Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis"

Transkript

1 Klaringsrapport vedrørende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008

2 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 2/94 Indholdsfortegnelse FORORD...4 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER...6 INCIDENS... 6 ÆTIOLOGI... 7 ARV... 8 GEOGRAFISKE OG ETNISKE FORHOLD SOCIOØKONOMISKE FORHOLD TOBAKSRYGNING NYDELSESMIDLER FØDEEMNER ARBEJDSMILJØ OG IONISERENDE STRÅLING VÆGT OG MOTION RELATION TIL ANDRE SYGDOMME Pancreatitis Cystisk fibrose Diabetes mellitus Andre sygdomme KONKLUSION MOLEKYLÆRBIOLOGI SYMPTOMER OG KLINISKE FUND DIAGNOSTIK OG UDREDNING...17 DIAGNOSTIK Abdominal Ultralyd (UL), Computertomografi (CT), Magnetisk Resonans skanning (MR) Biopsi Endoskopisk retrograd cholangiopankreaticografi (ERCP) Perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) Endoskopisk Ultralyd (EUS) Laparoskopi (LAP) & Laparoskopisk Ultralydskanning (LUS) TNM-STAGING CT, MR, PET og UL...21 EUS LAP og LUS Intraoperativ ultralydsskanning VURDERING AF RESEKTABILITET CT, MR, PET, UL EUS LAP og LUS Re-evaluering efter downstaging KONKLUSION OG ANBEFALING PATOLOGISK ANATOMI PATOANATOMISK DEFINITION OG AFGRÆNSNING HISTOLOGISK KLASSIFIKATION Duktalt adenokarcinom Serøse cystiske neoplasier Mucinøse cystiske neoplasier (MCN) Intraduktale papillær-mucinøse neoplasier (IPMN) Acinærcellekarcinom Solid-pseudopapillær tumor PTNM-KLASSIFIKATION MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER... 32

3 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 3/94 4A. Finnålsaspirationscytologi (FNAC) B. Histologisk nålebiopsi C. Resektat SPECIALUNDERSØGELSER A. Immunhistokemiske undersøgelser B. Molekylærbiologiske undersøgelser KONKLUSION OG ANBEFALING TABEL 1: WHOS HISTOLOGISKE KLASSIFIKATION AF PANCREASTUMORER OG TILHØRENDE DANSKE KODNINGER. 42 KIRURGISK BEHANDLING...44 INTENDERET KURATIV RESEKTION Radikal pancreaticoduodenektomi (Whipples resektion) Total pancreatektomi Kirurgisk behandling af lokalavanceret tumor Omfang af lymfeknudedissektion Rekonstruktion Laparoskopisk pancreasresektion Lateral pancreasresektion Lokalresektion af papiltumor KOMPLIKATIONER OG BEHANDLING PRÆOPERATIV STENTNING AF OBSTRUEREDE GALDEVEJE OVERLEVELSE EFTER RADIKAL KIRURGI PALLIATIV KIRURGISK BEHANDLING KONKLUSION OG ANBEFALING ONKOLOGISK BEHANDLING...57 RESEKTABEL CP Anbefalinger IKKE-RESEKTABEL, LOKALT AVANCERET SYGDOM (LACP) Anbefalinger METASTASERENDE CP Anbefalinger OPFØLGNING EFTER KIRURGISK BEHANDLING FOR PANCREASCANCER...62 KONKLUSION OG ANBEFALING LITTERATUR...64 BILAG...82 BILAG 1 - TABEL 2: 470 PRIMÆRE PANCREASTUMORER REGISTRERET I NORDJYLLANDS AMT BILAG 2 - TABEL 3: UICCS PTNM-KLASSIFIKATION FOR EKSOKRINE PANCREASKARCINOMER BILAG 3 - TABEL 4: OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE IMMUNHISTOKEMISKE MARKØRER TIL DIFFERENTIERING MELLEM UDVALGTE PRIMÆRE PANCREASTUMORER BILAG 4 - FORSLAG TIL OPERATIONSTEKNIK VED FORSKELLIGE TUMORER I PANCREAS Pancreatoduodenectomia (Whipple s resektion, KJLC30) Resectio distalis pancreatis (KJLC10) Resectio corporis et cauda pancreatis (KJLC10) Pancreatectomia totalis (KJLC20) Hepaticojejunostomia (KJKD30) Gastrojejunostomia (KJDE00)... 94

4 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 4/94 Forord Blandt de personer og institutioner, som deltager aktivt i udredning og behandling af patienter med pancreascancer, har der i flere år været et ønske om en landsdækkende organisation til at varetage udformningen af en klaringsrapport, oprettelsen af en fælles database samt en generel kvalitetssikring af både behandlings- og forskningsaktiviteter omkring denne patientgruppe. Med afsæt og forankring i bl.a. Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og Dansk Radiologisk Selskab oprettede man formelt Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) i 2006 (www.dpcg.dk). DPCG - og herunder DPCD - er nu en officiel og aktiv DMCG-gruppe i henhold til de af Danske Regioner, Sundhedsministeriet og DMCG opstillede krav. En af DPCG s første opgaver har været udarbejdelsen af nærværende klaringsrapport, som baseret på den foreliggende videnskabelige evidens angiver en standard for den aktuelle udredning og behandling af patienter med pancreascancer. Rapportens videnskabelige evidens er graderet i seks niveauer og anbefalingerne i tre styrker. Videnskabelig evidens: Ia Ib IIa IIb III IV Metaanalyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Mindst én randomiseret, kontrolleret undersøgelse Mindst én god, kontrolleret, ikke-randomiseret undersøgelse Mindst én anden type, god, lignende, eksperimentel, ikke-randomiseret undersøgelse Gode deskriptive undersøgelser Ekspertkomité eller velestimerede autoriteter

5 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 5/94 Styrke af anbefalinger: A B C Kræver mindst én randomiseret undersøgelse blandt flere gode undersøgelser, som alle er grundlæggende for anbefalingen (Ia,Ib) Kræver gode, kliniske undersøgelser som grundlag for anbefalingen (IIa, IIb, III) Kræver ekspertkomité eller autoritet, men siger, at der ikke findes gode kliniske undersøgelser som grundlag (IV) Gennemgangen af den foreliggende litteratur har været meget omfangsrig, men af pladshensyn har det ikke været muligt at medtage alle referencer. Nedenstående arbejdsgrupper, som har forestået udformningen af de enkelte afsnit i rapporten, har derfor fokuseret på at medtage et repræsentativt udvalg af den relevante litteratur. Redaktionsgruppe (Claus Fristrup, Michael Bau Mortensen, sekretær Darley Pedersen) Incidens, ætiologi og symptomer (Carsten Palnæs Hansen, Frank V. Mortensen) Diagnostik og udredning (Michael Bau Mortensen, Birgitte Svolgaard) Patologisk anatomi (Mogens Vyberg, Thomas Horn) Kirurgisk behandling (Michael Bau Mortensen, Flemming Burcharth, Claus Hovendal) Onkologisk behandling (Per Pfeiffer, Benny Vittrup Jensen, Mette Yilmaz, Morten Ladekarl, Lene Bæksgaard) Opfølgning efter kirurgisk behandling (Claus Fristrup, Flemming Burcharth) Øvrige medlemmer af arbejdsgruppen vedrørende udformning af klaringsrapporten Mogens Sall, Peter Brøndum Mortensen, Knud Erik Larsen, Maiken Thyregod Jørgensen, Anne Marie Gerdes.

6 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 6/94 Incidens, ætiologi og symptomer Cancer pancreatis (CP) omfatter en række histologiske undergrupper (tabel 1, side 42), hvoraf duktalt karcinom udgør mere end 80 % af alle histologisk verificerede neoplasier i pancreas. Ved CP vil i denne rapport forståes duktalt karcinom. Periampullær cancer defineres som en malign tumor lokaliseret inden for en radius på 1 cm fra papilla Vateri. Tumorerne kan være udgået fra den intrapancreatiske del af ductus choledocus, fra 2. stykke af duodenum, fra selve papillen eller fra den juxtapapillære del af caput pancreatis. Blandt de maligne periampullære tumorer udgør adenokarcinomerne hovedparten og udgår i de fleste tilfælde fra den intestinale mucosa. Den del af de periampullære kancere, der ikke kan allokeres til anden lokalisation betragtes som en pancreascancer. Incidens CP er den tredje hyppigste maligne lidelse i gastrointestinalkanalen i den vestlige verden kun overgået af colon-rectum- og ventrikelcancer (1;2). Antallet af nyrapporterede tilfælde har været stigende gennem det meste af det 20. århundrede, men har stabiliseret sig gennem 1980-erne, og i visse lande er der ligefrem set et fald i incidensen. Der er således ikke tegn på, at CP er stigende i den vestlige verden. Den hidtidige stigning tilskrives ikke alene en reel øgning i incidensen, men også tidligere underdiagnosticering og manglende registrering. En vurdering af incidensen blev tidligere vanskeliggjort af en manglende histologisk verifikation. Dette forhold har ændret sig de senere år med den tiltagende brug af ultralydsvejledt biopsitagning, hvilket har begrænset antallet af eksplorative laparotomier. Den stigende incidens har i visse studier været aldersrelateret, hvilket formentlig skyldes, at man også hos ældre har søgt at få verificeret diagnosen histologisk. Den rapporterede køns- og alderskorrigerede incidens (WHO standardpopulation) er ret ensartet i den vestlige verden: 6-10/ indbyggere. En lav incidens findes blandt in-

7 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 7/94 dere (1/ indb.) og kinesere i Hong Kong og Singapore (3-5/100,000 indb.). Derimod er incidensen høj blandt farvede i USA (12-16/ indb.). Som helhed er hyppigheden lidt større hos mænd i de yngre år, mens der ikke synes at være kønsforskelle hos ældre. Da kvinder generelt lever længere end mænd i den vestlige verden, er den samlede hyppighed mellem de to køn ens (2;3). I Sverige har der indtil 1970-erne været en stigning i den alderskorrigerede incidens til 8,5/ for mænd og 6,0/ for kvinder. Denne stigning aftog i løbet af erne for at falde til 5,5 og 4,5/ i 1990-erne. Den reelle incidens (crude rate) ligger nu på henholdsvis 11 og 10/ for mænd og kvinder. Resultaterne bygger på histologisk verifikation i mere end 80 % af de rapporterede tilfælde. I Norge var den korrigerede incidens blandt mænd og kvinder i perioden 1989 til 2001 på ca. 8 og 6/ med en histologisk verifikation på 58 og 67 %. I Danmark ligger den korrigerede incidens på 7,8 for mænd og 6,3 for kvinder med en gennemsnitlig reel incidens for de to køn på 14/ Den diagnostiske verifikation var i % for mænd og 64 % for kvinder. Blandt inuitter på Grønland er den gennemsnitlige korrigerede incidens 11,5/ , men har ikke været stigende de senere år. Incidensen er højere end blandt canadiske inuitter og således formentlig overvejende miljøbetinget. Ætiologi Årsagen til CP er ikke afklaret. På trods af sygdommens aggressivitet er cancerudviklingen langvarig, formentlig 5 til 15 år. Generelt er der ikke nogen enkeltstående faktor, der synes at være ansvarlig for udviklingen. Epidemiologiske studier har påpeget en række risikofaktorer, herunder miljømæssige påvirkninger, samt ledsagende sygdomme. På grund af con-

8 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 8/94 founding er det imidlertid meget vanskeligt at få noget klart billede af ætiologien, ligesom adskillige undersøgelser har vist modstridende resultater. CP er dog klart aldersrelateret, idet incidensen stiger med alderen for at toppe i 7. og 8. dekade. Godt 40 % af tilfældene diagnosticeres hos patienter, der er 70 år eller ældre. Sygdommen er sjælden hos individer under 40 år, men forekommer i alle aldre. Arv Selvom der er fundet arvelig disposition ved flere cancersygdomme (4), synes der ikke at være en nævneværdig risiko for probander til patienter med sporadisk optrædende duktal CP. Den relative risiko er dog øget op til 5 gange afhængig af antallet af afficerede familiemedlemmer. På baggrund af oplysninger fra Den Svenske Familie Cancer Database har man imidlertid ikke kunnet vise en øget forekomst af CP hos børn af patienter med sygdommen. Tvillingestudier tyder heller ikke på, at arvelige forhold influerer væsentligt på risikoen for at udvikle CP. Der findes imidlertid en række arvelige sygdomme, der medfører en øget risiko for forskellige cancerformer, herunder også CP. Den mest udtalte risiko findes blandt patienter med hereditær pancreatitis. Arvegangen er autosomal dominant med ca. 80 % penetrans og en kumulativ livstidsrisiko på ca. 40 % ved 70 års alderen. Andre lidelser omfatter HNPCC (hereditær nonpolyposis colorectal cancer) og FAMMM syndrom (familial atypical mole-malignant melanoma syndrome), HBOC (arvelig mammaovariecancer) især ved mutationer i BRCA2-genet samt Peutz-Jeghers syndrom. Det er diskutabelt, om risikoen for CP er øget ved anlægsbærer status for ataxia telangiectasi, som nedarves autosomalt recessivt i modsætning til de øvrige genetiske tilstande med autosomal dominant arvegang.

9 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 9/94 Risikoen for CP er øget ved disse arvelige syndromer, men det ser ud til, at størrelsen af denne risiko varierer mellem tilstandene, og i mange situationer er cancerrisikoen ikke endeligt fastlagt. I nogle familier ses en ophobning af CP, uden at det kan forklares ud fra en kendt arvelig tilstand, hvilket man betegner familiær pancreascancer. Man har endnu ikke kortlagt gener, som kan forklare denne tilstand, og der anvendes kliniske kriterier for denne diagnose (5). Disse kriterier kan variere fra land til land, men de fleste tilslutter sig følgende: Mindst tre førstegradsslægtninge med CP To førstegradsslægtninge med CP hvor mindst én har fået diagnosticeret PC før 50 års alderen Det skal dog understreges, at arvelige årsager udgør mindre end 10 % af alle tilfælde af CP. Mange af generne bag de arvelige cancersygdomme er kortlagt, og der tilbydes genetisk testning som led i genetisk rådgivning for disse sygdomme. Nedenfor er vist hvike gener, det i dag er muligt at teste for: HNPCC: MLH1, MSH2, MSH6 FAMMM: CDKN2A HBOC: BRCA1, BRCA2 Peutz-Jeghers syndrom: STK11/LKB1 Hereditær pancreatitis: PRSS1 Ataxia telangiectasi: ATM Det er vigtigt, at genetisk testning for arvelig disposition for CP indtil videre foregår som led i forskningsprojekter, idet screening for CP endnu ikke har dokumenteret effekt.

10 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 10/94 Geografiske og etniske forhold Der har i den vestlige verden tidligere været en lidt øget hyppighed af CP blandt befolkningen i byer sammenlignet med befolkningen i landområder. Efterhånden som levevilkårene er blevet mere ensartede, er forskellen forsvundet. Hvad de etniske forhold angår, er det ofte vanskeligt at drage sikre konklusioner, da en række andre faktorer herunder miljømæssige kan influere på resultaterne (3). Noget tyder imidlertid på, at tumorerne hos asiater herunder japanere er højere differentieret, hvilket kan forklare den gennemgående længere overlevelse end blandt kaukasere. Migrantstudier har vist, at japanere, der er flyttet til USA, efterhånden får samme incidens og tumorerne samme differentieringsgrad som baggrundsbefolkningens. Dette tyder således på, at miljømæssige forhold har større betydning end genetiske. Socioøkonomiske forhold Relationer mellem CP og patienternes socioøkonomiske forhold er uafklaret. Et engelsk studie har vist en stigning i incidensen med stigende indkomst, mens et amerikansk studie har vist det modsatte. Tobaksrygning Cigaretrygning er bortset fra alder den eneste faktor, der klart er relateret til CP (6;7). Det menes, at CP i % af tilfældene er tobaksrelateret. Afhængigheden er påvist i både kohorte- og case control studier, hvorimod der ikke er sikre data omkring cigar- og piberygning. Risikoen ved cigaretrygning er estimeret til at være mellem 2 og 4 gange større end hos ikke-rygere. Risikoen er desuden dosisafhængig såvel hvad angår dagligt forbrug som antal rygeår. Ved rygestop skulle risikoen efter 15 år være den samme som for personer, der aldrig har røget.

11 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 11/94 Nydelsesmidler Alkohol har længe været i søgelyset som en medvirkende årsag til CP, enten direkte eller indirekte gennem udvikling af kronisk pancreatitis. Undersøgelserne er imidlertid behæftet med en betydelig grad af confounding, idet alkoholindtagelse ofte er forbundet med tobaksrygning. Et amerikansk studie blandt postmenopausale kvinder korrigeret for alder og rygning fandt en øget risiko relateret til alkoholindtagelse. Et stort kohorte studie fra Japan - ligeledes korrigeret for tobaksrygning - fandt imidlertid ingen øget risiko ved alkoholindtagelse (7). Samme resultater fandt Det Svenske Tvillinge Register og Det Svenske Cancer Register (6). Der er heller ikke fundet forskelle mellem øl, vin eller stærk spiritus. Man må således konkludere, at hvis alkohol påvirker incidensen af CP, er det formentlig kun i ringe grad. Der har tidligere været rejst mistanke om, at kaffedrikning øgede risikoen for CP. En række undersøgelser har siden afkræftet mistanken, ligesom der heller ikke er fundet øget risiko ved indtagelse af te (7). Fødeemner En række populationsundersøgelser har vist, at en høj indtagelse af mættede fedtsyrer øgede risikoen for udvikling af CP (8). Dyreeksperimentelle modeller har peget på insulinresistens som en mulig udløsende faktor. Andre undersøgelser har imidlertid ikke kunnet påvise nogen effekt af høj fedtindtagelse. Der har dog kunnet rettes indvendinger mod de fleste undersøgelsesresultater, og det må konkluderes, at der per se ikke er sikre data, der understøtter teorien om fedtstoffers karcinogene effekt. Påstanden om at indtagelse af frugt, grøntsager og fisk har en beskyttende virkning svækkes af at individer, der indtager såkaldte sunde fødevarer generelt lever sundere og specielt ikke ryger.

12 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 12/94 Arbejdsmiljø og ioniserende stråling Det er usikkert, om kemikalier eller arbejdsprocesser har indflydelse på udviklingen af CP. Selvom visse undersøgelser har påvist en øget risiko hos ansatte, der arbejder med hydrocarboner, og blandt arbejdere inden for visse industrier herunder aluminiumsindustrien, er der ikke statistisk belæg for at påstå, at arbejdsmiljøet påvirker incidensen. Emnet er dog generelt vanskeligt at vurdere, idet kun positive undersøgelser vanligvis publiceres. Hvad ioniserende stråling angår, er der ikke fundet øget hyppighed hos overlevende efter atombombesprængningerne i Japan. Ansatte, der har været udsat for ioniserende stråling eller røntgenstråling, har heller ikke øget risiko. Vægt og motion Overvægt (BMI > 25 kg/m 2 ) og lav fysisk aktivitet synes at øge risikoen for udvikling af CP (6). Årsagen kan måske tilskrives insulinresistens og den heraf følgende hyperinsulinisme. Relation til andre sygdomme Pancreatitis Ud fra teorien om, at kronisk irritation og inflammation kan lede til cancer, har der været adskillige undersøgelser af en eventuel sammenhæng mellem kronisk pancreatitis og CP (2). Da CP er kombineret med inflammatoriske forandringer i varierende grad, er en årsagssammenhæng vanskelig at bevise. Ikke desto mindre har store kohorteundersøgelser vist en øget incidens hos patienter med langvarig kronisk, men ikke akut pancreatitis. Patogenesen er dog uafklaret, men det behøver ikke at være pancreatitis, der i sig selv giver anledning til cancer. Risikoen for cancer er dog lav, den kumulerede risiko over 25 år estimeres til under 5 %. Anderledes forholder det sig med hereditær pancreatitis, hvor den kumulative risiko til 70- års alderen for at udvikle CP angives til op mod 40 %.

13 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 13/94 Cystisk fibrose Efter at levetiden for patienter med cystisk fibrose er øget markant, har det vist sig, at tilstanden indebærer en øget risiko for udvikling af CP. Diabetes mellitus Der er ikke fundet en øget incidens af CP hos patienter med type I (insulin afhængig) diabetes. Derimod er der måske en let øget risiko hos patienter med type II diabetes, hvilket antages at være forårsaget af insulinresistensen (6). Som andre gastrointestinale hormoner er insulin en vækstfaktor, og der er fundet insulin receptorer på celler fra CP. Teorien om den mulige karcinogene virkning af insulinresistensen bygger primært på dyreeksperimentelle modeller, men muligheden for at CP i sig selv leder til insulinresistens er en mere nærliggende mulighed. Andre sygdomme Der er ikke fundet sammenhæng mellem CP og ventrikeloperationer eller lidelser i galdevejene, herunder cholecystektomi. Der er fundet en let øget risiko hos patienter med perniciøs anæmi, men om årsagen skyldes den samtidige achlorhydri er uafklaret. Der er heller ikke fundet relation til andre maligne lidelser undtagen lungecancer. Sammenhængen her anses for tobaksrelateret. Konklusion CP er primært en lidelse hos ældre. Bortset fra alder er tobaksrygning den faktor, der har størst betydning med en op til 4 gange øget risiko. Der er fundet statistisk sammenhæng mellem CP og en række andre faktorer, men i alle tilfælde er risikoen kun øget i ringe grad. Undtagelser er hereditær pancreatitis, cystisk fibrose og førstegradsslægtninge til patienter med familiær pancreascancer.

14 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 14/94 Molekylærbiologi Der er beskrevet somatiske mutationer i en række proto-onkogener og tumor suppressorgener i neoplastiske celler fra CP. Disse mutationer forekommer kun i cancercellerne og nedarves derfor ikke fra forældre til børn i modsætning til germline-mutationerne, som er involveret ved de arvelige cancersygdomme (se tidl. afsnit om Arv). De involverede gener er for en dels vedkommende de samme, som kendes fra kolorektal-cancer og andre maligne tilstande. Blandt de fund, der går igen ved CP, er aktiverende mutationer i protoonkogenenet KRAS, og mutationer i dette gen regnes for et tidligt led i onkogenesen. KRAS mutationer er fundet hyppigere hos rygere (88 %) end hos ikke-rygere (68 %). Deletion og/eller inaktivering af tumor suppressor-gener omfatter bl.a. TP53, CDKN2A og SMAD4/DPC4. Desuden er der fundet ændringer af en række andre gener, hvis funktion er uafklaret. Fælles for maligne celler er en øget aktivitet af telomerase, der har betydning for længden af telomerer regionerne i kromosomenderne. Ved hver celledeling tabes et stykke af telomerlængden, og ved et kritisk punkt kan cellen ikke længere gå i delingsfasen. Hvis telomerase er aktiveret (fx. pga. mutationer), bibeholdes telomerlængderne, og celledeling kan foregå. Telomerase aktiviteten er øget i celler fra CP, som herved erhverver øget proliferationspotentiale. Der er fundet overekspression af en række vækstfaktorer ved CP. Vækstfaktorerne har betydning for flere led i sygdomsudviklingen, herunder selve onkogenesen samt angiogenese, fibrogenese og extracellulær matrixdannelse. Desuden påvirker flere af faktorerne immunsystemet. Blandt vækstfaktorer, der menes at have særlig betydning, hører TGF- (transforming growth factor), der regulerer cellens vækst og differentiering samt NGF (nerve growth factor), der antages at have betydning for migration af tumorceller.

15 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 15/94 Angiogenese er væsentlig for den videre udvikling af CP, og der er fundet overekspression af angiogenetiske faktorer, der korrelerer med et aggressivt vækstmønster og dårlig prognose. Ud over de nævnte faktorer, er der fundet op mod 150 andre, hvis indflydelse på udviklingen og forløbet af CP er mere eller mindre uafklaret. Symptomer og kliniske fund Symptomerne ved CP er i starten vage og uspecifikke og som regel til stede flere måneder, før patienten søger læge. De tidligste symptomer omfatter anoreksi og kvalme, mens smerter og icterus optræder sent. Dette i modsætning til forholdene ved periampullære tumorer, hvor icterus kan optræde tidligt i forløbet. Smerter kombineret med icterus er ofte tegn på lokalt avanceret sygdom. Smerterne kan være lokaliseret periumbilikalt eller til ryggen. Blødning til tarmen ses sjældent i tidlige tilfælde. Hyppigere optræder blødning sent som følge af intraduodenal tumorvækst af og til med livstruende blødning fra en ulcererende tumor. Pancreatitis er ikke en hyppig komplikation, men recidiverende pancreatitis ses hos patienter, der senere viser sig at have cancer. Diaré ses især i forbindelse med icterus, og skyldes formentlig malabsorption af fedt. Lymfadenopati i venstre fossa supraclavicularis (Virchows glandel), oprindeligt beskrevet ved ventrikelcancer, forekommer også ved dissemineret CP, ligesom større konglomerater af peritoneale metastaser periumbilikalt (Sister Mary Joseph s nodes). Risikoen for venøs trombose er øget hos de fleste patienter med maligne sygdomme. Der er en øget risiko for tromboemboliske komplikationer ved CP (Troussauds symptom). Bortset fra patienter, der i forvejen er diabetikere, er symptomgivende diabetes mellitus ved CP sjælden. Derimod har op imod 80 % af patienterne nedsat glucosetolerance med

16 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 16/94 nedsat insulinrespons og påvirkning af glucosetransporten i skeletmuskelceller. Årsagen hertil er uafklaret, men tilstanden forsvinder hos patienter, der er radikalt behandlet for CP. Der findes ikke laboratorieundersøgelser, der entydigt peger på CP. De fleste patienter har hverken forhøjet amylase, lipase eller trypsin i serum. C-reaktivt protein kan være forhøjet, hvilket afspejler den inflammatoriske reaktion. Øget koncentration af Karcinoembryonalt antigen (CEA) i serum er uspecifik, og måling er ikke anvendelig i diagnostikken. Serum carbohydrat antigen 19-9 (CA 19-9) har en høj sensitivitet ved CP, men er også forhøjet ved galdevejscancer og i mindre grad ved ventrikelcancer og coloncancer. Hyperbilirubinæmi og pancreatitis kan hver især give forhøjet CA En forhøjet værdi hos patienter med tumor i pancreas taler dog for malignitet, selvom analysen ikke selvstændigt kan anvendes diagnostisk. Derimod kan CA 19-9 anvendes til detektion af recidiv af CP. Hos 5 % af normalbefolkningen vil man aldrig kunne måle høje værdier af CA 19-9, da disse personer har blodtype Lewis a-b- og derfor ikke syntiserer det carbohydrat antigen, som genkendes af CA 19-9 antistof.

17 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 17/94 Diagnostik og udredning En korrekt diagnose samt et detaljeret og skånsomt præterapeutisk evalueringsprogram er en forudsætning for et optimalt behandlingsforløb og resultat ved CP. Behandling og prognose er tæt relateret til tumors lokale udbredning og eventuelle metastasering (TNMstadium), muligheden for resektion (resektabilitet) samt patientens almentilstand (operabilitet). Detaljeret præterapeutisk kendskab til sygdommens udbredning, herunder en vurdering af muligheden for at opnå kirurgisk radikalitet, danner således grundlag for en individuel behandling og samtidig åbnes mulighed for afprøvning af nye terapiformer på uniforme patientpopulationer. Dette afsnit har til formål at definere den mest optimale billeddannende strategi med hensyn til at stille diagnosen CP og med henblik på at bedømme TNM-stadium og resektabilitet. Diagnostik Diagnostik af CP har vidtgående konsekvenser for patienten, hvorfor diagnosen bør sikres. Det er ikke altid muligt at opnå histologisk eller cytologisk verifikation af diagnosen CP. Selvom man tilstræber at have en præoperativ malign diagnose, så er det generelt accepteret blandt kirurger, at man ikke nødvendigvis behøver en verificeret diagnose forud for resektion. Således vil en operabel patient med en resektabel tumor i pancreas altid blive tilbudt operation, og med denne fremgangsmåde vil man i få tilfælde resecere fokal kronisk pankreatit eller anden fokal benign lidelse. I modsætning hertil kræves altid cytologisk eller histologisk verifikation af malignitet fra enten primær tumor eller metastase forud for onkologisk behandling.

18 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 18/94 I relation til at be- eller afkræfte diagnosen CP spiller de enkelte billedmodaliteters sensitivitet og specificitet samt positive og negative prædiktive værdi (PPV og NPV) en vigtig rolle. I det følgende angives disse parametre, såfremt de foreligger, for de enkelte undersøgelsesmodaliteter baseret på den aktuelle litteratur. Abdominal Ultralyd (UL), Computertomografi (CT), Magnetisk Resonans skanning (MR) Den initiale undersøgelse ved CP vil ofte være transabdominal ultralyd (UL) på grund af undersøgelsens lave omkostninger og lette tilgængelighed. UL kan give information om størrelse og lokalisation, samt karakterisere tumor og obstruktion af galde- og/eller pancreasgang. UL kan endvidere vurdere nonresektabilitet, hovedsagelig baseret på levermetastaser (9). Undersøgelsen er meget operatørafhængig og har en lav sensitivitet og specificitet(10). En metaanalyse har sammenfattet den diagnostiske sensitivitet for CT, MRI og UL til henholdsvis 91 %, 86 % og 76 %, mens den tilsvarende specificitet angives til 85 %, 82 % og 76 %. Ud fra dette konkluderes, at spiral CT bør foretrækkes til diagnostik og resektabilitetsvurdering blandt disse tre modaliteter (11). PET-CT anvendes ikke rutinemæssigt i udredningen af CP og dens rolle i evalueringen af CP er endnu ikke defineret. PET har ifølge retrospektive data en tumordiagnostisk sensitivitet på omkring 90 % (12). Potentielle begrænsninger ved vurdering af specificiteten ved PET inkluderer patienter med pancreatitis acuta og patienter med tidligere abdominal operation samt patienter, som har været udsat for interventionelle procedurer (fx indsættelse af stent), idet nonspecifik FDG akkumulering kan medføre øgede standard-uptake-values (SUV). Dette problem forekommer også hos patienter med akut opblussen af kronisk pancreatit (13).

19 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 19/94 Biopsi Ultralydsvejledt biopsi er en effektiv metode til at opnå cytologisk og histologisk materiale til diagnostik, og repræsentativt materiale udhentes i cirka 95 % af biopsierne (14;15) med en diagnostisk sensitivitet på op til 95 %. Falsk positive resultater er sjældne (16;17). Ved tumorer mindre end 3 cm i diameter har EUS vejledt finnålsbiopsi en signifikant højere diagnostisk sikkerhed end UL og CT vejledt biopsi (18). Risikoen for peritoneal udsæd i forbindelse med FNA er signifikant højere for den perkutane biopsi sammenlignet med den EUS vejledte transduodenale biopsi (19). Endoskopisk retrograd cholangiopankreaticografi (ERCP) Endoskopisk retrograd cholangiopankreaticografi (ERCP) er en del af diagnostikken ved CP, idet nogle af patienterne med tumor i caput pancreatis vil blive stentaflastet ved ERCP. ERCP er dog kun indiceret med terapeutisk sigte (stenekstraktion, papillotomi, stentanlæggelse m.v.). Hvis CP mistænkes i forbindelse med ERCP proceduren kan der foretages samtidig børstecytologi fra galdevejene, selvom den rapporterede sensitivitet sjældent overstiger 30 % (20). Tidligere ansås ERCP påvist obstruktion af både ductus choledochus og ductus pancreaticus ( double duct sign ) som et indirekte, men sikkert bevis for CP, men nyere data viser op til 15 % falsk positive (21). Det er vigtigt at understrege, at ERCP kun kan vise en stenose (udstrækning og beliggenhed), men ikke på kontrastbilledet alene stille diagnosen CP. Hvorvidt der skal foretages rutinemæssig præoperativ stentning af obstruerede galdeveje er usikkert. En mulig øget forekomst af operative komplikationer og staging problemer udløst af stent induceret inflammation i galdeveje/pancreas skal holdes op imod den lindrende effekt af en stent i udredningsperioden/ventetiden op til operationen. En mere optimal

20 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 20/94 strategi ville være at foretage stadium og resektabilitetsvurdering forud for evt. stentbehandling, da behov og valg af stenttype influeres af den endelige prognose og behandling. Perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) PTC har sjældent en betydning i diagnostikken af CP, men i de tilfælde, hvor der ikke er transduodenal adgang til galdevejene eller til anlæggelse af stent i ductus choledochus, kan PTC både være diagnostisk og give mulighed for anlæggelse af drænage (internt eller externt). Endoskopisk Ultralyd (EUS) Talrige studier har evalueret EUS ved diagnostik af CP. Ved at kombinere EUS og EUS vejledt finnålsaspirationsbiopsi (EUS-FNA) opnås en sensitivitet, specificitet, negativ og positiv prædiktiv værdi på % (22-26). Tilstedeværelsen af en cytolog i forbindelse med EUS-FNA proceduren øger sensitiviteten og specificiteten, og hvis man benytter ultralydskontraststoffer i forbindelse med EUS undersøgelsen øges den diagnostiske sikkerhed overfor kronisk pancreatitis (27). Det er værd at understrege, at risikoen for at overse en tumor ved EUS af patienter mistænkt for CP er forsvindende lille (NPV = 100 %) (22). På grund af vævets hårdhed ved både pancreatitis og CP ses uegnede EUS-FNA i cirka 5 % af prøverne (25), selvom der også er tale om en vis indlæringsperiode(28). I sammenlignende studier finder EUS flere og mindre tumorer (<20mm) end spiral CT (23;26;29;30). Kombinationen af EUS vejledt FNA og trucut biopsi synes mere sensitiv end EUS-FNA alene (24). Komplikationsfrekvensen er lav ved EUS-FNA (24;26;28;31), og formentlig på et tilsvarende niveau for EUS vejledt trucut biopsi, men erfaringerne er ikke store (24). Udsæd af cancerceller synes ikke at være et problem ved EUS-FNA (32).

Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis

Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis Nationale kliniske retningslinier for udredning og behandling af cancer pancreatis April 2011 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 2/110 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INCIDENS,

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark Kliniske retningslinier for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA Juni 2009 1 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPER... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER... 9 Follikulært

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:... LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Diagnostik og behandling af kronisk pankreatit

Diagnostik og behandling af kronisk pankreatit Diagnostik og behandling af kronisk pankreatit Forfattere og korrespondance Asbjørn Mohr Drewes (tovholder) Jens Brøndum Frøkjær Majken Thyregod Jørgensen Filip Knop Michael Bau Mortensen Ove Schaffalitzky

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005 Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Version 1.0 November 2014 2 Indikatorskabelon Tabel 1.1: Databasens navn (både engelsk, dansk samt forkortelse) samt versionsnummer for udfyldt

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord... 7 Arbejdsgruppe... 9 Introduktion...

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital 1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS.

FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS. FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS. 1. udgave Denne oversigt over forskningsprojekter omhandler både igangværende videnskabelige undersøgelser og samarbejder indenfor rammerne af Klinisk

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere