Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009"

Transkript

1 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009

2 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Telefax Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 2. Dato: 3. februar 2009 Forfattere: TNI/HPe Kvalitetskontrol: HPe Godkendt af: BCB Sag nr. og filnavn: \\allkfs01\data\sag\13\369.00\project documentation\reguleringsprojekt\reguleringsprojekt Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal-februar 09.doc

3 Indhold 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 PROJEKTOMRÅDET 5 3 FORSLAG TIL REGULERING Generel beskrivelse af restaureringsindgreb St St. 179 til brønd i st St (Sivvej) St St St Strækningen fra Grønsundvej til start af Askeby Landkanal 28 4 TIDSPLAN OG ØKONOMI 34 5 LODSEJERFORTEGNELSE 35 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Oversigtsplan for projektområdet på strækningen fra Grønsundvej til start af Askeby Landkanal. Vandspejlsberegninger for Præstegårdsgrøften. Matrikel kort. Luftfoto projektstrækningen fra Sparresmindevej til st Luftfoto med angivelse af naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen fra st Bilag 6 Luftfoto projektstrækningen fra st Bilag 7 Luftfoto for udsnit af projektstrækningen fra st Bilag 8 Luftfoto projektstrækningen fra renseanlægget i st til Grønsundvej i st

4 Bilag 9 Bilag 10 Luftfoto projektstrækningen fra Grønsundvej til start af Askeby Landkanal. Omtrentligt forslag til forløb af det nye åbne vandløb fra Sivvej i st. 935 og frem til udløbet af rørlægningen ved renseanlægget i st. 1156, samt placering af overkørsler, låger, hegn, etc. 2

5 1 Indledning og formål Der har i gentagne tilfælde været problemer med vandafledningsevnen i Præstegårdsgrøften, især på den rørlagte del af vandløbet gennem Maglemose. Her er der flere steder sket rørbrud, hvor jorden er skredet sammen over rørene. Det har forårsaget store oversvømmelser i Maglemosen og i haverne til husene umiddelbart opstrøms Sivvej. Vordingborg Kommune har som vandløbsmyndighed vurderet, at rørene nu er så defekte, at reparationer ikke kan afhjælpe problemet. Ifølge vandløbsregulativet for Præstegårdsgrøften står den enkelte lodsejer for vedligeholdelse af den rørlagte strækning. Rørene er på nuværende tidspunkt i så dårlig stand, at der ikke længere er tale om vedligeholdelse, men om en egentlig regulering af vandløbet. I henhold til Vandløbsloven skal udgifterne fordeles på de lodsejere, der har interesse i vandløbet. Vordingborg Kommune har imidlertid besluttet at afholde udgifterne til projektet dog under den forudsætning, at lodsejerne langs de rørlagte strækninger afgiver den nødvendige jord til åbning af vandløbet uden erstatning. Kommunen anlægger et antal overkørsler og spang som beskrevet i projektet. Lodsejere, som ønsker yderligere overkørsler end de i projektet nævnte, skal selv finansiere disse. Kommunen har i henhold til Lov om Miljømål ansvar for, at vandløbet lever op til god økologisk tilstand. Dette kan kun sikres ved at åbne de rørlagte strækninger, og restaurere de åbne strækninger. Tidligere tiders maskinelle vedligeholdelse har skabt meget ensformige forhold i vandløbet og restaureringen sigter imod at skabe mere varierede fysiske forhold for planter og dyr i vandløbet ved udlægning af sten og grus. Rapporten her indeholder forslag til arbejdets udførelse og danner baggrund for høringen blandt lodsejere og andre interessenter i henhold til Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. Efter offentliggørelse af projektet i henhold til Vandløbsloven følger en 4 ugers høringsfase med mulighed for at komme med indsigelser. Efter høringsfasen behandles de indkomne forslag, og der er herefter en klagefrist på 4 uger. I forhold til Naturbeskyttelsesloven skal der ansøges om dispensation hvad angår ændringerne i selve vandløbet, vandstandshævningen i en mose kort opstrøms Sivvej og afskæringen af vandløbet i forhold til vandhullet kort nedstrøms Grønsundvej.

6 Endvidere kræver projektet en vvm-screening af projektets påvirkning af miljøet. Der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i forhold til Natura2000-området, Bøgestrømmen, som vandløbet munder ud i. Oversigtskort for projektområdet, 1: For et mere detaljeret kort henvises der til figur 1 og 2. 4

7 2 Projektområdet Projektområdet omfatter Præstegårdsgrøften på strækningen fra st. 0 ved Sparresmindevej til st ved Grønsundvej, fig. 1. Projektet omfatter også den nedre del af Præstegårdsgrøften fra Grønsundvej frem til det punkt, hvor vandløbet skifter navn til Askeby Landkanal, fig. 2 og bilag 1. For denne strækning foreligger der ikke regulativ, og der er ikke foretaget en samlet opmåling af vandløbet med angivelse af stationer. Fig. 1 Projektstrækningen i Præstegårdsgrøften fra Sparresmindevej til Grønsundvej. Rørlagte strækninger er markeret med rødt.

8 Fig. 2 Projektstrækningen i Præstegårdsgrøften fra Grønsundvej til startpunktet for Askeby Landkanal. For større version, se bilag 1. 6

9 3 Forslag til regulering Der er foretaget en besigtigelse af vandløbet som baggrund for projektering af reguleringen, som omfatter frilægning af rørlagte strækninger, udlægning af gydebanker, udgravning af høller, udlægning af enkeltliggende sten, indsnævring af vandløbsprofilet, beplantning langs vandløbet og etablering af sandfang. Afsnit 3.1 indeholder en generel beskrivelse af de forskellige typer af restaurering, der foreslås anvendt i Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal. Desuden er der i forbindelse med reguleringen fastsat bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse samt skikkelse eller vandføringsevne. De forskellige typer af restaurering er nærmere beskrevet herunder. Afsnit 3.2 indeholder konkrete forslag til restaurering for de enkelte delstrækninger af vandløbet. 3.1 GENEREL BESKRIVELSE AF RESTAURERINGSINDGREB Gydebanker På strækninger med fald mellem ca. 2 og 10 er gydebanker foreslået udlagt, hvor der mangler egnet substrat, eller hvor det eksisterende stenmateriale er så fast sammenkittet, at det vanskeligt kan udnyttes til gydning for ørred. Gydebankerne placeres fortrinsvis således at de understøtter en begyndende formvariation stryg/høl dannelse eller svag meandrering. Gydebankerne udlægges med en tykkelse på 30 cm og en længde på 2-4 m. Gydebankerne udlægges som en pukkel oven på den eksisterende bund af hensyn til at maksimere vandgennemstrømningen i bankerne. I visse tilfælde udgraves den nuværende vandløbsbund til en dybde af 20 cm, således at gydebankerne efter udlægningen stikker 10 cm over bunden i vandløbet. Høller I regulerede vandløb er der ofte kun i ringe grad sket en gendannelse af høller. Større sten og grus er opgravet ved tidligere tiders maskinelle vedligeholdelse, og i det overuddybede profil er der sket aflejring af sand. Generelt fremstår vandløbet således ensformigt uden større fysisk variation i form af stryg (lavvandede partier med grusbund og stærk strøm) og høller (dybere områder med rolig strøm og sand/mudderbund). Som skjul for store ørreder på gydevandring,

