Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling"

Transkript

1 Skriv i din hverdag - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Ina Borstrøm og Elisabeth Arnbak februar 2004

2 Indhold 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. 4. Naboen spiller høj musik. Forklar hvad der er sket. 5. Der er rod i videobåndene. Sæt tingene i system. 6. Har du haft sygdom inde på livet? Beskriv din erfaring. 7. Du vil starte en madklub. Indkald til møde. 8. Har du noget, som du gerne vil sælge? Sæt en annonce i avisen. 9. Du skal holde en fest. Skriv en invitation.

3 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 1 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Kig i dagens tv-oversigt. Sæt streg under en udsendelse, du gerne vil se. 2. Skriv titlen på udsendelsen. Skriv derefter stikord ned for alle de tanker og idéer, der har med denne titel at gøre. 3. Sorter dine stikord i emner. Det kan være emner som deltagere i udsendelsen, handling, regler, din mening om udsendelsen osv. Hjemmearbejde 4. Se tv-udsendelsen. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 5. Forbered et kort mundtligt indlæg om din udsendelse. Skriv stikord ned, som du kan bruge som støtte for din hukommelse. Dit indlæg skal indeholde følgende: Hvad hed udsendelsen? Hvad tid blev den sendt? Hvorfor valgte du at se netop denne udsendelse? Hvad vidste du om udsendelsen på forhånd? Hvad handlede udsendelsen om? Hvad syntes du om udsendelsen?

4 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 1 Næste undervisningsgang 6. Holdopgave: Fortæl dine holdkammerater om den udsendelse, du så i fjernsynet. 7. Holdopgave: Diskuter på holdet, hvad en god udsendelse er? 8. Tænk på, hvad du har hørt i jeres diskussion om en god udsendelse. Skriv denne sætning færdig: For mig er godt fjernsyn 9. Holdopgave: Du og dine holdkammerater skal overnatte et sted, hvor der kun er et fjernsyn. Bliv enige om, hvad I vil se i fjernsynet i aften. I må vælge helt frit, men alle i gruppen skal acceptere den valgte udsendelse. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej, hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

5 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 2 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Hvad skal en god udsendelse indeholde? Skriv stikord. 2. Skriv om din yndlingsudsendelse. Skriv løs i 5 minutter uden pauser. 3. Læs dine stikord igennem, og understreg de vigtigste ord. Overvej, om du også har skrevet mest om disse punkter i teksten. 4. Kig i dagens tv-oversigt. Sæt streg under en udsendelse, du gerne vil se. 5. Skriv en kort forklaring på, hvorfor du har valgt netop denne udsendelse. 6. Holdopgave: Diskuter på holdet, hvad en god beskrivelse af en udsendelse skal indeholde. Skriv de vigtigste stikord ned. Hjemmearbejde 7. Se tv-udsendelsen. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 8. Læs din liste over, hvad en god beskrivelse af en tv-udsendelse skal indeholde. Skriv derefter om den udsendelse, du har set. 9. Har du lavet en dækkende beskrivelse af din tv-udsendelse? Overvej eksempelvis om din beskrivelse dækker følgende spørgsmål: Hvem er udsendelsen beregnet til (målgruppe)? Hvem er med i udsendelsen (medvirkende)? Hvad er det for en slags udsendelse (emne)? Hvad sker der i udsendelsen (handling)?

6 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 2 Næste undervisningsgang 10. Hvad er det vigtigste at fortælle om din tv-udsendelse? Skriv det ned. 11. Læs din beskrivelse af udsendelsen igen. Fylder det vigtigste ved din tv-udsendelse mest i din beskrivelse? (Hvis det ikke er tilfældet, ændres teksten, så det vigtigste får større vægt i beskrivelsen.) 12. Paropgave: Læs din makkers tekst. Vælg højst 5 elementer i teksten, som du mener kan forbedres. Giv forslag til din makker om forbedringer af de udvalgte elementer. (Forslag til forbedringer må kun handle om indholdet i teksten - ikke ordvalg eller stavning.) 13. Paropgave: Lyt til din makkers forslag om forbedringer. Overvej, om du er enig i din makkers anbefalinger. (Hvis det er tilfældet, ændres teksten. Hvis det ikke er tilfældet, forklarer du din makker, hvorfor du bedre kan lide din egen beskrivelse.) 14. Læs din tekst igennem igen. Er den blevet god? Er du tilfreds? 15. Paropgave: Vælg højst 10 ord i din egen tekst, som du er usikker på. Forklar din makker, hvad du er usikker på i hvert enkelt ord. Find i fællesskab frem til den rigtige formulering eller den korrekte stavemåde. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

7 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 3 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Kig i dagens tv-oversigt. Sæt streg under den udsendelse, du gerne vil se. 2. Notér alt hvad ved du om udsendelsen på forhånd. 3. Læs en beskrivelse af den valgte udsendelse. (Du kan finde beskrivelsen på tv-kanalens hjemmeside eller i bladenes tvoversigter.) 4. Vurdér om beskrivelsen gav dig nye oplysninger om den valgte udsendelse. Få overblik over, hvad du vidste om udsendelsen før, og hvad du ved om udsendelsen nu, fx: før nu Hjemmearbejde 5. Se tv-udsendelsen. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 6. Skriv en neutral beskrivelse af tv-udsendelsen (fx til et tv-blad). Teksten skal give et referat af udsendelsen, men ikke din personlige vurdering. 7. Skriv en værdiladet beskrivelse af tv-udsendelsen (fx til en god ven). I teksten skal du tydeligt give udtryk for din egen mening om udsendelsen.

8 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 3 Næste undervisningsgang 8. Holdopgave: Fortæl ganske kort dine holdkammerater, hvilken tv-udsendelse du valgte at se. 9. Holdopgave: Vælg én af dine beskrivelser, og læs den højt. Dine holdkammerater skal gætte, om tekstens værdiladning er neutral, positiv eller negativ, og begrunde deres valg. 10. Find to tv-anmeldelser af samme dags udsendelser. Læs de to tekster og overvej, hvad teksterne har tilfælles, og hvad der er forskelligt. 11. Hjælp hinanden med at finde en række træk, der er karakteristiske for anmeldelser som teksttype. 12. Lav din værdiladede tv-beskrivelse om til en anmeldelse. Husk at skrive anmeldelsen i overensstemmelse med de fællestræk, I fandt. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

9 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 4 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Læs en tv-oversigt for en hel uge. Sæt streg under én udsendelse hver dag, du gerne vil se. 2. I en tv-oversigt findes der en række oplysninger om alle udsendelser i ugens løb. Skriv en liste over oplysninger der står om alle udsendelser. 3. Find alle oplysninger, der er fælles for de udsendelser, du har valgt i ugens løb. Marker hvilke af disse oplysninger, alle seere bør have. 4. Skriv fem spørgsmål, som du gerne vil have svar på i løbet af hver udsendelse. Hjemmearbejde 5. Paropgave: Bliv enig med din makker om at se én af de udvalgte tv-udsendelser i ugens løb. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 6. Skriv notater til den udvalgte tv-udsendelse. 7. Overvej, om du fik svar på de fem spørgsmål, du stillede til udsendelsen. Notér svarene. Overvej, hvordan eventuelle ubesvarede spørgsmål kan belyses?

10 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 4 Næste undervisningsgang 8. Søg på Internettet (eller på biblioteket) efter svar på de ubesvarede spørgsmål. 9. Skriv de indhentede svar ind i dine notater. 10. Læs din makkers notater til samme udsendelse, og diskutér forskelle og ligheder. Overvej om nogle forskelle skyldes forskelle i notatteknik, eller at I har fået et forskelligt udbytte af udsendelsen. 11. Lav to transparenter til den tv-udsendelse, du har set. Den ene transparent skal indeholde de væsentlige stikord, overskrifter eller lignende. Den anden transparent skal i grafisk form beskrive udsendelsens overordnede budskab, persongalleri, spændingskurve eller lignende. 12. Holdopgave: Fortæl dine holdkammerater om den udsendelse, du så i fjernsynet. Brug de to transparenter som støtte. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

11 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 1 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Får du nok motion? Skriv hvad der kunne få dig til at motionere mere. 2. Holdopgave: Tal med resten af holdet om jeres holdning til motion. 3. Holdopgave: Lav en fælles oversigt på tavlen over gode grunde til at dyrke motion. Fordel stikordene i forskellige grupper med dækkende overskrifter. 4. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag og vil gerne have andre med på idéen. Skriv en kort besked til en god ven, og fortæl om din idé. Hjemmearbejde 5. Hvordan kan motionsdagene udføres i praksis? Skriv stikord. Du kan måske få hjælp af disse spørgsmål: Hvor langt tid skal der motioneres hver gang? Hvor skal motionsdeltagerne mødes? Hvor skal der motioneres? Hvilket udstyr er nødvendigt for at deltage? 6. Læg mærke til, hvornår du har brug for at skrive en kort besked i løbet af ugen. Skriv en liste med situationer fra hverdagen, hvor du kunne have brug for at skrive en besked.

12 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 1 Næste undervisningsgang 8. Holdopgave: Læs din besked fra sidste undervisningsgang højt for hele holdet. 9. Holdopgave: Hjælp hinanden med at opstille en liste over oplysninger, der skal være i en besked. 10. Paropgave: Lad din makker høre din liste med situationer, hvor du kunne have brug for at skrive en besked i hverdagen. 11. Paropgave: Udvælg i fællesskab en situation i hverdagen, hvor det er oplagt at skrive en kort besked. 12. Paropgave: Skriv den besked, I netop har talt om. 13. Paropgave: Vurdér, om I har overholdt reglerne for en besked. (Hvis dette ikke er tilfældet, ændres teksten.) 14. Holdopgave: Tilmelding til den ugentlige motionsdag. Diskuter på holdet, hvordan motionsdagen skal være, hvis alle skal kunne deltage? I må planlægge motionsdagen helt frit, men I skal alle kunne acceptere løsningen. Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

13 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 2 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Skriv alle de ting ned, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet motion. 2. Hvorfor man skal man dyrke motion? Skriv løs i 5 minutter uden pauser. 3. Læs dine stikord igennem. Har du skrevet om dem alle i din tekst? 4. Understreg de stikord, der efter din mening er det bedste ved at dyrke motion. Læs din tekst igennem igen. Har du også skrevet mest om dette i din tekst? 5. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag og vil gerne have andre med på idéen. Skriv en kort besked til en god ven, og fortæl om din idé. Beskeden skal indeholde følgende: En beskrivelse af din idé en opfordring til din gode ven om at tilslutte sig en kort begrundelse. 6. Hvor tit skriver du en besked på en gul lap? En mail? En SMS-besked? Et postkort? Et brev? Skriv de fem teksttyper ned. Start med den teksttype, du oftest skriver. 7. Holdopgave: Diskutér på holdet, hvordan I kan huske at skrive mere i dagligdagen. Vælg en ordstyrer, som skriver de bedste forslag ned.

14 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 2 Hjemmearbejde 8. Notér hver gang du ringer eller giver en mundtlig besked, som du kunne skrive i stedet for. 9. Beslut dig for at skrive mindst én besked i løbet af ugen i stedet for at ringe. Skriv beskeden, og tag den med næste gang. 10. Find mindst 3 fordele ved at skrive frem for at ringe eller give en mundtligbesked. Skriv dem ned. 11. Find mindst 3 ulemper ved at skrive frem for at ringe eller give en mundtlig besked. Skriv dem ned. Næste undervisningsgang 12. Læs din besked om motion og din besked fra hjemmearbejdet igennem igen, og noter, hvilken opbygning de to beskeder har. Hvad kommer først, og hvad kommer sidst? 13. Holdopgave: Lav en fælles oversigt over, hvordan man skal skrive en besked, så beskeden bliver klar og tydelig. Hvad kommer først, og hvad kommer sidst? 14. Læs din besked igennem igen. Overholder teksten jeres fælles oversigt for opbygningen af en besked? (Hvis dette ikke er tilfældet, ændres teksten.) 15. Læs den oprindelige og den nye besked igennem igen. Er du tilfreds med dine ændringer? Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

15 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 3 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Skriv alle de ting ned, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet motion. Grupper dine stikord i emner. 2. Hvorfor skal man dyrke motion? Skriv løs i 5 minutter uden pauser. Læs dine stikord igennem. Har du skrevet om alle de stikord, der handler om, hvorfor man skal motionere? 3. Læs om motion, og tilføj nye argumenter til dine stikord om motion. Der findes en række bøger og Internetsider om motion, fx Find et system til at skelne mellem ny viden og hvad du allerede ved i dit idémylder, fx ved at bruge en ny farve. 4. Læs din tekst igen, og vurdér teksten i forhold til de nye stikord. Overvej, om du stadig har de vigtigste grunde til at dyrke motion med i din tekst, eller om du bør tilføje noget. 5. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag og vil gerne have andre med på idéen. Skriv en kort besked til dine venner og bekendte, og fortæl om din idé.

16 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 3 Hjemmearbejde 6. Tænk på alle de negative ting der kan være ved at dyrke motion, og skriv dem ned. 7. Forestil dig, at du modtog din egen besked, og at du meget gerne ville deltage. Skriv et svar, som det ville se ud i den situation. 8. Forestil dig nu, at du ikke har lyst til at motionere. Skriv et svar, som det ville se ud i den situation. Næste undervisningsgang 9. Du synes godt om idéen med en motionsdag. Skriv 5 spørgsmål i en positiv tone. Du synes ikke om idéen med en motionsdag. Skriv 5 spørgsmål i en negativ tone. 10. Du skal nu svare på din makkers spørgsmål. Afgør, om du vil vælge en positiv eller en negativ holdning til motionsdagen. Besvar din makkers positive og negative spørgsmål ud fra denne synsvinkel. 11. Holdopgave: Vælg en på holdet til at sidde i den varme stol som arrangør af motionsdagen. Fasthold din holdning til motionsdagen og stil spørgsmål til arrangøren. 12. Skriv et læserbrev til fx Hjerteforeningen, hvori du beskriver idéen med en fælles motionsdag og opfordrer andre til at gøre det samme. Før du går i gang med at skrive, må du overveje, hvordan et læserbrev adskiller sig fra de andre tekster, du har skrevet om motion. Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

17 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 4 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag for alle og vil gerne have andre med på idéen. Skriv et opslag til jeres opslagstavle, og fortæl om din idé. Opslaget skal også indeholde en indkaldelse til et orienteringsmøde. 2. Notér alt hvad du kan tænke på af positive ting, når du hører ordet motion. Grupper dine stikord i emner. 3. Overvej, hvordan kan man bedst præsentere et af emnerne inden for motion. Vælg en passende grafisk model, og skriv en begrundelse. 4. Lav en transparent (oversigtside) med den grafiske model over emnet. 5. Forbered et indlæg om idéen til en motionsdag. Indlægget skal vare 5 minutter. Skriv hele indlægget ned, sådan som du planlægger det. Indlægget skal indeholde: en kort præsentation af idéen til en motionsdag en beskrivelse af gode grunde til at dyrke mere motion en beskrivelse af, hvordan du forestiller dig motionsdagen i praksis. 6. Tag din makkers indlæg med hjem, så du kan hjælpe med at forbedre indlægget.

18 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 4 Hjemmearbejde 7. Forbered din læsning af din makkers indlæg om motion. Skriv fem spørgsmål, som du gerne vil have svar på ved at læse indlægget. 8. Læs din makkers indlæg og tag notater undervejs. Notér tekstens svar på dine spørgsmål, eller marker, at teksten ikke gav et svar. 9. Vælg fem ting i din makkers tekst, som du mener kan forbedres. Skriv dine forslag til forbedringer ned. Næste undervisningsgang 10. Paropgave: Sammenlign spørgsmål (og svar) til jeres tekster. Diskutér forskelle og ligheder. 11. Paropgave: Lyt til din makkers kommentarer til din tekst. Overvej, om du er enig i din makkers anbefalinger. (Hvis det er tilfældet, ændres teksten.) 12. Bladudvalget vil sætte dit opslag om motionsdagen i bladet. Desuden bliver du bedt om at skrive en liste med 10 grunde til at motionere mere. Skriv 10 gode grunde til at motionere. 13. Skriv et indlæg til hjerteforeningens medlemsblad om idéen med en motionsdag. Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

19 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 1 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Skriv hvad du gør for at overholde dine aftaler i dagligdagen, fx husker dem, skriver på opslagstavle, hænger sedler på køleskabet, bruger en kalender. Hvad er den væsentlige grund er til, at du husker dine aftaler på denne måde? 2. Fortæl holdet, hvad du plejer at gøre for at huske dine aftaler. 3. Lav en samlet oversigt over, hvordan I husker deres aftaler på holdet - og hvorfor. 4. Skriv en liste med personer i din familie og i den nærmeste vennekreds. Skriv hvornår disse personer har fødselsdag, og hvor gamle de bliver. Notér alle fødselsdage i din kalender. 5. Skriv en liste med alle de aftaler, du kunne have brug for at notere i en kalender i hverdagen, fx tandlægebesøg, sæsonens fodboldkampe, fester osv. 6. Læs din makkers liste, og vurdér om den dækker de aftaler, man typisk har i hverdagen. (Hvis dette ikke er tilfældes, justeres listen.) 7. Overvej hvilke oplysninger du har brug for at notere om hver aftale, fx hvornår (tid) og hvor (sted). 8. Lav en aftale på holdet om at skrive alle aftaler ind i kalenderen i ugens løb.

20 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 1 Hjemmearbejde 9. Læg mærke til de aftaler og opgaver, du får i løbet af en uge. Skriv det hele ind i kalenderen. 10. Kig i din kalender hver eneste dag, og se hvilke aftaler du har noteret. 11. Skriv mindst 3 fordele ved at bruge en kalender i det daglige. 12. Skriv mindst 3 ulemper ved at bruge en kalender i det daglige. Næste undervisningsgang 13. Holdopgave: Diskuter holdets erfaringer med at bruge en kalender i det daglige. 14. Skriv en liste med alle de ting, du skal huske i dag. Er der nogle af disse ting, du skal lave på et bestemt tidspunkt i løbet af dagen? Notér tidspunkter ved disse ting. 15. Udfyld kalenderbladet med de aftaler, du skal klare i løbet af dagen. 16. Holdopgave: Sammenlign jeres kalendere og jeres lister. Diskutér hvornår en kalender kan bruges, og hvornår det er bedre med en liste. 17. Paropgave: Skriv 5 små beskeder til din makker med forskellige aftaler i løbet af ugen. Skriv de fem aftaler i din kalender, og se om din makker har noteret sine aftaler. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

21 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 2 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Skriv løs i 5 minutter om en gang, hvor du glemte en vigtig aftale. 2. Skriv en liste med alle de fødselsdage, du gerne vil huske. Før datoerne ind i din kalender. 3. Skriv en liste med andre aftaler, du har brug for at notere i en kalender i hverdagen, fx tandlægebesøg, sæsonens fodboldkampe, fester osv. 4. Se din liste igennem og sæt x ved de aftaler, du har brug for at huske inden for den næste måned. Før aftalerne ind i din kalender. 5. Lav en aftale på holdet om at skrive dagbog hver aften i ugens løb. Hjemmearbejde 6. Skriv dagbog hver aften. Skriv hvad du har oplevet i løbet af dagen. Start på en ny side hver dag, og skriv datoen øverst på siden. 7. Kig på din liste over fødselsdage. Har du husket alle fødselsdage (spørg evt. din familie). Hvis dette ikke er tilfældet, justeres listerne (evt. med ny farve). Skriv alle fødselsdage ind i kalenderen. 8. Skriv alle nye aftaler ind din kalender i løbet af ugen. Overvej, hvilke fordele og ulemper, der er ved at bruge en kalender i det daglige.

22 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 2 Næste undervisningsgang 9. Holdopgave: Diskuter erfaringerne med at bruge en kalender i det daglige. 10. Kig dine dagbogsnotater igennem igen. Sæt streg under den oplevelse, der gjorde størst indtryk på dig i løbet af ugen. 11. Tænk på den oplevelse, du har understreget i din dagbog. Skriv løs i 5 minutter og fortæl mere om din oplevelse. 12. Udvælg 10 ord i din egen tekst, som du er usikker på. Skriv ganske kort, hvad du er usikker på i hvert enkelt ord. Forsøg derefter at finde frem til den korrekte stavemåde eller formulering. 13. Forestil dig, at du har vundet en uges ferie, der skal holdes inden for de næste 3 måneder. Kig i din kalender. Hvornår du bedst kan indpasse denne ferie? Overvej fx, hvornår du kan afholde ferien med så få fridage som muligt. Undgå at placere ferien i perioder, hvor du har vigtige aftaler eller mærkedage. 14. Skriv et brev til din underviser eller arbejdsplads. Bed om ferie på det valgte tidspunkt og begrund dit nye ferieønske. 15. Paropgave: Læs din makkers brev, og giv hinanden gode idéer til forbedringer. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

23 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 3 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Overvej din holdning til at bruge en kalender. Skriv en liste med positive og en liste med negative ting ved at bruge en kalender. 2. Forstil dig, at du mangler penge og har taget en avisrute for at tjene lidt ekstra. Dit vagtskema er: Lige uger mandag, onsdag og fredag eftermiddag Ulige uger tirsdag og torsdag eftermiddag Din makker har det modsatte vagtskema, men han vil ikke arbejde om fredagen. Han beder dig om at tage hans fredage, mod at han tager nogle af dine dage. Kig i din kalender, og afgør, om du kan tage hans fredage de næste 3 måneder. Afgør dernæst, hvilke dage du vil bede din makker om at tage for dig. 3. Skriv et brev til din makker og fortæl om dit forslag til en ny vagtplan. 4. Læs din makkers brev og vurder, om du kan acceptere forslaget til en ny vagtplan. 5. Paropgave: Lav den nye vagtplan i fællesskab. 6. Paropgave: Skriv et brev til avisen, hvor du og din makker fortæller om den nye vagtplan.

24 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 3 Hjemmearbejde 7. Brug din kalender i det daglige. Skriv alle aftaler ind i din kalender i løbet af ugen. 8. Skriv dagbog hver aften og fortæl, hvad du har oplevet i løbet af dagen. Start på en ny side hver dag, og skriv datoen øverst på siden. 9. Gå på biblioteket og lån de to seneste udgaver af Politiken Lørdag. Næste undervisningsgang 10. Holdopgave: Diskuter jeres erfaringer med at bruge en kalender i det daglige. 11. Find den faste rubrik 7 døgn med fra de to udgaver af Politiken Lørdag. Skriv hvad der har gjort de udvalgte personer til ugens midtpunkt. 12. Kig på dine dagbogsnotater igen, og overvej, hvad der har kendetegnet din uge. Notér hvilken synsvinkel, der har præget den seneste uges oplevelser i dit liv, fx børneopdragelse slankekur, sygdom, ombygningsplaner eller festforberedelser. 13. Skriv din version af 7 døgn, og husk at bevare det valgte fokus i beskrivelsen. 14. Læs dine holdkammeraters udgaver af 7 døgn. Giv hver tekst en dækkende overskrift, og vurdér om teksterne fastholder den valgte synsvinkel. 15. Holdopgave: Diskuter eventuelle forskelle og ligheder mellem jeres overskrifter og vurdering af synsvinkel. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

25 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 4 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Overvej dit forhold til en kalender, og skriv ned hvad du bruger din kalender til. 2. Læs din makkers liste, og sammenlign indholdet på de to lister. Lav i fællesskab en oversigtsside over emnet Sådan bruger jeg min kalender. 3. Forstil dig, at du mangler penge og har taget en avisrute for at tjene lidt ekstra. Dit vagtskema er: Lige uger mandag, onsdag og fredag eftermiddag Ulige uger tirsdag og torsdag eftermiddag Din makker har det modsatte vagtskema, men han vil ikke arbejde om fredagen. Han beder dig om at tage hans fredage, mod at han tager nogle af dine dage. Kig i din kalender, og afgør, om du kan tage hans fredage de næste 3 måneder. Afgør dernæst, hvilke dage du vil bede din makker om at tage for dig. 4. Lav et forslag til en ny vagtplan. 5. Skriv et brev til din makker og fortæl om dit forslag til en ny vagtplan. 6. Skriv et brev til avisen, og fremlæg dit forslag til en ny vagtplan.

26 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 4 Hjemmearbejde 7. Du går til fodbold (I er 12 spillere), og I har fået en liste over forårets kampe: Kamp Dato Tidspunkt Dit hold Udhøj 24. april kl Udhøj- Dit hold 2. juni kl Dit hold Kulerup 25. juni kl Kulerup - Dit hold 30. april kl Dit hold Isved 10. juni kl Isved Dit hold 6. maj kl Dit hold Ferlev 12. maj kl Ferlev - Dit hold 15. juni kl Dit hold Ringby 19. juni kl Ringby - Dit hold 18. maj kl Skriv en kampplan, så kampene står i den rækkefølge, de skal spilles. 8. I skal mødes 1 time før ved hjemmekampe og 1½ time før ved udekampe. I skal skiftes til at vaske trøjer og til at have sodavand med til efter kampen. Ved udekampe skal 2 spillere stille bil til rådighed. Lav et nyt skema med mødetider og felter, der udfyldes, når man stiller bil til rådighed, vasker trøjer osv. Næste undervisningsgang 9. Læs din makkers oversigt, og vurdér om alle oplysninger indgår i skemaet. Overvej fx om der er plads til at notere resultatet ud for hver kamp. 10. I beslutter jer for at præsentere holdets spillere i en anderledes folder. Hver spiller skal skrive om sin hverdag for at vise, at fodbold er en sport for alle. Kig din kalender igennem, og overvej, hvad der har kendetegnet din uge. Skriv om din hverdag, og overvej, hvordan du kan skrive en spændende tekst. 11. Sæt jeres tekster i et hæfte under titlen Et foldboldhold i Danmark. Læs teksterne, og vurdér hvilket indtryk disse beretninger efterlader hos dig. Skriv bagsideteksten til hæftet, der ganske kort samler hæftets indhold. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

Vejledning til brug af Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling

Vejledning til brug af Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling Vejledning til brug af Skriv i din hverdag - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Ina Borstrøm og Elisabeth Arnbak februar 2004 Indhold Indledning..s.

Læs mere

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen Bilag 6 Brug af skriftsprog i hverdagen Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet 2001 Brug af skriftsprog i hverdagen Et materiale til brug for afdækning af FVU-deltageres

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014 Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014 Communication & Media Strategy Praktiske informationer Optagelsesopgaven skal afleveres digitalt. Derfor skal du indscanne dit materiale, samle det i ét PDF-dokument

Læs mere

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE

PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE Navn: Fødselsdag: Udfyldt den: Udarbejdet af ÆLDRERÅDET LEMVIG KOMMUNE 1 Baggrund for plejetestamentet Ældrerådet i Lemvig Kommune har ønsket at støtte

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Formand Morten Olsen bød velkommen og gik straks over til dagsordenen:

Formand Morten Olsen bød velkommen og gik straks over til dagsordenen: Referat fra ejerforeningen matr.nr. 27 C Nørre Tranders Sofievej 40-246, 9000 Aalborg - generalforsamling onsdag den 13. januar 2010 kl. 19.00, afholdt i gildesalen i kælderen. Repræsenterede var følgende

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

AgeForce MINI vejledning

AgeForce MINI vejledning AgeForce MINI vejledning Velkommen til AgeForce et enkelt og sikkert netværk for dig over 50 I denne korte guide fortæller vi dig hvordan du: - Opretter en gratis profil på www.ageforce.dk. - Redigerer

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Emne: Interesser (hobbyer)

Emne: Interesser (hobbyer) Afsnit 1 Smukt og grimt Emne: Interesser (hobbyer) Skriv om en interesse (en hobby), du har. Det kan være en sport, du dyrker, noget du samler på, noget du kan lide at lave, fx: sy, male, spille guitar,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Opgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa

Opgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa Opgaveforslag til Guatemalas Børn Teresa Lav en radio-reportage Se den lille film Sejl med til Teresas by. Lad eleverne indtale deres egen speak på en diktafon/telefon. Spil radioudsendelserne i klassen.

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog?

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvor mange kager? 5 15 25 X 1. Hvornår starter filmen? Kl. 18.30 Kl. 21.00 Kl. 19.00 2. Hvor mange kilo håndbagage? 6 kg 8 kg 10 kg 3. Hvor skal man skifte tog?

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Velkommen til en ny sæson i en (næsten) ny hal!

Velkommen til en ny sæson i en (næsten) ny hal! Velkommen til en ny sæson i en (næsten) ny hal! Gruppespil 2015-16 GRUPPESPIL ÅR 2015-16 1 REGLER FOR GRUPPESPIL Velkommen til gruppespil for motionister i Skovbakken. For at kunne få konceptet til at

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere