Vi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et

Transkript

1 Resume: Viharidenneopgaveundersøgthvordanfixie cyklensudviklingogudbredelse,iet socioteknisksystem,bliverpåvirketaffaktorersomsocialegrupper,identitetog subkulturer.dissefaktorerermedtilatbestemmehvordandennecykeltypeergåetfra atværeenniche teknologi,drevetfremafsubkulturerogsocialegrupper,tilatværeen delafmainstream regimet.projektethardermedenhumanistisktilgangtilatforklare udbredelsenafetteknologiskartefaktsomfixie cyklen. Nøgleord:socioteknisksystem,socialegrupper,identitet,subkultur,niche teknologi, mainstream teknologi,diffusion,innovation,cykelkultur,fixie cykel Abstract: Thefocusofthisprojectistoresearchhowthefixiebicycleisdevelopedanddiffusedin asocio technicalsystem,andhowthisdevelopmentisinfluencedbysocialgroups, identityquestionsandsubcultures.theseaspectshavedeterminedhowthistypeof bicyclecouldevolvefromaniche,propelledbysocialgroupsandsubcultures,to becomemainstream.thisprojecthasahumanisticapproachtoexplainthediffusionof atechnologicalartifactlikethefixie bicycle. Keywords:socio technicalsystems,socialgroups,identity,subcultures,nichetechnology,mainstream technology,diffusion,innovation,bicycleculture,fixie bicycle 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning Problemformulering Afgrænsning/Fokus...7 Kapitel Indledendeovervejelser Metodeafsnit Argumentationforteorivalg Analyseplatform Oversigtoverdesocialegrupperimodellen Interviewteknik Valgafrespondenter Interviewteknik Øvrigteori Diffusionofinnovation Opgavestruktur Metodiskrefleksion InddragelseafHum Tekdimensioneriprojektet Kapitel Fixie cyklensominnovation Detsociotekniskesystem Opsamling Kapitel SocialConstructionOfTechnology(SCOT) SCOT modellenstretrin Denpolitiskeobservation Opsamling Identitet Indledningtilteoriomidentitet Selvet Selvfortolkning Socialidentitet Personligidentitetkontrasocialidentitet Opsamling Subkulturerogforbrugersamfundet Messenger subkulturenogalleycats Fixie cykleniforbrugersamfundet

3 4.3.3Opsamling Kapitel SocialConstructionOfTechnology(SCOT) Hvordanpåvirkersocialegrupperudviklingenafenteknologi? Delkonklusion Identitet Hvadbetyderidentitetforforbrugerensvalgafcykel? Delkonklusion Subkulturerogforbrugersamfund Hvadbetydersubkulturerforforbrugersamfundetidag? Delkonklusion Kapitel Konklusion Litteraturliste:

4 Kapitel1 1.1Indledning CyklenharaldrigværetsåpopulæriKøbenhavnsomdeneridag(Cykelregnskabet 2008).Cyklenharudvikletsigfraatværeentingvovehalsenekørtepå,tilatværeet transportmiddelfraatilb,tiletkulturfænomen,dertilsyneladendeflorereri København.Selvomviprimærtsercyklensomet,istigendegrad,nødvendigt transportmiddelikøbenhavnfindesderethavafcykeltyper.udoverdepraktiske aspektermankanvælgesincykelefter,f.eks.mountainbikestiloffroadelleren racercykeltildelangestrækninger,forestillerviosatcyklenefterhåndenogsåerblevet enidentitetmansomforbrugerkankøbeogpåtagesigaltefterhvordanenslivsstilog verdenssyner. Ladcyklenerefterhåndenblevetetalmindeligtsynatsepåcykelstierne,ogderer alleredelavetflereundersøgelseromkringden,blandtandetafkøbenhavnskommune. EnundersøgelsefraKøbenhavnsKommunesTeknik ogmiljøforvaltningviserati2008 var25%afalletobørns familierikøbenhavnerindehavereafenladcykel (Cykelregnskabet2008:8).Ladcyklen,isærdeleshedChristiania cyklen,opstodsomen modkultur,moddenetableredesamfundsorden.densignalerertid,nærværog overskudpåsammemådesomminicyklen(kåstrup2007:86),menpågrundafdens praktiskefunktioniforholdtilattransporterebarnettilinstitutionenelleralle indkøbenemedhjem,erdenefterhåndenblevetmainstream,altsåbenyttet,forstået ellerkendtafdenbredebefolkning. Enandencykeltypederspringerosiøjneneerdensåkaldte fixie cykel,ogsåkendt 4

5 somfastnavscyklenellerbanecyklen.dennecykeltypeeridesenesteårblevetet velkendtsynideturbanemiljø.vivilidetteprojektundersøgeihvilketstadieaf udviklingenfixie cyklenbefindersigi,oghvordandenneudviklingmuligviskommertil atseudfremover.påsammemådesom ordinary cyklen(væltepeteren)idegode gamledagevarnogetformacho mændogvovehalse(nielsenetal.2005:580),menervi atfixie cyklennuomdageerblevetetmode fænomender,trodssinumiddelbare manglendefunktionalitetietbymiljø(denharingenbremser,ingengear),erblevet mereudbredt. Dethandlerombevægelse,frihed,legogfare.Bevægelsengennembyenhandler ikkelængereomatkommefraatilb,menomudfordreogbliverudfordret,omat skærelinjergennemgaderneogtrafikken,omatfindeogudnyttesmutveje,om aldrigatholdestilleogomataltidværeibevægelse (Aartsenetal.2010:14). Fixie cyklenerenteknologi,dererbyggetopomkringrammenfordengammeldags banecykelfra1890'erne(edwardsetal.2009:17).iforholdtilladcyklen,hvis popularitetkanforklaresudfradenspraktiskefunktion,undrerdetoshvordanen cykeludenbremserogudengearerbleveteturbantfænomenidagenskøbenhavn,da cykelstierneogdemangelyskrydsikkeumiddelbartfordrerbrugenafdenneteknologi. Derudoverercyklenulovlignårdenbrugesudenforsportssammenhængesom banecykling,dadenikkesomstandartopfylderlovkravetomtobremser.hvordankan manforklaredenstigendepopularitetaffixie cyklenideturbanemiljønårman overvejerdesikkerhedsrisicibrugerenløbervedatbenyttedennecykeltype?kunne manforestillesigatderervissefaktoreridagenssamfundderdiktererdenne udvikling? 5

6 Fixie cykleneroftestbyggetafbrugerenselv,afmangeindividuelledele.kandette hængesammenmedindividetsinteresseforatskillesigudframængdenogværeunik, oghvordandiktererdetsubjektivevalgafcykelindividetstilhørsforholdtilensocial gruppe?erderbestemtestrømningeritidenderpåvirkerforbrugersamfundet,og dermedogsåudbredelsenafenteknologisomfixie cyklen? Vivilidetteprojektbenytteosafteorieromdetsociotekniskesystemogmultilevel modellen(geels2004),foratforståogundersøgehvordanteknologiskeartefakterkan implementeresienmainstreamkultur.kanfixie cyklenopfattessomennicheteknologi somdrivesfremafensubkultur,ogdetteknologiskeregimesommainstreamkulturen? Ogkanfixie cyklenforståssomenteknologiskniche,dereretalternativtilden dominerendestrømningafcykeltyperiregimet? 1.1.2Problemformulering Hvordankanviforklarefixie cyklensudviklingogudbredelseikøbenhavn,vedat inkorporeredenietsocioteknisksystemsomenniche teknologi,oghvordanspiller faktorersomidentitetogsocialegrupperindidenneproblemstilling? Foratbesvarevoresproblemformuleringharvilavettreunderspørgsmålderskal hjælpetilatretningsbestemmeprojektet.disseunderspørgsmålkommertilatfungere somelementeriderespektiveafsnitianalysen,fordervedatstyrkestrukturenog relevansenfordeforskelligeteoriervibenytterosaf: Hvordanpåvirkersocialegrupperudviklingenafenteknologi? Hvadbetyderidentitetforvoresvalgafcykel? 6

7 Hvadbetydersubkulturerforforbrugersamfundetidag? 1.2Afgrænsning/Fokus Vivilidetteprojektfokuserepåfixie cyklenfremfordemangeandrecykeltyper.davi vilundersøgehvoriudviklingenfixie cyklenbefindersig,vilvisammenlignemed ladcyklen,dadennecykeltypeharværetigennemencyklusdergikfranichetil mainstream.daviharformålatbeskæftigeosindgåendemedfixie cyklenvilladcyklen primærtoptrædeiopgavensomforklarendeelementforatkommefixie cyklens udviklingnærmere. DaKøbenhavnerdenstørstecykelbyiDanmarkog,medundtagelseafOdense,ogsåden enestedanskebyhvorantalletafcyklistererstigende(freudendahl2010)harvivalgt udelukkendeatfokuserepåudviklingenikøbenhavn. Sidendermanglerforskningomkringdehumanistiskeaspekterafcyklensudviklingog udbredelseogdennemanglendeforskningikombinationmedvoresegengenerelle interessefordette,harvivalgtatlæggevoresfokuspådettefelt,foratafdækkedet videnshulvimeneratderer(visuelcykelkutur2010samtfreudendahl).derforvilvi ikke,ellerkunimindregrad,kommeindpådeinfrastrukturellespørgsmålomkring cyklenogkøbenhavnsomen cykelby,ellerproduktions ogmiljømæssigeforhold medhensyntilcyklen.viharvalgtatvinkleopgavenpådenprivatebrugaffixie cykleni deturbanemiljø,fremforcykleniofficieltorganiseredesportssammenhænge,hvor brugenafden,teknologiskset,ermereindlysende.derimodmenerviatdenprivate brugaffixie cyklenibyenharstørrerelationtilidentitets spørgsmålendcyklens teknologiskefunktion. Detteprojektertiltænktlæseremedinteresseforcykelbaseretmobilitetideturbane 7

8 miljø,eksempelviskøbenhavnskommunestrafik ogmiljøforvaltningogdanskcyklist Forbund. 8

9 Kapitel2 2.1Indledendeovervejelser VoresindledendeundrenomkringcyklensudviklingiKøbenhavnbegyndteprimært sometspørgsmålomdenstigendecykeltrafikikøbenhavn.vardetteetudtrykforen voksendeopmærksomhedformiljøetogco2 udslip?daviundersøgtestatistikkerfor cyklistersgrundetilatbenyttecyklensomtransportmiddelfandtviudafatdetvarde færreste,derhavdemiljøetsombegrundelsefordette.detvarprimærtafpraktiske årsageratfolkcykledetilogfraarbejdeogifritiden.ivoresviderediskussionomkring depraktiskefordelevedatcyklenævnteetgruppemedlemfixie cyklenogdens teknologiskefunktion.detblevvoresindtrykatpopularitetenfordennecykeltypevar stigende,menundredeos,dadenvirkedeupraktiskatbenytteideturbanemiljø.vivar pådettetidspunktstadigusikreomkringdenegentligeretningogfokusfordenvidere undersøgelseaffixie cyklen,menatvivarnæstensikrepåatdetvardennecykeltype, somvilleværeomdrejningspunktet. Vibesluttedederefteratforetagenogleindledendeinterviewsforatindsnævrevores emneogsamleinformationomkringdenalleredeeksisterendevidenpåområdet.en samtalemedanettejerupjørgensenfradanskcyklistforbundafsløredeatdervarstor mangelpåforskningomkringdehumanistiskeaspektervedrørendecyklisme.hun påpegede,atvisomindividerhverisærforsøgeratskabeenunikidentitet,menat denneunikkeidentitetbliverdetermineretafdeomgivelservibefinderosi,ogde normersamfundetdikterer.denneviden,kombineretmedvoresundrenoverfixiecyklensstigendepopularitet,hvisteknologiskefunktionstodistærkkontrastivores øjne,førteostilatundersøgehvorvidtudviklingengrundedeietidentitetsspørgsmål. Voresvidereundersøgelserpegedeogsåidenretningogvibesluttedeosderforpå 9

10 dettegrundlag,foratfokuserepåfixie cyklensudbredelse.vivalgteatgøredettevedat kombinereidentitetsteoriogteoriomsocialkonstruktionafteknologimedfixie cyklen somniche teknologiietsocioteknisksystem. 2.2Metodeafsnit Idetteafsnitvilviintroducerevoresmetodevalgtilprojektet. Projektetsmetodisketeori rammeerdetsociotekniskesystem,hvorvivilinddrage teorieromindividuelogsocialidentitet,subkulturogsocialkonstruktionafteknologitil atbeskrivehvordannyeniche teknologierimplementeresidenmoderne forbrugerkultur.projektettagerudgangspunktiopblomstringenafenanderledes og tildelsirrationelcykelkulturikøbenhavn.projektetharendiagnosticerendekarakter oghartilhensigtatforklarehvordanmoderneinnovationistørregradhandlerom identitetogkultur,endomteknologiskefremskridt. 1 Teoretiskgørprojektetbrugaf multi levelmodellen(geels2004:915)tilbeskrivelseafdetsociotekniskesystemsamt SCOT modellen(socialconstructionoftechnology)foratinddrage socialkonstruktivistisketeorierindenforteknologi.mendaprojekteteret humanvidenskabeligtprojektvilviinddrageteorieromidentitetogsubkulturertilat beskrivehvordanniche teknologierneudbredes dernæstvilvibeskrivehvorforog hvordandebliverimplementeretipopulær/mainstreamkulturen(detsociotekniske regime).jf.smith(2003)harudviklingenafniche teknologierofteværetdrevetaf socialebevægelsermedenklartanderledesværdihorisontenddenherskende.dette gørsigogsågældendeindenforsubkulturer,hvorsocialegrupperingerdifferentierersig 1 Fixie cyklenkansessometteknologisktilbageskridt.viserdogbrugenafdenidet urbanemiljøsomeninnovation,detvilsigeennyskabendemådeatbenytteen eksisterendeteknologi. 10

11 framainstreamkulturenvedhjælpafniche teknologier(f.eks.designogmode). Eksempelviskanmankiggepåøkologiidetmoderneforbrugersamfund.Økologiener designetsomenniche teknologi ogharlangsomtskabtetnytsociotekniskregime, hvordeterblevetaccepteretafdenbredebefolkning. 2 Vihariteorienomdetsociotekniskesystemvalgtatsebortfrabegrebet sporafhængighed,daprojektetikkehandlerominfrastrukturmenihøjeregradom menneskerogidentitet.viharaltsåvalgtatfokuserepådethumanistiskeaspektaf cyklensomteknologiskartefakt.vedattageenhumanistisktilgangtilprojektet,ogved enrækkekvalitativeinterviews,vilviforsøgeatundersøgeomderkunneværeen sammenhængimellemlivsstilogcykelvalg.eksempelvissignalererladcyklentidog overskud,ogrepræsenterersamtidigchristianiasalternativemodkultur,hvorden håndbyggederacercykelistedetsignalererfartogvovemod.erdetbestemtetyperaf menneskerderkøberdeforskelligecykler,oghvadfårdemtilatgøredet? FrankGeels(2004)beskriverdetsociotekniskesystemsomsammenhængenmellemaf multi levelmodellen(geels2004:915). Davoresopgaveomkringcyklensudviklingogteknologiskelivscyklusogsåomhandler enheldelidentitetsspørgsmålsynesviderfordetvilværeoplagtatbenytteet socialkonstruktivistiskperspektiviendelafanalysenafartefaktet. 2 DanmarksStatistik:Detailomsætningenaføkologiskefødevarereftervare ogenhed ( 11

12 2.3Argumentationforteorivalg ViharIdenneopgavevalgtatbenytteFrankW.Geels(2004)artikel Fromsectoral systemsofinnovationtosocio technicalsystemsinsightsaboutdynamicsandchange fromsociologyandinstitutionaltheory hvorhanopstillermulti levelmodellensamt begrebsliggørhvordanetsocioteknisksystemfungerer.iartiklenopstillerhande faktorersomudgørsystemet.detteerrelevantforvoresopgave,daviharvalgtat undersøgehvordanetteknologiskartefaktudbredestilmainstream. ViharvalgtatbenytteosafteorienSocialConstructionOfTechnology(SCOT),da projektetbehandlerinnovationenafetteknologiskartefaktmedenhumanistiskvinkel. GennemSCOTteorienfårviindsigtihvordanbrugerneogdesocialegrupperomkring dempåvirkerudviklingenafteknologioghvordanvifinderfremtildisserelevante grupper. ViharbenyttetosafSvendBrinkmann(2008)oghansredegørelseforhvadidentitet betyderogrepræsenterer.viharvalgtdenneteori,dadenfungerergodtsammenmed teorienvibrugeromsocialidentitet. TeorienomsocialidentitettagersitudgangspunktiHenryTajfel sdefinitionafsocial identitet.tajfelerenafpionererneforudviklingenafdenneteori.peterburke,hvis artiklervihovedsageligtbenytterosafmedhensyntildensocialeidentitetsteori, referermegettajfelogbrugerdesammedefinitionerpåhvadensocialgruppeer. SamtidigfungererbeggedisseteoriermedbådeSCOT teorienogsubkulturer. Tilteoriafsnittet'Subkulturerogforbrugersamfundet'harviblandtandetinddraget 'InsideSubculture:ThePostmodernMeaningofStyle'(2000),afDavidMuggleton. Dennebogomhandlersubkultureridetpostmodernesamfund,ogbelyserrelevante problemstillingermht.grænsernemellemdeforskelligesubkulturer,ogdetteseti forholdtilmainstream kulturen. 12

13 Derudoverharviinddragetartiklen'CultureandContext'(2008)afNickdelaMare,da denneomhandlersubkulturernespåvirkningpåforbrugersamfundetidag. 2.4Analyseplatform Figur1 Socialegrupperidetsociotekniskesystem. Ovenforvisesenmodelafdesocialegrupper,somindgårietgiventsocioteknisk system.vihariprojektetvalgtatsebortfraproduktionssidenafmodellen hvilketer forklaretivoresafgrænsning.vibenytterhøjresideafmodellentilatbeskrivede forskelligegrupper,derpåvirkerdetsociotekniskesystem.vigørbrugafdenneteori foratbelysehvordaninteraktionenforegårmellemdegrupperisystemetoghvordan depåvirkerdenvidereudviklingafregimer,teknologinicheroglandscapesigeels multi levelmodel(geels2004:915).samtidigvildissekunnehjælpetilatbeskrive 13

14 hvordanennynicheopstårsometbehovforennyidentitetblandtengivensocial bevægelse.viharselvtegnetfixie cyklenindimultilevel modellen,foratillustrerehvor fixie cyklenbefindersig.vikarakterisererfixie cyklenefterdensfastenav,og inkludererderforyderpolerforatforklaredesub nicher,derfindesindenforfixiecyklen.eksempelvisde,derkørerudenbremsermonteretellerde,derbådebenytter reflekser,bremserogandetlovpligtigtudstyr. Figur2 Redigeretmulti levelmodel Oversigtoverdesocialegrupperimodellen Medhensyntil Societalgroups benytterviscot modellen(smelseretal.2001)tilat visederelevantesocialegruppertilknyttettilfixie cyklenoghvilke,dererrelevantefor denvidereanalyse.deterdissesocialegruppersmedlemmer,derdannerrammenfor voresempiri,sombestårafenrækkeinterviews.scot modellenhjælperostilatfinde 14

15 dissegrupper,hvordandebrugerfixie cyklen,ogdemerekonkretegrundetildennes teknologiskeudvikling.dennedelafteorienbrugespådennemådeprimærtsom forarbejdetilvoresinterviews foratforklarehvordanudbredelsenaffixie cyklenhar foregåettidligere fradensstartsombanecykel,tilatblivebrugtafcykelbude,for dereftertilnuatblivebrugtafprivatebrugereideturbanemiljø.derudovervildenne modelogså,udoveratkunneforklareeventuelleteknologiskeændringeroglukningeraf andreteknologispor,tagedelianalysenvedatforklarehvordansocialegrupper påvirkerdenmådeenteknologiblivertagetibrugalternativttildetområde teknologienellerartefaktettraditioneltoptræderi.scot modellenskonkrete arbejdsprocesernærmerebeskrevetisitrespektiveafsnit. Igrænsefeltetmellem Users,consumers og SocietalGroups gørvibrugafteorier indenforidentitetogsubkulturer forbådeatbelysefællesskabetogindividets identitetiforholdtilfixie cyklen.gruppen'users,consumers'repræsentererdeenkelte individerindenforvoresinteressenterog'societalgroups'errepræsentationenforde forskelligegrupperdisseindividerhørerindunder.pådennemådehardisseto elementeriteorienoverlappenderepræsentation,hvordeoverlappendegrupperog individererdemestrelevanteforvoresvidereanalyseogkonklusion.derudovervil gruppen Repairshops,sparepartshops væreindgåenderepræsenteretgennem User, consumer gruppenivoresprojekt,daflereafbrugerneaffixie cyklerogsåerde ansatte,dermedvirkertilatsupplereenstørrebrugergruppemedmaterialergennem deresbutikker,foreksempeltrackbikeshop.vihardesudeninterviewetenansatfra TrackBikeshop,somselverbrugerogpådennemådebåderepræsenterer Users, consumers og Repairshop,sparepartshop elementerne. 15

16 Iforholdtilfixie cyklener Repairshop,sparepartshop og Consumermarkets, distibution networks nærmerebeslægtet,endforeksempelibilenssociotekniske system.somdeninterviewedemedejeraftrackbikeshopforklaredevarderi begyndelsenfaktiskingencykelforretninger,somførtereservedeletilfixie cyklerog noglebutikkernægtedeenddaatbestilledelehjemogdriveservicepåcyklerne.dette medførteatgruppen Users,consumers selvstartedeforretningersomtrackbikeshop opogblevenstordelafgruppen Repairshop,sparepartshop.Samtidigvardisse forretningeridenneopstartsfaseforudbredelsenaffixie cyklerogsådenprimære kernefor Consumermarkets,distribution networks hvorbrugernevardereseget markedognetværk.igennemdenneprocesbliverforholdetoggrænsernemellemdetre grupper Users,consumers, Repairshop,sparepartshop og Consumermarkets, distribution networks altsåyderligereudviskede,indtilderblevnåetetpunkthvorde almenecykelforretningerbegyndteatleveredeleogservicetilfixie cykler.deblev enddasåetableredeatderepræsenteredeenegentligkonkurrencekompetencemod fixie brugernesegetdistributionsnetværk(bilag3).hvorimoddissetregrupper indenforfixie cyklensdistributionogudviklingermindreklarenddegruppermanville findeindenforbilenssociotekniskesystem.hersesetklartskelmellemgrupperneiog medatderfindesenbrugergruppe(users,consumers),enforhandlergruppe(consumer markets,distribution networks)ogbådeautoriseredeoguautoriserede værksteder(repairshop,sparepartshop),derdriverservicepåbilerne.manvil selvfølgeligkunnefindesammenfaldienkeltetilfældehvorforhandlerehareget værkstedtilknyttetbutikkenognærmestalletilfældehvordeansattepåbåde værkstederogforhandlereermedigruppen Users,consumers.Bilens Users, consumers gruppeerdogsletikkesåstorendelaf Repairshop,sparepartshop og Consumermarkets,distribution networks grupperne,somdetoplevesiforbindelse medfixie cykler. 16

17 Media gruppenharindflydelsepåsystemetpåflereforskelligeniveauerogrettetmod flereforskelligemodtagere.avisartikler,tv indslagoginternetforaeralleendelafden kommunikationderforegåromkringfixie cykler. 2.5Interviewteknik Viharvalgtatbenytteosafinterviewstilindsamlingenafvoresempiri,dadetteeren brugbarmetodetilatindsamlenødvendigdata,eftersomdeinterviewedeharstorviden indenfordetområdeviharlagtvoresfokuspåogderbådeifølgevoresinformanterog voresegenlitteratursøgningfindesnæsteningenforskningpåområdet Valgafrespondenter Daviopfatterinnovationenaffixie cyklensometsocialkonstruktivistiskfænomen,har det,udfrateorienomsocialconstructionoftechnology(scot),væretmuligtatfinde fremtilderelevantesocialegrupperindenforfixie cyklen.deinterviewedeogvores informantererendelafenellerflereafdefølgendegrupper: Cykelsportsudøvere(Bilag1&2). Cykelbude(Bilag2&3). Dennegruppevarmedtilatbringefixie cyklenindidetoffentligerumog dukkedeopistartenaf1970 erneidestørreamerikanskebyer(l.kidder 2006:7) DanskCyklistForbund(AnetteJerupJørgensen). 17

18 DanskCyklistForbundereninteresseorganisation,derarbejderforstørre sikkerhedogfremkommelighedforcyklister. 3 Producenteraffixie cykler(bilag3). Dissevilsandsynligviskunnegiveosetbedreindblikihvilkemennesker,der køberdissecykleroghvilkensubkultur,hvisnogen,derfindesherigennem observationeromdereskundekreds. Privatefixie brugere(bilag1 4). Iforbindelsemedidentitetsspørgsmålerdisseindividerinteressanteathave somrespondenter,isærpåbaggrundaffixie cyklensteknologiskeopbygning, derivoresøjne,ikkeumiddelbartplacererdennecykeltypesomden optimaletilbykørsel. Mandagden interviewedevienbrugerogindehaverafenfixie cykel,som holdertilpåballerupsuperarena.vitalteogsåmedenbanecykeltræner,derhavde prøvetatcyklemedenfixie cykelideturbanemiljø. Tirsdagden besøgtevibutikkenTrackBikeshop,somsælgersamledefixiecykler,samtdeletilcykler. 4 Daderesprimærekundekredserfixie ryttere,fikvinogen videnomhvilketyperderbesøgerbutikken,ogomhvorvidtfixie cyklenspopulariteter stigende.deninterviewedekørteselvpåfixie cykelprivat,oghavdeogsåtidligere væretcykelbud. Torsdagden interviewedevienprivatfixie cyklist,somhverkenhavde tilknytningtilbanecyklingellercykelbuds kulturen king.dk/wordpress/(17/11/2010) 18

19 2.5.2Interviewteknik Førsttogvistillingtilhvorvidtviskullebenytteosafkvantitativtellerkvalitativt interviewteknik.etkvantitativtinterviewvilletypiskværeiformafetspørgeskema, ogegnersigbedsttilatindsamledatafraenstørregruppemennesker,fordervedat skabeoverblik.etkvalitativtinterviewsætterderimodsitfokuspåordogderes betydning,ogegnersigbedresommetode,nårmansøgervarierendeogdybdegående svar(olsen&pedersen2003:236).påbaggrundafdisseovervejelservalgteviat benytteosafdenkvalitativeteknik,dadennetypedataindsamlinggavosmulighedfor atforklaredevalgogtanker,somliggertilgrundforbrugenaffixie cyklen.vi besluttedeosatbenytteensemi struktureretudførelseafdisseinterviews,derbåde villegiveenoverordnetrammeforinterviewetogdeninterviewedemulighedforat fortælleompersonligeoplevelser,dereventueltkunnebelysenyeproblemstillingervi ikkehavdeovervejetinden(robson.2002:270).derudoverfravalgteviatforsøgeat skabeenfokusgruppetilatbesvarespørgsmålomkringvoresantagelser,davihavde problemermedatkommeikontaktmednokinformanterafbrugeretilatskabeen konstruktivundersøgelse. Alleinterviewsblevoptagetpåendiktafonogdereftertransskriberet.Disse transskriberingerervedlagtsombilagbagerstiopgaven. 2.6Øvrigteori Vivilbenytteidentitets teorientilatbelysehvilkeværdierbrugernesericyklen,og hvordandenbidragertilderesopfattelseafindividualitet.erdenmedtilatstyrkederes holdningtilselvet ønskerdeatfremhæveenbestemtopfattelseafdemselvi bybilledet? 19

20 Teorienomsubkulturervilblivebrugtigrænsefeltetmellemidentitetogfællesskab. Subkulturerfinderviisærrelevant,dadetvarenheltspecifiksubkultur,cykelbudene, derudbredtefixie cyklenikøbenhavn.samtidigpegervoresteoripå,atsubkulturer spillerenstorrolleforforbrugersamfundetidag.brugenaffixie cyklenideturbane miljøstartedehoscykelbudeneinewyorkogspredtesigdereftertilmangeandre storbyeriverden.derudoverfindervidetinteressant,atderidetkøbenhavnske bybilledeikkeserudtilatværeandresubkulturerenddenderknyttersigtilfixiecyklen. 5 Ivoresinterviewsgiverdetteosogsåmulighedforatspørgemereindtilderes kollektiveopfattelseafdemselvsomfixie entusiaster,oghvorvidtdedeltagerisociale arrangementer,somforeksempeldeulovligegadeløb(alleycats),forumspåinternettet osv.derudovervilvikunnekommenærmereenforståelseafdifferentieringenmellem subkultur/nicheogmainstream blandtandetvedatspørgeindtilderessynpå mainstream cyklisterne,oghvordandeprøveratdistanceresigfradem,visueltog teknologisk hvisdeterdetdegør. Altsåkommervoresteoriafsnittilatbeståaffølgende: Geelssociotekniskesystemogsocialegrupperindenfordette. SCOT Identitet selvetsomindivid,herundersocialidentitetmedindividetsomen aktivdelafensocialgruppe. Subkulturerogforbrugersamfundet socialidentitetogfællesskab 5 danske cyklister hotte 20

21 Voresanalyseplatformhartilhensigtatpåviseetsammenspilmellemovenstående teorierforatkunnebesvarevoresproblemformulering.analysengørbrugafteorien omdetsociotekniskesystemsomenrammeteori,hvordeandreteoriervilindgåsom forklarendeelementertilforståelseafdethumanistiskeaspektafsystemet Diffusionofinnovation Figur3 DiffusionofInnovation Ovenforsesmodellenvednavn DiffusionofInnovation.Diffusions teorienerenteori afdenamerikanskeforskereverettrogers(1995),somhartilhensigtatanskueliggøre oggiveindsigtiforholdeneforinnovation.teoriengiverogsåindikationerpåhvornår innovationsforløbetharnåetsitklimaks(orr.2003). 21

22 Rogers(1995)opstilleri TheMechanismofDiffusion femkriterierforhvordanen innovationdiffuseres,adopteresogimplementeresafsocialegrupper(orr.2003). Knowledge personbecomesawareofaninnovationandhassomeideaofhow itfunctions, Persuasion personformsafavorableorunfavorableattitudetowardthe innovation, Implementation personputsaninnovationintouse, Confirmation personevaluatestheresultsofaninnovation decisionalready made. Detbemærkelsesværdigeveddiffusionsteorienerat,beslutningeromkringinnovation afhængerafdeandremedlemmerafdetsocialenetværk.udfradiffusionsmodellen(se kurve)påvisesdetatefter10 25%afmedlemmerneharadoptereteninnovation,vil denneforplantesig,ogderesterendevilfølgeefterogadoptereinnovationen(orr. 2003). Peoplewilladoptaninnovationiftheybelievethatitwill,allthingsconsidered, enhancetheirutility.sotheymustbelievethattheinnovationmayyieldsomerelative advantagetotheideaitsupersedes (Orr2003). Modellenbelyserhvordanindflydelsenfra earlieradopters afengiveninnovationer grundlæggendefortilslutningenaf lateradopters.daindividetgenereltundgårrisici 22

23 udskyderdeoftebeslutningeromattagenyinnovationtilsigindtilteknologienhar bevistsitværd(orr2003).dogerderenlilleminoritetsomerhurtigetilatadoptereny teknologi.dissebetegnesafrogers(1995)som innovators eller earlyadopters. Diffusioneninddelesifemformerafadoption. 1. Innovators 2. Earlyadopters 3. Earlymajority 4. Latemajority 5. Laggards Deterdepersonligekarakteristikaogsamspilletmellemdeforskelligegrupper,som bestemmerhvordaninnovationenforløber(orr2003:2).innovatorserentreprenører somkonstantforsøgeratværekulturbærendeindenfornyinnovation.entreprenørtypererentusiastiskeomkringnyteknologiogsøgerheletidennyemulighederog forbrugsmønstreforteknologien.earlyadoptersergruppensomfølgerefter.denne gruppeadoptererteknologienpåbaggrundaferfaringerogobservationerdannetaf innovatorgruppen.indenfordesocialesystemerfindesderenkeltemeningsdannerre ellermeningsledere,derindirektediktererdetteknologiskeudsynforrestenaf gruppen.dissemeningsledereharbådemulighedogevnetilatobserverehvordan earlyadopters reagererpåennyteknologi.sermeningsledernepotentialei reaktionerfra earlyadopters vildeværemeretilbøjeligetilselvattageteknologien tilsigogdervedhavdeenafsmittendeeffektpådeindivider,somvilrepræsentereearly majority(orr2003:3).diffusionsmodellentoppermedadoptionenaflatemajorities, hvorefteratteknologienvilbliveudfasetogkurvenvilfladeud. 23

24 2.6.2Opgavestruktur Figur4 Opgavestruktur Sommodellenforvoresopgavestrukturviser,ervoreshensigtatanalyserefixie cyklen sometteknologiskartefaktietsocioteknisksystem.geelsmulti levelmodelogteorien omdetsociotekniskesystemvilværerammeteoriforopgaven.vianalysererfixiecyklensometteknologiskartefaktgennemtreseperateteoriretninger;identitet,social ConstructionOfTechnology(herunderDiffusionofInnovation)ogSubkultur& Forbrugersamfund.Samtligeteoriretningervildesudenbenytteinformationerfravores 24

25 indsamledeempiri.dissedelkonklusionerfrahverteoriretningvilherefterblivesamlet ogfuldtkonkluderetvedatrelateredissedelkonklusionerunderteorienomdet sociotekniskesystem,hvilketvilbesvarevoresproblemformulering Metodiskrefleksion Cyklensomteknologioganvendelseeretmegetbredtemne,derindeholderenmasse interessantevinklerogproblemstillinger,dererspændendeatundersøge.derforharvi, ivoresprojekt,væretnødsagettilattagenoglevalgogbeslutningerforatindsnævreos tilenproblemstilling,såledesatprojektetikkeblevforuhåndterligt.dettebetyder,at derernogleperspektiverogaspekter,viharfravalgtatinddrage,mensomkunnevære relevanteatundersøgeiforlængelseafdetteprojekt. Denempiri,viharindsamlettilvoresprojekt,ervalgtpåbaggrundafvoresønskeomat fokuserepånoglebestemtesocialegrupper,dererrelevanteforfixie cyklen.disse grupperbestodafcykelbude,privatebrugereogenkelteproducenter.viharkunlavet personligeinterviewsmedmedlemmerafdissesocialegrupper,mendetkunnehave væretenfordelforvoresprojektatlaveenfokusgruppeundersøgelsemedhenholdsvis cykelbudeogprivatebrugere,dadissegruppersfællesværdiersandsynligvisvilletræde mereikarakter,ogeventueltgivebedreindblikideresforståelseaffixie kulturen.det kunnederudoverværeinteressantatlaveetobserverendefeltstudieafeksempelvis AlleyCatfænomenet,foratundersøgedennesærligekulturfraetandetperspektiv. Detkunnederudoverværeinteressantatinddragedeandresocialegrupper,vihar fravalgtatinterviewe(seteoriomscot),dadisseogsåharenfingermedispillet,hvad angårfixie cyklensanvendelseogudbredelse.eksempelviskøbenhavnskommune,der harindflydelsepå thelandscape igeelsmulti levelmodel,ogdermedpåvirker 25

26 hvordanenteknologisomfixie cyklenudbredesellerudfases. Såledesvillevikunneinkorporereandrefaktorer,udoverdemviharbenyttet,blandt andetproduktion,infrastrukturogmedier,vedatinddragedisseimulti levelmodellen villeviopnåetbredereperspektivafinnovationenogdiffusionenaffixie cyklen.dette villebidragetilatforklarebådedentekniskeoghumanistisketilgang,samspillet mellemdisseoghvilkeneffektdeharpåudviklingenaffixie cyklensomteknologiiet socioteknisksystem. Fixie cyklenkanundersøgesfraflerevinklerogperspektiver,altefterhvilkebrillerdu tagerpå.idennesammenhængkunnedetblandtandetværespændendeatgørebrugaf teorierommobilitet,foratopnåbedreindsigtiselveoplevelsenafatkørepådenne cykeltype.enandenproblemstillingviharvalgtatsebortfraidetteprojekter KøbenhavnsKommunesmålsætningom,atmindst50%afKøbenhavnsbefolkningskal cykletilogfraarbejdeelleruddannelsei2015(cykelregnskabet2008).detkunnevære interessantatundersøgeomrealiseringenafdenneplankunnehjælpespåvejaf indgåendeundersøgelseromkringhvilkecykeltyperderforetrækkesafdeforskellige socialegrupper,oghvordandissecykeltyperfungereribyrummet. Idensammenhængkunnedetogsåværeinteressantatlaveendybereundersøgelseaf forholdetmellemidentitetogvalgafcykeltype,vedatkiggepåandrecykeltyperend barefixie cyklen.dennevidenkunneyderligerebidragetilatmarkedsførede forskelligecykeltypertilspecifikkemålgrupper,hvilketkunnefremmeantalletaf cyklisteribyen. VikunneogsåhavevalgtatfokuserepåenparallelanalyseafKøbenhavnkontraen andenby,områdeellersamfund.detfokus,derkananalyseresefterermangfoldigtog 26

27 kunneblandtandetinkludereøkonomiskvelstand,bevæggrundeforbrugenafcykleri deturbanemiljø,kulturelleforskelleellertopografioggeografi. Enandenproblemstillingsomviovervejedeiopstartenafprojektetvarsamspillet mellemcyklenogmiljøet.hvadviisærfandtiøjnefaldendevarcykelproducenternes manglendefokuspåmiljøetiforbindelsemedproduktionenafcykler.cyklenbliverjo setsometmiljøvenligtalternativtilbilenogandretransportformer,ogderforvirkerdet paradoksaltatproducenterneikkeharsammefokuspåco2 reduktion.detkunnevære spændendeatundersøgehvorlangtmansomcyklistskullekørepåsincykel,førco2 emissionenerudlignetiforholdtildensproduktion.kunnedettehængesammenmed atcyklisternefårtilfredsstilletderesmiljø samvittighedbarevedatbenyttecyklenfrem forandretransportformer? 2.6.4InddragelseafHum Tekdimensioneriprojektet Vivilinddragedimensionerne Subjektivitet,teknologiogsamfund og Teknologiske systemerogartefakter. Subjektivitet,teknologiogsamfund kommertiludtryk igennemidentitets teoriernevigørbrugafogdenmådedesocialegrupperviarbejder medindgårsomaktørerpåforskelligeniveauerisamfundet. Dimensionen Teknologiskesystemerogartefakter eksistererigennemvores behandlingafcyklensometteknologiskartefakt,ogdenspåvirkningafdet sociotekniskesystemvibrugersomhovedteoriforforklaringenafdeændringer artefaktetfåraf,oggiver,systemet. 27

28 Kapitel3 Idettekapitelvilviførstogfremmestbeskrivedenhistoriskeudviklingaffixie cyklen. Dernæstvilviredegøreforteorienvedrørendedetsociotekniskesystem,somfungerer somrammeværkidetteprojekt.tilsidstvilviopsamlepåteorien,ogforklarehvordan denbenyttesidenvidereopgave. 3.1Fixie cyklensominnovation Forløberenfordenmodernecykelsomvikenderdenidag,blevskabtH.J.Lawson,og vardenførstecykelmedkædetræktilbaghjulet.lawson sbicyclettefra1873(nielsen etal.2005:581).imidtenaf1880ernehavdecyklenfundetsitendeligedesignmed diamantformetramme,tohjulogetstyr.viskaldogheltfremtilslutningenaf1890erne føratfrihjuletblevopfundet.førdettevarallenavogtandhjulfastgjort,sompåden modernefixie cykel(edwardsetal.2009:9).gennemtidenharcyklendogværet genstandformangeteknologiskeforbedringer,mendenbasaleformharikkeændret sigvæsentligtdesidste100år.innovationenharhovedsageligtværetrettetmod vægtreduktionsamtforbedringerafgear,bremserogteknik.hvordenmodernecykel gørbrugafmaterialersomkulfiber,grafitogaluminiumerfixie cyklentypiskskabtaf stålrammesomdegamlecyklerblevdet. Youcanusecarbon,butcarbon sgotnosoul. Ifit saboutsoul,thenit sasteel bike.ithasn tgotsoulunlesssomeone sfiledatubetoshapeandputitintoalug andsilversolderedit.asteelbikethat sbuiltbyaframebuilderisaproductofa craftman.it samatterofcraft.almosteverythinginoursocietyispressedor factoryproduced mass made,plasticized,aero izedobjects.carbonbikesare partofthatgenre,whereasahand builtsteelframeisn t.itstandsoutinits 28

29 beauty.(edwardsetal.2009:123) Detteermedtilatskabeheleauraenomfixie cyklen,dadenerudtrykforenurgammel håndværkstradition,fremforenmoderneforbrugerkultur,hvorallevarerkan masseproduceresefterbehovogefterspørgsel. Fixie cyklensdesignerbyggetopomkringengammeldagsbanecykel,somdensåud alleredetilbagei1890erne,hvordenblevbenyttettilseksdagesløbpåvelodromespå WembleyiLondonogMadisonSquareGardeniNewYork(Edwardsetal.2009:17). DennecykeltypeblevogsåbrugtiTourdeFranceheltfremtil1937,hvordetblevtilladt atbenyttegearsomhjælpemiddel(edwardsetal.2009:13). Fixie cyklensgennembrudideturbanemiljøopstod1980 erne(edwardsetal.2009: 63)hvorcykelbudeneiNewYorkCitysbrugaffastnavs cykleniarbejdssammenhænge varpåsitdaværendehøjeste.deropstodenhelkulturomkringcykelbudeneogde mødtesofte,tilsammenkomsteriwashingtonsquareparkefterfyraften.pådenmåde opstodhelekulturenomkringfixie cyklensomensocialbevægelse,hvorallekendte hinanden(edwardsetal.2009:71).dennemessenger kulturharsenereforplantetsig tildeteuropæiskekontinent,ogenlignendekultureropståetimetropolersomlondon, Paris,Berlin.Messenger kulturenspredesigennemenrækkeinternationale konkurrencerforcykelbude.detførsteverdensmesterskabforcykelbudeblevafholdti Berlini1993ogveddennekonkurrencevardetkuncykelrytterefraNewYorksom stilledeopmedfixie cykler.ikøbenhavnvinderfixie cyklenogsåførstindpasblandt byenscykelbude oglangsomtspredestrenden,somringeivandet,ogtendensenhar fåetfodfæsteblandtprivatebrugereikøbenhavn. 3.2Detsociotekniskesystem Ivoresmodernesamfundindtagerteknologienstørreogstørrerolle.Foratopnåen 29

30 forståelseafenteknologierdetvigtigtathavedennødvendigeindsigtisamfundet,som teknologienerskabtaf.vibrugerfrankw.geels(2004)teorisomrammetilatforstå detkompleksesamspilmellemsamfundoginnovation.afsnittetvilomhandledet sociotekniskesystem,samtenforklaringafhvadsystemetindeholder.teorienomdet sociotekniskesystemprøveratanskueliggøredynamikkenoginteraktionenmellemdet sociotekniske regime,teknologiske nicherog Landscape developments.teorienhar tilhensigtatforklarehvorforsporafhængighedopstår,oghvordanteknologiskenicher harmulighedforatskabedetsomgeelsbetegnersomsystembrydning. Detsociotekniskesystemskitsereretdynamisksystem,somikkeagererautonomt,men someksistererpåbaggrundafaktørerneshandlinger(geels2004:900).systemet udgøresafsamfundet,teknologienogmennesket. Systemetbeståraf,pådenenesideproduktion,distribution ogpådenandenside forbrug,adfærd.deterinteraktionenmellemdenævnteenheder,somudgørhelhedeni detsociotekniskesystem.geelsharopstilletenmodel,somillustrererdebasale elementersystemetindeholder(geels2004:900). Figur5 Basaleelementerogressourceridetsociotekniskesystem. Fig.5skitsererdesamfundsmæssigeforbindelser/funktionersomudgørsystemet.Vi hardogivoresrapportvalgtatafgrænseosfraproduktionssiden,darapportenhandler 30

31 omidentitet,teknologiogsamfund.vierdogtilstadighedbevidsteom produktionssidenspåvirkningafsystemet. Detsociotekniskesystemopretholdesafpåvirkningernemellemdeforskelligeaktører somindgårisystemet.geelsersærligtinteresseretisocialegrupper,dahanopfatter alleaktørersom,tilhørendeetgiventsocialtfællesskab. Socio technicalsystemsdonotfunctionautonomously,butaretheoutcomeof theactivitiesofhumanactors.humanactorsareembeddedinsocialgroups whichsharecertaincharacteristics(e.g.certainroles,responsibilities,norms, perceptions).inmodernsocietiesmanyspecialisedsocialgroupsarerelatedto resourcesandsub functionsinst systems (Geels2004:900). Ensocialgruppekarakteriseresvedsærligenormerogopfattelser ogdetersamspillet mellemnormerogopfattelse,idetsocialefællesskabsomdeterminerer,hvordan gruppenagereridetsociotekniske system. Thesesocialgroupshaverelativeautonomy.Eachsocialgrouphasits distinctivefeatures.membersshareparticularperceptions,problem agendas, norms,preferences,etc.theyshareaparticularlanguage( jargon ),tellsimilar storiesoftheirpastandfuture,meeteachotheratparticularfora,oftenreadthe samejournalsetc.inshort,thereiscoordinationwithingroups (Geels2004: 900). GeelsfølgeroppådennepåstandiFig.6hvorhanskitsererforholdetmellemaktørerne indenforgruppen,samtsamspilletmellemgrupperne. 31

32 Figur6 Socialegrupperidetsociotekniskesystem. Detsociotekniske regimeopstårifølgegeelspågrundafdenindbyrdesafhængighed mellemdesocialefællesskab,dettebevirkeratdealleermegetnærtbeslægtet(geels 2004:901).Detsociotekniske regimeskalopfattessomdetdesocialegrupperog forbrugerehartilfælles.dettekaldergeels inter groupcoordination.regimet indeholderenvisduralisme,daaktørernetildelsskaberregimet,mensdepådenanden sideogsåbliverformetafregimet(geels2004:903).etteknologiskregimeharetvist regelsætellerenslagsgrammatikindlejret.hersondresmellemtreformerforregler, somermedtilatdeterminereregimet.herkanderskelnesmellemregulative, normativeogkognitive. Deregulativereglerskalforståssomeksplicitteregler,lovkravosv.Desocialegrupper måindretteogtilpassesigunderdeafsamfundetaccepterederegler.deregulative skaberbegrænsningerogermedtilatstabilisereregimet.denormativeregler beskriverindividetsværdierognormer.denormativeværdiererindividuellefra subjekttilsubjekt,ogskalforståssomenblandingmellemsocialarvogindividets interaktionmeddetomkringliggendesamfund.dekognitivereglerervirkelighedens naturogderammer,hvormening senseismade opstår.individetindlærerfunktioner ogparadigmersomintuitivtkanudføres.dettekommertiludtrykigennem underbevidstehandlinger(geels2004:904).reglerneerindlejretiregimet,men 32

33 samtidigogsåregimerneimellem,somerindbyrdesforbundetmedhinanden.dettejf. Geelsermeta koordination,somerskitseretifig.7(geels2004:905). Figur7 Meta koordiationidetsociotekniskeregime. Dennemeta koordination,ellerinter groupcoordination,ermedtilatopretholdedet sociotekniskesystemetsometrelativttrægtsystem,somersværtatpåvirke.denne interdependensregimerneimellemgøratdetekniskeogmateriellestrukturer afhængerafhinanden(søndergårdetal.2007:293). Detteskaberenvissporafhængighedisystemet,oggøratnyenicherharrelativtsvært vedumiddelbartatvindeindpasidetsociotekniskesystemet.søndergårdetal.2007, brugeriartiklen Bæredygtigomstilling:bilbaseretmobilitet someksempelpådenne sporafhængighed.depåpegeratdererrigtigmangeforskelligefaktorersomgørsig gældende,someksempelvisinfrastruktur,afgiftssystem,oliepriserogsåvidere (Søndergårdetal.2007:289). Nyeoganderledesteknologiersombryderradikaltmeddetsociotekniskesystemhar oftehaftrelativtsværtvedatvindeindpas.geelsnævneridenforbindelsenicherne somfaktorerderkanpåvirkedetsociotekniskesystemogskabeetregimeskifte(geels 2004:915). Nichesareimportant,becausetheyprovidelocationsforlearningprocesses,e.g. abouttechnicalspecifications,userpreferences,publicpolicies,symbolic 33

34 meanings.nichesarelocationswhereitispossibletodeviatefromtherulesin theexistingregime.theemergenceofnewpathshasbeendescribedasa processofmindfuldeviation (GarudandKarnøe,2001),andnichesprovidethe locusforthisprocess (Geels2004:912). Niche teknologierneudviklesnedefra,ogimplementeresidetsocialeregime.dettekan betegnessommønsterbrydningdanichendeterminereretnytregime. GeelsprøveriFig.8 Dynamiskmulti level modellenatillustreresamspilletmellem regime,nicheoglandscape.deterdengensidigepåvirkningdetrefaktorersom determinererdetsociotekniskesystem. Figur8 Geelsmulti levelmodel. Modellenskalforståssometkoordinatsystemmedenx akse.x aksenangivesitid. Modellenskitsererhvordannicherskabesnedefra,menpåvirkesoppefraaf landscape 34

35 developments.imidtenafmodellenharvidetsociotekniskeregime,somopleveren påvirkning,bådenedefra(nichen)samtoppefra(landskabet).regimeteretudtrykforet presfrabeggesider,mankankaldedetetslagskompromissomallekanlevemed. GenereltargumentererGeelsforatdebredeanerkendteteknologiereroptagetaf regimet ogderigennemharopnåetenmainstreampopularitet.regimetpåvirker samtidigbådenicheoglandskabet.detsociotekniskeregimeefterspørgerbådenye teknologier,ogkræversamtidigpolitiskhandlingfralandskabet(geels2004:914). Søndergårdetal.argumentereri Bæredygtigomstilling foratnicherneofteerbåret fremafsocialebevægelsermedradikaltanderledesværdihorisonterendregimets (Søndergårdetal.2007:298).DerformenerviatGeels'teoriomdetsociotekniske systemharsinrelevansiforholdtilvoresanalyse,daviarbejderietteoretisk grænsefeltmellemidentitet,subkulturer,innovationogsocialegrupper Opsamling Theadvantageoflookingexplicitlyatsocio technicalsystemsisthatthecoevolutionoftechnologyandsociety,offormandfunctionbecomesthefocusof attention.dynamicsinst systemsinvolveadynamicprocessofmutual adaptationsandfeedbacksbetweentechnologyanduserenvironment.afocus onst systemmayformabridgebetweenseparatebodiesofliterature (Geels 2004:902). Teorienomdetsociotekniskesystemgiveretafbilledeafdekompleksemekanismer, somindgåridetsamledesystem.dererflerefaktorerderspillerind,nårennicheteknologiskalimplementeresidetherskenderegime.dynamikkerneisystemetagerer ikkeautonomt,mendikteresafaktørerneshandlinger.derforerdetsamspilletmellem 35

36 samfundet,teknologienogmennesketderudgørsystemet.idetteprojektbrugervi teorienomdetsociotekniskesystemtilatundersøgehvordanenniche teknologisom fixie cyklenkanvindeindpasiregimet.denneteoridannerrammenfordeøvrige teoriervibenytterosafiopgaven. 36

37 Kapitel4 Dettekapitelvilomhandledeøvrigeteoriervibenytterosafiopgaven.Derespektive teoriafsnitidettekapitel,vilindledesmedenkortforklaring.efterhvertafsnitvilder optrædeenopsamlingpåteorien. 4.1SocialConstructionOfTechnology(SCOT) Idetteafsnitafkapitletvilviredegørefor,hvordanteorienom SocialConstructionOf Technology (SCOT)fungereripraksis.Enmindrehistoriskgennemgangviloptrædei begyndelsen,mendetteafsnitvilprimærtomhandleteoriensbehandlingafteknologisk udvikling. SCOTvaribegyndelsenenfremgangsmådetilatkritiseredensnævertsynethed teknologideterminismelåunder.teorierneomteknologideterminismelænedesig primærtopad,atteknologiskudviklingbestodaftoelementer: A)Teknologiudviklesautonomt, og B)Teknologideterminererdensocialeudvikling(Smelseretal.2001:15523). SCOTteoretikeresånedpådettesynpådenteknologiskeudvikling,dadetvillekræve atteknologiskulleudviklesteleologisk,lineærtogisidsteendebevirkeetenormtendimensionaltsynpåudviklingen.desudenblevdersetnedpåteknologideterminismen, dateoretikerneforeslogatbådepolitiskeogsocialekræfterikkehavdenogen 37

38 indvirkningpådenteknologiskeudvikling. SCOTteoretikernebegyndtederforatarbejdemedentre trinsmodelforforklaringenaf denteknologiskeudvikling;relevantesocialegrupper(relevantsocialgroups), fortolkendefleksibilitet(interpretiveflexibility)ogstabilisering(closure/stabilization). Dettebevirkedeatmankunnesedenteknologiskeudviklingfraetsocialtaspekt, gennemblandtandetbrugerneistedetfor laboratorie lineært,samttilatforklare hvordanvisseteknologiskesporvandtmerefremendandre,selvomdepåpapiretvar overvejendeens(smelseretal.2001: ) SCOT modellenstretrin DetførstetriniSCOT modellensteknologianalyseeratfindefremtilderelevante socialegrupperfordetartefakt,derskalanalyseres,ogderesfortolkendefleksibilitet. Daetartefaktsbeskrivelsekanændresgennemdeøjnederserpådet,hvadderkaldes fortolkendefleksibilitet,vilderikkeeksistereét,menflereartefakter.eksempelvisvar derelevantesocialegrupperforcyklensudviklingi1870'erneblandtandet; cykelproducenterne,deungeatletiskebrugere,kvindeligebrugereoganti cyklister. Meddennefremgangsmådevarderbådemachomaskinen(gennemdeungeatletiske brugeresøjne)ogendødsfælde(gennemkvindernesøjne).forkvindernevarcyklenet redskab,deroftefikkjolenvikletindihjulet,hvilketefterfølgendemedførteetslemt styrt,mensdeungemændsådetatcyklesomenmådeatimponereandremedderes vovemod(isærdeungedamer!)(smelseretal.2001:15524).dogskalmanholdefor øje,atetenkeltindividtypiskkanhøretilfleresocialegrupper.foreksempelvar medlemmerneaf Women'sAdvisoryCommitteesonHousing ihollandbådedelaf socialegrupper,derprimærtbestodafmandligebygningsarbejdereogarkitekter.dette loddeminteragerefritmeddemenneskerderformedehusenesudseende.samtidigvar enstordelafdissekvindermedlemmeraffeministgrupper,oghavdederformulighed 38

39 forathaveindflydelsepåhusenesudseende,derellersprimærtvaretmandligt domineretområde(smelseretal.2001: ). Idetandettrinkanmanfølgehvordandenfortolkendefleksibilitetløbendeforsvinder,i taktmedatteknologisporbliverændretogudviklet,samtidigmedandreuddør. Stabiliseringenerenløbendeudvikling,derkantageflereår,optiletpunkthvorder nåsdetderkaldeslukningen(closure).begrebetlukningstammeroprindeligtfra SociologyofScientificknowledge (SSK),ogbeskriverdetpunkthvorteknologinårtilet endespor,fraenprocesdertilatbegyndemedindeholdteflereforskelligeteknologiske artefakter(smelseretal.2001:15524). Samtidigbliverdenvidereudviklingafetartefaktdirigeretafhvordandesociale grupper/brugernebenyttersigafdetspecifikkeartefakt,efterdetharforladtfabrikken. Udviklingenfortsætterigennemdissegrupper.Omstruktureringenafselvebrugenafet artefaktkunneeksempelvissesidelandligedeleafusa,ienoverganghvorbilenikke barevaretlivsnødvendigttransportmiddel,menogsåsometmobiltelværk,derkunne drivebådevaskemaskinerogvandpumper(smelseretal.2001:15525).udoverde sekundæreegenskaberartefaktertillæggesgennemderessocialgrupper, kommunikerergrupperneogsåsammen.dettebevirkeratperspektiverfornogle socialegruppervindermerefremendandre,mensandreperspektiverforsvinderi glemmebogen.disseprocessererogsåmedtilatbevirkelukningerneogskabemere stabileplanerforartefaktetsbrugogteknologiskelivscyklus(smelseretal.2001: 15525). ProcessenidettredjetriniSCOT modelleneratindsætteobservationernefrade foregåendetrin,isærstabiliseringen,ienbredereteknologiskrammeendbaredet 39

40 specifikkeartefaktsramme.enteknologiskrammebetyderidenneforbindelse struktureringenoginteraktionenmellemmedlemmerneafenspecifiksocialgruppe, derformerdereshandlinger,aspekterogtanker(smelseretal.2001:15524). Processenidennetre trinsmodelbevirkeraltsåfølgendeudfald: Ensociologiskanalyseafetartefakt,derdemonstrererogforklarerdets fortolkendefleksibilitet. Enbeskrivelseafetartefaktssocialekonstruktion. Enforklaringafdenneproces,gennemdeteknologiskerammerforderelevante socialgrupperforartefaktet Denpolitiskeobservation Depolitiskerammerforteknologibliverofteoversetimangehenseender,ellerdirekte afvist,somfaktorerforteknologiskudvikling.teknologiskeartefakterskabessom socialekonstruktioner,ogdettebevirkeratdenpolitiskeagendaogsåharenpåvirkning påudviklingen(smelseretal.2001: ).Eksempelvisvillederværeklare politiskearbejdsopgaverforbundetmedatfremmegrønenergiidanmark,europaeller restenafverdenen.lovgivningeromkringforbrugaffossilebrændstoffer,beskatninger afprivateogvirksomheder,derbrugergrønenergi,samtfremstillingenogopsætningen afværkerne,derskalproduceredenneenergi,erbarefåafdespørgsmålderskal besvarespolitisk.derforvilscot modellensrelevantesocialegrupper,foretspecifikt artefakt,ogsåomfattepolitiskeorganerogorganisationer,somvilhaveindflydelsepå denvidereudviklingafteknologien. 40

41 4.1.3Opsamling Teorienviser,atteknologiskinnovationihøjgradbliverpåvirketafsocialegrupper. Denmådeteknologienbliverbrugtpåafbrugerne,ogsamfundetssynpåteknologien, determinererihøjeregraddenviderecyklus,enddesignernesoprindeligehensigtmed artefaktet.atfindedekorrektesocialegrupperforetartefakt,ogenundersøgelseaf deresmådeatbenytteartefaktetpå,bliverpådennemådevitalforvoresvidere forståelseafudbredelsenafetteknologiskartefakt,somfixie cyklen. 4.2Identitet Idetteafsnitvilviredegøreforidentitetsteoriernevibenytteriopgaven.Afsnittet begyndermedenindledningomkringbegrebet identitet,ogviredegørderefterfor begrebet selvet,dadettespillerenvigtigrolleforforståelsenafteorierneomidentitet. Hereftervilvipræsentereteorivedrørendeselvfortolkningogsocialidentitet,ogvivil tilslutklargøreforskellenpåpersonlig ogsocialidentitet Indledningtilteoriomidentitet Identiteternoget,somoptagerosmegetidagenssamfund,hvorvifokuserermegetpå atfindeudafhvemvier.dennesøgenkommerblandtandettiludtrykvisueltgennem denuddannelseogdetarbejdevivælger,samtdettøjvigåriogdeproduktervivælger atkøbe. SvendBrinkmannforklarerisinbog Identitet udfordringeriforbrugersamfundet,at samfundetidagergåetfraatværeenejerskabskulturtilatværeenforbrugerkultur (Brinkmann2008:131).Oplevelsenafatforbrugetingene,ogfokuserepåde postmaterielleværdier,erblevetvigtigere,endejerskabetogdematerielleværdier (Brinkmann2008:131).Forbrugernesøgerkonstantefteratkunneidentificeresigmed 41