Indledning. Sagsnr E.251

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Sagsnr. 105.47E.251"

Transkript

1

2 Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de to forrige år. Som i 2009 kan skolerne også i 2010 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen skal derfor angive et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2010 naturligvis kan bygge videre på arbejdet i

3 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2009) og resultatet for er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2009 fastsætte de fremtidige måltal for 2010 og 2011, jf. afsnit 2. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat 3 Fremtidige mål* måltal 2009 resultat måltal måltal Grundforløb under ét , Hovedforløb under ét 6 6 5, * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2010 og 2011 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 9 8 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal

4 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2009 Målsætningen for handlingsplanen 2009 var at nedbringe frafaldet på grundforløbet fra 22,17 til 20,17 og på hovedforløbet fra 6,36 til 5,35. Afbrud uden omvalg grundforløb og hovedforløb Forløb Skøn UNI-C data Afvigelse Grundforløb ,5 Hovedforløb ,0 På grundforløbet har der været en positiv udvikling, idet afbrud uden omvalg er ændret fra 22,17 % til 17 %. Årsagen til reduktionen er flere faktorer. Der har været arbejdet med at udvikle kompetenceafklaringen med henblik på sammensætning af elevens personlige uddannelsesplan, således at hver uddannelsesplan blev individuelt tilpasset til elevernes formåen og ønsker. Organiseringen af undervisningen foregår mere i team end tidligere, og derfor er der flere lærere til en større gruppe elever. Det giver muligheder for at samle elever, der har behov for ekstra undervisning i specifikke fagligheder. Studiemiljøet er blevet styrket ved at udvide de forskellige støttetilbud, der er til eleverne: Mentorordningen er blevet udvidet med flere personer og mere tid. Der er tilført nye kompetencer, som ikke har været til stede tidligere Lektiehjælpen er blevet udvidet, så der er flere muligheder for at få hjælp til de opgaver, som eleverne har svært ved, men samtidigt påpeger lærerne også, at der er brug for meget mere tid til denne type aktivitet. Idet der er mange elever, der har så svage forudsætninger at de har brug for stor og ekstra hjælp Dialogen med eleven er styrket gennem kontaktlærerordningen. Elevens uddannelsesplan er blevet elektronisk, og det giver bedre overblik for både elev og kontaktlærer Uddannelses- og erhvervsvejledningen bliver anvendt i højere grad end tidligere. Generelt har der været en større fokus på fastholdelse. Kontaktlærerne har fået flere muligheder gennem udvidelse af de forskellige støtteordninger, som betyder, at flere elever henvender sig oftere på eget initiativ til de forskellige ordninger. På hovedforløbet har der været en negativ udvikling, hvor frafaldet er steget fra 6 % til 9 % Stigningen i frafaldet på hovedforløbet har to hovedårsager. Den ene er udviklingen i erhvervet, hvor der har været flere virksomhedslukninger og nedgang i deres aktiviteter. Nogle af virksomhederne er store virksomheder, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at skaffe nye uddannelsesaftaler. Den anden årsag er, at flere elever i hovedforløbet har behov for hjælp til at klare praktikforløbet. I 2007 og 2008 havde virksomhederne et stort behov for at ansætte elever. Det betød, at mange af de elever, som på grundforløbet havde behov for megen støtte, også hurtigt fik en uddannelsesaftale. En del af de elever stoppede i praktikforløbet, fordi de havde det meget svært med at leve op til kravene i hovedforløbet. Det har vi nu taget konsekvensen af og udbyder nu kurser til de praktikansvarlige i virksomhederne. Dette vil vi fortsat arbejde på at udvikle. 4

5 Indsatsområder i Indsatsområderne vil først blive endeligt evalueret efter deres udløbsperiode i juni måned Men status på dem er følgende: Indsats 1 Medarbejderkompetencer - læringsstile: På det tidspunkt vi havde regnet med at sætte projektet i gang, var der problemer med at få det planlagt med en leverandør, som havde megen erfaring med det. Derfor er igangsætningen blevet forsinket, og på baggrund af vores nuværende erfaringer, ønsker vi nu i højere grad at arbejde med, at lærerne udvikler kompetencer til at differentiere og udvikle læremidler kreativt og tilpasset elevernes forudsætninger og kompetenceudvikling. Vi har igangsat udvikling, der sikrer, at lærerne får kompetencer til at udvikle deres undervisning både kreativt og med større brug af digitale hjælpemidler. Indsats 2 EGU, erhvervsgrunduddannelse Denne indsats er igangsat. Der har været møder med kommunernes EGU-vejledere, produktionsskoler og UU-vejledere. Der er igangsat arbejde med at beskrive flere tilbud til målgruppen. I forvejen har vi uddannelsesforløb som smedeassistent, autoklargører, svejseassistent, som er beskrevet med henblik på at kunne give merit i et evt. senere grundforløb. Der er elever, der er i gang med EGU, men endnu er der ikke kommet en større stigning i antallet af EGU-elever. Der arbejdes med en målrettet markedsføringskampagne til virksomhederne, som vil blive fulgt op af telefonkontakt med henblik på at gennemføre et møde med virksomheder. Dette igangsættes i løbet af marts-april måned Målet er, at EGU-vejlederen kommer ud til flere virksomheder og dermed får etableret flere EGU-aftaler. Indsats 3 Fastholdelse i hovedforløbet. På bygge og anlæg er vi i gang med at gennemføre et projekt, hvor underviserne udvikler værktøjer til at støtte de svage elever i hovedforløbet. Målgruppen er elever, der har fået ekstra støtte på grundforløbet, og som har behov for hjælp og støtte både i skoletiden og i praktiktiden. Eleverne har behov for, at der er mere tid til at få opgaverne forklaret på flere forskellige måder. Der er blevet udviklet nye undervisningsmaterialer bl.a. på video, som bliver anvendt med succes i undervisningen. I projektet er der blevet udviklet et kursustilbud til de oplæringsansvarlige i virksomhederne, som er blevet gennemført med succes. På sigt vil vi tilbyde alle virksomheder et kort kursus, når de opretter en uddannelsesaftale. Erfaringerne og resultaterne vil blive mangfoldiggjort og anvendt i de andre afdelinger på skolen, når projektet er færdigt. Afrapportering af indsatsaftale 2008 Tilgang til uddannelserne Tilgang Skøn 2007/8 UNI-C data 2007/8 Afvigelse Grundforløb Hovedforløb

6 Tilgangen på grundforløbet Blev stort set som forventet med ca. 36 elever mindre end forventet. Tilgangen til hovedforløbet Blev til gengæld betydeligt større med en stigning på 52 % i forhold til det forventede. Vi skønner, at årsagerne var den øgede aktivitet i erhvervslivet med mangel på arbejdskraft, hvilket gjorde det lettere for de unge at indgå uddannelsesaftaler. Det skal dog nævnes, at en del af stigningen kunne skyldes muligheden for indgåelse af korte uddannelsesaftaler. Afbrud uden omvalg grundforløb og hovedforløb Forløb Skøn 2007/8 UNI-C data 2007/8 Afvigelse Grundforløb 18, ,5 Hovedforløb 5, ,0 Afbrud uden omvalg grundforløb Grundforløbets afbrud uden omvalg steg med 3,5 %. Denne udvikling blev der sat kræfter ind på at vende, og effekten er først kommet senere. Baggrunden for det store frafald har vi ikke statistik på, men der var meget travlt i erhvervslivet og ud fra vejledernes oplevelser, var der mange elever, der stoppede, fordi de havde fået et ufaglært arbejde. Afbrud uden omvalg hovedforløb Afbrud uden omvalg på hovedforløbet steg med 1 %. Vi antager, at det skyldtes, at flere svagere elever var kommet igennem grundforløbet og havde indgået en uddannelsesaftale grundet de gode konjunkturer. Disse kan efterfølgende have haft svært ved at honorere de faglige krav i virksomheden. Evaluering af indsatsområderne Indsatsområde 1, Grundforløbspakker: - Arbejdet med udvikling af grundforløbspakker blev igangsat bl.a. for, at eleverne bedre kunne overskue, hvilke muligheder der var for at tilrettelægge og gennemføre uddannelsen. Dette arbejde gav ikke målbare resultater inden for perioden, da den givne periode var startet samtidig med, at udviklingsarbejdet skulle påbegyndes. Men på sigt kan vi se, at det har hjulpet og har kvalificeret tilbuddet til de unge og givet bedre overblik for forældre og vejledere. I arbejdet med grundforløbspakkerne blev de didaktiske og pædagogiske overvejelser gennemdiskuteret i lærergrupperne, og det var medvirkende til en positiv udvikling. Indsatsområde 2, Professionel kompetencevurdering ved uddannelsesstart - På alle uddannelsesindgangene er der beskrevet et forløb på to uger, hvor eleverne kompetencevurderes. Dette støtter op omkring grundforløbselevernes afklaring og muligheder og sikrer, at så mange som muligt vælger den rigtige pakke. Disse bliver justeret løbende i forhold til behovet og den pædagogiske udvikling. Indsatsområde 3, Psykologordning og mentorordning - Erfaringerne fra mentorordningen og psykologordningen viser, at mange unge har haft stor glæde af ordningerne til løsning af både store og mindre problemer. Mange problemer kan løses af en mentor. Vi har dog fortsat udfordringer ift. at implementere ordningen i alle afdelinger. 6

7 - Psykologordningen har vist sig at være mere nødvendig end først antaget. Mange af vores uddannelsessøgende har taget imod tilbuddet. Ved opstarten var det tiltænkt som et tilbud til kvindelige elever fra det merkantile område. Men erfaringerne viser, at det både er kvindelige og mandlige elever fra såvel de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser som de to gymnasieretninger. Ordningerne er blevet et vigtigt tilbud i alle uddannelser på EUC Nord og fortsætter. Indsatsområde 4, identificering af frafaldstruede elever - Indsatsen på identificering af de frafaldstruede elever har vist sig at give positive resultater. Den hurtige kontakt til eleven, når de er fraværende, medfører mindre fravær, da der hurtig kan tages hånd om årsagen til fraværet. HG har indført elektronisk fraværsregistrering og efterfølgende har alle de tekniske erhvervsuddannelser også indført dette. Dette giver hurtigt overblik over fraværet. Når der er læreskift, er oplysningerne let tilgængelige for nye undervisere, der overtager eleverne. Og ved hjælp af det nye elevplan kan virksomhederne også følge med i fraværet. I 2010 iværksættes implementering af en ensartet politik og holdning til fravær gennem en fastholdelsespolitik. Indsatsområde 5, efteruddannelse af lærere - Alle kontaktlærere på grundforløbet har gennemført et uddannelsesforløb med fokus på samtalen med eleven. Herunder også viden om ungdomskultur og de svære samtaler. Uddannelsesforløbet har vist sig at have sin berettigelse. Vi fortsætter med lignede aktiviteter til enkelte undervisere. Der er pågået et stort arbejde med implementering af elevplan og udvikling af læringsaktiviteter. Denne opgave har styrket lærernes kompetencer og givet anledning til mange overvejelser i forhold til elever og undervisning. Ovenstående indsatsområder er igangsat i løbet af målingsperioden. Dette kan være årsagen til at indsatserne ikke har nået at virke, inden man målte på dem. Derfor er det også svært at sætte tal på effekten af de enkelte indsatsområder. 7

8 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007/ / / /11 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Vi har til analyserne anvendt nøgletal fra EASY-A samt informationer fra lærere og studievejledere gennemført som fokusgruppe interview. Tilgang Tilgangen til grundforløbene var i på og vores skøn var Stigningen hænger sammen med situationen på arbejdsmarkedet, hvor det er svært at få et ufaglært arbejde. Derfor vælger flere at starte på en uddannelse, og samtidig er flere vendt tilbage til uddannelsessystemet efter nogle år med ufaglært ansættelse. Vores skøn for er et lavere antal startende, men det er svært at forudsige, da det ikke alene kan bygge på den demografiske udvikling. Tilgangen til hovedforløbene havde vi skønnet til 550, men den er faldet til 390, hvilket er en meget drastisk reduktion. Det skyldes en meget kraftig nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i samme periode på ca. 25 %. De indsatser, som Undervisningsministeriet har iværksat, forventes fremadrettet at kunne afhjælpe noget herpå. Som følge af nedgangen vil antallet af unge, der afslutter en uddannelse de kommende år blive mindre, og vi skal fremadrettet skaffe flere praktikpladser og sikre, at eleverne vælger de muligheder, der er i uddannelsesgarantien. Vores skøn for tilgangen i er en yderligere reduktion til 350, idet vi allerede nu ved, at de førnævnte indsatser først lige er begyndt at virke. Afbrud uden omvalg fordelt på uddannelsesretning: Indgang I alt Produktion og udvikling 12,8 Strøm, styring og IT 6,66 Bil, fly og andre transportmidler 19,6 Bygge og anlæg 20,8 Merkantil 14,1 Mad til mennesker 25,7 Samlet set er afbrud uden omvalgt faldet fra 22 % til 17 % på grundforløbet. Men som vist ovenfor er der meget store forskelle inden for de enkelte indgange. Det skal dog bemærkes, at der er stor forskel på antallet af elever i de enkelte indgange, hvilket betyder, at procenterne ikke fortæller noget om, hvor mange elever, der har afbrudt uddannelsen. Men tallene viser, at der er store udfordringer i flere indgange. 8

9 Vi mener, at årsagen til frafaldet på Mad til mennesker i nogen grad skyldes, at der er mange elever, der vejledes over i denne uddannelse, hvis de er i vildrede ift. deres beskæftigelsesønske. Vi oplever også, at elever benytter opholdet på dette grundforløb som en venteposition, indtil man fx skal i gang med en videregående eller anden uddannelse. Vi kan ikke gøre noget ved alle forhold, men vi kan sætte endnu mere fokus på at vejlede eleverne inden uddannelsesstart, så de vejledes bedre i den retning, de ønsker eller er parate til. Det store frafald på Bygge-anlæg mener vi er konjunkturbestemt. Bygge-anlægsbranchen har i høj grad været ramt af virksomhedslukninger, hvilket også forplanter sig til eleverne som manglende motivation til gennemførelse, idet de har svært ved at se fremtidsudsigterne i branchen. Men vi må dog fortsat være opmærksomme på vejledning af elever ift. andre gennemførelsesformer - eksempelvis korte uddannelsesaftaler kombineret med skolepraktik. Vi vil være særligt opmærksomme på, årsagerne til det lave frafald på Strøm, styring og IT er der forhold, som kan danne basis for en best-practice, der kan overføres til andre uddannelser. Årsager til afbrud uden omvalg: Når elever bliver meldt ud, bliver de påført frafaldskoder i EASY-A. I tilfælde hvor vi ikke kan få kontakt til eleverne, bliver de udfyldt ud fra en formodning. Dette kan være pga. for meget fravær, da der er elever, der ikke reagerer på skolens henvendelser. For perioden 2008/9 på grundforløbene Årsager til frafald registreret ved udmeldelse (frafaldskoder) Fortrudt uddannelse 41 % For meget fravær 29 % Flyttet, skiftet skole, sygdom og indgåelse af uddannelsesaftaler, diverse 12 % Niveauet for højt eller for lavt 6 % Personlige forhold 12 % 9

10 % andel af årsager Fortrudt uddannelse For meget fravær Diverse for højt eller for lavt niveau Personlige forhold Fravær: 41 % af de udmeldte elever angiver fortrudt uddannelse som årsag. Dernæst er den største årsag til frafald for meget fravær, og her kan der ligge mange forskellige årsager bag vi vil udfolde dem nedenfor. Men fravær er en særlig udfordring, og lærerne har efterspurgt en fælles holdning og indstilling til fravær og fastholdelse, som de kan forholde sig til. Vi har ved udgangen af 2009 færdiggjort en fastholdelsespolitik, som i 2010 implementeres på alle tekniske grundforløb, og som skal sikre, at der tages hånd om alle elever, der er i fare for at afbryde deres uddannelsesforløb på grund af fravær. Frafaldet på grundforløbet er faldet fra 22 % til 17 % i skoleåret 2008/9. Vi har talt med lærerne, som angiver følgende årsager hertil. Personlige problemer er en væsentlig årsag til frafald. Lærerne mener, der er sket en tættere opfølgning ift. den enkelte elev, og der er blevet større fokus på eleven som enkeltperson. Nogle taler om omsorg, som fx er, at der bliver ringet til eleverne om morgenen hvilket dog ikke er en procedure, der er indført på alle uddannelser. Andre udtrykker det således, at der er etableret en god relation mellem lærer og elev, samt at lærerne snakker med dem, at lærerne interesserer sig for dem, spørger til dem, SER dem. Lærerne ser vores styrke som en nærværende skole, hvor eleven er i fokus hvor det er vigtigt at anerkende eleven som person. Der er skabt tilknytning til eleverne, eleverne føler i højere grad, der bliver taget hånd om dem, og læreren medvirker til at hjælpe eleverne med mange typer problemer; lejlighed, forældre, kærester, opholdstilladelser. Særligt gælder dette for elever på 18 år og ældre. Det kan se ud som om den ældre gruppe i højere grad har vanskeligt ved at gennemføre et grundforløb. Deres frafald er større end for de årige, og disse har i højere grad end de yngre sværere personlige og sociale problemer. Personlige problemer er fortsat den største årsag til frafald. Personlige problemer, som eleverne ikke føler, de selv kan løse, fylder meget hos eleverne, og lærerne kan i et vist omfang hjælpe dem, men synes ikke altid, de har 10

11 tid og kompetencer til dette. Mentorordningerne fungerer i et vist omfang ligesom studievejledningen, men vi vurderer, at vi fremadrettet skal arbejde mere med denne indsats. Niveauet er for svært, uddannelsen forkert, læremidlerne for kedelige En af årsagerne til frafald er, at eleverne vurderer niveauet for højt eller for lavt (1 %), dertil kommer en ubestemt andel af dem, som falder fra pga. for meget fravær, hvor man kunne antage, at også det skyldes, at niveauet er for højt. Yderligere er der mange, der falder fra, fordi de har fortrudt uddannelsesvalget. Det kunne derfor se ud som om, at undervisningen ikke helt passer eller helt er tilpasset alle eleverne. Studievejlederne siger, at en del af eleverne siger, de falder fra, fordi undervisningen blev for svær, og underviserne har lignende opfattelser; der er nogle elever, som har vanskeligt ved at honorere de faglige krav. Ofte er kravene stigende gennem et grundforløb, og denne progression har nogle elever vanskeligt ved at kunne følge med til. Skolen har lavet forsøg med at tilbyde ekstra undervisning i dansk og matematik og dette mener lærerne, vi skal blive bedre til at benytte. Som lærerne siger: Det er synd at hive dem ind og så knække dem bagefter. Yderligere er der elever, der efterspørger langt mere praktisk undervisning og er motiverede for at arbejde i værkstedet, ligesom der er en større gruppe elever, der pga. svage almene færdigheder i dansk og matematik har meget vanskeligt ved at følge den almindelige grundforløbsundervisning. Der er ligeledes en mindre gruppe elever, som synes niveauet er alt for lavt. Lærerne peger på, at der savnes flere læremidler, som er mere kreative, nutidige og tilpassede forskellige elevers forudsætninger og læringsstile. Undervisningen er med andre ord ikke altid tilpasset alle eleverne, og heller ikke altid i et nutidigt format. Der er flere erfaringer på skolen om udvikling af nye læremidler eks. flere digitale medier, hvilket eleverne sætter stor pris på, men vi vurderer, at det kan vi fortsat skærpe kravene til. Dette vil blive uddybet under vores indsatspunkter. At eleverne og undervisningens niveau og metodik ikke altid er i overensstemmelse, vurderer vi også hænger sammen med, at det ofte kan være vanskeligt i løbet af kompetencevurderingen i de første 14 dage at placere og vejlede eleverne ift. den bedst egnede grundforløbspakke og nogle gange endog det rigtige grundforløb. Der er derfor en række problemer forbundet med uddannelsesvalg, valg af fag og undervisning på det rette niveau, samt det at hjælpe eleverne med at håndtere de faglige krav. Dette ønsker vi ligeledes gennem indsatserne i 2010 at forsøge at håndtere. Overgang fra grundforløb til hovedforløb: Mange elever forlader uddannelsessystemet efter endt grundforløbseksamen uden uddannelsesaftale. Og ofte ser vi dem senere, hvor de går i gang med uddannelse i en anden indgang for at prøve lykken der. Flere af disse falder fra, fordi det ikke lykkes dem at få en uddannelsesaftale. Frafald på hovedforløbet: Der er sket en stigning i frafaldet på hovedforløbet, hvilket til dels skyldes finanskrisen, hvor mange lokale virksomheder er gået konkurs, og elever har mistet deres læreplads. Optagelse på skolepraktik har ikke for alle været et attraktivt alternativ. Men herudover ved vi også, at der er elever, som afbryder praktikperioden, fordi de ikke magter det. Nogle har særlige behov for personlig kontakt med en voksen, som tager sig af dem og deres personlige problemer. Det er ikke alle arbejdspladser, der er gearet til at rumme den slags unge mennesker. 11

12 Indsatser : Justering af grundforløbene: En del elever har det meget svært ved den teoretiske undervisning. Det er typisk elever, der har det svært ved at sidde og arbejde med teoretiske opgaver. Denne elevgruppe får ofte meget fravær i teoritimerne og får derved også svært ved at følge med i de praktiske opgaver, da de ofte er planlagt ud fra et teoretisk emne. Derfor vil vi tilbyde denne gruppe et forløb, hvor vi vægter den praksisnære undervisning meget højt. Vi ønsker at udvikle såkaldte erhvervsklasser som særlige grundforløbspakker, hvor vi gennem udvikling af aktiviteter og opgaver, der tager udgangspunkt i erhvervsfunktionen og arbejdet som uddannet, forsøger at give eleverne den teoretiske indsigt i værkstedet, sammen med de faglige elementer. Vi antager, at det at befinde sig i værkstedet vil højne elevernes motivation for deltagelse i uddannelse, samt at dette vil give dem mere lyst til at lære sig almene fag dansk, matematik og naturfag, hvis det sker i et fagfagligt sammenhæng. Vi antager, at dette vil medvirke til, at eleverne får større selvtillid, gennem oplevelsen af at kunne mestre de mere teoretiske fag, og at dette igen vil medvirke til en øget fastholdelse. Vi ønsker at vurdere elevernes motivation, når de har gået på grundforløbet ca. 10 uger og høre deres vurdering af undervisningen særligt i de almene fag, for at se hvorvidt vores antagelser vedr. større motivation og faglighed holder. Vi vil vurdere dette gennem fokusgruppeinterview med udvalgte elever i grundforløbet. En anden gruppe elever finder undervisningen for let de er stærke i de almene fag og ser måske sig selv som nogle, der skal starte egen virksomhed eller læse videre. Vi ønsker derfor at udfordre dem noget mere gennem udvikling af en særlig grundforløbspakke kaldet 3* I = internationalisering, innovation og iværksætteri et grundforløb over 40 uger. Disse elever vil få undervisning i tre grundfag på C-niveau samt indføring i innovation, kreativitet, internationalisering samt iværksætteri. De vil ligeledes skulle op til en særlig grundforløbseksamen. Vi vil ligeledes vurdere disse elevers motivation og vurdering af forløbet, når de er ca. 1/3 og 2/3 henne i forløbet. Dette gøres gennem et individuelt spørgeskema samt en dialog i klasserne, hvor eleverne skal vurdere udbytte, uddannelsens indhold og aktiviteter, samt deres motivation for studier eller opstart af egen virksomhed. Kompetencevurderinger: Analysen peger også på, at skolen kan blive bedre til at vurdere, screene og vejlede eleverne i starten af grundforløbene, for at vi kan vejlede dem ift. uddannelsesretning og evt. grundforløbspakke. Vi vil derfor arbejde på at udvikle vores vurderingsmetoder, således at vi både vurderer elevens faglige kompetencer, personlige og sociale kompetencer samt evt. behov for ekstra undervisning i de almene fag. Vi vil i højere grad snakke med eleven omkring hans uddannelsesvalg og årsager til dette valg. Vi ønsker med dette at få en bedre kompetenceprofil for eleverne, således at vi bliver bedre til at vejlede eleven til det rigtige uddannelsesvalg og niveau. Vi antager, at denne vurdering kan blive mere finmasket, således at eleverne kommer på rette hylde på et tidligt tidspunkt, så de i højere grader bliver deltagere i et grundforløb, som svarer til deres niveau samt interesse, og således at de på denne måde bevarer motivationen, fordi de bliver udfordret på det niveau, som de kan håndtere. Ligesom vi antager, at den tættere vejledning i den første del vil give eleven større kendskab til hvilke krav, der ligger i de enkelte uddannelser, og hvorfor hans/hendes kompetencer passer til den pågældende uddannelse. Vi vil løbende evaluere dette i grundforløbene gennem stikprøveundersøgelser hos få elever fra hvert grundforløb, hvor de skal vurdere fagniveau og aktiviteter ift. deres eget niveau og forventninger til forløbet. Vi ønsker samtidig at indgå i en tættere dialog med UU-centrene om klarere kriterier for deres vurdering af elevernes uddannelsesparathed i forhold til erhvervsuddannelserne. 12

13 Mentorer og øget vejledning En af de større årsager til frafald er, at eleverne ofte har personlige og sociale problemer, som overstiger deres egne kræfter, og som giver dem besvær med at gennemføre en uddannelse. Flere lærere peger på, at mentorordningen er en god mulighed. Vores erfaringer viser, at der er mange elever, der har behov for hjælp til det at gå i skole, komme op om morgenen, blive ringet efter, når man ikke møder, få hjælp til at søge boligsikring etc. Denne funktion vil vi arbejde mere med at udvikle og forfine samt sikre, at den er implementeret i alle afdelinger. Ligeledes vil vi arbejde med Ung til unge mentorer. Erfaringerne herfra viser, at mange elever henvender sig først til deres ungementor, som efterfølgende kan henvise dem til deres kontaktlærer. Vi vil gennem næste periode evaluere vores mentorordning, kontaktlærerfunktion, samt ung-til-unge mentorer, for dernæst at vurdere, hvordan vi bedst kan udvikle funktionerne. Evalueringen vil foregå i løbet af foråret 2010, og foregå som dels en skriftlig kvantitativ evaluering, hvor eleverne skal beskrive hvor meget de anvender ordningerne, og hvilke forventninger de har til hjælpen, samt hvordan de vurderer kvaliteten af ordningerne. Ligesom vi vil lave to fokusgruppeinterview med elever omkring de samme spørgsmål. Herefter kan vi i løbet af sommer og efterår 2010 udvikle funktionerne, så de svarer til elevers og læreres forventninger samt øger elevernes mulighed for at gennemføre uddannelserne. Vi ønsker ligeledes at udvikle vores vejledningsrum. Vores vejledere oplever, at det er lettere at holde kontakt til elever gennem sociale medier som facebook, twitter ol. Vi vil organisere og formalisere de muligheder, der er i disse medier. I løbet af året vil vi i samarbejde med UU udarbejde et koncept med vejledning, som er baseret på disse medier. Læsehandlingsplan: Under vores analyse nævnte vi, at flere af vores elever har svært ved de almene fag; dansk, matematik og naturfag, hvilket gør det svært for dem, at løse deres fagfaglige opgaver. Særligt viser det sig, at mange elever har vanskeligt ved at læse de opgaver, de får stillet. Vi ønsker derfor, at udvikle og implementere en læsehandlingsplan, som sikrer, at eleverne får hjælp til at lære at læse faglige tekster, men også sikrer, at lærerne bliver bedre til at stille opgaver og give tekster, som eleverne er i stand til at læse. Indsatser på hovedforløbet: Vi har elever, der falder fra mellem grund- og hovedforløb, fordi de ikke har en uddannelsesaftale, eller ikke vurderer skolepraktik som et ordentligt alternativ. Vi ønsker derfor at sikre, at eleverne har den fornødne information og viden om mulighederne, der findes inden for de forskellige typer af uddannelsesaftaler, skolepraktik, trindelte uddannelser etc. Dette vil vi gøre gennem øget information fra kontaktlærere og studievejledere fra starten af grundforløbet, men også gennem øget kontakt og information til forældre. Indgåelse af flere uddannelsesaftaler. Fra 2008 til 2009 er antallet af uddannelsesaftaler faldet med 32 %. Vi har p.t. ca. 20 opsøgende medarbejdere, der kører ud til virksomhederne som vejleder og understøtter processen i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler. Vi har valgt at organisere opgaven med medarbejdere fra de forskellige uddannelser, da de dels har et indgående kendskab til branchen, og dels et indgående kendskab til de elever, der ikke har en uddannelsesaftale. Ofte danner de bro mellem elev og virksomhed og er kontaktpersonen, når der er uddybende spørgsmål i forbindelse med elevens uddannelsesplan, elevplan, tilskudsregler etc. Vi ønsker gennem næste år at vurdere vores organisering af den opsøgende virksomhed og arbejde på, at professionalisere dette arbejde gennem opkvalificering af medarbejderne samt udvikling af bedre informationsmaterialer. Ligesom vi også vil arbejde på at øge kontakten mellem praktik og skole med udvikling af bedre kommunikationsformer, som øger denne kontinuitet fx ved anvendelse af digitale medier og portfolio. 13

14 Øget differentiering af undervisningen. Ligesom i grundforløbene har eleverne på hovedforløbene også forskellige forudsætninger for at lære og er på forskellige niveauer. Derfor er der behov for, at differentieringen fortsætter. Dette vil vi gøre gennem øget brug af digitale læremidler, således at undervisningen sikres tilpasset mange forskellige elever. Øget kontakt med praktikstederne. Eleverne har behov for sammenhæng og kontinuitet imellem skoleforløbene og praktikperioderne. Vi har gode erfaringer med at oplære de uddannelsesansvarlige på praktikstederne i nogle brancher, dette ønsker vi at udbrede og kvalificere på alle vore uddannelser. Andre tiltag Fastholdelse og fravær Som nævnt i analysen har vi i december 2009 færdiggjort en Fastholdelsespolitik, og 2010 skal bruges på at sikre implementering af denne politik i alle afdelinger. Fastholdelsespolitikken lægger vægt på at se eleven i en ressourceorienteret og anerkendende optik og lægger vægt på øget og struktureret kontakt til eleverne samt fokus på, at der arbejdes løsningsorienteret ift. evt. problemer. Politikken fastlægger en ensartet holdning til fravær og fastholdelse, hvilket, vi håber, vil give en konsekvent opfølgning ift. fravær. Som en af lærerne siger, giver fastholdelsespolitikken et fokus på, at lærerne vil eleverne som personer det er deres fravær, der er et problem, ikke dem som person. 14

15 3. Særlige indsatsområder i 2010 Studieværksted særligt indsatspunkt: Vi har skrevet meget om, at flere elever synes at have vanskeligt ved at honorere de faglige krav, de oplever et øget pres, som er vanskeligt at håndtere, og nogle vælger at blive væk fra undervisningen, for ikke at blive konfronteret med nye krav, ligesom flere har brug for ekstra hjælp til dansk og matematik. Der er også elever, som fungerer fint i undervisningen, men som kunne nå længere, hvis de fik et ekstra skub og lidt flere udfordringer. Dette ønsker vi at gøre en særlig indsats for. Vi ønsker at udvikle et Studieværksted, hvor eleverne skal arbejde selvstændigt eller i grupper, med de udfordringer de har og på det niveau, de er på, et rum hvor eleverne udfordres på deres niveau og opfordres til at søge efter mere viden. Et studieværksted, hvor eleverne kan få hjælp til: At arbejde med faglige opgaver og udfordringer på andre måder, end man gør i den ordinære undervisning eks. ved hjælp af selvinstruerende opgaver, videoer og anvendelse af nye sociale medier, samt elektroniske og digitale måleværktøjer At få ekstra hjælp og støtte til læsning, matematik og naturfag i studieværkstedet skal der være lærerhjælp, it-støttemuligheder, ro og tid til den enkelte elev, således at eleven oplever, at han/hun kan komme her og få hjælp ift. de områder, der er vanskelige. Dette håber vi på øger elevens selvtillid og giver ham/hende tro på, at han/hun kan gennemføre en uddannelse At få ekstra hjælp til faglige områder der skal være mulighed for, at eleverne på særlige tidspunkter i løbet af ugen kan gå i studieværkstedet og få hjælp til fagfaglige opgaver At lære at lære at sikre eleverne reflekterer over, hvad de har lært, hvilke problemer de fortsat har gennem eks. (billede) portfolio som kan dokumentere elevens læreproces både over for dem selv, men også over for mester. Ligesom denne aktivitet kan øge synlighed og samspil mellem praktik og skole. Denne aktivitet skulle gerne øge elevernes bevidsthed om, hvor langt de er i deres uddannelse, hvad de er dygtige til, og hvad de skal arbejde mere med At få hjælp til informationssøgning ift. opgaver og projekter. Dette vil øge elevernes selvstændige videnstilegnelse og igen give dem større mod og selvtillid ift. egne evner At få hjælp til at opstille og redigere rapporter og andre præsentationer. Den største udfordring bliver at få eleverne motiveret til at gå ind i studieværkstedet, idet det kunne få karakter af mere folkeskole, hvilket flere af vores elever ikke ønsker. Det bliver derfor vigtigt at udarbejde opgaver og hjælp, der henhører til og er stærkt knyttet til de faglige områder. Og vi må arbejde på at lærerne er motiverede for at vejlede eleverne herom, samt at eleven hele tiden er klar på, hvad han mangler ift. sin uddannelsesplan, hvor hans stærke sider er, og hvor hans svage sider er. Samt at lærerne er fastholdende ift. disse krav. I første periode ønsker vi at sikre den interne markedsføring og opbakning blandt lærerne, således at vi sikrer os, at de synes, det kan åbne op for, at eleverne kan lære mere. Dette er første skridt. Dernæst skal vi have udviklet meningsfulde opgaver af forskellig sværhedsgrad, i forskellige fagligheder og med anvendelse af forskellige læremidler, således at vi sikrer differentiering af opgaverne både ift. niveau, metodik og læringsstil. Senere (2012) ønsker vi at udvide tilbuddet til elever på hovedforløbet. 15

16 Studieværkstedet skal have åbent ca. 20 timer om ugen og skal være bemandet med forskellige lærere, som kan hjælpe med både almene og fagfaglige emner. Vi ønsker at etablere et værksted i hhv. Hjørring og Frederikshavn. Indstatsen er logikken bag - er: 1. Eleven bliver klar over egne evner, ressourcer og mangler ift. uddannelseskravene gennem vejledning fra kontaktlæreren 2. Eleven bliver vejledt ind i et studieværksted med klarhed over, hvilke fag og opgaver han skal arbejde med 3. Eleven bliver skemalagt for at deltage i studieværkstedet 4. Eleven arbejder i studieværkstedet ift. eget niveau og læringsstil 5. Lærerne i studieværkstedet hjælper eleven ift. hans plan og opgaver samt hans refleksion over egen læring (portfolio) Dette antager vi vil medvirke til: At eleven får større klarhed over egen læreproces At eleven får den hjælp han har brug for og vejledning ift. de mål, der er sat op Dette betyder, at eleven får mere selvtillid og tro på egne evner Hvilket igen vil betyde. at hans/hendes evner ift. det faglige område styrkes, og hans/hendes uddannelsesmotivation styrkes Vi ønsker at evaluere på følgende måde: At følge 3-4 elever i hvert elevoptag fra deres start på grundforløbet til afslutningen elever, som også kommer ind i studieværkstedet. Vi vil løbende tale (korte interview 3-4 gange i løbet af grundforløbet - evt. ved brug af video som dokumentation, hvis eleverne er indstillet herpå) med dem om deres oplevelse af ovenstående indsats, og hvorvidt det svarer til vores forestilling om motivation, selvtillid, faglig udvikling og uddannelsesmotivation. Dette kan også afstedkomme, at vi må justere vores plan. Dette følgeskab vil give os en unik indsigt i elevernes oplevelse og refleksion over deres skoleforløb, som vi vil kunne anvende som reflektionsredskab til udvikling af ikke blot studieværkstedet, men også vores undervisning generelt. Disse vurderinger vil vi forelægge lærere og uddannelseschefer til refleksion og udvikling af studieværkstedet. Yderligere vil vi optælle antallet af elever i studieværkstedet og deres tidsanvendelse herinde Vi vil interviewe lærerne i studieværkstedet omkring deres oplevelse af elevernes motivation og arbejde samt udvikling i studieværkstedet. Vi vil følge elevernes karakterer og videre færd (gennem interviews) i uddannelsesforløbet, hvis de bliver fastholdte i uddannelsen. Altså tale med dem igen, når de er hovedforløb 1, 2, 3 og så videre. På denne måde vil vi samtidig have fået en unik indsigt, hvilke oplevelser, erfaringer og udviklingsprocesser, der kan forekomme hos vores elever. Samt evt. nogle elevprofiler, der kan anvendes som rollemodeller for andre elever. 16

17 Varighed: Planlægning af studieværksted: foråret 2010 Opstart af studieværksted aug og forsøg gennem 2010-sommer 2011 Studieværksted for både grund- og hovedforløbselever august 2011 Afsluttende evaluering sommer 2011 Budgetposter: Udvikling af opgaver og aktiviteter: Der skal udvikles opgaver til både fordybelse og udfordring i faglige områder, men også til læring af dansk, matematik og naturfag i fagfaglig sammenhæng, og som eleverne kan arbejde med selvstændigt samt til refleksion og dokumentation af egen læring men med hjælp fra lærer. Her skal i særligt omfang anvendes it samt nye sociale og digitale medier, som understøtter elevernes forskellige forudsætninger og læringsstile Vi beregner opgaven til kr. Evaluering og opfølgning Vi ønsker løbende at evaluere og følge op på studieværkstedet, således at vi kan justere indhold og metoder iht. beskrivelse af evalueringen. Vi beregner opgaven til kr. til evalueringsinterview kr. til refleksion og justering af værkstedet undervejs i alt kr. Intern markedsføring Vi ønsker at sikre, at alle lærere og ledere bakker op omkring dette tilbud, og føler de kan vejlede eleverne rigtigt. Dette kræver, at de er informeret og kan se studieværkstedet som et ønskværdigt tilbud for eleverne. Vi beregner opgaven til kr. til afholdelse af møder med lærere på hver indgang. Den samlede udgift til ekstra aktiviteter er: kr. Indsatsen forventes at kunne reducere afbrud uden omvalg på grundforløbene med yderligere 1 % i løbet af perioden , hvorefter afbrud uden omvalg forventes at være maximalt 16 %. 17

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 821409 Dato: 01.03.2010 Underskrift: Preben Vestergaard Bestyrelsesformand Indsæt link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016 Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014

Læs mere

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Djurslands Erhvervsskoler (DJES) er en kombinationsskole, og udbyder derfor både tekniske og merkantile uddannelser.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012

1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Kort projektbeskrivelse:

Kort projektbeskrivelse: Kort projektbeskrivelse: 10.- klassecentret i Holbæk Kommune har udarbejdet et digitalt uddannelsesparathedsvurderingsredskab, uddannelsesparat.dk. Redskabet ønskes nu afprøvet på alle kommunens udskolingsskoler,

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013 Notat Status - ungeindsatsen 2. kvartal 213 I budget 213-16 blev der afsat en innovationsblok på 1,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats over for unge. Dette forventes, at medføre en besparelse på 1

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne

Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Djurslands Erhvervsskoler Grenaa Handelsskole og Grenaa Tekniske Skole Institutionsnummer: 707403 Dato: 19. februar

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune. 3.0 Arbejdsmarked Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sæt MERE skub i egu 2. Kommunens navn, adresse, tlf.nr., e-mail, www og samarbejds-partnere Mariagerfjord Kommune Ndr. Kajgade 1 9500 Hobro 97 11

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af begge praktikker i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014. Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere