Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedseffekter. Tyktarmskræft"

Transkript

1 Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at der er en reduceret risiko ved højere indtag. Der findes plausible forklaringer på den beskyttende effekt, som i hvert fald delvis kan tilskrives calcium. Også andre komponenter i mælkematrixen kan være involveret, bl.a. konjugeret linolsyre (CLA), sfingolipider, vitamin K 2, vitamin D (i berigede mejeriprodukter) og probiotika. Oversigtsartikler og metaanalyser af sammenhængen mellem mejeriprodukter og tyktarmskræft (kræft i tyktarmen og endetarmen) har vist, at et højere indtag af mælk er forbundet med lavere risiko. En samlet analyse af ti kohortestudier i 2004 viser, at dem, der drak mindst ét glas mælk (250 ml) om dagen, havde en 15 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der drak mindre eller slet ingen mælk (70 ml pr. dag eller mindre) 1. Tilsvarende viser en metaanalyse fra 2009, at et højere indtag af mælk (og af mælkeprodukter generelt) reducerede risikoen for tyktarmskræft 2. Der var ingen sammenhæng med endetarmskræft. Deltagere med det højeste mælkeindtag (alle typer) havde i gennemsnit en 22 % mindre risiko for tyktarmskræft end dem med lavere indtag. Oversigterne omfatter prospektive studier, der undersøger forholdet mellem forbruget af mejeriprodukter og tyktarmskræft i europæiske populationer. F.eks. viste et studie af svenske mænd, at dem, der drak 1,5 glas mælk om dagen eller mere, havde 33 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der drak mindre end 2 glas mælk om ugen 3. Hos franske kvinder blev der observeret en beskyttende effekt fra mejeriprodukter i forhold til adenomer (et potentielt forstadie til kræft) og fra mælkeindtag i forhold til tyktarmskræft. Den sidste sammenhæng var dog ikke signifikant 4. Efter et omfattende review af evidensen konkluderede rapporten Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: A Global Perspective fra 2007 World Cancer Research Fund (WCRF) og American Institute for Cancer Research (AICR), at mælk sandsynligvis beskytter mod tyktarmskræft 5. En opdatering af WRCF/AICR-rapporten i 2011 gentog dette og estimerede en 9 % mindre risiko for tyktarmskræft pr. 200 g mælk indtaget pr. dag 6. Mens evidensen for sammenhængen mellem mælk og en nedsat risiko for tyktarmskræft er ret konsistent, har resultaterne af studier af mejeriprodukter generelt og spe > 1

2 cifikke mejeriprodukter som ost og yoghurt været mere blandede 5. En opdateret metaanalyse (en del af WCRF s fortsatte opdateringsprojekt) undersøgte mere detaljeret forholdet mellem indtaget af specifikke mejeriprodukter og tyktarmskræft 7. Indtaget af mejeriprodukter generelt blev forbundet med en reduceret risiko for tyktarmskræft (det samme blev indtaget af mælk), men der blev ikke fundet en klar sammenhæng ved øvrige mejeriprodukter. I modsætning til WCRF/AICR-rapporten, som anførte, at der kunne være begrænset evidens for, at ost øger risikoen for endetarmskræft, fandt denne analyse ingen sammenhæng. Tilsvarende viser nylige resultater fra European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) ingen tegn på, at der skulle være en ugunstig virkning af indtag af ost på risikoen for tarmkræft, men omvendt en potentiel beskyttende effekt 8. Resultater fra EPIC-studiet styrker evidensen for, at mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til risikoen for tyktarmskræft. Det omfattende prospektive studie, som omfatter data fra mere end mænd og kvinder fra ti europæiske lande, undersøger forbindelsen mellem indtaget af specifikke mejeriprodukter bl.a. yoghurt, ost, mælk og mælketyper (sødmælk, letmælk, skummetmælk) og risikoen for tyktarmskræft. Et højere indtag af mælk, ost, yoghurt og mejeriprodukter generelt (og kostbaseret calciumtilskud fra mejerikilder) var alle associeret til en nedsat risiko for tyktarmskræft. Sammenhængen varierer ikke med fedtindholdet i de mejeriprodukter, der indgik. Overholdelsen af en DASH-kost er også blevet koblet til en lavere risiko for tyktarmskræft 9. DASH-kosten, der er en effektiv metode til nedsættelse af blodtrykket, fokuserer på frugt, grøntsager, fedtfattige mejeriprodukter og fuldkorn samt reducerede mængder af rødt eller forarbejdet kød, desserter og sødede læskedrikke. Mælk og andre mejeriprodukters effekt på nedsættelse af risikoen for tarmkræft har sandsynligvis at gøre med indholdet af calcium. En plausibel forklaring kan være calciums evne til, i mavetarmlumen, at binde sekundære galdesyrer og frie fedtsyrer, som ellers kan have en giftig effekt på tarmens celler. En anden kan være calciums evne til at reducere unormal formering af tyktarmens epitelceller 10. Der er desuden evidens for, at andre komponenter i mejeriprodukter kan spille en rolle. I EPIC-studiet var sammenhængen mellem kostbaseret calcium og en nedsat risiko for tyktarmskræft kun evident for calcium fra mejerikilder 8. Tilsvarende viste en analyse i en prospektiv kohorte af svenske mænd, at mælk kan have en effekt udover den, der kunne tilskrives calcium. Andre ingredienser i mælk og mælkeprodukter, som kan have anti-carcinogene egenskaber er vitamin D (i beriget mælk), menakinon (en gruppe af vitamin K-forbindelser, hvortil ost er en vigtig kostkilde) og probiotiske bakterier i syrnede produkter som yoghurt Også fedtsyren konjugeret linolsyre (CLA) og bestanddele af fedtcellemembranen, som sfingolipider, og især sfingomye 2 <

3 lin formodes at have en kræfthæmmende effekt 11,14,15. Med hensyn til CLA viste data fra den svenske mammografikohorte, at indtagelse af CLA delvist kunne forklare sammenhængen mellem fedtholdige mejeri produkter og de færre tilfælde af tyktarms kræft, der blev observeret i dette studie 16. Vitamin B12 us Vitamin B2 Vitamin B5 Protein Potassium Det har været antaget, at påvirkningen fra mejeriprodukter og andre kostkomponenter kan være forskellig på forskellige steder langs tyktarmen og endetarmen, og mere forskning i specifikke mejeriprodukters og mælkekomponenters rolle og mulige interaktioner vil kunne afklare forholdet yderligere 1,3. Ikke desto mindre antyder tyngden af den epidemiologiske evidens, at mejeriprodukter, og især mælk, Calcium har en beskyttende effekt i forhold til tyktarmskræft. At mælk og mejeriprodukter indgår som en del af et sundt kostmønster harmonerer med den generelle vejledning om kræftforebyggelse 5. > 3

4 Referencer 1. Cho E et al. Dairy foods, calcium, and colorectal cancer: a pooled analysis of 10 cohort studies. J Natl Cancer Inst. 2004; 96: Huncharek M et al. Colorectal cancer risk and dietary intake of calcium, vitamin D, and dairy products: a meta-analysis of 26,335 cases from 60 observational studies. Nutr Cancer. 2009; 61: Larsson SC et al. Calcium and dairy food intakes are inversely associated with colorectal cancer risk in the Cohort of Swedish Men. Am J Clin Nutr. 2006; 83: Kesse E et al. Dietary calcium, phosphorus, vitamin D, dairy products and the risk of colorectal adenoma and cancer among French women of the E3N-EPIC prospective study. Int J Cancer. 2005; 117: World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research; center/downloads/second_expert_report_full.pdf (accessed 10/03/14). 6. World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Report. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Colorectal Cancer dietandcancerreport.org/cancer_resource_center/ downloads/cu/colorectal-cancer-2011-report.pdf (accessed 10/03/14). 7. Aune D et al. Dairy products and colorectal cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Ann Oncol. 2012; 23: Murphy N et al. Consumption of Dairy Products and Colorectal Cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). PLoS One. 2013; 8: e Fung TT et al. The Mediterranean and Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diets and colorectal cancer. Am J Clin Nutr. 2010; 92: Lamprecht SA & Lipkin M. Cellular mechanisms of calcium and vitamin D in the inhibition of colorectal carcinogenesis. Ann N Y Acad Sci. 2001; 952: Pufulete M. Intake of dairy products and risk of colorectal neoplasia. Nut Res Rev. 2008; 21: Fleet JC (2006) Dairy consumption and the prevention of colon cancer: is there more to the story than calcium? Am J Clin Nutr. 83; Nimptsch K et al. Dietary vitamin K intake in relation to cancer incidence and mortality: results from the Heidelberg cohort of the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC-Heidelberg). Am J Clin Nutr. 2010; 91: Parodi PW. Milk fat in human nutrition. Aust J Dairy Technol. 2004; 59: Kritchevsky D. Antimutagenic and some other effects of conjugated linoleic acid. Br J Nutr. 2000; 83: Larsson SC et al. High-fat dairy food and conjugated linoleic acid intakes in relation to colorectal cancer incidence in the Swedish Mammography Cohort. Am J Clin Nutr. 2005; 82: Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel < 4

5 Juli 2014 ref 2313

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

Sundhedseffekter. Knoglesundhed

Sundhedseffekter. Knoglesundhed Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

MILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed. www.milknutritiousbynature.

MILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed. www.milknutritiousbynature. MILK, nutritious by nature Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed nutritious by nature www.milknutritiousbynature.eu Milk, Nutritious by Nature

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Er mælk livsvigtig for gravide kvinder?

Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Ernæring Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Af Marianne Juhl Hansen, Maria Roed Andersen, Ulla Skovbæch Pedersen og Arne Astrup Biografi Marianne Juhl Hansen og Maria Roed Andersen er begge uddannet

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe

Læs mere

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre

Læs mere

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største

Læs mere

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Mette Rasmussen Cand. Scient., Ph.d., adjunkt Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Temamøde om overvægt hos børn og unge Middelfart,

Læs mere

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler. Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme,

Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme, VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Kost og kræft Kost og kræft Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring 10 % af tilfældene kan tilskrives kost og ernæring og yderligere omkring 5 %

Læs mere

Kost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Kost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Kost og kræft - evidensgrundlag og status Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Age-standardized incidence rates of female breast cancer 100 90 80 70 60 50 40 30 Rate per

Læs mere

Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse

Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse Kost og kræft Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse En opdatering af den eksisterende evidens Af Nina Roswall, Anja Olsen og Anne Tjønneland Biografi Nina Roswall er cand. scient.san.publ.,

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi

Læs mere

Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger

Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger MAPP-konference 2007 Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger Merete Myrup Christensen 13. november 2007 Agenda Kort om Arla Foods Hvad er sundhed? Hvilken rolle har mælk? Udfordringer Løsninger?

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Mælkesukker intolerance

Mælkesukker intolerance Patientinformation Mælkesukker intolerance Laktoseintolerance Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Mælkesukkerintolerance er ikke det samme som mælkeallergi Mælkeallergi

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Epidemiologi - studie design. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologi - studie design. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Epidemiologi - studie design Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Design muligheder Styrker og svagheder epidemiologiske design Design

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt

Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Af Jørn Dyerberg, Steen Stender og Arne V. Astrup Biografi Jørn Dyerberg er professor emeritus, dr.med. og speciallæge i klinisk biokemi. Tidligere

Læs mere

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1 Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014

Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Titel: Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Forfatter: Elsa Nielsen Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering

Læs mere

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Dato 27-01-2015 Sagsnr. 1-2410-102/80 Hib hib@sst.dk SUU alm. del, spørgsmål 361 bilag Gennemgang af 3 reviews

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2011 Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 54% af voksne

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom

Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom 2 VIDENSKAB Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom Christian Bork¹, Marianne Uhre Jakobsen² & Erik Berg Schmidt¹ STATUSARTIKEL 1) Kardiologisk Afdeling, Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Universitetshospital

Læs mere