Kommunernes økonomifunktion. Opgaver, brugere og kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes økonomifunktion. Opgaver, brugere og kompetencer"

Transkript

1 Kommunernes økonomifunktion Opgaver, brugere og kompetencer 1

2 2

3 Indhold Indledning Økonomifunktionens rolle Det strategiske samspil Sæt ord på tallene I spændingsfeltet mellem direktion og fagcentre Brugere af økonomifunktionen Direktion og politikere Fagforvaltninger og -centre Decentrale ledere Landspolitikere og ministerier Projektledere nye samarbejdspartnere Foreninger og borgere Kompetencebehov i økonomifunktionen Kompetenceprofiler Konsulenten Analytikeren Kontrollanten Facilitatoren Konklusion Hvordan er resultaterne blevet til? 3

4 Indledning Kommunernes økonomiopgaver har ændret sig markant i løbet af de seneste par år. Den økonomiske krise har i nogle tilfælde givet økonomifunktionen en mere central rolle og øget fokusset på økonomistyringen, og IT-udviklingen giver nogle andre muligheder for at organisere økonomiarbejdet. Samtidig bruger både direktionerne og økonomiudvalgene deres økonomifunktioner flittigt. For økonomi handler ikke længere bare om tal, men om at se de store strategiske linjer på den lange bane. Derfor er det nødvendigt at kigge nærmere på økonomifunktionens rolle, opgaver og kompetencebehov. Hvilken betydning har det for eksempel, at man udvider sit job fra at være bogholder til konsulent, analytiker eller projektleder eller lidt af det hele? Og hvilke kompetencer er der så brug for i en økonomifunktion? KL og HK har i projektet Kommunernes økonomifunktion Opgaver, brugere og kompetencer sat fokus på økonomifunktionens forskellige roller og medarbejdernes kompetencer, hvad enten de er en del af den centrale eller den decentrale del af økonomistyringen. Projektets resultater er samlet i denne publikation, der er målrettet kommunale ledere og medarbejdere, som arbejder i kommunernes økonomifunktioner. 4

5 Økonomifunktionens rolle Der sker rigtig meget i kommunerne i disse år ikke mindst på det økonomiske område. Kerneopgaven er sat i centrum for opgaveløsningen i jagten på en bedre service og bedre udnyttelse af ressourcerne, og økonomifunktionen skal understøtte den bevægelse. Samtidig udvikler kommunernes organisering sig, og det har stor betydning for økonomifunktionens rolle. Økonomifunktionen opererer i et spændingsfelt mellem fagchefer, direktion og politikere og skal være i stand til at give dem alle den nødvendige information i forhold til beslutningsprocessen. I de fleste kommuner er der sket en specialisering af økonomifunktionens opgaver i forhold til budget, regnskab og analyse, og de tværgående samarbejder mellem fagforvaltninger og økonomifunktionen har fået en afgørende rolle i kommunens økonomistyring. Med andre ord lever økonomifunktionen stadig af deres økonomifaglighed de bruger den blot på en anden måde. Det strategiske samspil Der er stor fokus på at styre den kommunale økonomi, og det er i højere grad blevet økonomifunktionens opgave at arbejde med økonomistyring og være direktionens sparringspartner på dette felt. For økonomistyring handler ikke længere kun om at lave regneark og lægge tal sammen. Det handler også om at kunne se konsekvenserne af tallene på den lange bane og lave analyseopgaver. Det betyder, at det er blevet vigtigt at kunne prognosticere, forudse og se på tværs af fagområder. Det strategiske samspil og evnen til at blive mere fremadskuende er blevet en vigtig ingredienser i økonomifunktionens rolle. Vores strategi forsøger at se otte år frem i tiden og skabe retning og mål. Det giver et længere sigte, når forskellige ting skal prioriteres. Hele organisationen arbejder efter budgetstrategien til politikernes store begejstring, og i MED-systemet udtrykker man stor tilfredshed med, at man nu i større grad ved, hvad der foregår, siger en økonomidirektør. Afgørende for det strategiske samspil er at skabe flere og bedre 5

6 ledelsesinformationer for eksempel via FLIS, der kan give et stort statistisk overblik for lederne. Der vil ligeledes komme krav om mere benchmarking i forlængelse af FLIS og risikovurderinger både internt og eksternt. Økonomifunktionen har derfor en vigtig rolle i forhold til at udvikle de rette beslutningsdata og blive klogere på, hvad der virker. Flere kommuner har fået et styrket koncernperspektiv, hvor økonomifunktionen er en mere tværgående og integreret del af organisationen. Der bliver hele tiden set på, hvordan der kan skabes synergieffekter på tværs. For der skal sikres ensartethed, fremfor at ledere og medarbejdere opfinder deres egne modeller. Nye reformer som eksempelvis skolereformen og beskæftigelsesreformen skaber også behov for udvikling af nye budget- og styringsmodeller, der kan sikre synergieffekter. Det udfordrer både økonomifunktionen og fagcentrene. For reformerne stiller store krav til organisationens evne til at omstille sig og samarbejde. Det gælder ikke mindst økonomifunktionen, der skal bringe deres økonomifaglighed i spil i forhold til fagcentrene. Sæt ord på tallene I kraft af det større fokus på økonomistyring er det blevet endnu vigtigere at kunne formidle et vanskeligt og til tider lukket område som økonomi ud til en bredere offentlighed både af politikere og det decentrale niveau. Det er kommunikationen, der skal flytte budskaberne rundt i organisationen. Kommunernes økonomifunktioner skal samtidig være præcise og differentierede i de ydelser, der er målrettet lederne. De skal give lederne et bedre beslutningsgrundlag, og det skal være i en letforståelig form. For sikker drift og styr på økonomien er for alvor kommet i fokus. Derfor tænker flere kommuner nu meget mere i målgrupper i forhold til arbejdet med og formidlingen af budgettet. Det betyder, at timing af oplysninger, påmindelser og formidlingen af den samlede tidsplan bliver overvejet nøje i forhold til målgrupper. Dermed bliver hele processen mere udadvendt. En af projektets kommuner har for eksempel introduceret en kickoffproces, der er et møde, hvor alle, der skal arbejde med budget, bliver inviteret til en orientering om elementerne i budgetprocessen. En Økonomikonsulent: På den ene side kan man hjælpe et fagområde med at gøre en sag klar, så den teknisk set er løst rigtigt, og på den anden side kan man være nødt til at sige til direktionen, at hvis man følger fagområdets indstilling, har det andre konsekvenser for kommunes samlede økonomi ved, at der for eksempel skal spares et andet sted. 6

7 anden kommune har succes med sin kommunikation med de decentrale enheder, fordi den har lavet en lille pjece om økonomistrategien. Pjecen er med til at sætte retning og mål for organisationens arbejde det kommende år. I spændingsfeltet mellem direktion og fagcentre En af økonomifunktionens vigtigste opgaver er at understøtte direktionen og kommunens centre. Det er ofte en modsætningsfuld rolle, hvor tingene skal ses fra to sider. Når økonomifunktionen har foretaget beregninger, er det afgørende at tænke i ønsker og konsekvenser for såvel fagområde som for kommunens samlede økonomi. Det betyder, at økonomifunktionen både skal mestre den økonomiske faglighed og have styr på de forskellige fagfagligheder. En økonomikonsulent udtrykker det således: På den ene side kan man hjælpe et fagområde med at gøre en sag klar, så den teknisk set er løst rigtigt, og på den anden side kan man være nødt til at sige til direktionen, at hvis man følger fagområdets indstilling, har det andre konsekvenser for kommunes samlede økonomi ved, at der for eksempel skal spares et andet sted. Økonomifunktionernes primære dialog er med henholdsvis direktion og fagchefer om analyser og opfølgning, men kommunikationen med det politiske niveau fylder efterhånden også meget. Det kan være lige fra udarbejdelse af sager og rådgivning til at skrive de notater, som fagområderne bestiller i forbindelse med en sag, de skal fremføre. Det betyder, at økonomifunktionerne kommer til at operere i spændingsfeltet mellem direktionen på den ene side og fagområderne på den anden side. Det kan for eksempel være, når der skal tales om ubrugte midler i et regnskabsår. Fagcheferne vil gerne have pengene, og direktionen vil gerne vide, hvad de vil bruge dem til. Derfor bliver det økonomifunktionens opgave at udfordre fagcheferne i forhold til deres argumenter. En kommunaldirektør forklarer det således: Med skiftet væk fra den traditionelle bogholderfunktion, hvor fokus var på den økonomiske drift, sker der nu en udvikling i retning af, at økonomimedarbejdere skal bruge mere tid på at facilitere økonomistyringssystemer. Det medfører et naturligt skifte, hvor efterspørgslen går 7

8 fra faglighed til professionalisme. Det handler i høj grad om at kunne forstå økonomifunktionens rolle i forhold til organisationen. Brugere af økonomifunktionen Som det fremgår af økonomifunktionens roller, er der mange forskellige brugere af økonomifunktionen. Det kan være alle lige fra de decentrale ledere og direktionen til projektledere og lokale foreninger, og deres behov ændrer sig løbende. Økonomifunktionen skal være i stand til at servicere dem alle, hvad enten det er en decentral leder, der har brug for hjælp til noget praktisk eller direktionen, der har brug for strategisk sparring. Brugernes efterspørgsel på service har stor indflydelse på de opgaver, som økonomimedarbejdere skal løse, og de kompetencebehov, der skal til for at kunne løse opgaverne. Direktion og politikere Direktion og politikere har et stærkt fokus på økonomistyringen, og de efterspørger i stigende grad sparring på styringsdelen og udviklingsopgaver. De forventer, at økonomifunktionerne er proaktive og tænker strategisk. Kassen skal naturligvis stemme, men der er krav om mere analysekraft og helhedstænkning på økonomiområdet fra direktionernes side. Direktion og politikere efterspørger samtidig skriftlige oplæg, der både timingmæssigt og indholdsmæssigt fungerer i det politiske miljø. De har brug for sparring, tal og analyser. Økonomidirektører eller politikere kan også have behov for at blive klædt på i forbindelse med en bestemt sag ved at sparre med en økonomikonsulent om politiske vinkler og perspektiver. Generelt set vil både politikere, direktion og fagchefer efterspørge anbefalinger og analyser af, hvorvidt forskellige forslag vil have politisk gang på jorden. Det, der efterspørges, er den erfaring, som økonomikonsulenter efterhånden har opbygget i forhold til at vurdere, hvor problemet i en given sag kan ligge, samt hvilken vinkel sagen skal beskrives ud fra for at have mulighed for at kunne gå igennem. Det betyder, at økonomifunktionen skal kunne levere politiske indstillinger om, hvad forskellige scenarier koster. Ifølge nogle af økonomicheferne i projektet er der derfor behov for, at økonomifunktionerne 8

9 Økonomidirektør: For eksempel skulle økonomifunktionen, da der blev indført rehabiliteringsteam, byde ind med, hvordan den kunne understøtte det arbejde, der skal foregå på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og det sociale område. Hvordan er det med økonomien, hvilken indsats har vi, og hvordan konterer vi? bliver bedre til systematisk at måle på effekterne og følge op, så politikerne ved, hvad de får for pegene. Fagforvaltninger/-centre Fagforvaltninger og fagchefer bruger for eksempel økonomifunktionen, når de efterspørger specialiseret viden inden for budgetter, regnskaber og strategisk styring. Forvaltningerne har som et led i koncerntankegangen en opgave i at optimere ressourceanvendelsen på tværs inden for fagforvaltningen og på tværs af fagforvaltninger. Derfor er det ikke usædvanligt, at fagchefer efterspørger analyser af et bestemt område. Fagforvaltningerne vil desuden efterspørge rådgivning og anbefalinger om aktivitetsbestemt budgettering, aktivitetsbestemt styring og prognostigsering, der i de kommende år alle vil være vigtige bidrag i økonomistyringen. Økonomifunktionen skal byde ind med analyser og forslag til, hvordan den kan understøtte aktiviteter på tværs i forvaltningen eller imellem fagforvaltningerne. Fagforvaltninger og centre kan med andre ord ses som kunder, som økonomifunktionen skal understøtte i at blive mere effektive over for borgerne. Tidligere kunne økonomifunktionen måske slippe af sted med at sige ja eller nej, når fagforvaltningerne kom med forskellige forslag. Nu forventes det, at økonomifunktionen er med til at videreudvikle de ideer, der ikke kan lade sig gøre i første omgang. En økonomidirektør forklarer det således: For eksempel skulle økonomifunktionen, da der blev indført rehabiliteringsteam, byde ind med, hvordan den kunne understøtte det arbejde, der skal foregå på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og det sociale område. Hvordan er det med økonomien, hvilken indsats har vi, og hvordan konterer vi? Der er mange spørgsmål, som i udgangspunkt ikke er økonomiske, men som hurtigt bliver det. Decentrale ledere Selv om de decentrale ledere bliver mere og mere kompetente medspillere for økonomifunktionen, har de stadig brug for at blive understøttet af den centrale økonomifunktion fra tid til anden. Det kan for eksempel være i forhold til styringstænkning og korrekt registrering. 9

10 Økonomifunktionen servicerer de decentrale ledere med informationer, der kan understøtte decentrale lederes økonomiopgaver, og de decentrale ledere vil fortsat gerne have hjælp til at forstå kommunens systemer til økonomistyring. Derfor skal økonomifunktionen både fungere som et rådgivningsorgan, der kan se muligheder, og hjælpe lederne med at implementere løsninger i forhold til de retninger, som de gerne vil gå. Vi tilbyder alle ledelsesniveauerne mange flere tabeller og notater end tidligere, og det er vigtigere end tidligere, at modtagerne forstår det, vi laver til dem. Der er også meget fokus på rettidighed. Vi har forkortet tidsplanerne, så politikerne kan få tallene hurtigere. Tallene skal med andre ord være mere anvendelige, siger en økonomichef. Samarbejdsrelationerne mellem økonomifunktionen, fagcentre og institutioner er under ændring, og det har betydning for kravene til økonomifunktionen. Både fagforvaltninger og institutioner har i de seneste år opbygget en større viden om økonomi. Det har betydet en større bevidsthed om, hvad institutionerne selv kan, og hvornår de har brug for hjælp. Derfor er de decentrale ledere og økonomikonsulenter blevet kompetente og krævende brugere, der ved, hvad de har brug for af økonomifunktionen, forklarer en økonomidirektør. Samtidig betyder det noget for relationen mellem økonomifunktionen og de decentrale ledere, at man mange steder er gået over til områdeledelse, hvor der i højere grad skal styres på tværs, og hvor lederne er stærkere på den administrative del. Landspolitikerne og ministerier Økonomifunktionen skal kunne aflæse de krav, der stilles til kommunerne fra Folketinget, EU og andre centrale instanser. Samtidig skal den være i stand til at oversætte, hvilken betydning kravene har for økonomien. Det kan være nye reformer og opfølgning på kommissioners arbejde. Produktivitetskommissionen er et godt eksempel på et tiltag, der Økonomidirektør: Både fagforvaltninger og institutioner har i de seneste år opbygget en større viden om økonomi. Det har betydet en større bevidsthed om, hvad institutionerne selv kan, og hvornår de har brug for hjælp. Derfor er de decentrale ledere og økonomikonsulenter blevet kompetente og krævende brugere, der ved, hvad de har brug for af økonomifunktionen 10

11 kan få stor betydning for kommunerne. En af kommunerne i projektet forklarer således, at den forventede, at kommunens politikere ville stille spørgsmål til konsekvenserne af kommissionens anbefalinger. Derfor forberedte økonomifunktionen sig på, hvad de ville blive spurgt om, og hvilke konsekvenser det ville få. Der blev i den forbindelse lavet en plan for, hvad Produktivitetskommissionens anbefalinger kan komme til at betyde. Samtidig efterspørger styrelser og ministerier ofte tal til eksempelvis dokumentation og spørgeskemaer hos økonomifunktionen om alt lige fra gæld og udligning til energistyring. Projektledere - nye samarbejdspartnere Der er kommet nye samarbejdspartnere til, som er eksperter i projekter. Det kan for eksempel være en ingeniør, der er projektleder på et projekt om cykelstier. Disse samarbejdspartnere synes ofte, at det er en stor hurdle at stå for økonomien omkring et projekt. Derfor skal økonomifunktionen være i stand til at hjælpe projektledere med økonomiforståelse. Det betyder samtidig, at økonomifunktionen nu bliver tænkt ind i projekterne fra start af. Der er kommet mere fokus på styring af anlægsprojekter for at skabe en bedre likviditet. Vi vil gerne gå bag om tallene, og se på hvad, der skal komme ud af projekterne. Vi er således ved at lave projektskabeloner med huskelister, så projektlederne får nogle værktøjer til at styre økonomien i deres projekter, siger en økonomichef. Der er i dag flere puljer i stat, region og EU, hvor der kan søges penge. Hvert projekt har sin egen økonomi, som økonomimedarbejderne bliver involveret i. Der er meget administration omkring disse projekter, og projektlederne har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at styre økonomien som erfarne decentrale ledere. I disse projekter agerer økonomifunktionen bogholdere og tilgodeser kravene fra EU, stat og region i forbindelse med puljefinansiering. Desuden fylder selskabsdannelse mere og mere. Det betyder blandet andet, at økonomifunktionerne skal sparre med selskaber, som kommunerne selv ejer og forholde sig til helt nye regelsæt. 11

12 Foreninger og borgere Danmark er kendetegnet ved at have et rigt foreningsliv. Det spiller imidlertid også ind på økonomifunktionens hverdag. Det sker nemlig jævnligt, at de folk, der driver foreningerne, henvender sig til økonomifunktionen med spørgsmål. De kan for eksempel handle om, hvordan foreningen skal forholde sig til et givent tilskud, om foreningen har de rette lån, eller hvordan foreningen indgår den rette leasingaftale. Det er heller ikke utænkeligt, at borgerne kommer til at bruge økonomifunktionen mere aktivt i fremtiden. Flere kommuner arbejder for eksempel med at give frihed og økonomisk råderet til egne midler til lokalområderne. Samtidig fylder borgerinddragelse mere og mere i de fleste kommuner. Det giver borgerne en helt ny relation til økonomifunktionen, der skal være en aktiv medspiller i forhold til økonomisk sparring. Økonomifunktionen skal i den forbindelse i samarbejde med fagområderne være med til at skabe et billede af, hvordan man kan få mere velfærd for færre midler. Det betyder, at der skal tænkes innovativt og fokuseres på, hvor det er, organisationen kan omstille sig. Nogle af de tendenser, der fylder meget for tiden, er samskabelse og netværksstrukturer. Det vil sige, at velfærden ikke er noget, der leveres af kommunen, men noget der skabes i samarbejder mellem kommunen, borgere, foreninger og erhvervslivet. Det betyder, at kommunens medarbejdere hele tiden er i dialog med både hinanden og det omgivende samfund om, hvordan opgaverne løses bedst muligt. Det stiller imidlertid spørgsmålet om, hvordan eksempelvis borgere kan trække på økonomifunktionens service, og det betyder, at økonomifunktionen skal kunne kommunikere med flere parter. Kompetencebehov i økonomifunktionen Opgaverne i økonomifunktionen spænder vidt for at kunne tilgodese brugernes behov. Der kan for eksempel være tale om strategisk sparring, brobygning mellem økonomifaglighed og fagfaglighed, analyser, rådgivning om budget og regnskab, kontrol og registrering af grunddata, udvikling af økonomistyringsmodeller, undervisning og skriftlige oplæg. Qua de mange forskellige opgaver og relationer, som medarbej- 12

13 Økonomichef: Der er kommet mere fokus på styring af anlægsprojekter for at skabe en bedre likviditet. Vi vil gerne gå bag om tallene og se på, hvad der skal komme ud af projekterne. Vi er således ved at lave projektskabeloner med huskelister, så projektlederne får nogle værktøjer til at styre økonomien i deres projekter. derne indgår i, er der brug for en række forskellige kompetencer. Medarbejderne i økonomifunktionen skal være med til at skabe forandring, og de skal på en letforståelig måde kunne formidle kompleks viden, så både politikere, direktion, ledere og borgere forstår det. For at udfylde rollen som strategiske sparringspartnere for direktion, politikere og fagchefer er det afgørende, at medarbejderne kan være opsøgende, dialogorienterede og coachende. Det er imidlertid ikke nok at være dygtig til mundtlig kommunikation. Økonomifunktionen opererer i et politisk system, hvor man også skal kunne lave sagsfremstillinger og indstillinger. Flere og flere opgaver løses i dialog med andre og er ofte organiseret i projekter. Formidling af den økonomifaglige viden i denne sammenhæng er derfor også helt afgørende. Ifølge projektets konklusioner er det især disse kompetencer, der er brug for i økonomifunktionerne: l Undervisnings-/rådgivningskompetencer l Kommunikation og formidling - både skriftlig og mundtlig formuleringsevne l Politisk flair og organisatorisk forståelse l Evnen til at skabe gode dialoger og samarbejdsrelationer l Analytiske kompetencer l Projektkompetencer l Basale økonomikompetencer (fx afstemning, kontoplan og moms). Økonomifunktionerne består oftest af en medarbejdergruppe med meget forskellige kompetencer. Der er medarbejdere med stærke analytiske kompetencer, medarbejdere med en generalisttilgang til tingene samt medarbejdere, der kan gå i detaljerne, og som har en udpræget vilje til at sikre, at økonomien stemmer. Disse fagligheder er hver for sig vigtige, men de skal samtidig kunne dække ind over hinanden og samarbejde. Derfor er det afgørende at forstå helheden i økonomifunktionens opgaver og vide, hvornår man som medarbejder skal trække på andres kompetencer i forhold til de til tider komplekse økonomiopgaver. Kompetencebehovene spænder vidt, og der er løbende behov for nye kompetencer, der kan bygge oven på de helt basale økonomikompetencer. Derfor er både efteruddannelse og villighed til at byde ind på nye opgaver helt afgørende i fremtiden. 13

14 Kompetenceprofiler Økonomifunktionen har primært klare roller i forhold til budget, regnskab og analyser. Derfor tegner der sig mindst tre profiler inden for økonomifunktionen. Inden for budgetter er det for eksempel især økonomikonsulentens opgaver, der springer i øjnene, mens det især er kontrollantens opgaver og det decentrale niveaus registreringsopgaver, der er afgørende i forhold til regnskaber. Og endelig er det analytikeren, der bliver tydelig på analyseområdet. I kraft af det store fokus på økonomistyring på koncernniveau bliver udviklingen af kommunernes budgetprocesser og regnskabsprocesser en afgørende opgave. Kan arbejdsgange i budget- og regnskabsprocesser for eksempel effektiviseres, eller kan økonomisystemet bruges bedre? Dette peger på en fjerde profil inden for økonomifunktionen, hvor opgaverne handler om at facilitere, bestyre og udvikle budget- og regnskabsprocesser. De fire profiler er på ingen måde tænkt som jobprofiler, men skal ses som et bud på, hvilke kompetenceprofiler der er brug for i økonomifunktionen. De fleste økonomimedarbejderes job vil bestå af elementer fra flere af kompetenceprofilerne og fremover vil flere job i økonomifunktionen forudsætte kompetencer inden for alle fire kompetenceprofiler. Brug de fire kompetenceprofiler til at overveje, om økonomifunktionen er dækket ind med kompetencer, og hvor den enkelte medarbejder eventuelt kan have kompetencebehov i forhold til de fire kompetenceprofiler. 14

15 Konsulenten CENTRALE KOMPETENCER: l Forskellige kommunikations- og dialogformer l Organisatorisk forståelse l Økonomistyring l Rådgivning l Undervisning Facilitatoren CENTRALE KOMPETENCER l Indsigt i budget- og regnskabsprocesser l Projektstyring l Koordinering l Organisatorisk overblik l Generelt kendskab til de forskellige fagområder Analytikeren CENTRALE KOMPETENCER l Analysemetoder l Økonomistyringsmodeller l Analysemuligheder i økonomisystemet l Viden om brug af data fra forskellige datakilder l Vurdering af økonomiske konsekvenser af initiativer Kontrollanten CENTRALE KOMPETENCER l Basale økonomikompetencer l Indgående kendskab til økonomisystemet l Kendskab til retningslinjer og relevant lovgivning l Systematik og grundighed l Skriftlig og mundtlig formulering

16 Konsulenten Facilitatoren Konsulenten har en udgående og sparrende rolle. Han skal være i stand til at arbejde med konflikthåndtering og i krydsfeltet mellem politikerne og direktionen på den ene side og fagcheferne på den anden side. Et eksempel kan være, hvis fagcheferne skal aflevere nogle penge til kommunekassen. Det kræver mere af konsulenterne end at komme og lægge et regneark på bordet og sige, sådan ser det ud. Konsulenten skal vide, hvad hans rolle er i forhold til fagchefen eller den decentrale leder, og hvor langt han kan tillade sig at gå. Konsulenten rådgiver, giver support, underviser og træner fagcentre og institutioner i at løse deres budgetopgaver. Flere kommuner har arbejdet på at udvikle deres budgetproces. Det handler især om timingen i budgetarbejdet; hvordan de enkelte institutioner, fagcentre mm. bidrager, hvilke behov de enkelte enheder har for at kunne bidrage, og hvordan hele forløbet kommunikeres ud. Der er mange paralleller mellem udviklingen af budgetprocessen og regnskabsprocessen, og facilitatorens opgaver og kompetencer kan ses i forhold til både budget og regnskab. Det er facilitatoren, der sikrer, at hhv. kommunens budget- og regnskabsproces forløber som planlagt. Derfor skal facilitatoren både kunne udfordre og samarbejde. CENTRALE KOMPETENCER: l Forskellige kommunikations- og dialogformer l Organisatorisk forståelse l Økonomistyring l Rådgivning l Undervisning CENTRALE KOMPETENCER l Indsigt i budget- og regnskabsprocesser l Projektstyring l Koordinering l Organisatorisk overblik l Skriftlig og mundtlig formidling l Generelt kendskab til de forskellige fagområder 16

17 Analytikeren Kontrollanten Ledelsens efterspørgsel af bedre ledelsesinformation, benchmarking samt forskellige prognoser for kommunens økonomi udgør væsentlige opgaver for analytikeren. Analytikeren gennemfører analyser af kommunens økonomi, der kan danne grundlag for ledelsesinformation, nøgletal og grundlag for ledelsesbeslutninger. Hvad er status på et bestemt område? Hvad har effekterne været af en bestemt indsats? Hvilke økonomiske konsekvenser vil en ny reform have? Og hvad vil de økonomiske konsekvenser være af forskellige typer af beslutninger? Analytikeren bruger økonomisystemet, fagsystemer og andre datakilder til at skaffe sig viden om kommunens økonomiske udvikling og orienterer sig i øvrigt om væsentlige udviklinger og problemstillinger, der har betydning for den økonomiske udvikling. Kommunerne i projektet understreger, at hele grundlaget for økonomistyringen er, at registreringerne i økonomisystemet er korrekte. Data til prognoser og analyser trækkes ud af økonomistyringssystemet, og de bliver ikke bedre, end registreringerne er. Derfor er et korrekt datagrundlag afgørende for at kunne træffe kvalificerede beslutninger. Med decentraliseringen af flere økonomiopgaver har økonomifunktionen fået en opgave i at kontrollere de registreringer af data, som de decentrale medarbejdere foretager. Registrering skal foregå efter bestemte retningslinjer, og der er en opgave i at foretage afstemninger, fejlretninger og kvalitetstjek af de registrerede data. CENTRALE KOMPETENCER l Analysemetoder l Økonomistyringsmodeller l Analysemuligheder i økonomisystemet l Viden om brug af data fra forskellige datakilder l Vurdering af økonomiske konsekvenser af initiativer CENTRALE KOMPETENCER l Basale økonomikompetencer l Indgående kendskab til økonomisystemet l Kendskab til retningslinjer og relevant lovgivning l Systematik og grundighed l Skriftlig og mundtlig formulering 17

18 Konklusion Økonomifunktionen får større og større betydning og gennemslagskraft i direktionerne og økonomiudvalgene. For økonomi handler nu i højere grad om at kunne se konsekvenserne af tallene på den lange bane, lave analyseopgaver og mestre økonomistyring. På grund af det store fokus på økonomistyring er det blevet en vigtig kompetence at kunne kommunikere et vanskeligt og til tider lukket fagområde ud til både politikere og en bredere offentlighed. For kommunikationen med de decentrale enheder er helt afgørende for at få økonomistyringen til at fungere. Hvis man vender blikket mod økonomifunktionens opgaver, er det tydeligt, at der bliver fokuseret meget på styring, og at der derfor er brug for medarbejdere, der kan kommunikere, coache og fungere som sparringspartnere for både direktion, politikere og fagchefer i forhold til økonomistyringen. Derfor har økonomifunktionerne brug for fire kompetenceprofiler; konsulenten, analytikeren, kontrollanten og facilitatoren. De dækker over kompetencer fra økonomistyring og rådgivning til formidling og projektstyring, og de opsummerer, hvad det er for typer af opgaver, som økonomifunktionen skal kunne løse i en kommune. De fleste økonomimedarbejderes job vil bestå af elementer fra flere af kompetenceprofilerne, og fremover vil flere job i økonomifunktionen forudsætte kompetencer inden for alle fire kompetenceprofiler. Hvordan er resultaterne blevet til? Billedet af økonomifunktionen er skabt på baggrund af interviews i seks kommuner: Mariagerfjord, Vejle, Lolland, Holstebro, Silkeborg og Glostrup Kommuner. Der er gennemført fokusgruppeinterview med den centrale økonomifunktion, hvor fokus har været på økonomistyring. Desuden er gennemført interview med brugere af økonomifunktionen: Dels med direktionsmedlemmer dels med decentrale institutioner. Endelig er gennemført interview med formanden for økonomichefforeningen. I alt baserer billedet af økonomifunktionen sig på 17 interview. Centrale spørgsmål i de gennemførte interviews har været ændringer i opgaver, kunder/brugere og kompetencebehov. Først har interviewpersonerne set i bakspejlet og vurderet de største ændringer fra for fem år siden til i dag. Dernæst har interviewpersonerne set i krystalkuglen og vurderet de største ændringer, der vil komme inden for de næste fem år. 18

19 19

20 KOMMUNAL 20 KOLOFON Projektledelse: Jan Struwe Poulsen, KL s Konsulentvirksomhed (KLK): Elin Jørgensen, HK Kommunal: Journalistisk bearbejdning: Rasmus Onslev Kremmer, KL s Konsulentvirksomhed (KLK) Grafisk design: Ann-Britt Brostrøm, HK Kommunal

Kommunernes HR- og personalefunktion. Opgaver, brugere og kompetencer

Kommunernes HR- og personalefunktion. Opgaver, brugere og kompetencer Kommunernes HR- og personalefunktion Opgaver, brugere og kompetencer 1 2 Indhold Indledning Opgaver Fra administrativ ekspert til rådgiver og sparringspartner En mere proaktiv og implementerende rolle

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Centrets overordnede faglige områder, funktioner og formål er: Centrets faglige områder og funktioner er organiseret i forhold til Facility

Læs mere

Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed?

Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed? Ambitiøs økonomichef til Greve Kommune Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed? Kan du svare ja hertil, og kan du også omsætte disse centrale

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion

Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion Dette oplæg vedrørende den nye fælles økonomifunktion er udarbejdet på baggrund af oplæg fra ekspertgruppen, senere oplæg fra økonomichefen og efterfølgende drøftelse

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Økonomi- og indkøbschef

Økonomi- og indkøbschef Stillings- og personprofil Økonomi- og indkøbschef Norddjurs Kommune Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Torvet 3 8500 Grenaa Telefon 89 59 10 00 Stilling Økonomi- og indkøbschef Refererer til Afdelingen

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune 1 1. Baggrund Den tidligere sekretariatschef i Børn og Skole er blevet Centerchef for Byråd, Personale og Strategi

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kommunal Ledelsesinformation - KOMLIS

Kommunal Ledelsesinformation - KOMLIS Martin Memborg Kommunal Ledelsesinformation - KOMLIS 0 Hvad siger KOMLIS kunder Direktionen i Bornholms Regionskommune, har valgt en koncern tilgang til ledelsesinformation, som forudsætter at data fra

Læs mere

Refokusering af økonomifunktionen fra backoffice til partner Deloitte StyringsAgenda 18. september 2014

Refokusering af økonomifunktionen fra backoffice til partner Deloitte StyringsAgenda 18. september 2014 Refokusering af økonomifunktionen fra backoffice til partner Deloitte StyringsAgenda 18. september 2014 VEJDIREKTORATET Ansvarlig for statens veje: Motorveje 1.167 km. Motortrafikveje 319 km. Øvrige statsveje

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i foråret 2016 et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE FORÅR 2016 2 ØKONOMI

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i efteråret 2015 for første gang et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

ORGANISERING AF ØKONOMIFUNKTION PÅ AARHUS UNIVERSITET

ORGANISERING AF ØKONOMIFUNKTION PÅ AARHUS UNIVERSITET ORGANISERING AF ØKONOMIFUNKTION PÅ AARHUS UNIVERSITET HVAD VIL VI OPNÅ MED EN NY ØKONOMIMODEL OG HVILKE TILTAG ER NØDVENDIGE? 1. Entydig sammenhæng mellem AU s målsætning, strategi og daglige drift: 2.

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice

Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Job- og personprofil for leder af Virksomhedsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. januar 2017 en leder til Virksomhedsservice. I denne job- og personprofil beskriver vi de nødvendige personlige og faglige

Læs mere

EFTERÅR 2015 ØKONOMIKONSULENTEN

EFTERÅR 2015 ØKONOMIKONSULENTEN EFTERÅR 2015 ØKONOMIKONSULENTEN Få trænet din konsulentfaglighed og styrket dine processuelle og organisatoriske kompetencer inden for kommunikation, rådgivning og vejledning ØKONOMIKONSULENTEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser 2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune

Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune 1 Denne job- og personprofil for Greve Kommunes nye udviklingschef indeholder: Jobbet o Introduktion o Opgaver og udfordringer Personen o Baggrund o Kompetencer

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område JOB OG KRAVPROFIL Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område 1. Det tekniske område Det tekniske område er en del af direktørområdet for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik. Det

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion August 2013 FAXE KOMMUNES ADMINISTRATION AF ORDNINGER MED STATSREFUSION 2012 1 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion 2012

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit 1. Stevns Kommune 2. Stillingen som direktør 3. Direktørens ansvar generelt 4. Direktørens opgaver

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service Stillings- og funktionsbeskrivelse Leder af staben for Ældre og Social Service Indledning Frederikssund Kommune søger en dygtig leder til staben for Ældre og Social Service. Hvis du, efter at have læst

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Stat, strategi og økonomistyring 27. april 2010 på Hotel Skt Petri

Stat, strategi og økonomistyring 27. april 2010 på Hotel Skt Petri SAS Seminar om strategisk økonomistyring executive summary Stat, strategi og økonomistyring 27. april 2010 på Hotel Skt Petri Over 50 statslige økonomichefer var mødt op til en eftermiddag om statslig

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Ledelsesgrundlag FOKUS

Ledelsesgrundlag FOKUS sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi

Læs mere

FA09. Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT

FA09. Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT FA09 Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT JOBPROFIL FORRETNINGSKONSULENT Funktion Funktionen understøtter direktionen med at implementere FA09 s kommende strategi og målsætningsprogram for

Læs mere

EFFEKTIV DRIFTSTYRING MED AFSÆT I OVERENSKOMSTER

EFFEKTIV DRIFTSTYRING MED AFSÆT I OVERENSKOMSTER NOVEMBER 2015 EFFEKTIV DRIFTSTYRING MED AFSÆT I OVERENSKOMSTER FORLØB MÅLRETTET DET DØGNBEMANDEDE ÆLDREOMRÅDE EFFEKTIV DRIFTSTYRING MED AFSÆT I OVERENSKOMSTER 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. FORMÅL

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Den 8. marts efter høringsrunden. Til MED-udvalg, Hovedudvalget, bestyrelser, handicapråd og ældreråd

Den 8. marts efter høringsrunden. Til MED-udvalg, Hovedudvalget, bestyrelser, handicapråd og ældreråd Den 8. marts 2010 TID TIL STRATEGISK TÆNKNING OG HANDLING - efter høringsrunden Til MED-udvalg, Hovedudvalget, bestyrelser, handicapråd og ældreråd Den 19. februar 2010 sluttede høringsperioden vedr. vores

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

HVORDAN DU KAN BRUGE STYRINGSINFORMATION I DIN LEDELSE

HVORDAN DU KAN BRUGE STYRINGSINFORMATION I DIN LEDELSE HVORDAN DU KAN BRUGE STYRINGSINFORMATION I DIN LEDELSE KL s Ledertræf 10. september 2014 Chefkonsulent Nicolai Vædelse, Kombit Chefkonsulent, Peter Bogh, KLK Disposition for Masterclass Hvad er styrings-

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Den Fælles Organisation

Den Fælles Organisation Den Fælles Organisation Det Danske Spejderkorps Introduktion Den fælles organisation er betegnelsen for det samlede felt af frivillige og ansatte, der arbejder med drifts- og udviklingsdelen for hele Det

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Baggrund og behov for en ejendomsstrategi Hvidovre kommune råder over ca. 285.000 m 2 bygninger og ca. 318,3 ha. arealer til skoler, institutioner, sports-, fritids-

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Præsentation Danmarks største professionshøjskole (Danmarks tredje største uddannelsesinstitution) VIA uddanner

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Planlæggere Nordfyns Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 2. KORT OM NORDFYNS KOMMUNE... 3 3. STILLINGERNE... 4 4. PROFIL... 5 5. ANSÆTTELSESVILKÅR...

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere