De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft"

Transkript

1 februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter langt de fleste i beskæftigelse efter kræftbehandlingen. Fire år efter kræftdiagnosen er andelen, der er i beskæftigelse, faldet med ca. 7 procentpoint pga. kræft: Ca. 7 % er i beskæftigelse, mens ca. 79 % ville have været i beskæftigelse, hvis de ikke havde fået kræft. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed af godt personer, som fik en diagnose for kræft i , som var år på diagnosetidspunktet, som overlevede kræftsygdommen i mindst 5 år, og som var i beskæftigelse to år før diagnosen. Denne gruppe er ved statistiske analyser sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har nogen kræftdiagnose. Den negative effekt af kræft på beskæftigelse fire år efter diagnosen er større, hvis man før diagnosen havde et job med høje krav til fysisk styrke og andre manuelle færdigheder eller lave krav til analytiske/boglige færdigheder. For at illustrere betydningen af jobtype kan kræftpatienterne opdeles i grupper efter omfanget Figur 1. Stigning i risikoen for ikke at være i job som følge af kræft år efter diagnosen Procentpoint 5,,6 Lave krav til fysisk styrke Mænd 7,5 6,7 Gennemsnit Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kvinder 9,8 8,8 Høje krav til fysisk styrke af krav til fysisk styrke i jobbet, før de fik kræft. Den negative effekt af kræft på beskæftigelse for den gennemsnitlige person i den fjerdedel, der havde job med størst krav til fysisk styrke, er ca.,5 procentpoint større end for den gennemsnitlige person i den fjerdedel med lavest krav til fysisk styrke. Denne forskel afspejler både betydningen af jobkrav til fysisk styrke i sig selv og det forhold, at job med høje krav til fysisk styrke typisk også har høje krav til andre manuelle færdigheder og relativt lave krav til analytiske/boglige færdigheder. For mænd, der rammes af kræft, stiger risikoen for ikke at være i job år efter diagnosen med i gennemsnit 7,5 procentpoint. For den fjerdedel med størst krav til fysisk styrke i jobbet før kræft er effekten i stedet 9,8 procentpoint, mens den er 5, procentpoint for den fjerdedel med mindst krav til fysisk styrke i jobbet før kræft. For kvinder er den gennemsnitlige effekt af kræft på risikoen for ikke at være i beskæftigelse lidt mindre (6,7 procentpoint), men igen ses væsentlig større effekt for den fjerdedel med størst krav til fysisk styrke i jobbet før kræft (8,8 procentpoint) sammenlignet med den fjerdedel med mindst krav til fysisk styrke (,6 procentpoint). Tilsvarende mønster for førtidspension Faldet i beskæftigelse som følge af kræft modsvares i høj grad af en stigning i andelen, der modtager førtidspension. At få kræft øger risikoen for at være på førtidspension år efter diagnosen med i gennemsnit 6,3 procentpoint for mænd og 5, procentpoint for kvinder. Effekten er ca. 3 gange større for den fjerdedel med størst krav til fysisk styrke i jobbet før kræft (hvor effekten er 9,5 procentpoint for mænd og 7,7 procentpoint for kvinder) som for den fjerdedel med mindst krav til fysisk styrke i jobbet (hvor effekterne er henholdsvis 3,1 og,7 procentpoint). Personer med job med høje krav til fysisk styrke før kræftdiagnosen har større risiko for ikke at være i job år efter diagnosen. 1

2 Figur. Stigning i risikoen for at være på førtidspension som følge af kræft år efter diagnosen 1 Procentpoint Personer med job med høje krav til fysisk styrke før kræftdiagnosen har større risiko for at være på førtidspension år efter diagnosen ,3 5, 9,5 7,7 at de negative effekter af kræft er relativt store for dem med kort uddannelse, kan således være, at deres jobmuligheder i højere grad er begrænset til job, der stiller visse krav til fysisk styrke, og at kræftsygdommen og dens behandling ofte har en negativ virkning på netop fysisk arbejdsevne. 3,1,7 Kræft påvirker ikke jobmobiliteten for dem, der fortsat er i beskæftigelse 0 Lave krav til fysisk styrke Mænd Gennemsnit Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kvinder Forskelle mellem højtuddannede og kortuddannede Høje krav til fysisk styrke Den negative effekt af kræft på chancen for at være i job fire år senere er større for ufaglærte end for personer med en videregående uddannelse (henholdsvis ca. 9 og 5 procentpoint), men denne forskel reduceres betydeligt, når der tages højde for, at effekten af kræft afhænger af typen af job, før man fik kræft. En af forklaringerne på, For dem, som fortsat er beskæftiget fire år efter kræftsygdommen, er der ikke nogen påvirkning af jobmobilitet. Der er således ingen sammenhæng mellem at få kræft og sandsynligheden for at skifte arbejdssted, branche eller jobtype. Da kræft har en negativ virkning på arbejdsevnen for mange personer, kunne man forvente, at kræft ville medføre et øget behov for at skifte til mindre krævende job, fx job med mindre krav til fysisk styrke. Men den sammenhæng kan altså ikke ses i analyserne. En årsag hertil kan være, at der også er en modgående mekanisme. At skifte til et mindre krævende job kan således være vanskeligt i praksis, især hvis det indebærer, Antal kræfttilfælde, overlevelse og metode Følgende kræftpatienter indgår i analysen: Alle, som i årene fik en kræftdiagnose ifølge Cancerregisteret, og som var år i diagnoseåret, bortset fra: Personer med hudkræft, da tidligere analyser har vist, at hudkræft ikke har betydning for kræftoverleveres arbejdsmarkedstilknytning. Personer, som tidligere har haft en hospitalsdiagnose for kræft eller godartet svulst. Personer, som ikke var i beskæftigelse to år før kræftdiagnosen. I alt var der 5.09 kræftpatienter i , som opfylder disse kriterier: mænd og kvinder. Ca. 9 % af mændene (5.750) og 70 % af kvinderne (9.8) overlevede mindst 5 år. Årsagen til, at langt flere kvinder end mænd overlever, er først og fremmest, at en stor andel (6 %) af kvinderne får brystkræft, hvor overlevelsen er høj. Desuden har kvinder en højere overlevelse end mænd for en række kræftsygdomme, som er udbredt blandt både mænd og kvinder (fx kræft i fordøjelses- og åndedrætsorganer). Analysen omfatter de 15.03, der overlevede kræft i mindst 5 år (5.750 mænd og 9.8 kvinder), og fokuserer på arbejdsmarkedstilknytning år efter kræftdiagnosen. Effekterne af kræft beregnes ved at sammenligne cancergruppen med en kontrolgruppe, som ikke fik kræft. Der tages højde for et stort antal baggrundsfaktorer som alder, uddannelse og en række forhold før kræftsygdommen: arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og helbred. Datagrundlaget er danske registerdata kombineret med data for de krav, der stilles i forskellige typer af job; disse data stammer fra det amerikanske jobinformationssystem (O*NET).

3 Baggrund for analysen Der har i mange år været fokus på at mindske tidlig udstødelse fra arbejdsmarkedet. Det skyldes ikke mindst det pres, som befolkningens aldring lægger på velfærdsstaten. Helbredsproblemer er af stor betydning for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Et stort antal personer, der er aktive på arbejdsmarkedet, får hvert år kræft og overlever sygdommen. I hvilket omfang, de bevarer deres arbejdsevne og formår at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, er af stor betydning for deres livskvalitet, ligesom det kan have betydning for deres økonomiske forhold. Det har også betydning samfundsøkonomisk: I det omfang kræftsygdommen fører til, at patienterne forlader arbejdsstyrken (eller går ned i arbejdstid eller produktivitet), er der tale om et produktions- og indkomsttab for samfundet. at man må skifte arbejdsplads. Det kan være vanskeligt at få et job hos en anden arbejdsgiver efter en lang periode med sygefravær pga. en alvorlig sygdom som kræft, og selv når det kan lade sig gøre at få et job hos en anden arbejdsgiver, kan lønmodtageren opfatte det som mere risikabelt end at blive i det hidtidige job. Denne mekanisme kan måske være udtryk for, at arbejdsmarkedet ikke er tilstrækkeligt fleksibelt, således at mange personer, der har brug for at skifte jobtype pga. nedsat arbejdsevne, ikke får mulighed for det (eller vælger ikke at gøre det), og i stedet ender med at forlade arbejdsstyrken. En anden mulig forklaring på, at der ikke er en sammenhæng mellem at få kræft og at skifte til mindre krævende job, kan imidlertid være, at man i data kun kan se en ændring i jobtype, når en person skifter jobkategori (dvs. skifter mellem de godt 500 forskellige fagklassifikationer/disco-koder, som anvendes af Danmarks Statistik). Der kan således i realiteten godt ske en vis ændring i jobindhold, selvom en persons job er uændret ifølge den statistiske opgørelse. Endnu et forbehold, der må tages, er, at denne del af analysen ikke afspejler egentlige årsagsmæssige effekter af kræft, da den kun omfatter de personer, der faktisk forbliver i beskæftigelse. For især kræftoverlevernes vedkommende må det forventes, at dem med godt helbred i øvrigt og med fokus på en arbejdsmarkedskarriere er overrepræsenteret. Den samlede indkomst reduceres kun lidt som følge af kræft Effekterne af kræft på indkomst er omtrent lige store for mænd og kvinder. Erhvervsindkomsten reduceres med ca. 10 % efter kræft, altså lidt mere end svarende til faldet i beskæftigelse, men den samlede indkomst (inkl. overførsler fra det offentlige) reduceres kun med ca. 3 %. Disse resultater, som dækker samtlige kræftformer bortset fra hudkræft, svarer omtrent til resultaterne fra tidligere analyser, som kun omfattede bryst- og tarmkræft. Uddannelsesniveau og typen af job, før man fik kræft, har ikke betydning for, hvor meget indkomsten reduceres som følge af kræft. 3

4 Utilfredshed med jobbet, før man fik kræft, mindsker chancen for at forblive i job efter kræft S andsynligheden for at være i beskæftigelse 3 år efter en kræftdiagnose er mindre for de kræftoverlevere, der, før de fik kræft, var utilfredse med deres job. Det viser en ny undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har foretaget i samarbejde med KORA og Københavns Universitet. Undersøgelsen er baseret på svar på et spørgeskema fra knap.500 personer, som i fik bryst- eller tarmkræft, som var år på diagnosetidspunktet, som overlevede sygdommen, og som var i beskæftigelse, før de fik kræft. I gennemsnit var 8 % af kræftoverleverne i job 3 år efter diagnosen. Sandsynligheden for at være i job 3 år efter diagnosen er procentpoint lavere, hvis personen var utilfreds med de psykiske krav i det job, de havde, før de fik kræft, og 7-8 procentpoint lavere ved utilfredshed med fysiske krav eller med chefen. Utilfredshed med psykiske krav er især af betydning for personer med en videregående uddannelse (for hvem effekten er 6 procentpoint), mens utilfredshed med fysiske krav og med chefen især har betydning for ufaglærte og personer med erhvervsfaglig uddannelse (hvor effekten er henholdsvis 10 og 1 procentpoint). Utilfredshed med kolleger og arbejdsopgaver har ingen sammenhæng med sandsynligheden for at komme i job efter kræft. At utilfredshed med psykiske og fysiske krav (i den forstand, at disse krav var ved at blive for hårde) og med Figur 3. Stigning i risikoen for ikke at være i job 3 år efter kræftdiagnosen Procentpoint,1 7,1 7,9 chefen (i den forstand, at forholdet til chefen ikke var godt) har betydning for sandsynligheden for at komme i job efter kræft, kan skyldes, at fleksibilitet på arbejdspladsen i form af tilpasning af jobkrav til arbejdsevne er af betydning for at mindske udstødelse fra arbejdsmarkedet efter et helbredschok. Andelen af kræftoverlevere, der var utilfredse med jobbet, før de fik kræft, varierer meget alt efter hvilket aspekt af jobbet, der er tale om: 1 % var utilfredse med psykiske krav, 1 % med fysiske krav, 8 % med chefen, 3 % med kolleger, 7 % med arbejdsopgaver, og 11 % søgte et nyt job umiddelbart før, de fik kræft. Arbejdsevne efter kræft har stor betydning Som forventet er chancen for at komme tilbage i job betydeligt mindre for dem, hvis arbejdsevne efter kræftbehandlingen er faldet meget i forhold til før kræftdiagnosen. Hvis man fx tilhører de 15 %, der har haft det største fald i arbejdsevne, har man ca. 1 procentpoint mindre sandsynlighed for at være i job, end hvis man havde et gennemsnitligt fald i arbejdsevne. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er den maksimale arbejdsevne i personens liv, er den gennemsnitlige selvvurderede arbejdsevne 7,3 et år efter endt kræftbehandling, og 8,0 ca. to år efter, men der er meget stor variation i arbejdsevnen. Ca. to år efter endt behandling har 7 % således genvundet fuld arbejdsevne (10), mens 10 % har meget lav arbejdsevne (0-3). Når der tages højde for arbejdsevne efter kræft, har utilfredshed med psykiske og fysiske krav i jobbet, før man fik kræft, ikke betydning for sandsynligheden for at komme tilbage i arbejde. Til gengæld er sandsynligheden for at komme tilbage i job mindre, hvis man søgte nyt job, før man fik kræft (effekten er procentpoint), og hvis man ikke havde et godt forhold til sin chef, før man fik kræft (effekten er 7 procentpoint). Der kan være flere grunde til, at netop disse to aspekter af jobutilfredshed før kræft har betydning, selv om der 1 0 Psykiske krav Fysiske krav Utilfredshed med jobbet før kræft Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Chefen Personer, som var utilfredse med jobbet, før de fik kræft, har større risiko for ikke at være i beskæftigelse 3 år efter diagnosen. Det gælder utilfredshed mht. psykiske og fysiske krav (i den forstand, at kravene var ved at blive for hårde) og utilfredshed med chefen (i den forstand, at forholdet til chefen ikke var godt).

5 tages højde for arbejdsevne efter kræft. Selv om man har opnået en god arbejdsevne efter kræftbehandlingen, kan det være svært at vende tilbage til det tidligere job, hvis man ikke havde et godt forhold til sin chef. Hvis personen søgte et nyt job før kræftdiagnosen, kan også det afspejle betydelig utilfredshed med det tidligere job. Med ingen eller begrænset mulighed for at vende tilbage til det gamle arbejdssted må personen søge efter arbejde hos andre arbejdsgivere, men det kan være vanskeligt at få et andet arbejde efter en lang periode med sygefravær efter behandling for en alvorlig sygdom som kræft. Forskelle mellem uddannelsesgrupper Sandsynligheden for at være i job 3 år efter kræftdiagnosen er meget forskellig for forskellige uddannelsesgrupper, også når der tages højde for en række baggrundsfaktorer. For ufaglærte er sandsynligheden for at være i job ca. 75 %, mens den er ca. procentpoint højere for faglærte, 10 procentpoint højere for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og 1 procentpoint højere for dem med lang videregående uddannelse. Disse forskelle mellem uddannelsesgrupperne påvirkes ikke af, om der i analysen tages højde for utilfredshed med jobbet før kræft. De store forskelle i beskæftigelseschancer mellem uddannelsesgrupperne kan altså ikke forklares med, at fx højtuddannede var mere tilfredse med deres job før kræftdiagnosen og derfor var mere opsatte på at komme tilbage i job. Hvis man tager højde for arbejdsevne efter kræftbehandlingen, bliver forskellene mellem uddannelsesgruppernes beskæftigelseschancer ca. 30 % mindre, da højtuddannede genvinder arbejdsevnen i højere grad end kortuddannede, men forskellene er fortsat statistisk signifikante. Selv om man også tager højde for, om kræftoverleverne ønsker at arbejde, har det ingen betydning for forskellene mellem uddannelsesgrupper i beskæftigelseschancer eller for den beregnede sammenhæng mellem jobutilfredshed før kræft og beskæftigelse 3 år efter kræft. En spørgeskemaundersøgelse til kræftoverlevere Undersøgelsen af sammenhængen mellem jobutilfredshed før kræft og beskæftigelse efter kræft er gennemført i Rockwool Fondens Forskningsenhed med bistand fra forskere fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Datagrundlaget er en spørgeskemaundersøgelse til personer, der i havde fået kræft (bryst-, tyktarms- eller hudkræft) som årige, og som var i beskæftigelse, før de fik kræft. Spørgeskemaet indeholdt bl.a. spørgsmål om arbejdssituationen, før de fik kræft, og om arbejdsevnen før og efter kræftdiagnosen. Utilfredshed med jobbet før kræft undersøges i 5 specifikke dimensioner: Utilfredshed med arbejdsopgaver, med kolleger, med chefen, og med henholdsvis fysiske og psykiske krav i jobbet (i den forstand at disse krav var ved at blive for hårde). Desuden bruges oplysninger om, at personen søgte et nyt job eller var ved at skifte stilling, som indikator for overordnet utilfredshed med jobbet. Ved at koble disse data med registerdata har det været muligt at undersøge sammenhængen mellem jobutilfredshed før kræft og sandsynligheden for at være i job 3 år efter diagnosen. Analyserne fokuserer på personer, som fik bryst- eller tyktarmskræft, som overlevede mindst tre år efter diagnosen og som svarede på spørgsmål om jobtilfredshed før kræft. Det drejer sig om.57 personer, hvoraf 86 % er kvinder med brystkræft, 7 % er kvinder med tarmkræft, og 7 % er mænd med tarmkræft. I analyserne tages der højde for en række baggrundsfaktorer, herunder kræfttypen, stadie på diagnosetidspunktet, forekomst af andre alvorlige sygdomme, køn, alder og familietype. Det er en styrke ved analysen, at den bygger på spørgeskemadata for mange kræftoverlevere, og at svarprocenten er høj (over 70 %). En svaghed ved analysen er, at respondenterne svarer på spørgsmål om jobutilfredshed, før de fik kræft, flere år efter, at de fik kræft. Det betyder, at deres svar kan være påvirket af, hvad der er sket, efter de fik kræft, herunder om de kom tilbage i job. Det er også en svaghed, at der ikke er tilsvarende oplysninger om en kontrolgruppe, som ikke har haft kræft. Disse svagheder betyder, at de beregnede sammenhænge mellem jobutilfredshed før kræft og beskæftigelse 3 år efter diagnosen ikke kan fortolkes som egentlige årsags-virkningseffekter. 5

6 Undersøgelsens publicering Eskil Heinesen, Susumu Imai og Shiko Maruyama. Employment, occupational mobility and job skills of cancer survivors. Study Paper No Rockwool Fondens Forskningsenhed. Eskil Heinesen, Christophe Kolodziejczyk, Jacob Ladenburg, Ingelise Andersen og Karsten Thielen. Return to work after cancer and pre-cancer job dissatisfaction. Study Paper No Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen: Rockwoolfonden.dk/forskning

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Konference: Beskæftigelse og sundhed 1. Oktober 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Nedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne

Nedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Nedsat arbejdsevne MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Steen Bengtsson Seniorforsker SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pastor Hans Knudsen 1872 forkrøblet

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse Til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne jf. Lov om social service 103

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse Til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne jf. Lov om social service 103 Serviceinformation Beskyttet beskæftigelse Til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne jf. Lov om social service 103 Som borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har du mulighed

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsmiljøkonferencen Mandag den 19. november 2012 Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Tal og tendenser

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere