Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Transkript

1 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s Christian Wolf s022177

2 1. Forord Vi er to studerende ved BYG DTU der læser til bygningsingeniør henholdsvis på Diplomingeniør og Civilingeniør retningen. Denne rapport er resultatet af 3 ugers feltarbejde i og omkring Sisimiut, Grønland. Feltarbejdet er fundet sted i sommeren 2005, i kurset Arktisk teknologi. Formålet med denne rapport er at afdække energiforbruget på bygdeplan i Grønland. Vi har gennem vores undersøgelser fået hjælp fra flere personer fra flere forskellige organisationer og vil gerne bruge lejligheden til at rette en tak til de personer og organisationer der har hjulpet os. En særlig tak rettes til: Center for Arktisk Teknologi v/ Arne Villumsen, for kyndig vejledning. Nukissiorfiit v/ Jørgen Klamer, for data over bygdernes energiforbrug på månedsbasis. Nukissiorfiit v/ Arders Skov Hansen, for timeforbrug af bygden Ukkusissat. Pilersuisoq v/ Bent Lyberth, for data vedrørende salg af brændstof til privatpersoner. Der skal gøres opmærksom på at alle tal og figurer i denne rapport ikke må offentliggøres, uden forudgående tilladelse fra organisationer der ejer ophavsrettigheden. Dato: Af: Claus Nikolaj Hansen s Christian Wolf s Side 1 af 37

3 2. Indholdsfortegnelse 1. FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FIGUR LISTE INDLEDNING BYGDERNE SARFANNGUAQ ITILLEQ NUKISSIORFIIT INDSAMLING AF DATA NUKISSIORFIIT SISIMIUT KOMMUNE TUR TIL BYGDERNE Sarfannguaq Itilleq PILERSUISOQ BEHANDLING AF DATA SARFANNGUAQ ITILLEQ OPSUMMERING AF ENERGIFORBRUGET PR. PERSON KONKLUSION LITTERATUR- OG REFERENCELISTE BILAG DATAGRUNDLAG FOR TRENDGRAF OVER UKKUSISSAT DATA FOR ELFORBRUG SARFANNGUAQ DATA FOR ELFORBRUG ITILLEQ...37 Side 2 af 37

4 3. Figur liste FIGURE 1 GEOGRAFISK PLACERING AF SARFANNGUAQ ( SARFANNGUIT PÅ KORTET )...6 FIGURE 2 BILLED AF SARFANNGUAQ...7 FIGURE 3 GEOGRAFISK PLACERING AF ITILLEQ...8 FIGURE 4 BILLED AF ITILLEQ...9 FIGURE 5 NUKISSIORFIITS ANLÆG...10 FIGURE 6 NUKISSIORFIITS HOVEDKONTOR...11 FIGURE 7 DATALOGGER SCREENSHOT FRA UKKUSISSAT VED UUMMANNAQ FIGURE 8 SARFANNGUAQS ENERGIFORBRUG PÅ KVARTALBASIS FIGURE 9 PRODUKTION PÅ MÅNEDSBASIS...17 FIGURE 10 PRODUKTION SARFANNQUAQ...17 FIGURE 11 FORBRUG TIL FISKEINDFRYSNING PÅ MÅNEDSBASIS...18 FIGURE 12 MÅNEDSVARIATION FOR SARFANNGUAQ, TAL ER I PROCENT...19 FIGURE 13 ÅRSFORBRUG SARFANNGUAQ...21 FIGURE 14 ITILLEQS ENERGIFORBRUG PÅ KVARTALBASIS...22 FIGURE 15 PRODUKTION PÅ MÅNEDSBASIS...23 FIGURE 16 PRODUKTION ITILLEQ...23 FIGURE 17 FORBRUG TIL FISKEINDFRYSNING ITILLEQ...24 FIGURE 18 MÅNEDSVARIATION FOR ITILLEQ, TAL ER I PROCENT...25 FIGURE 19 ÅRSFORBRUG ITILLEQ...27 FIGURE 20 GENNEMSNITLIGT MÅNEDSFORBRUG...28 Side 3 af 37

5 4. Indledning Grønlands landsting har gennem de seneste år vist en stadig stigende interesse for at få vedvarende energi implementeret i deres energiproduktion. Denne rapport vil afdække energiforbruget på bygdeplan i Grønland, med henblik på senere beregninger og analyser for muligheden af etablering af vedvarende energikilder. Dette vil blive gjort i en kommende rapport, som vil blive udført af Claus Nikolaj Hansen. Den kommende rapport vil endvidere indeholde tiltag til energiudjævning, så det vil ikke blive behandlet nærmere i denne rapport. Følgende bygder vil blive behandlet, Sarfannguaq og Itilleq beliggende i Sisimiut kommune. For at afdække energiforbruget, vil rapporten behandle data over bygdernes årsforbrug, månedsforbrug og der vil være et eksempel på en time profil. Fiskefangstens indvirkning på energiforbruget vil blive behandlet på både måneds plan og års plan. Side 4 af 37

6 5. Bygderne I Sisimiut Kommune befinder der sig 2 bygder, Sarfannguaq og Itilleq. Tidligere var der en del bygder og bosteder omkring Sisimiut. I 1948 var der i Sisimiut Kommune 9 beboede steder - inkl. Sisimiut by. I 1976 var der kun de to bygder tilbage, som der er i dag: Sarfannguaq og Itilleq. Livet i bygderne følger jagtsæsonen og fiskerisæsonen, ved det at bygdernes økonomiske grundlag er fiskeri og fangst. I det følgende vil Grønlands bygder blive opdelt i to kategorier, den ene type har en drikkevands sø og den anden type har ingen drikkevands sø. Sisimiut kommune har to bygder, én af hver type. Sarfannguaq har en drikkevandssø og Itilleq har ingen drikkevandssø. Forskellen på drikkevandssø eller ej, er i denne sammenhæng muligheden for at lave et minivandkraftanlæg. Det vil samtidig også sige at for at en bygd er en bygd meddrikkevands sø, i denne sammenhæng, skal drikkevandssøen ligge højt nok og være stor nok, til at det er muligt at lave et minivandkraftanlæg.. En anden forskel er at bygden uden drikkevands sø er afhængig af et osmoseanlæg til at omdanne havvand til drikkevand. 5.1 Sarfannguaq (betyder det lille strømsted) ligger 43 km øst for Sisimiut i bunden af Amerloq Fjord, lidt nord for polarcirklen se figur 1. Sarfannguaq ligger på en ø tæt til fastlandet. Bygden blev i 1843 oprettet som anlæg for torskefiskeri, og 1850 blev det udsted med våningshus, mandskabshus og spækhus. Side 5 af 37

7 Figure 1 geografisk placering af Sarfannguaq ( Sarfannguit på kortet ) Sarfannguaq ligger mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, sådan at der er planer om at koble bygden på den vej der er planlagt bygget mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Understående er der lidt data om bygden og hvad den bl.a. indeholder. Indbyggertallet pr. 1. oktober 2003 er på 116. Elværk. Fiskefabrik. KNI købmand. Pumpestation til drikkevand fra sø. Fælleshus. Forbrændingsanlæg. Børnehave. Skole. Sygeplejestation. Tandklinik. Ca. 35 husstande. Side 6 af 37

8 Figure 2 Billed af Sarfannguaq Ovenstående, på figur 2, ses et billede af Sarfannguaq, husene ligger på stejle klippeskråninger og transport rundt i bygden foregår til fods. 5.2 Itilleq (betyder lavningen) ligger 49 km. syd for Sisimiut på en lille ø ved mundingen af Itilleq Fjord, lige nord for polarcirklen se figur 3. Itilleq blev i 1847 udsted, og huset ved Sydbay, hvor der havde været garnsted, blev flyttet dertil. Bygden lå oprindeligt på øen, der afgrænser Itilleqs havn mod v. ca. 1 km. v.f. bygdens nuværende beliggenhed. Stedet, hvor bygden nu er beliggende, kaldtes oprindeligt Itinninnguaq. Itilleq ligger på en ø, hvor der ikke findes ferskvand, derfor er der for nogle år siden bygget et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til ferskvand. Før i tiden hentede man ferskvand på fastlandet i en pram eller jolle. Side 7 af 37

9 Figure 3 geografisk placering af Itilleq Understående er der lidt data om bygden og hvad den bl.a. indeholder. Indbyggertallet pr. 1. oktober 2003 er på 124. Elværk. Fiskefabrik. KNI købmand. Osmoseanlæg. Fælleshus. Forbrændingsanlæg. Børnehave. Skole. Sygeplejestation. Tandklinik. Ca. 40 husstande. Side 8 af 37

10 Figure 4 billed af Itilleq Ovenstående, på figur 4, ses et billede af Itilleq, husende ligger mere spredt end i Sarfannguaq. Itilleq er endvidere noget mindre kuperet end Sarfannguaq. Transport rundt i bygden foregår dog stadig til fods. Side 9 af 37

11 6. Nukissiorfiit Nukissiorfiit som tidligere er kendt som Nuna-Tek er grønlands største energiforsynings organisation, de leverer strøm, vand og varme til både byer og bygder. Nukissiorfiit blev dannet i 1987 hvor organisationen blev overtaget af det Grønlands hjemmestyre fra Grønlands tekniske organisation der blev oprettet i Herefter er der blevet ekspanderet således at Nukissiorfiit i dag varetager driften, af neden stående antal anlæg. I byer Elproduktion og distribution Vandkraftanlæg: Kraft/varmeværker: Elværker: Reserveelværker: Nødelværker: Spidslastelværker: Containere/transportable nødelværker: Transformerstationer: Varmeforsyning Oliefyrede varmeværker: Elfyrede varmeværker 10 kv: Elkedler 0,4 kv: Vandforsyning Vandværker: I bygder Elproduktion Elværker: Vandforsyning Vandforsyningsanlæg: Figure 5 Nukissiorfiits anlæg Ovenstående anlæg, figur 5, er fordelt på 17 byer og 56 bygder, hvor 48 bygder har vandforsyningsanlæg. Side 10 af 37

12 Figure 6 Nukissiorfiits hovedkontor Elproduktionen i Sisimiut foregår på et dieseldrevet kraftvarmeværk med 2 generatoranlæg på hver 3,2 MW samt et dieseldrevet spidslast-elværk med 2 generatoranlæg på hver 0,9 MW. Spidslastelværket er samtidig nødelværk. Den samlede installerede effekt er 8,2 MW. Elproduktion MWh, restvarme-produktion MWh. Produktionsspændingen er 10 kv. Der er 29 transformerstationer. Højspændingsnettet er kabelnet og lavspændingsnettet er blandet kabel- og luftledningsnet. Varmeforsyningen kommer fra 4 varmeværker, hvoraf 2 er rent oliefyret og 2 er en kombination af restvarme og olie. Samlet produktion MWh. Vandforsyningen er baseret på overfladevand, der hentes dels 2,5 km ude i fjeldet og dels tæt ved vandværket. Vandforsyningsnettet består af præisolerede ledninger, som er elfrostsikrede. Produktion er cirka m pr år. Energitjenesten forestår også el- og vandforsyningen i kommunens 2 bygder. Der er 37 ansatte ved Nukissiorfiit i Sisimiut. Side 11 af 37

13 7. Indsamling af data For at afdække energiforbruget i bygderne Sarfannguaq og Itilleq, er der blevet indsamlet data fra flere forskellige kilder. Der er blevet indsamlet data fra: Nukissiorfiit. Sisimiut kommune. Tur til bygderne. Pilersuisoq (KNI). 7.1 Nukissiorfiit Nukissiorfiit har udleveret data vedrørende energiforbruget i Sarfannguaq og Itilleq. Disse data indeholder en opgørelse over energiforbruget i bygderne på månedsbasis. Energiforbruget er delt op i flere underpunkter: Produktion. Egetforbrug. Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S. Salg, vejlys. Dataene er fra februar 2003 til juli Den samlede produktion i en bygd bliver registreret på dagsbasis, denne data er dog ofte mangelfuld. Endvidere bliver opgørelserne over dagsforbrug faxet til Nukissiorfiit i Sisimiut og er kun lagret som papirdokumenter. Dette bevirker at digitalbehandling vil være meget arbejdskrævende, derfor er databehandlingen lavet ud fra månedsforbruget. For at få præcis data for en bygds døgnforbrug, er det blevet forsøgt at få fat i en døgnprofil. At fragte en datalogger til en af de to bygder, og have den til at stå og køre der, ville være for omkostningsfyldt for dette projekt. Derfor har vi snakket med Nukissiorfiit der har dataloggere på nogle få bygder af en tilsvarende størrelse. Det har Side 12 af 37

14 imidlertid vist sig at disse dataloggere kun kan gemme data fra én time ad gangen før den begynder at overskrive igen. Figure 7 Datalogger screenshot fra Ukkusissat ved Uummannaq. Figur 7 viser en timeprofil fra Ukkusissat ved Uummannaq, bygden har ca. 220 indbyggere og har en mindre fiskefabrik. På figur 7 kan de tre fasers variation aflæses, samt spænding og total effekt. Når der ikke er data fra en længere sammenhængende periode, kan vi ikke arbejde videre med dette data. 7.2 Sisimiut kommune Bygderne i Sisimiut kommune er begyndt at rapporterer hvor meget strøm, olie og petroleum de forskellige offentlige installationer bruger på måneds basis. Disse tal er imidlertid ikke tilgængelige endnu, da den grønne rapport hvori tallene vil blive tilgængelige er under udarbejdelse. Rapporten forventes færdig i løbet af efteråret Side 13 af 37

15 7.3 Tur til bygderne For at afdække hvordan bygderne er bygget op, hvilke bygninger bygderne indeholder og for at interviewe lokalbefolkningen, er de to bygder i Sisimiut kommune blevet besøgt. Først blev Sarfannguaq besøgt i halvanden dag og dernæst blev Itilleq besøgt i tre dage. Disse bygdebesøg har endvidere givet indsigt i hvordan bygderne fungerer i dagligdagen. Personerne der er blevet interviewet havde ikke et fuldstændigt klart billede af hvor meget energi de brugte, nogle af de opgivne tal kunne være mere eller mindre grebet ud af den blå luften eller ca. tal. Derfor er der ikke blevet lagt stor vægt på denne data Sarfannguaq En husstand i Sarfannguaq bruger typisk kr. / kvartal i strøm. En husstand indeholder typisk 3-4 personer, type 69 huse er meget udbredte, et type 69 hus er et lille hus på 69 m 2. Om vinteren bruges der typisk liter olie om ugen til opvarmning. Indetemperaturen ligger typisk på C Itilleq En husstand i Itilleq bruger typisk kr. / kvartal i strøm. En husstand indeholder typisk 3-6 personer, type 69 huse er ligeledes meget udbredte i denne bygd. Om vinteren bruges der typisk liter olie om ugen til opvarmning. Indetemperaturen ligger typisk på C. Side 14 af 37

16 7.4 Pilersuisoq For at få et bredere billede af hvor meget petroleum, benzin og olie der forbruges er Pilersuisoq (KNI) blevet kontaktet, da det er Pilersuisoq der sælger brændstof til privat køb. De eneste tal vi har kunnet få udleveret er imidlertid hovedtal for årssalget for 2004 i hver bygd. Sarfannguaq pr. år Benzin: liter Petroleum: liter Diesel: liter Itilleq pr. år Benzin: liter Petroleum: liter Diesel: liter Af ovenstående data kan det udledes, at Sarfannguaq har en blanding af petroleumsfyr og oliefyr (diesel), mens Itilleq primært bruger oliefyr (diesel) til opvarmning. Benzin bruges primært til speedbåde e.l. og ikke til opvarmning af husene. Det gennemsnitlige årsforbrug pr. indbygger bliver således. Sarfannguaq pr. indbygger pr. år Benzin: 610 liter Petroleum: 545 liter Diesel: 843 liter Itilleq pr. indbygger pr. år Benzin: 531 liter Petroleum: 42 liter Diesel: 1380 liter Side 15 af 37

17 8. Behandling af data Ved behandling af indsamlet data er der lagt særlig vægt på dataet indsamlet fra Nukissiorfiit, da denne er af mest relevans og bedst kvalitet. 8.1 Sarfannguaq Nedenstående ses en graf over Sarfannguaqs energiforbrug på kvartalbasis, figur 8. Da der ingen data haves for januar 2003 er februar regnet med to gange i første kvartal. Kvartal forbrug Sarfannguaq KWh kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2005 Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys Figure 8 Sarfannguaqs energiforbrug på kvartalbasis. Som det ses af Produktionskurven (figur 8), som repræsenterer den totale elproduktion i Sarfannguaq, er produktionen størst om vinteren. Dette skyldes dels at der bruges mere energi på fiskefabrikken og dels at det er mørkt, så folk har lyset tændt der hjemme. Det kan undre at forbruget på et fryseanlæg, som fiskefabrikken, er størst om vinteren, men det hænger fint sammen med det interview, der er lavet af anlægschefen. Han bekræftede, at anlægget kører mere om vinteren. Grundet større fiskeindfrysning. Side 16 af 37

18 Herunder ses talværdierne som ligger til grund for Figur 8. Kvartal forbrug (tal er i KWh) 1 kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2005 Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys Figure 9 produktion på månedsbasis Figur 9 viser produktionen på månedsbasis, tendensen viser et øget forbrug om vinteren. Figuren viser endvidere hvordan månedens forbruget kan variere Produktion Sarfannguaq KWh feb-03 apr-03 Figure 10 Produktion Sarfannquaq jun-03 aug-03 okt-03 dec-03 feb-04 apr-04 jun-04 aug-04 okt-04 dec-04 feb-05 apr-05 jun-05 Side 17 af 37

19 Det laveste månedsforbrug er således KWh opnået i august 2004, det højeste månedsforbrug er KWh opnået i Januar Det vil sige at produktionen den højeste måned er 187 % af den laveste måned. Forbrug til fiskeindfrysning Sarfannguaq KWh feb-03 apr-03 jun-03 aug-03 okt-03 dec-03 feb-04 apr-04 jun-04 aug-04 okt-04 dec-04 feb-05 apr-05 jun-05 Figure 11 Forbrug til fiskeindfrysning på månedsbasis På ovenstående figur (figur 11) ses fiskefabrikkens energiforbrug, det ses tydeligt hvordan fiskefabrikkens forbrug varierer meget mere måned for måned end den totale produktion varierer. På grafen kan det ses hvordan februar 2004 falder meget uden for mønsteret over forbrug, det antages, at der har været problemer med anlægget, og at det ikke er et udtryk for normal drift. Det kan ses hvordan energiforbruget variere fra KWh, december 2003 til 4138 KWh, marts Det vil sige at forbruget på fiskefabrikken den højeste måned er 418 % af den laveste måned. Side 18 af 37

20 Sarfannguaq Produktion Januar Ingen data 4,1 Ingen data Februar 0,6 5,5 6,1 Marts 5,7 7,0 13,1 April 11,6 26,7 11,9 Maj 8,5 4,1 13,0 Juni 3,3 7,1 4,0 Juli 0,9 11,1 11,9 August 31,1 Ingen data Ingen data September 3,7 Ingen data Ingen data Oktober 15,6 Ingen data Ingen data November 29,4 Ingen data Ingen data December 18,0 Ingen data Ingen data Forbrug fiskefabrik Januar Ingen data 10,7 Ingen data Februar 1239,8 87,2 71,5 Marts 68,1 256,0 13,4 April 14,3 28,6 47,0 Maj 27,4 71,0 117,8 Juni 7,9 16,7 23,2 Juli 45,8 32,0 0,9 August 48,1 Ingen data Ingen data September 21,9 Ingen data Ingen data Oktober 38,6 Ingen data Ingen data November 98,1 Ingen data Ingen data December 94,0 Ingen data Ingen data Forbrug vejlys Januar Ingen data 17,0 Ingen data Februar 4,3 4,3 8,8 Marts 9,7 9,3 1,3 April 4,3 8,2 4,3 Maj 7,2 30,0 20,6 Juni 73,7 100,0 100,0 Juli 0,0 0,0 0,0 August 100,0 Ingen data Ingen data September 7,8 Ingen data Ingen data Oktober 15,0 Ingen data Ingen data November 16,0 Ingen data Ingen data December 4,0 Ingen data Ingen data Figure 12 Månedsvariation for Sarfannguaq, tal er i procent Side 19 af 37

21 Figur 12 viser variationen på månedsbasis mellem de forskellige år. Variationen er angivet i procent og er udregnet numerisk. Produktion: Variationen mellem februar 2003 og februar 2004 er kun på 0,6 %, mens variationen mellem august 2003 og august 2004 er 31,1 %. Det er bemærkelsesværdigt at det netop er februar 2003 og februar 2004 der ligger tættest, da februar 2004 var den måned hvor fiskefabrikken brugte meget lidt strøm. Salg, fisk: Variationen mellem februar 2003 og februar 2004 ses der bort fra, som det også tidligere er blevet beskrevet. Variationen mellem juli 2003 og juli 2005 er kun på 0,9 %, mens variationen mellem marts 2004 og marts 2005 er på 256,0 % Salg, vejlys: Forbruget til vejlys udgør kun 1,2 % af den samlede produktion, så variationer i forbrug til vejlys betyder ikke noget i det samlede billede. Endvidere varierer vejlys ikke særligt meget fra år til år. Side 20 af 37

22 Variation i årsforbrug: For at afdække hvor meget årsforbruget varierer fra år til år, vil tallene for årsforbrug fra 2003 og 2004, nu blive sammenlignet. Da der kun haves data fra to hele år er det kun forbruget for disse to år der er sammenlignet. Året er regnet fra februar til januar, da der ikke haves data fra januar måned år Årsforbrug (KWh) (februar-januar) Forskel mellem år Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys Produktion variation 7,16 % Salg, fisk variation 29,76 % Salg, vejlys variation 3,62 % Produktion variation uden 0,63 % salg, fisk Produktion alene 0,43 % Figure 13 Årsforbrug Sarfannguaq Som det kan ses på figur 13, varierer det årlige forbrug med 7,2 %, Hvilket må siges at være en relativ lille variation i forhold til at der er tale om en lille bygd. Til gengæld ses det hvordan fiskefabrikkens forbrug varierer med næsten 30 %, af denne variation vil vi antage, at fangsten af fisk kan variere meget fra år til år, og at forbruget er ligefremt proportionalt med fangsten. Det ses også hvordan produktionsvariationen, når der ses bort fra fiskefabrikkens forbrug, kun er på 0,63 %, som er et meget ensartet forbrug. Side 21 af 37

23 8.2 Itilleq Nedenstående ses en graf over Itilleqs energiforbrug på kvartalbasis, figur 14. Da der ingen data haves for januar 2003 er februar regnet med to gange i første kvartal. Kvartal forbrug Itelleq KWh kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2005 Figure 14 Itilleqs energiforbrug på kvartalbasis Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys Som det ses af Produktionskurven (figur 14), som repræsenterer den totale elproduktion i Itilleq, er produktionen størst om vinteren. Dette skyldes ligesom i Sarfannguaq at der bruges mere energi på fiskefabrikken, samt et øget forbrug til belysning. Side 22 af 37

24 Herunder ses talværdierne som ligger til grund for Figur 14. Kvartal forbrug 1 kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2005 Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys Figure 15 produktion på månedsbasis Figur 15 viser produktionen på månedsbasis, tendensen viser et øget forbrug om vinteren. Figuren viser endvidere hvordan månedens forbruget kan variere Produktion Itilleq KWh feb-03 apr-03 Figure 16 Produktion Itilleq jun-03 aug-03 okt-03 dec-03 feb-04 apr-04 jun-04 aug-04 okt-04 dec-04 feb-05 apr-05 jun-05 Side 23 af 37

25 Det laveste månedsforbrug er således KWh opnået i juli 2003, det højeste månedsforbrug er KWh opnået i februar Det vil sige at produktionen den højeste måned er 173 % af den laveste. Forbruget i Itilleq svinger lidt mindre end det gør i Sarfannguaq, hvor den højeste måned er 187 % af en laveste. Forbrug til fiskeindfrysning Itilleq KWh feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 sep-03 okt-03 nov-03 dec-03 jan-04 feb-04 mar-04 apr-04 maj-04 jun-04 jul-04 aug-04 sep-04 okt-04 nov-04 dec-04 jan-05 feb-05 mar-05 apr-05 maj-05 jun-05 jul-05 Figure 17 Forbrug til fiskeindfrysning Itilleq På ovenstående figur (figur 17) ses fiskefabrikkens energiforbrug, det ses tydeligt hvordan fiskefabrikkens forbrug varierer meget mere måned for måned end den totale produktion varierer. Det kan ses hvordan energiforbruget varierer fra 4257 KWh, august 2004 til 603 KWh, februar Det vil sige at forbruget på fiskefabrikken den højeste måned er 706 % af den laveste måned. Side 24 af 37

26 Itilleq Produktion Januar Ingen data 1,7 Ingen data Febuar 3,9 9,5 5,9 Marts 6,7 3,1 3,4 April 13,1 5,4 8,4 Maj 5,1 4,4 0,4 Juni 16,1 22,7 10,3 Juli 24,5 12,8 14,8 August 13,8 Ingen data Ingen data September 15,5 Ingen data Ingen data Oktober 1,7 Ingen data Ingen data November 5,9 Ingen data Ingen data December 10,9 Ingen data Ingen data Forbrug fiskefabrik Januar Ingen data 39,9 Ingen data Febuar 62,9 49,7 18,1 Marts 98,5 3,0 92,6 April 10,8 0,3 11,2 Maj 46,0 0,3 46,3 Juni 23,4 49,1 84,1 Juli 20,7 39,3 10,5 August 62,6 Ingen data Ingen data September 23,3 Ingen data Ingen data Oktober 19,9 Ingen data Ingen data November 30,6 Ingen data Ingen data December 30,8 Ingen data Ingen data Forbrug vejlys Januar Ingen data 1,5 Ingen data Febuar 4,1 17,8 21,1 Marts 8,6 3,5 11,8 April 14,1 1,3 15,2 Maj 7,0 1,3 8,2 Juni 241,0 73,6 10,1 Juli 0,0 60,0 0,0 August 68,3 Ingen data Ingen data September 1,9 Ingen data Ingen data Oktober 6,1 Ingen data Ingen data November 7,3 Ingen data Ingen data December 10,5 Ingen data Ingen data Figure 18 Månedsvariation for Itilleq, tal er i procent Side 25 af 37

27 Figur 18 viser variationen på månedsbasis mellem de forskellige år. Variationen er angivet i procent og er udregnet numerisk. Produktion: Variationen mellem maj 2003 og maj 2005 er kun på 0,4 %, mens variationen mellem juli 2003 og juli 2004 er 24,5 %. Salg, fisk: Variationen mellem april-maj 2004 og april-maj 2005 er kun på 0,3 %, mens variationen mellem marts 2003 og marts 2004 er på 98,5 % Salg, vejlys: Forbruget til vejlys udgør kun 2,2 % af den samlede produktion, så variationer i forbrug til vejlys betyder ikke noget i det samlede billede. Endvidere varierer vejlys ikke særligt meget fra år til år. Side 26 af 37

28 Variation i årsforbrug: For at afdække hvor meget årsforbruget varierer fra år til år, vil tallene for årsforbrug fra 2003 og 2004, nu blive sammenlignet. Da der kun haves data fra to hele år er det kun forbruget for disse to år der er sammenlignet. Året er regnet fra februar til januar, da der ikke haves data fra januar måned år Årsforbrug (febuar-januar) Produktion Egetforbrug Salg, fisk Salg, vejlys Produktion variation 1,57 % Salg, fisk variation 8,82 % Salg, vejlys variation 3,37 % Produktion variation uden 2,25 % salg, fisk Produktion alene 3,90 % Figure 19 Årsforbrug Itilleq Som det kan ses på figur 19, varierer det årlige forbrug med 1,6 %, Hvilket må siges at være en relativ lille variation i forhold til at der er tale om en lille bygd. Fiskefabrikkens forbrug varierer med 8,8 %, denne variation er også relativt lille. Det ses også hvordan produktionsvariationen, når der ses bort fra fiskefabrikkens forbrug, er på 2,3 %. Side 27 af 37

29 9. Opsummering af energiforbruget pr. person Det vil her blive sammenlignet om forbruget pr. indbygger er forskelligt mellem de to bygder. Sammenligningen mellem bygderne kan ses på understående skema (figur 20). Gennemsnitligt månedsforbrug Sarfannguaq, elforbrug (KWh) 197,3 198,1 Sarfannguaq, benzin (liter) Sarfannguaq, petroleum (liter) Sarfannguaq, diesel (liter) Itilleq, elforbrug (KWh) 166,6 173,4 Itilleq, benzin (liter) Itilleq, petroleum (liter) - 42 Itilleq, diesel (liter) Figure 20 Gennemsnitligt månedsforbrug Til sammenligning med ovenstående skema bruger en gennemsnitlig familie i Danmark med tre personer i husstanden 125,6 KWh pr. måned, altså % mindre end det gennemsnitlige energiforbrug for en Grønlænder i en bygd. Side 28 af 37

30 10. Konklusion Undersøgelserne af energiforbruget på bygdeplan, har vist at afvigelserne i årsforbrug er relativt lille, forskellen i energiproduktion i 2003 og 2004 er således på 7,16 % og 1,57 % for henholdsvis Sarfannguaq og Itilleq. De største variationer i energiforbrug findes i Sarfannguaq, som også hænger sammen med at det er Sarfannguaqs fiskefabriksforbrug der varierer mest. Når der regnes på hvor store udsving der er mellem største og mindste månedsforbrug, viser tallene at den måned hvor der bruges mest energi, er henholdsvis på 187 % og 173 %, af den måned hvor der bruges mindst energi for henholdsvis Sarfannguaq og Itilleq. Tallene har vist at energiforbruget er størst om vinteren. Anlægschefen for fiskefabrikken i Sarfannguaq bekræfter at deres anlæg kører mere om vinteren. Folk bruger også generelt mere strøm om vinteren, da de er mere indendørs kombineret med at det er mørkt udenfor, så lyset altid er tændt. Det indsamlede data har vist at der ikke er nogle voldsomme energispring gennem året, dette indikerer at der er god mulighed for implementering af vedvarende energikilder med konstant produktion. Dog kendes energispringene inden for en måned ikke, disse energispring kan have indflydelse på brugbarheden af vedvarende energikilder. Døgnprofilerne er ikke blevet registrerede da det tekniske udstyr ikke er tilstrækkeligt, for at udarbejde en brugbar døgnprofil ville det kræve at sætte en datalogger op i en af bygderne eller at modificerer dataloggeren i Ukkusissat. Side 29 af 37

31 11. Litteratur- og referenceliste Rapport: Vandkraftpotentialet i Vestgrønland Side 30 af 37

32 12. Bilag 12.1 Datagrundlag for trendgraf over Ukkusissat Side 31 af 37

33 Side 32 af 37

34 Side 33 af 37

35 Side 34 af 37

36 Side 35 af 37

37 12.2 Data for elforbrug Sarfannguaq Enhed: KWh : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys 0 0 Side 36 af 37

38 12.3 Data for elforbrug Itilleq Enhed: KWh : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys : : :00 Egetforbrug Produktion Salg, fiskeindustritakst, Nuka A/S Salg, vejlys Side 37 af 37