- Kom godt på land!.formanden

Transkript

1 Formanden har ordet Weekenden den august blev en travl weekend for en del af vores medlemmer og blev overordnet betragtet som en succes, som man kunne læse det i Frederikssund Avis. Det er også rigtigt nok, især den del af begivenhederne som løb af stablen i industrihavnen, hvor vi med meget hjælp fra sejlklubben på Nordkajen havde fået arrangeret en masse liv. Vores Junior Sejlcenter var også mødt op og præsenterede optimist jollen både til vands og på land. Desværre bar arrangementet også præg af et meget lille antal gæstesejlere, dette som følge af flere ting. Ikke mindst det faktum, at vores venner inde hos DMI ikke just havde lovet for godt vejr Heldigvis udeblev regnen stort set, men blæst var der rigeligt af og det har ganske givet afholdt mange fra at tage hjemmefra. En anden årsag til de manglende gæstebåde formodes at skyldes, at der samme weekend blev afholdt en række andre arrangementer som også træk på de klubber, der traditionelt plejer at møde talstærkt op til sommerlegene. Det til trods, betragter vi alligevel også selve legene som en succes. Både dem som deltog og dem som hjalp til havde en fantastisk dag. Sådanne et arrangement kan kun gennemføres i kraft af en stor indsats fra mange frivillige medhjælpere. Der skal herfra sejlklubben lyde et stort TAK for hjælpen til alle der hjalp til med afviklingen af sommerlegene og Bromesterskabet! Bromesterskabet led også af et meget lille deltager antal i år. Langt over hovedparten af deltagerne ved dette års Bromesterskab kom fra den efterhånden meget store folkebådsflåde, som de seneste år er blevet bygget op omkring Jægerspris sejlklub. Det er dejligt at se når det lykkes for en bådklasse at bygge sådanne et stort felt op. Udover dette felt, var tilslutningen dog meget ringe. Jeg tror det blev det hidtil laveste deltager antal. - Således var kun 3 både tilmeldt fra værtsklubben FD -

2 Det er vanskeligt at se, at det står mål med den frivillige indsats, der kræves for at planlægge og afvikle sådan et stævne. Jeg håber meget på, at forandringens vinde igen vil blæse liv i dette traditionelle stævne, som i mange år har været omdrejningspunkt for den treenighed som sejlklubberne omkring broen har haft så stor glæde af. Efteråret nærmer sig. Jeg vil ikke sige at bladene er ved at bliver brune, for de nået jo dårligt nok at blive grønne denne Sommer, men blot nævne at der traditionen tro, igen i år er generalforsamling i november (se dato senere i bladet). Husk i denne forbindelse at forslag til generalforsamlingen skal være mig i hænde senest 15. oktober. - Kom godt på land!.formanden

3 Velkommen til årets AFRIGGER-FROKOST Lørdag 6. November 2004 kl i klubhuset Vi starter med at bjerge vores stander. Dernæst er det frokost tid. Kom og vær med!! Både gamle og nye medlemmer, er hjertelig velkommen. For nye medlemmer og glemsomme hoveder skal vi da lige ridse reglerne op: Der er ingen tilmelding, og det koster ingenting at deltage. Vi mødes lidt før kl og dækker bord i fællesskab. Lav èn af dine dejlige specialiteter, og lad os andre smage den, der er ingen grænser for, hvad du kan tage med, koldt -varmt -mad -kage ja lige hvad du har lyst til. ( Og lav nu ikke mad til 30 pers. Vel! - bare som en menu til ca. 4 personer, ik os! ) Kabysudvalget vil på klubbens vegne sørge for, at der er brød, smør, dug og servietter til alle, øl, vand og rødvin, kan købes til klubpriser. Vin, snaps og lign. medbringer I selv. Kom og mød jeres klubkammerater til en hyggelig eftermiddag, i en særdeles afslappet atmosfære. Hvis nogen genkender dette koncept, så har de ganske ret. Kabysudvalget

4 Generalforsamlingen bliver i år den 17. november. Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen skal være sendt skriftligt til formanden senest den 15. oktober. Dagsorden vil fremgå af næste FD-NYT.

5 Velkommen i Frederikssund Sejlklub Flemming Ktag Rasussen Per Kilov Tove Kilov Kirsten Schillerup Britt Blichfeld Davidsen Thomas Teisner Mads Erhardsen Mads Vadsholt Charlotte Espersen Kristoffer Olsen Andres Johansson Stine Johansson Finn Madsen Helle Madsen

6 Sommerlege på Kalvøen i vikingeånd Legene startede i Valhalla, hvor vikingerne gav sværdkamp på scenen, og olympiadens hellige ild efter mange trængsler blev bragt fra Hornsherred til Valhalla, hvor festblusset blev tændt. Sildebordet blev ikke noget tilløbsstykke, men hyggeligt for de familier, der havde fundet vej. Kl. 14 startede legene. Vikingerne førte os 1000 tilbage i tiden til de lege, der var underholdning dengang. Der var 8 forskellige lege, som vikinger-ne havde stillet op i området. Deltagerne blev delt op i 8 hold og hvert hold skulle så konkurrere indbyrdes. Der skulle kastes med stammer, øk-ser og hestesko, trækkes i reb, spilles kongespil og gå efter sild, hvor mavemusklerne blev udfordret. Efter 20 min. gik man videre til en ny leg. Hvert sted stod 2 vikinger og instruerede og fordelte point. Børn og vok-sne gik op i legene og havde det sjovt. Det tog ca. 3 timer at nå igennem. Derefter var det tid til at hente den medbragte mad og lægge bøfferne på grillen.

7 Pigesejlerne på tur Den 1. weekend i september er traditionelt pigesejlerweekend. Vi var 10 piger i 3 både med kurs mod Roskilde. Et helt fantastisk dejligt vejr havde vi, med næsten havblik i 2 dage. Det havde selvfølgelig som konsekvens, at det blev motorsejlads det meste af tiden. Men det er vel til at bære, når det samtidig er så dejligt varmt her i begyndelsen af september. Vi ville til Roskilde for at se på stabelafløbningen af det største vikingeskib, der er bygget her hjemme i de sidste tusinde år. Et krigsskib, som blev roet af 60 roere. Dronningen navngav det. Desværre kunne vi ikke høre navnet i højttaleren, men det får vi nok at vide senere. Derefter kom flere andre vikingeskibe som fortrop ud i fjorden for sammen med alle os andre som lå for svej at byde det velkommen. Og der kom det så med dronningen med som passager og blev hilst velkommen i vandet af klap og tuden. Det var meget flot at se hele den flotille af vikingeskibe, og jeg tror at mange blev bevæget ved synet. Da jeg kom hjem fandt jeg en artikel i Søndagsavisen, som bl.a. fortalte at skibet er så smidigt, fordi det er bygget af specielt udvalgte egeplanker og hugget med økse, så fibrene i træet ikke bliver skåret over, samtidig er det med til at gøre skibet stærkt. Og netop derfor kan det klare de store påvirkninger i hårdt vejr. Og vi ved jo, at vikingerne den gang har været langt omkring - både i Middelhavet og på New Foundland. Så tog vi til Veddelev for natten og der er netop indviet et nyt flot klubhus. Veddelev havn er meget hyggelig og den gamle landsby åndende ren idyl i det dejlige vejr. Efter en vandgang og frokost gik turen hjemad - tak for turen til jer alle. Herdis

8 Vikingeskib søsat i Roskilde Fjord Det var et bevæget øjeblik, da det 30 meter lange vikingeskib i højt solskin lørdag blev navngivet af dronning Margrethe, mens omkring gæster, heriblandt den irske kulturminister, John O'Donoghue, og hans danske kollega, så til. - Jeg navngiver dig hermed "Havhingsten af Glendalough". Held og lykke på rejsen. Må din færd styrke de dansk-irske bånd, sagde dronningen, da hun navngav skibet med vand fra den hellige Maglekilde. Kort efter steg dronning Margrethe om bord og sejlede med mandskabet ud i Roskilde Fjord på skibets første sejlads. I fire år har otte bådebyggere arbejdet på krigsskibet, der var blandt de største krigsskibe i vikingetiden. Langskibet er opkaldt efter byen Glendalough - en lille by syd for Dublin, fordi man mener, at skibet er bygget af træ fra byen. I 2007 skal skibet sejle til Dublin. /ritzau/ Vikingeskib på jomfrurejse

9 HAVNEN INFORMERER Vinterklargøring Sæsonen går på held, og vi skal til at forberede afrigning og vinteroptagning. I den forbindelse bør man vel erindre om, at det er de enkelte bådejeres ansvar, at bukke og stativer er i forsvarlig stand og ikke mindst klargjort, så det ikke giver problemer at få sin båd placeret i stativet. Selv om det går stærkt med den nye beddingsvogn, er det alligevel nok en god idé at huske at skrive sig på listerne i masteskuret, hvis man vil være sikker på at kunne komme op, når man gerne vil. Mere plads til master De seneste år har der vist sig stadig større problemer med at få plads til alle master i masteskurene. Efter at de fleste både var sat i vandet her i foråret, blev der foretaget en gennemgang af de resterende master i skurene. Det resulterede i at en del ikke mærkede master blev fjernet fra skurene og lagt ud i det fri. De master, der viste sig ikke længere at have nogen "ejermand", er siden blevet skrottet. Måske har du lagt mærke til at der på dørene til masteskurene er skrevet hvor lange master, der kan ligge i de enkelte afsnit. Lad nu være med at lægge en "lille pind" på et sted, der er beregnet til "en ordentlig kæp", for så vil der stadig være problemer. Lad det samtidig være en opfordring til alle om at mærke sin mast ved indlægning i masteskur. Så er du sikker på, at den stadig er der næste forår. Sideløbende er der etableret et halvtag til master på bagsiden af butiksbygningen og masteskuret til lange master, så nu skulle der gerne være plads til alle. Selv om den nye masteplads ikke er lukket på alle fire sider, er det dog bedre end at være nødsaget til at opbevare sin mast under åben himmel på grund af pladsmangel. Bådehuse/vintertelte Når vi nu er ved spørgsmålet om plads, så har havnefogeden bedt os om at gøre opmærksom på, at der er den plads, der er på

10 vinterpladsen. Det betyder på godt dansk, at selv om man får lyst til at anskaffe sig et vintertelt til opbevaring af sin båd, så man kan gå i læ og nusse om den, selv når vinterstormen hyler udenfor, ja så må man ikke forvente, at der bliver gjort bedre plads mellem de enkelte stativer. Med de stadig større både, der kommer til havnen, er pladsen allerede trang, når der skal være vinterplads til alle. Vi vil dog forsøge at skabe lidt albuerum, så de både, der skal gennemgå et større renoveringsarbejde kan få anvist en anden vinterplads, hvor der også kan opstilles telt uden om båden uden at genere naboen. Det er et spørgsmål, der endnu ikke har været drøftet i bestyrelsen, men presset af bladets deadline er det alligevel noget vi allerede nu vil ringe med alarmklokken for. Hvis for mange begynder at opstille vintertelte, er der simpelt hen ikke plads til alle. Så "klap lige hesten" og tal evt. med havnefogeden, hvis du har behov for plads til et vintertelt.

11 Sommerarbejder Det har tidligere været beskrevet her i FD Nyt, hvordan Havnen og Sejlklubben i løbet af vinteren 03/04 holdt et antal fællesmøder med det formål at afdække, hvor vores fælles medlemsskare - henholdsvis andelshaverne og sejlklubmedlemmerne, som jo langt hen ad vejen er de samme mennesker - havde sammenfaldende interesser, og hvor vi derfor med fordel kunne trække på fælles hammel. En del af resultaterne er allerede synlige. Bedre forhold for juniorerne, et sejlerkøkken og udbygning af læskærme med borde/bænkesæt langs dækmolen for blot at nævne nogle af projekterne. Desværre er det nok mest spektakulære projekt blevet udskudt, nemlig forskønnelse af vor facade - dvs. pladsen mellem butik og klubhus. Det var meningen, at pladsen skulle ændres til at være med fast belægning og med et fortov langs butikken samt noget flytbar beplantning. Ak og ve, ting koster penge, og penge har ingen af de to parter for mange af. Det ender nok med en etapevis gennemførelse i takt med at de to foreninger - sejlklubben og havnen - kan finde lidt penge. Vedtægtsændringer Med anskaffelse af den nye beddingsvogn og den deraf følgende forøgelse af havnens kapacitet, hvad angår større både, er der bestemmelser i vore vedtægter, som slet ikke er tidssvarende. Vi har derfor arbejdet med en generel revision af vedtægterne, som vi håber at kunne sende ud i god tid inden generalforsamlingen, så vi kan drøfte og forhåbentlig vedtage nye vedtægter på den ordinære generalforsamling. Som vedtægterne ser ud nu, har Frederikssund Kommune vetoret overfor ændringer af alle bestemmelserne. Det vil vi prøve at afskaffe. Vi agter derfor at sende udkastet til nye vedtægter til forhåndshøring hos kommunen med nye bestemmelser, som reducerer kommunens indflydelse til en orienteringsret, ligesom kommunens ret til at udpege medlemmer til havnens bestyrelse - en ret den dog ikke har benyttet sig af i mange år - fjernes.

12 Om sagen kan nå at være så forberedt, at efterårets generalforsamling kan tage stilling til nye vedtægter, er således et spørgsmål, som ikke alene ligger på havnens bord. Gæstesejlere Siden sæsonstart har havnen været besøgt af ikke mindre end 140 betalende gæstesejlere. Det lyder måske ikke af så meget, men er ikke desto mindre en betydelig fremgang i forhold til sidste år. Flere gæstesejlere har givet udtryk for at de fandt havnen hyggelig og forsynet med gode faciliteter. I en sæson som den i år med masser af regn og blæst er et åbent klubhus noget af det, der tæller, og som flere desuden har sagt: så kan man oven i købet få byttet sin sommerferielitteratur. Gæstesejler der kommer fra havne under frihavnsordningen er der ikke blevet holdt så meget styr på. De bidrager jo ikke rigtig til økonomien, men giver jo os FD'ere den fordel, at vi kan ligge gratis andre steder. Bådpladser til salg Netop nu er der 8 bådpladser til salg, hvor vi forud for sidste sæson var oppe på over 40 pladser. Så selv om der ikke ligefrem er venteliste, er der ikke langt til at kapaciteten er fuldt udnyttet. Omlægning af selskabsafgiften For også i fremtiden at sikre plads til at andelshaverne kan udskifte til større både, arbejder bestyrelsen med at forslag til omlægning af selskabsafgifterne. Forslaget går ud på, at der fremover skal betales for bådbredde indenfor et antal størrelsesrammer. Som det er i dag betales der efter bredden af den plads man ligger på opdelt i 3 størrelsesordener. Problemet her er, at der rådes over et utal af forskellige pladsbredder, og vi ser mange eksempler på, at både ligger på en plads, der er alt for bred i forhold til båden. Ved at lægge om, så der fremover skal betales efter bådens bredde, vil det i fremtidig være lettere at tilpasse havnens kapacitet til det aktuelle behov.

13 Lyder det kryptisk, så betyder det blot, at hvis du ligger på en plads, der reelt er for bred til din båd, så vil vi, når behovet opstår, bede dig flytte til en smallere plads, hvis den findes. Vi sigter mod, at de både, der accepterer flytning til en smallere plads vil opnå en reduktion af selskabsafgiften. Vil du ikke flytte, må du finde dig i at skulle betale den selskabsafgift for pladsen, som den bredeste båd, der kunne have ligget på den, skulle have betalt. Det er naturligvis ikke meningen, at en sådan omlægning skal medføre en generel stigning i selskabsafgifterne, så vi regner i øjeblikket på, hvor niveauet skal ligge, så der efter en omlægning bliver det samme provenu som nu. Alt andet lige vil omlægningen også indebære, at de største og dermed tungeste både, som slider mest på anlæggene, kommer til at betale mest for deres pladser. Og det er vel ikke så uretfærdigt endda, og det skulle undre meget, hvis ikke en del mindre både kommer til at slippe noget billigere end i dag. Systemet er i øvrigt ikke ukendt, idet det allerede praktiseres flere steder i fjorden, bl. a i Jyllinge og Lynæs.