Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010"

Transkript

1 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

2 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe Karin Hess Ygil Niels Lyhne Andersen Agnes N. Pedersen DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring

3 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, udgave, september 2010 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Foto på for- og bagside: Colourbox ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tlf Fax

4 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Summary Definition af mælk, mælkeprodukter og ost Danskerens indtag af mælk, mælkeprodukter og ost Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom Officielle danske råd om indtagelse af mælk, mælkeprodukter og ost gennem tiden Kostråd/anbefalinger m.m. vedr. mælk, mælkeprodukter og ost i forskellige lande Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til de Nordiske næringsstofanbefalinger og kostråd Sammenfatning og konklusion Referencer til kapitel Bilag Bilag 1: Diverse tabeller til kapitel Bilag 2: Uddybende gennemgang af de officielle danske råd om indtagelse af mælk, mælkeprodukter og ost gennem tiden Bilag 3: Tabel 6.1. Eksempler på officielle kostråd/anbefalinger vedr. mælk og mejeriprodukter i forskellige lande

5 Forord I 1993 udgav den daværende Levnedsmiddelstyrelse rapporten Mælk og andre mejeriprodukter vurderet ud fra et helhedssyn. Formålet med rapporten var at give en helhedsvurdering af ernæringsmæssige, toksikologiske og mikrobiologiske aspekter af mælk og andre mejeriprodukter i den danske kost. Levnedsmiddelstyrelsen vurderede at et passende dagligt indtag af mejeriprodukter for alle danskere over 1 år var: Ca. ½ liter mælk og/eller mælkeprodukt svarende til 2-3 glas 25g ost svarende til 1-2 skiver Så lidt smør og blandingsprodukt som muligt. De 8 eksisterende Kostråd (fra 2005) indeholder bl.a. rådet Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. Modsat flere af de andre råd er der dog ikke nogle mængdeanbefalinger tilknyttet dette råd, men i kommentarerne til et af de andre råd Sluk tørsten i vand - anføres at ca. en halv liter mager mælk kan indgå i væskeregnskabet. Fødevarestyrelsen bad i 2009 DTU, Fødevareinstituttet (FVI) om at vurdere mælkeanbefalingerne: mængdeanbefalinger, ostens rolle, betydningen af kalcium og øvrige næringsstoffer, samt evt. sygdomsmæssige aspekter. Herudfra besluttede FVI at arbejdet primært skulle omfatte de ernæringsmæssige aspekter af mælk, andre mælkeprodukter samt ost i den danske kost. Gennemgangen af fødevaregrupperne mælk og ost skulle munde ud i nogle pejlemærker for passende mængder, der kan indgå i en fornuftigt sammensat kost. Rapportens hovedfokus er raske mennesker fra 2 år og frem 1. Litteratur vedrørende småtspisende og syge er således ikke medtaget. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Anne Marie Beck, post doc Camilla Hoppe, forskningsdiætist Karin Hess Ygil, seniorrådgiver Niels Lyhne Andersen og seniorrådgiver Agnes N. Pedersen i løbet af perioden juli 2009-april Litteratursøgningen i kapitel 4 er afsluttet oktober Rapporten har været sendt i høring til hhv. DTU Fødevareinstituttet og relevante patientorganisationer i maj På baggrund af de indkomne kommentarer er den endelige rapport færdiggjort i juli Resultaterne præsenteret i kapitel 2 og 3 er baseret på den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysisk Aktivitet, som DTU Fødevareinstituttet (tidl. Danmarks Fødevareforskning) har gennemført siden Anja Biltoft-Jensen, Sisse Fagt, Margit Velsing Groth og Jeppe Matthiessen er ansvarlig for design af undersøgelsen, fremskaffelse og oparbejdning af data. Karin Hess Ygil, Hanne- Jette Hinsch, Karsten Kørup, Henrik Hartkopp, Erling Saxholt og Tue Christensen har endvidere bidraget til dataoparbejdningen. 1 Anbefalinger til børn under 2 år gælder således fortsat (se bilag 2) 4

6 Summary Scientific background for Danish dietary guidelines regarding intake of milk, milk-products and cheese, 2010 For thirty years the Danish dietary guideline for dairy products has been approximately ½ L of milk and 2 slices of cheese per day for healthy (2+ y) people primarily to comply with the Nordic Nutrient Recommendations (NNR) regarding intake of calcium. Due to a change in Danish dietary habits and a large amount of recent research and debate about the topic it was decided to assess the scientific background for the guideline. The methods used were: Information about the present intake of milk, milk-products and cheese from the Danish National Survey of Dietary Habits Information about the contribution of milk, milk-products and cheese to nutrient intake A systematic review of epidemiological studies assessing the association between dairy products and health Modelling and nutrient calculations of diets with different levels of milk, milk-products and cheese, in order to achieve the diet most compliant with NNR Based on the results it was concluded that an intake of ¼-½ L milk per day as a part of a healthy diet seemed appropriate in order to comply with NNR and sustain good health. 5

7 1. Definition af mælk, mælkeprodukter og ost Denne rapport omhandler vidensgrundlaget for rådgivning om indtag af mælk og mælkeprodukter samt ost. I rapporten har arbejdsgruppen valgt de produktbetegnelser, hvis betydning vurderes at være mest entydig i daglig tale. Desuden er der taget hensyn til de grupperinger, der fremkommer ved søgning af den videnskabelige litteratur. Der er i denne rapport anvendt følgende definitioner og afgrænsninger: Ved mælk forstås her sødmælk, letmælk, skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Mælk er et produkt, der stammer fra malkning af forskellige dyr. I rapporten behandles kun komælk. Produkter baseret på mandler, soja, ris, havre og lignende kaldes ikke mælk og er ikke omfattet af rapportens konklusioner. Mælkeprodukter er mælk der er syrnet med mikrobielle kulturer (dvs. yoghurt, A38 m.m.). Kærnemælk, som også er et syrnet mælkeprodukt, regnes her som ovenfor nævnt med til mælk. Mælkeprodukter omfatter desuden fløde og syrnede flødeprodukter. Mejeriprodukter er en samlebetegnelse. Ved mejeriprodukter forstås alle produkter som er fremstillet af mælk, dvs. mælk, mælkeprodukter samt ost og smør. Ost er det modnede eller umodne mejeriprodukt, der fremkommer, når mælk koagulerer. Rapportens hovedfokus er mælk, mælkeprodukter og ost. Smør og blandingsprodukter er derfor ikke omfattet af rapportens konklusioner. Dog indbefatter udtrykket mejeriprodukter også smør i nogle af de studier, der er refereret til i kapitel 4, og hvis resultater kan ses i bilag 1. 6

8 2. Danskerens indtag af mælk, mælkeprodukter og ost Dette kapitel omhandler danskernes indtag af mælk, mælkeprodukter og ost - herunder udviklingen i forbruget og valg af de forskellige typer. I kapitlet betegnes de fødevaregrupper, som omfatter alle mælke- og osteprodukter, for nemheds skyld hhv. mælk og ost. Indtaget af mælk og ost i den danske befolkning kan beskrives med data hentet fra den nationale kostundersøgelse. En anden mulighed er ved hjælp af forsyningsstatistikken, som imidlertid bedst egner sig til at beskrive udviklingen i forbruget over tid. De nyeste data fra kostundersøgelsen er fra , hvor 1186 børn og voksne i alderen 4-75 år har registret, hvad de har spist og drukket i en uge. Det gennemsnitlige daglige indtag var 365 g mælk og 33 g ost (tabel 2.1 og 2.2). Børn indtog op imod 1½ dl mere mælk end voksne, mens voksne omvendt spiste godt 10 g mere ost end børn. Indtaget er skævt fordelt. Blandt børn får 20-25% mindre end en ¼ L og 40% mere end en ½ L. De tilsvarende tal for voksne er 45% og 20%. Tabel 2.1. Indtag af mælk (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler. Percentiler Gruppe antal gennemsnit spredning median Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) Alle (4-75 år) Tabel 2.2. Indtag af ost (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler. Percentiler Gruppe antal gennemsnit spredning median Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) Alle (4-75 år) Det gennemsnitlige indtag af mælk og ost opdelt efter produkttyper er vist i tabel 2.3 og 2.4. De fedtfattige mælketyper udgør ca. ⅔ af det samlede indtag, mens fede oste udgør hovedparten af indtaget af ost. Tabel 2.3. Gennemsnitligt indtag af diverse mælkeprodukter (Alle 4-75 år; n = 1186). Produkttype g/dag Sødmælk 34 Letmælk 105 Minimælk 73 Skummetmælk 67 Kærnemælk 14 Kakaomælk 27 Syrnede mælkeprodukter, naturel 17 Syrnede mælkeprodukter, m. frugt 15 Fløde 9 Creme fraiche 4 Total 365 7

9 Tabel 2.4. Gennemsnitligt indtag af ost opdelt efter fedtindhold (Alle 4-75 år; n = 1186). g/dag Ost (<30+) 5 Ost (> 30+) 28 Total 33 Indtaget af mælk har gennem de seneste år ligget på et stabilt niveau for både børn og voksne, når indtaget udtrykkes i relative mængder (figur 2.1 og 2.2). Det vil sige, at mælk udgør en uændret del af den samlede kost. Børnenes medianindtag på knap 600 g/10 MJ er omtrent det dobbelte af de voksnes. Den individuelle variation er stor i begge grupper. I modsætning til mælk udgør ost en stigende andel af kosten for børn såvel som for voksne (figur 2.3 og 2.4). Stigningen i medianindtaget fra første til sidste af de viste perioder er knap 20% for børnegruppen (p = 0,003) og knap 25% for de voksne (p<0.001). Med de nyeste tal er voksnes indtag af ost 10 g/10 MJ højere end børns. Figur 2.1. Relative indtag af mælk, børn 4-14 år; median, 10. og 90. percentil. Data fra den nationale kostundersøgelse. (N=823 i , N=336 i , N=333 i og N=234 i ). 8

10 Figur 2.2. Relative indtag af mælk, voksne år; median, 10. og 90. percentil. Data fra den nationale kostundersøgelse. (N=3297 i , N=1395 i , N=1183 i og N=952 i ). Figur 2.3. Relative indtag af ost, børn 4-14 år; median, 10. og 90. percentil. Data fra den nationale kostundersøgelse. (N=823 i , N=336 i , N=333 i og N=234 i ). 9

11 Figur 2.4. Relative indtag af ost, voksne år; median, 10. og 90. percentil. Data fra den nationale kostundersøgelse. (N=3297 i , N=1395 i , N=1183 i og N=952 i ). Den aktuelle fordeling af indtaget på de forskellige typer af mælkeprodukter er et resultat af en længere udvikling mod mere fedtfattige varianter af mælk (figur 2.5). Udviklingen starter i begyndelsen af 1970erne med introduktionen af letmælk, som langsomt overhaler sødmælken. I midten af 1990erne begynder forbruget af skummetmælk at stige formodentlig som en konsekvens af diverse kampagner for at spare på fedtet i kosten. Med introduktionen af minimælk (som lovgivningsmæssigt regnes som skummetmælk) falder forbruget af sødmælk yderligere, og minimælken overhaler letmælken. I samme periode stiger forbruget af syrnede mælkeprodukter, fløde, creme fraiche og ost (data er ikke vist grundet statistiske omlægninger, der gør det vanskeligt at lave tidsserier). 10

12 140 Forsyningen af mælk Kg pr. indbygger/år Sødmælk 40 Letmælk 20 Skummetmælk* Kærnemælk Årstal Kilde: Landbrugsstatistikken, diverse årgange *Fra 2001 er skummetmælk inkl. Minimælk Figur 2.5. Udviklingen i forbruget af mælk i perioden ; kg pr. indbygger/år. Fakta. Økologisk mælk Generelt køber danskerne mere og mere økologisk. Således er der sket en fordobling af det samlede salg fra 2005 til Selvom der generelt er sket en stigning i salget af økologiske fødevarer, så udgør mælk, ost og æg en faldende andel. Hver gang danskerne køber for 100 kroner økologiske føde- og drikkevarer bliver 38 kroner brugt på mælk, ost og æg, mod 49 kroner i 2005 (1). Delkonklusion Mælks samlede andel af gennemsnitkosten har været uforandret gennem de seneste år. Men modsat tidligere vælges der nu fortrinsvis de fedtfattige varianter. I modsætning til mælk udgør ost en stigende andel af gennemsnitskosten for både børn og voksne og her er der ikke sket et skift til de fedtfattige typer. 11

13 3. Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Dette kapitel omhandler mælk, mælkeprodukter og osts bidrag med næringsstoffer (protein, fedt og fedtsyrer, kulhydrat, vitaminer og mineraler). I kapitlet betegnes de fødevaregrupper, som omfatter alle mælke- og osteprodukter, for nemheds skyld hhv. mælk og ost. Den ernæringsmæssige betydning af næringsstofferne i mælk og ost skal ses i lyset af to ting. Dels fødevarernes koncentration af de enkelte næringsstoffer og dels størrelsen af mælke- og osteindtaget. En kombineret opgørelse over disse fremgår af tabel 3.1 og 3.2, som viser det procentuelle bidrag af henholdsvis makro- og mikronæringsstoffer til det samlede gennemsnitlige indtag. Kilden er de nyeste data fra kostundersøgelsen fra , hvor 1186 børn og voksne i alderen 4-75 år har registret, hvad de har spist og drukket i en uge. Tabel 3.1. Bidrag af energi og makronæringsstoffer fra mælk og ost i % af det samlede indtag fra hele kosten. Næringsstof Mælk Ost I alt Energi Fedt Mættede fedtsyrer a 28 Monoumættede fedtsyrer Polyumættede fedtsyrer Transfedtsyrer b 48 Kulhydrat, tilgængeligt Tilsat sukker Kostfiber Protein a Medregnes mættet fedt fra smør og blandingsprodukter er tallet 50% b Det samlede indtag er lavt, ca. 1,4 g/dag i gennemsnit Mælk og ost er vigtige kilder til energi, protein og fedt, specielt mættet fedt, mens bidraget til indtaget af kulhydrat og kostfiber er beskedent. Mælk og ost er også væsentlige kilder til et i øvrigt lavt indtag af transfedtsyrer. Fakta. Mælkefedtets sammensætning Langt den største andel af fedtsyrerne udgøres af de mættede myristinsyre (C14:0), palmitinsyre (C16:0) og stearinsyre (C18:0). I alt udgør mættede fedtsyrer ⅔ af alle fedtsyrerne i mælkefedt. Andelen af monoumættede fedtsyrer er relativt stor (knap ⅓), primært i form af oliesyre (C18:1), mens indholdet af de polyumættede fedtsyrer linolsyre (C18:2) og linolensyre (C18:3) er ubetydeligt (Fødevaredatabanken, version 7.01). Fakta. Transfedtsyrer i mælk Modsat industrielt fremstillede transfedtsyrer er der fortsat usikkerhed med hensyn til den sundhedsmæssige betydning af transfedtsyrer fra mælk. Muligvis er sidstnævnte ligeså skadelige for helbredet som førstnævnte, hvis de indtages i store mængder. På grund af det meget lave indhold af transfedtsyrer i mælk kan det dog næppe lade sig gøre i praksis og det sundhedsmæssige problem er således kun hypotetisk (2). Mælkefedt indeholder ca. 5 g transfedtsyrer pr. 100 g. Cirka 10% heraf udgøres af konjugeret linolsyre (CLA) (3). 12

14 Tabel 3.2. Bidrag af vitaminer og mineraler fra mælk og ost i % af det samlede indtag. Næringsstof Mælk Ost I alt Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B Folat Vitamin B Vitamin C Kalcium Fosfor Magnesium Jern Zink Jod Selen Kalium Mælk og ost yder betydelige bidrag (omkring eller mere end de 13%, som mælk og ost bidrager til energiindtaget) til det samlede indtag af de fleste mikronæringsstoffer (tabel 3.2). Specielt bidraget af riboflavin, vitamin B 12, kalcium, fosfor og jod er meget højt. Kun jern og vitamin C og E er fattigt repræsenteret. Mælkens værdi som kilde til vitaminer og mineraler kan også illustreres ved at sammenligne næringsindholdet pr. energienhed (næringsstoftætheden) med den anbefalede næringsstoftæthed (fig. 3.1). Som eksempler er valgt letmælk, minimælk og skummetmælk. For hvert næringsstof beregnes indholdet i de tre varianter af mælk pr. MJ, hvorefter dette relative indhold udtrykkes i procent af den anbefalede næringsstoftæthed ved planlægning af kost til en heterogen gruppe af mennesker. Procenter over 100 betyder, at det anbefalede indtag vil være opfyldt, såfremt man (hypotetisk) lever udelukkende af mælk. Disse ernæringsmæssige profiler for mælk viser samme billede som nævnt ovenfor. Alle procenter er højere end 100 med undtagelse af jern, vitamin C (kun letmælk) og de fedtopløselige vitaminer (A, D og E). Også i disse profiler skiller riboflavin, vitamin B 12, calcium, fosfor og jod sig ud med meget høje dækningsprocenter. 13

15 Relativ næringsstoftæthed i mælk % af anbefalet kostsammensætning Letmælk Minimælk Skummetmælk Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Jod Selen Figur 3.1. Ernæringsmæssig profil af letmælk, skummetmælk og minimælk; (indhold af mikronæringsstof pr. MJ i % af anbefalet indtag pr. MJ). Data fra Fødevaredatabanken, version og NNR 2004, tabel 1.3. Den ernæringsmæssige profil af ost er vist på figur 3.2. Billedet er lidt mere broget end profilerne for mælk. Det skyldes hovedsageligt det høje indhold af fedt og protein og deraf følgende høje energiindhold, men også at vandopløselige mikronæringsstoffer mistes med vallen under ostefremstillingen. Men tendensen er den samme for de vandopløselige næringsstoffer: Højere næringsstoftæthed med faldende fedtindhold. Relativ næringsstoftæthed i ost % af anbefalet kostsammensætning Ost 45+ Ost Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Jod Selen Figur 3.2. Ernæringsmæssig profil af 45+ og 30+ ost; (indhold af mikronæringsstof pr. MJ i % af anbefalet indtag pr. MJ). Data fra Fødevaredatabanken, version 7.01 og NNR 2004, tabel Folatindholdet i mini- og skummetmælk er overført fra letmælk. 14

16 Delkonklusion Med det nuværende gennemsnitskonsum af mælk og ost på henholdsvis 365 og 33 g/dag bidrager disse to fødevaregrupper med betydelige mængder af forskellige næringsstoffer. På den positive side tæller protein og de fleste vitaminer og mineraler. Men mælk og ost er også væsentlige bidragsydere til mættet fedt og transfedtsyrer. Disse bidrag kan nedbringes uden at de positive bidrag ændres nævneværdigt, ved at forbruget forskydes mod et mere magert sortiment. Mælk og ost er fattige på jern og vitamin C. Det lave jernindhold er med til at sætte grænse for hvor meget mælk, der er plads til i en fornuftig kost. Fakta. Økologisk mælk vs. almindelig mælk Økologisk mælk skal pasteuriseres ligesom anden mælk. Næringsværdien af økologisk mælk er stort set den samme som for almindelig mælk. Studier fra bl.a. Danmark har dog vist, at den anderledes foderpraksis i det økologiske landbrug kan betyde, at indholdet af konjugeret linolsyre (CLA), n-3 fedtsyrer, antioxidanter og fytoøstrogener er en smule højere (4-8). Konventionel mælk har et højere indhold af jod end økologisk mælk, også pga. forskelle i køernes foder. Det er endnu uvist, om den anderledes sammensætning har nogen ernæringsmæssig og sundhedsmæssig betydning for personer, der vælger disse produkter (9-12). Fakta. Homogenisering vs. ikke-homogenisering I uhomogeniseret mælk stiger fedtet til vejrs og lægger sig som et flødelag øverst. Ved homogenisering findeles mælkens fedtmiceller, således at de bliver så små, at der ikke afsættes fløde. Samtidig ændres struktur og sammensætning af proteinfraktionen på fedtkuglernes overflade. Det synes at resultere i en bedre fordøjelighed i forhold til ubehandlet mælk (13). En hypotese først fremsat for 40 år siden udpeger homogeniseret mælk som en risiko for åreforkalkning. Xanthin oxidase (XO) et enzym i mælken optages ufordøjet fra tarmen sammen med de små fedtdråber og forårsager vævsskader, som initierer åreforkalkningsprocessen i arterierne. Hypotesen har siden været omstridt og ofte afvist, fx (14), men et nyere review (13) konkluderer, at selv om XO ikke er påvist at spille nogen vigtig rolle i forbindelse med åreforkalkning, er hypotesen stadig til diskussion, og langtidseffekter hos enkelte personer kan ikke udelukkes. Der er ikke fundet studier, som sammenligner effekten af uhomogeniseret og almindelig tilgængelig mælk. En eventuel betydning af homogenisering vurderes at være lille set i lyset af, at risikoen for iskæmisk hjertesygdom er uændret ved højt indtag af mælk (se kap.4). Fakta. Varmebehandling af mælk og næringsstoffer Hverken pasteurisering eller UHT-behandling har nogen væsentlig indflydelse på mejeriprodukternes ernæringsmæssige kvalitet. De forandringer, som forekommer, er mindre end den naturlige variation i mejeriprodukternes næringsindhold. Af makronæringsstoffer er det kun protein, som påvirkes ernæringsmæssigt af varmebehandling. Forandringerne består i, at valleproteinernes struktur ændres, sådan at fordøjeligheden forbedres lidt. Tabet af vitaminer og mineraler er minimalt ved varmebehandling og uden ernæringsmæssig betydning (15). 15

17 4. Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom Dette kapitel er en systematisk gennemgang af studier, hvor indtaget af mælk, mælkeprodukter og ost er sat i relation til sygdomsrisiko. Hvor det er muligt, er der lavet en graduering af evidensen for en eventuel sammenhæng. Søgning Den elektroniske database MEDLINE er anvendt som søgedatabase. Søgningen er afsluttet oktober Hver søgning er begrænset til human og kun på engelsk eller dansk. Der er ikke søgt specifikt efter studier med børn og unge. Der er valgt at søge relativt bredt på mejeriprodukter (se definitioner i kapitel 1). Endvidere er referencelisten i hver af de udvalgte publikationer gennemgået for relevante publikationer. De anvendte søgeord er nævnt i de enkelte afsnit. Udvælgelse og graduering af litteratur Hvor muligt, er der refereret til meta-analyser og systematiske oversigter. Da udgangspunktet har været risiko 3 for sygdom, har fokus været på prospektive kohorteundersøgelser. Dog er der også medtaget retrospektive case-kontrol undersøgelser, hvor søgningen har resulteret i begrænset antal/ingen af ovennævnte studietyper, eller hvor case-kontrol undersøgelser er indgået i meta-analyserne. For at begrænse omfanget er der derimod ikke medtaget de tværsnitsundersøgelser, der ofte har ligget til grund for en yderligere undersøgelse af eventuelle sammenhænge. Da rapportens primære målgruppe er raske, er der heller ikke medtaget studier, hvor forskellige sygdomme og tilstande er søgt behandlet ved hjælp af mælk mv. På baggrund af de identificerede studier er der lavet en graduering af styrken af evidensen for en sammenhæng mellem indtag og sygdomsrisiko ud fra kriterierne i tabel 4.1. Eksempelvis er eksisterende meta-analyser og systematiske review af prospektive kohortestudier indenfor en specifik sygdom således tillagt det højeste niveau af evidens og er derfor gradueret med styrke A. Publikationer af styrke C og D er ikke medtaget. Når risikoen er angivet i teksten, er 95% konfidensintervallet angivet efterfølgende i parentes. 3 Relativ risiko (RR) er risikoen for at en begivenhed, for eksempel udvikling af en sygdom eller lidelse, indtræffer i relation til eksponering af for eksempel et stof eller en fødevare. RR er således ratioen af sandsynligheden for at begivenheden indtræffer i en eksponeret gruppe versus en ikke-eksponeret gruppe, for eksempel risiko for udvikling af brystkræft i en gruppe kvinder med højt indtag af mælk versus lavt indtag af mælk. Hazard ratio (HR) anvendes i survival analyser og er effekten af en forklarende variabel, for eksempel højt indtag af mælk, på risikoen for at en begivenhed indtræffer, for eksempel udvikling af brystkræft. HR er et estimat af RR. Odds ratio (OR) er et mål for størrelsen af den effekt, som beskriver styrken af en association mellem to binære dataværdier (for eksempel indtag af mælk og brystkræft) og anvendes i case-kontrol studier, hvor patienter ikke - som i prospektive kohortestudier følges over tid, og hvor man derfor ikke kan beregne RR. Men hvis prævalensen af den sygdom eller lidelse, der undersøges, er lav, tilnærmer OR sig RR, og under the rare disease assumption kan OR således anvendes som et estimat af RR. 16

18 Tabel 4.1. Evidensniveauer og styrkegradueringer af litteraturen i kapitel 4. Publikationstype Evidensniveau Styrke Systematisk review eller metaanalyse af RCT Systematisk review af prospektive kohortestudier RCT Prospektivt kohortestudie med >80% followup Systematisk review af kohortestudier Kohortestudie Retrospektivt kohortestudie Systematisk review af case-kontrol studier Case-kontrol studie 1a 1a 1b 1b 2a 2b 2b 3a 3b A B B Opgørelse, kasuistik 4 C Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på fx tommelfingerregler 5 D Fra (1). RCT= Randomiserede kontrollerede studier 17

19 Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom, som også kaldes Syndrom X eller insulin resistens syndrom, er en række sygdomme/ risikofaktorer (forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og ugunstig sammensætning af blodets indhold af lipider) hos den samme person, og hvor intraabdominal fedtophobning og insulinresistens udgør den centrale patofysiologi. Der er adskillige definitioner af syndromet, blandt andet udarbejdet af den internationale diabetes føderation, der fremgår af nedenstående boks (fra 2). Central fedme med øget taljeomfang: mænd> 94 cm og kvinder > 80 cm Plus 2 eller flere af følgende komponenter: Faste P-triglycerid > 1,7 mmol/l eller specifik behandling for lipidabnormitet P-HDL-cholesterol < 1,03 mmol/l for mænd og < 1,29 for kvinder eller specifik behandling for denne lipidabnormitet Systolisk blodtryk > 130 mm Hg eller diastolisk blodtryk > 85 mm Hg eller behandling af tidligere diagnosticeret forhøjet blodtryk Faste P-Glukose > 5,6 mmol/l eller tidligere diagnosticeret type 2 diabetes eller nedsat glukosetolerance Hver for sig er syndromets komponenter stærke risikofaktorer for type 2 diabetes og iskæmisk hjertesygdom (2). Syndromet er udbredt i den midaldrende og ældre del af befolkningen (omkring 50%) (3). Søgeordene milk or dairy and metabolic syndome or insulin resistance syndrome and longitudinal or prospective er anvendt. Systematiske review og meta-analyser I et nyligt publiceret systematisk review af Tremblay og Gilbert (4), som har gennemgået kohortestudier om sammenhængen mellem mejeriprodukter og det metaboliske syndrom, blev det konstateret, at prospektive studier viste en konsistent omvendt association mellem mejeriprodukter og prævalensen af metabolisk syndrom. Odds for at udvikle metabolisk syndrom blev beregnet til 0,71 (95% konfidensinterval 0,57-0,89) for det højeste indtag af mejeriprodukter (3-4 portioner/dag) i forhold til det laveste indtag (0,9-1,7 portioner/dag). I en meta-analyse med fire store kohortestudier om forbrug af mælk og mejeriprodukter og det metaboliske syndrom sås en reduktion i det metaboliske syndrom hos individer med det højeste forbrug af mejeriprodukter (0,74 [0,64,0,84])(5). Samlet mængde er ikke angivet. Resultaterne af de to analyser er præsenteret i figur

20 1,5 Metabolisk syndrom 1,25 1 0,75 0,5 1) Mejeriprod (KH) 2) Mejeriprod (KH) 1) Tremblay & Gilbert ) Elwood et al Figur 4.1. Relativ risiko for metabolisk syndrom i høj-indtag grupper i forhold til lav-indtag grupper, baseret på to meta-analyser (KH= kohortestudier). Prospektive kohortestudier Tabel 4.2 (bilag 1) summerer data fra kohortestudier om forbrug af mælk mv. og det metaboliske syndrom. Studierne har typisk sammenlignet risikoen hos de grupper der indtager mest med risikoen hos grupper der indtager mindst af produkterne. I de fleste af studierne er indtag af mælk mv. omvendt associeret med metabolisk syndrom. Der synes ikke at være forskelle i risikoen afhængig af fedtindholdet i mælken. Børn og unge Ingen af studierne omtalt i tabel 4.2 har omfattet børn og unge. Delkonklusion Kohortestudier blandt raske tyder på, at risikoen for metabolisk syndrom er nedsat hos voksne ved højt indtag af mælk og mejeriprodukter (styrke A). Om det samme gælder for børn og unge er uvist. 19

21 Hjertekarsygdomme herunder forhøjet blodtryk Hjertekarsygdomme omfatter især to sygdomme; iskæmisk hjertesygdom (herunder blodprop i hjertet) og apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Forhøjet blodtryk kategoriseres også som en hjertekarsygdom, men er i realiteten en risikomarkør for de to førstnævnte sygdomme. Hjertekarsygdomme forårsager ca dødsfald årligt, omtrent ligeligt fordelt på mænd og kvinder, og er dermed den næsthyppigste dødsårsag i Danmark kun overgået af kræftsygdomme (6). Det skønnes, at omkring danskere har iskæmisk hjertesygdom, og omkring har apopleksi (3). Hjertekarsygdomme skyldes oftest aterosklerose, der også kaldes åreforkalkning, åreforfedtning eller åreforsnævring. Forsnævringen forekommer i pulsårerne til hjertet og til resten af kroppen og skyldes aflejringer af kolesterol, andre fedtstoffer, kalk samt andre bestanddele i karvæggens inderste lag. Herved nedsættes blodgennemstrømningen, og på et fremskredent tidspunkt opstår der iltmangel (iskæmi) i organer eller muskler, specielt ved fysisk aktivitet eller psykisk stress. Aflejringerne, der betegnes aterosklerotiske plaques, kan briste og komme i kontakt med blodet. Herved dannes der et blodkoagel, en trombose, som helt kan aflukke blodkarret (en blodprop), ligesom trombosen kan rive sig løs og danne en blodprop i et mindre blodkar. Hele processen forstærkes ved blodtryksforhøjelse. Hjertekarsygdomme er multifaktorielle sygdomme, således at en lang række faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold og tendens til koagulation, mens miljøfaktorerne er stress, rygning, motion, ernæring, blodtryk, og svær overvægt. Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemusklen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Iskæmisk hjertesygdom kan vise sig som periodevise smerter i brystet (angina pectoris), der skyldes kramper i hjertet pga. iltmanglen udløst af fysisk/psykisk anstrengelse eller koldt vejr. Iskæmisk hjertesygdom kan også udvikle sig til en blodprop i hjertet (akut myokardie infarkt), der kan ende fatalt. Søgeordene milk or dairy and myocardial ischemia or coronary disease and prospective or longitudinal er anvendt. Systematiske review og meta-analyser I en meta-analyse publiceret i 2004, blev syv kohortestudier gennemgået og der fandtes en uændret risiko (0,87 [0,74-1,03]) for udvikling af iskæmisk hjertesygdom ved højt indtag af mælk eller mejeriprodukter (7). I 2008 blev 15 kohortestudier gennemgået og der fandtes en samlet nedsat risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom ved højt indtag af mejeriprodukter på 0,84 (0,76-0,93) (5). I et nyligt publiceret systematisk review af evidensen for en kausal sammenhæng mellem kostfaktorer og hjertekarsygdomme, fandt man uændret risiko (0,94 [0,75-1,13]) for højt indtag af mælk (8) i forhold til lavt indtag af mælk. I en nyligt publiceret meta-analyse var den samlede risiko for blodprop i hjertet fra fire case-kontrol studier på 0,83 (0,66-0,99) for højt indtag af mælk og mejeriprodukter, i forhold til lavt indtag af mælk og mejeriprodukter. Ingen af meta-analyserne anfører en samlet mængdeangivelse, idet den absolutte forskel mellem højeste og laveste kategori af indtag varierer mellem studierne. Resultaterne af de tre meta-analyser vedrørende iskæmisk hjertesygdom er præsenteret i figur

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Danskernes kostvaner 2011-2013

Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja

Læs mere

Danskernes kostvaner 2003-2008

Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Sisse Fagt Margit Velsing Groth Tue Christensen Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen Niels

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Danskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007

Danskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Udarbejdet af: Ellen Trolle Ulla Holmboe Gondolf Majken Ege Karsten Kørup Karin Hess Ygill Tue Christensen

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Livet skal helst ikke være én lang kur

Livet skal helst ikke være én lang kur e alle videoerne om diæterne på vores nye online tv-kanal, www.sund-forskningonair.dk 4 sund-forskning.dk - SENSOMMER 2014 AL IKKE VÆRE EN LANG KUR * Livet skal helst ikke være én lang kur Arne Astrup

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere