Grønt Miljø 2004 FEBRUAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 2004 FEBRUAR"

Transkript

1 Grønt Miljø 4 SKOV & LANDSKABS SAMLING 8 VEJREGLER: DRIFT AF VEJE OG STIER 16 VEJREGLER: TILGÆNGELIGHED I TRAFIKKEN 18 MODERNE BAROKANLÆG MED NATURPRÆG 25 ERFARINGER FRA ÅRETS ANKENÆVNSSAGER 26 EN STRANDPARK PÅ AMAGER 28 RÅD OG UDSTILLING 34 SKOV & LANDSKABSKONFERENCEN TILPASNING TIL ET ÆNDRET KLIMA 48 SPOT: JORDEN RUNDT I SYV DAGE FEBRUAR GRØNT MILJØ 1/2004 1

2 A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt ude og inde Nu også etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 1/2004

3 KOMMENTAR FUSIONSENERGI Med fusionen af Forskningscentret for Skov & Landskab, Skovskolen, Danidas Skovfrøcenter og Landbohøjskolens skov- og landskabsdel er der sket en stærkt centralisering af undervisning, formidling og forskning inden for skovog landskabsområdet. Motivet er bl.a. at skabe fagmiljøer, knytte forskning og undervisning sammen og at blive stor nok til at byde på store forskningsudbud. Hvortil kommer politisk krav om færre forskningsenheder. Det er svært at sige noget til. Fusionen skal ses i det perspektiv at skoleområdet inden for EUD og AMU har været gennem samme tur som også kommuner og amter skal i gang med. Skov & Landskab bliver ikke bare meget stor i en fagverden præget af overvejende små enheder og små organisationer. Institutionen får også på mange måder monopollignende status. Har fusionsenergien er mørk side i form af høje priser, magtarrogance og forstening? I teorien ja, men næppe i praksis. Skov & Landskab har udenlandske konkurrenter hvor forskningsudbydere og studerende kan trække hen. Og det er værd at pege på Skovskolen der altid har holdt fanen højst trods monopol på det meste af skovbrugsuddannelserne. Alligevel gør Skov & Landskab klogt i at optræde ydmygt. Der skal ikke altid så meget til før især mindre samarbejdspartnere - f.eks. alle grønne organisationer - træder bak. Der har f.eks. været baggårdssnak om at Skov & Landskab ind i mellem har optrådt lige lovlig bjærgsomt med skyhøje timetakster og samtidig forventer at andre bidrager mere eller mindre frivilligt. Uanset om kritikken er rimelig eller ej, er det en situation man bør gå langt for at undgå. Fusion og fusionssenergi kunne man også godt bruge i den grønne organisationsverden. Men det modsatte sker. Have & Landskabsrådet har trods et energisk forsøg aldrig fået opbakning til at føre en markant stemme i den offentlige debat og til at føre det grønne ind på de bonede gulve. Rådet er nu ved at opgive ævred, mens konflikterne stilles til skue i spilfægteriet om udstillingen Have & Landskab. En skarp og sørgelig kontrast til den udvikling som Skov & Landskab har vist. FORSIDEN Midteravenuen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Avenuen giver sammen med terrasseringen anlægget karakter af et moderne barokanlæg, om end sigtepunktet ender i en bakkeskråning. Parkanlægget er et unikt eksempel på hvordan et stort uderum blev tænkt og formet i 1950-erne og 60-erne. I dag er anlægget vokset til, og intentionerne kan for alvor ses, men det har ikke været så nemt at passe og få til at folde sig ud efter den oprindelige vision. Læs mere side 18. Oktoberfoto af Søren Holgersen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: Oplag: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 1/2004 3

4 En del af det grønne område bag KVL s afdeling på Rolighedsvej skal muligvis bebygges. Efter de første idéer skal eventuelt nyt byggeri placeres mellem det gammel byggeri og drivhusene så der dannes nye grønne rum. Skov & Landskabs samling Den realiserede fusion samler undervisning, formidling og forskning i den grønne sektor Center for Skov, Landskab og Planlægning eller kort Skov & Landskab blev en realitet pr. 1. januar som en fusion af dele af Institut for Økonomi, Skov og Landskab på KVL (Landbohøjskolen), Forskningscentret for Skov & Landskab, Skovskolen og Danida Skovfrøcenter. Der har gennem fire år været et mere uformelt samarbejde hvor også det nuværende navn er brugt. Nu er det ikke bare et samarbejde, men én og samme enhed og et selvstændigt center ved KVL, altså et universitet. Skov & Landskab omfatter langt det meste af den forskning der udføres inden for det grønne område hvor Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Vejdirektoratet er mere marginale udøvere. Skov & Landskab varetager alle uddannelser inden for skovområdet bortset fra første del af skovbrugets EUD-uddannelse. På parkområdet varetager Skov & Landskab landskabsarkitektuddannelsen samt en diplomuddannelse i Parkforvaltning, mens de øvrige uddannelser (EUD, AMU, jordbrugsteknolog) står uden for. Landskabsområdet er med i alle de nævnte uddannelser og kan altså findes både inden og uden for Skov & Landskab. Store visioner Skov & Landskab definerer sig selv som et center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedrørende skov, landskab og planlægning. Og visionen er at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem forskning, uddannelse og formidling. Hensigten med fusionen er ifølge Skov & Landskabs hjemmeside at styrke det faglige miljø og konkurrenceevne, skabe en enhed med både national og international pondus og skabe sammenhæng i uddannelserne og videnkæden inden for skov, landskab og planlægning. Til at udfylde den ambition har centret ca. 300 medarbejdere og et årligt budget på ca. 150 mio. kr. Det nye center er muliggjort af den nye universitetslov der tillader de såkaldte 31-centre med større selvstændighed og et bredere formål end universiteter traditionelt har. Det er f.eks. usædvanligt at et universitet uddanner skovarbejdere og udbyder AMU-uddannelser, men det er nu en kendsgerning. Ny ledelse Som en del af KVL sorterer centret under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, men også Miljøministeriet, Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet (via Danida) har aktier i centret. Skov & Landskab ledes af en bestyrelse med tidligere industriminister - og fortkandidat - Nils Wilhjelm som formand. Centerdirektør er Niels Elers Koch. Centret støttes af seks rådgivende udvalg for henholdsvis skov og skovprodukter, park og landskab, planlægning og friluftsliv, uddannelser, forskning samt udviklings- og miljøbistand. Udvalgene er nedsat på centrets eget initiativ og sammensat af centret - men så områderne dækkes alsidigt. Det nye center er spredt på alle de adresser som de fusionerede parter havde i forvejen i København, Nordsjælland og Østjylland. Allerede i år samles langt de fleste af park- og landskabsaktiviteterne på Frederiksberg, mens Danida Skov- 4 GRØNT MILJØ 1/2004

5 LEDELSE, AFDELINGER & ADRESSER BESTYRELSE Nils Wilhjelm, adm. dir., forstkandidat, Orenæs (formand) Jens Peter Simonsen, vicedirektør, Skov- og Naturstyrelsen Ib Petersen, kontorchef, Udenrigsministeriet Jytte Heslop, natur- og miljøchef, Århus Amt Bo Jung, godsforvalter, Den Suhrske Stiftelse Jens Kr. Poulsen, afdelingsleder, Stiftelsen Sorø Akademi Lars Østerbye, stadsgartner, Herning Kommune Ib Skals, forretningsfører, SiD Kirsten Vintersborg, kontorchef, Landsplanafdelingen Jette Fugl, bibliotekar, Skov & Landskab Merete Morsing, forsker, Skov & Landskab Arne Hebbelstrup, udd.- og erhvervsvejleder, Skov & Landskab Peter H. Holm, studerende, Skov & Landskab Cathrine W. Brandt, studerende, Skov & Landskab DIREKTION Centerdirektør: Niels Elers Koch Vicedirektør for akademiske uddannelser og forskerskolen: Jens Dragsted Vicedirektør for rådgivning, formidling og myndighedsberedskab: Kjell Nilsson AFDELINGER 1. Erhvervsrettede grund- og videreuddannelser. Ledere: Søren W. Pedersen, Søren Fløe Jensen 2. Vedplanters genressourcer. Leder: Lars Graudal 3. Anvendt økologi. Leder: Karsten R. Rasmussen 4. Skovdrift og træprodukter. Leder: Bo Jellesmark Thorsen 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning. Leder: Bo Jellesmark Thorsen 6. Parker og urbane landskaber. Leder: Kjell Nilsson 7. By- og landskabsstudier. Leder: Gertrud Jørgensen FÆLLESFUNKTIONER Økonomi, planlægning, it og information. Leder: Henrik Paaby Personale og service. Leder: Ole Quist Jensen Bagest fra venstre: Bo Jellesmark Thorsen Henrik Paaby Ole Quist Jensen Karsten R. Rasmussen Kjell Nilsson Gertrud Jørgensen. Forrest fra venstre: Søren W. Pedersen Søren Fløe Jensen Lars Graudal Jens Dragsted Niels Elers Koch Nils Wilhjelm ADRESSER Center for Skov, Landskab og Planlægning Tlf (fra ca. 1.4.) Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. Tlf (KVL, Inst. for Økonomi, Skov & Landskab) Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm. Tlf (Forskningscentret for Skov & Landskab) Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg. Tlf (Skovskolen) Kvak Møllevej 31, 7100 Vejle. Tlf (Forskningscentret for Skov & Landskab) Eldrupgård, Eldrupvej 2, 8963 Auning. Tlf (Skovskolen) Kirkegårdsvej 3A, 2970 Hørsholm. Tlf (KVL, Arboretet) Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk. Tlf (Danida Skovfrøcenter) Agrovej 10, 2630 Tåstrup. Tlf (Center for Plantefiberteknologi) (De tre første er hovedadresser. Paranteserne angiver de tidligere navne). UDDANNELSER Erhvervsuddannelser Skov- og landskabsfagtekniker. Skov- og landskabsingeniør Universitetsuddannelser Landskabsarkitekt. Forstkandidat. Landskabsforvaltning. Agricultural development Forskeruddannelser Forskerskolen vedrørende skov, landskab og planlægning Kompetencegivende efteruddannelse AMU-kurser i skov- og landskabsdrift. Naturvejleder. Parkforvaltning (diplomuddannelse) frøcenter flytter til Hørsholm. Det er på sigt tanken at Forskningscentret for Skov & Landskabs relativt nye byggeri i Hørsholm skal sælges og nyt byggeri opføres i tilknytning til KVL på Frederiksberg. Salget af byggeriet i Hørsholm forudsætter dog ifølge Niels Elers Koch bl.a. tilslutning fra hoveddonoren til Hørsholmbyggeriet, nemlig V. Kann Rasmussens Fond. Større og bedre Ifølge Niels Elers Koch er der ingen tvivl om at hele fusionen er en god idé. Og man er opmærksom på at undgå de faldgruber der kan opstå. Det uddyber han over for Grønt Miljø: Er fusionen et resultat af ydre pres eller af egne ambitioner? Begge dele. Alle fire oprindelige institutioner har været udsat for et ydre pres gennem lovgivning og besparelser, bl.a. på grund af universitetsreformen, sektorforskningsreformen og regeringskrav om sammenlægninger. Men fusionen er også noget vi selv har øvet os på i flere år gennem det samarbejde vi har haft. Det er også noget vi selv vil. Hvorfor bliver I bedre fordi I bliver større? Fagmiljøerne er i dag ofte for små i de enkelte institutioner. Man kan tage et eksempel som parkforvaltning hvor der har været meget få personer på KVL, FSL og Skovskolen. Når ressourcerne samles i den samme enhed kan der opstå et stærkt fagmiljø. Vi er også nødt til at være store for at komme nær de store forskningsudbud hvor man selv skal rejse store midler. I et nyt EUforskningsprojekt på i alt ca. 250 mio. kr. søger vi om et delprojekt til 8 mio. kr., og det forudsætter at vi selv kan rejse andre 8 mio. kr. Hvordan vil I opfylde visionen om at få forskning, undervisning og formidling til at hænge bedre sammen? Vi undgår de institutionelle forhindringer. F.eks. er der på Forskningscentret for Skov & Landskab opbygget en kompetence om bytræer og plænegræs. Den kompetence kan nu udnyttes uden videre på KVL hvor man underviser i by- GRØNT MILJØ 1/2004 5

6 Niels Elers Koch står i spidsen for Skov & Landskab - og er selv aktiv forbruger af slutproduktet. Børn ingen hindring, heller ikke i kajak. træer og plænegræs. Generelt kan vi sørge for at den forskning der laves kommer uhindret frem til dem der underviser- og formidler, og at forskerne bl.a. via de erhvervsrettede uddannelser får øjnene op for erhvervenes problemer. Fælles kurser kan også medvirke til at skabe en bredere kontaktflade. Det kan måske lyde som banale løsninger, men det er en krævende opgave som få sektorer har løst tilfredsstillende. Skov & Landskab får, i hvert fald på nogle områder, noget der ligner et forsknings- og undervisningsmonopol. Hvordan vil I forholde jer til det? Monopol i forhold til hvad? Inden for forskning er Europa, ja hele verden, begyndt at hænge sammen som ét forskningsrum. Det begynder vi også at mærke inden for undervisning. Der er andre fagmiljøer lige uden for Danmarks grænser, f.eks. i Alnarp i Skåne, én times kørsel fra København. Hvis vi ikke leverer varen, vil man gå dertil, også de studerende. Så svaret er kort og godt: internationalisering. Og på grund af denne internationalisering vil I vel også samarbejde med udenlandske fagmiljøer, f.eks. Alnarp? Ja det gør vi, og det vil vi i øget omfang, ikke mindst med Alnarp. Men i de sidste par år har fusionsprocessen kostet kræfter. Og samarbejdet skal være meget velforberedt. Jeg vil ikke ligefrem sige at sporene skræmmer, men vi kan f.eks. se at KVL s og Alnarps fælles hortonom-uddannelse har krævet en stor investering som det er svært at forrente. Og skal jeres sprog så til at være engelsk? Forskningen publiceres på engelsk. Forskningen er international og forskningssproget er engelsk. I lyset af internationaliseringen bliver noget af undervisningen også på engelsk. Men det meste af undervisningen og al formidling i Danmark bliver på dansk. Via vores Videntjeneste og artikler i bl.a. Grønt Miljø er det vores mål at al praksis-relevant viden skal formidles effektivt til erhvervene. Føler I jer ikke med 300 ansatte som en gigant der skal betjene et ganske lille erhverv og fagområde? Det kan lyde af mange med 300, men vi spænder over flere store fagområder der beriger hinanden. Park- og landskabssektoren omfatter omkring 70 medarbejdere hos os. Dertil kommer skovsektoren og træindustrien, planlægningssektoren samt friluftsliv, naturvejledning og turisme. Hvis man bruger den gængse tommelfingerregel om at mindst 1% af et fagområdes omsætning skal bruges til forskning, så er vi faktisk små. Og så skal man huske at vi også skal undervise på alle niveauer og har flere myndighedsopgaver, bl.a. rådgivning af ministerier, udarbejdelse af den nationale skovstatistik og drift af tre fagdatacentre. Og sidst, men ikke mindst: driften af arboretet i Hørsholm og Charlottenlund. Nogle uddannelser inden for skov- og landskabsområdet er uden for Skov & Landskabs regi. Hvordan forholder I jer til dem? Vi ønsker en bedre sammenhæng i hele den grønne sektor. Ikke bare for de uddannelser vi selv har. For nyligt har vi f.eks. skrevet til Selandia og foreslået et samarbejde om at jordbrugsteknologer lige som skov- og landskabsingeniører bør have muligheder for at kunne komme videre på KVL s uddannelser uden væsentlig tab af tid. Der er nogle der snakker om ånden fra Skov- og Parkteknisk institut, altså viljen til at løfte små, upretentiøse opgaver til små penge. Er der stadig plads til dem? Det er der bestemt, og her styrker det os at Skovskolen indgår i fusionen. I forhold til før har vi ganske vist også fået mere grundforskning. Men vi har ikke fået mindre af det som vi kalder tekniske udviklingsopgaver og som vi bl.a. laver sammen med firmaer og kommuner. Her afpasses timetaksten også efter opgavens karakter. Vi vil gerne have den slags opgaver og prøver at være fleksible. Et eksempel er at vi i samarbejde med Hedeselskabet og Vejdirektoratet skal til at have en ph.d.-studerende til at arbejde med offentligt-privat samspil. Betyder det også at I bevarer stillinger for andre end forskningsuddannede som ph.d. er? Ja, vi bevarer stillingskategorierne, f.eks. titlen som seniorrådgiver der netop er rettet mod udvikling, rådgivning og formidling. Man kan også få en stilling som f.eks. skov- og landskabsingeniør eller tilsvarende. Dem har vi allerede en del af og de er gode. Vi finder den rigtige person til den enkelte opgave. Et universitet skal nu forestå EUD-uddannelse og AMU-kurser. Er der risiko for at KVL s ledelse kan komme til at tilsidesætte den slags som næppe er særligt prestigegivende? KVL s topledelse har allerede besøgt vores EUD-uddannelse i Nødebo hvor vi er i færd med at etablere en ny teknisk diplomuddannelse i Parkforvaltning med forventet start den 1. september. Og så har Skov & Landskab fået sin egen bestyrelse og daglig ledelse som nok skal huske KVL s ledelse på at disse uddannelser er prestigegivende og nødvendige når man vil leve op til vores vision om sammenhæng i uddannelserne og vores slogan fra viden til handling. sh 6 GRØNT MILJØ 1/2004

7 En smal sag Med Husqvarnas nye R15 Pro II sidder du ned og klipper de arealer, hvor du tidligere kun kunne komme til med en gå-klipper. R15 Pro II kommer til alle vegne med sin bredde på kun 1 meter. R15 Pro II er forsynet med en suveræn 15 hk Kawasaki motor og mulighed for at montere meget forskelligt slags tilbehør, så du har glæde af maskinen året rundt. Husqvarna R15 Pro II 15 hk Kawasaki motor Hyrostatisk transmission Kawasaki motor Kr: ,- Klippeaggregat cm Halogen arbejdslys incl. 90 cm bio R16 H ,- incl. 103 cm combi R21 Proflex ,- incl. 112 cm combi Nærmeste forhandler oplyses på Skov, Have & Park Priser er excl. moms GRØNT MILJØ 1/2004 7

8 Vejregler: Drift af veje & stier Oversigtlig vejledning i drift af belægningen, ikke af de grønne rabatter m.v. Driften af belægningerne på veje og stier er nu omfattet af en ny godkendt vejregel. Håndbog for drift af veje og stier hedder den og er en del af de meget omfangsrige vejregler der i mange år har været under revision. Vejreglen behandler kun selve belægningen, ikke rabatter, træer og deslige som er med andre steder i vejreglerne. At den nye vejregel kaldes for en håndbog signalerer at vejreglen udelukkende er vejledende. Der er ingen af de lidt mere bindende retningslinier eller af de meget bindende normer. Vejreglen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bemandet primært af ingeniører fra kommuner, amter, Vejdirektoratet og store entreprenørfirmaer. Vejreglen kommer ind på vintertjeneste, ukrudtsbekæmpelse, renhold, ledningsarbejder samt naboforhold og vejbestyrelsens pligter og ansvar. Det klares på 54 sider foruden noget indledende stof og bi- Grundejere pålægges ofte renholdelsespligt på fortov og sti. Foto hentet fra vejreglen. lag med servicemål for vintertjeneste, ledningers placering i veje og standardregulativ for ledningsarbejder. Det er faktisk kort sammenlignet med den behandling andre emner før er tildelt i de nye vejregler. Gennemgangen er da også forholdsvis oversigtlig og generel og med vægt på definitioner af faglige begreber. Indholdet kan ofte findes mere detaljeret i andre kilder. Et eksempel er Paradigma for regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser der også er nyt og fra Vejdirektoratet (se Grønt Miljø 7/03). Det er et paradoks at en helt ny vejregel er overhalet indenom næsten før den er udgivet. Det peger også på at den nye vejregel nok har begrænset nytte som opslagsværk og faglig reference. Som indgang til området og lærebog er den derimod på mange måder glimrende. Som grøn fagmand skal man dog vide at gennemgangen af ukrudtsbekæmpelsen kun gengiver definitioner og enkle overordnede pointer. Meget af stoffet refererer og henviser til lovstof. I kapitlet om naboer er der hyppige henvisninger til især lov om offentlige veje, men også til lov om private fællesveje, hegnsloven og naturbeskyttelsesloven samt diverse cirkulærer. Indholdet i den nye vejregel har været kendt i flere år, idet der har ligget et vejregelforslag siden Dette indhold er bl.a. indarbejdet i driftskapitlet i Grønt Miljøs bog Befæstelser. Der er ingen store ændringer fra vejregelforslaget til den endelige godkendte vejregel. Den væsentligste ændring er at teksten nu udelukkende er vejledende, hvor den i det oprindelige forslag var enkelte retningslinier, især om vintertjenesten. Desuden er der flere detail-tilpasninger, især i kapitlerne om naboer og ledningsarbejder. sh Håndbog for drift af veje og stier. Konstruktuon og vedligehold af veje og stier. Hæfte 6. Vejdirektoratet. Vejregelrådet, juli sider. Kan ses og hentes på VINTERVEDLIGEHOLD, SERVICEMÅL Skematisk opstilling af reglerne i den nye vejregel Vej- og stiklasser Servicemål Maksimal varighed for tilstand under de angivne servicemål Lokalveje til flerbrugerområder. (Hvor der undtagelsesvist kører kollektiv trafik fastsættes skrappere krav). Lokalveje til enkeltbrugerområder. Primære stier. Primære busstoppesteder. Særlige adgangsveje for Falck, brandvæsen og politi. Øvrige stier, herunder skolestier og gågader. Fortove. Øvrige busstoppesteder. Stier og fortove til flerbrugerområder. Stier og fortove til enkeltbrugerområder. Farbare i dagtimerne, også på lørdage, søn- og helligdage. Snerydning iværksættes ved drivedannelse eller 8-10 cm jævnt lag. Sne ryddes og gruses kun undtagelsesvist, og kun i det omfang de øvrige opgaver tillader det. Farbare uden væsentlige gener på alle tider af døgnet. Snerydning iværksættes ved drivedannelse eller 2-5 cm jævnt lag. Farbare uden væsentlige gener i dagtimerne. Snerydning iværksættes ved rivedannelse eller 2-5 cm jævnt lag. Farbare i dagtimerne. Snerydning iværksættes ved rivedannelse eller 5-8 cm jævnt lag. Sne ryddes og gruses kun undtagelsesvist, og kun i det omfang de øvrige opgaver tillader det. Ved glatføre uden sne: 2 timer (rimfrost, is), 4 timer (isslag). Efter snefald: 6 timer (snesjap, løs sne, fast sne). Efter fygning: 4 timer (om dagen). Spærring efter fygning: natten over. Ved glatføre uden sne: 1 time (rimfrost, is), 3 timer (isslag). Efter snefald: 3-4 timer (snesjap, løs sne, 0 timer (fast sne). Efter fygning: 4 timer. Spærring efter fygning: 0 timer. Ved glatføre uden sne: 2 timer (rimfrost, is), 3 timer (isslag). Efter snefald: 3-4 timer (snesjap, løs sne, 0 timer (fast sne). Efter fygning: 4 timer (om dagen). Spærring efter fygning: natten over. Ved glatføre uden sne: 2 timer (rimfrost, is), 3 timer (isslag). Efter snefald: 6 timer (snesjap, løs sne, fast sne uden grus). Efter fygning og drivedannelse: 6 timer (om dagen). Spærring efter fyring: natten over. 8 GRØNT MILJØ 1/2004

9 RENHOLD KATEGORIER Skematisk opstilling af reglerne i den nye vejregel. Kategori Løst snavs Fast snavs Mindre affald Større affald Stort affald Problemaffald SERVICEMÅL Beskrivelse Kan fejes op eller spules ud i afløb. Ingen forureningsrisiko eller form for fare. Fjernelse kræver normalt opløsningsmiddel (vand, sæbe, kemikalier), evt. kombineret med slibning, børstning, skrabning. Generer øjet og kan nedsætte friktion. Kan bidrage til at nedbryde vejen ved at stoppe brønde, øge fugtigheden i belægningen og give ukrudtet bedre vilkår. Som mindre affald, men større og som kan indebære en sundhedsrisiko. Kan som regel fjernes ved fejning eller sugning, men manuel indsamling kan være nødvendig. Til fare ved påkørsel o.lign. Må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. Kræver lovmæssigt eller på anden måde en særlig håndtering. Eksempler Pløre Vand Urin Tyggegummi Oliespild Skematisk opstilling af reglerne i den nye vejregel. Kategori Kørebaner Cykelstier Fortove Gågader Pladser Færdselsfrie arealer Afvandingselementer Skilte Kantpæle Andet udstyr Rasteanlæg Naturligt: Sand, grus Visne blade Planterester Øvrigt: Cigaretskod Cigaretpakninger, ispapir Mindre sten Almindeligt: Aviser, blade, poser Bægre, pizzabakker, dåser Plastikflasker Sten, mursten, chaussésten Øvrigt: Cigaretskod Cigaretpakninger, ispapir Mindre sten Cykler Hjulkapsler Renovationssække Kasser Grene Skrottede biler Olie Kemikalierester Kanyler Barberblade Medicinrester Døde dyr Slagteri- og hospitalsaffald Servicemål Affald til gene for trafikken fjernes straks, især stort affald og problemaffald. Øvrigt affald og snavs fjerens mindst to gange om året, efter tøbrud og efter løvfald. Affald til gene eller fare fjernes straks, især større affald og problemaffald. Øvrigt affald og snavs fjernes ved en fastlagt fejehyppighed. Affald til gene for vandafledningen, naboerne eller genere færdselsarealerne ved sidevind, skal fjerens efter behov. Øvrigt affald og snavs fjernes ved en fastlagt renholdshyppighed. Brønde og ledninger renholdes (suges/spules) så manglende vandføring ikke generer trafikken. Renholdes så krav til synlighed, læsbarhed og refleksion kan opfyldes. Gennemføres efter en fastlagt plan suppleret efter behov på lavtsiddende skilte. Snavs og affald fjernes så resteanlægget fremstår indbydende for ophold og spisning. Farligt/generende affald og problemaffald fjernes straks. Øvrigt affald og snavs fjernes efter en fastlagt plan. En toårig videregående akademiuddannelse, som især retter sig mod rådgivnings- og lederjobs inden for natur- og miljøområdet, f.eks.: Landskab & Anlæg Private anlægsgartnerfirmaer Offentlige parkforvaltninger Selvstændig virksomhed Uddannelse og rådgivning Danmarks slotte og haver Natur & Miljø Miljøundersøgelse Miljøstyring og -ledelse Natur- og miljøforvaltning Natur- og miljøteknik Naturpleje og genopretning Vi tilbyder også linierne Landbrug og Jordbrugsøkonomi. Ring efter en brochure på tlf Eller kontakt vores studievejleder på tlf eller Jordbrugsteknolog Landskab & Anlæg Natur & Miljø Kom og hør nærmere om dine muligheder på Uddannelsesmessen i Slagelse d. 26/2 kl og på informationsmødet på Selandia d. 10/3 kl Selandia - Center for Erhvervsuddannelse er et af Danmarks største uddannelsescentre med mere end 50 uddannelser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Erhvervsskolen, ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. Læs mere på ErhvervsAkademiet Willemoesvej Slagelse GRØNT MILJØ 1/2004 9

10 Brakmarker skal have mere natur Der skal mere natur og miljø ud af brakmarkerne som i dag normalt bare er spredte græsmarker. Det er sigtet med det to-årige pilotprojekt Kollektiv natur- og miljøvenlig brak som landmænd i Kvols har fået midler til og som begynder til foråret, skriver Landbrugsavisen (49/2003). Planen er at skabe større samlede brakområder som det bl.a. kendes fra kollektive læhegn og at tilså barkarealerne med planter der både gør arealerne smukkere og giver mere føde til dyrelivet. Initiativet er inspireret af en rejse til England hvor man f.eks. mellem markerne kan se 20 meter brede brakstriber tilsået med Quinoa hvis olieagtige frø fuglene er glade for. Kerawil, Bockhorn & Leeuwis klinker Klinker fra Kerawil og Bockhorn i Tyskland og fra Leeuwis i Holland importeres nu til det skandinaviske marked af Klinker & Sten ApS. Producenterne har et bredt sortiment som Klinker & Sten foreløbig har vist i enkelte basisfarver og basisformater. Tlf Ny Aebi til kuperet areal med græs De schweiziske Aebi-redskabsbærere er med deres lave tyngdepunkt hidtil mest brugt i bjerglande. Helms TMT Centret præsenterer nu den nye model Teratracs TT75 der især fremhæves som god til græsklipning i kuperet terræn. Den 1650 kg lette maskine har sideforskydeligt 3-punktsophæng i front med ophæng bag forakslen så redskaberne bedre kan følge terræn. Tlf Vandet siver ned fra belagte trug I den svenske by Bjärred forsøger man sig med vejafvanding via belagte vandgennemtrængelige trug så mere vand kan sive væk på stedet. Det skriver Maria Andersson i Utemiljö (7/03). Trugene, der kan ses på Södra Villavägen og Bülowsväg, kan passeres på tværs og den flade, hårde skråning er ufarlig for køretøjer. Truget er belagt med Skanska Prefas 175 x 175 mm store betonsten Gräsmunken. Stenen, der er lagt med 3-4 cm brede fuger, er egentligt en græsarmeringssten med store fugeknaster. Bærelaget er 8-16 mm skærver med 4-8 mm skærver som afretningslag- og fugemateriale. Vandet trækker sediment ned i trug, fuger og underlag, men der skulle gå ti år før virkningen aftager for meget. Ny tilgængelighedsplan i Næstved Tegn, bump og steler erstatter stibomme En kombination af stopafmærkning, bump og steler er et godt alternativ til stibomme der nok gavner sikkerheden for cyklister, men også er til stor gene. Det konkluderer man i Odense efter et praktisk forsøg ved seks stier hvor de krydser en vej eller afsluttes vinkelret på en gennemkørende vej. I forsøget blev de eksisterende bomme fjernet og erstattet af 1) hajtænder med midterlinie, 2) stopafmærkning med stoplinie, stoptavle, stop afmærket i rød-hvid på sti belægning og midterlinie, 3) bump med afmærkning 4) steler. En måneds registreringer viste at cyklisterne kommer længere ned i fart når der er stibomme end uden stibomme, men at de er mindre opmærksomme. Hajtænder får flere cyklister til at orientere sig. Steler ser ud til at få cyklisterne til at stoppe med at trampe I Vejregler for byernes trafikarealer anbefales det at der skabes et sammenhængende trafiksystem som er velfungerende også for personer med handicap. Næstved har med sin nye tilgængelighedsplan taget det første skridt i retning af et sådan system. Planen er udarbejdet i perioden martsnovember 2003 i samarbejde med en følgegruppe der bl.a. består af repræsentanter fra Dansk Handicap Forbund, Mødrehjælpen, Dansk Center for Tilgængelighed og Dansk Blindesamfund. Man har udpeget de steder hvor der kommer mange handicappede, f.eks. bymidten, indkøbscentre, skoler og institutioner og sygehuset. Disse mål skal så i videst muligt omfang forbindes med et net af tilgængelige gangarealer samt kørebaner i de tilfælde hvor en vej hverken har fortov eller sti. Der er lavet en oversigt over løsninger der kan forbedre tilgængelighedsnettet. For hver løsning er der udregnet en høj og en lav anlægspris svarende til henholdsvis en rigtig gennemarbejdet løsning og en lappeløsning. For den samlede løsning er den høje pris 17,3 mio. kr. og den lave 7,3 mio. kr. Udvalget for Teknik og Miljø i Næstved har bedt om en handlingsplan med en økonomisk ramme på kr. om året frem til 2010 idet dele af planen gennemføres når kommunale anlægs- og vedligeholdsarbejder alligevel skal udføres. Skovejere tænker langsigtet Skovejere lægger generelt større vægt på bevoksningens langsigtede overlevelse end på økonomiske besparelser under etableringen og indtjeningen når hugsten kommer. Som helhed tager skovejerne økologiske hensyn, også i deres brug af pesticider. Og udlæg af urørt skov synes foreneligt med skovejernes mål, så længe det sker med kompensation. Det konkluderer Tove Enggrob Boon, Skov & Landskab, efter en spørgeskemaundersøgelse blandt danske skovejere i Kilde: Skoven 12/2003. i pedalerne lidt før, og derved måske erkende krydset tidligere. Bump alene er en dårlig løsning, men yderst anvendelige sammen med hajtænder eller stopafmærkning. Alt i alt ser en kombination af stopafmærkning, bump og steler ud til at være bedst. Den får langt de fleste cyklister til at stoppe med at træde i pedalerne tidligt, dog lidt senere end med stibomme. Det konkluderes også at stibomme ikke hindrer knallerter eller motorkøretøjer i at benytte stierne. Faktisk bruger de dem lige så meget med som uden stibomme. 10 GRØNT MILJØ 1/2004

11 Mindre kemi med Vaza multisprøjte Reparation af Kinnekulla-render Ved mange ældre etageejendomme ledes der tagvand fra tagnedløb hen over fortovet til rendestenen - ad en såkaldt kinnekulla-rende. De skal af og til repareres akut da meget regn kan underminere renden og skabe farlige kanter for de gående. Vej & Park i København har spurgt Vejdirektoratet om man for grundejerens regning kan udføre en sådan akut reparation uden forudgående påbud? Men nej, det giver lov om offentlige veje ikke vejbestyrelserne lov til hvis ledningen i øvrigt er anbragt lovligt - heller ikke selvom der er givet et påbud først, og selvom skaden er en akut risiko for de gående. Spørgsmålet henhører i det konkrete tilfælde under domstolene. Den nyudviklede Vaza Multisprøjte type CMP100, der er fremstillet til pleje af naturområder, kan bruges til flydende gødning, flydende isfjernere og til at bekæmpe ukrudt med Roundup. Horisontalsprøjtesystemet med den udviklede turboeffekt nedsætter angiveligt forbruget af kemikalier til 1/3 af det producenterne foreskriver. Tlf Grib Skov/Esrum Sø den 5. nationalpark Området ved Grib Skov og Esrum Sø er udpeget af Miljøministeriet som det femte pilotprojekt til nationalparker i Danmark. Det blev besluttet på et møde den 20. november mellem de berørte kommuner, amtet, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Ud over Grib Skov og Esrum Sø skal parken indeholde flere af de andre statsejede arealer i området og skal forbindes af korridorer både af hensyn til rekreation og til spredning af flora og fauna. Korridorerne skal fortrinsvist etableres i allerede fredede arealer og arealer uden for almindelig omdrift. De tidligere udpegede pilotprojekter er Lille Vildmose, Mols Bjerge, Møn og Thy. Fagus - nyt norsk udviklingscenter Svenskerne har Movium og vi har Skov & Landskab. Nu har nordmændene fået Fagus som fagligt udviklingscenter inden for park og landskab. Det blev formelt stiftet 5. november af de fem organisationer Norske Anleggsgartnere, Norsk Trepleieforum, Norske Landskapsarkitekters Forening, Norsk Gartnerforbund og Park & Idrett. Fagus har som formål ved samarbejde mellem organisationer og forskningsmiljøer at være et nationalt faligt udviklingscenter i grønanlægssektoren, hedder det i vedtægterne der også slår på at Fagus skal løse fælles opgaver og sikre at faget kan optræde samordnet udadtil. Set med danske briller lyder det som en kombination af Have & Landskabsrådet og Parkteknisk Institut der siden blev en del af Skov & Landskab. Persongalleriet er i første omgang projektleder Jorun Hovind og bestyrelsesmedlemmerne Reidun Stubbe, Sunniva Schjetne og Sigurd Lerum Boasson. STEMAS er markedets stærkeste partner, når det gælder maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, der igennem mange år har bevist deres styrke. Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små håndbetjente stampere, pladevibratorer og minilæssere over til fleksible og alsidige maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem et bredt sortiment af tilbehør. Og du kan vælge mellem nye eller brugte maskiner. Oven i det får du stillet vores landsdækkende døgnservice til din rådighed. Vi gør det nemt for dig....bare ring! Se vores brugte maskiner på: Opdateres dagligt. member of JMM GROUP, Scandinavia Vestjylland Sydjylland/Fyn Midtjylland Sjælland Nordjylland stemas@stemas.dk Vi gør det nemt for dig MARKEDETS STÆRKESTE PARTNER GRØNT MILJØ 1/

12 Brønderslevs nye vejhøvl til grusveje De store vejhøvle, som man i Sverige bruger til at oprette sine mange grusveje, bliver måske også almindelige i Danmark. I hvert fald har Brønderslev Kommune anskaffet sig en svensk Flexigrader til sine 42 km grusveje i skove og Store Vildmose. Som navnet lader ane er der tale om en grader der kan indstilles i vinker i flere planer. Den er i Brønderslev frontmonteret på en Volvo læssemaskiner der nu kan udnyttes fuldt ud. Opretningen af vejene går nu meget hurtigere end før og vejen kan udstyres med det ønskede fald. Producenten er Nimek ( Stuen er næsten altan eller terrasse Med store og oplukkelige glasfacader kan overgangen mellem inde og ude næsten opløses og anvendelsen af terrasse, altan og have udvides og bliver mere intens. Rummet kan næsten blive som én stor terrasse eller altan. I et nyt boligbyggeri på Bogholder Allé i Vanløse har man for første gang i Danmark brugt multioplukkelige glasfacader som gør det muligt at åbne facaden fra gulv til loft. Takket være energiglas (U-værdi 1,1 W/m 2 K) og et minimum af kuldebroer er varmebruget for hele byggeriet alligevel beregnet til 15% lavere end kravene i bygningsreglementet. Kilde: Forsk 13, Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut. Vandmiljøplan II er næsten opfyldt Når Vandmiljøplan II er fuldt gennemført vil udvaskningen af kvælstof fra de dyrkede arealer være næsten halveret set i forhold til 1980 erne - og dermed er planen nået. Det konkluderes i slutevalueringen af Vandmiljøplan II som Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde Overvågningsprogrammet viser at udvaskningen er faldet fra ca tons N midt i 1980 erne til ca tons når planen er fuldt gennemført. Effekten af de gødningsrelaterede tiltag og den forbedrede Hvideg med egevisnesyge. Foto: F.A. Baker, USA. Skrappere regler for at indføre egeflis Egetræsflis, der ønskes indført i EU fra bl.a. USA, skal i fremtiden være ovntørret, gasset eller varmebehandlet. Det er ikke længere nok at det er afbarket. Det er en af de nye regler som EU-kommissionens Stående Komité for Plantesundhed er blevet enige om gennem en såkaldt indikativ afstemning. Sigtet er at begrænse risikoen for at indføre farlige planteskadegørere. En sådan skadegører kan være den nordamerikanske egesyge-svamp der kan være meget farlig i Europa hvor vi i egebarkbillen har en effektiv smittespreder. Netop reglen om foderudnyttelse har overordnet været som forudsat. Derimod har effekten af de arealrelaterede tiltag været mindre. Især er vådområderne ikke blevet oprettet så hurtigt som forventet. Overvågningen har dokumenteret et fald i udvaskningen fra rodzonen fra marker. Landbruget er blevet bedre til at udnytte gødningen. Siden 1989 er koncentrationen af kvælstof i vandløbene faldet med godt 30%. Også i de fleste fjorde og kystvande er indholdet af kvælstof faldet, og samme tendens kan spores i det øvre grundvand. Miljøministeriets plan for mindre vejstøj Mindre støjende dæk, støjreducerende vinduer, udskiftning af vejbelægning og lokale hastighedsbegrænsninger. Det er nogle af mulighederne i Miljøministeriets nye strategi for begrænsning af støj fra vejtrafik. Strategien, der omfatter ti statslige initiativer, skal være et redskab for myndigheder og borgere der vil tilrettelægge en omkostningseffektiv lokal støjindsats som ministeriet formulerer det. Ca danske boliger er plaget af støj fra vejtrafik. Ved de ca boliger er støjbelastningen stærk, d.v.s. over 65 decibel. Heraf ligger de 85% af vejene langs kommuneveje. egetræsflis er indført på dansk initiativ og skyldes sagen med importen af tons egetræsflis fra USA i Vedflisen var lavet af afbarket træ, men vedflis rummer uundgåeligt små stumper bark. Stikprøvemålinger viste at der ikke var farlige svampesporer, men der kunne i teorien være det. En ekspertgruppe nedsat af Plantedirektoratet anbefalede i en risikovurdering at skærpe reglerne, og det er de nu på vej til. Reglerne er i øjeblikket i WTO-høring. Derefter der vil komme en endelig afstemning om forslaget som tidligst vil træde i kraft pr. 1. juli Sådan står det til med vandmiljøet Efter Jens Møller Andersens sammenfatning i DMU-Nyt der hviler på de væsentligste resultater af årets overvågningsrapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser. Vandløb. Miljøet er kun i mindre omfang påvirket af næringssalte. De væsentligste problemer skyldes at næsten alle vandløb er udrettede og regulerede, og at de stadig oprenses og grøden skæres. I 2002 opfyldte mindre end hver andet vandløb målene for vandløbskvalitet. Søer. Kvælstof og fosfor giver øget algevækst. Kun 4 af de 31 undersøgte søer opfyldte amternes mål for vandkvaliteten i Siden 1989 er vandet blevet lidt klarere i søer hvor tilførslen af fosfor fra spildevand er faldet markant. Der er ikke sket forbedringer i de søer hvor udvaskning af fosfor fra markerne er den primære kilde. For de fleste søer kan målene kun opfyldes hvis udvaskningen fra marker og spredt bebyggelse mindskes. Fjorde og hav. Næringssalte giver opblomstring af alger og iltsvind, især nær kyster. Trods det omfattende iltsvind i 2002 er der gode tegn i havmiljøet dér hvor tilførslen af kvælstof og fosfor fra især spildevand er faldet. Målene er kun opfyldt i Dybsø Fjord og i Nordsøens og Skageraks åbne dele. Koncentrationen af næringssalte er begyndt at falde i fjorde og kystvande med klare tendenser til færre alger og klarere vand. Grundvand. Et højt nitratindhold kan være sundhedsskadeligt. Grænseværdien i EU s nitratdirektiv er 50 mg nitrat/liter. Den er overskredet for ca. 1% af det vand som vandværkerne indvandt i Hvor grundvandet overvåges lå 16% af vandindtagene over grænseværdien. Indholdet af nitrat i det yngste grundvand ser i øvrigt ud til at være faldet i de senere år. 12 GRØNT MILJØ 1/2004

13 Portostøtten forsvandt med den nye finanslov Fagblade kastet ud i krise efter en usaglig proces der synes af fortsætte Med den nye finanslov, som regeringen vedtog den 18. december med støtte fra Dansk Folkeparti, blev det endelig afgjort at portostøtten til uge- og månedsblade bortfalder fra 1. marts Portostøtten udgør ca. 188 mio. kr. En betingelse for den har været at Post Danmark ikke hævede portotaksterne mere end det almindelige forbrugerprisindeks. Denne binding er nu væk. Post Danmark, der har et reelt monopol hvad angår forsendelse af blade, har nu hævet portoen til omkring det dobbelte af hvad portostøtten svarede til. Alternativer er endnu kun under udvikling og ser i øvrigt ud til kun at blive af interesse for blade med store oplag. De store prisstigninger rammer især de blade hårdt som har store oplag, men de rammer også et blad som Grønt Miljø med godt 4000 postom- delte blade. Formentligt med omkring kr. om året. Det er penge der skal spares eller tjenes andre steder i bladdriften. Regeringen har bevilget en kompensation på 28 mio. kr. som man kan søge Biblioteksstyrelsen om. Her er dog en række betingelser til indhold og målgruppe som stort set udelukker erhvervsrettede blade, d.v.s. velkendte fagblade som Grønt Miljø, Landskab, Stads- og Havneingeniøren m.fl. Grønt Miljø søger alligevel. Man kan jo aldrig vide. Portostøttens fald undergraver fagbladenes kvalitet og eksistens - og dermed også regeringens mål om en mediepolitik der bygger på mangfoldighed og alsidighed. Man kan sige at bladene bør kunne klare sig uden krykker. Ja, men så bør reglerne være ens for alle - hvad de ikke er. Dagblade bevarer nemlig portostøtten og er i forvejen momsfri hvad fagbladene ikke er. Det forvrider konkurrencen hvor dagblade og fagblade slås om de samme annoncører og abonnenter. Og det går mod regeringens mål om ligeværdig konkurrence mellem medierne. Politikken er et nyt eksempel på hvordan fagpressen overses politisk, selv om Folketingets medieudvalg har peget på at fagpressen faktisk spiller en væsentlig rolle i mediebilledet. Dansk Folkeparti betingede sig i forhandlingerne at portoen ikke måtte stige med meget mere end hvad der svarede til portostøtten. Det blæste Post Danmark på uden konsekvenser - og varslede det i et brev af 30. december med virkning 1. marts. Uden at føle sig bundet af tre måneders varsel om prisstigninger. Denne politiske proces ser ud til at fortsætte. Nogle større fagblade har søgt om momsfritagelse - og dermed fortsat portostøtte da regeringen uden større logik kæder de to ting sammen. Det kræver at bladet mindst er et månedsblad og at det præges af alment aktuelt nyhedsstof. Nogle har fået afslag, bl.a. redaktionelt tunge blade som Ingeniøren og Landbrugsavisen. To lettere byggefagblade har derimod fået momsfritagelse. Det afgøres af de lokale skatteregioner - foreløbig uden nogen fælles linie. Det fører konkurrenceforvridningen dybt ind i fagbladenes rækker og rammer dermed også Grønt Miljø. I løbet af året vil vi få erfaring med tilskudspuljen muligheder, momsfritagelsens grænse, Post Danmarks nye takster og meget mere. Først da kan vi få et endeligt billede af den økonomiske situation. Men spares eller tjenes skal der i alle tilfælde. sh GRØNT MILJØ 1/

14 Knust beton med gradering som stabilt grus. Genbrugsmaterialer er også omfattet af den nye standard. Europæisk standard for sten og grus Skal afløse de danske DS 401 og DS 405 med helt nye definitioner af stabilt grus og andre kendte materialer Irækken af nye europæiske materialestandarder er der nu også kommet en om forarbejdede sten- og grusmaterialer, nemlig DS/EN 13285, Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer. Den indbærer at stabilt grus, afretningsgrus og andre grusvarer skal defineres på helt nye måder. Følgen er efter alt at dømme at DS 401 om sand, grusog stenmaterialer samt DS 405 om de tilhørende prøvningsmetoder falder bort. Den nye DS/EN beskriver først og fremmest en række kategorier og klasser knyttet til kornstørrelsesfordelingen. F.eks. er der kategorier for hvor meget finstof der er i materialet og hvor mange overkorn der er. I en anden ny standard DS/ EN 13242, Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder opstilles kategorier knyttet til det tilslag blandingerne dannes af. De vedrører bl.a. partiklernes størrelse, form, skarphed m.v. De nye standarder opstiller også nye krav til produktionskontrol, mærkning og varedeklarering. De angiver dog ikke noget om hvilke klasser og kategorier man skal anvende til bestemte formål. Der er f.eks. ikke noget klassevalg der definerer stabilt grus. Det kommer der imidlertid i den danske udgave som er ved at blive oversat. Det sker i form af et nationalt tillæg sådan som man også kan se det i de nye europæiske betonvarestandarder. Som strandarderne er opbygget, er det også muligt at definere andre produktyper. Det kan udnyttes til at definere nogle produkter der ikke har været med i DS 401. Vi savner f.eks. en leret vejgrus og en stabilt grus III eller lignende hvor der er taget mere hensyn til porøsiteten og mindre hensyn til bæreevnen. Nationale standarder, der er i konflikt med DS/EN 13285, skal efter standarden være trukket tilbage senest december 2003, men det er forlænget til 1. juni 2004 på grund af tidspres. Det er planen at den danske udgave af strandarden skal nå at udkomme nogenlunde samtidig. Når den kommer præsenteres den i en større artikel i Grønt Miljø. Samtidig bortfalder de velkendte standarder DS 401 om sand-, grus- og stenmaterialer samt DS 405 om prøvningsmetoder. De originale standarder findes på engelsk, fransk og tysk og er udgivet af Comité Européen de Normalisation (CEN) som EN og EN De foreløbige danske udgaver er hidtil blot tilføjet et DS og et dansk omslag uden om den engelske tekst. Af denne udgave fremgår bl.a. at standarden kun omfatter blandinger hvor maksimalkornstørrelse er fra 8 til 80 mm og hvor minimalkornstørrelsen er 0 mm. Altså ikke en række produkter som f.eks. 0-4 mm grus, 0-90 mm bundsikringsgrus samt ærtesten, nøddesten og andre fraktioner uden små partikler. Om der skal redegøres for disse produkter i det nationale tillæg eller helt andre steder er endnu uvist. Det samme gælder eventuelle nye produkter som f.eks. leret vejgrus. Vi venter og ser. sh DS/EN Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer. Dansk Standard Engelsksproget. 23 sider. 273 kr. DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Dansk Standard Engelsksproget. 38 sider. 383 kr. Tlf hjulsstyrede Konrad-læssere Kramer Allrad har lanceret tre nye 4-hjulsstyrede læssemaskiner: den kun 115 cm brede model 180 (1800 kg, 37 hk), samt 280 (3,2 ton, 49 hk) og 580 (5,3 tons, 70 hk). 4-hjulsstyringens fordel i forhold til knækstyring er stor stabilitet når man drejer med last, og i forhold til skridstyring at man skåner underlaget. Importøren, Erenfred Pedersen A/S, tlf , fremhæver komfort- og udstyrsniveauet i forhold til maskinernes størrelse. Stennedlægning også i kartoffelavl Stennedlægningsfræsere er udviklet til at forberede græssåning. Jorden sorteres så sten og klumper havner under den findelte muld. De begynder nu også at blive brugt af kartoffelavlere som derved undgår at få sten i kartoffeloptageren, oplyser Sønderup Maskinhandel der forhandler Muratorimodeller. De skal blot arbejde under 25 cm dybde som kartoffeloptagere arbejder ned i. Definerer gunstig bevaringsstatus Danmarks Miljøundersøgelser har nu fastlagt de faglige kriterier for hvornår naturarealer eller planteog dyrearter kan siges at have det godt - d.v.s. har gunstig bevaringsstatus. Kriterierne bliver grundlaget for den kommende naturovervågning og grundlaget for en kommende bekendtgørelse der fastsætter nye mål for naturtilstanden. Kriterierne gælder naturtyper og -arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttesesdirektivet hvor bevaringskriterierne er meget generelle. Kriterierne er beskrevet i rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus hvor man kan finde konkrete oplysninger for hver enkelt naturtype eller art. Det er planen at kriterierne skal justeres hvert sjette år, så man kan tage højde for ny viden. 14 GRØNT MILJØ 1/2004

15 Potterosesucces også som haverose De populære storblomstrede potteroser kombineres med frilandsrosens stærkere rødder og stængler så de også kan begå sig ude i haven. Det er idéen med tre nye sorter af storblomstrede haveroser præsenteret af rosenforædler Rosa Eskelund i samarbejde med Salling Planteskole. De indleder en ny Roses Forever Garden -serie hvor potterosens finesse i løv og blomster kan bruges på friland. På billedet La Paz Forever. Et hus af supertræ, her på Have & Landskab. Kunderne var skeptiske. Miljøvenlige Supertræ er gået konkurs Den kun tre år gamle virksomhed Supertræ, der imprægnerer træ med svampemidler, er gået konkurs med en gæld på et tocifret millionbeløb. Der er dog håb om at produktionen kan fortsætte under nye ejere, skriver Skoven (11/03). De nuværende ejerne er FLS Miljø, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, FIH Erhvervsbank og Consenta Holding der har betalt det 120 mio. kr. dyre anlæg og siden tilført yderligere kapital. Som årsag til konkursen anføres at der kom mange revner i træet da virksomheden gik op i fuldskala-produktion i Det problem blev løst, men bagefter var det svært at komme ind på markedet. Det forlyder samtidig at kunderne var skeptiske over imprægneret træ uden den traditionelle grønne farve. Metoden bag Supertræ er at dybdeimprægnere træet med svampemidler der føres ind ved hjælp af CO2 i den såkaldte superkritiske fase. Der bruges altså ikke tungmetaller og opløsningsmidler. Virksomheden har fået EU s miljøpris for metoden der samtidig er patenteret. Vejledning til at projektere byveje En ny projekteringsvejledning på belyser planlægnings- og projekteringsproceduren for forløbet i et vejanlæg. Vejledningen, der er godkendt af Vejregelrådet i maj 2003, supplerer Vejreglerne for geometrisk udformning af veje og stier i byområder - Byernes trafikarealer. Disse regler beskriver planlægningen og trafiknettets form udførligt, men går let hen over planlægnings- og projekteringsproceduren. Det rådes der bod på med den nye projekteringvejledning der i første omgang er en enkel beskrivelse i Word, men senere skal udvikles til en større webbaseret brugergrænseflade. Vejledningen indeholder det generelle projektforløb, generel beskrivelse af anlægsproceduren, vejledningsskemaer, publikationsoversigter samt supplerende vejledninger. NYHED - MS 361 Ny professionel motorsav med ekstremt lave vibrationer. Nyt afvibreringssystem som sammen med den nye 3/8 RSC kæde sætter ny standard i klassen når det gælder lave vibrationer. 59 cm 3 4,6 hk 45 cm sværd vibrationer forreste/bageste håndtag 2,9/3,6 m/s 2 Introduktionstilbud! Rygsæk og termokande medfølger ved køb ,- excl. Moms STIHL oplyser nærmeste forhandler på telefon eller GRØNT MILJØ 1/

16 Nye vejregler: Tilgængelighed i trafikken Ny håndbog og vejregel samler de handicap-regler der i forvejen er beskrevet i andre vejregler og standarder For blinde, kørestolsbrugere, gangbesværede og andre med funktionsnedsættelser kan det være et forhindringsløb at komme rundt på veje, pladser, busterminaler og rastepladser. Men sådan behøver det ikke at være hvis vejbestyrelserne og deres rådgivere arbejder bevidst med tilgængelighed fra trafikprojekternes start. Gør de det, bliver arealerne samtidig mere tilgængelige for alle, f.eks. for ældre der ikke hører eller ser så godt eller for forældre med barnevogn og børn i hånden. At sikre bedre tilgængelighed er formålet med den nye vejregel og håndbog Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed hvor Vejdirektoratet præsenterer en oversigt over reglerne om handicappedes færden. De er samlet fra vejreglerne for veje og stier i åbent land, vejreglerne for byernes trafikarealer og fra Dansk Standards handicapvejledninger der er samlet i DS- Håndbogen fra 2001 Tilgængelighed for Alle. Udgivelsen skal ses i sammenhæng med Vejdirektoratets tradition for at udgive egne målrettede standarder frem for at henvise til andre. I forhold til standarderne fra Dansk Standard har vejreglerne den fordel at de er frit tilgængelige på nettet eller kan købes relativt billigt som tryk. Håndbogen beskriver også principperne for tilgængelighedsrevision der er en metode til systematisk at gennemgå vejprojekter for at sikre at der vælges tilgængelige løsninger. Som sådan er håndbogen også lærebog i uddannelsen af de såkaldte tilgængelighedsrevisorer. Som bilag er der checklister som revisoren kan støtte sig til i sin systematiske gennemgang og granskning af et trafikprojekt. Som et eksempel beskrives renoveringen af de centrale handelsstrøg i Frederikssund i Her valgte man bl.a. at anlægge fortove af betonfliser adskilt af et bånd af én række chaussébrosten der virker som ledelinier. Overalt er niveauforskellene nedsat til 2,5-3 cm, mens skiltning og belysning er placeret uden for gangbanerne. Opmærksomhedsfelter i afvigende farve og overflade er integreret i belægningen ved alle kryds og overgange der samtidig er belagt med særligt jævne chaussébrosten. Et generelt krav for flere typer af handicappede er at der er et sammenhængende, men enkelt og overskueligt sti- og fortovssystem. Hertil kommer en række mere konkrete krav, hvoraf nogle er specifikke for de enkelte grupper af handicappede, mens andre omfatter flere grupper. I enkelte tilfælde har de forskellige grupper af handicappede modsatrettede krav. Tydeligst viser det sig i de bevægelseshandicappedes krav om meget lave kantstensopspring og de synshandicappedes krav og relativ store kantstensopspring for at kunne mærke Fodgængerfelt med lydsignaler, opmærksomhedsfelt, nedsænkede kantsten og jævne, plane belægninger. Som ledelinier er der anvendt to rækker chaussébrosten. Principskitse af fortov. I midten en helt friholdt gangbane med en ledelinie i midten. En inventarzone mellem gangbane og cykelsti giver plads til lysmaster, men kan andre steder også give plads til anden gadeinventar og beplantning. Nærmerst facaden giver en udligningszone plads til trapper, ramper, cykelparkering m.v. 16 GRØNT MILJØ 1/2004

17 Efter tilgængelighedsrevision i Frederikssund. Anvendelse af rekreative arealer øges når deer tilgængelige for alle. grænserne til de andre trafikarter. Her er kompromiset blevet 2½-3 cm. Vejreglen har en detaljeret, tematisk gennemgang af de enkelte anlægstyper som gangsti, fortov, kryds, trapper, parkeringspladser, busstoppesteder, gadeinventar, afmærkning m.v. På den måde kan standarden bruges som opslagsværk, men det betyder også mange gentagelser, og det hele er i forvejen gentagelser fra andre vejregler og Dansk Standard. Vejregler beskriver desuden eksempler på hvordan forskellige typer af færdselsarealer bør udformes, f.eks. rundkørsler og rastepladser. Den nævner faldgruber, f.eks. ledelinier der slutter brat, umarkerede trappeskakte og gangbaner af smalle bordurestensbånd med skarpe knæk der er uegnede for kørestolsbrugere og personer med rollator. Den nye vejregel understreger at hensynet til de handicappede hører til de mest vidtgående der findes for planlægningen af udearealer. Det skal dog samtidig bemærkes at vejreglen udelukkende rummer vejledning. Der er ingen af de normer som i praksis er uomgængelige. Håndbogen, der kan ses og hentes på er udarbejdet af en arbejdsgruppe som Vejregelrådet nedsatte i 2001 med deltagere fra bl.a. vejbestyrelser, De Samvirkende Invalideorganisationer og Ældresagen. Gruppen efterlyser erfaringer, kommentarer og forslag der kan sendes til arbejdsgruppens sekretær Mogens Møller (mm@viatrafik.dk, tlf ). sh KILDE Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed. Vejdirektoratet, Vejregelrådet. December sider plus bilag. Ses og hentes på Illustrationerne er hentet herfra. KRAV TIL FODGÆNGEROMRÅDER BEVÆGELSESHÆMMEDE Frie ganglinier, mindst 1,5 meter brede. Begrænsede stigninger (max. 50 o/oo ) og tværfald (max 25 o/oo). Så få trapper som muligt og i givet fald med defineret form (bl.a. max. 15 cm trinhøjde). Gangbaner med jævne, skridsikre belægninger uden brosten. Veludformede udvekslingssteder mellem trafikarter, f.eks. ved stoppesteder, p-pladser m.v. Mulighed for at passere kantsten med passende mellemrum (2,5-3 cm kantstensopspring). Udligning af niveauforskelle ved butiksindgange m.v. ved at regulere belægningen. Høj kantsten ved busstoppesteder for at lette ind- og udstigning. Tilstrækkelige passage- og vendearealer. Invalide-p-pladser tæt ved rejsemålet og med givne mål. Greb og kontakter inden for kørestolsbrugeres rækkevidde. SYNSHÆMMEDE Gangbaner uden inventar. Fremspring, montrer m.v. helt til jorden så de opfattes af en stok. Jævne belægninger Markering af alle niveauspring. Opmærksomhedsfelter ved retningsskift og fodgængerfelter m.v. Gangliniers belægningsfarver i kontrast til den øvrige belægning. Fodgængerfelter vinkelret fra kantstenen. I overgangssteder markers forskellige trafikarealer af opspring, min. 2½ cm. Uden for overgangssteder tydelige kantstensopspring mellem cykel- og gangsti. Velbelyst tavleafmærkning i korrekt højde. Rigelig belysning der ikke blænder, især ved kryds, trapper og forhindringer. HØREHÆMMEDE Adskillelse af trafikarter. Tydelig skiltning. Hvor informationen er lydbaseret (auditiv), skal den suppleres af visuel information. Begrænsning af støjgener på opholdsarealer. FORSTÅELSESHÆMMEDE Tydelige og letfattelige informationer. Belysning, belægning og farvevalg der støtter orienteringen. Billeder, symboler og lydsignaler skal supplere tekst- og talbaseret information. Forskelligartet information adskilles ved hjælp af farver og form. ALLERGIKERE Beplantning af birk, el, hassel og elm, samt høj, tæt beplantning der kan danne fugtige arealer, bør ske i nogen afstand fra opholds- og ventearealer. Gang- og opholdsarealer bør placeres uden for områder med ringe luftfornyelse og høj luftfugtighed. BØRN OG ÆLDRE Lavt hastighedniveau for biltrafik. Gode oversigtsforhold. Tilstrækkelig belysning. Regulerede overgange i de naturlige ganglinier. Ensartede krydsninger mellem veje og stier. Hvilemuligheder med passende afstand. Seperate arealer for fodgængere og cyklister. GRØNT MILJØ 1/

18 Moderne barokanlæg med naturpræg Egeskov, bøgeavenue og stor variation præger Danmarks Tekniske Universitets godt 40-årige grønne anlæg. Men det har kostet slid at realisere de oprindelige visioner Af journalist Jette Møller Nielsen På Lundtoftesletten ved Lyngby nord for København ligger Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i et parkanlæg, der af kendere betegnes som et unikt eksempel på, hvordan et stort uderum blev tænkt og formet i 1950-erne og 60-erne. I dag, godt 40 år senere, er anlægget vokset til, og nu kan intentionerne for alvor ses. Men det har ikke været så nemt at passe og få til at folde sig ud efter den oprindelige vision som skaberne nok havde forestillet sig. DTU s bygninger ligger på et godt 100 ha stort område der fremstår som en blanding af natur og streng symmetri. De tre vigtigste karakteristika er egeskov i randområderne, terrassering af det skrånende terræn med støttemure og en avenue med bøgetræer i næsten hele områdets nord-sydgående længde. Det grønne anlæg er udformet af landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. De så skoven som hovedarkitekturen i haveanlægget: Den vokser tæt i periferien af området og drysser derfra indad mod husene til de mere plejekrævende områder og gårdhaverne med en mere forfinet havekarakter. Det er stort og visionært tænkt. Anlægget var på forkant med sin tid, og dets skabere tænkte langt frem. Det er imponerende, siger den nuværende landskabsarkitekt for området, Henrik Andersen. Egen og bøgen Edith og Ole Nørgård ønskede at planterne skulle indgå i helheden med arkitektonisk karakter, som en slags byggemateriale. Ud fra denne grundtanke blev de - forholdsvis få - plantearter valgt. Egen blev valgt som skovtræ fordi det giver en lysåben skov med mulighed for en rig skovbund med græs og blomster. Skovbundspræget skulle følge med helt ind til husene. Derfor blev der her plantet kranstop (Stephanandra incisa crispa) som efterligning af den naturlige skovbund. Stephanandra helt inde ved husene er endnu et karakteristisk træk ved området, siger Henrik Andersen. Området samles fra syd til nord af en bred midteravenue med parkeringspladser og beplantet med bøgetræer. Avenuen er antagelig den eneste parkeringsplads i Danmark med frøavl: Træerne stammer fra Sihlwald-skoven i Schweiz og er valgt med frøavl for øje, fordi de vokser hurtigt og har meget rette stammer. Frøene høstes af Statsskovenes Planteavlsstation i gode høstår. Før det store byggeri havde Lundtoftesletten et naturlig fald på 16 meter fra syd til nord. Da der var brug for store vandrette flader til bygningerne, blev området terrasseret. Der blev opført kraftige støttemure på den nord-sydgående linie, nogle steder med trapper op til de enkelte bygningsgrupper. Terrasserne blev lavet med terrænspring svarende til en etagehøjde. Varieret anlæg Midteravenuen og terrasseringen giver anlægget karakter af et moderne barokanlæg. Dets point de vue - sigtepunkt - findes i sydenden, efter bøgeavenuens afslutning, på en lille bakke lavet af overskudsjord fra terrasseringen. De naturlige højdeforskelle er ændret til vandrette flader adskilt af store støttemure af beton beklædt med Opdalsten.De holder sig fint og går fint i spand med den frodige bevoksning. Kort over DTU-området der med sine godt 100 ha er lige så stort som hele Københavns middelalderby. Opførelsen varede fra 1959 til Siden er flere bygninger kommet til. 18 GRØNT MILJØ 1/2004

19 Midteravenuen giver sammen med terrasseringen anlægget karakter af et moderne barokanlæg, men sigtepunktet ender i en bakkeskråning. Her befinder sig i øvrigt en af de finurligheder som DTU s område er så rigt på. Det er en have udformet som en spejlvendt minimodel af det store anlæg med dets opdeling i fire kvadranter efter de fra starten fire uddannelsesretninger for civilingeniører: maskin-, elektro-, kemi- og bygningsretningen. En lille bæk gennem haven markerer avenuen. Haven, som DTU fik Lyngby-Taarbæk Kommunes grønne pris for i 1995, hedder meget a propos Ole Nørgårds have. I dag, år efter det store Lundtoftebyggeri, fremstår området med stor variation. Egeskoven, som er på 55 ha og dermed Danmarks største plantede egeskov, er vokset til og har mildnet de strenge bygninger. Det samme er i det store og hele tilfældet med den øvrige beplantning. Foruden eg og bøg findes her ahorn, lind, pil, robinie, kastanje, østrigsk fyr og skovfyr og frugttræer. Af gennemgående mindre vækster ses især kirsebærkornel, vildroser, forsythia, hæg, efeu, taks - og rådhusvin på husgavlene. Her er mange smukke partier, hyggelige kroge, gårdhaver til at opholde sig i og finurlige detaljer som en æblehave i den sydlige ende, en lille japansk atriumhave omgivet af glasvægge o.s.v. Og der har været plads til at opføre nye bygninger, uden at det er gået ud over helhedspræget. Genopretning Vedligeholdelsen og bevaringen af anlægget og intentionerne bag det har ikke været uden problemer. Et af dem er jordens beskaffenhed i egeskoven. Skovtræerne blev plantet i byggejord og lidt muld uden mikroflora og -fauna af betydning. Det tager byggepladsjord 30 år at blive porøs hvis man ikke hjælper den på vej, og det kneb det med her. Træerne groede fint de første 20 år, men da rødderne skulle dybere ned stødte de på sammenpresset jord. Derfor er de ikke vokset så meget som under optimale forhold, siger overgartner Bent Andersen. Et andet jordproblem skyldes terrasseringen. For at terrassere måtte man grave jorden af nogle steder ved støttemurene og lægge den på andre steder. Der blev ikke lagt muld på alle steder hvor der var gravet af, og det kan man den dag i dag se på bøgeavenuen, hvor træerne nogle steder er betydelig mindre end andre steder. For at forbedre jorden her knuser vi blade og hækaffald, lader det ligge og håber så at regnormene vil tage fat og omdanne det til muld, siger Bent Andersen. Det springer også i øjnene, at træerne på de lokale parkeringspladser ved bygningerne ikke har vokset sig store. Det skyldes dels at de blev plantet i alt for små huller (40 x 40 x 40 cm), dels at de belastes meget mere end forudsat. Oprindelig var pladserne nemlig tænkt som nærhaver med plads til cykelparkering, mens der kun DTU er omgivet af ca. 50 ha egeskov. Det er den største samlede plantede egeskov i landet. GRØNT MILJØ 1/

20 skulle være bilparkering på bøgeavenuen. Træerne udskiftes løbende, og nye plantes i større huller med skeletjord, udluftningskanaler og vandingsrør. Da der vokser ca træer i små huller, og hvert nyt træ koster kr. at plante, tager det sin tid at få dem udskiftet. Ved nye bygninger plantes træer i huller på m 3 med skeletjord og en belægning som kan tåle trykket fra bilerne. I starten rangerede parkanlægget under DTU s bygningsvedligeholdelse, men efterhånden voksede forståelsen for at det grønne anlæg skulle opprioriteres, og i 1991 blev der oprettet en selvstændig parkafdeling med Bent Andersen som overgartner. Der var mange ting at tage fat på, f.eks. udtynding af træerne, forbedring af komprimeret jord, udbedring af smuldrende belægninger og fritlægning af bl.a. naturstensterrasser, som i årenes løb var blevet overgroet med græs. Genopretningen var en stor opgave som endnu ikke er afsluttet, men fortsætter sideløbende med den daglige vedligeholdelse af området. Specielt er der stadig opgaver med at udskifte slidte flise- og naturstensbelægninger på veje, fortove og torve. Stephanandra-besvær Noget af det der giver gartnerne nok at lave i det daglige, er Stephanandraen (kranstop). 20 af områdets 100 hektar er beplantet med denne vækst, ikke blot for at imitere skovbund, men også fordi man - i overensstemmelse med havelitteraturen - mente den var selvpassende. Virkeligheden på DTU viser noget andet. Stephanandra incisa crispa kan blive meget høj af en bundplante at være. Hvis den bliver over 1 m, bliver den meget grov og åben og får svært ved at genskyde på stammen. Bliver den for åben, slår ukrudtet sig nemt ned i den. Bliver den for tæt, kan forskellige skadedyr skjule sig i den, siger Bent Andersen. Det er altså lidt af en balancegang at have med Stephanandraen at gøre. På DTU klippes den når den er højst 120 cm høj, eller stammen har en tommelfingers tykkelse. Efter at det er blevet forbudt at sprøjte mod ukrudt, er det blevet vanskeligt og tidkrævende at holde ukrudtet væk fra Stephanandraen. Der skal hakkes gange pr. år, siger overgartneren. Stephanandra inde langs husene giver også problemer. Den kan ikke tåle at der bliver gået på den. Derfor erstattes den nu af græsspor på to-tre meter langs med husene, så man ubesværet kan komme rundt om dem når der skal pudses vinduer, males, repareres o.s.v. Ved de seneste ti års nybyggeri er der plantet græs langs husene i stedet for Stephanandra. Andre steder, hvor der er problemer med planten, klippes den ned, der lægges jord ovenpå og sås græs. Der bliver altså mindre Stephanandra på DTU fremover. Men samtidig må det store anlægs oprindelige udtryk ikke forandres for meget. Derfor bevares planten ved hovedaksen langs bygningerne. Her renses, udskiftes jord og genplantes. Parkafdelingen Gartnerne har også meget arbejde med at holde et brombærkrat nær Kampsax-kollegiet nede. Brombærrene blev i sin tid plantet for at hindre de studerende i at løbe gennem egeskoven ud til vejen og skade de unge træer. Det hjalp over al forventning. Brombærkrattet blev så tykt at det blev gemmested for skadedyr. Man kan ikke grave brombærrene op for det vil beskadige træerne. I stedet klippes de hvert år. Vi er nødt til at bruge gravemaskiner for at splitte brombærkrattet ad så vi selv kan være der. Nu vil vi eksperimentere med at fjerne brombærrene ved at forsegle dem. Vi vil simpelthen dynge kompost på, forøge muldlaget ovenpå og så græs, siger Bent Andersen. Afdelingen har meget kompost: Alt haveaffald komposteres, og nedfaldne blade på veje og pladser suges op med bladsuger og komposteres. Parkafdelingen beskæftiger i dag ni fuldtidsansatte gartnere, fem elever og fem-seks personer ansat i jobtræning. Den har en god maskinpark. Den består for en stor del af redskabsbærere hvor der kan påmonteres forskelligt udstyr til forskellige funktioner. De er dyre at anskaffe, men tjener sig ind over tid fordi de er i gang hele tiden. Afdelingen har ansvaret for at passe haveanlæg og havemøbler, holde veje, pladser og stier rene og fremkommelige. Det indebærer alle gængse gartneropgaver inklusiv snerydning, væskesaltning på vejene og grusning på fliser. Renovationen sorterer også under afdelingen, men varetages af fremmede firmaer. Det samme gælder en del hæk- og græsklipning. Parkafdelingen er opdelt i seks selvstyrende plejeafdelinger som tager sig af hver sit geografiske område. Det giver kontinuitet og ansvar og god mulighed for dialog mellem lokalgartnerne og brugerne. Det fungerer rigtig godt, siger Bent Andersen. Stephanandraen skal forestille skovbund, men den kan blive meget grov og åben og den passer ikke sig selv. Bevaring ved byggeri Gennem årene er der konstant blevet bygget nye bygninger på det store område, og i disse år foregår en regulær fortætning, så enkeltstående bygninger i højere grad forbindes med hinanden via mellembygninger. Ved nybyggeri er retablering af de grønne områder med i entreprisen. Vi ser byggekonceptet og kommer med kommentarer, før der bygges. Arkitekterne lytter meget til os. Er det muligt - også økonomisk - at bevare noget af det eksisterende, 20 GRØNT MILJØ 1/2004

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr... Navn på sideanlæg:.. Befæstede arealer...

Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr... Navn på sideanlæg:.. Befæstede arealer... Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 13 Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr.... Navn på sideanlæg:.. Befæstede arealer... Dato for gennemgang... Udbedringsfrist = senest (dato) NR ELEMENT % IKKE OVER-

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

REGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser

REGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser Gældende fra 1. oktober 2009 Indhold 1. Indledning...1 2. Kommuneveje, stier og pladser...2 2.1 Vejbestyrelsens forpligtigelser...2 2.2 Grundejernes

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige

Læs mere

Regulativ for snerydning, bekæmpelse af glatføre og renhold - sommer og vinter - i Ærø Kommune

Regulativ for snerydning, bekæmpelse af glatføre og renhold - sommer og vinter - i Ærø Kommune Regulativ for snerydning, bekæmpelse af glatføre og renhold - sommer og vinter - i Ærø Kommune 1 Indhold 1. Indledning og lovgivning...3 2. Opdeling af det kommunale vejnet...4 3. Servicemål for vintertjeneste

Læs mere

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Randers Kommune Indholdsfortegnelse: 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG -STIER MV. 5 2.1 Snerydning 5 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

Herning Kommune REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

Herning Kommune REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser Herning Kommune REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser August 2007 Herning Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje,

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlige veje og stier... 4 3. Vejmyndighedens forpligtigelser på offentlige veje og stier... 4 3.1 Snerydning...

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

Vinterregulativ for Viborg Kommune

Vinterregulativ for Viborg Kommune Vinterregulativ for Viborg Kommune Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser Gældende fra 1. oktober 2011 Indhold 1. Indledning...1 2. Kommuneveje, stier og pladser...2 2.1 Vejbestyrelsens forpligtigelser...2

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser. og pladser

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser. og pladser Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser og pladser 1 Indhold 1 Alment... 3 2 Kommunens pligter kommuneveje og stier m.v.... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Glatførebekæmpelse...

Læs mere

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Indholdsfortegnelse LOVGRUNDLAG:... 3 I. OFFENTLIGE VEJE OG STIER.... 3 A. SNERYDNING... 3 Vejbestyrelsens opgaver... 3 Grundejernes forpligtelser....

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

VINTERUDVALGET. Kørebaner. Vejtype (eksempler) asse. vejtilstand under servicemål. Klasse I. Klasse II. Bilag A. Vinterklasser Dato: 19.

VINTERUDVALGET. Kørebaner. Vejtype (eksempler) asse. vejtilstand under servicemål. Klasse I. Klasse II. Bilag A. Vinterklasser Dato: 19. TRAFIKVEJE Kl I Omfatter veje som har afgørende betydning for fjerntrafikken, tidligere amtsveje og højest prioriterede kommuneveje som større indfalds- og omfartsveje. gener på alle tider af døgnet, ved

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ

Vinter- og renholdelsesregulativ Vinter- og renholdelsesregulativ 1. Alment I henhold til "Lov om offentlige veje, 62, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat føre og at sørge for renholdelse

Læs mere

VINTERUDVALGET Bilag A Vinterklasser Dato: 19. juni 2006

VINTERUDVALGET Bilag A Vinterklasser Dato: 19. juni 2006 TRAFIKVEJE Klasse I Klasse II Omfatter veje som har afgørende betydning for fjerntrafikken, tidligere amtsveje og højest prioriterede kommuneveje som større indfalds- og omfartsveje. Omfatter veje som

Læs mere

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. Indledning side 3 2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier side 4 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse

Læs mere

Formanden bød velkommen til mødet, som blev afholdt i direkte forlængelse af strategiseminaret. Der var ingen bemærkninger til dagsordenen.

Formanden bød velkommen til mødet, som blev afholdt i direkte forlængelse af strategiseminaret. Der var ingen bemærkninger til dagsordenen. Møde nr. 2 Referat af 2. møde i Centerbestyrelsen for den 14. november 2003, kl. 11:30-13:00 på, Nødebo Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV. Lyngby-Taarbæk Kommune November 2018

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV. Lyngby-Taarbæk Kommune November 2018 VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Lyngby-Taarbæk Kommune November 2018 Indhold Indledning... 3 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier m.m.... 4 2. Vintervejklasser... 4 3. Prioritering

Læs mere

VINTER, SNE OG GLATFØRE

VINTER, SNE OG GLATFØRE VINTER, SNE OG GLATFØRE VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR VARDE KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. Kommunen har mange veje, stier og p-pladser, og når vinteren

Læs mere

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af

Læs mere

REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 8. december 2015 Odense Kommune

REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 8. december 2015 Odense Kommune REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 8. december 2015 Odense Kommune Regulativ for vintervedligehold og renhold Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.

Læs mere

Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Vinter- og renholdelsesregulativ for grundejere

Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Vinter- og renholdelsesregulativ for grundejere Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Vinter- og renholdelsesregulativ for grundejere Udgave 1.3 21. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Alment 3 2 Grundejerens pligter kommuneveje og offentlige

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Indholdsfortegnelse 1 ALMENT...3 1 Kommunens pligter kommuneveje og offentlige stier

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV

Tønder Kommune REGULATIV Tønder Kommune REGULATIV Vellerupvej 16. februar 2010 Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser Godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø den 2. oktober 2007 Revideret 14. september

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmark Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen Ca. 2.200 km. Jernbane

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... side Snerydning offentlig vej.. side Kommunens forpligtelser side 3

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... side Snerydning offentlig vej.. side Kommunens forpligtelser side 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 2 2. Snerydning offentlig vej.. side 3 2.1 Kommunens forpligtelser side 3 2.2 Grundejernes forpligtelser... side 4 3. Glatførebekæmpelse offentlig vej... side

Læs mere

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Information til dig som grundejer Du kan få råd og vejledning ved at henvende dig til: Miljø og Teknik Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune (som vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 25. januar 2016) I medfør af lov om offentlige veje, lov

Læs mere

VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE.

VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. Sønderborg Kommune har mange veje, stier og p- pladser. Når vinteren kommer,

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 29. marts 2016 Bestyrelsens beretning ved formanden Fra bestyrelsens side vil gerne endnu engang byde jer rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE RENHOLDELSE

REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE RENHOLDELSE Teknik- og Miljøforvaltningen Vej-, Park- og Forsyningsafdeling Dato: oktober 2007 REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE for de af kommunalbestyrelsen bestyrede veje og stier samt de i kommunen

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlige veje og stier... 4 3. Vejmyndighedens forpligtigelser på offentlige veje og stier... 4 3.1 Snerydning...

Læs mere

F A X E K O M M U N E

F A X E K O M M U N E F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Kommunens pligter Offentlige veje og stier mv., der administreres af kommunen...4 2.1 Snerydning...4

Læs mere

REGULATIV. om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser

REGULATIV. om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser REGULATIV om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser AUGUST 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Renholdelse 4. Mandskab 5. Grundejere 6. Private veje og stier 7. Forskrifter

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vinterregulativ Rudersdal Kommune 2013 Som vejmyndighed kan Rudersdal Kommune fastsætte mere specifikke

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få ryddet veje og fortove for sne og få saltet, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. skal

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991, med de ændringer,

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune.

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune. REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune. Maj 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv....

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Bestyrelsens beretning ved formanden. Fra bestyrelsens side vil vi gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen her til årets generalforsamling

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje I henhold til lov om offentlige vejes 62 og lov om private fællesveje 8, 23, 79 m.fl., fastsættes regler for vintervedligeholdelse og renholdelse

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune Udarbejdet af Nyborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Vej og trafikgruppen, Nørrevoldgade 9 5800 Nyborg

Læs mere

Beretning generalforsamling 2013.

Beretning generalforsamling 2013. Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,

Læs mere

Nye beholdere til det genanvendelige affald

Nye beholdere til det genanvendelige affald sammen om GENBRUG Nye beholdere til det genanvendelige affald Pap, papir, plast, glas og metal er værdifulde ressourcer, som kan genbruges til nye produkter. Men det kræver, at det sorteres fra og ikke

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE Vedtaget i Udvalget for Plan og Miljø, september 2011 Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af

Læs mere

BILAG 9B VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE (IKKE GÆLDENDE)

BILAG 9B VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE (IKKE GÆLDENDE) BILAG 9B VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE (IKKE GÆLDENDE) Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i Kolding Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 1

Læs mere

Du har efterfølgende uddybet din klage og i den forbindelse påberåbt, at der ikke er angivet et passende

Du har efterfølgende uddybet din klage og i den forbindelse påberåbt, at der ikke er angivet et passende Dato 7. maj 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/17630-20 Side 1/5 Påbud om vintervedligeholdelse mv. af sti uden for ejendom I brev af 10. december 2012

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Bilag 1: Dagsorden samt oversigter over supplerende udsendelser i bilag 1a, 1b og 1c

Bilag 1: Dagsorden samt oversigter over supplerende udsendelser i bilag 1a, 1b og 1c Møde nr. 1 Referat af 1. møde i Centerbestyrelsen for den 12. september 2003, kl. 13:00-15:00 på, Frederiksberg Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af det forberedende

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Staghøjvej 3-5, 6630 Rødding

Staghøjvej 3-5, 6630 Rødding TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 23-02-2015 Sagsnr.: 12/13709 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Forslag til kendelse

Læs mere

Et naturligt samarbejde...

Et naturligt samarbejde... Et naturligt samarbejde... 2 visioner NYGAARDS visioner er: - at skabe et levende grønt udemiljø med planter, der gror og trives. - at være en naturlig samarbejdspartner for vores kunder. - at være en

Læs mere

2 Asfaltbelægninger 2.459.200. 3 Grusbelægninger 140.000. 4 Sten- og flisearealer 3.800.000. 5 Rabatter 1.900.000. 6 Vejafvanding 2.700.

2 Asfaltbelægninger 2.459.200. 3 Grusbelægninger 140.000. 4 Sten- og flisearealer 3.800.000. 5 Rabatter 1.900.000. 6 Vejafvanding 2.700. side 1 Faaborg - Midtfyn Kommune Park- og vejdrift mv. Drift og vedligeholdelse af veje Prisliste Samlet pris 2 Asfaltbelægninger 2.459.200 3 Grusbelægninger 140.000 4 Sten- og flisearealer 3.800.000 5

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 18. februar / Ivan Skaaning Hansen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 18. februar / Ivan Skaaning Hansen DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. februar 2014 13/24070-13 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Bodil og Co I/S v/bodil og Ole Andersen Farversmøllevej 135 6200 Aabenraa KLAGE OVER UDGIFTSFORDELINGEN

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Vintertjeneste ved håndarbejde og småmateriel Paradigma for instruks Fortove, busstop o.l. Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling

Læs mere

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune 1 Tilgængelighedsstrategi for Mariagerfjord Kommune 2017 Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Det gælder naturligvis

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade. Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole.

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Generalforsamlingen indledtes kl. 19.30 af formand Henriette Agtved. 30 grundejere er fremmødt

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Vejudstyr skal CE mærkes!

Vejudstyr skal CE mærkes! Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af

Læs mere

REGULATIV for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 1. november 2007 FREDENSBORG KOMMUNE

REGULATIV for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 1. november 2007 FREDENSBORG KOMMUNE REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. november 2007 FREDENSBORG KOMMUNE Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje,

Læs mere