Kommunernes økonomifunktion. Opgaver, brugere og kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes økonomifunktion. Opgaver, brugere og kompetencer"

Transkript

1 Kommunernes økonomifunktion Opgaver, brugere og kompetencer 1

2 2

3 Indhold Indledning Økonomifunktionens rolle Det strategiske samspil Sæt ord på tallene I spændingsfeltet mellem direktion og fagcentre Brugere af økonomifunktionen Direktion og politikere Fagforvaltninger og -centre Decentrale ledere Landspolitikere og ministerier Projektledere nye samarbejdspartnere Foreninger og borgere Kompetencebehov i økonomifunktionen Kompetenceprofiler Konsulenten Analytikeren Kontrollanten Facilitatoren Konklusion Hvordan er resultaterne blevet til? 3

4 Indledning Kommunernes økonomiopgaver har ændret sig markant i løbet af de seneste par år. Den økonomiske krise har i nogle tilfælde givet økonomifunktionen en mere central rolle og øget fokusset på økonomistyringen, og IT-udviklingen giver nogle andre muligheder for at organisere økonomiarbejdet. Samtidig bruger både direktionerne og økonomiudvalgene deres økonomifunktioner flittigt. For økonomi handler ikke længere bare om tal, men om at se de store strategiske linjer på den lange bane. Derfor er det nødvendigt at kigge nærmere på økonomifunktionens rolle, opgaver og kompetencebehov. Hvilken betydning har det for eksempel, at man udvider sit job fra at være bogholder til konsulent, analytiker eller projektleder eller lidt af det hele? Og hvilke kompetencer er der så brug for i en økonomifunktion? KL og HK har i projektet Kommunernes økonomifunktion Opgaver, brugere og kompetencer sat fokus på økonomifunktionens forskellige roller og medarbejdernes kompetencer, hvad enten de er en del af den centrale eller den decentrale del af økonomistyringen. Projektets resultater er samlet i denne publikation, der er målrettet kommunale ledere og medarbejdere, som arbejder i kommunernes økonomifunktioner. 4

5 Økonomifunktionens rolle Der sker rigtig meget i kommunerne i disse år ikke mindst på det økonomiske område. Kerneopgaven er sat i centrum for opgaveløsningen i jagten på en bedre service og bedre udnyttelse af ressourcerne, og økonomifunktionen skal understøtte den bevægelse. Samtidig udvikler kommunernes organisering sig, og det har stor betydning for økonomifunktionens rolle. Økonomifunktionen opererer i et spændingsfelt mellem fagchefer, direktion og politikere og skal være i stand til at give dem alle den nødvendige information i forhold til beslutningsprocessen. I de fleste kommuner er der sket en specialisering af økonomifunktionens opgaver i forhold til budget, regnskab og analyse, og de tværgående samarbejder mellem fagforvaltninger og økonomifunktionen har fået en afgørende rolle i kommunens økonomistyring. Med andre ord lever økonomifunktionen stadig af deres økonomifaglighed de bruger den blot på en anden måde. Det strategiske samspil Der er stor fokus på at styre den kommunale økonomi, og det er i højere grad blevet økonomifunktionens opgave at arbejde med økonomistyring og være direktionens sparringspartner på dette felt. For økonomistyring handler ikke længere kun om at lave regneark og lægge tal sammen. Det handler også om at kunne se konsekvenserne af tallene på den lange bane og lave analyseopgaver. Det betyder, at det er blevet vigtigt at kunne prognosticere, forudse og se på tværs af fagområder. Det strategiske samspil og evnen til at blive mere fremadskuende er blevet en vigtig ingredienser i økonomifunktionens rolle. Vores strategi forsøger at se otte år frem i tiden og skabe retning og mål. Det giver et længere sigte, når forskellige ting skal prioriteres. Hele organisationen arbejder efter budgetstrategien til politikernes store begejstring, og i MED-systemet udtrykker man stor tilfredshed med, at man nu i større grad ved, hvad der foregår, siger en økonomidirektør. Afgørende for det strategiske samspil er at skabe flere og bedre 5

6 ledelsesinformationer for eksempel via FLIS, der kan give et stort statistisk overblik for lederne. Der vil ligeledes komme krav om mere benchmarking i forlængelse af FLIS og risikovurderinger både internt og eksternt. Økonomifunktionen har derfor en vigtig rolle i forhold til at udvikle de rette beslutningsdata og blive klogere på, hvad der virker. Flere kommuner har fået et styrket koncernperspektiv, hvor økonomifunktionen er en mere tværgående og integreret del af organisationen. Der bliver hele tiden set på, hvordan der kan skabes synergieffekter på tværs. For der skal sikres ensartethed, fremfor at ledere og medarbejdere opfinder deres egne modeller. Nye reformer som eksempelvis skolereformen og beskæftigelsesreformen skaber også behov for udvikling af nye budget- og styringsmodeller, der kan sikre synergieffekter. Det udfordrer både økonomifunktionen og fagcentrene. For reformerne stiller store krav til organisationens evne til at omstille sig og samarbejde. Det gælder ikke mindst økonomifunktionen, der skal bringe deres økonomifaglighed i spil i forhold til fagcentrene. Sæt ord på tallene I kraft af det større fokus på økonomistyring er det blevet endnu vigtigere at kunne formidle et vanskeligt og til tider lukket område som økonomi ud til en bredere offentlighed både af politikere og det decentrale niveau. Det er kommunikationen, der skal flytte budskaberne rundt i organisationen. Kommunernes økonomifunktioner skal samtidig være præcise og differentierede i de ydelser, der er målrettet lederne. De skal give lederne et bedre beslutningsgrundlag, og det skal være i en letforståelig form. For sikker drift og styr på økonomien er for alvor kommet i fokus. Derfor tænker flere kommuner nu meget mere i målgrupper i forhold til arbejdet med og formidlingen af budgettet. Det betyder, at timing af oplysninger, påmindelser og formidlingen af den samlede tidsplan bliver overvejet nøje i forhold til målgrupper. Dermed bliver hele processen mere udadvendt. En af projektets kommuner har for eksempel introduceret en kickoffproces, der er et møde, hvor alle, der skal arbejde med budget, bliver inviteret til en orientering om elementerne i budgetprocessen. En Økonomikonsulent: På den ene side kan man hjælpe et fagområde med at gøre en sag klar, så den teknisk set er løst rigtigt, og på den anden side kan man være nødt til at sige til direktionen, at hvis man følger fagområdets indstilling, har det andre konsekvenser for kommunes samlede økonomi ved, at der for eksempel skal spares et andet sted. 6

7 anden kommune har succes med sin kommunikation med de decentrale enheder, fordi den har lavet en lille pjece om økonomistrategien. Pjecen er med til at sætte retning og mål for organisationens arbejde det kommende år. I spændingsfeltet mellem direktion og fagcentre En af økonomifunktionens vigtigste opgaver er at understøtte direktionen og kommunens centre. Det er ofte en modsætningsfuld rolle, hvor tingene skal ses fra to sider. Når økonomifunktionen har foretaget beregninger, er det afgørende at tænke i ønsker og konsekvenser for såvel fagområde som for kommunens samlede økonomi. Det betyder, at økonomifunktionen både skal mestre den økonomiske faglighed og have styr på de forskellige fagfagligheder. En økonomikonsulent udtrykker det således: På den ene side kan man hjælpe et fagområde med at gøre en sag klar, så den teknisk set er løst rigtigt, og på den anden side kan man være nødt til at sige til direktionen, at hvis man følger fagområdets indstilling, har det andre konsekvenser for kommunes samlede økonomi ved, at der for eksempel skal spares et andet sted. Økonomifunktionernes primære dialog er med henholdsvis direktion og fagchefer om analyser og opfølgning, men kommunikationen med det politiske niveau fylder efterhånden også meget. Det kan være lige fra udarbejdelse af sager og rådgivning til at skrive de notater, som fagområderne bestiller i forbindelse med en sag, de skal fremføre. Det betyder, at økonomifunktionerne kommer til at operere i spændingsfeltet mellem direktionen på den ene side og fagområderne på den anden side. Det kan for eksempel være, når der skal tales om ubrugte midler i et regnskabsår. Fagcheferne vil gerne have pengene, og direktionen vil gerne vide, hvad de vil bruge dem til. Derfor bliver det økonomifunktionens opgave at udfordre fagcheferne i forhold til deres argumenter. En kommunaldirektør forklarer det således: Med skiftet væk fra den traditionelle bogholderfunktion, hvor fokus var på den økonomiske drift, sker der nu en udvikling i retning af, at økonomimedarbejdere skal bruge mere tid på at facilitere økonomistyringssystemer. Det medfører et naturligt skifte, hvor efterspørgslen går 7

8 fra faglighed til professionalisme. Det handler i høj grad om at kunne forstå økonomifunktionens rolle i forhold til organisationen. Brugere af økonomifunktionen Som det fremgår af økonomifunktionens roller, er der mange forskellige brugere af økonomifunktionen. Det kan være alle lige fra de decentrale ledere og direktionen til projektledere og lokale foreninger, og deres behov ændrer sig løbende. Økonomifunktionen skal være i stand til at servicere dem alle, hvad enten det er en decentral leder, der har brug for hjælp til noget praktisk eller direktionen, der har brug for strategisk sparring. Brugernes efterspørgsel på service har stor indflydelse på de opgaver, som økonomimedarbejdere skal løse, og de kompetencebehov, der skal til for at kunne løse opgaverne. Direktion og politikere Direktion og politikere har et stærkt fokus på økonomistyringen, og de efterspørger i stigende grad sparring på styringsdelen og udviklingsopgaver. De forventer, at økonomifunktionerne er proaktive og tænker strategisk. Kassen skal naturligvis stemme, men der er krav om mere analysekraft og helhedstænkning på økonomiområdet fra direktionernes side. Direktion og politikere efterspørger samtidig skriftlige oplæg, der både timingmæssigt og indholdsmæssigt fungerer i det politiske miljø. De har brug for sparring, tal og analyser. Økonomidirektører eller politikere kan også have behov for at blive klædt på i forbindelse med en bestemt sag ved at sparre med en økonomikonsulent om politiske vinkler og perspektiver. Generelt set vil både politikere, direktion og fagchefer efterspørge anbefalinger og analyser af, hvorvidt forskellige forslag vil have politisk gang på jorden. Det, der efterspørges, er den erfaring, som økonomikonsulenter efterhånden har opbygget i forhold til at vurdere, hvor problemet i en given sag kan ligge, samt hvilken vinkel sagen skal beskrives ud fra for at have mulighed for at kunne gå igennem. Det betyder, at økonomifunktionen skal kunne levere politiske indstillinger om, hvad forskellige scenarier koster. Ifølge nogle af økonomicheferne i projektet er der derfor behov for, at økonomifunktionerne 8

9 Økonomidirektør: For eksempel skulle økonomifunktionen, da der blev indført rehabiliteringsteam, byde ind med, hvordan den kunne understøtte det arbejde, der skal foregå på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og det sociale område. Hvordan er det med økonomien, hvilken indsats har vi, og hvordan konterer vi? bliver bedre til systematisk at måle på effekterne og følge op, så politikerne ved, hvad de får for pegene. Fagforvaltninger/-centre Fagforvaltninger og fagchefer bruger for eksempel økonomifunktionen, når de efterspørger specialiseret viden inden for budgetter, regnskaber og strategisk styring. Forvaltningerne har som et led i koncerntankegangen en opgave i at optimere ressourceanvendelsen på tværs inden for fagforvaltningen og på tværs af fagforvaltninger. Derfor er det ikke usædvanligt, at fagchefer efterspørger analyser af et bestemt område. Fagforvaltningerne vil desuden efterspørge rådgivning og anbefalinger om aktivitetsbestemt budgettering, aktivitetsbestemt styring og prognostigsering, der i de kommende år alle vil være vigtige bidrag i økonomistyringen. Økonomifunktionen skal byde ind med analyser og forslag til, hvordan den kan understøtte aktiviteter på tværs i forvaltningen eller imellem fagforvaltningerne. Fagforvaltninger og centre kan med andre ord ses som kunder, som økonomifunktionen skal understøtte i at blive mere effektive over for borgerne. Tidligere kunne økonomifunktionen måske slippe af sted med at sige ja eller nej, når fagforvaltningerne kom med forskellige forslag. Nu forventes det, at økonomifunktionen er med til at videreudvikle de ideer, der ikke kan lade sig gøre i første omgang. En økonomidirektør forklarer det således: For eksempel skulle økonomifunktionen, da der blev indført rehabiliteringsteam, byde ind med, hvordan den kunne understøtte det arbejde, der skal foregå på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og det sociale område. Hvordan er det med økonomien, hvilken indsats har vi, og hvordan konterer vi? Der er mange spørgsmål, som i udgangspunkt ikke er økonomiske, men som hurtigt bliver det. Decentrale ledere Selv om de decentrale ledere bliver mere og mere kompetente medspillere for økonomifunktionen, har de stadig brug for at blive understøttet af den centrale økonomifunktion fra tid til anden. Det kan for eksempel være i forhold til styringstænkning og korrekt registrering. 9

10 Økonomifunktionen servicerer de decentrale ledere med informationer, der kan understøtte decentrale lederes økonomiopgaver, og de decentrale ledere vil fortsat gerne have hjælp til at forstå kommunens systemer til økonomistyring. Derfor skal økonomifunktionen både fungere som et rådgivningsorgan, der kan se muligheder, og hjælpe lederne med at implementere løsninger i forhold til de retninger, som de gerne vil gå. Vi tilbyder alle ledelsesniveauerne mange flere tabeller og notater end tidligere, og det er vigtigere end tidligere, at modtagerne forstår det, vi laver til dem. Der er også meget fokus på rettidighed. Vi har forkortet tidsplanerne, så politikerne kan få tallene hurtigere. Tallene skal med andre ord være mere anvendelige, siger en økonomichef. Samarbejdsrelationerne mellem økonomifunktionen, fagcentre og institutioner er under ændring, og det har betydning for kravene til økonomifunktionen. Både fagforvaltninger og institutioner har i de seneste år opbygget en større viden om økonomi. Det har betydet en større bevidsthed om, hvad institutionerne selv kan, og hvornår de har brug for hjælp. Derfor er de decentrale ledere og økonomikonsulenter blevet kompetente og krævende brugere, der ved, hvad de har brug for af økonomifunktionen, forklarer en økonomidirektør. Samtidig betyder det noget for relationen mellem økonomifunktionen og de decentrale ledere, at man mange steder er gået over til områdeledelse, hvor der i højere grad skal styres på tværs, og hvor lederne er stærkere på den administrative del. Landspolitikerne og ministerier Økonomifunktionen skal kunne aflæse de krav, der stilles til kommunerne fra Folketinget, EU og andre centrale instanser. Samtidig skal den være i stand til at oversætte, hvilken betydning kravene har for økonomien. Det kan være nye reformer og opfølgning på kommissioners arbejde. Produktivitetskommissionen er et godt eksempel på et tiltag, der Økonomidirektør: Både fagforvaltninger og institutioner har i de seneste år opbygget en større viden om økonomi. Det har betydet en større bevidsthed om, hvad institutionerne selv kan, og hvornår de har brug for hjælp. Derfor er de decentrale ledere og økonomikonsulenter blevet kompetente og krævende brugere, der ved, hvad de har brug for af økonomifunktionen 10

11 kan få stor betydning for kommunerne. En af kommunerne i projektet forklarer således, at den forventede, at kommunens politikere ville stille spørgsmål til konsekvenserne af kommissionens anbefalinger. Derfor forberedte økonomifunktionen sig på, hvad de ville blive spurgt om, og hvilke konsekvenser det ville få. Der blev i den forbindelse lavet en plan for, hvad Produktivitetskommissionens anbefalinger kan komme til at betyde. Samtidig efterspørger styrelser og ministerier ofte tal til eksempelvis dokumentation og spørgeskemaer hos økonomifunktionen om alt lige fra gæld og udligning til energistyring. Projektledere - nye samarbejdspartnere Der er kommet nye samarbejdspartnere til, som er eksperter i projekter. Det kan for eksempel være en ingeniør, der er projektleder på et projekt om cykelstier. Disse samarbejdspartnere synes ofte, at det er en stor hurdle at stå for økonomien omkring et projekt. Derfor skal økonomifunktionen være i stand til at hjælpe projektledere med økonomiforståelse. Det betyder samtidig, at økonomifunktionen nu bliver tænkt ind i projekterne fra start af. Der er kommet mere fokus på styring af anlægsprojekter for at skabe en bedre likviditet. Vi vil gerne gå bag om tallene, og se på hvad, der skal komme ud af projekterne. Vi er således ved at lave projektskabeloner med huskelister, så projektlederne får nogle værktøjer til at styre økonomien i deres projekter, siger en økonomichef. Der er i dag flere puljer i stat, region og EU, hvor der kan søges penge. Hvert projekt har sin egen økonomi, som økonomimedarbejderne bliver involveret i. Der er meget administration omkring disse projekter, og projektlederne har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at styre økonomien som erfarne decentrale ledere. I disse projekter agerer økonomifunktionen bogholdere og tilgodeser kravene fra EU, stat og region i forbindelse med puljefinansiering. Desuden fylder selskabsdannelse mere og mere. Det betyder blandet andet, at økonomifunktionerne skal sparre med selskaber, som kommunerne selv ejer og forholde sig til helt nye regelsæt. 11

12 Foreninger og borgere Danmark er kendetegnet ved at have et rigt foreningsliv. Det spiller imidlertid også ind på økonomifunktionens hverdag. Det sker nemlig jævnligt, at de folk, der driver foreningerne, henvender sig til økonomifunktionen med spørgsmål. De kan for eksempel handle om, hvordan foreningen skal forholde sig til et givent tilskud, om foreningen har de rette lån, eller hvordan foreningen indgår den rette leasingaftale. Det er heller ikke utænkeligt, at borgerne kommer til at bruge økonomifunktionen mere aktivt i fremtiden. Flere kommuner arbejder for eksempel med at give frihed og økonomisk råderet til egne midler til lokalområderne. Samtidig fylder borgerinddragelse mere og mere i de fleste kommuner. Det giver borgerne en helt ny relation til økonomifunktionen, der skal være en aktiv medspiller i forhold til økonomisk sparring. Økonomifunktionen skal i den forbindelse i samarbejde med fagområderne være med til at skabe et billede af, hvordan man kan få mere velfærd for færre midler. Det betyder, at der skal tænkes innovativt og fokuseres på, hvor det er, organisationen kan omstille sig. Nogle af de tendenser, der fylder meget for tiden, er samskabelse og netværksstrukturer. Det vil sige, at velfærden ikke er noget, der leveres af kommunen, men noget der skabes i samarbejder mellem kommunen, borgere, foreninger og erhvervslivet. Det betyder, at kommunens medarbejdere hele tiden er i dialog med både hinanden og det omgivende samfund om, hvordan opgaverne løses bedst muligt. Det stiller imidlertid spørgsmålet om, hvordan eksempelvis borgere kan trække på økonomifunktionens service, og det betyder, at økonomifunktionen skal kunne kommunikere med flere parter. Kompetencebehov i økonomifunktionen Opgaverne i økonomifunktionen spænder vidt for at kunne tilgodese brugernes behov. Der kan for eksempel være tale om strategisk sparring, brobygning mellem økonomifaglighed og fagfaglighed, analyser, rådgivning om budget og regnskab, kontrol og registrering af grunddata, udvikling af økonomistyringsmodeller, undervisning og skriftlige oplæg. Qua de mange forskellige opgaver og relationer, som medarbej- 12

13 Økonomichef: Der er kommet mere fokus på styring af anlægsprojekter for at skabe en bedre likviditet. Vi vil gerne gå bag om tallene og se på, hvad der skal komme ud af projekterne. Vi er således ved at lave projektskabeloner med huskelister, så projektlederne får nogle værktøjer til at styre økonomien i deres projekter. derne indgår i, er der brug for en række forskellige kompetencer. Medarbejderne i økonomifunktionen skal være med til at skabe forandring, og de skal på en letforståelig måde kunne formidle kompleks viden, så både politikere, direktion, ledere og borgere forstår det. For at udfylde rollen som strategiske sparringspartnere for direktion, politikere og fagchefer er det afgørende, at medarbejderne kan være opsøgende, dialogorienterede og coachende. Det er imidlertid ikke nok at være dygtig til mundtlig kommunikation. Økonomifunktionen opererer i et politisk system, hvor man også skal kunne lave sagsfremstillinger og indstillinger. Flere og flere opgaver løses i dialog med andre og er ofte organiseret i projekter. Formidling af den økonomifaglige viden i denne sammenhæng er derfor også helt afgørende. Ifølge projektets konklusioner er det især disse kompetencer, der er brug for i økonomifunktionerne: l Undervisnings-/rådgivningskompetencer l Kommunikation og formidling - både skriftlig og mundtlig formuleringsevne l Politisk flair og organisatorisk forståelse l Evnen til at skabe gode dialoger og samarbejdsrelationer l Analytiske kompetencer l Projektkompetencer l Basale økonomikompetencer (fx afstemning, kontoplan og moms). Økonomifunktionerne består oftest af en medarbejdergruppe med meget forskellige kompetencer. Der er medarbejdere med stærke analytiske kompetencer, medarbejdere med en generalisttilgang til tingene samt medarbejdere, der kan gå i detaljerne, og som har en udpræget vilje til at sikre, at økonomien stemmer. Disse fagligheder er hver for sig vigtige, men de skal samtidig kunne dække ind over hinanden og samarbejde. Derfor er det afgørende at forstå helheden i økonomifunktionens opgaver og vide, hvornår man som medarbejder skal trække på andres kompetencer i forhold til de til tider komplekse økonomiopgaver. Kompetencebehovene spænder vidt, og der er løbende behov for nye kompetencer, der kan bygge oven på de helt basale økonomikompetencer. Derfor er både efteruddannelse og villighed til at byde ind på nye opgaver helt afgørende i fremtiden. 13

14 Kompetenceprofiler Økonomifunktionen har primært klare roller i forhold til budget, regnskab og analyser. Derfor tegner der sig mindst tre profiler inden for økonomifunktionen. Inden for budgetter er det for eksempel især økonomikonsulentens opgaver, der springer i øjnene, mens det især er kontrollantens opgaver og det decentrale niveaus registreringsopgaver, der er afgørende i forhold til regnskaber. Og endelig er det analytikeren, der bliver tydelig på analyseområdet. I kraft af det store fokus på økonomistyring på koncernniveau bliver udviklingen af kommunernes budgetprocesser og regnskabsprocesser en afgørende opgave. Kan arbejdsgange i budget- og regnskabsprocesser for eksempel effektiviseres, eller kan økonomisystemet bruges bedre? Dette peger på en fjerde profil inden for økonomifunktionen, hvor opgaverne handler om at facilitere, bestyre og udvikle budget- og regnskabsprocesser. De fire profiler er på ingen måde tænkt som jobprofiler, men skal ses som et bud på, hvilke kompetenceprofiler der er brug for i økonomifunktionen. De fleste økonomimedarbejderes job vil bestå af elementer fra flere af kompetenceprofilerne og fremover vil flere job i økonomifunktionen forudsætte kompetencer inden for alle fire kompetenceprofiler. Brug de fire kompetenceprofiler til at overveje, om økonomifunktionen er dækket ind med kompetencer, og hvor den enkelte medarbejder eventuelt kan have kompetencebehov i forhold til de fire kompetenceprofiler. 14

15 Konsulenten CENTRALE KOMPETENCER: l Forskellige kommunikations- og dialogformer l Organisatorisk forståelse l Økonomistyring l Rådgivning l Undervisning Facilitatoren CENTRALE KOMPETENCER l Indsigt i budget- og regnskabsprocesser l Projektstyring l Koordinering l Organisatorisk overblik l Generelt kendskab til de forskellige fagområder Analytikeren CENTRALE KOMPETENCER l Analysemetoder l Økonomistyringsmodeller l Analysemuligheder i økonomisystemet l Viden om brug af data fra forskellige datakilder l Vurdering af økonomiske konsekvenser af initiativer Kontrollanten CENTRALE KOMPETENCER l Basale økonomikompetencer l Indgående kendskab til økonomisystemet l Kendskab til retningslinjer og relevant lovgivning l Systematik og grundighed l Skriftlig og mundtlig formulering

16 Konsulenten Facilitatoren Konsulenten har en udgående og sparrende rolle. Han skal være i stand til at arbejde med konflikthåndtering og i krydsfeltet mellem politikerne og direktionen på den ene side og fagcheferne på den anden side. Et eksempel kan være, hvis fagcheferne skal aflevere nogle penge til kommunekassen. Det kræver mere af konsulenterne end at komme og lægge et regneark på bordet og sige, sådan ser det ud. Konsulenten skal vide, hvad hans rolle er i forhold til fagchefen eller den decentrale leder, og hvor langt han kan tillade sig at gå. Konsulenten rådgiver, giver support, underviser og træner fagcentre og institutioner i at løse deres budgetopgaver. Flere kommuner har arbejdet på at udvikle deres budgetproces. Det handler især om timingen i budgetarbejdet; hvordan de enkelte institutioner, fagcentre mm. bidrager, hvilke behov de enkelte enheder har for at kunne bidrage, og hvordan hele forløbet kommunikeres ud. Der er mange paralleller mellem udviklingen af budgetprocessen og regnskabsprocessen, og facilitatorens opgaver og kompetencer kan ses i forhold til både budget og regnskab. Det er facilitatoren, der sikrer, at hhv. kommunens budget- og regnskabsproces forløber som planlagt. Derfor skal facilitatoren både kunne udfordre og samarbejde. CENTRALE KOMPETENCER: l Forskellige kommunikations- og dialogformer l Organisatorisk forståelse l Økonomistyring l Rådgivning l Undervisning CENTRALE KOMPETENCER l Indsigt i budget- og regnskabsprocesser l Projektstyring l Koordinering l Organisatorisk overblik l Skriftlig og mundtlig formidling l Generelt kendskab til de forskellige fagområder 16

17 Analytikeren Kontrollanten Ledelsens efterspørgsel af bedre ledelsesinformation, benchmarking samt forskellige prognoser for kommunens økonomi udgør væsentlige opgaver for analytikeren. Analytikeren gennemfører analyser af kommunens økonomi, der kan danne grundlag for ledelsesinformation, nøgletal og grundlag for ledelsesbeslutninger. Hvad er status på et bestemt område? Hvad har effekterne været af en bestemt indsats? Hvilke økonomiske konsekvenser vil en ny reform have? Og hvad vil de økonomiske konsekvenser være af forskellige typer af beslutninger? Analytikeren bruger økonomisystemet, fagsystemer og andre datakilder til at skaffe sig viden om kommunens økonomiske udvikling og orienterer sig i øvrigt om væsentlige udviklinger og problemstillinger, der har betydning for den økonomiske udvikling. Kommunerne i projektet understreger, at hele grundlaget for økonomistyringen er, at registreringerne i økonomisystemet er korrekte. Data til prognoser og analyser trækkes ud af økonomistyringssystemet, og de bliver ikke bedre, end registreringerne er. Derfor er et korrekt datagrundlag afgørende for at kunne træffe kvalificerede beslutninger. Med decentraliseringen af flere økonomiopgaver har økonomifunktionen fået en opgave i at kontrollere de registreringer af data, som de decentrale medarbejdere foretager. Registrering skal foregå efter bestemte retningslinjer, og der er en opgave i at foretage afstemninger, fejlretninger og kvalitetstjek af de registrerede data. CENTRALE KOMPETENCER l Analysemetoder l Økonomistyringsmodeller l Analysemuligheder i økonomisystemet l Viden om brug af data fra forskellige datakilder l Vurdering af økonomiske konsekvenser af initiativer CENTRALE KOMPETENCER l Basale økonomikompetencer l Indgående kendskab til økonomisystemet l Kendskab til retningslinjer og relevant lovgivning l Systematik og grundighed l Skriftlig og mundtlig formulering 17

18 Konklusion Økonomifunktionen får større og større betydning og gennemslagskraft i direktionerne og økonomiudvalgene. For økonomi handler nu i højere grad om at kunne se konsekvenserne af tallene på den lange bane, lave analyseopgaver og mestre økonomistyring. På grund af det store fokus på økonomistyring er det blevet en vigtig kompetence at kunne kommunikere et vanskeligt og til tider lukket fagområde ud til både politikere og en bredere offentlighed. For kommunikationen med de decentrale enheder er helt afgørende for at få økonomistyringen til at fungere. Hvis man vender blikket mod økonomifunktionens opgaver, er det tydeligt, at der bliver fokuseret meget på styring, og at der derfor er brug for medarbejdere, der kan kommunikere, coache og fungere som sparringspartnere for både direktion, politikere og fagchefer i forhold til økonomistyringen. Derfor har økonomifunktionerne brug for fire kompetenceprofiler; konsulenten, analytikeren, kontrollanten og facilitatoren. De dækker over kompetencer fra økonomistyring og rådgivning til formidling og projektstyring, og de opsummerer, hvad det er for typer af opgaver, som økonomifunktionen skal kunne løse i en kommune. De fleste økonomimedarbejderes job vil bestå af elementer fra flere af kompetenceprofilerne, og fremover vil flere job i økonomifunktionen forudsætte kompetencer inden for alle fire kompetenceprofiler. Hvordan er resultaterne blevet til? Billedet af økonomifunktionen er skabt på baggrund af interviews i seks kommuner: Mariagerfjord, Vejle, Lolland, Holstebro, Silkeborg og Glostrup Kommuner. Der er gennemført fokusgruppeinterview med den centrale økonomifunktion, hvor fokus har været på økonomistyring. Desuden er gennemført interview med brugere af økonomifunktionen: Dels med direktionsmedlemmer dels med decentrale institutioner. Endelig er gennemført interview med formanden for økonomichefforeningen. I alt baserer billedet af økonomifunktionen sig på 17 interview. Centrale spørgsmål i de gennemførte interviews har været ændringer i opgaver, kunder/brugere og kompetencebehov. Først har interviewpersonerne set i bakspejlet og vurderet de største ændringer fra for fem år siden til i dag. Dernæst har interviewpersonerne set i krystalkuglen og vurderet de største ændringer, der vil komme inden for de næste fem år. 18

19 19

20 KOMMUNAL 20 KOLOFON Projektledelse: Jan Struwe Poulsen, KL s Konsulentvirksomhed (KLK): Elin Jørgensen, HK Kommunal: Journalistisk bearbejdning: Rasmus Onslev Kremmer, KL s Konsulentvirksomhed (KLK) Grafisk design: Ann-Britt Brostrøm, HK Kommunal

Kommunernes HR- og personalefunktion. Opgaver, brugere og kompetencer

Kommunernes HR- og personalefunktion. Opgaver, brugere og kompetencer Kommunernes HR- og personalefunktion Opgaver, brugere og kompetencer 1 2 Indhold Indledning Opgaver Fra administrativ ekspert til rådgiver og sparringspartner En mere proaktiv og implementerende rolle

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Økonomi- og indkøbschef

Økonomi- og indkøbschef Stillings- og personprofil Økonomi- og indkøbschef Norddjurs Kommune Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Torvet 3 8500 Grenaa Telefon 89 59 10 00 Stilling Økonomi- og indkøbschef Refererer til Afdelingen

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

EFTERÅR 2015 ØKONOMIKONSULENTEN

EFTERÅR 2015 ØKONOMIKONSULENTEN EFTERÅR 2015 ØKONOMIKONSULENTEN Få trænet din konsulentfaglighed og styrket dine processuelle og organisatoriske kompetencer inden for kommunikation, rådgivning og vejledning ØKONOMIKONSULENTEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område JOB OG KRAVPROFIL Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område 1. Det tekniske område Det tekniske område er en del af direktørområdet for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik. Det

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i efteråret 2015 for første gang et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

ØKONOMI & ANALYSE 3. februar 2013. Strategiplan 2013 for Økonomi & Analyse

ØKONOMI & ANALYSE 3. februar 2013. Strategiplan 2013 for Økonomi & Analyse ØKONOMI & ANALYSE 3. februar 2013 Strategiplan 2013 for Økonomi & Analyse 1 Strategiplan 2013 for Økonomi og Analyse af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2011 Sagsbehandler Knud-Erik Larsen Telefon direkte 76 16 24 92 E-mail knlar@esbjergkommune.dk EK Ledelsesinformation Vision og strategi Styregruppen godkendte

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

ØKONOMI & LØN Dato 19-08-2009

ØKONOMI & LØN Dato 19-08-2009 ØKONOMI & LØN Dato 19-08- I Nordfyns Kommune er Økonomi og Løn samlet i en central stabsafdeling, som servicerer internt. Afdelingens opgaver kan beskrives som: styringsmæssige overfor Direktionen serviceopgaver

Læs mere

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 7

Læs mere

ØKONOMISTYRING I PRAKSIS

ØKONOMISTYRING I PRAKSIS KOMMUNAL EFTERÅR 2015 ØKONOMISTYRING I PRAKSIS COK og KL præsenterer i efteråret 2015 en praksisnær og anvendelsesorienteret uddannelse i kommunal økonomistyring Dyk helt ned i det kommunaløkonomiske maskinrum,

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

DEN KOMMUNALE CONTROLLER

DEN KOMMUNALE CONTROLLER I foråret 2014 præsenterede vi en nyudviklet version af Den kommunale Controller i samarbejde med reflexio P/S. Evalueringerne efter første forløb viser meget tilfredse deltagere. Tilmeld dig efterårsholdet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT Dato 04.12.2009 I forbindelse med fokusområdet blev der i juni måned udarbejdet kommissorium for arbejdet (bilag

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Præsentation Danmarks største professionshøjskole (Danmarks tredje største uddannelsesinstitution) VIA uddanner

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Styringsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet

Styringsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet Styringsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet er under forandring og oplever stadig stigende pres fra det politiske og administrative niveau i forhold til budgetoverholdelse

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

#DitmerTalks #Digitaliseringsmessen2015

#DitmerTalks #Digitaliseringsmessen2015 #DitmerTalks #Digitaliseringsmessen2015 I løbet af Digitaliseringsmessen 2015 holder Ditmer seks oplæg under navnet #DitmerTalks Du er hermed inviteret :) #DitmerTalks Vi har inviteret en række skarpe

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN Status pr. 1.10.2014 Tidsplan: 1.april: Økonomiudvalget forelægges undersøgelsens resultater 8. april: Byrådet forelægges undersøgelsens resultater

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Helsingør Kommune. Økonomichef, Helsingør Forsyning A/S. Stillings- og kandidatprofil. August 2009

HELSINGØR KOMMUNE. Helsingør Kommune. Økonomichef, Helsingør Forsyning A/S. Stillings- og kandidatprofil. August 2009 Helsingør Kommune Økonomichef, Helsingør Forsyning A/S Stillings- og kandidatprofil August 2009 Partner Kresten Kloch, Konsulent Isabella Meyer Indholdsfortegnelse Stillingsbeskrivelse Side 2 Kandidatprofil

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Fredag d. 26. februar kl. 16.00

Fredag d. 26. februar kl. 16.00 25. januar 2010 / SHA Understøttelse af en bedre projektstyring i Konkurrencestyrelsen Konkurrencestyrelsen har i efteråret 2009 gennemført en proces omkring øget fokus på planlægning og prioritering af

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere