I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde."

Transkript

1 Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere

2

3 Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende læger på Færøerne i en 3 måneders periode i vinteren 11/12. Der blev i alt registreret 344 tilfælde svarende til gennemsnitlig 25 tilfælde pr. deltagende læge. I 4 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Aktuelle data om diabetes i Danmark fra Diabetesforeningen I Danmark var personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. december 1. Det svarer til godt 5,2% af befolkningen og en fordobling af antallet af diabetikere på 1 år Type 1-diabetes udgør ca. 1% Type 1½-diabetes udgør ca. 1% (ofte tælles type 1½ med under type 2) Type 2-diabetes udgør ca. 8% Kvinder udgør 49% og mænd 51% af det totale antal med diabetes 1 Knap 29. danskere har diabetes 245. danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes 75. danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes) Flere end hver. dansker har diabetes I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes Antallet af diabetikere er fordoblet på 1 år Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen UOPDAGET DIABETES I 1999 var ca. 6% af personer med diabetes ikke diagnosticeret. Den reelle andel er formentligt lidt lavere i dag. Diabetesforeningens estimat er, at der er godt 245. uopdagede type 2-diabetikere i Danmark i 9, dvs. for hver erkendt type 2-diabetiker er der knap én uerkendt. PRÆDIABETES (FORSTADIET TIL TYPE 2-DIABETES) I 1999 havde ca. 17% af befolkningen prædiabetes - svarende til ca. 85. danskere. Diabetesforeningens estimat er, at 75. personer i Danmark i 1 har forstadier til diabetes. 3-% af prædiabetikere udvikler type 2- diabetes inden for 3,5 år. 3

4 ARVELIGHED Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med %, hvis én forælder har type 2-diabetes og med 8%, hvis begge forældre har sygdommen. DØDELIGHED Overdødeligheden er nu "blot" på 57% - i 1997 var den på 9%, hvilket betyder, at diabetikere i dag lever længere med deres sygdom. Der er dog markant kønsforskel. For kvinder med diabetes er overdødeligheden 52%, mens den for mænd med diabetes er den 61%. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14%) 4,5% har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden Der foregår i øjeblikket et betydeligt forskningsarbejde med at kortlægge DM2 på Færøerne, foreløbige resultater af dette arbejde vil blive fremlagt på opfølgningskurset. Vejledninger: Der er næppe en sygdom, der mere velbeskrevet end DM type 2, ligesom der er udarbejdet et utal af vejledninger nationalt og internationalt. En ny DSAMvejledning er på trapperne, men lader vente lidt på sig, den mest aktuelle vejledning i DK er således Guidelines for type 2-diabetes fra IFR april 11. I de nyere guidelines understreges det mere og mere, at DM 2 ikke kun er en endokrinologisk sygdom, men i lige så høj grad en cardiovaskulær sygdom. Aktuelle audit: Undersøgelsen blev foretaget som en traditionel audit, hvor de deltagende læger i registreringsperioden på ca. 3 måneder foretog en konsekutiv registrering af de af deres DM2 patienter, som indfandt sig i klinikken. Der blev spurgt om køn, kontaktart, hvornår sidste kontrol havde fundet sted, hvilke kliniske undersøgelser, der blev foretaget, lab. undersøgelser, risikofaktorer, diverse foranstaltninger, behandlingssted samt behandling. Antal registreringer pr. læge varierede fra 9 til 47 med et gennemsnit på 25. Rapportens indhold: De første sider viser resultaterne i skemaform, derefter bringes en række søjlediagrammer, der illustrerer de vigtigste resultater. Sidst i rapporten bringes et antal variationsdiagrammer, der viser variationen på udvalgte parametre mellem deltagerne. 4

5 SAMLIT RESULTAT - DIABETESAUDIT 11/12 Antal Procent KØN Mand ,3% Kvinde ,% Uoplyst 13 3,8% I alt 344 1,% KONTAKTART Årskontrol 63 18,3% Planlagt kontrol 4 59,3% Anden konsultation 74 21,5% Uoplyst 3,9% I alt 344 1,% FORRIGE KONTROL < 3 mdr ,% 3-6 mdr ,4% > 6 mdr. eller aldrig 33 9,6% Uoplyst 24 7,% I alt 344 1,% KLINISKE Blodtryk ,% UNDERSØGELSER Vægt ,8% Højde ,4% Fødder undersøgt ,% Ingen 6 1,7% Uoplyst 13 3,8% I alt ,6% LABORATORIEUNDERS ØGELSER HbA1c 28 81,4% LDL-kolesterol 278 8,8% Mikroalbuminuri 49 14,2% Uoplyst 47 13,7% I alt ,1% RISIKOFAKTORER/KO MPLIKATIONER Hypertension ,7% Rygning 53 15,4% Hyperkolesterolæmi ,7% Lavt aktivitetsniveau ,1% Problemfod 22 6,4% Tidligere blodprop i hjerte eller hjerne 32 9,3% Ingen af førnævnte 15 4,4% Uoplyst 21 6,1% I alt ,2% DIVERSE FORANSTALTNINGER Livsstilssamtale < 15 måneder ,5% Øjenlæge < 2 år ,2% Fodterapeut < 15 måneder ,% Ingen af førnævnte 27 7,8% Uoplyst 27 7,8% I alt ,3% BEHANDLINGSSTED Almen praksis ,1% Diabetesambulatorium 15 4,4% Begge steder 39 11,3% Uoplyst 18 5,2% I alt 344 1,% 5

6 Antal Procent DIABETESBEHANDLING Diætbehandling alene 54 15,7% Perorale antidiabetika 26 75,6% GLP-analog og DPP-4 hæmmere 35 1,2% Insulin 27 7,8% Uoplyst 19 5,5% I alt ,8% ANDEN BEHANDLING ACE/AT2-blokkere ,8% Andre antihypertensiva ,6% Statiner ,3% Magnyl/aspirin 17 31,1% Ingen af førnævnte 17 4,9% Uoplyst 22 6,4% I alt ,2% Undersøgelser Blodtryk Systolisk Diastolisk Vægt Højde HbA1c LDL-kol BMI N Valid Missing Mean 135,2 79,21 92,39 17,8 7,5 2,767 31,4 Median 132, 8, 91, 172, 6,9 2,5 31,2 Std. Deviation 16,4 1, 18,8 9,8 1,64 1,1457 5,5 Minimum ,2,8 1,6 Maximum ,6 6,3 53,8 Antal registreringer 6 Antal Deltager-ID 6

7 Hvor mange gange har lægen set den enkelte patient? Undersøgelsen omfatter 283 forskellige patienter. 48 patienter har besøgt lægen mere end en gang i perioden en enkelt patient har været hos lægen 7 gange på de 8 uger registreringen varede. Deltager ID 1 besøg 2 besøg 3 besøg 4 besøg 5 besøg 7 besøg I alt I alt

8 Der indgik betydeligt flere mænd (57%) end kvinder (39% ) i undersøgelsen. Kvinderne var gennemsnitlig lidt ældre end mændene Antal Alder og køn Alder mænd kvinder uoplyst % Patientens alder og køn Alder mænd kvinder 8

9 19% var årskontrol, 59% var planlagte kontroller. Mere end halvdelen var set indenfor de sidste 3 måneder, mens kun 1% ikke var set indenfor de sidste 6 måneder Kontaktart Anden konsultation 21% Kontaktart 3-6 mdr 32% Planlagt kontrol 59% Uoplyst 1% Årskontrol 19% < 3 m dr 51% Uoplys t 7% > 6 m dr eller aldrig 1% HbA1C i forhold til forrige kontrol 6 Procent af tilfælde 49, ,4 42,1 16,7 1,5 Årskontrol Anden kons. <7 7-9 >9 9

10 BT, højde og vægt udføres ved de fleste kontakter, medens fodundersøgelsen primært udføres ved årskontrollen. Kliniske undersøgelser d.d ,8 72, blodtryk højde vægt fødder undersøgt 1,7 3,8 Ingen Uoplyst Procent af tilfælde Kliniske undersøgelser d.d. i forhold til kontaktart 1 91,2 82,4 79,48,9 76,2 71, ,2 33,8 29,9 blodtryk højde vægt fødder undersøgt 5,4 8,1 1 3,4 Ingen Uoplyst Årakontrol Anden planlagt kontrol Anden kons. 1

11 HbA1c og kolesterol udføres hos næsten alle ved årskontrollen og hyppigt ved de øvrige kontroller, medens måling af mikroalbuminuri er sjældent forekommende ved alle kontroller. Laboratoriemålinger ,4 8,8 6 14,2 13,7 HbA1C LDL-kolesterol mikroalbumin Uoplyst/ingen Laboratoriemålinger Procent af tilfælde 92,1 92,1 81,9 83,3 7,3 63, ,9 16,2 12,3 8,1 3,2 HbA1C LDL-kolesterol mikroalbumin Uoplyst/ingen Årakontrol Anden planlagt kontrol Anden kons. 11

12 Det gennemsnitlige HbA1c niveau var uændret fra undersøgelsen i 4. Ca. halvdelen af patienterne havde HbA1c under 7. HbA1C 15 12,8 13,6 1 7,3 7,4 5 4,7 3, maximum minimum mean Antal patienter per HbA1c gruppe Antal <7% 7-9% >9% mænd kvinder uoplyst 12

13 Hypertension var den hyppigste risikofaktor og til stede hos 3/4 af alle patienterne. Hyperkolesterolæmi og lavt aktivitetsniveau blev registreret hos mere end halvdelen. Risikofaktorerne var i det væsentlige lige hyppige i de 3 HbA1c-grupper. Risikofaktorer/komplikationer ,7 6 51,7 56,1 15,4 Hypertension Rygning Hyperkol. Lavt aktivitetsniveau 6,4 Prbl. fod 9,3 Tidl. blpr. i hjerte eller hjerne 4,4 Ingen af førnævnte ,486 64,9 Risikofaktorer/komplikationer i forhold til HbA1c 21,6 14,316 55,757 54,1 7,3 62,16 Hypertension Rygning Hyperkol. Lavt aktivitetsniveau <7% 7-9% >9% 11,4 5,7 9 8,1 8 1,8 Prbl. fod Tidl. blpr. i hjerte eller hjerne 3,6 3 2,7 Ingen af førnævnte 13

14 Knapt 7% af de registrerede havde fået livsstilssamtale indenfor 15 måneder og ca. halvdelen havde være til øjenlæge indenfor 2år og til fodterapeut indenfor 15 måneder. Diverse foranstaltninger 8 69,5 6 53,2 48 7,8 Livsstilssamtale < 15 måneder Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 måneder Ingen af førnævnte Diverse foranstaltninger i forhold til HbA1c P rocent af registreringer 86,5 79, , ,9 43,2 37,8 5,7 5 5,4 Livsstilssamtale < 15 måneder Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 måneder Ingen af førnævnte <7% 7-9% >9% 14

15 Ca. 8% af patienterne blev alene kontrolleret i almen praksis, 4% i diabetesambulatoriet og 11 % begge steder. Kun få med lavt HbA1c gik i diabetesambulatoriet. Behandlingssted ,1 6 4,4 11,3 Almen praksis Diabetesambulatorium Begge steder Behandlingssted i forhold til HbA1c 1 8 P rocent af registreringer 86,4 75, ,5 1 5,4,7 Almen praksis Diabetesambulatorium Begge steder <7% 7-9% >9% 15

16 75% blev behandlet med perorale antidiabetika, 1% med GLP-analog/DPP-4 hæmmer og 8% med insulin. Jo højere HbA1c jo mere intensiv behandling. Antidiabetisk behandling 8 75,6 6 15,7 1,2 7,8 Diætbehandling alene Perorale antidiabetika GLP-analog og DPP-4 hæmmere Insulin Antidiabetisk behandling i forhold til HbA1c ,9 8 69,3 6 28,6 3 2,7 Diætbehandling alene Perorale antidiabetika 22 16, ,2 4,3 2,1 GLP-analog og DPP- 4 hæmmere Insulin <7% 7-9% >9% 16

17 Ca. 66% blev behandlet med ACE/AT2 hæmmere, samme fraktion med andre antihypertsiva og ligeledes 66% blev behandlet med statiner. Kun 33% blev behandlet med magnyl/aspirin. Patienter med højt HbA1c niveau blev behandlet mindre intensivt. Anden behandling ,8 61,6 66,3 31,1 4,9 ACE/AT2- blokkere Andre antihypertensiva Statiner Magnyl/ aspirin Ingen af førnævnte Anden behandling i forhold til HbA1c , ,8 51,4 59, ,3 ACE/AT2- blokkere Andre antihypertensiva 3,6 1 1,8 Statiner Magnyl/ aspirin Ingen af førnævnte <7% 7-9% >9% 17

18 Variationsdiagrammer Figurerne på denne side og de følgende illustrere hvor hyppigt forskellige parametre blev registreret af hver enkelt deltager. Vær opmærksom på, at resultaterne kan være udtryk for tilfældig variation specielt hos deltagere med et lille antal registreringer. Fødder undersøgt ,7 8 76,2 79,5 69,2 6 41,4 31,9 22, ,8 HbA1C målt ,3 86,7 1 84, ,3 76,2 1 81,8 77,8 6 57,7 46,2 22,

19 Variationsdiagrammer LDL-kolesterol målt Mikroalbuminuri (ratio > 2,5 indenfor 2 mdr.)

20 Variationsdiagrammer Forrige kontrol < 3 mdr Livsstilssamtale < 15 mdr

21 Variationsdiagrammer Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 mdr

22 Variationsdiagrammer Diætbehandling alene Perorale antidiabetika

23 Variationsdiagrammer GLP-analog og DPP-4 hæmmere Insulin

24 Variationsdiagrammer ACE/AT2-blokkere Andre antihypertensiva

25 Variationsdiagrammer Statiner Magnyl/aspirin

26 Baggrundsoplysninger 13 læger har udfyldt baggrundsskema. 7 mænd 5 kvinder 1 uoplyst. Lægernes alder varierer fra 36 til 74 år - mean 55,92. Antal år i praksis 1 til år - mean 18,54. 1 arbejder som faste læger 3 som vikarer. 11 som sololæger 2 som kompagniskab. Antal praksispersonale i alt (minus rengøring) Antal Procent 1 4 3, , , ,7 Total 13 1, 9 (69,2%) har sygeplejerske ansat. Varetager dit praksispersonale opgaver i forbindelse med udredning og kontrol af diabetes mellitus type 2? Antal Percent Ja, i stort omfang 3 23,1 Ja, i mindre omfang 6 46,2 Nej, slet ikke 4 3,8 Total 13 1, Hvis ja Hvilke opgaver varetager personalet 1 % 88,9 8 77,8 6 44,4 61,5 55,6 55,6 44,4 33,3 Blodprøvetagning Urin stiks BT kontrol Diætvejledning Sam tale om rygeophør Samtale om motion Samtale om alkohol Anden rådgivning 26

27 Vejledning Registreringsvejledning Diabetes type 2 i almen praksis, Færøerne 11/12 Du bedes i 3 måneder registrere alle patienter, der henvender sig i din konsultation, hvor henvendelsesårsagen er nydiagnosticeret eller kendt diabetes mellitus type 2. Registreringen starter mandag den 31. oktober 11 og afsluttes fredag den 27. januar 12. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver uge. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Kun den tilmeldte læge kan registrere oplysninger på skemaet. Fødselsdag Køn Kontaktart Forrige kontrol Kliniske undersøgelser d.d. Laboratorieundersøgelser Risikofaktorer/ komplikationer Diverse foranstaltninger Behandlingssted Diabetesbehandling Anden behandling Registrer dag, måned og år. Mand eller kvinde. Kun 1 kryds Hvorvidt det er årskontrol, anden planlagt kontrol eller anden konsultation. Kun 1 kryds Ved sidste kontrol foretaget inden for de sidste 3 måneder, i perioden 3-6 måneder eller det er mere end 6 måneder siden, den blev foretaget. 1, højst 4 felter udfyldes Blodtryk, vægt og højde angives med hele tal, hvorvidt fødder er undersøgt ved simpel afkrydsning. Felterne udfyldes, hvis værdi foreligger HBA1C angives i % med 1 decimal, hvis den foreligger inden for 3 måneder. LDL-kolesterol angives i mmol/l med 1 decimal, hvis den foreligger inden for 12 måneder. Mikroalbuminuri feltet udfyldes ikke, hvis mikroalbuminuri ikke er målt det seneste år, hvis målt og negativ. X hvis albumin/creatinin ratio: >2,5. 1, højst 6 kryds Hvorvidt patienten på et tidspunkt har fået diagnosticeret en hypertension, hvorvidt han aktuelt ryger, hvorvidt der på et tidspunkt er konstateret højt kolesterol, hvorvidt han/hun aktuelt har lavt aktivitetsniveau (mindre end ½ times motion dagligt), hvorvidt der er problemfod, og endeligt hvorvidt der tidligere har været blodprop i hjerte eller hjerne. 1, højst 3 kryds Hvorvidt der inden for de sidste 15 måneder er udført livsstilssamtale (grundig samtale om kost, rygning, alkohol og motion), hvorvidt patienten har været til øjenlæge inden for de sidste 2 år, og endeligt hvorvidt patienten har været til fodterapeut inden for de sidste 15 måneder. Kun 1 kryds Angiv hvor patienten aktuelt kontrolleres. 1, højst 3 kryds Angiv aktuelle behandling. 1, højs 4 kryds Angiv aktuelle behandling. Husk, at der skal være mindst 1 kryds i alle hovedgrupperne. 27

28 Registreringsskema 28

29

30

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Teambuilding i almen praksis

Teambuilding i almen praksis Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes Afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden Teambuilding i almen praksis

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

Januar 2012. Håndtering af NIP i CSO/Diabetes

Januar 2012. Håndtering af NIP i CSO/Diabetes Januar 2012 Håndtering af NIP i CSO/Diabetes Indhold Indledning... 3 Datadefinitioner... 3 NIP-inklusionskriterier... 3 Alder... 3 Diagnose... 4 Forløbet skal være aktivt på statusdatoen... 4 Statusdatoen...

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis 99% af konsultationssygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer 27% angiver

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling

Læs mere

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Folkesygdomme i almen praksis

Folkesygdomme i almen praksis Folkesygdomme i almen praksis Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering 24 Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Anders Munck Audit Projekt Odense,

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge.

Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge. Rapport nr. 3 Diskussion af sammenhængen mellem behandling, patientantal og ressourcer på sygehusene Diabetesforeningen skønner, at 125.000 danskere har diabetes. Knap 100.000 er registreret af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere