GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER"

Transkript

1 GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele

2 DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er det vigtigt at vælge den rigtige græsblanding, der kan opfylde koens krav og dermed maksimal mælkeproduktion. Vi har i de fire AgrowGrass special-blandinger udvalgt rajgræsser med højt udbytte af NDF kombineret med høj fordøjelighed. Som mælkeproducent er der vigtigt at holde så mange næringsstoffer hjemme på bedriften som muligt. Derfor er det en selvfølge, at vi har udvalgt kløversorter der kan producerer en høj andel protein. I AgrowGrass konceptet har vi designet 4 specialblandinger, der hver især passer i foderrationer med forskellige andel majs. Vi kalder blandingerne AgrowGrass 220, AgrowGrass 350, AgrowGrass 410 og AgrowGrass se beskrivelser nedenfor. Alle sorter, der anvendes i AgrowGrass-blandingerne, er afprøvet i Landsforsøgene i Danmark. AgrowGrass 220 LowMaize Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens sammensætning er med henblik på et højt udbytte af NDF kombineret med høj fordøjelighed. AgrowGrass 220 LowMaize er en middeltidlig kløvergræsblanding, hvor hvidkløverandelen udgør 13 %. Kombinationen af di-og tetraploide rajgræsser gør blandingen særdeles velegnet til slæt, men den er også meget velegnet til afgræsning gennem hele sæsonen. Dermed er den også perfekt for den landmand, der vil tage 1. og 2. slæt og efterfølgende afgræsse. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes der 25 kg/ha, hvor blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes der 30 kg/ha. Blandingen kan etableres på alle jordtyper, dog bør det være muligt at vande på de lettere jordtyper. AgrowGrass 350 MidiMaize AgrowGrass 350 MidiMaize er en middeltidlig kløvergræsblanding, der indeholder en kombination af 3% rødog 10% hvidkløver. Rødkløver bidrager til et øget udbytte af protein, og hvidkløver bidrager med en øget fordøjelighed af hele blandingen, samtidig med at den giver bund i græsmarken. I AgrowGrass 350 MidiMaize er der 20% hybridrajgræs, der med sin kraftige forårsvækst er med til at sikre et højt udbytte i 1. slæt. Fordøjeligheden og kvaliteten i blandingen er høj, og dermed egner blandingen sig i fodrerationer, hvor græs udgør 40-60% af grovfoderrationen. AgrowGrass 350 MidiMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes der 25 kg/ha, hvor blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes der 30 kg/ha. AgrowGrass 350 MidiMaize kan anvendes både til slæt og afgræsning. 2

3 AGROWGRASS AgrowGrass 410 MidiMaize Græsblandingen, AgrowGrass 410 MidiMaize, er en middeltidlig kløvergræsblanding, der indeholder 11% hvidkløver. Blandingen minder meget om AgrowGrass 350 MidiMaize; dog er den væsentlige forskel mellem de to blandinger, at der ikke er rødkløver i AgrowGrass 410 MidiMaize. Blandingen indeholder hybridrajgræs, der bevirker, at blandingen har en hurtig forårsvækst. Fordøjeligheden og kvaliteten i blandingen er høj og dermed egner blandingen sig i fodrerationer, hvor græs udgør 40-60% af grovfoderrationen. AgrowGrass 410 MidiMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes der 25 kg/ha, hvor blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes der 30 kg/ha. AgrowGrass 410 MidiMaize kan anvendes både til slæt og afgræsning. AgrowGrass 450 MaxMaize I foderrationer, hvor majs udgør hovedparten af grovfoderrationen, er det vigtigt, at blandingen bidrager med en god strukturværdi og højt energiniveau. AgrowGrass 450 MaxMaize opfylder disse krav via den store andel af rajsvingel kombineret med 7% rødkløver. Blandingen indeholder 35% rajsvingel, der har et stort udbyttepotentiale. Rajsvingel har en tidlig forårsvækst og hurtig genvækst efter slæt. AgrowGrass 450 MaxMaize er en udpræget slættype, der i mindre grad egner sig til afgræsning. AgrowGrass 450 MaxMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes der 25 kg/ha, hvor blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha AgrowGrass 220 AgrowGrass 350 AgrowGrass 410 AgrowGrass % hvidkløver, Silvester 3% rødkløver, Suez 11% hvidkløver, Silvester 4% rødkløver, Suez 11% alm. rajgræs, Option 10% hvidkløver, Silvester 20% hybridrajgræs, Storm 3% rødkløver, Amos 11% alm. rajgræs, Calvano 1 20% hybridrajgræs, Storm 12% alm. rajgræs, Calvano 1 9% hvidkløver, Silvester 20% alm. rajgræs, Novello 25% alm. rajgræs, Calvano 1 14% alm. rajgræs, Stephani 35% rajsvingel, Perun 20% alm. rajgræs, Humbi 1 17% alm. rajgræs, Novello 18% alm. rajgræs, Novello 14% alm. rajgræs, Stefani 25% alm. rajgræs, Polim 25% alm. rajgræs, Humbi 1 25% alm. rajgræs, Humbi 1 13% alm. rajgræs, Calvano 1 22% alm. rajgræs, Novello TABEL 1: AGROWGRASS - INDHOLDSOVERSIGT 3

4 Lagervarer - Galten AgrowGrass blandinger 2016 Hvidkløver Rajsvingel Leveres i standardpakninger á 10 kg. Frøblanding er sammensat på baggrund af forslag fra Frøblandingsudvalget. AgrowGrass 220, 350, 410 og 450 samt blanding AgrowGrass 4000, Syvestjyden, Morsø 2 og Mollerup III er specialblandinger fra Nordic Seed. Nordic Seed forbeholder sig ret til at justere de enkelte blandinger indenfor samme art og ploidi. Storbladet Småbladet Rajgræstype Strandsvingel type Nr Benyttelse Til arealer Varighed, år Jordbundsforhold Tidlighed Suez Amos Silvester Rivendel Perun Hykor Fojtan 22 Afgræsning med stor Middeltidlig 11 4 foderoptagelse I omdrift 1-3 Alm. god 220 Middeltidlig 13 24* Alm./ Varierende Sildig 12 8 Afgræsning på 25* Permanente Varig Tør Middeltidlig 12 8 varierende jordtyper 26* Fugtig Sildig Tidlig 33 Slæt og afgræsning Middeltidlig I omdrift 1-2 Alm. god 35 Middeltidlig Middeltidlig Permanente Varig Alm. tør/ fugtig Tidlig I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig Middeltidlig 8 9 I omdrift 1-3 Alm. god 43 Tidlig Slæt Middeltidlig I omdrift 1-3 Alm. god Middeltidlig Middeltidlig Afgr. Heste Sildig 61* Afgr. Heste Permanente 3-4 Alm./ Varierende Sildig Afgr. Heste struktur Middeltidlig 25 SPECIALBLANDINGER AgrowGrass 4000** 1-3 Middeltidlig Sydvestjyden Middeltidlig 10 I omdrift Alm. god Morsø Middeltidlig Mollerup III Middeltidlig * Blandinger med under 25 pct bælgplanter (frøandel) ** I AgrowGrass 4000 er der desuden 2 % alsikekløver og 2 % blodkløver 4

5 Hybrid Rajgræs Alm. rajgræs, tidlig Alm. Rajgræs, middeltidlig Alm. Rajgræs, sildig Timote Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Udsædsmængde kg/ha Tower Storm Kimber Diploid Mathilde Stefani Option Calvano 1 Diploid Abosan 1 Novello Kentaur Diwan 1 Foxtrot Humbi 1 Diploid Polim Maurice Dolina Slættype Winnetou Afgræsn. Type Laura Gondolin Balin Etablering med dæksæd om foråret Etablering i renbestand forår eller sensommer SPECIALBLANDINGER

6 Bestillingsvarer ForageMax-/Horsemax-blandinger Lucerne Rødkløver Hvidkløver Leveres i sække à 10 kg. Blanding er sammensat på baggrund af forslag af Frøblandingsudvalget. De øvrige er specialblandinger fra DLF-TRIFOLIUM. ForageMax 22, 42, 45 og 46 leveres også i Big Bags à 400 kg. Slættype Diploid Storbladet Småbladet Rajgræstype Nr Benyttelse Til arealer Varighed, år Jordbundsforhold Tidlighed Creno Callisto Suez Amos Silvester Rivendel Hostyn Perun 21 Middeltidlig 15 I omdrift 1-3 Alm. god 22 Middeltidlig * Afgræsning Alm./varierende Sildig * Permanente Varig Tør Middeltidlig * Fugtig Sildig Tidlig 33 I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig 35 Slæt og afgræsning Middeltidlig 13 36* Varig Alm. tør/ fugtig Middeltidlig 14 Permanente 37 Meget fugtig Middeltidlig 40 Middeltidlig I omdrift Alm. god Middeltidlig Tidlig Middeltidlig Slæt 46 Middeltidlig Alm. god 47 I omdrift 1-3 Middeltidlig Middeltidlig Alm./ tør/fugtig Middeltidlig * Afgræsning får Sildig 15 Alm. god 53 Afgræsning får - tidlig Tidlig I omdrift * Afgræsning drægtige søer Sildig 10 56* Afgræsning farefolde Sildig Agræsning heste Sildig 60S Afgræsning heste struktur Alm./varierende Middeltidlig SOLFAXI** Afgræsning heste, Solfaxi/urter Permanente 3-5 Sildig 5 61* Afgræsning heste Sildig Afgræsning heste struktur Middeltidlig SPECIALBLANDINGER HYKOR Slæt Slæt 1-3 Meget tidlig Storm Middeltidlig Sydvestjyden VÅRHVEDE, KERNEUDBYTTE 1-2 VÅRHVEDE, PROTEINUDBYTTE, Middeltidlig KG/HA 10 Morsø Kilde: 2Nordic Seed forsøg, 2014 Kilde: Nordic Seed forsøg, 2014 Middeltidlig Slæt og afgræsning I omdrift Alm. god TOPMIX premium Timo 4 Middeltidlig TOPMIX premium Timo Sildig Robust Hvid Middeltidlig 15 Robust Rød Slæt Middeltidlig 9 6 * Blandinger med under 25 pct. bælgplanter (frøandel). ** SOLFAXI indeholder også: 3% Sneglebælg Virgo - 1% Kællingetand Lotanova - 8% Hundgræs Donata - 3% Alm.rapgræs Dasas - 1% Cikorie Spadona 6

7 Rajsvingel Alm. rajgræs, tidlig Alm. Rajgræs, middeltidlig Alm. Rajgræs, sildig Timote Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Hybrid Rajgræs Udsædsmængde kg/ha Fojtan Hykor Strandsvingel type Tower Storm Lampard Kimber Diploid Mathilde Calvano 1 Option Diploid Abosan 1 Diwan 1 Ovambo 1 Kentaur Novello Humbi 1 Bouini 1 Diploid Foxtrot Masai Polim Maurice Dolina Slættype Winnetou Afgræsn. Typ. Laura Gondolin Fodertype Balin Etablering med dæksæd om foråret Etablering i renbestand forår eller sensommer SPECIALBLANDINGER

8 DANISH ITALIENSK AGROS RAJGRÆS KVÆGFODERPROGRAM 2014 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs har et stort udbyttepotentiale - allerede i udlægsåret. Italiensk rajgræs etableres typisk som udlæg i vårbyg. Skal græsset kun anvendes til slæt/ afgræsning i efteråret udsås kg græsfrø pr. ha sammen med eksempelvis vårbyg til helsæd. Italiensk rajgræs er en hurtigvoksende græsart med høj foderkvalitet. Foderkvaliteten er høj, da arten har stor bladandel i forhold af stængeldelen. Derudover er sukkerindholdet og fordøjeligheden høj. Oryx har lav tendens til stængeldannelse og dermed høj foderkvalitet gennem hele vækstperioden. Oryx egner sig især til slæt, men kan i mindre grad også anvendes til afgræsning. Pepper, tetraploid italiensk rajgræs NYHED Pepper er en ny italiensk rajgræs, der har været afprøvet i Landsforsøg i 2013 og Der findes to typer italiensk rajgræs: di- og tetraploid. De diploide sorter egner primært sig slæt, og de tetraploide sorter er mere afgræsningsegnede. Som gennemsnit over afprøvningsperioden har Pepper vist det højeste udbytte af alle afprøvede sorter. Pepper er en sort med højt energiindhold og højt udbytte af råprotein. Oryx, diploid italiensk rajgræs Oryx er en ny diploid italiensk rajgræs, der har været afprøvet i Landsforsøg i 2013 og Oryx har vist høje tørstofudbytter i både 2013 og 2014 og kvaliteten har været helt i top. Sort Ploidi Udbytte, FHT Udbytte Gram pr. kg tørstof hkg råprotein hkg tørstof NEL 20, a.e Råprotein Sukker NDF FK org. stof NEL 20, MJ/kg TS Afgræsning Egnet til Slet Oryx D ,05 26,4 21, ,2 5,99 x xxx Sikem 1 D ,21 26,5 20, ,9 5,75 x xxx Pepper T ,35 29,3 23, ,8 5,86 xx xxx Danergo 2 T ,42 27,6 21, ,3 5,81 xx xxx TABEL 2: EFTERAFGRØDER Data: : Målesort for diploide sorter 2: Målesort for tetraploide sorter 8

9 GRÆSEFTERAFGRØDER Græsefterafgrøde Når der skal etableres græsefterafgrøder er det vigtigt at vælge den rigtige art under hensyntagen til, hvilken afgrøde græsset skal etableres i. Det er vigtigt, at alle sorter, der vælges til efterafgrøde - uanset art, er sildige. Almindelig sildig rajgræs og rødsvingel kan anvendes i kornafgrøder og majs. Hundegræs er kun egnet som efterafgrøde i majs. Hundegræs Lyra er en sildig hundegræs, der egner sig til efterafgrøde i eksempelvis majs. Lyra har en høj tørke tolerance, hvilket kan være en fordel ved etablering på lettere jordtyper. Hundegræs etableres umiddelbart efter sidste ukrudtssprøjtning i majs. Udsædsmængde: 4-6 kg/ha, sådybde: 1-2 cm. Rødsvingel Almindelig, sildig rajgræs Når der vælges rajgræs til efterafgrøde, er det vigtigt, at sorten er sildig med en lav plantehøjde. Almindelig rajgræs undersås i foråret i vårsæd med en udsædsmængde på 10 kg/ha. Efter høst af hovedafgrøden vil sildig rajgræs sætte gang i væksten. Almindelig rajgræs optager kvælstof frem til vækst-stop og kan optage mellem 5-15 kgn/ha, der frigives til efterfølgende afgrøde. Rødsvingel som efterafgrøde anvendes, hvor der ønskes en afgrøde med ekstrem lav plantehøjde og lav konkurrence til hovedafgrøden. Reverent er en meget robust og persistent rødsvingel, der egner sig som efterafgrøde. Reverent er en sund rødsvingel med høj resistens mod bladsvampe. Reverent er en plænetype med overjordiske udløbere. Udsædsmængde: 5-8 kg/ha, sådybde: max. 2 cm. Udsædsmængde: 10 kg/ha, sådybde: 1-2 cm. Rødsvingel udsået i majs efter 2. ukrudsbekæmpelse Nematoderesistent Efterafgrøde MFO* Kan indgå i sædskifter med TKV kg/ha Græs Alm. sildig rajgræs, diploid x x** Alle undtagen frøgræs *** Hundegræs x x** Primært majs, når den har 4-8 blade 1-1,3 4 Rødsvingel x x** Alle undtagen frøgræs 1-1,3 5-8 Strandsvingel, fodertype X XX** Primært majs, når den har 4-6 blade TABEL 3: GRÆS * MFO = MiljøFokusOmråder ** Husk der skal udlægges 3 ha efterafgrøde for hver ha MFO *** I majs anbefales 6 kg/ha i forbindelse med 3. ukrudtsbekæmpelse (en radrensning, når majsen har 7-8 blade) 9

10 DANISH EFTERAFGRØDER AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 Nematodebekæmpelse med resistente sorter af gul sennep- og olieræddike Roenematoder kan forvolde store udbyttetab i sukkerroer. Selv om man anvender en nematoderesistent roesort kan der alligevel opnås merudbytte ved at anvende nematode-resistente sorter af gul sennep og olieræddike i et roesædskifte. Dette skyldes, at de to arter af efterafgrøder har et dybt rodnet, hvor roenematoder i de dybere jordlag bekæmpes. Bekæmpelsen sker ved, at de resistente sorter udskiller specifikke stoffer, der lokker roecystenematoderne til at trænge ind i disse sorters rødder. Her udvikles primært hanner og i begrænset omfang hunner, og på denne måde reduceres populationen. Antallet af hunner afhænger af sorternes resistensniveau. I sorter med resistensniveau 2 bliver der kun udviklet % hunner, medens antallet af hunner i sorter med resistensniveau 1 er mellem 1 og 9 % af den totale bestand. I ikke resistente sorter er forholdet mellem hunner og hanner normalt 50 % af hver. I intensive kartoffelsædskifter er dyrkningen af dobbeltnematoderesistente typer af olieræddike ekstra lønsom. Her udsås olieræddike efter en kornafgrøde (oftest byg). 4. Med få "hun-nematoder" bliver der kun dannet få cyster-og nematodepopulationen reduceres drastisk. En virkning der varer ved 3-4 år 1. Resistente sennep - og olieræddikeplanter udskiller affaldsstoffer fra rødderne som lokker nematoder til. 2. Nematodelarven trænger ind i røddernes væv. 3. Seksual differentiering: På grund af dårlige ernæringsbetingelser for hunnerne udvikles næsten kun hanlige nematoder (op til 99 procent) Ved almindelige ikke resistente plantearter er forholdet mellem hanner og hunner 50:50 10

11 DANISH EFTERAFGRØDER AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 Olieræddike Olieræddike har et dybt og forgrenet rodnet, som åbner jorden og modvirker jordpakning, ligesom efterafgrøden, forudsat at der er tilstrækkeligt med kvælstof, kan berige jorden med organisk materiale. Olieræddike virker effektivt mod udvaskning af det kvælstof, der måtte mineraliseres i perioden fra høst og hen over vinteren. Optimal sådybde er 2-3 cm i et veltilbedt såbed. Silentina Silentina har deltaget i Landsforsøg med olieræddike gennem flere år og har såvel i forsøgene som i praksis udmærket sig ved hurtig vækst, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse. Når Siletina anvendes som efterafgrøde, vil den ofte blomstre smukt fra midten af oktober. Siletinas vidt forgrenede rodsystem, når allerede i efteråret stor dybde og medvirker til at åbne de dybere jordlag for efterfølgende afgrøder, ligesom den er med til at forbedre jordens humusbalance. Rutina Rutina er en søstersort til Siletina, men knapt så hurtigt voksende i efteråret, hvorfor den både er velegnet som mellemafgrøde til såning inden høst og som efterafgrøde. Rutina har ligeledes en dyb og stor rodvækst samt en høj kvælstofoptagelse i efteråret. Sorten kan sås i både juli og august, og den store bladmasse giver god konkurrence overfor ukrudt. Ikarus Ikarus er en hurtigstarter og sorten udmærker sig ved meget stor roddybde, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse i efteråret. Sorten kan sås i juli og frem til 20. august. Leveres både coated med en højere tusindkornsvægt til udspredning i kornafgrøde inden 20. juli, samt som almindelig frø til udsåning efter høst. Maximus/Gelloutine bedste resistensklasse mod roenematoder Med en reduktion af roenematoder på over 90 % i den tyske værdiafprøvning, har Maximus og Gelloutine fået resistenskarakteren 1 overfor roenematoder. Sorterne er meget hurtigt startende og giver en god dækning af jorden. Sorterne blomstrer sent, har lav modtagelighed overfor Alternaria og er robust. Defender multiresistent sort til kartoffelsædskifter (bestillingsvare) Defender giver en effektiv reducering af rodgallenematoder (Meloidogyne chitwoodi og M.fallax) i kartoffel- og sukkerroemarker. Desuden reducerer den mængden af roesystenematoder i sædskifter med sukkerroer, raps, kål og spinat. Defender virker sanerende over for en række svampesygdomme. Anvendes som efterafgrøde og som en sanerende afgrøde i et trængt kartoffelsædskifte. Udsås i juli-august i et veltilberedt såbed i 2 cm dybde. Siletina har Rutina høj tendens til blomstring, og man kan i oktober glæde sig over en flot blomstrende efterafgrøde. 11

12 EFTERAFGRØDER Gul sennep Odysseus Odysseus vokser godt til i efteråret og er resistent mod roenematoder, hvilket betyder en hurtig reduktion af nematoder, idet opformeringsgraden i de tyske afprøvninger har været 0,1-0,3 (i klasse 2). Den hurtige vækststart i efteråret medfører effektiv optagelse af det kvælstof, som måtte blive mineraliseret i efteråret. MFO blanding Efterafgrøder, der også ønskes anvendt som Miljøfokusareal, skal bestå af mindst 2 arter. Derfor har vi sammensat MFO-blanding 90-10, der består af 90 % nematoderesistent olieræddike Maximus samt 10 % nematoderesistent gul sennep Odysseus. MFO blanding BLÅGUL Blågul er en blanding af honningurt og olieræddike, der kan anvendes både til efterafgrøde og MFO-efterafgrødeblanding etableret frem til og med 20. august. Blandingen kan sås både før og efter høst, da honningurtens frø er coatede. Kombinationen er god, da begge arter har hurtig vækst og bidrager positivt til opsamling af kvælstof, der måtte mineraliseres efter høst. Honningurt har et meget tæt rodnet i de øverste 20 cm, hvorimod olieræddike afsøger de dybere jordlag for overskydende kvælstof. Ligesom olieræddike udvintrer honningurt, hvorfor blandingen kan anvendes i typiske kornsædskifter. For at opnå en god og tæt efterafgrøde anbefales det at udså blandingen i ca. 2 cm dybde i et godt såbed. Sortiment af efterafgrøder 2016 Honningurt - giver næring til værdifulde insekter, herunder bier. Nematoderesistent Efterafgrøde MFO* Kan indgå i sædskifter med TKV kg/ha Olieræddike Siletina x Korn, frø, raps 10,5-11, Rutina x Korn, frø, raps 10,5-11, Ikarus, coated x Korn, frø, raps Gelloutine (erstatter Maximus) x x Korn, frø, raps, bederoer 10,5-11, Defender x x Korn, frø, raps, kartofler 10,5-11, MFO x x X** Alle inkl. roer BlåGul X X X** Alle inkl. roer Gul sennep Odysseus x x Alle undtagen raps 5,5-6, TABEL 4: EFTERAFGRØDER * MFO = MiljøFokusOmråder ** Husk der skal udlægges 3 ha efterafgrøde for hver ha MFO *** I majs anbefales 6 kg/ha i forbindelse med 3. ukrudtsbekæmpelse (en radrensning, når majsen har 7-8 blade) 12

13 DANISH REGLER VEDR. AGROS MFO-EFTERAFGRØDER KVÆGFODERPROGRAM 2014 MFO-Efterafgrøder, herunder MFO-græsudlæg MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg skal sikre, at jorden om efteråret er dækket med afgrøder, der både har en kvælstofoptagende effekt og fremmer biodiversiteten. Der skal som hovedregel etableres en anden afgrøde efter en MFO-efterafgrøde. Dette krav gælder dog ikke for MFOgræsudlæg. Som MFO kan man anvende arealer med efterafgrøder, i form af blandinger som f.eks. olieræddike og gul sennep (MFO 90-10) og/eller udlæg af græs i hovedafgrøden. Pligtige/frivillige efterafgrøder og græsudlæg indgår i fastlæggelsen af MFO-arealet med en vægtningsfaktor på 0,3. Det betyder, at 1 ha med efterafgrøder/græsudlæg kan medregnes som 0,30 ha MFO. Det er efter MFO-reglerne tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg. Følgende krav skal være opfyldt for MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg: Type MFO-efterafgrøde Senest frist for etablering Tidspunkt for, hvornår efterafgrøden tidligst kan fjernes (nedpløjes, nedvisnes eller anden form for destruktion) Krav om efterfølgende afgrøde* 1. Blandinger af efterafgrøder sået før eller efter høst Frist for efterafgrødeblandinger (min. 2 arter) som indeholder: kors-blomstrede arter, alm. rug, stauderug, honningurt eller vårbyg 1. august 27. oktober 20. august 27. oktober MFO-afgrøden må ikke blive næste års hoveafgrøde. MFO-afgrøden må ikke blive næste års hoveafgrøde. 2. Græsudlæg udlagt i en hovedafgrøde (hovedafgrøden må ikke være græs) Frist for græsudlæg, hvor hovedafgrøden er majs 31. maj 27. oktober Intet krav 30. juni 27. oktober Intet krav TABEL 5: KRAV FOR MFO-EFTERAFGRØDER OG MFO-GRÆSUDLÆG * Vær opmærksom på, at der ikke nødvendigvis gælder samme krav for de pligtige efterafgrøder. Se mere under afsnittet Sammenhæng mellem MFO-efterafgrøder og de pligtige efterafgrøder, som står længere nede i dette afsnit. 13

14 REGLER VEDRØRENDE MFO-EFTERAFGRØDER Sammenhæng mellem MFO-efterafgrøder/græsudlæg og de pligtige efterafgrøder Man kan bruge udlæg af efterafgrødeblandinger som Blå-Gul og MFO samt udlæg af græs til at overholde både kravet til efterafgrøder i henhold til gødskningsbekendtgørelsen og kravet til efterafgrøder udlagt som MFO, hvis de efterfølges af en vårsået afgrøde. Vær opmærksom på at der gælder forskellige bestemmelser for MFO efterafgrøder og pligtige efterafgrøder. Oversigten nedenfor beskriver, hvilke typer af efterafgrøder og græsudlæg, der kan anvendes i forhold til reglerne for MFO-efterafgrøder og de pligtige efterafgrøder. Typer af efterafgrøde og græsudlæg MFO-efterafgrøde Pligtige efterafgrøder Krav om efterfølgende afgrøde Blandinger af godkendte efterafgrøder efterfulgt af en vårafgrøde Græsudlæg, rent græs efterfulgt af en vårafgrøde X X Ja X X Ja Blandinger af godkendte afgrøder efterfulgt af en vinterafgrøde Græsudlæg, græsblandinger (fx kløver) efterfulgt af en vårafgrøde Græsudlæg, rent græs og græsblandinger (fx kløver) ikke efterfulgt af en vårafgrøde X X X Ja Ja Nej En godkendt afgrøde sået før eller efter høst efterfulgt af en vårafgrøde Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde efterfulgt af en vårafgrøde X X Ja Ja Mellemafgrøder X Ja Blandinger af godkendte afgrødearter, sået før eller efter høst, der bliver til en hovedafgrøde året efter Nej TABEL 6: TYPER AF EFTERAFGRØDER OG GRÆSUDLÆG Blandinger af efterafgrøder kan også anvendes til at overholde krav i henhold til miljøgodkendelser, som du har fået efter husdyrgodkendelsesloven, med mindre der findes specifikke krav til efterafgrøderne i miljøgodkendelsen. Eksempel: En bedrift på 100 ha udsår 10 ha efterafgrøder som en blanding af olieræddike og honningurt efter høst, men inden 20. august. Efterafgrøden efterfølges af en vårsæd. De 10 ha efterafgrøde tæller med som 3 ha MFO (10 ha x 0,3). Samtidig kan de 10 ha medregnes som pligtige efterafgrøder efter de nationale regler. 14

15 Notater 15

16 YDERLIGERE INFORMATION Kontakt vores forhandler for yderligere information: Tlf eller Nordic Seed Kornmarken Galten Tlf

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Økologiske Markfrø 2016

Økologiske Markfrø 2016 Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)

Læs mere

Markfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk

Markfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS AGROWGRASS

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Frø til græsmarken 2012

Frø til græsmarken 2012 Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Grovfoderdag. Torsdag d. 20. september 2012 kl. 10.00-15.00. Oversigtskort

Grovfoderdag. Torsdag d. 20. september 2012 kl. 10.00-15.00. Oversigtskort Grovfoderdag Torsdag d. 20. september 2012 kl. 10.00-15.00 Oversigtskort 1 Oversåning forår med ForgageMax genetableringsblanding, 20 kg/ha Græsdemo, Hellevad, udlæg forår 2010 Rivendel ForageMax 42 Klondike

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Grovfoder. Produktprogram 2010

Grovfoder. Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation 2013 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses- og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

DLF Grovfoder Produktprogram 2013

DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 Indhold NYHEDER 2013 3 FRØ OG VIDENSKAB 5 GODT GROVFODER GIVER SUNDE KØER 6 FORAGEMAX BLANDINGER 2013 9 Roer er godt til køer og biogas

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Grovfoder Produktprogram

Grovfoder Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Indhold ØKONOMISK FODRING STARTER MED GODT GROVFODER 4 iseed BEDRE ETABLERING AF GRÆSMARKEn 6 mere MÆLK MED RAJSVINGEL OG HYBRIDRAJGRÆS 7 foderroerne

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Høydyrkning, hvorfor og hvordan? Thorkild Nissen, Økologikonsulent

Høydyrkning, hvorfor og hvordan? Thorkild Nissen, Økologikonsulent Høydyrkning, hvorfor og hvordan? Thorkild Nissen, Økologikonsulent Disposition Hø eller ensilage? Genopdagelse i Danmark Hø som håndværk I marken I laden Græsser til hø Høtørringsanlæg Plantørring Balletørring

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Sorter af afgræningslucerne

Sorter af afgræningslucerne Sorter af afgræningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum 1 Sorter af afgræsningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere