Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013"

Transkript

1 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013

2 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013 Udgivet af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19 B, Postboks København K. For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt Konsulent Elisabeth Huus Pedersen, Studentermedhjælp Esben Hallundbæk Hansen, Læs mere om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på socialrdg.dk/sagstal Indhold Resumé... 3 Gennemgang af resultaterne for de seks sagstalsområder... 6 Sammenligning med DS vejledende sagstal Sammenligning med undersøgelserne fra 2007, 2009 og Negative og positive resultater for særlige sagsområder Undersøgelsesmetode Bilag 1: Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal Bilag 2: Udvalgte faktorer der påvirker sagstal

3 Resumé Dansk Socialrådgiverforening har siden 2007 udmeldt vejledende sagstal på seks kommunale forvaltningsområder. De vejledende sagstal er udtryk for, hvor mange sager en socialrådgiver ansat 37 timer om ugen kan have ansvar for. DS vejledende sagstal skal ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladserne med tilstrækkelige ressourcer og kompetencer. Et overblik over Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses i bilag 1. Dansk Socialrådgiverforening gennemførte i september 2013 en undersøgelse af sagstal i kommunale forvaltninger. Formålet med undersøgelsen er at få input til eventuelle justeringer af DS vejledende sagstal. Undersøgelsen giver desuden et overblik over de aktuelle gennemsnitlige sagstal i kommunerne, og viser om arbejdsbyrden i kommunerne har ændret sig siden sidste gang der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse. Samlet vurderes det, at det fortsat bør være et vigtigt indsatsområde for de kommunale forvaltninger at arbejde på at nedbringe sagstallet til et passende niveau på de forskellige sagsområder, idet et konstant forhøjet arbejdspres i form at for høje sagstal vil gå ud over kvaliteten i arbejdet, borgernes udbytte og tilfredshed, økonomien i kommunerne, samt socialrådgivernes arbejdsmiljø. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af DS tillidsrepræsentanter, som har besvaret et webbaseret spørgeskema. 141 tillidsrepræsentanter har deltaget i undersøgelsen, og der er givet svar for 216 arbejdspladser. Svarprocenten er på 41 procent. Hovedresultaterne fremgår af tabel 1. Sagsområde Aktuelt sagstal 2009 Overskridelse af DS maxsagstal i parentes Børnefamilieområdet (opgjort i børnesager) - Børnehandicapområdet (opgjort i børnesager) - Voksenhandicapområdet Voksenpsykiatriområdet 108 (27 %) 90 (29 %) Sygedagpengeområdet 52 Aktuelt sagtal 2011 Overskridelse af DS maxsagstal i parentes 47 (4 %) 61 (11 %) 120 (41 %) 105 (50 %) 50 Aktuelt sagtal 2013 Overskridelse af DS maxsagstal i parentes 47 (4 %) 57 (4 %) 102 (24 %) 97 (39 %) 44 TR i 2013: sagstallet er for højt TR i 2013: ønsket antal sager DS vejledende sagstal 78 % % % % % Beskæft.området match 2-3 (4 %) 73 (33 %) Tabel 1 Udvalgte hovedresultater (0 %) 77 (40 %) (0 %) 82 (48 %) 92 %

4 Generelt ses fortsat meget store forskelle på de aktuelle sagstal på arbejdspladserne og de vejledende sagstal, som DS anbefaler. Der er dog variationer på de forskellige sagsområder, idet nogle sagsområder er langt fra DS vejledende sagstal, andre er tættere på. Et enkelt sagsområde, sygedagpengeområdet, efterlever gennemsnitligt DS anbefaling. Samlet set er det 43 procent af de godt 200 arbejdspladser, som DS tillidsrepræsentanter har sendt ind fra, der overholder DS vejledende sagstal. Omvendt er der 57 procent der overskrider DS vejledende sagstal. I 2011 var der tale om 30 procent af arbejdspladserne, der overholdt DS vejledende sagstal og 70 procent der overskred DS anbefalinger. Der er således tale om en positiv udvikling på 13 procentpoint. Den positive udvikling skal dog sammenholdes med at mindst tre fjerdedele af tillidsrepræsentanterne bedømmer, at de aktuelle sagstal er for høje. Sygedagpengeområdet er den eneste undtagelse, hvor blot 37 procent bedømmer at det aktuelle sagstal er for højt. Tillidsrepræsentanternes tilbagemeldinger om arbejdspladsernes ønskede antal sager bakker op om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Tillidsrepræsentanterne inden for voksenpsykiatriområdet og beskæftigelsesområdet match 2-3 ønsker dog et sagstal lidt over det vejledende. Det mest negative resultat ses på beskæftigelsesområdets match 2-3, hvor man i 2013 gennemsnitligt har 82 sager. Her overskrides DS vejledende sagstal med 48 procent. Det fremgår af analysen, at det især er kommunerne i DS region Syd, der har flest sager, og her er gennemsnittet på 92 sager, det vil sige næsten dobbelt så mange sager som DS anbefaler. Det er et meget bekymrende resultat, som bakkes op af at hele 92 procent af tillidsrepræsentanterne rapporterer at socialrådgiverne på området har et for højt sagstal. Omvendt findes det mest positive resultat på sygedagpengeområdet. En sammenligning med undersøgelserne fra 2007 til 2013 viser, at det gennemsnitlige sagstal på området er dalet fra 64 sager i 2007, til 52 sager i 2009, 50 sager i 2011 og nu til 44 sager i I 2009 blev det vejledende sagstal på sygedagpengeområdet overskredet med 4 procent. I 2011 var overskridelsen nede på 0 procent, og det samme er den i Det er særdeles positivt, at det vejledende sagstal fortsat overholdes, og at der ydermere er et fald i sagstallet i forhold til På børnefamilieområdet kan man konstatere, at der er status quo. Det er i sig selv positivt, at situationen på området gennemsnitligt ikke er forværret. Men man skal dog være opmærksom på, at et bekymrende stort antal kommuner, dvs. halvdelen af arbejdspladserne, faktisk overskrider DS vejledende sagstal væsentligt. I kommunerne i DS region Nord har man gennemsnitligt færre sager på børne-familieområdet end i region Syd og region Øst. I region Nord overholdes DS vejledende sagstal. På børnehandicapområdet er der et aktuelt sagstal på 57, hvilket sammenholdt med et vejledende sagstal på indebærer en overskridelse på 4 procent. På dette område overskrider mere end halvdelen af arbejdspladserne DS vejledende sagstal. Endvidere er tendensen at kommuner, der opgør i børnesager, ligger tættere på DS vejledende sagstal, end de kommuner der opgør i familiesager. Det gælder både på børnefamilieområdet og på børnehandicapområdet. På voksenhandicapområdet og voksenpsykiatriområdet overskrides DS vejledende sagstal med henholdsvis 24 procent og 39 procent. Tallene er faldet lidt siden 2011, men det er forsat et markant dårligt resultat. Henholdsvis 83 og 80 procent tillidsrepræsentanterne på de to områder rapporterer, at socialrådgiverne oplever, at de har et for højt antal sager. I region Øst har man i sammenligning med kommunerne i region Nord og Syd noget færre voksenhandicapsager og voksenpsykiatrisager. 4

5 Andre faktorer Dansk Socialrådgiverforening er opmærksom på, at der er mange faktorer i arbejdssituationen, på arbejdspladsen og i omverdenen, der kan have indflydelse på hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for. Bl.a. anbefales det, at socialrådgivere der arbejder på nedsat tid, eller har arbejdsopgaver, der ikke er sagsarbejde, har færre sager end det anbefalede. Det samme gælder socialrådgivere der er deltager i efteruddannelse, er nyansatte eller nyuddannede. DS har udviklet et værktøj, som medarbejdere og ledere kan anvende i dialogen om sagstal og andre faktorer, som kan justeres på i forhold til at skabe kvalitet i arbejdet og i arbejdsmiljøet. Dette værktøj kan downloades på DS hjemmeside I bilag 2 gengives faktorer, der kan påvirke sagstallet. 5

6 Gennemgang af resultaterne for de seks sagstalsområder Børne-familieområdet Dette sagsområde bliver enten opgjort i børnesager og i familiesager. Derfor er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt, om man i deres kommune tæller sager i børn eller i familier. Der er i alt afgivet 43 svar, hvoraf 32 opgør i børnesagstal og 11 i familiesagstal. Børnefamilieområdet børnesager I de 32 kommuner der opgør i børnesager, har man i gennemsnit 47 børnesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 4 procent. Det spænder fra 25 sager i den kommune med færrest sager til 85 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca børnesager. Undersøgelsen viser, at: 1 kommune har 25 børnesager 3 kommuner har børnesager 6 kommuner har børnesager 7 kommuner har børnesager 7 kommuner har børnesager 3 kommuner har over børnesager 3 kommuner har børnesager 2 kommuner har børnesager 22 procent mener, at sagstallet er passende. 78 procent mener, at sagstallet er for højt. Sagsbehandlernes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 34 børnesager. Et spænd fra 25 til 45 sager. I 1 tillidsrepræsentant har ikke besvaret spørgsmålet i relation til den gennemsnitlige vurdering. 3 tillidsrepræsentanter ønsker 25 børnesager 4 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 13 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 9 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 2 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager Børnefamilieområdet familiesager I de 11 kommuner der opgør i familiesager, har man i gennemsnit 39 familiesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 11 procent. Det spænder fra 28 sager i den kommune med færrest sager til 53 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca familier. Undersøgelsen viser, at: 3 kommuner har familiesager 1 kommune har familiesager 3 kommuner har familiesager 1 kommuner har familiesager 3 kommuner har over 46 familiesager 27 procent mener, at sagstallet er passende. 73 procent mener, at sagstallet er for højt. Sagsbehandlernes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 28 familiesager. Et spænd fra 18 til 37 sager. 1 tillidsrepræsentant ønsker 18 familiesager 2 tillidsrepræsentanter ønsker familiesager 6 tillidsrepræsentanter ønsker familiesager 1 tillidsrepræsentant ønsker familiesager 1 tillidsrepræsentant ønsker familiesager 6

7 Børnehandicapområdet Dette sagsområde bliver også opgjort i enten børnesager og i familiesager, derfor er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt, om man i deres kommune tæller sager i børn eller i familier eller. Der er i alt afgivet 29 svar, hvoraf 23 opgør i børnesagstal, og 6 opgør i familiesagstal. Børnehandicap børnesager I de 23 kommuner har man i gennemsnit 57 børnesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 4 procent. Det spænder fra 37 sager i den kommune med færrest sager til 108 sager i de kommuner, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca børnesager. Undersøgelsen viser, at: 1 kommune har under 40 børnesager 4 kommuner har børnesager 4 kommuner har børnesager 4 kommuner har børnesager 2 kommuner har børnesager 4 kommuner har børnesager 4 kommuner har over 66 børnesager 26 procent mener, at sagstallet er passende. 74 procent mener, at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 44 børnesager. Et spænd fra 35 til 60 sager. 3 tillidsrepræsentanter har ikke besvaret spørgsmålet. 7 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 6 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 5 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 2 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager Børnehandicapområdet familiesager I de 6 kommuner har man i gennemsnit 61 familiesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 36 procent. Det spænder fra 50 sager i den kommune med færrest sager til 72 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca familier. Undersøgelsen viser, at: 2 kommuner har familiesager 2 kommuner har familiesager 2 kommune har familiesager Alle (100 procent) mener, at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 44 familiesager. Et spænd fra 35 til 60 sager. 1 tillidsrepræsentant har ikke besvaret spørgsmålet. 2 tillidsrepræsentanter ønsker familiesager 2 tillidsrepræsentanter ønsker 45 familiesager 1 tillidsrepræsentant ønsker 60 familiesager 7

8 Voksenhandicapområdet Der er i alt afgivet 29 svar. I de 29 kommuner har man i gennemsnit 102 voksenhandicapsager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 24 procent. Det spænder fra 50 sager i den kommune med færrest sager til 180 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca voksenhandicapsager. Undersøgelsen viser, at: 2 kommuner har sager 7 kommuner har sager 4 kommuner har sager 3 kommuner har sager 7 kommuner har sager 2 kommuner har sager 4 kommuner har 170 sager eller derover 17 procent mener, at sagstallet er passende. 83 procent mener, at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 75 voksenhandicapsager. Et spænd fra 30 til 160 sager. 1 tillidsrepræsentant ønsker 30 sager 6 tillidsrepræsentanter ønsker sager 6 tillidsrepræsentanter ønsker sager 10 tillidsrepræsentanter ønsker sager 3 tillidsrepræsentanter ønsker sager 3 tillidsrepræsentanter ønsker 100 eller derover Voksenpsykiatriområdet Der er i alt afgivet 25 svar. I de 25 kommuner har man i gennemsnit 97 voksenpsykiatrisager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 39 procent. Det spænder fra 65 sager i den kommune med færrest sager til 185 sager i den kommune, der har flest sager. 3 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet i relation hertil. DS vejledende sagstal er ca voksenpsykiatrisager. Undersøgelsen viser, at: 3 kommuner har under sager 6 kommuner har sager 4 kommuner har sager 5 kommuner har sager 4 kommuner har mere end 145 sager eller derover 20 procent mener, at sagstallet er passende. 80 procent mener, at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 71 voksenpsykiatrisager. Der er et spænd fra 50 til 90 sager. 1 tillidsrepræsentant har ikke besvaret spørgsmålet i relation hertil. 7 tillidsrepræsentanter ønsker sager 4 tillidsrepræsentanter ønsker 65 sager 5 tillidsrepræsentanter ønsker sager 6 tillidsrepræsentanter ønsker sager 2 tillidsrepræsentanter ønsker sager 8

9 Sygedagpengeområdet Der er i alt afgivet 41 svar. I de 41 kommuner har man i gennemsnit 44 sygedagpengesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 0 procent. Det gennemsnitlige sagstal er i den øvre ende af DS interval for vejledende sagstal. Sagstallene i kommunerne spænder fra 30 sager til 70 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca sygedagpengesager. Undersøgelsen viser, at: 6 kommuner har sager 10 kommuner har sager 12 kommuner har sager 7 kommuner har sager 5 kommuner har sager 1 kommuner har 70 sager 63 procent mener, at sagstallet er passende. 37 procent mener, at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 40 sygedagpengesager. Her er et spænd fra 30 til 55 sager. 9 tillidsrepræsentanter ønsker sager 17 tillidsrepræsentanter ønsker sager 9 tillidsrepræsentanter ønsker sager 5 tillidsrepræsentanter ønsker sager 1 tillidsrepræsentant ønsker 55 sager Beskæftigelsesområdet match 2-3 ledige længst væk fra arbejdsmarkedet Der er i alt afgivet 49 svar. I de 49 kommuner har man i gennemsnit 82 match 2-3 sager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 48 procent. Det spænder fra 40 sager i den kommune med færrest sager til 200 sager i den kommune, der har flest sager. 1 kommune har ikke besvaret spørgsmålet om gennemsnitligt sagstal. DS vejledende sagstal er ca match 2-3 sager. Undersøgelsen viser, at: 4 kommuner har sager 10 kommuner har sager 5 kommuner har sager 3 kommuner har sager 7 kommuner har sager 8 kommuner har sager 5 kommuner har sager 3 kommuner har mere end sager 3 kommuner har sager 8 procent mener, at sagstallet er passende. 92 procent mener, at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal, er 57 match 2-3 sager. Et spænd fra 30 til 100 sager. 4 tillidsrepræsentanter ønsker sager 15 tillidsrepræsentanter ønsker sager 11 tillidsrepræsentanter ønsker sager 10 tillidsrepræsentanter ønsker sager 4 tillidsrepræsentanter ønsker sager 5 tillidsrepræsentanter ønsker sager 9

10 Sammenligning med DS vejledende sagstal Hovedresultaterne fremgår af tabel 2, hvor hvert sagsområde er opgjort med antal besvarelser, det aktuelle sagstal, tillidsrepræsentanternes ønskede sagstal, samt den procentvise overskridelse af DS vejledende sagstal. I denne tabel fremgår også børne-familieområdet og børnehandicapområdet, som opgør sagstallet i antal familier. På begge disse områder er der kun få svar. Sagsområde (antal svar i parentes) Aktuelt sagstal TR: sagstallet er for højt TR: Ønsket antal sager DS vejledende sagstal Overskridelse ift. DS maxsagstal Kommentar Børne-familieområdet % % Børnesager (32) Børne-familieområdet % % Få svar Familiesager (11) Børnehandicapområdet % % Børnesager (23) Børnehandicapområdet % % Få svar Familiesager (6) Voksenhandicap-området % % (29) Voksenpsykiatri-området % % (25) Sygedagpengeområdet % % (41) Beskæft.området % % match 2-3 (49) Tabel 2 Aktuelle og ønskede sagstal sammenlignet med DS vejledende sagstal Tillidsrepræsentanternes vurdering Det skal understreges, at tillidsrepræsentanterne er blevet bedt om at drøfte spørgsmålet om, hvorvidt det aktuelle sagstal opleves som passende, for høje eller for lave, med de medarbejdere der arbejder på området. Dermed baserer tillidsrepræsentanternes svar sig på en faglig vurdering fra de berørte medarbejdere. Det fremgår af tabellen, at tillidsrepræsentanterne generelt vurderer, at de aktuelle sagstal er for høje, og at de ønsker et sagstalsniveau, der ligger på linje med DS anbefaling. Tillidsrepræsentanternes vurdering af om sagstallet er for lavt, passende eller for højt viser, at hovedparten af tillidsrepræsentanterne vurderer at sagstallet på de forskellige områder er for højt. Det vurderer 92 procent af tillidsrepræsentanterne på beskæftigelsesområdet match 2-3, samt henholdsvis 83 og 80 procent på voksenhandicap- og voksenpsykiatri-områderne. Dette skal sammenlignes med sygedagpengeområdet, hvor det kun er 37 procent, der mener, at deres sagstal er for højt. Børneområderne bliver ligeledes vurderet til at have for høje sagstal. Beslutning om sagstal I undersøgelsen er der spurgt til, om man på arbejdspladsen har truffet beslutning om loft over sagstal fra ledelsens eller politikernes side. 134 tillidsrepræsentanter har svaret på spørgsmålet. 10

11 16 svarer ja til at den administrative eller politiske ledelse har truffet beslutning om sagstal på arbejdspladsen. Flere tilføjer imidlertid, at de besluttede sagstal ligger over DS vejledende sagstal. 118 svarer nej til dette spørgsmål. Udviklingen på landsplan De 141 tillidsrepræsentanter har indsendt svar fra 212 forskellige arbejdspladser. Det er opgjort på tværs af sagsområder hvor mange arbejdspladser der overholder henholdsvis overskrider DS vejledende sagstal. Andel arbejdspladser der overholder DS' vejledende sagstal 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70% 71% 57% 43% 30% 29% Overholder Overholder ikke Tabel 3 Andelen af arbejdspladser der overholder DS vejledende sagstal Der ses en markant positiv udvikling fra 2011 til Det vurderes, at forbedringen især skal findes på sygedagpengeområdet. Fra 2009 til 2011 var der tale om status quo i antallet af arbejdspladser der overholder og henholdsvis overskrider DS vejledende sagstal. 11

12 Sammenligning med undersøgelserne fra 2007, 2009 og 2011 I 2007, 2009 og 2011 blev der foretaget lignende undersøgelser blandt DS tillidsrepræsentanter. Det er derfor muligt at foretage sammenligninger på flere af sagsområderne, og se udviklingen fra 2007 til I undersøgelsen i 2007 medvirkede 138 tillidsrepræsentanter, i 2009 medvirkede 126 tillidsrepræsentanter, i 2011 medvirkede 168 og i 2013 medvirkede 321. I tabel 4 og tabel 5 ses en opgørelse af de aktuelle og ideelle sagstal i årene 2007, 2009, 2011 og Aktuelle sagstal 2007, 2009, 2011 og * * * *Note: På visse sagstalsområder har der enkelte år været særligt få svar, hvilket indebærer en vis usikkerhed. Tabel 4 Aktuelle sagstal i 2007, 2009, 2011 og 2013 I tabel 3 ses de faktiske sagstal i årene 2007, 2009, 2011 og Der er sket en positiv udvikling set over hele perioden hvad angår børnefamilieområdet (både opgjort som børnesager og som familiesager), børnehandicapområdet (både opgjort som børnesager og familiesager) og især sygedagpengeområdet. Her er sagstallet faldet set over hele perioden. Der ses forskellige udsving på voksenhandicap og voksenpsykiatriområderne, hvilket kan være et resultat af, at der i de første år kom relativt færre svar på især voksenpsykiatriområdet. En anden forklaring kan være den ret store spredning i antal sager på begge disse områder, hvilket kan give et noget usikkert gennemsnitssagstal. Endelig ses en negativ udvikling i sagstallet på beskæftigelsesområdet match 2-3, hvor sagstallet er steget. 12

13 Ønskede sagstal 2007, 2009, 2011 og * * 60* *Note: på visse sagstalsområder har der enkelte år været særligt få svar, hvilket indebærer en vis usikkerhed. Tabel 5 Ønskede sagstal i 2007, 2009, 2011 og 2013 Det fremgår af tabel 4, som er tillidsrepræsentanternes vurdering af de ideelle sagstal, at tillidsrepræsentanterne er overordentlig stabile i deres vurdering af, hvad der er de ønskværdige sagstal for de fleste af sagsområderne. Der er kun meget små variationer i, hvad de vurderer som ideelle sagstal i samtlige år. Der er dog en tendens til at man på børnefamilieområdet og børnehandicapområderne efterlyser færre sager i 2013 sammenlignet med ønskerne de foregående år. Omvendt ser det ud til at tillidsrepræsentanterne på beskæftigelsesområdet match 2-3 giver udtryk for at man efterlyser lidt flere sager i 2013 sammenlignet med de foregående år. Det kan være et udtryk for at sagstalsniveauet reelt er voldsomt stigende, og at vurderingen af det ideelle sagstal trækkes med op. Det skal bemærkes, at 2007-undersøgelsen blev gennemført inden DS hovedbestyrelse havde truffet beslutning om vejledende sagstal. Tillidsrepræsentanternes svar blev dermed ikke påvirket af DS senere officielle holdning. 13

14 Negative og positive resultater for særlige sagsområder Negative resultater for særlige sagsområder Der er foretaget beregninger af hvor meget større de reelle sagstal er end DS vejledende sagstal (max-tal). Dvs. det er målt hvor stor overskridelsen af de vejledende sagstal er i procent. Sagstallet på beskæftigelsesområdets match 2-3 overskrider DS anbefalede max sagstal med 48 procent. Det er en voldsomt stor og bekymrende overskridelse. Det ser også alvorligt ud på voksenhandicapområdet og voksenpsykiatriområdet, hvor DS vejledende sagstal overskrides med henholdsvis 24 og 39 procent. Børnehandicapområdet er ligeledes særlig problematisk, i relation til de sager der opgøres i familiesager, da overskridelsen her er 36 procent. Der er dog kun få svar på dette område, så resultatet skal fortolkes med stor forsigtighed. Positive resultater for særlige sagsområder Det mest positive resultat findes på sygedagpengeområdet, hvor DS vejledende sagstal ikke overskrides, idet gennemsnittet holder sig på 44 sager og desuden er faldet støt gennem alle årene. Det er da også her, at tillidsrepræsentanternes tilfredshed er størst. Desuden kan man se positive resultater på børne-familieområdet og på børnehandicapområdet, men vel at mærke særligt i de kommuner der opgør deres sagstal i antal børnesager. Her er overskridelsen af DS vejledende sagstal i begge tilfælde på kun 4 procent. I de kommuner hvor der opgøres i familiesager, er overskridelsen på 11 procent på børne-familieområdet, og som anført er det særligt problematisk på børnehandicapområdet, hvor overskridelsen er på 36 procent. Det tyder på, at de kommuner der opgør sagstallet i børn frem for i familier, tilsyneladende er bedre til at styre eller organisere arbejdet. På børne-familieområdet er det cirka tre fjerdedele af kommunerne, der tæller i børnesager, og én fjerdedel der tæller i familiesager. På børnehandicapområdet er det cirka fire femtedele af kommunerne, der tæller i børnesager, og én femtedel der tæller i familiesager. For 4 år siden, i 2009, opgjorde hovedparten af kommunerne deres sagstal i familier, og i 2011 var det cirka halvdelen. Det er et meget positivt resultat, at der samlet er 21 kommuner, som overholder DS vejledende sagstal på børne-familieområdet. Omvendt er det meget bekymrende, at der er hele 22 kommuner, der overskrider DS vejledende sagstal. Tilsvarende er det positivt, at 13 kommuner overholder DS vejledende sagstal på børnehandicapområdet, men bekymrende at 16 kommuner ikke gør det. De positive resultater skal derfor holdes op i mod det forhold, at der fortsat er kommuner, der har meget høje sagstal, hvilket jo bakkes op af tillidsrepræsentanternes generelle vurdering som er, at de nuværende sagstal er alt for høje. 14

15 Regionale forskelle Børn-familieområdet - Børnesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord 38 6 Region Øst Børne-familieområdet Familiesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd - 0 Region Nord 35 6 Region Øst 43 5 Børnehandicap børnesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd 57 7 Region Nord 55 8 Region Øst 59 8 Børnehandicap familiesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd 65 1 Region Nord 61 3 Region Øst 60 2 Voksenhandicap Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst Voksenpsykiatri Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd 94 4 Region Nord Region Øst Sygedagpenge Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst Beskæftigelsesområdet match 2-3 Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst Tabel 6 Aktuelle sagstal fordelt på regioner 15

16 I tabellen er det opgjort, hvordan sagstallene fordeler sig i DS tre regioner 1, og her viser sig forskellige regionale forskelle på nogle af sagsområderne. I region Nord gør kommunerne sig positivt bemærket ved at overholde (eller ligge lige på grænsen af) DS vejledende sagstal inden for områderne: børne-familie (børnesager), børnefamilie (familiesager), børnehandicap (børnesager) og sygedagpenge. I region Syd overholdes ligeledes DS vejledende sagstal inden for børne-familieområdet (børnesager) og sygedagpengeområdet, og i region Øst overholdes de vejledende sagstal inden for sygedagpengeområdet. Særligt inden for børne-familieområdet (børnesager) udmærker region Nord sig ved et aktuelt sagstal på 38, hvor det vejledende sagstal er Omvendt er der en række områder, der er bekymrende. I region Nord er det i relation børnehandicap (familiesager), voksenhandicap, voksenpsykiatri og beskæftigelse match 2-3. I region Syd overholdes de vejledende sagstal ikke inden for børnehandicap (børnesager), børnehandicap (familiesager), voksenhandicap, voksenpsykiatri og beskæftigelsesområdet match 2-3. I region Øst overholdes DS vejledende sagstal ikke inden for de samme områder som i region Syd, men derudover overholdes de vejledende sagstal heller ikke inden for børnefamilieområdet (familiesager). Særligt inden for områderne børnehandicap (familiesager), voksenhandicap, voksenpsykiatri og beskæftigelse match 2-3 ses stærkt utilfredsstillende resultater. I region Øst overholdes imidlertid næsten DS vejledende sagstal inden for voksenhandicap, da det aktuelle sagstal er 87. I region Syd og region Nord ses imidlertid sagstal på henholdsvis 108 og 116. I relation til voksenpsykiatri-området skiller region Nord sig ud med et sagstal på 112, en markant overskridelse set i forhold til det vejledende sagstal på sager. Også i region Syd og region Øst ses en betydelig overskridelse, da sagstallet aktuelt er henholdsvis på 94 og 86. Beskæftigelsesområdet match 2-3 har, som anført, den samlet set største procentvise overskridelse af de vejledende sagstal (48 procent). Region Syd afviger ved et gennemsnitligt sagstal på 92, hvor DS vejledende sagstal er mellem 40-55, hvilket er en overskridelse tæt på 70 procent. Endvidere er der her et relativt stort antal besvarelser (12 besvarelser i region Syd), hvilket peger på at tallet er retvisende. For region Nord og region Øst er ligeledes en mærkbar overskridelse på baggrund af et sagstal på 78 i region Nord og et på 79 i region Øst. De regionale forskelle betoner vigtigheden af ikke kun at forholde sig til de gennemsnitlige sagstal på landsplan men at se på den konkrete kommunes sagstal, da der kan gemme sig store udsving bag de gennemsnitstal, der fremkommer når alle kommuner tælles sammen. 1 DS region Nord omfatter Region Nordjylland og Region Midtjylland. DS region Syd omfatter Region Syddanmark. DS region Øst omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. 16

17 Undersøgelsesmetode Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af et internetbaseret spørgeskema udsendt i september Det er kun tillidsrepræsentanter i kommuner, der har fået spørgeskemaet tilsendt. Målgruppen var tillidsrepræsentanter ansat i kommunernes forvaltninger. Det er altså forsøgt at frasortere de TR, som var ansat i kommunernes institutioner (foranstaltninger). Tillidsrepræsentanterne er lovet anonymitet i undersøgelsesrapporten, således alene DS kender navne og arbejdspladser. Undersøgelsen er udsendt til 321 tillidsrepræsentanter. 141 personer har startet på spørgeskemaet, og 132 tillidsrepræsentanter har afsluttet spørgeskemaet. Rapporten inddrager også svar fra tillidsrepræsentanter, der ikke har svaret på alle spørgsmålene og dermed afsluttet spørgeskemaet. Der er en tendens til, at jo længere respondenterne kommer hen i spørgeskemaet, jo færre svar er afgivet. Det giver dermed også visse mindre variationer i dataopgørelserne. Der er dog 132 TR der har deltaget i den fulde spørgeskemaundersøgelse, hvilket indikerer en svarprocent på mindst 41 procent. Det vurderes, at svarprocenten i realiteten er højere, da det ikke har været muligt effektivt at sortere de tillidsrepræsentanter fra, som ikke er ansat på de kommunale forvaltningsområder, i udsendelsen af spørgeskemaet. I undersøgelsen tolkes 1 svar som lig 1 kommune. Der dog mulighed for at der er indkommet mere end 1 svar fra hver kommune. Det gælder især de store bykommuner, hvor Dansk Socialrådgiverforening har flere tillidsrepræsentanter. Her skal 1 svar snarere forstås som lig 1 lokal arbejdsplads i kommunen. Det er forskelligt om tillidsrepræsentanterne har kunnet svare på spørgsmål om sagstal inden for mere end ét sagsområde. Nogle svarer kun på spørgsmålene inden for eget arbejdsområde, andre har indhentet oplysninger om sagstal inden for flere sagsområder. I invitationen til undersøgelsen er tillidsrepræsentanter fra samme kommune blevet opfordret til at samarbejde indbyrdes om indsendelse af svar, sådan at der ikke ville komme flere svar fra samme afdeling. I alt er der indkommet svar fra 216 arbejdspladser. Sagstalsområder Antal svar (arbejdspladser) Børne-familieområdet 43 svar, heraf 32 svar opgjort i børnesager og 11 svar opgjort i familiesager Børnehandicapområdet 29 svar, heraf 23 svar opgjort i børnesager og 6 svar opgjort i familiesager Voksenhandicapområdet 29 svar Voksenpsykiatriområdet 25 svar Sygedagpengeområdet 41 svar Beskæftigelsesområdet match 49 svar 2-3 Alle områder 216 svar Tabel 7 Antal svar pr. sagstalsområde Det fremgår af tabel 7, at kommunerne på børne-familieområdet og børnehandicapområdet har to forskellige måder at opgøre deres sagstal på, i antal børn og i antal familier. 17

18 Der er særligt få svar fra børne-familieområdet (familiesager) og børnehandicapområdet (familiesager), hvilket indebærer forholdsvis mere usikre resultater. I resuméet er der udelukkende taget udgangspunkt i børnesager, da en overvejende del af kommunerne er gået over til at opgøre sager med udgangspunkt heri. Undersøgelsesresultaterne er ligeledes opgjort regionsvis, således at det er muligt at sammenligne på tværs af DS regioner. Fordelingen af påbegyndte svar fra hver region fremgår af tabel 8. En enkelt respondent har ikke kunnet indplaceres i en region. Region Antal svar Procent Region Øst % Region Nord % Region Syd % Tabel 8 Antal svar pr. region Sagstalsundersøgelsen inddrager for første gang en overordnet opgørelse af hvorvidt DS vejledende sagstal overholdes på tværs af alle sagstalsområder. Opgørelsen er udarbejdet ved at addere de enkelte besvarelser fra områderne. I 2013 var der for fire arbejdspladser afgivet svar, der ikke kunne tolkes eller ikke var besvaret, derfor der er i denne beregning taget udgangspunkt i 212 arbejdspladser. Fordelingen fremgår nedenfor i tabel 9 Overholder DS' vejl. sagstal I alt Nej Ja Nej 57% 70% 71% Ja 43% 30% 29% Tabel 9 Antal arbejdspladser der overholder DS vejledende sagstal Optællings- og beregningsmetode Tillidsrepræsentanterne svarer i de fleste tilfælde at man har f.eks. 42 sager i gennemsnit på arbejdspladsen. Nogle vælger at svare, at man har sager. I de tilfælde er gennemsnittet 42,5 sager brugt i optællingen. Dernæst er gennemsnittet beregnet ved at sammentælle alle svar og dividere med antallet af svarpersoner. Resultatet er afrundet til nærmeste hele tal. Beregning af overskridelsen i forhold til DS vejledende sagstal er foretaget således: Differencen mellem det aktuelle sagstal og vejledende max-sagstal/vejledende max-sagstal x 100 = procent. F.eks. er differencen mellem det aktuelle sagstal for børnefamilieområdet (47 børnesager) og DS vejledende max-sagstal (45 sager): 2/45*100 = 4 procent. 18

19 Bilag 1: Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal Vejledende sagstal på børne-familieområdet i kommunerne Ca familier med børn med sociale problemer pr. socialrådgiver. Svarende til børn. Vejledende sagstal på børnehandicapområdet i kommunerne Ca familier med syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver. Svarende til børn. Vejledende sagstal på voksenhandicapområdet i kommunerne Ca borgere med handicap pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på voksenpsykiatriområdet i kommunerne Ca borgere med psykiske vanskeligheder pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på sygedagpengeområdet i kommunerne Ca sygemeldte borgere pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne, match 2-3 Ca ledige borgere med nedsat eller manglende arbejdsevne pr. socialrådgiver Hvert af disse sagstalsområder er uddybende beskrevet på DS hjemmeside, 19

20 Bilag 2: Udvalgte faktorer der påvirker sagstal Dansk Socialrådgiverforening er opmærksom på, at der er mange faktorer i arbejdssituationen, på arbejdspladsen og i omverdenen, der kan have indflydelse på hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for. DS har udviklet et værktøj, som medarbejdere og ledere kan anvende i dialogen om sagstal og andre faktorer, som kan justeres på i forhold til at skabe kvalitet i arbejdet og i arbejdsmiljøet. Dette værktøj kan downloades på DS hjemmeside Herunder er gengivet udvalgte faktorer, der kan påvirke sagstallet. A. Sagens kompleksitet Sagens tyngde, antallet og karakteren af borgerens problemer. Behovet for foranstaltninger, løsnings- og handlemuligheder i sagen Kommunikationsproblemer med borgeren Antallet af samarbejdspartnere i sagen B. Sagsbehandlerens sagsportefølje og opgavesammensætning Specialist/generalist Fuld tid/del tid Varetagelse af arbejdsopgaver og funktioner uden for sagsområdet. Deltagelse i efteruddannelse. Møders kvalitet og effektivitet C. Sagsbehandleren som person Ny/erfaren sagsbehandler Efteruddannelsesniveau D. Støtte og sparring Ledelsesmæssig opbakning Faglig konsulentbistand Administrativ bistand Kollegial støtte og sparring Introduktion af nyansatte Kompetenceudvikling Mulighed for at implementere ny viden Ekstern supervision E. Strukturer og systemer Grundbemanding Visitationssystem IT-systemer Procedurebeskrivelser Beslutningskompetencer Hjælpeværktøjer Fysiske rum Transporttid Kommunens økonomi F. Planlægningen Sygefravær Personaleomsætning Ledige stillinger Efterslæb af sager Klager Episoder med vold og trusler G. Omverdenen Sagstilgangen Demografiske forhold Tværinstitutionelt samarbejde Bestemmelser om refusion af offentlige ydelser Nye love, bekendtgørelser og vejledninger 20

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011 November 2011 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2011

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

! " # $! " # $% &!! & % ' &'! %! &!! & ( $ ( & $!! & $ ' $ % $ & & & )! & & $ ' (&! & $ &!! ' ' $ & ( $ $ %!$& (!! & & & %!& $ & * % ) +, - % $ $!

!  # $!  # $% &!! & % ' &'! %! &!! & ( $ ( & $!! & $ ' $ % $ & & & )! & & $ ' (&! & $ &!! ' ' $ & ( $ $ %!$& (!! & & & %!& $ & * % ) +, - % $ $! ! "#!"# %!! %''! %!!!((!! ' % )! '(!!!' '(%! (!!%! *% )+!,-% "# ! "# % " '( '(' '')* ''')+" ',)+" ')' %!%% +!!! ((!!.% (' % "#! %% %'%%' %!! %'' /%!% (01 '!!! '')* (! (% )! ' %!! %' (!! '!' 2'33! 233 %'%!!2

Læs mere

Hvad påvirker sagstal?

Hvad påvirker sagstal? Hvad påvirker sagstal? inspiration til dialog om faktorer der påvirker sagstal Denne oversigt opridser en række faktorer, som har indflydelse på, hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for.

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter 20. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265535-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises i skematisk oversigtsform

Læs mere

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse 26. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265534-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien Danmark 2010 3 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

De pårørende har ordet

De pårørende har ordet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N De pårørende har ordet Landsrapport Den landsdækkende pårørendeundersøgelse på regionale botilbud for voksne personer med handicap,

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

EVALUERINGSNOTAT. Kendskab til og brug af det sociale kapitel i kommunerne

EVALUERINGSNOTAT. Kendskab til og brug af det sociale kapitel i kommunerne September 2004 EVALUERINGSNOTAT for KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt KTO Kendskab til og brug af det sociale kapitel i kommunerne Indhold 1. Resumé og konklusioner 3 2. Indledning 5

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Notat Dato 14. marts 2016 MEB Side 1 af 11 Inspiration til TR/AMiR: Hvordan håndterer vi konsekvenserne af de nye lave ydelser? Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Den nye lov om kontanthjælpsloft

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere