Tillæg nr. 1 til Københavns Kommuneplan 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg nr. 1 til Københavns Kommuneplan 2009"

Transkript

1 Tillæg nr. 1 til Københavns Kommuneplan 2009 I henhold til 23 c i lov om planlægning (LBK nr af 20. oktober 2008) ændres rammer for lokalplanlægningen for bydelen Østerbro som følger: Ændringer af rammerne: S3* - Marmormolen tilføjes: Der kan opføres ét højhus i overensstemmelse med VVM-redegørelsen herfor. S3* - ved Langeliniespidsen tilføjes: Der kan opføres ét højhus med tilhørende gang- og cykelstiforbindelse via Marmormolen til Nordhavn Station i overensstemmelse med VVM-redegørelsen herfor. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 10. december 2009 Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Januar 2010

2

3

4 Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Byudvikling af havnearealer. Marmormolen i midten, spidsen af Langelinie nederst til højre.

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 IKKE TEKNISK RESUME Indledning og baggrund for miljøredegørelsen Steven Holl-projektet Marmormolen II Alternativer VVM og MPP i én og samme miljøvurdering Beskrivelse af projekt og lokalplanramme Projekt-området og visioner omkring projektet Lokalplanens del-elementer Tekniske specifikationer Faser og tidsplan Anlægsfasen Driftsfasen Affald Nedbrydningsfasen Planforhold og proces Lovgrundlag Plangrundlag Proces Idéer, synspunkter og forslag fra offentligheden Problemstilling og metode Sammenfatning af indkomne ideer og forslag Alternativer herunder nul-alternativet Status Quo / nul-alternativet Andre alternativer Forhold til naboer Trafik Besejling Støj og vibrationer Luftforurening til området fra nuværende store kilder Risikopåvirkning fra omgivelserne Forholdet til luftfarten Byrum, havnefront og landskab Visualisering - byrum, havnefront og landskab Skyggeeffekt Vindforhold Virkninger på miljøet Vand Jord og havbund Affald Luft Anvendelse af naturlige råstoffer Natur flora og fauna Øvrige miljøforhold Klima Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 5 af 143

7 9.2 Friluftsliv og turisme Kulturhistorie og arkæologi Socioøkonomiske effekter og befolkningens sundhed Overvågning og afværgeforanstaltninger Generelle hensyn og retningslinier Foranstaltninger før anlægsfasen Foranstaltninger i anlægsfasen Foranstaltninger i driftsfasen Manglende viden Referencer Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 6 af 143

8 0 IKKE TEKNISK RESUME Det ikke-tekniske resume indeholder en kortfattet gennemgang og vurdering af de miljøpåvirkninger, der er belyst i miljøredegørelsen for Marmormolen og spidsen af Langelinie. Miljøredegørelsen behandler både et konkret projektforslag og lokalplanen som helhed. Baggrund Det konkrete projektforslag omfatter to kontorhøjhuse på 98 meter og 113 meter på henholdsvis Marmormolen og på spidsen af Langelinie. Husene er forbundet med en gang- og cykelbro over indsejlingen til Mellembassinet i 65 meters højde. Hvert hus vil indeholde ca arbejdspladser. Dette projektforslag betegnes Steven Holl-projektet efter den amerikanske arkitekt, som har tegnet det. Figur 0-1 Steven Holl-projektet, fra søsiden. Tv: Langelinie og th: Marmormolen Forslaget til lokalplan går i sin helhed ud på at opføre en helt ny bydel på Marmormolen og den nordlige spids af Langelinie. Forslaget betegnes Marmormolen II. Navnet henviser til, at dette er anden generation af lokalplaner for de omhandlede arealer på begge moler. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 7 af 143

9 Figur 0-2 Lokalplanområdet for Marmormolen II Figur 0-3 Funktionsfordeling for Marmormolen II Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 8 af 143

10 Forslaget til lokalplan, Marmormolen II har følgende delelementer: Steven Holl-projektet Regionalt hovedsæde til FN kontorer med ca arbejdspladser Båndformet erhvervsbyggeri (kontor og service) langs Mellembassinet Boligkvarter på den nordlige del af Marmormolen ca. 300 boliger Højhushotel ved Nordhavn Station med ca. 650 værelser, kursus og konferencefaciliteter En kontorbygning på Marmormolen foran Steven Holl tårnet på Marmormolen. Den oprindelige lods- og karantænestation, som bevares foran kontorbygningen, ligeledes til kontorformål Park på spidsen af Marmormolen, og stier, promenader etc. som binder området sammen og åbner havnefronten for offentligheden Det samlede etageareal, der ventes opført, er op til ca m 2. Fuldt udbygget vil lokalplanområdet komme til at rumme ca arbejdspladser, 300 boliger, et hotel med ca. 650 værelser og konferencefaciliteter, turistattraktioner i form af selve lokaliteten og historien samt offentligt tilgængelige friarealer. Københavns Kommune har truffet afgørelse om, at Steven Holl-projektet skal vurderes efter reglerne om VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet), da anlægget kan påvirke miljøet med visuelle gener. Vurderingen er foretaget på baggrund af, at der er lagt op til at højhusene, samlet bliver et markant varetegn ved indsejlingen til Københavns havn. De øvrige delelementer er behandlet indenfor lokalplanens rammer. Lokalplanen er omfattet af lov om MPP (Miljøvurdering af Planer og Programmer). De to regelsæt stiller langt hen ad vejen samme krav til vurdering af miljøforholdene. Det er en beskrivelse af projektet/planerne og de væsentligste alternativer, beskrivelse af eksisterende miljøforhold, samt projektets påvirkninger af landskab (byrum), befolkning, plante- og dyreliv, kulturarv og andre påvirkninger samt afværgeforanstaltninger. Vurderingen skal omfatte både anlægs-, drifts- og nedbrydningsfasen. MPP-reglerne stiller derudover krav om forslag til overvågningsprogram. Vurderingerne er foretaget på det fremlagte projekt og den fremlagte lokalplan. Der er i redegørelsen belyst et nul-alternativ, dvs. den situation hvor plan og projekt ikke gennemføres. Såfremt lokalplanen ikke vedtages, vil de nuværende lokalplaner gælde. Ifølge disse kan anvendelsen som havne- og pakhusområde fortsætte på Marmormolen. På Langelinie kan opføres et byggeri, der er mindre end det foreslåede kontortårn, som er Langelinie-delen af Steven Holl-projektet. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 9 af 143

11 Figur 0-4 Nuværende forhold i Københavns Havn med Marmormolen og Langelinie spidsen i forgrunden Gennem 2008 er der udarbejdet en masterplan for Marmormolen II, som i dag er videreført i lokalplanforslaget. Grundlaget for Steven Holl-projektet er en international arkitektkonkurrence, afholdt i 2008 baseret på idéerne fra masterplanen. Gennem 2008 og 2009 har disse planer været offentliggjort, og der er indhentet synspunkter og ideer fra myndigheder og fra offentligheden, som indgår i planerne og i denne redegørelse. Miljøredegørelsen er baseret på planernes stade ved begyndelsen af Vurderingen fokuseres omkring emner som vist i overskrifterne nedenfor. Projektets virkninger vurderes dels under anlægsfasen, som vil forløbe i etaper over en ca. 10 års periode, dels i driftsfasen, som er levetiden for bygninger i den nye bydel, dvs. 100 år eller mere. Trafik Byggemodning og byggeri vil generere en del tung trafik på vejnettet især på Kalkbrænderihavnsgade og Langelinie Allé. Det vil kunne være udtalt i tidsbegrænsede spidsbelastningsperioder. Generelt vil belastningen af vejnettet med tunge køretøjer være ret beskeden i sammenligning med den eksisterende trafik og med den tunge trafik fra andre anlægsprojekter f. eks. Cityringen, eller Nordhavnsprojektet. Det anbefales, at transporter løbende koordineres med andre byggeprojekter, mht. timing og rutevalg. Det vurderes, at dette kan gennemføres således at anlægstrafikken afvikles på en acceptabel måde. Påvirkningerne fra støj og luftforurening fra anlægstrafik vil være marginale. I driftsfasen vil den daglige trafik betjene områdets arbejdspladser, boliger, hotel, turistattraktioner, og offentligt tilgængelige friarealer i området. Denne trafik ventes at fordele sig i overensstemmelse med målsætningen med 1/3 til henholdsvis biler, cykler og gående og kollektive trafikanter. Der ventes beskedne forøgelser af biltrafikken på vejnettet og trafikken vurderes generelt at Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 10 af 143

12 kunne forløbe tilfredsstillende. Blandt de anbefalede foranstaltninger for afviklingen af biltrafikken, er en udformning med ekstra svingbaner for krydset mellem Kalkbrænderihavnsgade og Marmorvej samt dynamisk lysregulering i krydset. Adgang for de lette trafikanter til Marmormolen vil ske ved en sikker krydsning af Kalkbrænderihavnsgade, eks. lyssignal, og ad separate stier og promenader i området samt gennem Steven Holl-projektet. Der vil altså være passage for lette trafikanter gennem lokalplanområdet, fra Nordhavn til Langelinie. Adgang til Langelinie sker ad de færdselsforbindelser, der er i dag, dvs. veje, cykelstier og fortove langs Indiakaj og Langelinie Allé. Besejling Anlægsaktiviteterne vil indebære etablering af oplagsplads og skurby på pramme på vandarealerne. Dette ventes at kunne gennemføres uden at det indvirker på besejlingsforholdene. En del tidsbegrænsede konstruktionsaktiviteter vil skulle koordineres med færgefarten. Besejlingsforholdene under de oversigts- og vindforhold, der vil blive omkring Steven Holl-projektet, er undersøgt via computer-simulering. På den måde er forholdene på kommandobroen for de forskellige færger testet af de kaptajner, der sejler på stedet i dag. Konklusionen er at det er muligt at anløbe havnen under de samme forhold som i dag. Det anbefales, at hjørnet ved Marmormolen udfor Steven Holl Tårnet affendres, eller der etableres en såkaldt Duc Albe. Støj og vibrationer Der er gennemført en systematisk screening af støjkilder og påvirkningerne fra støj og vibrationer, både for anlægsaktiviteterne og i driftsfasen. I den forbindelse er der foretaget vurderinger af både støj fra lokalplanområdet til omgivelserne og støj fra omgivelserne til den nye bydels boliger, arbejdspladser og friarealer. De beregnede støjforhold er sammenholdt med de vejledende grænseværdier i lovgivningen. Konklusionen er, generelt, at man via detailprojekteringen uden problemer kan sikre at støjforhold vil holde sig indenfor de vejledende grænser. Blandt de særlige foranstaltninger, som kan udføres er: udarbejdelse af miljøledelsesplaner herunder jævnlig støj-overvågning af anlægsarbejder en højde på 27,5 meter på erhvervsbåndet der sikrer dæmpning af støjen fra færgeaktiviteter i Mellembassinet. støj-dæmpning ved åbningerne i erhvervsbåndet. bygningsmæssig støjisolering af erhvervsbåndet, samt hotellet, til sikring mod støjpåvirkning fra færgeaktiviteterne i Mellembassinet og trafikken på Kalkbrænderihavnsgade. Luftforurening fra omgivelserne til lokalplanområdet Omkring lokalplanområdet findes kilder til luftforurening, hvis indvirkning på luftkvaliteten kan være af betydning, når bygningshøjden bliver stor. Dette har særlig betydning for luftindtag, ventilation, åbne vinduer, altaner eller terrasser på tagene af de høje bygninger. Der er gennemført en screening af omgivelserne for kilder til luftforurening. Emissioner fra Svanemølleværket, Lynetten slamforbrænding, Amagerværket og Amagerforbrændingen er vurderet. Endvidere er bidrag fra DFDS Oslofærge, Polensfærgen og DFDS Ro-Ro skibe, når de ligger ved kajen i Mellembassinet blevet vurderet. Hertil kommer et vist baggrundsbidrag fra øvrige kilder i Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 11 af 143

13 København. Der er regnet på de gængse typer af luftforurening, NO 2, SO 2, CO og partikler. Beregningerne viser, at ved anvendelse af de aktuelle niveauer af NO 2 udledt fra de største punktkilder omkring Marmormolen og samtidig indregning af baggrundsniveauer, er EU s års- og time-grænseværdier for NO 2 overholdt på hele projektområdet og på facaderne af højhusene, fra terræn til øverste etage. Beregninger med OML-luftspredningsmodellen og de fastlagte forudsætninger bygger på de nuværende maksimalt tilladelige kildestyrker fra enkeltkilderne samt Luftvejledningens standardprocedurer. Dette viser, at det kan være problematisk at overholde B-værdierne i højder over ca m ved hotellet og omkring m ved de 2 tårne. Svanemølleværkets miljøgodkendelse for blok 7 forventes at skulle undergå en revision i Det er Miljøcenter Roskilde som myndighed på området. Det er, på tidspunktet for udarbejdelsen af miljøredegørelsen, for tidligt at vurdere konsekvenserne af revision. Det er en forudsætning for gennemførelse af byggeriet at emissionsvilkårene i Svanemølleværkets miljøgodkendelse ikke resulterer i overskridelser af B-værdigrænserne i hele bygningernes højde. Såfremt B-værdierne ikke kan overholdes, skal der træffes tekniske eller designmæssige afværgeforanstaltninger for de dele af bygningerne, hvor B-værdierne ikke kan overholdes. Ingen af de øvrige kilder i naboområderne eller de 3 færgetyper medfører overskridelser på projektområdet af NO 2, SO 2, CO eller partikler. Risiko-påvirkning fra omgivelserne Københavns Kommunes optegnelser over særlige risikovirksomheder viser at lokalplanområdet ligger udenfor sikkerhedsafstandene for de særlige risikovirksomheder. Beflyvning - Forhold til luftfarten Ifølge Statens Luftfartsvæsen er der ingen flyvesikkerhedsmæssige problemer forbundet med bygningen af højhusene. Landskabelige forhold og visuellepåvirkninger I forbindelse med miljøredegørelsen er der på ny foretaget en vurdering af byggeriernes virkning på byrum, havnefront og landskab. Vurderingen er sket på baggrund af gamle og nye beskrivelser af byrum og landskab langs Københavns Havn samt fornyede observationer på stedet. I anlægsfasen, der vil strække sig over ca. 10 år, vil billedet af byrum og havnefront blive præget af byggepladser, skurbyer, transport af materialer, etc. Den yderste spids af Langelinie vil skulle lukkes for offentligheden i perioder. Disse forandringer er dog alle midlertidige. Offentlig adgang til nordspidsen af Langelinie og de nuværende publikumsfaciliteter vil blive genetableret. Den samlede vurdering af påvirkningen i driftsfasen er vist på fotoobservationer fra 19 udvalgte punkter i København. Med computer-teknik er der indlagt visualisering af de planlagte bygninger. Højhusene, både i hotelkomplekset og kontorhøjhusene på molespidserne, vil kunne ses fra store dele af byen, havnen og Øresund. Indvirkningen på omgi- Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 12 af 143

14 velserne vil være markant, og vil sætte et tydeligt præg på de omliggende byog havneområder. De nye byrum vil blive karakterfulde og fremtræde med en stærk urban profil. Højhusene og den offentlige gang- og cykelbro 65 meter over Mellembassinet giver desuden attraktive muligheder for at beskue byen og vandet fra oven. Hotelkompleksets højhuse og kontorhøjhusene på molespidserne vil i udtryk og i materiale- og farvevalg fremstå meget forskellige, men vil samlet set give en visuel sammenhæng og identitet, der signalerer et nyt byområde, også når husene opleves på afstand. Skyggeeffekter Store bygninger kaster skygger. Der er foretaget en vurdering af skyggerne fra Steven Holl-projektet, hotellet samt de øvrige bygninger. Tidligt om morgenen ved jævndøgn og sommersolhverv kaster hotellet desuden skygge på boligkarreer i Østbanegade, ved Nordhavn Station. Skyggerne har dog flyttet sig fra boligerne omkring kl. 08(forårsjævndøgn) og kl. 09 (sommersolhverv) om morgenen. Dette vurderes at være acceptabelt. Skyggevirkninger fra højhusene er særdeles markante i området, således vil en stor del af det nye boligområde ligge i skygge fra hotelkompleksets højhuse ved vestsol. Derfor er der i lokalplanforslaget medtaget bestemmelser om bredden på hotelkompleksets højhuse. Der vil ved vestsol være betydelige skyggepåvirkninger på de rekreative arealer på Marmormolens spids fra FN-byggeriet. Det anbefales, at skyggeforhold skal medtages i den videre udvikling af dette byggeri. Skyggerne fra erhvervsbåndet vil ved sydsol falde mod boligbebyggelsen, men med den aktuelt skitserede afstand bebyggelserne imellem, tages der rimelig foranstaltninger imod gener fra dette forhold. Med de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes skyggevirkningerne at være acceptable. Vindtunneleffekt Store bygninger kan påvirke vindforhold i nærområdet og for eksempel skabe kraftigere vind og vindstød ved passage af åbninger, bygningshjørner osv. Der er derfor gennemført en vurdering af vindforholdene omkring det færdige byggeri ved afprøvning af en model af bydelen i en vindtunnel. Der er testet for de almindelige københavnske vindforhold. Konklusionen er, at man i de nye omgivelser vil opleve nogen vind. Generelt anbefales det at etablere afskærmning omkring udendørs café-områder og lignende. Dette dækker dels over, at den åbne havnefront er noget vindblæst i forvejen, dels over at bygningerne vil foranledige nogen kraftigere vind på visse udsatte steder. Vand Projektet indebærer ændringer i vandforbrug og afledning af regnvand og spildevand. Det fremtidige vandforbrug skal dække kontor- og erhvervsformål, hotel og boligformål. Der forventes ikke særligt vandforbrugende virksomheder i området. Det skønnes der vil være et vandforsyningsbehov af størrelsen 0,3 mio. m 3 per år. Dette udgør en meget lille del af vandforsyningen fra Københavns Energis normale kildepladser, som årligt er omkring 54 mio. m 3. Spildevand ledes til Lynetten renseanlæg. Mængden vil også udgøre en meget beskeden del af anlæggets nuværende belastning. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 13 af 143

15 Regnvand fra området kan i væsentligt omfang ledes til Københavns Havn efter det regelgrundlag som Københavns Kommune har om lokal afledning af regnvand. I forhold til i dag vil der blive udledt en mindre mængde, fordi der vil være flere grønne områder på arealet, som kan modtage regnvand. Grundvandsforholdene er karakteriseret ved den kystnære beliggenhed og at hele området tidligere har været havbund. Der kan være behov for midlertidige, men antagelig moderate, grundvandssænkninger i anlægsfasen. Området rummer ingen særlige vandindvindingsinteresser og ligger uden for de særlige områder, hvor der er restriktioner på grundvandssænkning af hensyn til middelalderbyens fundering. Vand fra grundvandssænkningen kan udledes til havnen, såfremt vandkvalitetskravene kan opfyldes. Dette skal undersøges i detailplanlægningen. Projektet ændrer også i mindre grad kaj-udformningen ved Marmormolen og dermed det marine miljø. Udvidelsen af kajanlæggene og molespidsen betyder, at der arealmæssigt vil ske en lille inddragelse af marine arealer i havnen. Der vil dog også blive etableret nye kanaler ved de 2 boligøer og rundt om FNbyen. Samlet vil projektet ikke eller kun temporært i anlægsfasen - virke forstyrrende på det marine miljø. Forurenet jord og havbund I anlægsperioden skal omkring m 3 jord opgraves fra kældre og kanaler. Der er samtidigt et behov for opfyldning til nye arealer og moleudvidelse af størrelsen m 3. Området på Langelinie-spidsen er stærkt forurenet på grund af et tidligere oliedepotanlæg. Det er sandsynligt, at hele jordmængden der opgraves herfra (ca m 3 ) skal anvises til jordrensning/deponering. På Marmormolen er kendskabet til mulige jordforureninger endnu sparsomt. Det vil derfor være nødvendigt med en detaljeret kortlægning og jordhåndteringsplan, som skal indgå som en integreret del af den videre planlægning af byggeriet. Af hensyn til transport, miljø og økonomi er det vigtigt at sigte på at opnå jordbalance dvs. at reducere behovet for bortkørsel mest muligt. Samlet vurderes jordforurening som en væsentlig miljømæssig problemstilling ved projektet, men det er muligt at afværge generne gennem sædvanlige foranstaltninger for håndtering af forurenet jord. Problemstillingen adskiller sig ikke fra andre store byggeprojekter i Københavnsområdet. Det vurderes, at havbunden omkring Marmormolen har tykke lagfølger af tidligere oprenset havneslam, som forventeligt indeholder en del forureningskomponenter herunder relativt høje niveauer af kviksølv. Som led i hele detailplanlægningen af jordhåndteringen på Marmormolen skal dette aspekt indgå i en samlet vurdering af håndteringen af forurenet jord og havbund. Affald De fleste af de nuværende bygninger og anlæg skal ryddes på Marmormolen. Byggeaffaldet udgør omkring tons hvoraf hovedparten er beton, asfalt, træ og tegl. Knap 90 % af byggematerialerne vil blive nedknust og kan genanvendes, mens 10 % skal køres til forbrænding. Denne fordeling svarer til erfaringerne fra andre byggerier, der producerer byggeaffald i Københavnsområdet. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 14 af 143

16 Med den forventede fordeling på erhverv og kontor samt bolig skønnes den fremtidige affaldsmængde at være under 1 % af affaldsmængden, der årligt produceres i København. Det er målet i København at fremme særlige indsatsområder til bæredygtig håndtering af affald og affaldsforebyggelse, herunder mere genbrug, øget sortering og innovative affaldsløsninger. Et nybyggeri som Marmormolen har gode forudsætninger for at indarbejde intentionerne. Luftforurening fra området I anlægsfasen kan der forekomme bidrag til luftforurening i nærområdet fra entreprenørmateriel, støv fra aktiviteter på byggepladsen og ved transport af byggematerialer og jord til og fra byggepladsen. Ud fra overslag over anlægsfasens samlede emissioner af NO x og partikler er det imidlertid vurderet at projektet ikke vil give anledning til væsentlige mer-koncentrationer i de omkringliggende boligområder. Det skyldes afstanden hertil, banedæmningen og de gode spredningsforhold i området. For at reducere støvgener skal der gennemføres støvdæmpende foranstaltninger. I driftsfasen vil luftforureningen komme fra mer-trafik i området. Dette vurderes at udgøre omkring 0,1 % af belastningen i regionen. Derudover vil der være luftafkast fra parkeringshuse, restauranter, og almindelig rumventilation mv. men dette vurderes ikke at ville skabe nævneværdige luftforureningsproblemer. Det største bidrag til luftemissioner vil være fra indirekte kilder, nemlig til energifremstilling af el og til opvarmning af bygningerne når dette produceres på konventionelle kraft-varmeværker. Her er det afgørende at bygningerne udformes som lavenergibyggeri, således at energibehovet minimeres, samt at der regionalt satses på vedvarende energikilder. Anvendelsen af naturlige råstoffer Råstofforbruget er koncentreret til byggefasen og vil derefter forekomme løbende til vedligeholdelse af bygningsmassen og udskiftning af installationer. Med et byggeri på knap 0,2 mio. bruttoetagemeter fordelt over ca. 10 år udgør byggeriet under 0,2 % af det samlede byggeri, der årligt forekommer i Danmark. Marmormolen udgør derfor en meget beskeden del af den samlede årlige byggeaktivitet i Danmark og der forventes ikke et forbrug af råstoffer i mængder eller oprindelse, der er særligt miljømæssigt problematiske eller adskiller sig fra andre byggerier. Natur, flora og fauna I dag er naturgrundlaget på stedet karakteriseret ved totalt fravær af et grønt islæt på stedet. Afstanden til internationale naturbeskyttelsesområder er mere end 7 km. Når området er færdigbygget, vil der være mulighed for at fremme bynatur i området og samtidig understøtte de rekreative elementer. Et særligt aspekt ved det høje byggeri som er atypisk for det Storkøbenhavnske område er mulige kollisioner mellem bygninger og fugle. Kollisioner kan ske både om natten og om dagen, men årsagerne er forskellige. I dagslys flyver fuglene mod ruderne, fordi omgivelserne spejler sig i glasfacaderne, eller fordi fuglene kan se igennem bygningen. Om natten sker kollisionerne, fordi nattrækkende fugle tiltrækkes af lys. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 15 af 143

17 Øresundskysten har et stort fugletræk forår og efterår, idet én af hovedtrækruterne (måske den vigtigste) mellem Skandinavien det øvrige Europa går gennem Østsjælland/Københavnsområdet. Der foreligger ingen danske erfaringer med lignende projekter og omfanget af det potentielle problem kan ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag. Baseret på udenlandske erfaringer og guidelines kan der udstikkes en række anbefalinger til at reducere kollisionsrisikoen. Det omfatter anvendelse af facadebeklædning med lav refleksion, og at øge facadernes uensartethed. De drejede etageelementer i Steven Holl-projektet vurderes at tilgodese dette aspekt. I driftsfasen anbefales at anvende en belysningspraksis både indvendig og udvendig, der minimerer kollisionsrisikoen, især i nætter med nedsat sigtbarhed i fuglenes trækperioder. Klima Københavns Kommune arbejder intensivt med at konkretisere sin klimavision, som bl.a. indebærer at CO 2 -udledninger skal reduceres med 20 % inden Projektets klimaudfordringer kan anskues ud fra en mulig klimatilpasning og mulig klimapåvirkning. I denne sammenhæng forstås tilpasning som projektets design og konstruktion, der skal tage højde for klimaændringer, som kan have konsekvenser for projektet, f.eks. højere vandstand, mere intensive nedbørhændelser eller kraftigere vind. Fremtidssikrede designforudsætninger skal derfor indarbejdes i grundlaget for projektet ud fra ajourførte byggenormer, og byggeregulativer mm. Dette emne er ikke yderligere behandlet i miljøredegørelsen. Ved projektets klimapåvirkninger forstås de globale påvirkninger som følge af projektets gennemførelse. Årsagssammenhængen er primært udledning af drivhusgassen CO 2, som sker både i anlægsfasen og i driftsfasen. Den altovervejende CO 2 -emission i anlægsfasen skyldes fremstilling af materialer især beton. Det årlige gennemsnit over anlægsperioden skønnes til tons CO 2 såfremt anlægsperioden strækker sig over ca. 10 år. Dette svarer til omkring 0,2 % af den nuværende CO 2 -emission i Københavns Kommune (2005 data). I driftsfasen skønnes de årlige udledning - med udgangspunkt i de valgte forudsætninger - at være tons CO 2 og udgør derfor omkring 0,5 % af den nuværende CO 2 -emission i Københavns Kommune. Det vil med sikkerhed være muligt at nedbringe CO 2 -emissionen betydeligt i forhold hertil og antagelig væsentlig mere end 20 %. Dette vil dels kunne opnås ved energibesparende foranstaltninger, men vil også afhænge af den fremtidig energiproduktion herunder fremtidig fordeling mellem fossile og vedvarende energikilder. Samlet vurderes det, at projektet giver et nettobidrag med CO 2, både i anlægsfasen og i driftsfasen. Størrelsen er usikkert bestemt, men formodes at være omkring 0,2 % i anlægsfasen og mindre end 0,5 % i driftsfasen i forhold til den nuværende årlige CO 2 -emission fra Københavns Kommune Friluftsliv og turisme Siden 1800-tallet har Langelinie været et udflugtsmål for københavnerne og det typiske anløbssted for store krydstogtskibe, orlovsfartøjer, skoleskibe og andre spektakulære fartøjer. Her er iskiosk og pølsebod og det bevaringsværdige fyr fra Strækningens betydning for turister og for turisterhvervet illustreres af, at der i 2007 anløb 280 skibe med ca passagerer. Vest- Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 16 af 143

18 siden af Langelinie henligger som en ubebygget byggegrund og Marmormolen anvendes som havne- og lagerplads, uden offentlig adgang. I anlægsfasen vil der skulle opretholdes eller etableres afspærring omkring byggepladser, inklusive de offentlige friarealer på nordspidsen af Langelinie. Dette er dog midlertidigt og forskellige erstatningsfaciliteter kan etableres udenfor disse, f.eks. sydligere på Langelinie. Det bør desuden overvejes at formidle projektet og den fremadskridende konstruktion via opslag, udsigtsplatforme, fremvisninger. I driftsfasen vil det færdige anlæg indeholde markante forbedringer i adgang og tilgængelighed, hvad der i sig selv begunstiger friluftsliv og turisme. I forhold til nærområdet (Østerbro) vil Marmormolen II forbedre områdets rekreative værdier betydeligt via adgang og tilgængelighed til området, promenader langs kajer udsigter osv. Adgangen via højhusene og gang- og cykelbroen over indsejlingen vil være et stort aktiv i denne henseende. Hertil kommer faciliteter og attraktioner, som følger med. De nuværende publikumsfaciliteter på Langelinie vil blive genetableret i området. Kulturhistorie og arkæologi Kulturhistorien i tilknytning til lokalplanområdet afspejles i naboskabet med Trekroner, indsejlingen til Københavns Havn, og de omgivende havneanlæg for Københavns Frihavn. Frihavnen blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, og var på den tid et af verdens ypperste anlæg af sin art. Havneanlægget vidner om dette kapitel i dansk industrihistorie, og dansk ingeniørkunst. Langelinies opdeling i en havne-kaj ud mod Mellembassinet og en såkaldt honnør-kaj mod ud Kronløbet og Øresund er fra Frihavnens tid. Mellem de to kajer ligger den fredede gang- og cykelsti. Promenaden blev anlagt sammen med Frihavnen for at erstatte den strandpromenade, der før havneanlægget havde strakt sig fra Nordre Toldbod, Kastellets voldgrav og videre langs den åbne strand til Svanemøllebugten. Det vurderes, at de fysiske skader som anlægsarbejdet kan tilføre de kulturhistoriske værdier vil være relativt beskedne. Der lægges her vægt på, at Lodsog karantænestationen bevares med et udsyn over vand. Udvidelsen af Marmormolen vil dog slette den kulturhistorie, der er knyttet til udformningen og kajkanten i Nordbassinet. Ligesom den sidste del af marmorforretningen vil blive fjernet. Lokalplanen forudsætter at det eksisterende bolværk af granit, der demonteres, genanvendes i området. Københavns Bymuseum har ikke kendskab til arkæologiske fund i projektområdet. I Nationalmuseets database findes dog et fund med usikker placering i Frihavnen, inden for det berørte område. Fra Nordhavnsarealet har man en række arkæologiske fund, blandt andet skibsvrag og skibsdele, samt flere fund fra såvel jægerstenalder som bondestenalder. Det anbefales derfor, at man inkluderer arkæologisk kyndig tilstedeværelse i forbindelse med gravearbejder og at det overvejes at rekonstruere kajer efter koncepter, der harmonerer med den originale Frihavn. Den forøgede offentlige adgang og de udsigter, som projektet vil skabe kan desuden udmøntes i en formidling af både projektet og kulturhistorien på stedet. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 17 af 143

19 Socio-økonomiske effekter og befolkningens sundhed Ved socioøkonomi forstås grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv. De socio-økonomiske virkninger skal opfattes som de videre afledte virkninger af projektets miljøvirkninger. Der er tale om virkninger i andet led, idet første led er selve miljøvirkningerne. Betydningen på befolkningens sundhed er ligeledes en afledt effekt og kan vurderes på baggrund af de allerede undersøgte forhold. Det vurderes, at der ikke er sociokønomiske effekter af miljøpåvirkningerne eller væsentlig virkning på befolkningens sundhed. Området åbnes for offentligheden og via sine friarealer giver det et mere positivt bidrag til menneskers livskvalitet. København Kommunes sammenfattende vurdering Miljøredegørelsen viser at der vil være en række påvirkninger på miljøet, men de vurderes til at være acceptable med de angivne afværgeforanstaltninger. Københavns Kommunen finder at følgende på miljøpåvirkninger er de væsentligste. Visuelle påvirkninger. Højhusene, både i hotelkomplekset og kontorhøjhusene på molespidserne, vil kunne ses fra store dele af byen, havnen og Øresund. Indvirkningen på omgivelserne vil være markant, og vil sætte et tydeligt præg på de omliggende by- og havneområder. Hotelkompleksets højhuse og kontorhøjhusene på molespidserne vil i udtryk og i materiale- og farvevalg fremstå meget forskellige, men vil samlet set give en visuel sammenhæng og identitet, der signalerer et nyt byområde, også når husene opleves på afstand. Skyggepåvirkninger på boligområdet i lokalplanen. En stor del af det nye boligområde ligger i skygge fra hotelkompleksets højhuse ved vestsol. Derfor er der i lokalplanforslaget medtaget bestemmelser om bredden på hotelkompleksets højhuse. Miljøpåvirkning fra Svanemølleværkets røgfane. Det er en forudsætning for gennemførelse af byggeriet at emissionsvilkårene i Svanemølleværkets miljøgodkendelse ikke resulterer i overskridelser af B-værdigrænserne i hele bygningernes højde. Såfremt B-værdierne ikke kan overholdes, skal der træffes tekniske eller designmæssige afværgeforanstaltninger for de dele af bygningerne hvor B-værdierne ikke kan overholdes. Miljøredegørelsen indeholder en oversigt over mangler og usikker viden. De beskrevne mangler vurderes ikke at være af så væsentlig karakter at de vil medføre markante ændringer i den overordnede konklusion af miljøredegørelsen. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 18 af 143

20 1 Indledning og baggrund for miljøredegørelsen Denne redegørelse indeholder miljøvurderingerne for Steven Holl-projektet, der består af to højhuse ved Københavns Havn, forbundet med en gangbro over indsejlingen. De to huse foreslås opført på Marmormolen og den nordlige spids af Langelinie. Forslag til Københavns Kommunes Lokalplan Marmormolen II for etablering af en ny bydel ved Københavns havn, på hele Marmormolen og den nordlige spids af Langelinie. 1.1 Steven Holl-projektet Projektet er tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Det var det vindende forslag i en international arkitektkonkurrence om udformning af et byggeri ved havneindsejlingen, der kan blive et vartegn for byen. De to huse vil blive hhv. 98 meter og 113 meter høje, medens gang- og cykelbroen over indsejlingen er placeret 65 meter over vandet, så at færger og krydstogtskibe vil kunne passere. Husene er til erhverv, hver med ca kontorarbejdspladser og tilhørende faciliteter. 1.2 Marmormolen II Lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af den masterplan for området, som var udarbejdet før arkitektkonkurrencen. Steven Holl-projektet er en integreret del af forslaget. Derudover har forslaget følgende delelementer, der alle er placeret på Marmormolen, mellem Nordhavn Station og havneindsejlingen jf. figur 0-3: Et regionalt hovedsæde til FN FN har henvendt sig til Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som ejer Marmormolen med ønsket om at samle sine regionale aktiviteter på ét sted. Forslaget har rammer for byggeri, der kan rumme kontorer, mødefaciliteter, svarende til ca arbejdspladser. Båndformet erhvervsbyggeri langs Mellembassinet Byggeri langs Marmormolens sydlige kant, generelt i en højde på op til 24m, men med mulighed for en højde op til 27,5 meter. Anvendelsen vil primært være til kontor og service. Erhvervsbåndet vil rumme ca. 940 arbejdspladser Boligkvarter ud til Nordbassinet Kvarteret vil ligge på den nordlige del af Marmormolen i alt ca. 300 boliger i huse med en højde på 3-6 etager, alle med udsigt til vandet eller kanal. Højhushotel ved Nordhavn Station Hotellet vil få en struktur med tre værelsestårne, på cirka 90, 80 og 70 m og rumme i alt ca. 650 værelser samt kursus og konferencefaciliteter. En mindre kontorbygning på Marmormolen Denne vil ligge foran Steven Holl tårnet på Marmormolen. Den oprindelige lods- og karantænestation Bygningen, som er bevaringsværdig, bevares foran kontorbygningen og skal ligeledes benyttes til kontorformål. Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Side 19 af 143

Marmormolen og spidsen af Langelinie

Marmormolen og spidsen af Langelinie Miljøredegørelse for Marmormolen og spidsen af Langelinie Byudvikling af havnearealer. Marmormolen i midten, spidsen af Langelinie nederst til højre. INDHOLDSFORTEGNELSE 0 IKKE TEKNISK RESUME... 7 1 Indledning

Læs mere

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 138 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. marts 2016 Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Miljøvurdering - screening

Miljøvurdering - screening Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

Bygherres kontaktperson og telefonnr. Anders Lyngby, Bygninger & Energi, mobil Bør undersøges. Ikke relevant

Bygherres kontaktperson og telefonnr. Anders Lyngby, Bygninger & Energi, mobil Bør undersøges. Ikke relevant Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Multikulturhus på Sønderborg Nordhavn Sønderborg Kommune Bygherres kontaktperson

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST UDKAST Miljøscreeningsskema Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 2016-03 Odsherred Kommune har i samarbejde med Lejerbo udarbejdet en plan for en boligbebyggelse på ejendommen teglværkskrogen

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 faktorer)

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 faktorer) screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 ) Herlev Kommune Dato Marts 2016 Projektbeskrivelse Udarbejdelse af tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2010 2019.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af asfalteret parkeringsplads på adressen Strandvejen 18-20, 7700 Thisted

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

SCREENINGSRAPPORT December 2014

SCREENINGSRAPPORT December 2014 Kultur, Miljø & Erhverv Dato: 12-12-2014 Sagsnr.: 14/22444 Dok nr.: 24 MILJØVURDERING AF LOKALPLAN nr. 82 OMRÅDE MELLEM NYGADE OG LAVGADE, AABENRAA SCREENINGSRAPPORT December 2014 Lokalplangrundlag og

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. august 2016 Lokalplan 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse April 2012 HVAD ER EN VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Klage over manglende VVM ifm. med "Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til kommuneplantilllæg

Klage over manglende VVM ifm. med Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til kommuneplantilllæg København d. 28. september, 2014 Byens Udvikling Njalsgade 13 Postboks 348 1503 København V Klage over manglende VVM ifm. med "Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til

Læs mere

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende

Læs mere

"Marmormolen II" Startredegørelse. Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan

Marmormolen II Startredegørelse. Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Marmormolen II" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Marmormolen II" 3D-illustration af Steven Holl Architects vinderforslag til to kontorhøjhuse

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Lokalplanens formål er, at give mulighed for etablering af ressourcecenter i de eksisterende bygninger på Ole Rømers vej 7-9 i Sengeløse.

Lokalplanens formål er, at give mulighed for etablering af ressourcecenter i de eksisterende bygninger på Ole Rømers vej 7-9 i Sengeløse. Screening for miljøvurdering Forslag til lokalplan nr. 7.32 for et område ved Ole Rømers vej 7-9 (tidligere Eslau) i Sengeløse samt forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby, Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf: 56402425 / 56402088 Mail: NRA@cowi.dk / MHJN@cowi.dk

Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby, Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf: 56402425 / 56402088 Mail: NRA@cowi.dk / MHJN@cowi.dk Bilag 5 Basis oplysninger Projekt beskrivelse (kan vedlægges) Tekst Nordea Ejendomme ønsker at etablere et nyt parkeringshus ved Hollandsvej i Lyngby. Byggeriet placeres ud til Hollandsvej, på de parkeringsarealer

Læs mere

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag.

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nordvand,

Læs mere

By og Landskab, september Kommuneplantillæg nr. 8 er vedtaget af Holbæk Kommune den 3. september 2014 og offentliggjort den 5. september 2014.

By og Landskab, september Kommuneplantillæg nr. 8 er vedtaget af Holbæk Kommune den 3. september 2014 og offentliggjort den 5. september 2014. By og Landskab, september 2014 Kommuneplantillæg nr. 8 er vedtaget af Holbæk Kommune den 3. september 2014 og offentliggjort den 5. september 2014. Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-25 - Boliger

Læs mere

Bilag 5. Basisoplysninger. Skovrejsning. Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Bilag 5. Basisoplysninger. Skovrejsning. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst Skovrejsning Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Etablering af delvis nedgravet betongylletank, indvendigt beklædt med HDPE-lining til opbevaring

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr.

Læs mere

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen Basis oplysninger Kommunes bemærkninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatperiode: fra den 1. marts 2010 til den 29. marts 2010 Frist for aflevering af idéer og forslag: den 29. marts 2010 Borgermøde: den 8. marts 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade 17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING

Læs mere

VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej

VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej Basis oplysninger Tekst Dok.nr. 126447/16 Projektbeskrivelse Dobbeltrettet cykelsti på 2,5 m bredde i åbent land, langs med Ringkøbing. Strækningen er ca. 3,0

Læs mere

Bilag 1 Basisoplysninger

Bilag 1 Basisoplysninger Bilag 1 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker at foretage en udskiftning af et tankanlæg i Radarhoved Skagen, nord for Skagen. Arbejdet med udskiftning

Læs mere

Screening for miljøvurdering

Screening for miljøvurdering Screening for miljøvurdering Forslag til kommuneplantillæg 27 og lokalplanforslag 10.09 og forslag til tillæg 3 til OSD redegørelsen. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lbk nr.

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II.

Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II. Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V København d. 3. september 2009. Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II. Københavns

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Udskiftning af eksisterende flagstang med en ny flagstang med integrerede antenner. Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Telenor A/S,

Læs mere

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. september 2014 Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere