Københavns Miljøregnskab
|
|
- Magdalene Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December Teknik- og Miljøforvaltningen
2 Tema: Klima og energi Emne: CO2 og energiforbrug Mål for CO2 og energiforbrug: Københavns CO2-udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % set ift (Miljømetropolen, 2007). København skal være CO2-neutral i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret med 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 CO2-udledningen i København stammer primær fra elforbruget, der udgør 41 % af udledningen. De to andre store kilder er varmeforbruget samt trafikken, der står for hhv. 24 % og 31 % af udledningen. For en mere udførlig gennemgang af alle faktorer i CO2-beregningen kan henvises til kommunens CO2-regnskab jf. nedenstående link. København er koblet op det nationale elnet, hvorfor tiltag andre steder i Danmark vil have afsmitning i København. Positive tiltag inden for Københavns grænser, og som kommunen har haft væsentlig indflydelse på, kan modregnes i CO2-udledningen jf. nedenfor. Hvad er opnået København nåede målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % ift allerede i I 2014 har København taget endnu et stort skridt hen imod CO2-neutralitet i Således er CO2-udledningen ift reduceret med hele 13 %. Hvor vindens energiindhold i 2013 var lidt under gennemsnittet, var 2014 et gennemsnitsår. Derfor er andelen af kul som brændsel til elproduktion faldet, og andelen af vind steget Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2014 er opgjort til 31 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden har haft en befolkningstilvækst på 14 %. Den CO2-udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO2-udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2014 reduceres fra 0,807 mio. tons til 0,663 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO2-udledning i 2014 faldet godt 30 % ift. basisåret I Danmark som helhed udledte én kilowatt-time el i gennemsnit godt 19 % mindre CO2 i 2014 end i 2013 og godt 36 % mindre end i Faldet fra 2013 til 2014 kan primært tilskrives en øget vindproduktion samt, at danske elværker har produceret og importeret mindre kulbaseret el end året før. Den samlede reduktion i perioden kan væsentligst ud over øget vindproduktion - henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. Fjernvarmeforbruget er i 2014 faldet ca. 14 % ift. 2013; primært fordi 2014 var mildere end At CO2- udledningen er faldet hele 19 % skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2013 udledte én kilowatt-time fjernvarme i 2014 således knap 6 % mindre CO2 og i forhold til 2005 er faldet
3 hele 32 %. Selve fjernvarmeforbruget er faldet fra GWh i 2010 til GWh i 2014 svarende til et fald på godt 23 %. CO 2 -UDLEDNINGEN FORDELT PÅ AKTIVITETER (MED GODSKRIVNING FOR VE-ELPRODUKTION) tons El Fjernvarme Trafik Øvrige Mål ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER - EKSKLUSIV TRANSPORT GWh El Fjernvarme Bygas og olie Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere tre vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres MW nye land- og havmøller i
4 Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København
5 Tema: Klima og energi Emne: CO2-reduktion fra vedvarende energi Mål for vedvarende energi: I 2025 er København med til at sikre en elproduktion baseret på vedvarende energi, der samlet overstiger byens elforbrug (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Der er opstilet 360 MW (100 vindmøller) til havs og til lands i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der installeret solceller svarende til 1 % af elforbruget i København (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 Produktionen af vedvarende energi både i København og i resten af landet er en væsentlig årsag til at Københavns CO2-udledning i 2014 er reduceret med omkring 31 % i forhold til 2005 og er således et vigtigt element på vejen mod CO2-neutralitet i De initiativer i Københavns klimaplan 'KBH 2025 Klimaplanen', som giver de største CO2-reduktioner, handler om etablering af produktionen af vedvarende energi (VE). Væsentligst er omstilling fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne i København, etablering af landvindmøller i og uden for kommunen samt etablering af kystnære havvindmøller. Derudover omfatter klimaplanen initiativer i forhold til fremme af solceller og etablering af geotermi. Hvad er opnået I 2013 var produktion af el fra vedvarende energikilder inden for Københavns kommunegrænse 414 GWh, og det samlede elforbrug var på GWh. Produktionen af el fra vedvarende kilder svarede således til omkring 18 % af elforbruget i København. Det tilsvarende tal for 2012 var 21 %. VE-elproduktion i Københavns Kommune, Samlet elproduktion i MWh/år Forsyningsform Solceller Vindmøller Affald (korrigeret for fossil andel) Biomassebaseret el (1) I alt (1) Opgørelsesmetoden er ændret for årene og oplyses herefter direkte af Amagerværket (HOFOR). Indeholder ligeledes et bidrag
6 fra(biofos anlæg på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. For at København kan blive CO2-neutral skal mest muligt af fjernvarmen være produceret af vedvarende energikilder. Københavns Kommune indgår et fjernvarmesystem, der dækker det meste af hovedstaden. I forhold til kommunens klimamål er det derfor afgørende, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet, der udgøres af CO2-neutral vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning fra fjernvarme i 2014 er opgjort til 0,384 mio. ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til et fald på 19 % i forhold til 2013, primært som følge af fald i forbruget af fjernvarme i de private husholdninger. Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere 3 vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres MW nye land- og havmøller i Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København
7 Tema: Klima og energi Emne: Reduktion i elforbruget Mål for elforbrug: Elforbruget i Københavns handels- og servicevirksomheder skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret 10 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 Kommunens miljønetværk Grønne Erhverv har været partner i det EU-finansierede projekt Carbon 20, som er gennemført under Green Cities i perioden københavnske virksomheder har deltaget i Carbon 20- projektet. Virksomhederne har sammen med kommunen arbejdet med CO2-reduktion på virksomhedsniveau. Målet har været en reduktion i CO2-udledning med 20 % i perioden i hver virksomhed. Carbon 20 projektet blev i 2013 afrapporteret og afsluttet med en konference med international deltagelse. En kortlægning viser, at handels- og servicevirksomheder elforbrug udgør 56 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug og 40 % af det samlede elforbrug i København. Kortlægningen, der indeholder oplysninger om, hvilke brancher, der forbruger mest el, vil blive anvendt som prioriteringsværktøj. Hvad er opnået Elforbruget er årsagen til mere end 40 % af CO2-udledningen fra København. Derfor er indsatsen for at nedbringe elforbruget selvsagt af afgørende betydning for kommunens mål om at blive CO2-neutral. Det samlede elforbrug er faldet med ca. 7 % fra 2010 (2.510 GWh) til 2014 (2.332 GWh). I samme periode er befolkningen i København vokset med ca. 7 %. Resultaterne fra Carbon 20 har vist, at de deltagende virksomheder har opnået en energibesparelse på 22 %. I et handels- og serviceprojekt blev der i 2013 iværksat fem pilotprojekter, som alle havde fokus på brancher med et højt elforbrug. Resultatet af disse har bl.a. dannet baggrund for udvælgelse af fire nye projekter som gennemføres i Elforbruget i de private husholdninger er i perioden faldet med knap 6 % og i kommunens/off. bygninger med hele 25 %
8 KØBENHAVNS ELFORBRUG (GWh) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER 179 GWh 63 GWh 487 GWh Kommunale og andre of f entlige institutioner Private husholdninger 940 GWh 663 GWh Handels- og servicevirksomheder Industri (inkl. Landbrug og gartnerier) Bygge- og anlæg Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Vedr. Carbon 20: Erik Jørgensen, Grønne Erhverv, erjoer@tmf.kk.dk Øvr. Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København
9 Tema: Klima og energi Emne: Fjernvarme Mål for fjernvarme: Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 I Københavns Kommune dækkes 98 % af varmeforbruget af fjernvarme (den resterende del af varmeforbruget i København dækkes hovedsageligt af oliefyr eller elvarme til individuel opvarmning). Træ og halm samt fornybare materialer i affaldet regnes som vedvarende energikilder og er dermed CO2- neutrale. I 2014 var fjernvarmens CO2-neutrale andel godt 53 %, hvilket er syv procentpoint mere i forhold til 2013, hvilket især skyldes en større andel biobrændsler i kraftvarmeproduktionen, som har erstattet fossile brændsler. Tilsvarende har en større andel affald også været med til at erstatte fossile brændsler og en mindre andel olie spidslast, er blevet erstattet af naturgas til spidslastproduktion. 67 % af energien fra affaldet regnes som vedvarende energi. De resterende 33 % er baseret på fossile fraktioner i affaldet, som består af plast. Målsætningen om, at København skal være CO2-neutral i 2025 indeholder et ambitiøst mål om, at den fossile del af affaldet i form af plast skal sorteres fra affaldet i stedet for at blive brændt af. Hvad er opnået Det samlede forbrug af fjernvarme i 2014 var godt 2 % lavere end i 2010, når forbruget justeres for, at nogle år er koldere end andre (såkaldte graddage ). Dette skal dog ses på den baggrund, at København i samme periode har haft en befolkningstilvækst på godt 7 %. Så varmeforbruget vokser ikke selv om befolkningstallet stiger.
10 KØBENHAVNS FJERNVARMEFORBRUG (GWH) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER Kommunale og andre offentlige institutioner 949 Private husholdninger Handels- og servicevirksomheder Industri Hvad er planlagt Forventningen er, at varmeforbruget på længere sigt vil falde samtidig med, at København vokser. Årsagen til dette er bl.a. de stadigt strammere krav i bygningsreglementet samt de øgede energispareforpligtigelser, der blev indført med energiforliget i Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København
11 Tema: Klima og energi Emne: Københavnernes el- og varmeforbrug Mål for husholdningernes el-forbrug: Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret med 10 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 De private husholdninger står for mere end en fjerdedel af Københavns elforbrug og over halvdelen af varmeforbruget. Derfor har det stor betydning for kommunens CO2-udledning, at københavnernes forbrug af el og varme i boligen reduceres. Når kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i København, bliver varmen desuden dyrere set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Der er derfor store økonomiske gevinster at hente ved at reducere energiforbruget. På den måde kan København samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Hvad er opnået I 2014 havde københavnerne i gennemsnit et elforbrug på ca kwh. Det gennemsnitlige elforbrug per københavner er faldet med ca. 12 % siden Faldet er ikke helt så stort, når der ses på københavnernes samlede elforbrug, men alligevel ca. 7 % selvom byen samtidig er vokset 7 %. Når CO2-udledningen i samme periode er faldet mere end elforbruget, skyldes det, at produktionen af el i stigende grad baseres på vedvarende energikilder som fx vind. Opvarmningen af boligen udgør den største del af en københavners energiforbrug, nemlig omkring kwh om året. Forbruget af varme i boligen afhænger af mange forhold, bl.a. bygningens størrelse, alder og hvor godt den er vedligeholdt, men også af beboernes adfærd. Forbruget af varme påvirkes også af ude-temperaturen og korrigeres derfor undertiden for antallet af graddage i løbet af året, der kan sammenholdes med et gennemsnitligt referenceår. Udviklingen fra år til år kan således bedre følges uafhængigt af udsving i udendørs temperaturer. Den årlige CO2-udledning fra københavnernes gennemsnitlige forbrug af fjernvarme (korrigeret for antal graddage) er faldet med 150 kg. CO2 per indbygger siden 2010 og 280 kg. CO2 siden Det skyldes især omlægningen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på Amagerværket. I 2014 førte én kilowatt-time fjernvarme til en CO2-udledning på 100 g. I 2010 var den tilsvarende CO2- emissionsfaktor for fjernvarme 122 g. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige CO2-udledning per kwh således faldet med 18 %. I 2014 førte én kwh el til 346 g. CO2, mens én kwh fjernvarme førte til 100 g. CO2. Det betyder, at en sparet kwh el reducerer CO2-udledningen tre til fire gange så meget som en sparet kwh varme.
12 2.000 GENNEMSNITLIGT ELFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Elf orbrug CO2-udledning kwh/indbygger Kg CO2/indbygger GENNEMSNITLIGT VARMEFORBRUG OG CO2-UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Fjernvarmef orbrug CO2-udledning kwh/indbygger Kg CO2/indbygger Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København
13 Tema: Grøn og blå hovedstad Emne: Klimatilpasning Mål: I København skal 30 % af hverdagsregnen afkobles fra kloakken frem mod 2110 ved at anvende grønne (beplantning) og blå (vand) løsninger på overfladen (Skybrudsplan, 2012) I København skal skybrudsløsninger medvirke til, at der ikke sker skader i byen ved 100 års skybrud, og at der ikke står mere end 10 cm vand på terræn (Skybrudsplan, 2012). Klimatilpasning tilpasning til fremtiden vejr. Københavns Kommune vedtog i 2011 Københavns Klimatilpasningsplan. Planen bygger på FN s klimapanels (IPCC) prognoser, der forudsiger, at der i løbet af de næste 100 år kan forventes en stigning i den årlige regnmængde (nedbør) på 30 % og op mod 1 meter højere vandstand i havet som følge af klimaforandringer. I fremtiden forventes antallet af perioder, hvor der vil falde meget regn på kort tid - de såkaldte skybrud at stige. Det vil få store konsekvenser for byen og hverdagslivet. Klimatilpasningsplanen beskriver, hvordan byen sikres mod fremtidens ændrede klima bl.a. den stigende mængde hverdagsregn, skybrud og stigende havvandsstand. Hverdagsregn I København løber en stor del af den regn, der falder, i kloaksystemet. Den begrænsede kapacitet i kloaksystemet og på renseanlæggene betyder, at når det regner meget, vil en del af det blandende spildevand og regnvand løbe over til vandløb, søer og havnen. Hvis de fremtidige større mængder af regnvand ikke skal resultere i udledning af større mængder blandet spildevand og regnvand til bl.a. havnen, skal regnvandet væk fra kloakken. Dette kan gøres ved at håndtere regnvandet på overfladen, så det ikke løber i kloakken. I København vil det ske ved at tilbageholde regnvandet i grønne og blå strukturer, hvor vandet kan ledes hen og f.eks. anvendes til vanding eller indgå som rekreativt element, inden det nedsiver eller fordamper. På den måde kan regnvandet indgå i det naturlige vandkredsløb, og man undgår at overbelaste kloaksystemet og renseanlæggene med regnvand. Skybrud Skybrudsplanen for København, der blev vedtaget i 2012, beskriver målene for sikring af byen mod skybrud, således at byen sikres til at kunne håndtere en regn af en intensitet, der statistisk set kun forekommer en gang pr. hundrede år, på en måde, så der ikke sker skader på byen. Kommunen har i 2013 og 2014 udarbejdet konkrete planer til håndtering af skybrud, hvori det beskrives, hvordan sky-brudsløsningerne kan kombineres med bl.a. udvikling af byens grønne og rekreative områder. Håndtering af hverdagsregn og skybrud skal samtænkes for at give en samlet løsning for regnvand. Den samlede skybrudsplan forventes politisk færdigbehandlet i Havvand Hvis der til den vandstand, der var under stormen Bodil i 2013, lægges en meter, vil det i København medføre betydelige skader. Der er derfor iværksat yderligere arbejde mhp. fremtidig stormflodssikring af København. Grøn klimatilpasning forebygger følgerne af et varmere vejr Klimatilpasningen kan koordineres med udviklingen af et grønnere København, således at der i løsningerne indgår grønne områder, der kan tilbageholde vand og modvirke opvarmning af byen under hedebølger. Behovet for grønne og blå strukturer, der kan afhjælpe hedebølger er kortlagt. Samtidig er der set på
14 hvilket potentiale disse områder rummer for udvikling af biologisk mangfoldighed, rekreative funktioner mm. Grøn Klimatilpasning udvikles, så det kan bruges til at kvalificere de grønne regnvandsløsninger og sikre, at den grønne og blå struktur prioriteres i den overordnede planlægning. Grøn Klimatilpasning udmøntes i en overordnet visionsplan, der beskriver byens grønne struktur i sin helhed, når byen er klimatilpasset. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jan Rasmussen, Klima, jrasmu@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: Klimatilpasning
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimaplanen (udestår) Klimatilpasning November 2014. Teknik- og
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab 2014
Københavns Miljøregnskab 2014 Samlet udgave Tema om Klima og energi Tema om Grøn vækst Tema om Drikkevand Tema om Ressourcer og Affald Tema om Luft Tema om Trafik Tema om Støj Tema om Bynatur Tema om Kommunen
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget København CO2-neutral 2025 status og udfordringer KBH2025 Klimaplanen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereCO2-opgørelsen 2008-2010
CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereFjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT
Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mere01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereForbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015
Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs merefor Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl
NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mere