10 standpladser for ørredyngel og ikke mindst tilflugtssted for ørredyngel ved lav sommervandføring, er høller af afgørende betydning. Med baggrund heri er der angivet forslag til uddybning af eksisterende høller eller udgravning af nye i form af ca. 1.5 meter lange skålformede fordybninger til kote cm under eksisterende bund. Typisk placeres høllerne kort nedstrøms gydebanker, således at den øgede strømhastighed over gydebanken medvirker til at holde høllerne fri for aflejringer og om muligt i tilknytning til træer, så der dannes skjul under trærødderne. Udlægning af kampesten og øvrige stenmaterialer Der er udpeget forslag til udlægning af enkeltliggende større sten (Ø mm) som skjul for ørred og levested for smådyr. Der er forudsat udlagt ca. 5 sten pr 10 m vandløb som gennemsnit. Hvor vandløbsbunden generelt er uddybet i forbindelse med maskinel vedligeholdelse og består af sand/mudder udlægges, der en blanding af gydegrus og mindre sten (Ø mm) i en lagtykkelse på ca. 5 cm. Herved skabes der fast bund i vandløbet til gavn for smådyr og fisk. Indsnævring af vandløbsprofilet Reguleringen omfatter også forslag til indsnævring af vandløbsprofilet på strækninger hvor vandløbet er så bredt, at sommervandstanden er meget ringe og vandløbet på grund af det brede profil ikke har tilstrækkelig erosionskraft til at skabe høller og stryg. Det vil fortrinsvis dreje sig om beskyggede strækninger, hvor det ikke ved skæring af en strømrende er muligt at indsnævre profilet. Beplantning langs vandløbets bredder Der udpeges strækninger med forslag til placering af trægrupper bestående af 4-8 rødel og enkelt stående træer. Grupperne placeres fortrinsvis i tilknytning til gydebanker og høller. I forhold til gydebankerne vil det sikre mod opvækst af trådalger, så de beskyttes mod tilslamning og kan tjene som levested for en rentvandsfauna og gydepladser for ørred. Træerne placeres så langt ned af brinkerne som muligt, så der med tiden kan dannes fiskeskjul under rødderne i tilknytning til de høller, som anlægges umiddelbart nedstrøms gydebankerne. Desuden er der angivet forslag til generel beplantning langs vandløbet med henblik på at reducere grødevæksten og skabe mulighed for opretholdelse af en strømrende i vandløbet. På grund af den til tider ringe vandføring er det flere steder i vandløbet observeret at især Pindsvineknop og Tagrør breder sig i hele vandløbsprofilet. Det medfører en generelt sænket strømhastighed, og sedimentation af sand og mudder, hvilket medfører manglende fysisk variation. 8

11 Sandfang Behovet for etablering af sandfang er vurderet og der er foreslået anlagt sandfang til opsamling af den sandtransport, der vil induceres ved gravning af nye vandløbsprofiler og fjernelse af spærringer. Generelt er sandfangene således midlertidige. Undtagelsesvis kan visse dog bevares såfremt vandløbsmyndigheden skønner det nødvendigt. I de kommende år efter restaureringen overvåger vandløbsmyndigheden sandfangene, og det fremtidige behov for oprensning vurderes. Vandløbets skikkelse og vandløbets vedligeholdelse Med forslaget til reguleringen fremsættes forslag til vandløbets bundkoter, bundbredder og faldforhold, idet disse dimensioner skal forstås som et udtryk for vandløbets vandføringsevne. De angivne dimensioner erstatter de gældende regulativdimensioner og vil blive indskrevet i regulativet ved den førstkommende revision. De angivne dimensioner kan variere med plus/minus 10 cm. Ved den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet foreslås grødeskæringen indskrænket til en strømrendebredde på 2/3 af den regulativmæssige bundbredde. Der efterlades puder af grøde i strømrenden som for eksempel Vandstjerne og Mærke. Stivstænglet vegetation som for eksempel Pindsvineknop og Tagrør skæres fuldstændigt i strømrenden. De førstnævnte arter har stor betydning for fisk og smådyr i vandløbet, og har ringe betydning for vandafledningsevnen. De sidstnævnte stivstænglede arter har ringe betydning ud fra en miljømæssig betragtning, og kan kraftigt forringe vandafledningsevnen i vandløbet. Vandløbet skal vedligeholdes manuelt medmindre vandløbsmyndigheden skønner at en maskinel vedligeholdelse er nødvendig på udvalgte strækninger. I forbindelse med vedligeholdelse af vandløbet skal lodsejerne tåle færdsel i et normalt ikke over 8 m bredt arbejdsbælte langs åen. I dette arbejdsbælte må bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art ikke anbringes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 3.2 ST Eksisterende forhold På denne strækning er vandløbet åbent. I henhold til regulativet er faldet 4. Bunden i vandløbet består overvejende af sand med underliggende grusbund. Flere steder er der dog også partier med grusbund. I et vandløb med et fald på 4 vil grus og sten normalt være det dominerende bundsubstrat. At det ikke er tilfældet her skyldes sandsynligvis overuddybning af vandløbsbunden ved tidligere tiders maskinel-

12 le vedligeholdelse. Større sten og grus er opgravet, og i det overuddybede profil er der sket aflejring af sand. Generelt fremstår vandløbet således ensformigt uden større fysisk variation i form af stryg (lavvandede partier med grusbund og stærk strøm) og høller (dybere områder med rolig strøm og sand/mudderbund), foto 1. Der er kun en meget ringe grødevækst i vandløbet på grund af skygning fra en tæt bredvegetation. Reguleringen berører matr. nr. 6m Æbelnæs By og 2e Nr. Frenderup. Vandløbet danner skel mellem de to matrikler, se matrikelkort bilag 3. Foto 1 Præstegårdsgrøften omkring st Rødder i vandløbet skaber en vis variation, men generelt er den fysiske variation ringe på den åbne strækning fra st Forslag til restaurering Der udlægges 5 gydebanker på strækningen, og der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af den eksisterende vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til bunden af vandløbet. Der udlægges ca. 100 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af diameteren stikker op over vandløbsbunden. 10

13 Bunden består mange steder af sand, og der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. I det gældende vandløbsregulativ er bundbredden fastsat til 100 cm. Resultaterne af den seneste opmåling i 1997 viser, at den faktiske bundbredde flere steder på strækningen er cm. Det vurderes med baggrund i de stabile brinker, at vandløbet har henligget med denne bundbredde i mange år. Den regulativmæssige bundbredde foreslås derfor tilpasset de faktiske forhold og ændret til 60 cm. Vandspejlsberegningerne (se efterfølgende afsnit og bilag 2) er foretaget for denne bundbredde og viser, at de nuværende forhold med hensyn til bundbredde ikke skaber problemer i forhold til vandafledningsevnen. Der er flere steder træer langs østsiden af vandløbet, og derfor foreslås arbejdsområdet, i forbindelse med anlægsarbejdet placeret på vestsiden af vandløbet som et 8 m bredt bælte, da adgangsforholdene er mindst besværlige her. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe en større fysisk variation og dermed flere forskellige levesteder for smådyrsfaunaen. Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet. Indsnævringen af den regulativmæssige bundbredde fra 100 cm til 60 cm åbner mulighed for at øge vanddybden ved meget små afstrømninger til gavn for fisk og smådyr i vandløbet. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Gydebankerne udlægges under overholdelse af den regulativfastsatte bundkote i vandløbet, og vandføringsevnen ændres derfor ikke. Kampestenene trykkes delvist ned i bunden eller udlægges i de nye høller og vil således ikke væsentligt påvirke vandføringsevnen i vandløbet. Med en bundbredde på 100 cm har vandløbet en væsentlig større vandafledningsevne end nødvendigt. Vandløbet ligger omkring cm under terræn, og der er ingen risiko for oversvømmelse af de ånære arealer selv ved ekstreme afstrømninger, se bilag 2. Ved en sommermedianmaksimum afstrømning (den afstrømning der statistisk set vil optræde hvert andet år i sommerperioden) er vanddybden cm, og ved en meget ekstrem afstrømning der statistisk set forekommer sjældnere end hvert 10. år i gennemsnit, er vanddybden cm.

14 3.3 ST. 179 TIL BRØND I ST. 275 Eksisterende forhold Vandløbet er rørlagt på hele strækningen. Rørdimensionen er Ø40 cm, og faldet er 1.9. Rørledningen ligger i intensivt dyrkede arealer. De berørte matrikler er nr. 6m Æbelnæs By og 7b Æbelnæs By, se matrikelkort bilag 3. Forslag til restaurering På den øvre del af strækningen fra st. 179 frem til brønd i st. ca. 275 åbnes vandløbet. Det nuværende skønnede forløb af rørlægningen fremgår af fig. 3. Det foreslås at åbne vandløbet med et svagt slynget forløb som vist i fig. 3. På den sidste halvdel af strækningen, hvor det nye vandløb udgraves i skel mellem matr. nr. 6m og 7b begge Æbelnæs By, gives det et svagt slynget forløb indenfor et 2 m bredt tracé på begge sider af skelgrænsen. Slyngningerne afsættes i samråd med lodsejerne, således at de fordeles ligeligt på begge sider. Dermed ændres fordelingen af jord mellem de to matrikler ikke, og der afsættes derfor ikke nyt skel. Fig 3. Det åbne løb fra Sparresmindevej st. 0 til st. 179 markeret med blåt, og det formodede tracé for rørlægningen fra rørindløbet i st. 179 til brønd i st. ca. 275 markeret med sort linje. Forslag til nyt åbent vandløbsprofil er angivet med rød signatur. For større version, se bilag 4. 12

15 Det eksisterende regulativmæssige fald fastholdes uændret til en bundkote på 5.60 m i st. 179 og 5.42 m i st Den nuværende længde af strækningen er ca. 100 m. Da vandløbet anlægges i et nyt tracé og gives en svag slyngning ændres længden til ca. 170 m svarende til et fald på ca.1.1. Vandløbet vil komme til at ligge cm under terræn. Jorden fra opgravningen spredes i et ikke over 10 cm tykt lag langs et ca. 10 m bredt bælte på begge sider af det nye vandløb. Rørledningen fra st bevares, og den fremtidige vedligeholdelse af røret forbliver lodsejerens forpligtigelse. Der vil blive arbejdet i et op til 8 m bredt bælte på begge sider af det nye vandløb i forbindelse med anlægsarbejdet. De fremtidige regulativdimensioner for det nye vandløb fastlægges til en bundbredde på 60 cm og et anlæg på sideskråningerne på minimum 1:1 svarende til 45 grader. Det udgraves med en bundbredde på 80 cm, så der i forhold til regulativkravet på 60 cm er plads til en vis fysisk variation i form af større sten, grødebanker etc. Såfremt der ved udgravningen af vandløbet påtræffes ustabile jordlag, kan det blive nødvendigt at udgrave profilet med et fladere anlæg på sideskråningerne op til 1:1.5. Ovenbredden af det nye vandløb vil således blive maksimalt ca m. Der udlægges 3 gydebanker på strækningen og udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til de angivne bundkoter for vandløbet. Der udlægges 45 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Såfremt det ved åbning af vandløbet viser sig, at bunden overvejende består af ler eller sand udlægges der generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe fysisk variation til gavn for smådyrsfaunaen i det nye åbne vandløb. Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet.

16 Endelig skabes der ved åbningen passage for fisk og smådyr til den opstrøms strækning. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandafledningsevnen vil forbedres ved åbning af vandløbet. De 2 eksisterende dræn i brønden st. 275 vil få frit udløb til det nye vandløb. Drænet fra øst løber i skel mellem matr. nr. 6m og 7b, begge Æbelholt By. Det kobles derfor på det nye vandløb længere mod øst, hvor det danner et 90 graders knæk. Dræn der påtræffes ved udgravning af det nye vandløb eller opgravning af de eksisterende rør (såfremt lodsejeren ønsker dem opgravet) sluttes til det nye vandløb. Som det fremgår af bilag 2 er der ingen risiko for oversvømmelse af de omkringliggende arealer. Ved en sommermedianmaksimum afstrømning (den afstrømning der statistisk set vil optræde hvert andet år i sommerperioden) er vanddybden cm, og ved en meget ekstrem afstrømning der statistisk forekommer sjældnere end hvert 10. år i gennemsnit, er vandybden cm. 14

17 3.4 ST (SIVVEJ) Eksisterende forhold Vandløbet er rørlagt på hele strækningen. Rørdimensionen er Ø40 cm på den øvre del, stigende til Ø60 cm på den nedre del. Faldet er 2. Generelt er rørene i meget dårlig stand. Flere steder på den øvre strækning er rørene faldet sammen, og jorden over er skyllet bort, så der er dannet jordfaldshuller, foto 2. Foto 2 Jordfaldshul på grund af sammenstyrtede rør om omkring st Over de første ca. 80 m over matr. nr. 7b Æbelnæs By fra st ligger rørledningen i intensivt dyrkede arealer. På den resterende del af rørledningen udgøres de omkringliggende arealer af engområder med varierende fugtighedsforhold, foto 3. På den sidste del af strækningen fra st. ca. 775 og frem til Sivvej i st. ca. 935 er engområderne mere tørre og udnyttes til græsning.

18 Foto 3 Strækningen omkring st. 550 set i nedstrøms retning. Rørlægningen ligger tæt på terræn her og kan ses som en svag lavning i terræn, hvor græsset vokser kraftigere. Åbningen af vandløbet vil berøre matriklerne: 7b, 12g, 14f, 8g, 10b, 5b, 9c, 3ae, 33 og 34 alle Æbelnæs By, se matrikelkort bilag 3. Der er områder tæt på det nye åbne vandløbstracé, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, se fig. 4. Det drejer sig om naturtyperne sø og mose. Ved åbningen af vandløbet skal det derfor sikres, at vandstanden ikke sænkes i de beskyttede områder. Fig. 4 Naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen fra st Blå angiver sø og rød angiver mose. For større version, se bilag 5. 16

19 Forslag til regulering Rørlægningen åbnes på hele strækningen fra st. 275 og frem til Sivvej i st. ca Det nuværende skønnede forløb af rørlægningen fremgår af fig. 5. Fra st. 275 og frem til st. ca. 650 foreslås det at åbne vandløbet med et svagt slynget forløb indenfor et ca. 5 m bredt tracé på begge sider af den nuværende rørlægning. På den sidste del af strækningen frem til Sivvej foreslås vandløbet åbnet i et trace sydøst for den nuværende rørlægning, se fig 6. Herved undgås det at gennemskære hestefoldene, og desuden vil vandløbet på den nedre halvdel af strækningen før Sivvej kunne åbnes mere terrænnært, idet den nuværende rørlægning her ikke følger laveste punkt i terræn. Den svage slyngning og forlægningen af profilet på den nederste strækning indebærer, at længden af vandløbet ved åbningen øges med ca. 90 m fra 660 m til 750 m. Jorden fra etablering af det nye åbne vandløbsprofil spredes i et ikke over 10 cm tykt lag i et op til 10 m bredt bælte på begge sider af vandløbet. Dog ikke indenfor det 3 beskyttede område i mosen på matrikel nr. 34 Æbelnæs By. Rørledningen fra st opgraves. Det manglende jordvolumen på grund af opgravning af rørene erstattes med jord fra opgravning af det nye vandløbsprofil. Jorden der påfyldes er en usorteret blanding af muld- og råjord. Der vil blive arbejdet i et op til 8 m bredt bælte på begge sider af såvel rørlægningen som det nye vandløb. Det nuværende rørafløb fra mosen på matr. nr. 34 Æbelnæs By opgraves ligeledes. Dog bevares der en kort strækning til sikring af afløbet fra mosen til det nye vandløb.

20 Fig. 5 Det omtrentlige forløb af rørlægningen fra brønd i st. ca. 275 frem til brønd i st. ca. 910 markeret med sort linje. Forslag til forlægning af tracé ved åbning er vist med blå signatur. Gule tværlinjer angiver forslag til placering af røroverkørsler. Fig 6 herunder viser et mere detaljeret udsnit med forslag til åbning på den nedre del. For større version, se bilag 6. Fig 6 Den nedre strækning af rørlægningen ved Sivvej er vist med sort linje. Forslag til åbning er vist med blå markering. Gule tværlinjer angiver forslag til placering af røroverkørsler. For større version, se bilag 7. 18

21 Ved åbningen fastholdes den eksisterende bundkote på 5.42 m i st. 275 m uændret. Herefter ændres faldet fra 2 til ca.1 på strækningen frem til st Det indebærer, at bunden gradvist hæves frem til Sivvej, så bundhævningen her vil være ca. 60 cm svarende til en ændring af den regulativmæssige bundkote her fra 4.20 m til 4.79 m. Vandløbet vil komme til at ligge cm under terræn. De fremtidige regulativdimensioner for det nye vandløb fastlægges til en bundbredde på 70 cm og et anlæg på sideskråningerne på 1:1 svarende til 45 grader. Det udgraves med en bundbredde på 90 cm, så der i forhold til regulativkravet på 70 cm er plads til en vis fysisk variation i form af større grødebanker, nedskridning af brinker etc. Der graves med et lodret anlæg, for at give vandløbet så naturligt et udseende efterfølgende, når brinken derefter skrider i varierende mængde. Der graves fortrinsvis i tørv ved åbningen af vandløbet, Ovenbredden af det nye vandløb vil således blive maksimalt ca. 90 cm. Vandløbet vil ved åbningen få en dybde under terræn på cm. Der etableres ikke stryg ved stenudlægning i det nye vandløb. Faldet er ringe på strækningen, og strygene vil tilsande. Der udlægges 60 sten Ø cm med henblik på at skabe variation i strømhastigheden. Vandløbet løber igennem en række smalle matrikler på strækningen. Efter en indledende høring er der kommet ønske om overkørsler. Forslag til placering af overkørslerne fremgår af fig. 5 og fig. 6. Overkørslerne skal være minimum 3.5 m lange. Der anvendes Ø80 cm betonrør eller plast. Valget af materiale vil afhænge af overkørslernes dybde under terræn og hvor tunge maskiner, der skal anvende overkørslerne. Biologisk konsekvensvurdering Vandløbet vil få et moderat fald ved åbningen og det anlægges i tørvejord. Der kan som følge heraf ikke forventes en optimal vandløbskvalitet med stor fysisk variation i form af stryg og høller. Faldet er tilstrækkeligt til sikre et varieret plante- og dyreliv i vandløbet, men der vil ikke være mulighed for at ørreder kan udnytte strækningen til gydning. Vandløbet vil dog kunne fungere som opholdssted for ørredyngel, der produceres på op- og nedstrøms strækninger. Endelig skabes der ved åbningen passage for fisk og smådyr til den opstrøms strækning. Vandløbet åbnes med en svagt højere kote end den oprindelige rørlægning, og vil ikke lede til en vandstandssænkning i moser og vandhuller i området.

22 I mosen på venstre side af vandløbet umiddelbart opstrøms Sivvej, matr. nr. 34, vil vandspejlet hæves med op til ca. 50 cm. Det vil sandsynligvis medføre at der etableres et frit vandspejl i dele af mosen. Det vurderes, at forøge både den biologiske og rekreative værdi af mosen. Det vurderes, at nogle af træerne i den centrale del af mosen ikke kan klare den forøgede vandstand. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange træer det præcist vil dreje sig om. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering I forhold til den nuværende rørlægning vil vandafledningsevne forbedres væsentligt ved åbning. På en kort strækning fra st. ca vil der ske oversvømmelse af de ånære områder ved en vintermedianmaksimum afstrømning (den afstrømning der statistisk set vil optræde hvert andet år i vinterperioden), og ved en meget ekstrem afstrømning der statistisk forekommer sjældnere end hvert 10. år i gennemsnit, se bilag 2. Selvom der således forekommer oversvømmelser efter åbning af vandløbet, skal det bemærkes at de oversvømmelser der tidligere har fundet sted ved store afstrømninger vil reduceres væsentligt hvad angår varighed. Et åbent vandløb vil hurtigere lede vandet væk i forhold til en rørledning. Ligeledes vil et åbent vandløb hurtigere lede vand væk fra jordoverfladen ved meget kraftig regn eller snesmeltning. I mosen ved bebyggelsen på venstre side af vandløbet umiddelbart før Sivvej, vil vandspejlet hæves med op til ca. 50 cm. Dette vil ikke udgøre nogen trussel for bebyggelse eller landbrugsarealer omkring mosen. Som nævnt tidligere vil det nye åbne vandløb hurtigere bortlede vandet i forhold til den nuværende rørledning, hvor der er konstateret meget store udsving i vandføringen, som har truet bebyggelsen nord for mosen. Dette problem med meget høje vandstande på grund af for små og til en vis grad defekte rør vil definitivt blive løst ved åbning af vandløbet. 20

23 3.5 ST Eksisterende forhold Vandløbet er rørlagt på denne strækning. Rørlægningen består af Ø60 cm rør med et fald på 1. På det øverste stykke fra Sivvej og frem til gården er der plantet træer på størstedelen af arealet, mens området omkring den sidste del af rørlægningen udnyttes til græsning. Åbningen af vandløbet vil berøre matr. nr. 36a Æbelholt By, se bilag 3. Forslag til restaurering Det nuværende forløb af rørlægningen fremgår af fig. 7. Forslag til omtrentligt nyt forløb af det åbne vandløb er ligeledes vist på figur 7. Tracéet er søgt lagt, så det følger de laveste punkter i terrænet. Dog således, at det ikke berører selve haven. Under Sivvej foreslås vandløbet lagt i rør over en ca. 15 m lang strækning, med ind- og udløbskote på 4.79 m svarende til et fald på 0. Den eksisterende rørunderføring bliver liggende og sluttes til vandløbet. Vandløbet foreslås anlagt med en bundbredde på 70 cm og et anlæg på 1:0,75 på sideskråningerne. Det foreslås anlagt med et fald på 1.5 fra udløbet af røret under Sivvej i st. 950 og frem til starten af græsfolden på den anden side af huset i st Bundkoten vil her blive 4.60 m. Der er tidligere fremlagt et forslag til regulering af vandløbet. I forhold til dette gamle forslag er bunden i projektet her forslået hævet med knap 60 cm på hele strækningen fra Sivvej og frem til græsfolden bag huset. Det indebærer, at vandløbet ikke vil komme til at ligge så dybt under terræn som i det tidligere forslag. Fra Sivvej og frem til området bag haven ved huset vil vandløbet ligge 1.7 m til 2 m under terræn. På de sidste stykke bag haven er der en knold op til kote ca. 7.5 m og her vil dybden under terræn blive knap 3 m. På den sidste del af strækningen gennem folden og frem til rensningsanlægget fra st anlægges vandløbet med et fald på 5.7 o/oo svarende til en bundkote på 4.60 m i st og 4,00 m i st Det indebærer, at bunden hæves med 20 cm i forhold til den gældende regulativmæssige bundkote i st Dybden under terræn vil blive omkring 2 m på denne strækning. Generelt vil det nye åbne vandløb således ligge relativt dybt under terræn. For at undgå en dyb slugt, foreslås det at grave vandløbet med et relativt stejlt anlæg på ca. 1: 0.75 op til ca cm over fremtidig bund i vandløbet. Herefter graves der med et væsentligt fladere anlæg 1:3-1:5. Det fladere anlæg i den øvre del af profilet reducerer ind-

24 trykket af slugt ved åbningen af vandløbet og medfører at områderne i den øvre del af profilet kan udnyttes af græssende dyr. Den eksisterende rørlægning opgraves. Dog bibeholdes en kortere strækning som afløb fra septiktanken på grunden og forbindes til det nye åbne vandløb. I det eksisterende rørlægning indskydes der et 110 mm pvc kloakrør som afløb fra septiktanken. Der anlægges en 4 m bred overkørsel bag haven i samråd med lodsejeren. Overkørslen forsynes med låge, så der kan spærres af mellem fårefoldene. På stykket lige nedenfor Sivvej, hvor der er plantet træer, anlægges yderligere en overkørsel for havetraktor, som er 1 m bred og et spang til gående, som sikrer passage på strækningen. Endvidere skal der hegnes langs vandløbet, og på den nedre strækning skal et eksisterende hegn flyttes. Der udlægges 13 gydebanker på strækningen og udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til de angivne bundkoter for vandløbet. Der udlægges 65 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Såfremt det ved åbning af vandløbet viser sig, at bunden overvejende består af ler eller sand udlægges der generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. 22

25 Fig. 7 Omtrentligt forslag til forløb af det nye åbne vandløb fra Sivvej i st. 935 og frem til udløbet af rørlægningen ved renseanlægget i st Det omtrentlige forløb af den eksisterende rørlægning er angivet med sort. Bilag 10 indeholder en mere detaljeret kort, hvor placering af overkørsler, låger, hegn, etc. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe fysisk variation og dermed flere forskellige levesteder for smådyrsfaunaen. Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet på den nedre del af strækningen, hvor faldet bliver knap 6. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandløbet ligger relativt dybt under terræn, og der er ingen risiko for oversvømmelse af de ånære arealer selv ved ekstreme afstrømninger, se bilag ST Eksisterende forhold Vandløbet er åbent på en ca. 450 m lang strækning fra renseanlægget i st frem til st Faldet på strækningen er ca. 1. Bunden består af sand/mudder og de fysiske forhold er ensformige. Grøde-

26 væksten er beskeden på grund af beskygning fra bredvegetationen, foto 4. Lokalt hvor træer langs vandløbet skaber halvskygge og reducerer bredvegetationen, forekommer der puder af Mærke og Vandstjerne i vandløbet, foto 5. Der er rester af faskinsikring i form af træpæle i kanterne af vandløbet på dele af strækningen. De ånære arealer dyrkes intensivt. Restaureringen vil berøre matr. nr. 1l Æbelnæs By, 1bf Marienborg Hovedgård, 1a Æbelnæs By og 1s Marienborg Hovedgård, se bilag 3. Foto 4 Strækningen omkring st set i nedstrøms retning. Grødevæksten i vandløbet er ringe på grund af beskygning fra bredvegetationen. 24

27 Foto 5 Strækningen omkring st Hvor der er halvskygge fra træer og dermed ikke så kraftig bredvegetation skaber puder af Vandstjerne en vis fysisk variation i vandløbet. Fig. 8 Det åbne forløb fra renseanlægget i st frem til indløb i rørlægning kort før sportspladsen ved skolen vist med lysegrøn. Det omtrentlige forløb af rørlægningen herfra frem til Grønsundvej i st er markeret med sort linje. Forslag til forlægning af tracé ved åbning er vist med blå signatur. For større version, se bilag 8.

28 Forslag til restaurering Bundkoten i vandløbet foreslås hævet med 20 cm i forhold til den regulativfastsatte bundkote. Bundhævningen foretages ved udlægning af m lange gydebanker i vandløbet. Der udgraves høller i tilknytning til stenbankerne og udlægges 175 større sten Ø45-50 cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af diameteren stikker op over vandløbsbunden. Der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Vandløbet har en gammel faskinsætning, denne fjernes helt. Biologisk konsekvensvurdering Faldet er tilstrækkeligt til sikre et varieret plante- og dyreliv i vandløbet, men der vil ikke være mulighed for at ørreder kan udnytte strækningen til gydning. Vandløbet vil dog kunne fungere som opholdssted for ørredyngel, der produceres på den opstrøms strækning. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandløbet ligger relativt dybt under terræn, og der er ingen risiko for oversvømmelse af de ånære arealer selv ved ekstreme afstrømninger, se bilag ST Eksisterende forhold På denne strækning langs skolen er vandløbet rørlagt, se fig. 8. Rørdimensionen er Ø100 cm og faldet er 1. Arealet er intensivt dyrkede men er for øjeblikket delvist braklagt. Åbningen berører matr. nr. 1a Marienborg Hovedgård, se bilag 3. Forslag til restaurering På den første del af strækningen foreslås det åbne vandløb placeret i et svagt slynget forløb langs skovbrynet, hvor det vil følge laveste punkt i terræn. På den sidste strækning langs skolen er vandløbet trukket lidt længere ud på marken for at skabe plads til et regnvandsbassin i en naturlig lavning mellem hegnet langs skolen og det nye vandløb. Bassinet skal modtage regnvand fra tagflader og befæstede arealer ved 26

29 skolen. Den nuværende rørlægning har en længde af ca. 400 m. Den nye åbne strækning vil få en længde på ca. 520 m. I startpunktet for det nye åbne vandløb hæves bundkoten med 20 cm i forhold til den nuværende regulativmæssige bundkote frem til ca. 300 m før Grønsundvej. Faldet på strækningen bliver herved 0,8. Herefter afvikles der et fald på 15 cm over en 50 m lang strækning svarende til et fald på 3. Over de sidste ca. 250 m før Grønsund vej udgraves det nye vandløb med uændrede bundkoter i forhold til regulativet, svarende til et fald på 0,7. Der udlægges 5 gydebanker på strækningen og udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til de angivne bundkoter for vandløbet. Der udlægges 75 sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Såfremt det ved åbning af vandløbet viser sig, at bunden overvejende består af ler eller sand udlægges der generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. I området omkring vandløbet plantes en ny skov. Biologisk konsekvensvurdering Vandløbet vil få et moderat fald ved åbningen. Der kan som følge heraf ikke forventes en optimal vandløbskvalitet med stor fysisk variation i form af stryg og høller. Faldet er tilstrækkeligt til sikre et varieret plante- og dyreliv i vandløbet, men der vil ikke være mulighed for at ørreder kan udnytte strækningen til gydning. De udlagte gydebanker tjener derfor udelukkende det formål at forbedre forholdene for smådyrsfaunaen i vandløbet. Vandløbet vil dog kunne fungere som opholdssted for ørredyngel. Endelig skabes der ved åbningen passage for fisk og smådyr til den opstrøms strækning. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering I forhold til den nuværende rørlægning forbedres vandafledningsevnen, og der er ikke selv ved meget store afstrømninger risiko for oversvømmelse langs vandløbet, se bilag 2.

30 3.8 STRÆKNINGEN FRA GRØNSUNDVEJ TIL START AF ASKEBY LANDKANAL Eksisterende forhold Vandløbet er åbent på hele strækningen. Kort nedenfor Grønsundvej passerer vandløbet igennem en mindre sø. Der foreligger ikke vandløbsregulativ for strækningen, og de præcise faldforhold er derfor ikke kendte. Den regulativmæssige bundkote i henhold til regulativet for Præstegårdsgrøften er 3,10 m DNN i slutpunktet ved Grønsundvej. Regulativbundkoten i startpunktet for Askeby Landkanal er i henhold til regulativet 0,36 m DNN. Længden af strækningen fra slutningen af Præstegårdsgrøften til starten af Askeby Landkanal er ca. 1100, hvilket indebærer, at det gennemsnitlige fald er 2,5. På den øvre del af strækningen fra Grønsundvej til den øvre overkørsel ved Marienborg er faldet dog ringere. Det er vurderet til under 1 i forbindelse med besigtigelsen. Vandløbsbunden består overvejende af sand/mudder og de fysiske forhold er ensformige. Det meget brede vandløbsprofil er en væsentlig årsag til de dårlige fysiske forhold. Grøden domineres af Pindsvineknop, foto 6. Foto 6 Strækningen mellem Grønsundvej og Marienborg. Faldet er ringe og de fysiske forhold er dårlige. Grøden domineres af Pindsvineknop. På den nedre del af strækningen, fra den øverste overkørsel ved Marienborg til starten af Askeby Landkanal, er der foretaget en opmåling af bundkoter i vandløbet i Strækningen er ca. 620 m lang, og det 28

31 gennemsnitlige fald er 3.4. Langt hovedparten af faldet afvikles dog umiddelbart nedenfor de 3 broer/overkørsler, hvilket indikerer at der er sket en kraftig uddybning af vandløbsbunden i forbindelse med vedligeholdelsen. Størstedelen af strækningen har derfor et meget ringe fald og dårlige fysiske forhold. Grøden består overvejende af Pindsvineknop. Der er for nylig foretaget en meget hårdhændet maskinel vedligeholdelse, især i området gennem parken ved Marienborg, foto 7. Manges steder er vandløbet op mod 2 m bredt, hvilket forringer de fysiske forhold og er væsentligt mere end nødvendigt til sikring af vandafledningsevnen, foto 8. Arealerne langs vandløbet ejes af Marienborg Gods. Foto 7 Strækningen gennem parken ved Marienborg. Faldet er ringe og de fysiske forhold er dårlige. Maskinel vedligeholdelse er den væsentligste årsag til de dårlige fysiske forhold.

32 Foto 8 Strækningen gennem parken ved Marienborg. De fysiske forhold er stærkt forringede på grund af det meget brede vandløbsprofil og uddybning af vandløbsbunden Arealerne langs vandløbet udnyttes overvejende til græsning. Ved Marienborg passerer vandløbet igennem parken. Forslag til restaurering På strækningen kort nedenfor Grønsund vej foreslås vandløbet lagt uden om søen med et omtrentligt forløb som vist i fig. 9. Det eksakte forløb markeres i samråd med lodsejeren. Det nye vandløb vil få en længde på ca. 225 m. Ind- og udløbskoten i det nye vandløb fastholdes uændret i forhold til de nuværende bundkoter i vandløbet. De fremtidige regulativdimensioner for det nye vandløb fastlægges til en bundbredde på 70 cm og et anlæg på sideskråningerne på 1:1 svarende til 45 grader. Profilet udgraves med en bundbredde på 85 cm og et variabelt anlæg på 1:0.75 1:1.25, så der i forhold til regulativkravet på 70 cm er plads til en vis fysisk variation i form af større grødebanker, nedskridning af brinker etc.. Dybden under terræn vil blive cm. På den resterende strækning frem til indløbet i parken ved Marienborg (st. ca. 500) fastholdes det nuværende tracé, men der udlægges ca. 60 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at indsnævre det brede vandløbsprofil og skabe øget fysisk variation. 30

33 Fig. 9 Blå markering angiver den nedre strækning af Præstegårdsgrøften, hvor vandløbet foreslås restaureret ved udlægning af gydebanker. Rød markering angiver forslag til nyt forløb uden om søen ved Grønsundvej. For større version, se bilag 9. På strækningen gennem parken fra den første stenkiste i st. ca. 500 og frem til røroverkørslen kort før tennisbanen (st. ca. 485) er vandløbet omgivet af en 2-8 m bred udyrket bræmme, se foto 8. Inden for denne bræmme graves der et nyt svagt slynget forløb med en bundbredde på 90 cm, se tabel 1. Vandløbet bærer kraftigt præg af grundig maskinel vedligeholdelse, idet det er uddybet og gravet meget bredt. Med udgangspunkt i regulativbundkoten i Præstegårdsgrøften i udløbssiden af underføringen under Grønsundvej, den faste bund i de to øvre stenkister ved Marienborg og regulativ bundkoten i st. 0 for Askeby Landkanal, foreslås de i tabel 1 angivne bundkoter fastlagt for vandløbet i forbindelse med udarbejdelse af regulativ. Der er endvidere i tabel 1 angivet forslag til bundbredder og anlæg på sideskråningerne.

34 Tab 1. Forslag til dimensioner for strækningen fra Grønsundvej til starten af Askeby Landkanal. Anlægget på vandløbets sideskråninger er 1:1. St. (m) Betegnelse Bundkote (m DNN) Fald (o/oo) Bundbredde (cm) 0 Udløbsside Grønsundvej 3.10 x x Udløbsside 1. stenkiste 2.81 x x Udløbsside 2. stenkiste 2.49 x Udløbsside Ø100 cm rør 1.90 x St. 0 i Askeby Landkanal 0.36 x x Med henblik på at udligne det kraftige fald umiddelbart nedstrøms den 1. stenstenkiste udlægges der 6 gydebanker på strækningen fra st Der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne Der udlægges 50 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Profilet indsnævres yderligere ved udlægning af stenbanker i siderne af vandløbet. Bunden består af sand/mudder, og der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Ligeledes udlignes faldet nedstrøms den 2. stenkiste ved udlægning af 12 gydebanker på strækningen fra st Der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. 32

35 Bunden består af sand/mudder, og der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Der udlægges 100 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Profilet indsnævres yderligere ved udlægning af stenbanker i siderne af vandløbet. Endelig udlignes faldet nedstrøms overkørslen i st. 830 og frem til st (st. 0 i Askeby Landkanal) ved udlægning af 25 gydebanker. Der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne Der udlægges 150 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe en markant større fysisk variation og dermed flere forskellige levesteder for smådyrsfaunaen Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet. Indsnævringen af det meget brede profil åbner mulighed for at øge vanddybden ved meget små afstrømninger til gavn for fisk og smådyr i vandløbet. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Da der ikke foreligger opmåling af hele strækningen er der ikke foretaget vandspejlsberegninger, men vandløbet ligger dybt under terræn, at der ikke er risiko for oversvømmelse som følge af restaureringen.

36 4 Tidsplan og økonomi Projektet søges gennemført i løbet af foråret Vejrforholdene kan dog betinge, at hele eller dele af projektet udskydes til sommeren Udgifterne til projektet afholdes af Vordingborg Kommune. 34

37 5 Lodsejerfortegnelse Matr.nr. Navn Anden ejer Adresse Post nr. 12g Æbelnæs By, 1h Nr. Marienborg Gods Marienborg Allé 3A 4780 Stege Frenderup, 1bf, 1a og 1s Marienborg Hovedgård, 3b og 10c Lerbæk By, Fanefjord v/birgitte Natorp 6m Æbelnæs By Jan Refsing Nielsen Grønsundvej stege 7b Æbelnæs By, 2e Nr. Maren Johanne Brandt Grønsundvej Stege Frenderup 14f, 9c, Æbelnæs By Jeanett Kongslev Olsen Dunhammervej Stege 8g Æbelnæs By Jes Kasper Klitum Ayoe Palmkvist Hansen Dunhammervej Stege 10b, 3ae, 33, 54, Æbelnæs Per Kirkeberg Brandt Petersen Karina Charlotte Davidsen Sivvej Stege By 5b, Æbelnæs By Jens Kristian Hemmingsen Didder Margrete Hemmingsen Dunhammervej Stege 34, Æbelnæs By Linda Thilqvist Sivvej Stege 64, Æbelnæs By Carsten Berg Christensen Ny Vordingborgvej Kalvehave 66, 67og 69 Æbelnæs By Jørn Jul Andersen Susanne Winther Andersen Sivvej Stege 70 Æbelnæs By Janni Normid Opalvænget Stege 71a Æbelnæs by Rasmus Martini Asperup Sivvej 17, 4780 Stege Ebbelnæs 36a, Æbelnæs By Birthe Rasmussen Heinrichen Sivvej Stege 1a, Æbelnæs By Damsholte Pastorat Lusmosevej Askeby Knud Lange 1a, Æbelnæs By Frans Hansen Orehældsvej Stege 1a, Æbelnæs By Menighedsrådsformand Rubakken Stege Børge Jensen 1be Marienborg Hovedgård Møn Friskole Nina Hansen Portnervej stege

38 Matr.nr. Navn Anden ejer Adresse Post. Nr. 6k, Æbelnæs By og 1x Marienborg Vordingborg Kommune Hovedgård 2d og 2i Nr. Frenderup By, Flemming Sindahl Lea Skov Bork Sindahl Sparresmindevej 6, Nr Stege Frenderup 1l Æbelnæs By Vordingborg Spildevand A/S Færgegaardsvej Vordingborg 1bb Marienborg Hovedgård Erik Loftager Gammelsøvej 1, Ebbelnæs 4780 Stege 36

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING Rudersdal Kommune April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING PROJEKT Rudersdal Kommune. Detailprojekt vandløbsrestaurering Rudersdal Kommune Projekt nr. 212773 Dokument nr. 1212078513

Læs mere

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Lemming å systemet, der omfatter: Lemming å ( nr. 25 ) Skægkær bæk ( nr. 29 ) Sinding bæk ( nr. 28 ) Sejling

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Helsingør Kommune. Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk.

Helsingør Kommune. Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk. Helsingør Kommune Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk. december 2013 1 2 Indhold INDLEDNING 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Vandløbet og dets målsætning

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing 24. JULI 2015 REMME A REGULERING A VANDLØB TINGSTED Å, VANDLØB 88, ST. 13315-14064 & ST. 14960-15226 ormål Reguleringsprojektet har til formål at bringe Tingsted

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Åbning af rørlagt strækning af Bjerregård grøft

Åbning af rørlagt strækning af Bjerregård grøft TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngoal@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-4-15 Kontaktperson: Annika Sundberg Lauridsen

Læs mere

Reguleringsprojekt vedr. afvandingsledning parallelt med Præstegårdsgrøften

Reguleringsprojekt vedr. afvandingsledning parallelt med Præstegårdsgrøften Reguleringsprojekt vedr. afvandingsledning parallelt med Præstegårdsgrøften Vandløb: Afvandingsledning parallelt med, Præstegårdsgrøften, samt sidedræn. Præstegårdsgrøften. Matr. nr.: 6m, 7l, 12g, 14f,

Læs mere

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme.

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme. Center for Teknik og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 3.09.2015 Sagsnr.

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN Kolding Kommune Dokumenttype Dimensioneringsnotat Dato Juni 2015 KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN INDHOLD 0. Generelt 1 0.1 Alment 1 1. Vandløb og tilløb 2 1.1 Eksisterende vandløb og tilløb

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014 Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring

Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring Holstebro Kommune har opklassificeret vandløbet Stampestrømmen og har jf. vandløbslovens kapitel 5 udarbejdet et regulativ for dette vandløb. Regulativet

Læs mere

Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Grevensvænge Vandløb st. 1316-1346 m.

Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Grevensvænge Vandløb st. 1316-1346 m. Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6190 vandloeb@naestved.dk www.naestved.dk Dato 18. juni 2015 Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Grevensvænge Vandløb st. 1316-1346

Læs mere

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-22-15 Høring af vandløbsregulering

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå. Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Projektbeskrivelse

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Offentlig høring 9. juli til 4. september Offentlig høring 9. juli til 4. september Udkast til restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk Sønderborg Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk. Forslag til projekt

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Hesselbækken. Projekt vedrørende åbning af rørlagt strækning. Det område hvor den frilagte bæk skal løbe.

Hesselbækken. Projekt vedrørende åbning af rørlagt strækning. Det område hvor den frilagte bæk skal løbe. Hesselbækken Projekt vedrørende åbning af rørlagt strækning Det område hvor den frilagte bæk skal løbe. Det eksisterende udløb af det rørlagte vandløb i den åbne kanal der leder ud i Furesøen. Placeringen

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815 DECEMBER 1997 REGULATIV FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Trend å til Røjbæk. Tillægsregulativ 2007

Trend å til Røjbæk. Tillægsregulativ 2007 Trend å til Røjbæk Tillægsregulativ 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Side 3 2.0 BETEGNELSE AF VANDLØBET - 3 3.0 DIMENSIONER OG GRØDESKÆRING - 4 4.0 BYGVÆRKER - 4 5.0 VEDLIGEHOLDELSE

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Ansøgning til vandløbsmyndigheden om. klimatilpasning af dele af Nexø

Ansøgning til vandløbsmyndigheden om. klimatilpasning af dele af Nexø Ansøgning til vandløbsmyndigheden om klimatilpasning af dele af Nexø Juni 2015 Formål med projektet Projektets formål er at opnå en øget kapacitet for afledning af overfladevand kommende fra terrænet nordvest

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk AAL 673 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i den øverste del af Glimsholt Å ved åbningen af rørlægningen med reference AAL-673 på 197 meter.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt

Læs mere

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Lær at læse og bruge et regulativ Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Der er en masse bløde værdier i regulativet, men der er også faste holdepunkter,

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Regulativ for kommunevandløbet. Værngrøften. Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd. Ringkøbing-Skjern Kommune

Regulativ for kommunevandløbet. Værngrøften. Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd. Ringkøbing-Skjern Kommune Regulativ for kommunevandløbet Værngrøften Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd Ringkøbing-Skjern Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Side Forord 1. Grundlaget for regulativet 2. Betegnelse af vandløbet

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 6 2 Grundlaget for regulativet 7 2.1

Læs mere

Nordic Design Village A/S Barsmark Bygade 163 6200 Aabenraa

Nordic Design Village A/S Barsmark Bygade 163 6200 Aabenraa Nordic Design Village A/S Barsmark Bygade 163 6200 Aabenraa By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 75 50 15 00 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til søprojekt på matrikel nr. 22 Foverup, Ravsted

Dispensation og landzonetilladelse til søprojekt på matrikel nr. 22 Foverup, Ravsted Ulla Petersen & Jesper Fries Hansen Fogderup Østermark 19 6372 Bylderup-Bov Byg, Natur & Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 13-11-2015 Sagsnr.: 15/31094 Dok.løbenr.: 310288/15 Kontakt:

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus.

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus. #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Sorring Skov Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven

Læs mere

Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby

Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby Silkeborg Kommune meddeler i medfør af

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/6225 Land og Miljø Sagsbehandler: Jimmi Spur Olsen Dir. 55 36 24 96 jso@vordingborg.dk Reguleringsprojekt

Læs mere

Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå

Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. januar 2016 BrevID.: 2185380 Medarbejder: KBD Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Tilladelse efter Vandløbslovens

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Godkendelse af vandløbsreguleringsprojekt for Maglemoserenden

Godkendelse af vandløbsreguleringsprojekt for Maglemoserenden 27-06-2013 J. nr. 11/3975 Ref: Annjen Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Tlf. 63 51 60 42 direkte Fax 63 51 60 01 E-mail: annjen@langelandkommune.dk

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing Falster 18-06-2015 TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Der er udarbejdet projekt for restaurering af Fribrødre

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Praksis for dispensationer til oprensning af søer. Orientering

Praksis for dispensationer til oprensning af søer. Orientering Praksis for dispensationer til oprensning af søer Orientering Naturbeskyttelseslovens 3 Søer over 100 m2 er beskyttede Søer under 100 m2 er beskyttede, hvis de støder op til eller indgår i arealer med

Læs mere

Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: +45 4810 4200. D: +45 48104534 Sortemosevej 19 F: 4810 4300

Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: +45 4810 4200. D: +45 48104534 Sortemosevej 19 F: 4810 4300 Notat Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde 19. juni 2012 Projekt nr. 203180 Dokument nr. 124401211 Version 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af JSK Godkendt

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere