Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 11 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 16

5 1 Indledning HF-Centret Efterslægten har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan HF-Centret Efterslægten konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra HF-Centret Efterslægten er gennemgående af overordentlig god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver detaljeret kursets praksis på evalueringens to temaer og indeholder mange gode refleksioner og analyser. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. I den forbindelse skal det fremhæves at HF-Centret Efterslægten har haft en meget omfattende proces omkring selvevalueringsrapporten som har involveret en meget stor gruppe af lærere og kursister. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at HF-Centret Efterslægten skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan HF-Centret Efterslægten udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen HF-Centret Efterslægten imødekommer i høj grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne har i fællesskab planlagt de fællesfaglige forløb, og læreplanens faglige mål har spillet en aktiv rolle i planlægningen. Overordnet planlægning Lærerne på hvert hold planlagde selv undervisningen. De fleste lærergrupper underviser to hold ad gangen. Det fremgår af selvevalueringsrapporten hvori der også står at lærerne typisk indledte planlægningen med at udpege temaer, rammekrav for projektarbejde og eksamensopgaver for hvert enkelt hold. Rammekravene omhandler fx produktkrav, tidsrammer for arbejdet og vægtningen mellem de tre fag. Den enkelte lærer planlagde dog selv i detaljer egne lektioner. Ifølge selvevalueringsgruppen har hver lærergruppe arbejdet selvstændigt, og de har derudover holdt evaluerende møder for alle faggruppens lærere. Ifølge selvevalueringsgruppen var formålet med denne samarbejdskonstruktion at få en rutine og erfaring som bagefter kunne danne grundlag for et større samarbejde på tværs af lærergrupperne. Ledelsen gav udtryk for at et af formålene med lærernes høje grad af selvstændighed var at give kursisterne en bedre mulighed for at præge forløbene hvilket ville være svært med en helt fast, centraliseret undervisningsmodel. Derudover var formålet at give god plads til initiativer fra lærerkollegiet som ledelsen betegnede som en meget sammensat og driftig gruppe. På HF-Centret Efterslægten er der tradition for at arbejde meget eksplicit med fx progression. En af lærerne i selvevalueringsgruppen fremhævede at det faglige samspil bevirkede at samtlige taksonomiske niveauer blev dækket. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Af selvevalueringsrapporten fremgår det at den enkelte lærergruppe typisk indledte med at formulere et tema, og at gruppen dernæst beskrev de faglige mål som temaet skulle opfylde. Det sidste tema i skoleåret indeholdt i nogle tilfælde alle de faglige mål der endnu ikke var blevet opfyldt. I skoleåret 2006/07 har kurset udarbejdet en årsplan for de faglige mål på baggrund af erfaringerne fra det første år. Nogle af lærergrupperne har taget særligt udgangspunkt i fem evaluerbare faglige mål som faggruppens lærere selv har opstillet på baggrund af læreplanen. De evaluerbare faglige mål indgår i et fælles evalueringsgrundlag som er beskrevet i den elektroniske studiebog. Et af målene er at analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Planlægningen på HF-Centret Efterslægten har hovedsageligt taget udgangspunkt i de faglige mål og en velovervejet progression. Planlægningen har udmøntet sig i forskellige forløb på hfkursets syv hold, og lærergrupperne kunne have gavn af i højere grad at udveksle erfaringer (se anbefalingen i afsnit 2.2). 2.2 Gennemførelse af undervisningen HF-Centret Efterslægten imødekommer i høj grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Forløbet har vekslet mellem særfaglige kursusperioder og fællesfagligt projektarbejde hvor fællesfaglige problemstillinger har været styrende. Desuden har kurset deltaget i fællesfaglige ekskursioner. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Under besøget gav selvevalueringsgruppen udtryk for at de var positivt stemte over for den naturvidenskabelige faggruppe som de mente blandt andet danner en fornuftig ramme for projektarbejde. Undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe vekslede mellem kursusperioder med særfaglig undervisning inden for et fællesfagligt tema og perioder med fællesfagligt projektarbejde. I projektperioderne modtog nogle af holdene ikke undervisning i fagene, men lærerne stod til rådighed for kursisterne, og kursisterne skulle desuden løbende aflevere udkast eller synopser til projekterne. Både selvevalueringsgruppen og kursistgruppen vurderede at projektperioderne gav et stort fagligt udbytte især i forhold til fællesfagligheden. Lærerne i selvevalueringsgruppen vurderede at fagene fungerede godt sammen. Kursisterne gav udtryk for at de tydeligt kunne se sammenhængen mellem fagene i projekterne. Generelt vurderede de at kemi var det sværeste fag af de tre. Kursisterne lagde vægt på at holdene havde haft forskellige produktkrav. Ifølge kursisterne bestod forskellen fx i antallet af projekter og projekternes omfang. Det var ikke gennemskueligt for kursisterne hvorfor der var denne forskel, og de efterlyste enslydende krav på tværs af holdene. Kursisterne oplevede også at der var stor forskel på hvor vide rammer de enkelte hold havde i projektperioderne. Det vurderede kursisterne dog som positivt da der også var betydelig forskel på klasserne både socialt og i forhold til arbejdsvaner. Faggruppen gennemførte ekskursioner på de forskellige hold. Nogle af holdene besøgte Geologisk Museum, andre hhv. et økologisk og et konventionelt landbrug. Landbrugsbesøgene inddrog samtlige tre fag. Under besøget på kurset sagde kursisterne at de var meget glade for at deltage i ekskursionerne som de mente var fagligt både spændende og givende. De efterlyste i den forbindelse flere ekskursioner. Fællesfaglige problemstillinger Dokumentationsmaterialet giver ikke fuld klarhed over om de fællesfaglige temaer har været problem- eller emneorienterede. Der synes dog umiddelbart at være tale om problemorienterede temaer hvor fagenes indhold og metoder har været styret af en fælles problemstilling. Lærerne har gjort en stor indsats i projektperioderne, og den entydige ros til perioderne som både lærerne og kursisterne udtrykker tyder på at både lærernes og læreplanens ambitioner i høj grad er indfriet. Lærerne har en stærk tradition for at samarbejde, og de tidligere forsøg omkring samarbejde har været en stor hjælp i forhold til iværksættelsen af den naturvidenskabelige faggruppe. Faggruppens lærere opfordres til at videregive deres gode erfaringer med planlægning og gennemførelse af undervisningen til lærere på andre kurser der arbejder med den naturvidenskabelige faggruppe. Kurset ønsker at give lærerne frie rammer til initiativ og udvikling hvilket kan have en positiv effekt på gennemførelsen af undervisningen i faggruppen. Undervisningen på kursets syv hold behøver ikke nødvendigvis at indeholde de samme temaer eller forløbe efter én og samme plan, men lærerne bør dog gøre det klart for kursisterne hvorfor de stiller individuelle krav til hvert Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 hold. Lærerne bør udarbejde en erfaringsudvekslingsproces, og en del af processen kunne handle om at afklare årsagerne til forskelle i projektkrav især i forhold til de faglige mål i læreplanen. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på HF-Centret Efterslægten diskuterer årsagerne til forskelle i produktkrav og formidler disse årsager til kursisterne. 2.3 Løbende evaluering HF-Centret Efterslægten imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kursisternes faglige niveau bliver evalueret meget konsekvent i forhold til de faglige mål, men kurset mangler systematisk undervisningsevaluering. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Af selvevalueringsrapporten fremgår det at hf-centret gennemfører to årlige tutorsamtaler. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at studiebogen bruges til at vurdere kursisternes faglige niveau i samtlige fag to gange årligt ud fra hf-centrets egen interne skala som går fra et til fem. Heri evaluerer lærerne kursisternes præstationer og faglige niveau i forhold til de faglige mål i læreplanen og hf-bekendtgørelsen. Samtidig gennemfører læreren og den enkelte kursist en fælles mundtlig evaluering. Forud for denne evaluering skal både kursisten og læreren bedømme kursistens faglige niveau ud fra kursets interne skala. Selvevalueringsgruppens lærere havde indtryk af at studiebogen var velegnet til at komme i dialog med kursisterne. I lærergruppen blev det fremhævet at tutorsamtalerne gjorde kursisterne bevidste om de faglige mål. Lærerne fremhævede også at kursisterne blev meget bevidste om de faglige mål når de eksplicit blev evalueret ud fra disse. De oplevede dog arbejdet med studiebogen som omstændeligt og tidskrævende i forhold til udbyttet af det især fordi den elektroniske studiebog var besværlig at orientere sig i rent teknisk. Lærergruppen lagde større vægt på den personlige kontakt som tutoren fik med den enkelte kursist Under besøget gav kursisterne udtryk for at måden som studiebogen blev brugt på, og hyppigheden i brugen af den afhang af hvilken tutor den enkelte kursist havde. Enkelte kursister oplevede at deres tutor ikke brugte det som kursisterne skrev, mens andre kursister oplevede at studiebogen blev brugt meget systematisk. Ifølge ledelsen er studiebogen blevet revideret og forenklet efter det første skoleår. Kurset bør skabe en mere fælles bevidsthed omkring studiebogens rolle som evalueringsredskab. Generelt er den faglige evaluering meget systematisk og bidrager til at skabe bevidsthed om hvilke mål kursisterne skal opfylde i fagene, men de mange forskellige holdninger til studiebogen underminerer til en vis grad arbejdet med evaluering. Evaluering af undervisningen Ifølge selvevalueringsrapporten har systematisk undervisningsevaluering ikke fundet sted. Dog har det enkelte hold og dets lærere løbende været i dialog om undervisningens indhold og arbejdsformer. Lærergruppen var ikke afvisende over for et krav om fx to årlige formaliserede undervisningsevalueringer, men fremhævede at evalueringer skulle passe til det enkelt projekt og den enkelte lærer. Kursisterne oplevede at de generelt havde mulighed for at give feedback til lærerne, og at lærerne var lydhøre over for deres kommentarer. Kursisterne gav dog også udtryk for at langt fra alle kursister ytrede sig om undervisningen. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på HF-Centret Efterslægten bør udarbejde et system til evaluering af undervisningen. Det er ikke tilstrækkeligt med uformelle samtaler og generel lydhørhed selvom det dog er et positivt udgangspunkt. Kurset risikerer at mange konstruktive synspunkter ikke bliver formidlet, og at de dermed ikke bidrager til at udvikle undervisningen. Systemet skal kunne bidrage til både at hjælpe den enkelte lærer og at understøtte udviklingen af Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 undervisningsforløbet. Det sidste er især vigtigt da HF-Centret Efterslægten har forløb i faggruppen som er meget forskellige, og det enkelte hold har derfor brug for en evaluering af netop deres forløb. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere på HF-Centret Efterslægten laver en plan for systematisk evaluering af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe 2.4 Den afsluttende prøve HF-Centret Efterslægten imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve da eksamensspørgsmålene har haft relation til de fællesfaglige projekter. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Af selvevalueringsrapporten fremgår det at HF-Centret Efterslægten gennemførte en evaluering af eksamensforløbet efter det første år med den naturvidenskabelige faggruppe. Blandt andet har hver lærergruppe forholdt sig til den måde de har udformet eksamensspørgsmålene på, og deres samarbejde med censor. På samtlige hold har lærerne hovedsageligt taget udgangspunkt i de fællesfaglige projekter da de udformede eksamensspørgsmålene. Lærergrupperne har haft forskellig praksis for vægtningen af fagene og udformningen af underspørgsmål, men samtlige lærere har lagt vægt på forbindelsen til den daglige undervisning. I kurset evaluering af eksamen fremhæver lærerne at det er svært at bedømme kursisternes evne til at forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis og skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed begge er faglige mål fra læreplanen. Projektarbejdet har i løbet af året været til stor hjælp i forbindelse med eksamen. Lærerne har kunnet stille spørgsmål med eksplicit udgangspunkt i de konkrete fællesfaglige temaer. Der er altså en sammenhæng mellem opfyldelsen af kriterierne for planlægning og gennemførelse på den ene side og opfyldelsen af kriterierne for den afsluttende prøve på den anden. Samtlige parter på HF-Centret Efterslægten kritiserer eksamensformen. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer HF-Centret Efterslægten imødekommer i høj grad kriterierne for lokale rammer. Især har skemalægningen i vid udstrækning understøttet projektarbejdsformen. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Kurset har i en længere årrække arbejdet projektorienteret og har derfor mange erfaringer med denne undervisnings- og arbejdsform. Det fremgår af møderne på kurset. De fleste lærergrupper underviser i to hold ad gangen, og skemaplanlægningen sikrer at samtlige ti ugentlige lektioner i faggruppen sammenlagt forløber over halvanden dag med fleksibel adgang til de relevante faglokaler. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Faggruppens lærere har fået stillet timer og faglokaler til rådighed. Af mødet med ledelsen fremgik det at kurset brugte mange ressourcer på kompetenceudvikling og havde en bevidst strategi om løbende at inddrage yngre lærerkræfter i pædagogikum for at styrke såvel den pædagogiske som den didaktiske refleksion. Lærerne og ledelsen havde en tæt dialog om lærernes behov for at kunne udmønte faggruppen i praksis. Det kom generelt til udtryk på møderne under besøget. Kurset har udnyttet sine erfarin- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 ger fra tidligere udviklingsarbejde med projektarbejdsformen og har tilmed indrettet et ekstra kemilokale. Der har været en stærk opbakning omkring implementeringen af den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen har været bevidst om at skabe optimale rammer for lærerne som omvendt har udtrykt deres ønsker til ledelsen. Møderne på kurset efterlader indtrykket af en meget sund dialogkultur omkring udvikling af undervisningen generelt og undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe i særdeleshed. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan HF-Centret Efterslægten udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag HF-Centret Efterslægten imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har et skriftligt grundlag, men mangler mere konkret at beskrive procedurer og aktører i evalueringerne. Skriftligt grundlag Det skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet på HF-Centret Efterslægten indeholder flere elementer. Først og fremmest indeholder det en evalueringsplan og rammer og principper for evalueringen. Det indeholder tidsplaner for og metoder til konkrete evalueringer, herunder evalueringer af lærersamarbejde, eksamensformer og ledelsen/administrationen. Men i dokumentationen fra HF- Centret Efterslægten indgår også et kommissorium for selvevaluering, kursets udviklingsplan med inddragelse af evalueringer og en plan for kompetenceudvikling i lærerkollegiet. Alt dette fremgår af selvevalueringsrapporten. Selvom det skriftlige grundlag indeholder et kommissorium for selvevaluering af et nøgleområde, mangler det en procedure for udvælgelse af nøgleområder. Ligeledes er det ikke tydeligt hvordan undervisningsevalueringer kan inddrages, eller hvilken rolle belysningen af de obligatoriske områder spiller. I dokumenterne er der en sammenhæng mellem værdigrundlag og øvrige strategiske dokumenter fx er der en tydelig sammenhæng i forhold til de faglige mål som kurset har udvalgt ud fra læreplanen og som kursisterne evalueres i forhold til i forbindelse med den naturvidenskabelige faggruppe (jf. afsnit 2.1). HF-Centret Efterslægten har tilsyneladende en stærk tradition for skriftlig dokumentation som er gavnlig i udarbejdelsen af et skriftligt grundlag. Kurset arbejder som helhed strategisk, og der er en tydelig sammenhæng mellem de aktiviteter som kurset beskriver i sin selvevalueringsrapport. Dermed er det heller ikke noget stort skridt der skal tages at lade undervisningsevaluering og de obligatoriske områder indgå. Dokumenterne vidner om et højt refleksionsniveau hvad angår kvalitetsarbejde og arbejdet med kurset som organisation. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Evalueringsgruppen anbefaler - at HF-Centret Efterslægten med ledelsen fortsat i spidsen fortsætter det gode arbejde med at udforme et skriftligt grundlag der beskriver procedurer for kvalitetsarbejdet. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag HF-Centret Efterslægten imødekommer i høj grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Det skriftlige grundlag er udarbejdet af ledelsen på grundlag af brede diskussioner med inddragelse af medarbejdere. Processerne Det skriftlige grundlag er udarbejdet af ledelsen på baggrund af diskussioner i en evalueringsarbejdsgruppe og dennes årlige beretninger. Derudover har en såkaldt videndelingsarbejdsgruppe deltaget i processen. På mødet fremhævede ledelsen at en lang række dokumenter spiller sammen med evalueringsplanen. Ledelsen har nedsat en evalueringsarbejdsgruppe som skal bidrage til et samlet evalueringsgrundlag og en samlet procedure. Ledelsens opfattelse var at meget af det som gruppen havde udarbejdet, allerede eksisterede i praksis, men at det endnu ikke var systematiseret. Arbejdsgruppen arbejder blandt andet med at få evalueringerne og kursets værdigrundlag til at hænge sammen. Dokumenterne fra HF-Centret Efterslægten er udarbejdet på baggrund af konkrete erfaringer, og processerne bag udarbejdelsen af et samlet skriftligt grundlag foregår meget systematisk. Ledelsen har taget ansvaret for og initiativet til arbejdet og derigennem involveret medarbejderne så processerne har taget udgangspunkt i den daglige undervisning på kurset. 3.3 Kvalitetsmål HF-Centret Efterslægten imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Selvevalueringerne af nøgleområder har fokus på flere ting, men ikke operationaliserede mål. Der er beskrevet mål for lærernes kompetenceudvikling, men ikke for de øvrige obligatoriske områder. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at selvevalueringerne af nøgleområder har et meget klart sigte. Selvevalueringsrapporten beskriver en række mål i form af spørgsmål som selvevalueringen skal belyse. Hvad angår de obligatoriske områder er der overordnede mål for lærernes kompetenceudvikling, herunder målet om at styrke lærerkulturen på en række områder, blandt andet om fællesfaglighed. Der er klare mål for evalueringerne på HF-Centret Efterslægten, men kurset mangler at gå skridtet videre og formulere hvornår der er tale om et tilfredsstillende resultat inden for det enkelte område. Det kan fx være hvor mange lærere der skal have gennemført efteruddannelse i relation til brugen af åbne læringsmiljøer som er en af målsætningerne i kompetenceudviklingsplanen. På den måde vil kurset i højere grad forpligte sig til at videreudvikle og forbedre undervisningen. Spørgsmålene i forbindelse med selvevalueringerne er relevante, men for at kunne udarbejde mere konkrete kvalitetsmål bør kurset opstille mål for hvornår en aktivitet er lykkedes. Ifølge selvevalueringsrapporten har kurset et mål om at eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe skal sikre en ensartet og retfærdig bedømmelse af kursisterne men det er uklart hvad der menes med udtrykket ensartet, og hvordan kurset vil vurdere om det sker. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere på HF-Centret Efterslægten formulerer konkrete kvalitetsmål for de obligatoriske områder og nøgleområderne og beskriver hvordan kurset vil undersøge om målene er opfyldt. 3.4 Evalueringsområder HF-Centret Efterslægten imødekommer i rimelig grad kriterierne for nøgleområder og obligatoriske områder. Kurset har formuleret en række nøgleområder og gennemfører som tidligere beskrevet selvevaluering af områderne, men de formelle procedurer for at belyse de obligatoriske områder skal skærpes. Nøgleområder og obligatoriske områder Ifølge selvevalueringsrapporten har HF-Centret Efterslægten udpeget fire nøgleområder: eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe, undervisningen, introduktionskurset og TSKS som dækker over områderne tutorordning, studiebog, kompetencekatalog og studieværksted. Af selvevalueringsrapporten fremgår det hvilke aktiviteter kurset har iværksat i forbindelse med overvågningen af de obligatoriske områder, men ikke hvilke procedurer der sikrer indsamlingen og brugen af informationer om de obligatoriske områder. Kurset har arbejdet målrettet og systematisk med nøgleområderne. Kurset inddrager forskellige parter på relevante områder i processerne, og det er på forhånd tydeliggjort hvad selvevalueringerne skal belyse. Kurset mangler dog i nogen grad at gå fra at beskrive aktiviteter i forhold til de obligatoriske områder til at skabe systematiske procedurer der belyser områderne. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på HF-Centret Efterslægten tager initiativ til at udarbejde procedurer for overvågningen af de obligatoriske områder. 3.5 Andre evalueringer HF-Centret Efterslægten imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset gennemfører endnu ikke systematisk undervisningsevaluering, men der foregår dog nogen evalueringsaktivitet. Undervisningsevaluering Ifølge selvevalueringsgruppen arbejder kurset på at kunne gennemføre systematisk undervisningsevaluering, men finder det kompliceret at organisere et system der både er systematisk, og som samtidig kan rumme lærernes løbende individuelle initiativer og ideer. På mødet bekræftede lærergruppen at kurset ikke gennemfører systematisk undervisningsevaluering, og at kursistgruppen i stedet havde oplevet forskellige former for mundtlige og skriftlige evalueringer. Ledelsen overvejede hvordan undervisningsevaluering kunne indgå i mere overordnede evalueringer med kursisterne hvori blandt andet fokusgruppeinterview med kursisterne indgik. HF-Centret Efterslægten har fornuftige overvejelser om undervisningsevaluering, og kurset bør nu tage det næste skridt. Kurset kan med fordel starte med at formulere hvilken rolle undervisningsevaluering skal spille i det samlede kvalitetsarbejde, fx i forhold til kompetenceudvikling og udvikling af de fællesfaglige fag i den naturvidenskabelige faggruppe. Dermed vil kurset først og fremmest have fokus på formålet og ikke kravene. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 3.6 Opfølgning HF-Centret Efterslægten imødekommer i rimelig grad kriterierne for opfølgning. Kurset har en stærk tradition for at bruge resultaterne af de evalueringer der foretages, og der udarbejdes på systematisk vis opfølgningsplaner hvert år som indgår i en samlet udviklingsplan. Opfølgningsevaluering Hver tredje år udarbejder ledelsen en udviklingsplan med indsatsområder og tilhørende udviklingsgrupper. Udviklingsgrupperne evaluerer hvert år aktiviteter og resultater, ligesom organisationen og udviklingsgruppernes kommissorier hvert år revideres på baggrund af selvevalueringer fra udviklingsgrupperne. Udviklingsplanen høres bredt på kurset blandt lærere og kursister. Det fremgår af selvevalueringsrapporten som også fremhæver at ændringerne bliver implementeret, men at det er for tidligt at vurdere om de har haft den ønskede effekt. HF-Centret Efterslægten har en god tradition for at følge op på evalueringsaktiviteterne. Det er fuldt forståeligt at kurset endnu ikke er nået til opfølgningen på effekten af evalueringerne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16