Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling"

Transkript

1 Skriv i din hverdag - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Ina Borstrøm og Elisabeth Arnbak februar 2004

2 Indhold 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. 4. Naboen spiller høj musik. Forklar hvad der er sket. 5. Der er rod i videobåndene. Sæt tingene i system. 6. Har du haft sygdom inde på livet? Beskriv din erfaring. 7. Du vil starte en madklub. Indkald til møde. 8. Har du noget, som du gerne vil sælge? Sæt en annonce i avisen. 9. Du skal holde en fest. Skriv en invitation.

3 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 1 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Kig i dagens tv-oversigt. Sæt streg under en udsendelse, du gerne vil se. 2. Skriv titlen på udsendelsen. Skriv derefter stikord ned for alle de tanker og idéer, der har med denne titel at gøre. 3. Sorter dine stikord i emner. Det kan være emner som deltagere i udsendelsen, handling, regler, din mening om udsendelsen osv. Hjemmearbejde 4. Se tv-udsendelsen. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 5. Forbered et kort mundtligt indlæg om din udsendelse. Skriv stikord ned, som du kan bruge som støtte for din hukommelse. Dit indlæg skal indeholde følgende: Hvad hed udsendelsen? Hvad tid blev den sendt? Hvorfor valgte du at se netop denne udsendelse? Hvad vidste du om udsendelsen på forhånd? Hvad handlede udsendelsen om? Hvad syntes du om udsendelsen?

4 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 1 Næste undervisningsgang 6. Holdopgave: Fortæl dine holdkammerater om den udsendelse, du så i fjernsynet. 7. Holdopgave: Diskuter på holdet, hvad en god udsendelse er? 8. Tænk på, hvad du har hørt i jeres diskussion om en god udsendelse. Skriv denne sætning færdig: For mig er godt fjernsyn 9. Holdopgave: Du og dine holdkammerater skal overnatte et sted, hvor der kun er et fjernsyn. Bliv enige om, hvad I vil se i fjernsynet i aften. I må vælge helt frit, men alle i gruppen skal acceptere den valgte udsendelse. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej, hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

5 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 2 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Hvad skal en god udsendelse indeholde? Skriv stikord. 2. Skriv om din yndlingsudsendelse. Skriv løs i 5 minutter uden pauser. 3. Læs dine stikord igennem, og understreg de vigtigste ord. Overvej, om du også har skrevet mest om disse punkter i teksten. 4. Kig i dagens tv-oversigt. Sæt streg under en udsendelse, du gerne vil se. 5. Skriv en kort forklaring på, hvorfor du har valgt netop denne udsendelse. 6. Holdopgave: Diskuter på holdet, hvad en god beskrivelse af en udsendelse skal indeholde. Skriv de vigtigste stikord ned. Hjemmearbejde 7. Se tv-udsendelsen. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 8. Læs din liste over, hvad en god beskrivelse af en tv-udsendelse skal indeholde. Skriv derefter om den udsendelse, du har set. 9. Har du lavet en dækkende beskrivelse af din tv-udsendelse? Overvej eksempelvis om din beskrivelse dækker følgende spørgsmål: Hvem er udsendelsen beregnet til (målgruppe)? Hvem er med i udsendelsen (medvirkende)? Hvad er det for en slags udsendelse (emne)? Hvad sker der i udsendelsen (handling)?

6 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 2 Næste undervisningsgang 10. Hvad er det vigtigste at fortælle om din tv-udsendelse? Skriv det ned. 11. Læs din beskrivelse af udsendelsen igen. Fylder det vigtigste ved din tv-udsendelse mest i din beskrivelse? (Hvis det ikke er tilfældet, ændres teksten, så det vigtigste får større vægt i beskrivelsen.) 12. Paropgave: Læs din makkers tekst. Vælg højst 5 elementer i teksten, som du mener kan forbedres. Giv forslag til din makker om forbedringer af de udvalgte elementer. (Forslag til forbedringer må kun handle om indholdet i teksten - ikke ordvalg eller stavning.) 13. Paropgave: Lyt til din makkers forslag om forbedringer. Overvej, om du er enig i din makkers anbefalinger. (Hvis det er tilfældet, ændres teksten. Hvis det ikke er tilfældet, forklarer du din makker, hvorfor du bedre kan lide din egen beskrivelse.) 14. Læs din tekst igennem igen. Er den blevet god? Er du tilfreds? 15. Paropgave: Vælg højst 10 ord i din egen tekst, som du er usikker på. Forklar din makker, hvad du er usikker på i hvert enkelt ord. Find i fællesskab frem til den rigtige formulering eller den korrekte stavemåde. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

7 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 3 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Kig i dagens tv-oversigt. Sæt streg under den udsendelse, du gerne vil se. 2. Notér alt hvad ved du om udsendelsen på forhånd. 3. Læs en beskrivelse af den valgte udsendelse. (Du kan finde beskrivelsen på tv-kanalens hjemmeside eller i bladenes tvoversigter.) 4. Vurdér om beskrivelsen gav dig nye oplysninger om den valgte udsendelse. Få overblik over, hvad du vidste om udsendelsen før, og hvad du ved om udsendelsen nu, fx: før nu Hjemmearbejde 5. Se tv-udsendelsen. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 6. Skriv en neutral beskrivelse af tv-udsendelsen (fx til et tv-blad). Teksten skal give et referat af udsendelsen, men ikke din personlige vurdering. 7. Skriv en værdiladet beskrivelse af tv-udsendelsen (fx til en god ven). I teksten skal du tydeligt give udtryk for din egen mening om udsendelsen.

8 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 3 Næste undervisningsgang 8. Holdopgave: Fortæl ganske kort dine holdkammerater, hvilken tv-udsendelse du valgte at se. 9. Holdopgave: Vælg én af dine beskrivelser, og læs den højt. Dine holdkammerater skal gætte, om tekstens værdiladning er neutral, positiv eller negativ, og begrunde deres valg. 10. Find to tv-anmeldelser af samme dags udsendelser. Læs de to tekster og overvej, hvad teksterne har tilfælles, og hvad der er forskelligt. 11. Hjælp hinanden med at finde en række træk, der er karakteristiske for anmeldelser som teksttype. 12. Lav din værdiladede tv-beskrivelse om til en anmeldelse. Husk at skrive anmeldelsen i overensstemmelse med de fællestræk, I fandt. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

9 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 4 Forestil dig, at du er blevet træt af at zappe løs foran fjernsynet. Du beslutter dig for kun at se tv, hvis du har fundet en udsendelse, der er værd at se. Første undervisningsgang 1. Læs en tv-oversigt for en hel uge. Sæt streg under én udsendelse hver dag, du gerne vil se. 2. I en tv-oversigt findes der en række oplysninger om alle udsendelser i ugens løb. Skriv en liste over oplysninger der står om alle udsendelser. 3. Find alle oplysninger, der er fælles for de udsendelser, du har valgt i ugens løb. Marker hvilke af disse oplysninger, alle seere bør have. 4. Skriv fem spørgsmål, som du gerne vil have svar på i løbet af hver udsendelse. Hjemmearbejde 5. Paropgave: Bliv enig med din makker om at se én af de udvalgte tv-udsendelser i ugens løb. Optag eventuelt udsendelsen på video, så du kan se den flere gange. 6. Skriv notater til den udvalgte tv-udsendelse. 7. Overvej, om du fik svar på de fem spørgsmål, du stillede til udsendelsen. Notér svarene. Overvej, hvordan eventuelle ubesvarede spørgsmål kan belyses?

10 1. Hvilken tv-udsendelse vil du gerne se? Forklar dit valg. Trin 4 Næste undervisningsgang 8. Søg på Internettet (eller på biblioteket) efter svar på de ubesvarede spørgsmål. 9. Skriv de indhentede svar ind i dine notater. 10. Læs din makkers notater til samme udsendelse, og diskutér forskelle og ligheder. Overvej om nogle forskelle skyldes forskelle i notatteknik, eller at I har fået et forskelligt udbytte af udsendelsen. 11. Lav to transparenter til den tv-udsendelse, du har set. Den ene transparent skal indeholde de væsentlige stikord, overskrifter eller lignende. Den anden transparent skal i grafisk form beskrive udsendelsens overordnede budskab, persongalleri, spændingskurve eller lignende. 12. Holdopgave: Fortæl dine holdkammerater om den udsendelse, du så i fjernsynet. Brug de to transparenter som støtte. Kort og godt Det er en god idé, at du øver dig på at begrunde dine valg. Det kan eksempelvis hjælpe dig i en diskussion, at du er god til at forsvare dine synspunkter. Overvej hvornår du selv kunne have glæde af at give en uddybende forklaring på, hvad du mener, og gør det til en vane at lægge grundigt mærke til, når andre kæmper for en sag med gode argumenter.

11 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 1 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Får du nok motion? Skriv hvad der kunne få dig til at motionere mere. 2. Holdopgave: Tal med resten af holdet om jeres holdning til motion. 3. Holdopgave: Lav en fælles oversigt på tavlen over gode grunde til at dyrke motion. Fordel stikordene i forskellige grupper med dækkende overskrifter. 4. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag og vil gerne have andre med på idéen. Skriv en kort besked til en god ven, og fortæl om din idé. Hjemmearbejde 5. Hvordan kan motionsdagene udføres i praksis? Skriv stikord. Du kan måske få hjælp af disse spørgsmål: Hvor langt tid skal der motioneres hver gang? Hvor skal motionsdeltagerne mødes? Hvor skal der motioneres? Hvilket udstyr er nødvendigt for at deltage? 6. Læg mærke til, hvornår du har brug for at skrive en kort besked i løbet af ugen. Skriv en liste med situationer fra hverdagen, hvor du kunne have brug for at skrive en besked.

12 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 1 Næste undervisningsgang 8. Holdopgave: Læs din besked fra sidste undervisningsgang højt for hele holdet. 9. Holdopgave: Hjælp hinanden med at opstille en liste over oplysninger, der skal være i en besked. 10. Paropgave: Lad din makker høre din liste med situationer, hvor du kunne have brug for at skrive en besked i hverdagen. 11. Paropgave: Udvælg i fællesskab en situation i hverdagen, hvor det er oplagt at skrive en kort besked. 12. Paropgave: Skriv den besked, I netop har talt om. 13. Paropgave: Vurdér, om I har overholdt reglerne for en besked. (Hvis dette ikke er tilfældet, ændres teksten.) 14. Holdopgave: Tilmelding til den ugentlige motionsdag. Diskuter på holdet, hvordan motionsdagen skal være, hvis alle skal kunne deltage? I må planlægge motionsdagen helt frit, men I skal alle kunne acceptere løsningen. Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

13 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 2 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Skriv alle de ting ned, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet motion. 2. Hvorfor man skal man dyrke motion? Skriv løs i 5 minutter uden pauser. 3. Læs dine stikord igennem. Har du skrevet om dem alle i din tekst? 4. Understreg de stikord, der efter din mening er det bedste ved at dyrke motion. Læs din tekst igennem igen. Har du også skrevet mest om dette i din tekst? 5. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag og vil gerne have andre med på idéen. Skriv en kort besked til en god ven, og fortæl om din idé. Beskeden skal indeholde følgende: En beskrivelse af din idé en opfordring til din gode ven om at tilslutte sig en kort begrundelse. 6. Hvor tit skriver du en besked på en gul lap? En mail? En SMS-besked? Et postkort? Et brev? Skriv de fem teksttyper ned. Start med den teksttype, du oftest skriver. 7. Holdopgave: Diskutér på holdet, hvordan I kan huske at skrive mere i dagligdagen. Vælg en ordstyrer, som skriver de bedste forslag ned.

14 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 2 Hjemmearbejde 8. Notér hver gang du ringer eller giver en mundtlig besked, som du kunne skrive i stedet for. 9. Beslut dig for at skrive mindst én besked i løbet af ugen i stedet for at ringe. Skriv beskeden, og tag den med næste gang. 10. Find mindst 3 fordele ved at skrive frem for at ringe eller give en mundtligbesked. Skriv dem ned. 11. Find mindst 3 ulemper ved at skrive frem for at ringe eller give en mundtlig besked. Skriv dem ned. Næste undervisningsgang 12. Læs din besked om motion og din besked fra hjemmearbejdet igennem igen, og noter, hvilken opbygning de to beskeder har. Hvad kommer først, og hvad kommer sidst? 13. Holdopgave: Lav en fælles oversigt over, hvordan man skal skrive en besked, så beskeden bliver klar og tydelig. Hvad kommer først, og hvad kommer sidst? 14. Læs din besked igennem igen. Overholder teksten jeres fælles oversigt for opbygningen af en besked? (Hvis dette ikke er tilfældet, ændres teksten.) 15. Læs den oprindelige og den nye besked igennem igen. Er du tilfreds med dine ændringer? Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

15 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 3 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Skriv alle de ting ned, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet motion. Grupper dine stikord i emner. 2. Hvorfor skal man dyrke motion? Skriv løs i 5 minutter uden pauser. Læs dine stikord igennem. Har du skrevet om alle de stikord, der handler om, hvorfor man skal motionere? 3. Læs om motion, og tilføj nye argumenter til dine stikord om motion. Der findes en række bøger og Internetsider om motion, fx Find et system til at skelne mellem ny viden og hvad du allerede ved i dit idémylder, fx ved at bruge en ny farve. 4. Læs din tekst igen, og vurdér teksten i forhold til de nye stikord. Overvej, om du stadig har de vigtigste grunde til at dyrke motion med i din tekst, eller om du bør tilføje noget. 5. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag og vil gerne have andre med på idéen. Skriv en kort besked til dine venner og bekendte, og fortæl om din idé.

16 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 3 Hjemmearbejde 6. Tænk på alle de negative ting der kan være ved at dyrke motion, og skriv dem ned. 7. Forestil dig, at du modtog din egen besked, og at du meget gerne ville deltage. Skriv et svar, som det ville se ud i den situation. 8. Forestil dig nu, at du ikke har lyst til at motionere. Skriv et svar, som det ville se ud i den situation. Næste undervisningsgang 9. Du synes godt om idéen med en motionsdag. Skriv 5 spørgsmål i en positiv tone. Du synes ikke om idéen med en motionsdag. Skriv 5 spørgsmål i en negativ tone. 10. Du skal nu svare på din makkers spørgsmål. Afgør, om du vil vælge en positiv eller en negativ holdning til motionsdagen. Besvar din makkers positive og negative spørgsmål ud fra denne synsvinkel. 11. Holdopgave: Vælg en på holdet til at sidde i den varme stol som arrangør af motionsdagen. Fasthold din holdning til motionsdagen og stil spørgsmål til arrangøren. 12. Skriv et læserbrev til fx Hjerteforeningen, hvori du beskriver idéen med en fælles motionsdag og opfordrer andre til at gøre det samme. Før du går i gang med at skrive, må du overveje, hvordan et læserbrev adskiller sig fra de andre tekster, du har skrevet om motion. Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

17 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 4 Forestil dig, at I trænger til lidt mere motion og til at lære hinanden bedre at kende. Derfor foreslår du en ugentlig motionsdag for alle. Første undervisningsgang 1. Du har fået idéen til en ugentlig motionsdag for alle og vil gerne have andre med på idéen. Skriv et opslag til jeres opslagstavle, og fortæl om din idé. Opslaget skal også indeholde en indkaldelse til et orienteringsmøde. 2. Notér alt hvad du kan tænke på af positive ting, når du hører ordet motion. Grupper dine stikord i emner. 3. Overvej, hvordan kan man bedst præsentere et af emnerne inden for motion. Vælg en passende grafisk model, og skriv en begrundelse. 4. Lav en transparent (oversigtside) med den grafiske model over emnet. 5. Forbered et indlæg om idéen til en motionsdag. Indlægget skal vare 5 minutter. Skriv hele indlægget ned, sådan som du planlægger det. Indlægget skal indeholde: en kort præsentation af idéen til en motionsdag en beskrivelse af gode grunde til at dyrke mere motion en beskrivelse af, hvordan du forestiller dig motionsdagen i praksis. 6. Tag din makkers indlæg med hjem, så du kan hjælpe med at forbedre indlægget.

18 2. Du vil holde en ugentlig motionsdag. Fortæl om din idé. Trin 4 Hjemmearbejde 7. Forbered din læsning af din makkers indlæg om motion. Skriv fem spørgsmål, som du gerne vil have svar på ved at læse indlægget. 8. Læs din makkers indlæg og tag notater undervejs. Notér tekstens svar på dine spørgsmål, eller marker, at teksten ikke gav et svar. 9. Vælg fem ting i din makkers tekst, som du mener kan forbedres. Skriv dine forslag til forbedringer ned. Næste undervisningsgang 10. Paropgave: Sammenlign spørgsmål (og svar) til jeres tekster. Diskutér forskelle og ligheder. 11. Paropgave: Lyt til din makkers kommentarer til din tekst. Overvej, om du er enig i din makkers anbefalinger. (Hvis det er tilfældet, ændres teksten.) 12. Bladudvalget vil sætte dit opslag om motionsdagen i bladet. Desuden bliver du bedt om at skrive en liste med 10 grunde til at motionere mere. Skriv 10 gode grunde til at motionere. 13. Skriv et indlæg til hjerteforeningens medlemsblad om idéen med en motionsdag. Kort og godt Det er en god idé at skrive korte beskeder, hvis man skal videregive oplysninger til andre. En besked er kort og præcis, og derfor tager det heller ikke så lang tid at skrive en besked. Gør det til en vane at skrive flere beskeder i dagligdagen, for man bliver kun bedre til at skrive ved at øve sig. Kig i mappen, og brug det, du har lært, hver gang du skriver en besked.

19 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 1 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Skriv hvad du gør for at overholde dine aftaler i dagligdagen, fx husker dem, skriver på opslagstavle, hænger sedler på køleskabet, bruger en kalender. Hvad er den væsentlige grund er til, at du husker dine aftaler på denne måde? 2. Fortæl holdet, hvad du plejer at gøre for at huske dine aftaler. 3. Lav en samlet oversigt over, hvordan I husker deres aftaler på holdet - og hvorfor. 4. Skriv en liste med personer i din familie og i den nærmeste vennekreds. Skriv hvornår disse personer har fødselsdag, og hvor gamle de bliver. Notér alle fødselsdage i din kalender. 5. Skriv en liste med alle de aftaler, du kunne have brug for at notere i en kalender i hverdagen, fx tandlægebesøg, sæsonens fodboldkampe, fester osv. 6. Læs din makkers liste, og vurdér om den dækker de aftaler, man typisk har i hverdagen. (Hvis dette ikke er tilfældes, justeres listen.) 7. Overvej hvilke oplysninger du har brug for at notere om hver aftale, fx hvornår (tid) og hvor (sted). 8. Lav en aftale på holdet om at skrive alle aftaler ind i kalenderen i ugens løb.

20 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 1 Hjemmearbejde 9. Læg mærke til de aftaler og opgaver, du får i løbet af en uge. Skriv det hele ind i kalenderen. 10. Kig i din kalender hver eneste dag, og se hvilke aftaler du har noteret. 11. Skriv mindst 3 fordele ved at bruge en kalender i det daglige. 12. Skriv mindst 3 ulemper ved at bruge en kalender i det daglige. Næste undervisningsgang 13. Holdopgave: Diskuter holdets erfaringer med at bruge en kalender i det daglige. 14. Skriv en liste med alle de ting, du skal huske i dag. Er der nogle af disse ting, du skal lave på et bestemt tidspunkt i løbet af dagen? Notér tidspunkter ved disse ting. 15. Udfyld kalenderbladet med de aftaler, du skal klare i løbet af dagen. 16. Holdopgave: Sammenlign jeres kalendere og jeres lister. Diskutér hvornår en kalender kan bruges, og hvornår det er bedre med en liste. 17. Paropgave: Skriv 5 små beskeder til din makker med forskellige aftaler i løbet af ugen. Skriv de fem aftaler i din kalender, og se om din makker har noteret sine aftaler. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

21 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 2 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Skriv løs i 5 minutter om en gang, hvor du glemte en vigtig aftale. 2. Skriv en liste med alle de fødselsdage, du gerne vil huske. Før datoerne ind i din kalender. 3. Skriv en liste med andre aftaler, du har brug for at notere i en kalender i hverdagen, fx tandlægebesøg, sæsonens fodboldkampe, fester osv. 4. Se din liste igennem og sæt x ved de aftaler, du har brug for at huske inden for den næste måned. Før aftalerne ind i din kalender. 5. Lav en aftale på holdet om at skrive dagbog hver aften i ugens løb. Hjemmearbejde 6. Skriv dagbog hver aften. Skriv hvad du har oplevet i løbet af dagen. Start på en ny side hver dag, og skriv datoen øverst på siden. 7. Kig på din liste over fødselsdage. Har du husket alle fødselsdage (spørg evt. din familie). Hvis dette ikke er tilfældet, justeres listerne (evt. med ny farve). Skriv alle fødselsdage ind i kalenderen. 8. Skriv alle nye aftaler ind din kalender i løbet af ugen. Overvej, hvilke fordele og ulemper, der er ved at bruge en kalender i det daglige.

22 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 2 Næste undervisningsgang 9. Holdopgave: Diskuter erfaringerne med at bruge en kalender i det daglige. 10. Kig dine dagbogsnotater igennem igen. Sæt streg under den oplevelse, der gjorde størst indtryk på dig i løbet af ugen. 11. Tænk på den oplevelse, du har understreget i din dagbog. Skriv løs i 5 minutter og fortæl mere om din oplevelse. 12. Udvælg 10 ord i din egen tekst, som du er usikker på. Skriv ganske kort, hvad du er usikker på i hvert enkelt ord. Forsøg derefter at finde frem til den korrekte stavemåde eller formulering. 13. Forestil dig, at du har vundet en uges ferie, der skal holdes inden for de næste 3 måneder. Kig i din kalender. Hvornår du bedst kan indpasse denne ferie? Overvej fx, hvornår du kan afholde ferien med så få fridage som muligt. Undgå at placere ferien i perioder, hvor du har vigtige aftaler eller mærkedage. 14. Skriv et brev til din underviser eller arbejdsplads. Bed om ferie på det valgte tidspunkt og begrund dit nye ferieønske. 15. Paropgave: Læs din makkers brev, og giv hinanden gode idéer til forbedringer. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

23 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 3 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Overvej din holdning til at bruge en kalender. Skriv en liste med positive og en liste med negative ting ved at bruge en kalender. 2. Forstil dig, at du mangler penge og har taget en avisrute for at tjene lidt ekstra. Dit vagtskema er: Lige uger mandag, onsdag og fredag eftermiddag Ulige uger tirsdag og torsdag eftermiddag Din makker har det modsatte vagtskema, men han vil ikke arbejde om fredagen. Han beder dig om at tage hans fredage, mod at han tager nogle af dine dage. Kig i din kalender, og afgør, om du kan tage hans fredage de næste 3 måneder. Afgør dernæst, hvilke dage du vil bede din makker om at tage for dig. 3. Skriv et brev til din makker og fortæl om dit forslag til en ny vagtplan. 4. Læs din makkers brev og vurder, om du kan acceptere forslaget til en ny vagtplan. 5. Paropgave: Lav den nye vagtplan i fællesskab. 6. Paropgave: Skriv et brev til avisen, hvor du og din makker fortæller om den nye vagtplan.

24 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 3 Hjemmearbejde 7. Brug din kalender i det daglige. Skriv alle aftaler ind i din kalender i løbet af ugen. 8. Skriv dagbog hver aften og fortæl, hvad du har oplevet i løbet af dagen. Start på en ny side hver dag, og skriv datoen øverst på siden. 9. Gå på biblioteket og lån de to seneste udgaver af Politiken Lørdag. Næste undervisningsgang 10. Holdopgave: Diskuter jeres erfaringer med at bruge en kalender i det daglige. 11. Find den faste rubrik 7 døgn med fra de to udgaver af Politiken Lørdag. Skriv hvad der har gjort de udvalgte personer til ugens midtpunkt. 12. Kig på dine dagbogsnotater igen, og overvej, hvad der har kendetegnet din uge. Notér hvilken synsvinkel, der har præget den seneste uges oplevelser i dit liv, fx børneopdragelse slankekur, sygdom, ombygningsplaner eller festforberedelser. 13. Skriv din version af 7 døgn, og husk at bevare det valgte fokus i beskrivelsen. 14. Læs dine holdkammeraters udgaver af 7 døgn. Giv hver tekst en dækkende overskrift, og vurdér om teksterne fastholder den valgte synsvinkel. 15. Holdopgave: Diskuter eventuelle forskelle og ligheder mellem jeres overskrifter og vurdering af synsvinkel. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

25 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 4 Forestil dig, at dine venner driller dig med, at du glemmer dine aftaler. Du beslutter dig for at blive bedre til at overholde aftaler. Første undervisningsgang 1. Overvej dit forhold til en kalender, og skriv ned hvad du bruger din kalender til. 2. Læs din makkers liste, og sammenlign indholdet på de to lister. Lav i fællesskab en oversigtsside over emnet Sådan bruger jeg min kalender. 3. Forstil dig, at du mangler penge og har taget en avisrute for at tjene lidt ekstra. Dit vagtskema er: Lige uger mandag, onsdag og fredag eftermiddag Ulige uger tirsdag og torsdag eftermiddag Din makker har det modsatte vagtskema, men han vil ikke arbejde om fredagen. Han beder dig om at tage hans fredage, mod at han tager nogle af dine dage. Kig i din kalender, og afgør, om du kan tage hans fredage de næste 3 måneder. Afgør dernæst, hvilke dage du vil bede din makker om at tage for dig. 4. Lav et forslag til en ny vagtplan. 5. Skriv et brev til din makker og fortæl om dit forslag til en ny vagtplan. 6. Skriv et brev til avisen, og fremlæg dit forslag til en ny vagtplan.

26 3. Du glemmer dine aftaler. Få styr på tid og sted. Trin 4 Hjemmearbejde 7. Du går til fodbold (I er 12 spillere), og I har fået en liste over forårets kampe: Kamp Dato Tidspunkt Dit hold Udhøj 24. april kl Udhøj- Dit hold 2. juni kl Dit hold Kulerup 25. juni kl Kulerup - Dit hold 30. april kl Dit hold Isved 10. juni kl Isved Dit hold 6. maj kl Dit hold Ferlev 12. maj kl Ferlev - Dit hold 15. juni kl Dit hold Ringby 19. juni kl Ringby - Dit hold 18. maj kl Skriv en kampplan, så kampene står i den rækkefølge, de skal spilles. 8. I skal mødes 1 time før ved hjemmekampe og 1½ time før ved udekampe. I skal skiftes til at vaske trøjer og til at have sodavand med til efter kampen. Ved udekampe skal 2 spillere stille bil til rådighed. Lav et nyt skema med mødetider og felter, der udfyldes, når man stiller bil til rådighed, vasker trøjer osv. Næste undervisningsgang 9. Læs din makkers oversigt, og vurdér om alle oplysninger indgår i skemaet. Overvej fx om der er plads til at notere resultatet ud for hver kamp. 10. I beslutter jer for at præsentere holdets spillere i en anderledes folder. Hver spiller skal skrive om sin hverdag for at vise, at fodbold er en sport for alle. Kig din kalender igennem, og overvej, hvad der har kendetegnet din uge. Skriv om din hverdag, og overvej, hvordan du kan skrive en spændende tekst. 11. Sæt jeres tekster i et hæfte under titlen Et foldboldhold i Danmark. Læs teksterne, og vurdér hvilket indtryk disse beretninger efterlader hos dig. Skriv bagsideteksten til hæftet, der ganske kort samler hæftets indhold. Kort og godt En kalender er et godt redskab i en travl hverdag. Her skriver man aftaler og aktiviteter, og teksten er kort og præcis. Hvis man vil skrive mere om sine tanker og følelser, kan man også skrive dagbog. Gør det til en vane at bruge en kalender, og skriv nye aftaler ind med det samme, så din kalender er til at stole på.

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). repeteres sammen] (fx brug af papir og blyant). [primært sengeafsnit] Fortæl,

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Vejledning til brug af Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling

Vejledning til brug af Skriv i din hverdag. - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling Vejledning til brug af Skriv i din hverdag - et FVU-materiale til skriftlig fremstilling Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Ina Borstrøm og Elisabeth Arnbak februar 2004 Indhold Indledning..s.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Majbritt Lunds kursuskatalog

Majbritt Lunds kursuskatalog Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

6.D: Berømmelsens pris

6.D: Berømmelsens pris Mandag Kl. 8.00 11.15: Eleverne læser sine undre spørgsmål igen. Indsamling af kilder til projektet. Eleverne skaber sin egen mediebrønd, som passer til en gruppes vinkel, hovedperson og sammenlignelige

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet?

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet? 1. På hjemmesiden http://jensvaever.skive.dk under punktet s historie kan du finde nogle vigtige oplysninger og link. Find noget om Jens s navn i filmklip x. Link finder du. (følger senere) og på hjemmesiden.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

teknikker til videndeling & networking

teknikker til videndeling & networking teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec.2010 Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Fællesaktiviteter om onsdagen kl. 14.00-15.30 - Hvordan kan vi samarbejde om at

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Bilag 9. Bilag 7. Referat og evaluering fra borgerdialogen. Lise Palm fortalte, at

Bilag 9. Bilag 7. Referat og evaluering fra borgerdialogen. Lise Palm fortalte, at Bilag 7 Bilag 9 Referat og evaluering fra borgerdialogen Lise Palm fortalte, at mødet som et orienteringsmøde, hvor der var mulighed for at komme med kommentarer til forslagene. Endvidere blev der orienteret

Læs mere

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen Bilag 6 Brug af skriftsprog i hverdagen Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet 2001 Brug af skriftsprog i hverdagen Et materiale til brug for afdækning af FVU-deltageres

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdshefte Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdsplan I de kommende uger skal I lave en projektopgave. Mange af forberedelserne skal laves derhjemme, så I skal selv aftale hvornår og hvor meget, I skal

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere