 dage.kan Jang (Andrographis panniculata) 4 tabletter 3 gange om dagen i en uge. Sammen med begge kure skal man sørge for at få sovet og hvilet så meget som muligt, samt drikke rigeligt med væske. Hvis du har hoste, så dæmpes den bedst med mørk chokolade. Vedholdende rygter promoverer også en cocktail med whisky, varmt vand og puddersukker, men selv om den gør influenzaen mere udholdelig, så forkorter den os bekendt ikke forløbet. Vitalrådets nyhedstjeneste 31. oktober 2008 Yderligere oplysninger: Speciallæge Claus Hancke Speciallæge Niels Hertz Speciallæge Carsten Vagn-Hansen. Vitalrådet - Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Hverken Vitalrådet eller forfatterne har nogen økonomisk interesse i ovennævnte produkter eller kosttilskudsindustrien. 10

11 Offentligt informationsmøde i Viborg Torsdag den 4. september 2008 kl blev der afholdt offentligt informationsmøde i Borgerhuset Stationen Lille Sankt Hans Gade Viborg.hvor Speciallæge i Alm. Medicin Knut Flytlie, Vejle, holdt foredrag om EDTAbehandling, om vitaminer og om sund kost m.m. Flytlie oplyste om sin egen lægeuddannelse herunder bl.a. uddannelse til flyvelæge og om sin Diplomeksamen i EDTA behandling. Flytlie indledte foredraget med at spørge forsamlingen hvad de gerne vil høre om. Herefter startede han med at fortælle hvor vigtigt det er at vi spiser den rigtige kost og at vi motionerer. Fortalte og viste billeder af hvorledes selve EDTA behandlingen foregår. Oplyste at stoffet EDTA. er en kunstig svag aminosyre- en slags eddikesyre. Endvidere henviste Flytlie til sin hjemmeside hvor filmen om EDTA er lagt ind. Flytlie gav en kort historisk oversigt af EDTA helt tilbage i 1893 og i trediverne hvor EDTA blev anvendt i Tyskland som affedtningsmiddel og anvendt i tekstilindustrien til at fjerne kalken fra vandet i forbindelse med farvning af tekstiler. Gennembruddet kom først i 1950 hvor man behandlede patienter med EDTA som var blevet blyforgiftet. Ved denne behandling viste der sig en forbedring af disse patienters åreforkalknings symptomer. Flytlie oplyste at opgørelser har vist at EDTA behandling også har en positiv virkning på forkalkning i de små blodkar til øjets nethinde. Flytlie oplyste også om hvad EDTA behandlingen koster sammenlignet med den behandling af åreforkalkning der udføres i det etablerede sundhedsvæsen, herunder By-pass og amputation. Endvidere gav Flytlie detaljerede oplysninger om docer af alle de vitaminer og mineraler det er vigtigt at indtage. Flytlie oplyste, at danske laboratorier ikke er i stand til at undersøge blodprøver for mangel på magnesium, sådanne undersøgelser må foretages i Sverige og Tyskland. Endvidere oplystes det vigtige i at spise den rigtige mad, herunder spise efter ens blodtype. Forholdet omkring kolesterol og kolesterolsænkende midler blev også gennemgået. Flytlie kom også ind på, at betændelse i tandroden, ved tænder der er blevet rodbehandlet, kan forårsage alvorlige sygdomme. Efter en kort pause besvarede Flytlie de mange spørgsmål der blev stillet fra forsamlingen. Det var en meget lydhør og spørgelysten forsamling. Efter mødet kom der også tilkendegivelser om at det var et godt og interessant møde. Der var ca. 70 fremmødte. Mødet sluttede ca. kl EDTA-behandling gives af speciallæger og læger efter en forudgående helbredsundersøgelse på følgende private lægeklinikker: Claus Hancke Speciallæge i Alm. Medicin Irene Hage Praktiserende læge Ole Købke Praktiserende læge Per Andersen Speciallæge i Alm. Medicin Lyngby Hovedgade 37, 2800 Kgs. Lyngby Tlf Bruce Phillip Kyle Praktiserende læge Stautrupvej 7A, 8260 Viby J. Tlf Knut Flytlie Speciallæge i Alm. Medicin Gludsmindevej 39, 7100 Vejle Tlf Aa. Winther Nielsen Speciallæge i Alm. Medicin Puggårdsgade 7, 1573 København V Tlf Birgit Aalborg Funch Homøopatisk læge Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf (tlf.-tid: 8,30-9,00) Gunner Ødum Speciallæge i Alm. Medicin Klostervej 11, 9480 Løkken Tlf Er ophørt med at tage nye patienter, men fortsætter to dage om måneden med at give tidligere patienter vedligeholdelses-behandling. 11

12 EDTA patientforeningen K. Svendsen Odensevej Næstved Returneres ved varig adresseændring Bestyrelse: Formand: Willy Odgaard, Herman Bangs Vej 3, 8660 Skanderborg - Tlf Mobil: Næstformand: Bent Jørgensen Nørrevej 9, 2690 Karlslunde - Tlf Bente Svarre Bødkersmindevej 7, Thorning, 8620 Kjellerup Tlf Inger Jørgensen Nørrevej 9, 2690 Karlslunde - Tlf Johanne Wentzel Storhøjen 3, 8800 Viborg - Tlf Suppleant: Henning Grube Andersen Fåborgvej 37, 5762 V. Skerninge Tlf Personer, der er tilknytet Patientforeningen, med særlige opgaver: Kasserer: Kenneth Svendsen Odensevej 154, 4700 Næstved - Tlf Erik Højstrup Christensen Konsulent i særlige anliggender Bakkevej 36, Dommerby, 7840 Højslev Tlf EDTA-Patientforeningen Herman Bangs Vej 3, 8660 Skanderborg Tlf Mobil: Hjemmeside: Patienttelefon: Patientforeningens repræsentanter i regionerne: Region Hovedstaden 1. Bent Jørgensen (bestyrelsesmedlem) Nørrevej 9, 2690 Karlslunde - Tlf Ruth Banks Solrød Byvej 58, 2680 Solrød Strand - Tlf Region Sjælland: 1. Inger Jørgensen (bestyrelsesmedlem) Nørrevej 9, 2690 Karlslunde - Tlf Elsebeth Kaae Odensevej 154, 4700 Næstved - Tlf Region Syddanmark: 1. Willy Odgaard (bestyrelsesmedlem) Herman Bangs Vej 3, Skanderborg - Tlf Henning Grube Andersen Fåborgvej V. Skerninge - Tlf Lene Schmidt Allégade Vejen - Tlf Region Midtjylland: 1. Johanne Wentzel (bestyrelsesmedlem) Storhøjen 3, 8800 Viborg - Tlf Erik Bøndergaard Solbakkevej 1, 7480 Vildbjerg - Tlf Region Nordjylland: 1. Bente Svarre (bestyrelsesmedlem) Bødkærsmindevej 7, Thorning, 8620 KjellerupTlf Bettina Larsen Winkelsgade 23, 9352 Dybvad - Tlf

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

NYT Nr. 1 - Marts 2013. EDTA 19. årgang. Se også side 6, 7, 8 og 9. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

NYT Nr. 1 - Marts 2013. EDTA 19. årgang. Se også side 6, 7, 8 og 9. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA EDTA 19. årgang NYT Nr. 1 - Marts 2013 Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA Se også side 6, 7, 8 og 9 1 Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

NYT EDTA. 15. årgang. Nr. 1 - Marts 2009. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

NYT EDTA. 15. årgang. Nr. 1 - Marts 2009. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA EDTA 15. årgang NYT Nr. 1 - Marts 2009 Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA 1 Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA indkalder herved

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Fedtstofferne: Stege i kokos olie og rigtig smør. Olivenolie gerne stege

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

NYT EDTA. 16. årgang. Nr. 2 - Juni 2010. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

NYT EDTA. 16. årgang. Nr. 2 - Juni 2010. Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA EDTA 16. årgang NYT Nr. 2 - Juni 2010 Udgivet af Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA 1 Landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA Årsberetning for

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere