VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING"

Transkript

1 Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse arbejdsforbruget og forbedre grisenes sundhed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING TORBEN JENSEN & ERIK DAMSTED UDGIVET: 24. JUNI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Stalde og Miljø Sammendrag For at få belyst drifts- og indretningsmæssige forhold i forbindelse med opstaldning af smågrise i farestierne blev tre besætninger med denne produktionsform besøgt. I to af besætningerne blev der ligeledes registreret daglig tilvækst efter fravænning i et antal kuld, for at vurdere det produktionsmæssige potentiale. Erfaringsindsamlingen viste, at der var et potentiale for en høj tilvækst, når grisene blev fravænnet i farestien. Smågrisenes korrigerede tilvækst fra 7 til 30 kg var 458 gram/dag i den ene besætning og 543 gram/dag i den anden besætning. I sidstnævnte besætning kan tilvæksten efter fravænning have været højere i de stier, som indgik i opgørelsen, end i de øvrige stier, idet kun stier, hvor der ikke var døde eller udtagne grise, er medtaget. Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen i 2013 [3] viste en gennemsnitlig daglig tilvækst på 441 gram i vægtintervallet 7-30 kg. Det var desværre ikke 1

2 muligt at etablere traditionelle smågrisestier i besætningerne og anvende disse som kontrolstier. Dette ville have givet et mere reelt sammenligningsgrundlag. Besætningsejerne havde primært valgt fravænning i farestien for at skabe arbejdslettelse i form af mindre flytning af grise og vask af stier. Desuden var der også et ønske om at tilgodese grisene ved at lade dem blive i stien, hvor de var født og sammen med de grise, som de var opvokset med. Den kuldvise opstaldning blev dog ikke fulgt konsekvent i besætningerne. Der var en forventning om at opnå en bedre sundhed hos grisene, når de ikke skulle flyttes til en anden stald og til et andet stimiljø ved fravænning. Vurderet ud fra dødeligheden og besætningsejernes egen opfattelse var sundheden i smågrisestalden i de tre besætninger bedre end generelt i smågriseproduktionen. Dødeligheden efter fravænning var i to af de tre besætninger lavere end landsgennemsnittet for produktivitet i Dødeligheden efter fravænning i de tre besætninger var henholdsvis 2,5 %, 3,0 % og 1,7 %. Fælles for de tre besætninger var, at svineri ofte forekom langs stisiden modsat hulen. Det er derfor i det område af stien, der skal sættes ind for at forhindre svineri i stierne. Håndtering af farebøjlerne og et ønske om højere fravænningsvægt ved at have løsgående søer i farestalden betyder, at det vil være mest relevant at videreudvikle stien til løsgående søer. Her ligger udfordringen primært i at få udviklet fodringsudstyr, som kan betjene både so og fravænnede grise, men stien skal tillige indrettes, så risikoen for svineri på det faste gulv begrænses mest muligt, samt at stien kan anvendes som to-klimasti, når soen har forladt den. Baggrund Rapporten vedrørende Vurdering af fremtidens produktionssystemer til svin [1] tog udgangspunkt i, at produktionssystemerne skulle være: Robuste, fleksible, arbejdsbesparende, overskuelige, rentable og acceptable. Et produktionssystem, hvor grisene opstaldes i samme sti både i diegivningsperioden og efter fravænning, forventes at kunne opfylde mange af disse kriterier. Opstaldningsformen forventes at være mere robust, hvis der primært praktiseres kuldvis opstaldning, idet risikoen for smittespredning da vil være lavere som følge af mindre kontakt med andre grise. Stierne er fleksible, idet de både kan bruges som farestier og som smågrisestier. Dermed er besætningen forberedt til en eventuel senere udvidelse af soantallet, hvor stierne alene kan benyttes som farestier, og grisene kan sælges eller overføres til en smågrisestald på fravænningstidspunktet. Ligeledes vil det være muligt at ændre fravænningsalder og forkorte opholdstiden i stien efter fravænning. Ved at reducere smågrisenes opholdstid i stalden og afsætte dem ved en lavere vægt, vil det også være muligt at råde over en større andel af stierne som farestier og dermed øge soantallet. Stitypen er også arbejdsbesparende, idet man sparer en flytning af smågrisene samt en gang rengøring af stien, idet den ikke skal rengøres i forbindelse med flytningen af soen og overgangen til smågrisesti. 2

3 I rapporten vedrørende Vurdering af fremtidens produktionssystemer til svin [1] viste de økonomiske modelberegninger, at der kan være et potentiale for bedre produktionsøkonomi ved fravænning i farestien (FIF). Det kræver imidlertid en bedre produktivitet i forhold til traditionelle produktionssystemer at opnå en bedre økonomi, idet stier til fravænning i farestien er dyrere at etablere, når stien skal have to formål. Hvis FIF forbedrer tilvæksten med 53 gram/dag, foderudnyttelsen med 0,03 FEsv/kg og dødeligheden med 0,74 procentpoint i forhold til det klassiske system, vil produktionsformen ende med at have produktionsomkostninger, som er11 kr./gris lavere end i det klassiske system. For at kunne udnytte grisenes vækstpotentiale fuldt ud var der behov for at få afklaret, om der er behov for forbedringer af de nuværende stier. Der blev derfor indsamlet erfaringer fra tre besætninger, som i dag fravænner i farestien. Erfaringerne fra disse besætninger skulle være med til at afklare, om det produktionsmæssige potentiale var tilstrækkelig stort til, at det var relevant at videreudvikle stierne, og på hvilke områder videreudviklingen skulle foretages. Erfaringsindsamlingen havde to formål. Det ene var at vise, om der var et produktionsmæssigt potentiale ved at fravænne i farestien, hvilket var relevant at vide, før at der igangsættes en videreudvikling af stierne. Det andet var at få viden om, hvilke faktorer der havde betydning for en velfungerende sti, der kan anvendes både i diegivningsperioden og efter fravænning og at afklare, hvilke elementer i drift og indretning af FIF-stier og stalde, der primært har betydning for produktionsresultaterne og stiernes funktion. Materiale og metode Erfaringsindsamlingen bestod af to aktiviteter. Den ene aktivitet var indsamling af kulddata til belysning af vækstpotentialet efter fravænning. Der blev kun indsamlet data i to af de tre besætninger, da der blev flyttet grise mellem stierne i smågriseperioden i den tredje besætning. Den anden aktivitet var en erfaringsindsamling til belysning af drift og indretning af FIF-stier og stalde. Der var ingen kontrolgruppe. Landsdækkende E-kontrol blev brugt som reference for potentielt tilvækstniveau. Produktionsmæssigt potentiale Der blev indsamlet produktionsresultater i perioden fra fravænning til overførsel til slagtesvinestalden i to besætninger, hvor grisene blev fravænnet i farestien. Der blev udtaget en stikprøve af kuld, som blev vejet ved fravænning og ved overførsel til slagtesvinestalden. For at få en statistisk sikker bestemmelse af den daglige tilvækst skulle der minimum registreres daglig tilvækst i 30 stier/kuld i hver besætning. Efter fravænning måtte der ikke tilføres grise til stien. I perioden efter fravænning blev døde og udtagne grise registreret. I den ene af de to besætninger (besætning 1) var der problemer med, at grise hoppede ud af stierne sidst i fravænningsperioden. Disse grise kunne ikke identificeres, hvorfor kun kuld, hvor der er sikkerhed for antallet af grise, er medtaget i opgørelserne. Ud af 55 kuld fordelt på to farehold var der sikkerhed for grisenes antal i de 42. De to farehold var fordelt over to måneder. I den anden besætning var der usikkerhed om registreringen af døde og udtagne grise. 3

4 Derfor er kun medtaget stier, hvor der ikke har været døde eller udtagne grise i løbet af smågriseperioden. Der er medtaget 112 kuld, hvor der ikke var døde eller udtagne grise i løbet af smågriseperioden. De 112 kuld var fordelt over en periode på ½ år. Kuldene blev vejet individuelt for at få nogle nøjagtige mål for den daglige tilvækst efter fravænning og samtidig få et indtryk af udsvingene i tilvækst for grise, som fravænnes i farestien. Ved at veje grisene stivis opnås nøjagtige resultater for daglig tilvækst, som ikke er afhængige af statusforskydninger, fejlregistreringer og andre unøjagtigheder, som kan påvirke de resultater, som fremgår af den periodevise E-kontrol. Erfaringsindsamling Der blev aflagt besøg i de tre besætninger, som praktiserede fravænning i farestien. Hver besætning blev besøgt én gang, hvor besætningsejeren blev interviewet om baggrunden for at etablere produktionssystemet og driften af det. Desuden blev der foretaget registreringer vedrørende stiindretning og stifunktion. De overordnede besætningsoplysninger fremgår af tabel 1. Tabel 1. Besætningsoplysninger Besætning Årssøer Antal sektioner Antal farestier pr. sektion Stilængde (m) x stibredde (m) 2,66 x 1,77 2,66 x1,83 3 x 2,3 Fodringsprincip Indkøbt tørfoder Hjemmeblandet vådfoder Hjemmeblandet tørfoder Ventilationsprincip Diffus ventilation Diffus ventilation med supplerende luftindtag Diffus ventilation med supplerende luftindtag Etableringsår Sundhedsstatus SPF+Myc+PRRS Konventionel Blå SPF+Myc+AP2 (medicinsk saneret for AP2 i 2012) Fravænningsalder, uger Ved besøget blev følgende forhold belyst: Produktionsresultater - E-kontrolresultater Indretning af stier Besætningsejerens motivation for at etablere fravænning i farestien Drift af stier Forbedringsmuligheder i forhold til stiindretning og drift. 4

5 Resultater og diskussion Produktionsresultater Vækstpotentiale (kuldvise vejninger) Den gennemsnitlige tilvækst og maksimum- og minimumniveauer for tilvækst for de kuld, som blev registreret separat i besætning 1 og besætning 3, er vist i tabel 2 og 3. Dieperioden og fravænningsperioden havde cirka samme længde for alle de kuld/stier, som indgik i opgørelserne. Det medførte, at kuldene var repræsentative i forhold til de øvrige kuld i de farehold, som de indgik i, og at grisene, som indgik i opgørelserne, stort set var lige gamle ved de to vejninger. Tabel 2. Produktionsresultater for kuldene fravænnet i farestierne i besætning 1. Resultaterne er vist som gennemsnit samt minimum- og maksimumværdier Besætning 1 Gennemsnit Maksimum Minimum Antal kuld 42 Antal indgåede grise pr. sti, gns. 11, Antal afgåede grise pr. sti 11, Indgangsvægt pr. sti, kg 8,1 12,0 6,2 Afgangsvægt pr. sti, kg 26,9 38,0 15,6 Daglig tilvækst pr. sti, gram Daglig tilvækst, korr kg, g 458 Tabel 3. Produktionsresultater for kuldene fravænnet i farestierne i besætning 3. Resultaterne er vist som gennemsnit samt minimum- og maksimumværdier Besætning 3 Gennemsnit Maksimum Minimum Antal kuld 112 Antal indgåede grise pr. sti, gns. 14, Antal afgåede grise pr. sti 14, Indgangsvægt pr. sti, kg 9,3 16,3 5,0 Afgangsvægt, kg 31,9 45,8 15,3 Daglig tilvækst, gram Daglig tilvækst, korr kg, g 543 Resultaterne viser, at der er et produktionsmæssigt potentiale for en høj tilvækst, når grisene fravænnes i farestien. Der blev opnået den højeste tilvækst i besætning 3, hvor søerne samtidig var løsgående i diegivningsperioden. Der blev ikke gennemført en systematisk og stivis registrering af døde grise i besætning 3. Da datoen og vægten på døde grise ikke blev registreret, kunne kuld, hvor der var uoverensstemmelse mellem antallet af grise på indgangstidspunktet og afgangstidspunktet, ikke indgå i opgørelsen. Det er baggrunden for, at antal indgåede grise svarer til antal afgåede grise i tabel 3. Det kan ikke afvises, at grise i stier, hvor der ikke har været døde grise, har haft en højere tilvækst, end grise i de stier, hvor der har været døde grise. Det kan have medført, at niveauet for 5

6 daglig tilvækst i besætning 3 blev højere, end det ville have været, hvis stier, hvor der havde været døde grise, var medtaget. I besætning 1 var den gennemsnitlige daglige tilvækst lavere, men såvel indgangsvægt som afgangsvægt var også lavere end i besætning 3. Hvis der korrigeres til en standardiseret indgangsvægt på 7 kg og en afgangsvægt på 30 kg, var den daglige tilvækst 458 gram i besætning 1 og 543 gram i besætning 3. Til sammenligning viste landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 [3] en gennemsnitlig daglig tilvækst på 441 gram i vægtintervallet 7-30 kg. Der var stor spredning mellem stierne/kuldene i besætning 1 og 3. I begge besætninger blev den højeste tilvækst opnået i stier med en høj indgangsvægt, hvilket i dette tilfælde var ensbetydende med en høj fravænningsvægt. Tilsvarende var der den laveste daglige tilvækst i stier med en lav indgangsvægt, hvilket også var ensbetydende med en lav fravænningsvægt Daglig tilvækst, g/dag Antal kuld Figur 1. Tilvæksten i de 41 kuld i besætning 1, fordelt efter niveau for daglig tilvækst. Kuldene blev fravænnet ved samme alder Antal kuld Daglig tilvækst, g/dag 6

7 Figur 2. Tilvæksten i de 112 kuld i besætning 3, fordelt efter niveau for daglig tilvækst. Kuldene blev fravænnet ved samme alder. I besætning 3 sås den største variation mellem kuldene. Foderautomaterne i besætning 3 blev benyttet af såvel den diegivende so som de fravænnede grise og var som sådan et designmæssigt kompromis, der både skulle tilgodese den diegivende so og de fravænnede grise. I denne besætning fungerede foderforsyningen ikke optimalt, idet foderet dannede bro i foderautomaten (SO22 Uni fra Domino A/S), når der blev anvendt fravænningsblanding med et højt indhold af mælkepulver og fiskemel. Foderoptagelsen kan være blevet begrænset i de stier, hvor der har været bro i automaten. For at begrænse foderspildet og lette justeringen af automaten blev vandforsyningen i automaten ofte lukket i fravænningsperioden, selv om automaten var designet til tildeling af opblødt foder. Det kan også have begrænset foderoptagelsen. I besætning 1 blev der anvendt en simpel tørfoderautomat tilpasset til de fravænnede grise. Tørfoder giver normalt en lidt lavere foderoptagelse end opblødt foder. Det kan have påvirket vækstniveauet i besætningen i negativ retning. E-kontrolresultater I tabel 5 er de gennemsnitlige produktionsresultater vist for smågrisene over en periode på cirka et år i de tre besøgte besætninger. Resultaterne er fra besætningernes egen produktionskontrol, og data er ikke indsamlet af Den rullende Afprøvning. Produktionsresultaterne er opgjort af besætningernes rådgivere eller af personalet i besætningerne. Tabel 5. Gennemsnitlige produktionsresultater for sohold og smågrise i de tre besætninger Opgørelsesperiode, dage Årssøer Fravænnede pr. kuld 13,2 12,8 12,9 Diegivningsperiode, dage Fravænningsvægt, kg 7,9 6,5 7,8 Døde indtil fravænning, % af 18,7 13,5 15,6 levendefødte Døde efter fravænning, % 2,5 4,0 1,7 Daglig tilvækst, gram Foder pr. kg tilvækst, FEsv/kg 1,77 2,12 1,87 Foder pr. dag, FEsv 0,77 0,93 0,88 Alder ved afgang, dage Alder ved 30 kg, dage Dødeligheden efter fravænning var i to af de tre besætninger lavere end landsgennemsnittet for produktivitet i Dødeligheden for smågrise var 2,9 % i P-rapporterne for

8 Niveauet for daglig tilvækst kan ikke umiddelbart sammenlignes mellem besætningerne på grund af forskellig fravænningsvægt. Vurderet ud fra tilvækstens niveau i de tre besætninger var det kun i besætning 3, at tilvæksten var højere end landsgennemsnittet. Referencetilvæksten for smågrisene (7-30 kg) i landsgennemsnittet var 441 gram pr. dag [3]. Da data, som ligger til grund for bestemmelse af foderforbruget i P-kontrollen både i de besøgte besætninger og på landsplan, ofte er usikkert bestemt, var der ikke grundlag for at vurdere foderudnyttelsen. Det var sandsynligvis en bedre sundhed i besætningerne, som var medvirkende årsag til, at dødeligheden formentlig var lavere i de besætninger, som fravænnede i farestien, end i landsgennemsnittet. Besætningsejerne vurderede selv, at der var få diarréproblemer i smågriseperioden. Besætning 1 havde tidligere haft problemer med luftvejslidelser, men gennemførte en medicinsk sanering mod ondartet lungesyge, og havde ikke efterfølgende oplevet problemer med denne sygdom. Derudover berettede besætningsejerne ikke om problemer med infektiøse sygdomme. Smågrisenes daglige tilvækst var højere i besætning 1 umiddelbart efter den medicinske sanering. De første fire måneder efter saneringen var referencetilvæksten (7-30 kg) 497 gram pr. dag og dødeligheden var 2,2 %. Ligeledes var fravænningsvægten højere. Den nystaldseffekt, der var, lige efter at der var faringsstop i besætningen, kunne ikke fastholdes. Medvirkende årsag, til at tilvæksten i besætning 3 var højere i de stier, som blev fulgt enkeltvis efter fravænning sammenlignet med de gennemsnitlige resultater, kan være, at grisene i disse stier var i en stabil gruppe i hele smågriseperioden. I besætningen blev der som tidligere nævnt ikke gennemført en systematisk vejning af til- og fraførte grise. Derfor indgik stier, hvor der skete sammenblanding af grisene, ikke i opgørelsen. Indretning af stier I to af besætningerne var stierne indrettet som kassestier med delvist spaltegulv og hævbare farebøjler. I den tredje besætning var stierne indrettet til løsgående søer uden mulighed for at have soen i boks. 8

9 Figur 3. Stindretning, besætning 1 Figur 4. Stindretning, besætning 2 Figur 5. Stiindretning, besætning 3 Nettostiarealet (ekskl. sokrybbe og smågrisekrybbe/foderautomat) i de to besætninger med kassestier var henholdsvis 4,18 m 2 og 4,33 m 2. Ifølge bekendtgørelse om beskyttelse af svin var dette areal tilstrækkeligt til at rumme henholdsvis 13 og 14 grise indtil 30 kg. Det er dog ikke uden konsekvenser 9

10 at have så store grise i denne stitype. Det belaster blandt andet pattegrisehulerne, at grisene kan hoppe op på dem, hvis ikke hulens låg er lukket op. Det er en forudsætning, at hulens låg kan være lukket ned, hvis stien skal kunne fungere som en to-klimasti, efter at grisene er fravænnet. Derudover giver det risiko for svineri på det faste gulv, hvis grisenes varmeproduktion er stor, og rumtemperaturen ikke bliver justeret i forhold til grisenes adfærd. Rumtemperaturen blev ikke reguleret i tilstrækkeligt omfang, selv om der var en ventilationsstyring i hver sektion. I besætning 2 blev der konstateret en del svineri i stier med store smågrise på grund af for høj staldtemperatur, idet rumvarmen ikke blev justeret i forhold til grisenes adfærd. I de to besætninger med kassestier og hævbare farebøjler var inventarhøjden mellem stierne 70 cm og bestod af 50 cm lukket plade, hvor over der var placeret et eller to vandretliggende rør. Mod gangen var der 50 cm højt lukket inventar, og der kunne monteres en forhøjning på 10 cm bestående af et vandretliggende rør. En inventarhøjde på 60 cm var ikke tilstrækkelig til at hindre, at grisene hoppede ud af stierne. Højden på de flytbare forhøjninger af inventaret skal derfor øges, så højden kommer op på 70 cm, og eventuelt bør kun det øverste rør og ikke begge rør i forhøjningen være vandret for at hindre, at grisene kan finde fodfæste på rørene. Flytbare forhøjninger er hensigtsmæssige, da de ikke er til gene i diegivningsperioden, hvor færdslen ind og ud af stierne er større end i fravænningsperioden. I besætning 3 med løsgående søer var inventaret 105 cm højt, og der var ikke problemer med grise, som hoppede ud af stierne. Arealet af pattegrisehulerne var ikke tilstrækkeligt stort til at dække grisenes behov for overdækning umiddelbart efter fravænning. En fravænnet gris på mellem 7 og 9 kg fylder cirka 0,08 m 2 i bugleje. Pattegrise/smågrisehulen i besætning 1 havde kun et areal på 0,66 m 2, og i besætning 2 var hulens areal kun på 0,63 m 2, hvilket gav plads til cirka 8-9 grise i hulen lige efter fravænning. Der var derfor behov for, at stalden kunne opvarmes til en temperatur på o C efter fravænning for at kompensere for det begrænsede overdækkede areal. Alternativt kunne hulens areal have været øget, men den løsning var ikke valgt, idet stikonceptet byggede på en modificering af kassestierne og genbrug af de fleste stielementer. Frem for at ændre på stiens indretning og udvikle et to-klimakoncept har man valgt at opvarme staldrummet i forbindelse med fravænningen. Kassestiens størrelse medfører desuden, at det vil være vanskeligt at indpasse en større hule i stien. I besætning 3 havde hulen et areal på 1 m 2. Overdækningen var etableret i cirka 0,55 m højde og åbningshøjden til hulen kunne justeres i fem trin, og halvdelen af åbningsbredden var forsynet med et plastforhæng. Her kunne hulen rumme grise på fravænningstidspunktet, hvilket betød, at stalden stort set kunne benyttes som en traditionel to-klima-smågrisestald og med en deraf følgende lavere rumtemperatur og lavere energiforbrug. En pattegrisehule på 1,1 m 2 ville kunne rumme 14 grise. En stor hule kan imidlertid være vanskelig at opvarme tilstrækkeligt til de nyfødte grise. Dette afhjælpes i besætning 3, blandt andet ved at der var monteret et plastforhæng for halvdelen af hulens åbning. Ligeledes var hulens forkant regulerbar og kunne reguleres ned til en åbningshøjde på 22,5 10

11 cm, hvor det stadig var muligt for grisene at passere ind og ud af hulen. Det fandtes også to trin med en lavere åbningshøjde, som kunne benyttes, hvis grisene skulle spærres inde i hulen. Fodertildelingen til grisene var i de to besætninger med kassestier baseret på henholdsvis tørfodring efter ædelyst i en simpel tørfoderautomat og vådfodring efter ædelyst i en stålkrybbe. Antallet af ædepladser var afstemt efter antallet af grise i stien. Automaten havde en bredde på 55 cm i besætning 1, og krybben havde en bredde på 57 cm i besætning 2. Dette gav ædepladser til 15 grise pr. sti indtil en vægt på cirka 25 kg, hvis der regnes med fem grise pr. ædeplads. I besætning 3 med løsgående søer var der en enkeltdyrs-automat til opblødt foder. Der blev anvendt en SO22 Uni fra Domino A/S. Denne automat rummede ædeplads til 20 smågrise indtil 30 kg. Automaten gav problemer med brodannelse i de første uger efter fravænning, når der blev anvendt foder med et stort indhold af mælkepulver og fiskemel. I perioder måtte staldpersonalet flere gange dagligt i de første uger efter fravænning afhjælpe problemerne med brodannelse, som bevirkede, at grisene i korte perioder var uden foder, hvilket kan have påvirket tilvæksten negativt. Der blev åbnet for vandet i foderautomaten fra 14 dage efter fravænning. Foderautomaternes indstilling blev ikke justeret i den sidste del af vækstperioden med mindre grisene svinede meget med foderet. Besætningsejerens motivation for at etablere dette produktionssystem Et produktionsanlæg til fravænning i farestien er dyrere at etablere end et traditionelt produktionsanlæg opbygget med farestier og smågrisestier. Årsagen er, at alle stier skal indrettes både som farestier og som smågrisestier. Det vil sige, at foderautomater/krybber skal kunne betjene både so og grise, varmeforsyning og ventilation skal være tilpasset begge dyregrupper, og stierne skal også have udstyr til at hindre ihjellægning af grise, fx en farebøjle eller skrå liggevægge/friholderbøjler. Endelig skal pattegrisehulen være tilstrækkelig stor til, at den kan rumme grisene lige efter fravænning. Alternativt skal der være mulighed for at opvarme stalden til o C. Der er desuden et større arealforbrug ved at opstalde smågrisene i farestier frem for i smågrisestier. Arealforbruget er 0,1 m 2 større pr. gris ved at opstalde smågrisene indtil 30 kg i en faresti på 6 m 2 til en løsgående so fremfor i en specialiseret smågrisesti med 0,33 m 2 pr. gris. Hvis grisene fravænnes i kassestier er arealforbruget kun 0,03 m 2 større. Hvis der regnes med et arealforbrug i smågrisestien på 0,4 m 2 pr. gris, bliver arealforbruget 0,03 m 2 større pr. gris ved at fravænne i en faresti til en løsgående so. Ovenstående beregninger er under forudsætning af, at der kan fravænnes 14 grise pr. sti. Kan der i stedet fravænnes 16 grise pr. sti, bliver arealforbruget kun 0,05 m 2 større ved at fravænne i farestien fremfor i en specialiseret smågrisesti med 0,33 m 2 pr. gris. I forhold til fravænning i smågrisestalden spares tre dages tomtid til rengøring og udtørring, og der spares arbejde med at flytte grisene ved at fravænne i farestien. Denne besparelse fremkommer ved, at der i FIF-stien kun skal vaskes, udtørres og flyttes grise én gang for hvert hold grise, hvorimod der i det traditionelle 11

12 system både skal vaskes og udtørres en faresti og efterfølgende en smågrisesti, for hvert hold grise. Ligeledes skal grisene flyttes to gange i det traditionelle system. De besøgte besætningsejere havde alle valgt fravænning i farestien primært for at skabe arbejdslettelse i form af færre flytninger af grise og mindre tidsforbrug til vask af stier. Desuden var der også et ønske om at reducere omfanget af miljøændringer ved at lade grisene blive i de stier, hvor de var født, og ligeledes i det kuld som de var opvokset i. Der var en forventning om, derved at opnå en bedre sundhed hos grisene. Det var således ikke ønsket om en bedre økonomi, som var besætningsejernes primære motivationsfaktor. De ville alle etablere fravænning i farestien igen, hvis de stod overfor en udvidelse af deres produktion. Drift af stier De tre besætninger havde alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med en opholdstid for smågrisene i farestien på syv uger efter fravænning. Alt-ind alt-ud driften var dog ikke helt konsekvent, idet grise, som størrelsesmæssigt ikke svarede til de øvrige grise i holdet, blev flyttet til andre sektioner, når den sektion, som de hidtidig havde gået i, skulle tømmes. Et andet fællestræk var, at der kun blev flyttet grise mellem kuldene indenfor de første døgn efter fødsel. Klargøring og drift af staldene er beskrevet i tabel 4. Tabel 4. Drift af de kombinerede fare- og smågrisestier i de tre besætninger Besætning Klargøring Efter tømning blev sektionen iblødsat. Næste formiddag blev sektionen vasket en gang med koldt vand. Herefter blev sektionen sæbet ind og der blev vasket med varmt vand om eftermiddagen. Iblødsætning i timer, hvorefter sektionen blev vasket i 6-7 timer og efterfølgende udtørret i timer. Næste dag blev der indsat nye søer i sektionen. Efter tømning af stalden stod sektionen i blød i 24 timer. Derefter var der en vaskeperiode på cirka 12 timer, og udtørring i 12 timer, hvor der var varmetilsætning i soens leje og i pattegrisehulen. På dag 3 blev desinficeret via tågekanon, hvorefter stalden udtørrede i cirka 1 døgn. Varmeforsyning Ingen rumvarme Gulvvarme med to sløjfer (varmekredse), én til hulen og én under soen (til stien). Varmelampe blev brugt i 8-10 dage. 32 mm ribberør Gulvvarme med to sløjfer (varmekredse) én til hulen og én under soen (til stien). Varmelampe blev brugt i 4 dage. Ingen rumvarme Gulvvarme med to sløjfer (varmekredse), én til hulen og én under soen (til stien). Varmelampe blev brugt i 4 dage. 12

13 Stifunktion Svineri på det faste gulv modsat hulen sidst i fravænningsperioden. Svineri på det faste gulv modsat hulen sidst i fravænningsperioden. Periodevis svineri modsat hulen sidst i fravænningsperioden. Køling Overbrusning. Overbrusning. Højtrykskøling. Flytning og sammenblanding Samlede de mindste grise i én sti ved fravænning. Flyttede ammesøer mellem sektioner, flyttede ikke smågrisene. Der blev kun kuldjævnet indenfor de første levedøgn. Grisene blev så vidt muligt holdt i stabile grupper, men der blev kuldudjævnet indenfor de første levedøgn. Grise blev flyttet til ammesøer i andre sektioner. Grise blev eventuelt flyttet frem til et ældre hold, hvis Kuldudjævning. De mindste smågrise blev samlet i et mælkehold ved fravænning, De resterende blev størrelsessorteret og indsat med 17 grise pr. sti. Mælkeholdene blev flyttet til yngre hold, hvis de ikke havde nået salgsvægt, når sektionen skulle tømmes. der var plukket grise i dette. Holddrift Alt-ind alt-ud Alt-ind alt-ud Alt-ind alt-ud Opholdstid for 7 uger 7 uger 7 uger fravænnede grise Restgrise Blev flyttet til slagtesvinestier med ekstra varme. Blev flyttet til opsamlingsstald. Restgrise blev flyttet til et andet staldafsnit i en anden bygning. Et af målene med at etablere fravænning i farestien var et lavere arbejdsforbrug til vask og rengøring samt flytning af grisene. For at dette kan opnås må arbejdet med rengøring af stierne ikke blive så stort, at det opvejer den tidsbesparelse, der er i, at grisene ikke skal flyttes ved fravænning, og at stierne ikke skal vaskes, når soen er taget ud. Fælles for de tre besætninger var, at arbejdet med klargøring af stierne blev indledt med iblødsætning af stierne i cirka et døgn, før der blev vasket. Iblødsætningen varede mellem 20 og 24 timer. Der var stor variation i tidforbruget til vask af stierne. Det svingede fra cirka 6 minutter pr. sti i besætning 3 og til cirka 12 minutter i besætning 2. Dette til trods for, at stierne i besætning 3 var større end i besætning 2. Til gengæld var der ikke en farebøjle i stierne i besætning 3, men der var liggevæg langs den ene stiside og inventar foran hulen. Der var lige meget inventar i de to stityper, idet inventaret i liggevæg og til afspærring af hule, svarede til det inventar, som farebøjlen udgjorde. Medvirkende til det lavere tidsforbrug i besætning 3 var sandsynligvis primært, at forekomsten af svineri i stierne i smågriseperioden syntes mindre end i besætning 2. Kun i besætning 2 var der rumvarme i staldene. I de to øvrige besætninger var der kun gulvvarme. Den tid, der var til rådighed til udtørring, var ikke tilstrækkelig til, at gulvvarmen alene kunne udgøre varmeforsyningen til udtørring af staldene. Der skulle suppleres med mobile varmeblæsere eller varmekanoner, for at få tilstrækkeligt med fugt ud af staldsektionen før indsættelse af søerne i næste farehold. 13

14 Fælles for de tre besætninger var, at hvis der forekom svineri i stierne, var det ofte langs stisiden modsat hulen. Svineri kunne forekomme både før og efter fravænning. Det er derfor i det område af stien, at gulvudformningen eventuelt skal ændres, hvis der skal gøres noget for at forhindre svineri i stierne. Der har tidligere været lanceret kombinationsgulve, hvor der blev lagt riste i gulvet langs denne stiside. I alle besætninger skete der kuldudjævning og sammenblanding af grise. I besætning 1 og 2 blev det forsøgt at begrænse flytningen af grise til, at kuldudjævning kun skete indenfor det første levedøgn. Når der blev etableret ammesøer i besætning 1, var det søerne, der blev flyttet mellem sektioner og ikke grisene. Dette burde være med til at begrænse smittespredningen mellem grisene, og er en anbefalelsesværdig fremgangsmåde, når det gælder etablering af ammesøer i systemer med alt-ind alt-ud drift i sektionerne. I besætning 3 blev alle grise, med undtagelse af de allermindste, som kom i mælkehold, størrelsessorteret og indsat med 17 grise pr. sti. Det bryder med ideerne bag FIFkonceptet, som netop går ud på at holde kuldene så stabile som muligt for at begrænse smittespredningen mellem grise. På grund af det begrænsede antal besætninger var det ikke muligt at drage konklusioner om betydningen af at begrænse flytning og kuldudjævning for sundhed og produktionsresultater. De grise, som ikke kan følge med resten af holdet, håndteres overordnet set bedst ved at blive i holdet og give dem mere optimerede forhold i den sti, hvor de indsættes (bedre foder, ekstra varme, etc.). Alle besætninger praktiserede alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med fuldstændig tømning af sektionerne før indsættelse af et nyt hold søer til faring. Dette er et ultimativt krav, når smågrisene opstaldes i farestierne. I alle besætninger havde smågrisene syv ugers opholdstid i stalden efter fravænning. Dette svarer til opholdstiden i traditionelle smågrisestalde. Det kunne overvejes at gøre opholdstiden kortere og overføre grisene til slagtesvinestalden på et tidligere tidspunkt, fx ved kg. Det vil begrænse behovet for stier indrettet til fravænning i farestien, men grisene undgår stadig at blive flyttet på det kritiske tidspunkt lige omkring fravænning. Dette vil selvfølgelig kræve, at slagtesvinestalden er indrettet til at håndtere grise med en lavere indsættelsesvægt. Hvis slagtesvinestalden er indrettet med overdækning/varme og foderet er tilpasset til grisenes indsættelsesvægt, vurderes det, at en overførselsvægt på kg kan håndteres, uden at det giver problemer. Ud fra de indsamlede erfaringer vil der blive arbejdet videre med udviklingen af en FIF-sti, som er opbygget på følgende måde: Indrettet til løsgående so, med et stiareal på cirka 2 x 3 m og mulighed for at fiksere soen under og umiddelbart efter faring 14

15 Delvist spaltegulv, 1,2 m støbejernsrist og 1,8 m fast betongulv med varme i to kredse en til hulen og en til soens område En pattegris/smågrisehule med et areal, der kan rumme cirka 14 grise med en vægt på 8 kg (1,12 m 2 ) Så vidt muligt kun én krybbe/foderautomat, som kan benyttes af både so og grise. P.t. arbejdes der på at tilpasse en rørfodringsautomat med pendul (Funkimat), så den kan benyttes til soen i diegivningsperioden og til grisene efter fravænning. Forbedringsmuligheder i forhold til stiindretning og drift Besætningsejernes vurdering af forbedringsmulighederne varierede meget fra besætningsejer til besætningsejer og var naturligt nok afhængige af den stiindretning, de havde valgt. De hævbare farebøjler skal være lette at håndtere, når de skal løftes i forbindelse med fravænningen eller sænkes ved klargøring af stien før indsættelse af ny so. De to besætningsejere, som havde kassestier med hævbare farebøjler, havde begge et ønske om en højere fravænningsvægt. For at opnå en højere fravænningsvægt kunne stierne indrettes med mulighed for løsdrift enten i hele diegivningsperioden eller i en del af diegivningsperioden. En sti til en løsgående diegivende so kræver dog et større stiareal, end der er til rådighed i kassestien, når der også skal være plads til en foderautomat og til at grisene kan få den ønskede opholdstid efter fravænning. For at få en ensartet varmefordeling og for bedre at kunne styre temperatur og luftfugtighed i perioden efter fravænning vil det være nødvendigt, at der er etableret rumvarme i staldsektionerne. Etablering af rumvarme i stedet for at basere varmeforsyningen på elvarmeblæsere vil sandsynligvis også kunne reducere de løbende varmeomkostninger. Etablering af en drænrende langs stisiden modsat krybben eller en anden gulvprofil, fx et fuldperforeret gulv, vil kunne begrænse fugt- og svineriproblemerne i stien. Der var overordnet tilfredshed med fodertildelingen i de to besætninger med kassestier, hvor der var separat foderautomat/krybbe til de fravænnede grise. Anvendelse af en kombiautomat, som skal betjene såvel so som grise, kan være problematisk, da det er vanskeligt at tilpasse automaten til både at tilgodese so og fravænnede grise. Kompromiset går oftest mest ud over smågrisene. I denne erfaringsindsamling blev det observeret, at foderet dannede bro i de anvendte kombiautomater i besætning 3 ved tildeling af energirigt fravænningsfoder med indhold af mælkepulver og/eller fiskemel. Desuden fungerede vandforsyningen i foderautomaten ikke optimalt. Den var ofte lukket, da det gav anledning til foderspild og øget behov for rengøring af 15

16 krybben, hvis den var åben. Ud over vandforsyningen i foderautomaten var der en drikkekop i stien. Der bør designes en ny foderautomat, som kan betjene både so og grise. Videncenter for Svineproduktion er i samarbejde med et par firmaer gået i gang med denne videreudvikling. Indgangslågerne til stien bør kunne åbne begge veje, for at gøre flytningen af dyr ind og ud af stien lettere. Dette gælder især i stier til løsgående søer og med traditionelle indgangslåger. I de mindre kassestier, hvor hele stiens bagvæg kunne åbnes, var der ikke samme behov. Konklusion Erfaringsindsamlingen viste, at der var et potentiale for en høj tilvækst, når grisene blev fravænnet i farestien. Smågrisenes korrigerede tilvækst fra 7 til 30 kg var 458 gram/dag i den ene besætning og 543 gram/dag i den anden besætning. I sidstnævnte besætning kan tilvæksten efter fravænning have været højere i de stier, som indgik i opgørelsen end i de øvrige stier, idet kun stier, hvor der ikke var døde eller udtagne grise, er medtaget. Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen i 2013 [3] viste en gennemsnitlig daglig tilvækst på 441 gram i vægtintervallet 7-30 kg. Det var desværre ikke muligt at etablere traditionelle smågrisestier i besætningerne og anvende disse som kontrolstier. Dette ville have givet et mere reelt sammenligningsgrundlag. Besætningsejerne havde primært valgt fravænning i farestien for at skabe arbejdslettelse i form af mindre flytning af grise og vask af stier. Desuden var der også et ønske om at belaste grisene mindre ved at lade dem blive i de stier, hvor de var født. Der var en forventning om derved at opnå en bedre sundhed hos grisene. Vurderet ud fra dødeligheden og besætningsejernes egen opfattelse var sundheden i smågrisestalden i de tre besætninger bedre end generelt i smågriseproduktionen. Dødeligheden efter fravænning var i to af de tre besætninger lavere end landsgennemsnittet for produktivitet i Dødeligheden efter fravænning i de tre besætninger var henholdsvis 2,5 %, 3,0 % og 1,7 %. Dødeligheden for smågrise var 2,9 % i P-kontrollens landsgennemsnit i Der var stor variation i tidforbruget til vask af stierne. Det svingede fra cirka 6 minutter pr. sti i besætning 3 og til cirka 12 minutter i besætning 2. Dette til trods for at stierne i besætning 3 var større end i besætning 2. Til gengæld var der ikke en farebøjle i stierne i besætning 3, men der var liggevæg langs den ene stiside og inventar foran hulen. Fælles for de tre besætninger var, at hvis der forekom svineri i stierne, var det ofte langs stisiden modsat hulen. Det er derfor i det område af stien, der skal sættes ind, hvis der skal gøres noget for at forhindre svineri i stierne. Besværet med håndtering af farebøjlerne og et ønske om højere fravænningsvægt ved at have løsgående søer i farestalden betyder, at det vil være mest relevant at videreudvikle stien til løsgående 16

17 søer. Her ligger udfordringen primært i at få udviklet en foderforsyning, som kan betjene både so og fravænnede grise. Referencer [1] Jensen, T., Christiansen, M.G., Damsted, E., Hansen, L.U., Holm, M., Bækbo, P., Busch, M.E. Jacobsen, S. (2011): Vurdering af fremtidens produktionssystemer til svin. Rapport nr. 38. Videncenter for Svineproduktion. [2] Udesen, F.K. (2004): Nye produktionssystemer fravænning i farestien. Notat nr Landsudvalget for Svin. [3] Vinther, J. (2014): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Erik Bach og Ernst Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: U //LBP// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Studietur til Letland

Studietur til Letland Studietur til Letland Ekspertgruppen Vækstmanagement var på studietur til Letland den 21 22. maj 2015 Deltagerliste: Marianne Christiansen, Svinerådgivning Herning Caroline Kold Simonsen, LandboNord Bjarne

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

FRAVÆNNING I FARESTIEN, UDVIKLING AF STI OG FODRINGSUDSTYR

FRAVÆNNING I FARESTIEN, UDVIKLING AF STI OG FODRINGSUDSTYR Støttet af: FRAVÆNNING I FARESTIEN, UDVIKLING AF STI OG FODRINGSUDSTYR ERFARING NR. 1611 En faresti til løsgående so er testet som smågrisesti og der er udviklet fodringsudstyr, som kan anvendes til både

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21.

FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21. FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21. Oktober 2015 HVORFOR FRAVÆNNE I FARESTIEN? Udnytte grisenes vækstpotentiale

Læs mere

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed.

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed. Nordic Stald Kemi Mastertop P 618. Hurtighærdende epoxyprodukt. Kræver certifikat at montere. Dyr kan indsættes i stien efter cirka et døgn. Hærdning tager længere tid ved lave temperaturer. Opfyld 2015-lovgivning

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere