Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
|
|
- Sofia Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og ubureaukratisk. Den 1. februar 2016 Sag.nr. S Dok.nr. D ks/sn/jb/ka Akademikernes synspunkt er, at en styrket integrationsindsats vil bidrage til at sikre, at flygtningene kommer til at gøre en positiv forskel for Danmark. Vi vil arbejde for, at flygtninges kompetencer fra dag 1 sættes i spil i de danske virksomheder til gavn for begge parter. Den bedste hjælp, vi kan give flygtningene, er, at de kan bidrage til fællesskabet. De skal have fodfæste på arbejdsmarkedet og på sigt i ordinære job. Vi tager udgangspunkt i, at flygtningene kan det, som de siger, at de kan for vi kan ikke vente på formelle uddannelsespapirer og realkompetencevurderinger. Akademikerne tilbyder at medvirke til en screening af kompetencer. Det er afgørende, at der sker en hurtig afklaring og vurdering af flygtningenes kompetencer, så de kan komme videre i uddannelse og arbejde. Nogle gange direkte i job, andre gange i afklaringsforløb via jobs på særlige vilkår. Vi har en model for integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet og 10 forslag til, hvordan det kan foregå hurtigere og med større succes end i dag. De helt grundlæggende initiativer på flygtningeområdet bør omfatte alle flygtninge og asylansøgere uanset oprindelsesland og uddannelsesbaggrund. Akademikerne vil dog gerne tage et særligt ansvar for at hjælpe højtuddannede flygtninge ind på arbejdsmarkedet, og derfor har vi en række forslag specielt rettet mod højtuddannede flygtninge. Model for en arbejdspladsrettet integration:
2 2 1. Den første afklaring af uddannelse og arbejdserfaring: Så snart den enkelte flygtning har anmodet om asyl og er blevet indkvarteret i flygtningecentret, afklarer den modtagende myndighed ved en samtale, hvilken uddannelse og hvilke konkrete arbejdserfaringer flygtningen har. Grundlaget for samtalen er tillid til, at de oplysninger, flygtningen giver, er korrekte. 2. Kontakt til Akademikerkampagnen: Efter den første screening henvises de højtuddannede flygtninge til Akademikerkampagnen, som sammen med den relevante medlemsorganisation arrangerer en kollegascreening af den enkelte flygtning: En person med samme faglighed vurderer via samtaler flygtningens kompetencer. Samtalerne foregår hos flygtningen, og et eventuelt behov for tolkning søges løst ved at engelsktalende landsmænd fungerer som frivillige tolke og deltager i samtalerne. 3. Henvisning til den relevante faglige organisation: Efter kollegavurderingen tilbydes flygtningen medlemskab af den relevante faglige organisation, gratis eller for en symbolsk betaling. Flygtningen får dermed adgang til organisationens medlemsydelser, fx faglige netværk, karriererådgivning og efteruddannelse. Organisation sørger for, at flygtningen får en mentor, der hjælper i det videre forløb med uddannelse og arbejde. Den faglige organisation udarbejder med hjælp fra Akademikerkampagnen og mentoren en målrettet individuel integrationsplan. 4. Udarbejdelse af integrationsplan: Integrationsplanen har til formål at styrke den enkelte flygtnings arbejdsmarkedsparathed og kan fx indeholde: Netværk evt. for flygtninge med samme faglighed Mentorforløb med akademikere med samme uddannelse Yderligere kompetenceafklaring via netværk og mentorer Danskundervisning Hjælp til formel afklaring af uddannelse og kompetencer Friplads til kurser udbudt af de faglige organisationer Adgang til manglende uddannelseselementer Hjælp til jobansøgninger og udformning af CV Aftaler om integration og oplæring i det offentlige Virksomhedspraktik eller løntilskudsjob 5. Matchning af flygtninge og virksomheder: Akademikerkampagnen anvender sit netværk og sine kendte metoder til at matche den enkelte flygtning til en virksomhed eller offentlig organisation, hvor flygtningen fx kan starte i praktik i det private eller via aftaler om integration og oplæring i det offentlige. Mentoren bidrager til at give flygtningen forståelse for det danske arbejdsmarked. Integrationsplanen skal indeholde et konkret bud på en tilknytning til en arbejdsplads, og derefter kan arbejdsgiveren og kollegaerne bidrage til den videre afklaring af flygtningens kompetencer. Behandlingen af den enkeltes asylsag bør ikke stå i vejen for en hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet.
3 3 Akademikernes 10 forslag til en hurtigere og succesfuld integration: Integration via arbejdsmarkedet 1. Arbejdsmarkedsfokus for højtuddannede flygtninge fra dag 1: Akademikerne foreslår, at flygtninge umiddelbart efter ankomsten til Danmark får afklaret deres kompetencer og udarbejdet en integrationsplan i forhold til arbejdsmarkedet. 2. En national aktør, fx Akademikerkampagnen, skal udgøre én indgang for højtuddannede flygtninge: Der skal være én samlet landsdækkende indsats for højtuddannede flygtninge med udredning af kompetencer og matchning med virksomhederne. 3. Flygtninge optages i faglige organisationer: En række akademikerorganisationer optager flygtninge som medlemmer uden eller for et symbolsk kontingent. Dermed får flygtningene adgang til relevante medlemsydelser. Denne praksis kan udbredes. 4. De akademiske organisationers bidrag til integrationsplanen: Organisationerne tilbyder særlige faglige netværk og mentorordninger for flygtninge, der aktivt understøtter den nationale aktørs arbejde for at flygtningene får brugt deres kompetencer i erhvervslivet. 5. Højtuddannede flygtninge bør placeres, hvor deres kompetencer efterspørges: Flygtninge med akademisk baggrund udgør en ret lille gruppe, og de bør samles og placeres i kommuner, hvor der potentielt er efterspørgsel efter deres arbejdskraft. 6. Flygtninge skal bidrage til at levere egne serviceydelser: En række af de opgaver og services som kommunerne skal levere til flygtningene bør kunne leveres af flygtningene selv enten via ansættelser og som frivilligt arbejde. 7. En hjemmeserviceordning 2.0, som kan lette flygtninges adgang til arbejdsmarkedet. Akademikerne foreslår, at der indføres en ny hjemmeserviceordning, som kan lette adgangen til arbejdsmarkedet for flygtninge med lidt eller ingen uddannelse og samtidig øge udbuddet af arbejdskraft. 8. Generelle aftaler om integration på det offentlige område: Der findes allerede aftaler om integration og oplæring på det offentlige område, hvor lønnen reduceres og der er fokus på uddannelse i en periode. Akademikerne er indstillet på at tilpasse disse aftaler, så der skabes de bedst mulige løsninger for hurtig beskæftigelse af flygtninge. Integration via uddannelse 9. Flygtninge skal have adgang til uddannelse på særlige vilkår: Akademikerne støtter Købehavns Universitets forslag om, at flygtninge skal have adgang til uddannelse på særlige vilkår. Det er særligt rettet mod de syriske flygtninge, men bør gælde alle flygtninge, og indsatsen bør omfatte erhvervsuddannelserne, de øvrige videregående uddannelser, samt ungdomsuddannelserne. 10. Et fast-track for vurdering af udenlandske kompetencer: Akademikerne foreslår, at der bliver mulighed for en hurtigere vurdering af flygtninges uddannelser og kompetencer. Det kræver et bedre videngrundlag om uddannelserne i de lande, som vi særligt modtager flygtninge fra, som fx Vejledningen om det syriske uddannelsessystem, er eksempel på.
4 4 Integration via arbejdsmarkedet 1. Arbejdsmarkedsfokus for højtuddannede flygtninge fra dag 1 Omkring 5 pct. af flygtningene, der kommer til Danmark, har en akademisk uddannelse, og vi bør arbejde for, at disse flygtninge hurtigst muligt kan få bragt deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. I dag går der i nogle tilfælde årevis, før de igen kommer i arbejde, og så er deres kompetencer måske blevet forældede. I andre tilfælde påtager de sig ufaglært arbejde, fordi de har svært ved at finde fodfæste på deres egentlige arbejdsmarked. Perspektivet skal i stedet være, at højtuddannede flygtninge skal hurtigt i gang på arbejdsmarkedet, og de på sigt kommer til at arbejde på et niveau, der matcher deres uddannelse. Akademikerne foreslår derfor, at flygtningene umiddelbart efter at de er kommet til Danmark kommer gennem en første screening af deres uddannelse og arbejdsmarkedserfaringer. De højtuddannede henvises herefter til en national aktør, fx Akademikerkampagnen, som fungerer som én indgang i forhold til den enkelte flygtnings videre forløb mod integration på arbejdsmarkedet. 2. En national aktør, fx Akademikerkampagnen, skal udgøre én indgang for højtuddannede flygtninge Akademikerkampagnen kan tilbyde at udgøre én indgang til udredning og match af højtuddannede flygtninge i samarbejde med de akademiske organisationer. Når den modtagende myndighed har afklaret, hvilken uddannelse og erhvervserfaring den enkelte flygtning har, henvises vedkommende til Akademikerkampagnen. Kampagnen iværksætter i samarbejde med den relevante medlemsorganisation det videre forløb, herunder en kollegascreening, en mentorordning og en integrationsplan, som skal styrke den enkelte flygtnings arbejdsmarkedsparathed og have ordinær beskæftigelse som perspektiv. Akademikerkampagnen har kompetencerne og værktøjerne til at matche ledige akademikere med relevante virksomheder, og kampagnen kan trække på sit netværk i landets jobcentre mv. i forhold til at finde relevant arbejde til dem. Kampagnen kan samtidig trække på sin viden om forskellige tilskuds- og praktikordninger, som også kan anvendes af flygtninge. Der kan være mange hindringer for, at flygtninge kan bruge deres akademiske uddannelse og arbejdserfaringer fra hjemlandet. Men der er under alle omstændigheder behov for en samlet indsats for at få den enkelte flygtning i arbejde på et niveau, der svarer til vedkommendes uddannelse og for at nedbringe den tid det tager. Der er en særlig udfordring i forhold til de flygtninge, som kommer hertil med en uddannelse, hvor der kræves autorisation, før man kan udøve erhvervet i Danmark. Det kan være et meget langvarigt forløb først at få anerkendt uddannelsen og dernæst opnå autorisation, så her er der brug for særlige løsninger, for at flygtningene kan komme i arbejde, men som samtidig sikrer patienterne.
5 5 3. Flygtninge optages i faglige organisationer En række akademikerorganisationer har valgt at optage flygtninge med relevante uddannelser som medlemmer uden kontingentbetaling eller for et symbolsk kontingent i den periode, hvor de arbejder på at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. En sådan praksis kan udbredes til de øvrige akademiske organisationer og andre faglige organisationer. Medlemskab af en faglig organisation giver adgang til den almindelige medlemsservice og tilbud om netværk, faglige fællesskaber, mentorordninger og efteruddannelse. Derfor er det oplagt, at flygtninge og asylansøger hurtigst muligt bliver medlemmer af den relevante faglige organisation. Medlemskab af en faglig organisation kan for flygtningene være en af genvejene til det danske arbejdsmarked. 4. De akademiske organisationers bidrag til integrationsplanen Akademikerne og de akademiske organisationer vil gerne, fx gennem konkrete projekter, arbejde aktivt for, at flygtninge inden for de relevante fagområder får bedre muligheder for at bruge deres kompetencer i erhvervslivet. Dette kan evt. ske i samarbejde med arbejdsgiverne inden for de konkrete fagområder, som vi kan opfordre til at tilbyde flygtninge med de relevante kompetencer en ansættelse. Der kan oprettes faglige netværk for flygtninge og mentorordninger inden for de forskellige fagområder. Eksempelvis arbejder Dansk Journalistforbund i øjeblikket på at skaffe opbakning og økonomi til et projekt, der skal sikre brobygning fra asyl til job for flygtninge og asylansøgere. Ligeledes arrangerer Lægeforeningen møder i alle 5 regioner i marts/april, hvor danske læger og flygtninge med lægebaggrund inviteres, med det formål at informere flygtningelæger om lægeliv i Danmark, det danske sundhedsvæsens opbygning, autorisationsproces, sprogkrav mv. og med henblik på etablering af lokalt forankrede netværk og mentorpar. Det er også en mulighed, at enkelte organisationer eller flere akademiske organisationer sammen etablerer fremskudte og eventuelt mobile jobværksteder flere steder i landet i nærheden af de steder, hvor flygtningene i forvejen kommer. Dermed kan der gives en umiddelbar hjælp til jobsøgning. 5. Højtuddannede flygtninge bør placeres, hvor deres kompetencer efterspørges Flygtninge med akademisk baggrund udgør en relativt lille gruppe, og de bør samles i grupper med et vist volumen og få mulighed for at bosætte sig i de kommuner, hvor der potentielt er størst efterspørgsel efter deres kompetencer. Fordelingen af flygtninge til de enkelte kommuner sker i dag uden skelen til, hvilke kompetencer flygtningene har og om de matcher de lokale virksomheders efterspørgsel. Der er således risiko for, at de højtuddannedes kompetencer ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Derfor er der brug for en samlet national registrering af højtuddannede flygtninges kompetencer, så deres bosætning kan tage udgangspunkt i jobmulighederne på arbejdsmarkedet. Flygtningene skal ses som en ressource fra dag 1, og derfor er det vigtigt, at de også møder ressourcepersoner med virksomhedsperspektivet for øje fra dag 1.
6 6 6. Flygtninge skal bidrage til at levere egne serviceydelser Flygtningene vil have behov for at trække på en lang række serviceydelser, som kommunerne typisk er forpligtet til at levere. Flygtninge bør i videst muligt omfang indgå i at løfte disse opgaver. Enten ved ordinære ansættelser, som del af et integrationsforløb, eller som frivilligt arbejde. Der må arbejdes på at gøre regler, som forhindrer dette (fx krav om danskkundskaber) mere fleksible. Som et konkret eksempel kan nævnes, at der findes en del tandlæger blandt de syriske flygtninge, og de burde kunne inddrages i arbejdet med at sørge for tandpleje til de øvrige syriske flygtninge. De kender kulturen og sproget og må forventes at have de faglige kompetencer. Normalt vil det kræve autorisation at arbejde som tandlæge, og der må selvfølgelig ikke blive gået på kompromis med patientsikkerheden, men Tandlægeforeningen foreslår drøftelser med tilsynsmyndighederne om at finde en hurtigere og mere smidig løsning end en langvarig sagsbehandling, så de syriske tandlæger kan bidrage til tandplejen blandt de syriske flygtninge. 7. En hjemmeserviceordning 2.0, som kan lette flygtninges adgang til arbejdsmarkedet Akademikerne foreslår, at der etableres en ny hjemmeserviceordning, der har fokus på at løse serviceopgaver i hjemmene. Ordningen kan anvendes af alle på arbejdsmarkedet, men kan særligt bidrage til at lette adgangen til arbejdsmarkedet for flygtninge og asylansøgere med ingen eller kort uddannelse. En sådan ordning vil øge udbuddet af arbejdskraft, både fordi de dårligst uddannede flygtninges kompetencer vil kunne bringes i spil til serviceopgaverne og fordi det vil gøre det muligt for personer med erhvervsrettede uddannelser på alle niveauer at øge deres arbejdsudbud, når deres arbejdskraft ikke i så høj grad er bundet af serviceopgaver i hjemmet. Desuden vil en hjemmeserviceordning vil kunne skabe mere fleksibilitet og mindre stress i familierne. En hjemmeserviceordning vil således ud over at styrke flygtninges jobmuligheder også sikre en bedre arbejdsdeling i økonomien til gavn for produktivitet og vækst. 8. Generelle aftaler om integration på det offentlige område Akademikerne har allerede indgået generelle aftaler om integration og oplæring på det offentlige område, både med staten, KL og RLTN. Aftalerne følger op på integrationsaftalen fra 2002 indgået mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA/LO). Formålet med aftalerne er at give grupper med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer mulighed for at opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Dette gælder ikke mindst for etniske minoriteter, der generelt har sværere ved at finde beskæftigelse end andre.
7 7 Ansættelse efter aftalerne sker til 80 pct. af overenskomstens begyndelsesløn, og kan højst ske i 1 år. Der udarbejdes en individuelt tilpasset udviklingsplan til ansættelsen, som har til formål at føre frem til, at den pågældende bliver kvalificeret til ordinær ansættelse. Disse vilkår kan tilpasses den nuværende situation og gentænkes i forhold til erfaringer, fx en længere periode mm. Akademikerne kan indgå i mentorordninger på offentlige arbejdspladser, hvis flygtninge og asylansøgere kommer ind på særlige vilkår. Aftalerne synes ikke at blive brugt meget i praksis, men det kan der jo ændres på, særligt hvis aftalerne bliver udbygget med tilskud. Integration via uddannelse 9. Flygtninge skal have adgang til uddannelse på særlige vilkår Akademikerne støtter Københavns Universitets (KU) forslag om en særordning, der skal give flygtninge adgang til uddannelse til KU på særlige vilkår. Forslaget var oprindelig rettet i forhold til syriske flygtninge, men Akademikerne foreslår, at det kommer til at gælde alle flygtninge. Særordningen bør omfatte to grupper af flygtninge: Personer der mangler at færdiggøre deres uddannelse i hjemlandet samt personer, der har brug for opkvalificering af deres oprindelige uddannelse. KU foreslår, at en særordning bl.a. bør omfatte mulighed for særlige indskrivningstidspunkter og indskrivningsvilkår, herunder realkompetencevurdering af den enkelte uddannelsessøgende. 1 Danske Universiteter har i en pressemeddelelse bakket op om KU s forslag. Talsmand for rektorerne, DTU s rektor Anders Bjarklev, foreslår, at Uddannelsesministeriet inviterer til dialog med universiteterne om en sådan særordning. Akademikerne foreslår, at ikke bare universiteterne, men også erhvervsuddannelserne og de øvrige videregående uddannelser indfører særordninger for flygtninge og asylansøgere. Akademikerne mener også, at ungdomsuddannelserne kan spille en vigtig rolle i forhold til integration af unge flygtninge i Danmark gennem uddannelsessystemet. Fx har gymnasier en lang tradition for at arbejde med almendannelse, demokratiforståelse og medborgerskab samtidig med at gymnasierne giver studiekompetence til videregående uddannelser. Konkret kan eksisterende ordninger som GIF (Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere) udvides til at omfatte flere grupper, ved at adgangsniveauer tilpasses, til modtageklasser på flere skoler mm. 10. Et fast-track for vurdering af udenlandske kompetencer Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for vurdering og anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser og andre kvalifikationer til brug på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Akademikerne foreslår, at der skabes et særligt fast-track for flygtninge, så de hurtigt kan få vurderet og anerkendt deres kompetencer og komme videre i uddannelse eller job. 1 Flygtninge skal have adgang til uddannelse, nyhed fra KU, 12. september
8 8 Der kan derfor være brug for at sikre et særligt videngrundlag for at kunne vurdere uddannelser fra de lande, som flest flygtninge kommer fra i øjeblikket. Således udgav Styrelsen for Videregående Uddannelser i september 2015 en vejledning om det syriske uddannelsessystem, som giver en introduktion til det syriske uddannelsessystem samt styrelsens vurdering af uddannelser fra Syrien. Formålet er, at vejledere, uddannelsesinstitutioner m.fl. kan få en forståelse af landets uddannelsessystem som grundlag for samtale med syriske borgere om uddannelse og arbejde i Danmark. 2 2 Fakta om udenlandske uddannelser: Syrien, Styrelsen for Videregående Uddannelser, september 2015.
DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF
Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereØget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereOplæg til 3-partsforhandlinger
Oplæg til 3-partsforhandlinger 11. februar 2016 Arbejdsmarkedets opbygning og indretning er afgørende for både samfundsudviklingen og den enkeltes hverdag. Alternativet ser derfor frem til de kommende
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereVoksenlærling - er det dig?
Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,
Læs mereOplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger)
Cirkulære om aftale om Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger) 2005 Cirkulære af 29. juni 2005 Perst. nr. 036-05 PKAT nr. J.nr. 04-345-28 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende
Læs mereMiddelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien
Læs mereSTRATEGIPLAN 2011-2014
STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereTrepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration
Trepartsforhandlinger 2016 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge
Læs mereEn styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereLøntilskud. Muligheder og faldgrupper
Løntilskud Muligheder og faldgrupper 5DSSRUWHQYLVHUDWGHUHUNRQVWDWHUHW IRUWU QJQLQJLSFWDIGHXQGHUV JWH O QWLOVNXGVIRUO E$UEHMGVPDUNHGVVW\UHOVHQV GLUHNW U0DULH+DQVHQVLJHUWLOGHW $WGHUHUVNHWIRUWU QJQLQJLSURFHQWDI
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereNår ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.
Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mere10 forslag til at forbedre dagpengesystemet
10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereBRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016
LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt
Læs mereNotat - Uddannelsestilbud til ledige
Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereDerfor er målet med pjecen at give gode råd om, hvordan arbejdsgivernes målsætninger kan forfølges i koordinationsudvalgene.
Forord I det daglige arbejde i koordinationsudvalgene er det ofte vanskeligt som arbejdsgiverrepræsentant at afgøre, hvordan arbejdsgivernes interesser og målsætninger helt konkret kan fremmes i forhold
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereVisionen for strategien er, at den skal:
Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige
Læs mereEkstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3
Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3 Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereIntegrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.
Læs mereN o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark
N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereFlygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet
Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er
Læs mereFå nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.
SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn
Læs mereDIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten
DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mere5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet
Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelsesudvalget 18. maj 2015 5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet 15-006528 Sagsfremstilling Administrationen fremlægger
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereKORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING
KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING LÆS MERE PÅ REGNSKABSSPECIALISTEN.DK ELLER FACEBOOK.COM/REGNSKABSSPECIALISTEN Indhold Gratis råd og vejledning til den administrative håndtering af ansættelsen...
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereHvordan får vi flere ud på arbejdsmarkedet?
Hvordan får vi flere ud på arbejdsmarkedet? Et overblik DI s erhvervstræf 2016. D. 18. april Carsten Koch, Beskæftigelsesrådet og Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats På den
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereSFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår
SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen
Læs mereJAs arbejdsmarkedspolitik
JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereSamråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereFakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF
Indslusning af flygtninge/indvandrere på det danske arbejdsmarked Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Dok ID: 68376 Kort fortalt Der er i dag en række indslusningsordninger
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereUngeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereFælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet
2015 Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet Baggrund Flere af de fynske byggerier er nu i gang. Den positive udvikling på de store byggepladser og bygge- og anlægsbranchen generelt
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015
Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs mereErhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige
10. november 2013 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige To ud af tre erhvervsaktive mener, at der er ledige job, som ledige ikke vil have. Blandt ledige
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015
Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Rødovre Jobcenter 26-10-2015 Rødovre Kommune Indhold Beskæftigelsesplan 2016 for Rødovre Kommune... 2 Arbejdsmarkedet... 3 Nye retninger i beskæftigelsesindsatsen.... 3 Prioriterede
Læs mereOpsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:
Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende
Læs mereTryghed er nøglen. Enhedslisten om flygtninge i job:
Flygtninge i Job Enhedslisten om flygtninge i job: Tryghed er nøglen»hvis integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet skal lykkes, så skal folkene på gulvet have indflydelse på, hvordan det skal foregå.
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mereAnerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering
Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge Mødetidspunkt 02-03-2016 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00 Tilstede:
Læs mereIntegration af nye flygtninge i Roskilde Kommune
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland 15. marts 2016 Integration af nye flygtninge i Roskilde Kommune Beskæftigelsesindsatsen - udfordringer og muligheder Maria Tvarnø Integrationschef Foreløbig udmeldt
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereAnsat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet
September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.
Læs mereAktivering & anden aktør
1 Aktivering & anden aktør 2 3 Indhold 05 Aktivering 08 Jobplanen 11 Aktiveringsmuligheder 17 Anden aktør 4 5 Alle undersøgelser tyder på, at den mest virkningsfulde aktivering er den, hvor den ledige
Læs mereDet Lokale Beskæftigelsesråd
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereImplementeringsplan for initiativerne i Ungepakken
Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i
Læs mereMangfoldighedstilbud August 2009
Mangfoldighedstilbud stholdelsesberedskab 1 2 3 Danskundervisning på arbejdspladsen Oplever I, at begrænsede danskkundskaber hos medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk er en udfordring for
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereVirksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune
Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune 1/7 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Om LBR Side 3 Ministerens fire overordnede mål Side 4 Anvendelse af puljemidler Side
Læs mere