Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Transkript

1 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges resultaterne sammenfattet i en samlende strategi. Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Ewaldsgade 3 DK-2200 København N Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø T F E post@pluss.dk W Det følgende notat skal ses som et diskussionsoplæg et første udspil til denne samlende strategi. Tanken er at etablere et beredskab, som muliggør, at man på en gang kan fortsætte den åbne dialog med stadig nye målgrupper og samtidig gennemføre udvalgte projekter, der er med til at skabe og synliggøre CITTA SLOW i Svendborg. Beredskabet skal sikre, at samtlige interessenter kan se sig selv i/tage ejerskab til projektet, og samtidig skal det danne grundlag for en slags stafetløb, hvor stafetten hele tiden kan gives videre til stadig nye interessegrupper, som får chancen for at give deres bidrag til processen og virkeliggøre CITTA SLOW. Beredskabet skal ses som et skelet, der dels sikrer sammenhæng mellem vision og handling, dels egner sig til koordination i kompleks virkelighed. Diskussionsoplæg _udspil til samlet strategi_ doc 1

2 Figuren, som vises nedenfor, er opdelt i tre niveauer. Øverst den bærende vision det overordnede, langsigtede mål. Visionen nedbrydes til en række relevante indsatsområder, som har særlig betydning for Svendborg, når man skal nå visionen. Det tredje niveau er de projekter, der skal gennemføres, for at man inden for det enkelte indsatsområde nærmer sig den ønskede tilstand. Figuren skelettet illustrerer, at projekter kan bevæge sig på tværs af indsatsområderne. SEMINARET Med afsæt i seminaret den 28. februar kan der udledes en række bidrag fra deltagerne, som kan lægges ind i det beskrevne system. Bidragene skal ses som særlige Svendborg-ideer, -vinkler og -projekter, der kan nuancere det oprindelige projekt og give det lokalkolorit og lokalt ejerskab. Bidragene i det følgende er ikke udtømmende, men et opæg til fortsat kvalificering, først i sekretariatet og efterfølgende ved det/de næste arrangement(er). VISION Følgende bidrag til visionen for Svendborg som Citta Slow bør indarbejdes: Svendborg er inkluderende tænker i hele mennesker og helheder forenkler procedurer med henblik på tid til fordybelse tager afsæt i sin maritime kultur giver rammer som grundlag for decentralt og personligt ansvar er åben har åbent lytter, er musisk er kvalitet og fordybelse tør vælge giver indsigt og udsyn giver oplevelse og udfordring sætter natur- og miljøhensyn højt. 2

3 INDSATSOMRÅDER Med afsæt i seminaret kan udpeges følgende indsatsområder: Bosætning Miljø, natur, sundhed, mad Kultur, oplevelse, udfordring Børn/familie Bymidten og havnen Boligområderne Tankegang Indsatsområderne beskrives kort i det følgende. Bosætning er Svendborgs vigtigste indsatsområde. Med motorvejens åbning bliver Svendborg Odense og Trekantområdets mest attraktive sted at bo afstanden er for intet at regne mod den kvalitet, der findes i Svendborgs bymiljøer, virksomheder og servicefunktioner, oplevelser og natur. Miljø, natur, sundhed og mad er tænkt ind i en helhed i Svendborg. Hensynet til naturen og miljøet er tænkt ind, så kommende generationer får arv og ikke gæld. Sundheden er en følge af det gode miljø, men handler også om livsstil og livskvalitet. Svendborg vil udvikle vaner og kultur i samarbejde med borgere, der deler disse holdninger. Det betyder, at f.eks. mad på en gang skal være sundt og velsmagende. Kultur, oplevelse, udfordring. Svendborg tager afsæt i sin kulturarv, tidlig globaliseret med rum til mangfoldighed, nysgerrighed og forandring. Svendborg søger og giver oplevelser i samarbejde med sine borgere. Svendborg er stedet, hvor krop og sjæl udfordres til eftertanke og nytænkning. Børn og familie. Bosætningsbyen Svendborg er det bedste sted at være barn, og derfor for familien. Svendborg inkluderer børn og ser dem som hele, forskellige individer og skaber rammer, der afspejler denne holdning. Bymidten og havnen er mødet mellem by, vand, øhav i en kvalitet og med muligheder, der finder sin lige få steder i verden. Det er en perle i den nye kommune og i Danmark. Området rummer mange nye muligheder og risici for fejltagelser. Boligområderne afspejler Svendborgs mangfoldighed. Store og små enheder. Det åbne land. Gammelt og nyt på landet og ved vandet. Boligområderne er ofte udviklet lokalt til at dække lokale behov den nye udfordring er at se mulighederne i en ny geografi. Tankegangen er udstillingen af overvejelser, ideer og projekter i CITTA SLOW. Tankegangen er måden at tænke på, en udstilling af den, en oplevelse, en gåtur fra et sted til et andet. For eksempel fra Tankefuld til Frederiksøen gennem lugt, leg, smag, boligudstilling, musik, butik, vand, natur, sand, sejlads og alt det, der er og skal gang i. 3

4 PROJEKTER Det følgende er en oplistning af projektideer, som i særlig grad skønnes at kunne fremme de kvaliteter og den synlighed, som CITTA SLOW- Svendborg har som formål. Bosætning: Boligområder, f.eks. Tankefuld Bydelsinitiativer, -traditioner Matrikelløse institutioner Åndehuller oplevelse og leg tilgængelighed til natur, skov og strand Begivenheder årsag til besøg og nysgerrighed Særlig profil i forhold til udvalgte aldersgrupper Sanselige boligområder den særlige kvalitet finansieret over grundpris Kvalitet og pris er to sider af samme sag Miljø, natur, sundhed, mad: Natur- og miljøhensyn i alle projekter også Tankefuld Sundhed indbygges i alle kommunale tilbud kultur er vaner Svendborg-kulturen er gode vaner. Maden i kommunalt regi er altid sund, varieret, eksperimenterende og velsmagende. Det sunde er det bærende men Svendborg er ikke frelst det syndige er et vigtigt krydderi Bevægelse og motion som udfordring og mulighed i byudviklingen Kultur, oplevelse, udfordring: Synliggørelse af lokalkulturen Rum og udfordring til udfoldelse Liv i byens rum Lokale begivenheder for og med de lokale Ramme om regionale events Turisme- og erhvervsudvikling som resultat af indsatsen de nye erhverv og deres ansatte søger naturligt Svendborg Børn/familie: Byen for børn Børn dyrker grønt Børn laver mad Storytelling for og med børn Gøglerpark, dragedag, vand CITTA SLOW-skoler med kreative fag, fysisk aktivitet, sundhed, velsmag med valgmulighed (10%) CITTA SLOW-lejrskole CITTA SLOW-ungdomsuddannelse med særlig profil Bymidten og havnen: Alle boligområder vurderes og indtænkes i den nye geografi Lokale initiativer bakkes op attraktionen skabes lokalt af mennesker, holdninger og aktivitet Tankegang: En fysisk forbindelse udpeges, stationer, oplevelser, begivenheder etableres CITTA SLOW-arrangementer konceptueres, iscenesættes og afvikles 4

5 De foregående projekteksempler er forskellige i deres detaljeringsgrad. Nogle kan realiseres straks, andre skal udvikles. Såvel realiserings- som udviklingsarbejdet er fundamentalt i den videre proces. Hvilke værktøjer der skal tages i anvendelse i det enkelte projekt, vil blive afdækket i det videre arbejde og hermed bidrage til at skabe den erfaringsudvikling og -opsamling, som er en væsentlig del af CITTA SLOW- Svendborg som 09 projekt. 5