Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Region Syddanmark I Strategi & Analyse

4 DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse? De formelle faglige forudsætninger Vurderingen af uddannelsesparathed Delkonklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse De frie og private grundskoler samt efterskolerne Søgningen fra grundskolen Konklusion DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Udviklingen i antal ansøgere Hvor kommer ansøgerne fra? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, Optagne elever, Udviklingen i tilgangen Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Alder ved gennemførelsen Studietid Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid Konklusion Region Syddanmark II Strategi & Analyse

5 8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling Frafaldets årsager Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Frafaldets omfang Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Gennemførelse og fastholdelse Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Fastholdelse på de videregående uddannelser DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Befolkningsfremskrivning for de årige, Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Region Syddanmark III Strategi & Analyse

6 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage? Delkonklusion De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse

7 10. Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark I dette kapitel ser vi dels på en fremskrivning af antal årige, som udgør den væsentligste aldersgruppe ved tilgangen til de gymnasiale uddannelser (afsnit 10.1). Dernæst benyttes 2 modeller til at fremskrive antallet af ansøgere, optagne og klasser i hhv. Fyn (afsnit 10.2) og Sydjylland (afsnit 10.3) Befolkningsfremskrivning for de årige, Den relative fordeling på de forskellige uddannelsestyper er kun én del af interesseområdet. Niveauet er ligeledes interessant, fordi de unge på sigt skal afløse de ældre, der træder ud af arbejdsmarkedet. I dette afsnit vil vi derfor se på den forventede udvikling, i henhold til fremskrivninger fra Danmarks Statistik, i de aldersårgange, der især leverer unge til ungdomsuddannelserne. Der er udvalgt de 16 årige ved årets start. Det betyder, at antallet medio året (ved skolestart) i gennemsnit er 16½ år. Denne aldersgruppe er især interessant i relation til søgningen til de gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx (se afsnit og 7.4.1). I sidste del af afsnittet vil endvidere blive set på de årige, idet denne aldersgruppe er mere relevant i relation til de øvrige ungdomsuddannelser (se afsnit 7.4.1). Fig Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Region Syddanmark 10.1 Strategi & Analyse

8 Udviklingen i Region Syddanmark og hovedområder her indenfor I Region Syddanmark vil antallet af 16 årige falde med 8% frem til 2018, hvorefter den stabiliserer frem til 2025, men derefter sætter et nyt fald ind, jvf. fig og bilag 14. I 2030 ventes der således at være 22% færre 16 årige end i 2014, dvs. et maget betydeligt fald, som får stor betydning for uddannelsessystemet og efterfølgende for arbejdsmarkedet. Denne udvikling svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. Faldet her vil dog være mindre i den første del af perioden, men herefter ventes udviklingen at være parallel i Region Syddanmark og i hele landet.. Udviklingstendensen er også nogenlunde den samme på Fyn (fald på 23%) og til dels i Sydvestjylland. I Sønderjylland ventes et fald i hele perioden og i 2030 at ligge 30% under Trekantområdet er derimod meget gunstigere stillet, da udviklingen er nogenlunde stabil frem til 2027 og først derefter med en faldende tendens. Delkonklusion Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal således slås om færre elever i de kommende 15 år især i Sønderjylland. Udviklingen i kommunerne i Region Syddanmark Fyn Med et fald på 23% følger udviklingen på Fyn nogenlunde den udvikling, der forventes i hele regionen i antallet af 16 årige i perioden frem til 2030, jvf. figur 10.2a. Fig. 10.2a. Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Region Syddanmark 10.2 Strategi & Analyse

9 Imidlertid er det kun Odense Kommune (et fald på 11%), der har et mindre fald end på Fyn, i regionen og på landsplan. Og Faaborg-Midtfyn Kommune ligger med et forventet fald på 22% også under Fynsgennemsnittet, og mindre fald end landgennemsnittet. De øvrige kommuner på Fyn forventes af have ca. 30% færre 16 årige i 2030 end i Samlet set er udviklingen i antal 16 årige meget ugunstig på Fyn uden for Odense, hvilket giver et særligt pres på uddannelsesinstitutionerne uden for Odense. Trekantområdet I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk) Der er generelt en meget gunstige udvikling i Trekantområdet med et fald på kun 14% af antallet af 16 årige i hele perioden, hvor faldet er 22% i regionen under ét, jvf. fig. 10.2b. Det er især i Vejle, der har en relativ pæn udvikling med et niveau af 16 årige, der i flere år frem til 2017 ligger højere end i Kolding ventes også at klare sig godt med det fjerde mindste fald blandt kommunerne i hele Region Syddanmark. Og også Fredericia ventes at klare sig pænt i forhold til regionsgennemsnittet Samlet set er udviklingen i kommunerne i Trekantområdet ikke så bekymrende som i hovedparten af de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Fig. 10.2b. Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Region Syddanmark 10.3 Strategi & Analyse

10 Sydvestjylland I Sydvestjylland ventes kun en lidt mere ugunstig udvikling end i hele regionen med et samlet fald i antallet af 16 årige på 22% frem til 2030, dvs. et fald, der er på linie med faldet på Fyn (23%) og mindre end i Sønderjylland (30%), jvf. fig. 10.2c. Esbjerg Kommune ventes at have et fald, der er på linie med faldet i Trekantsområdet, mens Vejen og Billund kommuner, der grænser op til Trekantsområdet, ligger på niveau med hele regionen. Kun Varde Kommune ventes at have et stort fald i antal 16 årige. Fanø Kommune ventes til gengæld kun at opleve en lille fald i antallet af 16 årige frem til 2030 (8%), men udviklingen svinger en del, hvilket skyldes det begrænsede antal, som giver stor usikkerhed på beregningerne. Samlet set er udviklingen mindst ugunstig i Esbjerg og især Fanø Kommune og mest ugunstig i Varde Kommune. Fig. 10.2c. Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Sønderjylland I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk) Der er generelt en meget ugunstig udvikling i Sønderjylland med et forventet fald på 30% i antallet af 16 årige frem til 2030, jvf. fig. 10.2d. I Haderslev og Aabenraa kommuner ventes et fald, der er lidt større end i hele regionen, mens der i Sønderborg og Tønder ventes et fald på helt op til 35%, hvilket i hele regionen kun overgås af Kerteminde Kommune, hvor faldet ventes at blive 37% Region Syddanmark 10.4 Strategi & Analyse

11 Samlet set er udviklingen i alle kommunerne i Sønderjylland meget ugunstig med stærkt faldende antal 16 årige og dermed potentielt færre i arbejdsstyrken. Fig. 10.2d. Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Afslutningsvist ses kort på udviklingen af antallet af årige. Udviklingen i hele landet (fald på 11%), i Region Syddanmark (fald på 17%) og områderne i regionen svarer til udviklingen i de 16 årige, men med en tidsforskydning, jvf. fig og bilag 14. Det betyder, at det store fald i 16 årige efter 2027 ikke når at slå igennem hos de årige før På Fyn følger udviklingen nogenlunde den regionale udvikling (et fald på 18%). Det er her kun Odense Kommune, der med et forventet fald på 8%, ligger meget bedre end hele regionen. Udviklingen er meget gunstig i Trekantområdet, hvor faldet i antallet af årige kun ventes at være 9% frem til 2030., dvs. mindre end i hele landet og meget mindre end i Region Syddanmark. De tre kommuner ligger omkring gennemsnittet med et forventet fald på 7% (Vejle Kommune) til 12% (Fredericia Kommune). Udviklingen er derimod særlig ugunstig i Sydvestjylland og i Sønderjylland, hvor antallet af årige ventes at falde med hhv. 20% og 22% - et fald, der rammer de fleste af kommunerne. Konkluderende må de fleste kommuner se frem til et større eller mindre fald i antallet af unge, potentielle ansøgere til ungdomsuddannelserne. Udviklingen vil være mindst ugunstig i Trekantområdet og de store byer Odense og Esbjerg. Region Syddanmark 10.5 Strategi & Analyse

12 Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Dette afsnit gennemgår en fremskrivning af elev- og klassetalsudviklingen på de fynske, offentlige almengymnasiale uddannelser 1, De to væsentlige basisfaktorer i fremskrivningen er forventninger til befolkningsudviklingen samt til gymnasie- og hf-frekvenserne Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Ét af udgangspunkterne er forventningerne til befolkningsudviklingen i de relevante aldersklasser. Her benyttes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger på kommuneniveau. Der defineres såkaldte basisårgange, som for gymnasiets vedkommende er et simpelt gennemsnit af de årige (ved kalenderårets start). For Hf s vedkommende er det et simpelt gennemsnit af de årige 2. 1 Da der endnu kun foreligger datamateriale fra en begrænset periode vedr. hf på HF & VUC Fyn i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg er disse ikke medtaget i fremskrivningen af antal optagne og ansøgere, men indgår i klasseberegningerne. 2 Bemærk at aldersgrupperne på Fyn er defineret anderledes på Fyn end i foregående afsnit, hvilket skyldes en gammel tradition på Fyn. Region Syddanmark 10.6 Strategi & Analyse

13 I fig ses den forventede udvikling i basisårgangene frem til år 2030, og i bilag 15 og 16 ses udviklingen i de enkelte kommuner. Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114. Basisårgangen for gymnasiet var i en årrække stigende og nåede sit toppunkt i 2011, hvorefter der satte et fald ind. Der er naturligvis meget stor spredning i de enkelte kommuner. Faldet ventes at vare frem til 2019, hvor der igen ventes en stigning frem til Herefter ventes et markant fald. Hf-basisårgangen er lidt ældre, og stigningen toppede derfor i Herefter forventes et fald frem til 2022, hvorefter der også for denne aldersgruppe ventes en stigning frem til Herefter ventes et markant fald. At der kan opstå forskelle i udviklingen i de 2 basisårgange, skyldes forskellige forventninger til flytningerne i de forskellige aldersgrupper. Den anden væsentlige basisoplysning er udviklingen i gymnasie- og Hf-frekvenserne, jvf. fig Disse danner basis for et kvalificeret gæt på den fremtidige frekvens 3. Frekvenserne for de enkelte kommuner siden 1989 er vist i bilag Overordnet set er der en stigning i stx-frekvensen og siden 2006 også i hf-frekvensen. Vi finder også her store fluktuationer på kommuneniveau som følge af de ofte små talstørrelser, der indgår i beregningerne. På basis af de seneste 5 års frekvenser er beregnet en frekvens, der er benyttet for de flg. år (vha. regressionsanalyse, dvs. der tages til dels højde for en evt. udviklingstendens over de 5 år). Der har 3 Gymnasie-/hf-frekvensen er på kommunalt niveau defineret som antal optagne elever i et givet år fra en given kommune set i relation til basisårgangen i den pågældende kommune. I fremskrivningerne indgår ikke Pre-IB på Nyborg Gymnasium og Hf på HF & VUC Fyn i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg. Antallet af klasser er fastholdt på det nuværende niveau (se bilag 20). Endvidere indgår det private Oure Gymnasium ikke. Betegnelsen HF & VUC Fyn, Odense dækker over begge uddannelsessteder i Odense, dvs. incl. Fyns HF-kursus. Region Syddanmark 10.7 Strategi & Analyse

14 været en pæn stigning i frekvenserne i de sidste 5 år, og den forventede frekvens ligger i fremskrivningsperioden over frekvensen i Beregningerne af det forventede antal elever er naturligvis stærkt følsom overfor de forventede frekvenser, men disse er i overensstemmelse med tidligere praksis valgt som konstante i hele fremskrivningsperioden. Hvis stx- og hf-frekvensen fortsætter med at stige, vil beregningsmetoden således betyde en undervurdering af antallet af stx- og hf-elever. Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. Anm. Antal optagne på HF & VUC Fyn uden for Odense er ikke medtaget i beregning af frekvensen. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, samt indberetning fra skolerne Fremskrivninger af elev- og klassetal Med kendskab til den forventede befolkningsudvikling (basisårgangene) og gymnasie- og hffrekvenserne kan de forventede elevtal beregnes. Det er forudsat, at hf-muligheder i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg på HF & VUC Fyn ikke påvirker det samlede antal, der forventes at starte på hf de øvrige steder på Fyn, dvs. der bliver flere hfelever alt andet lige. Vi ser af fig. 10.6, at tilgangen til gymnasiet og hf fortsat ventes at falde efter Faldet er dog ikke større end at antallet af nye elever frem til 2025 vil ligge over antallet i Da frekvenserne er antaget at være konstante i fremskrivningsperioden, afspejler udviklingen i de forventede elevtal naturligvis først og fremmest udviklingen i basisårgangene. Region Syddanmark 10.8 Strategi & Analyse

15 Fig Antal optagne elever, , Fyn Anm. Antal optagne på hf inkluderer ikke HF & VUC Fyn uden for Odense. Kilde: Indberetning fra skolerne samt egne beregninger. De optagne elever fordeles på de enkelte skoler ved at benytte historiske oplysninger om hvilket gymnasium/hf de unge er blevet fordelt på fra de enkelte kommuner (gennemsnittet af optagemønsteret i perioden de seneste 5 år), jvf. tabel Her ser vi f.eks. at 95% af de unge fra Middelfart Kommune, der i de sidste 5 år er blevet optaget på stx på Fyn, er blevet optaget på Middelfart Gymnasium. Antallet af optagne elever fordelt på skoler er vist i bilag 19. Tabel Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) Stx Kommune Sct. Knuds Gymn. Odense Katedralskole Mulernes Legatskole Tornbjerg Gymn. Nordfyns Gymn. Middelfart Gymn. Vestfyns Gymn. Faaborg Gymna. Midtfyns Gymn. Svendborg Gymn. Nyborg Gymn. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Udenf. Fyn Fyn I alt Region Syddanmark 10.9 Strategi & Analyse

16 Hf Kommune Odense Katedralskole Mulernes Legatskole Middelfart Gymn. Svendborg Gymn. Nyborg Gymn. VUC Fyn, Odense Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Udenf. Fyn Fyn Kilde: Indberetning fra skolerne. I alt Med fastlæggelse af en tilstræbt klassekvotient på 28 i gymnasiet og Hf, kan det forventede antal nyoprettede klasser fordelt på skoler beregnes 4. Dette ses i bilag 20. Udviklingsmønsteret afspejler naturligvis primært udviklingen i elevtallet, fordi frekvenser er fastholdte i fremskrivningsperioden. Det samlede antal nye klasser toppede i Endelig kan det samlede antal klasser på skolerne beregnes, jvf. fig og bilag 21. Vi ser her, at det samlede antal klasser begynder at falde efter 2013 og frem til 2019, hvorefter der igen ventes en lille stigning. Men efter 2025 ventes klassebehovet igen at falde. Det skal understreges, at fremskrivningen ikke må fortolkes for håndfast, når vi ser på skole- og linieniveau af flere grunde: - Modellen er afhængig af den faktiske fordeling af ansøgerne, dvs. udgangspunktet er optagne og ikke ansøgere, hvilket igen hænger sammen med optagelses- og den samlede kapacitet og dermed nødvendigheden af omfordelinger af ansøgerne. - Kapacitetsændringer vil ikke umiddelbart slå igennem, fordi modellen generelt ser på udviklingen i den foregående periode. Det er derfor særligt vigtigt, fordi der har været nogle kapacitetsudvidelser på f.eks. Tornbjerg Gymnasium, og fordi der har været udbud af hf på nye lokationer på HF & VUC Fyn. - Generelt forudsættes det således, at der ikke sker pludselige fremtidige ændringer, herunder ændringer i kapaciteten, eller som f.eks. kan optræde ved udefrakommende øget konkurrence, ved nedlæggelse af tilbud, ved øget egensatsning eller ved strukturelle ændringer i institutionsstrukturen (f.eks. fusion mellem skoler). 4 Det må her erindres, at beregningerne bygger på oplysninger om bl.a. den historiske fordeling af elever på skolerne, dvs. hvor de er optaget og ikke hvor de har søgt. Der indgår således ikke oplysninger om ansøgningssted, der naturligvis ikke er helt det samme som det faktiske optagelsessted. Specielt i Odense, hvor afstandene ikke er så store, og hvor transportmulighederne er rimelige, er den mekaniske fordeling på de enkelte skoler måske knap så interessant. Denne omfordeling har været nødvendig pga. kapacitetsproblemer på visse gymnasier. I fremskrivningen tages således delvist højde for dette forhold, men stigende søgning vil dog slå igennem på alle gymnasier, således at der vil kunne ses kapacitetsproblemer. Region Syddanmark Strategi & Analyse

17 Fig Antal klasser, , Fyn. Kilde: Egne beregninger. Det samlede antal klasser har som nævnt betydning for kapacitetsudnyttelsen. På basis af den kendte, normale omfordeling af eleverne kan det forventede ansøgertal beregnes, jvf. bilag 22. Delkonklusion Der må forventes, at der frem til 2026 vil være mindst de samme kapacitetsproblemer som i 2011 under antagelse af at stx- og hf-frekvensen ikke ændrer sig Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne samt hf-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere på det forventede antal ansøgere i fremtiden for at se, om der vil blive evt. kapacitetsproblemer Forudsætninger for fremskrivningen Der er valgt at anvende en mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. For perioden kendes for hver kommune antal årige. Herudover kendes ansøgertallene til gymnasierne og hf-kurserne i de tre kommuner, men dog ikke for hele perioden. Som udgangspunkt er det derfor valgt at basere fremskrivningen på data fra 2008 til Endvidere kendes det forventede antal årige frem til 2030 fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Region Syddanmark Strategi & Analyse

18 Da langt hovedparten af ansøgerne til et gymnasium (stx og hf) kommer fra den samme kommune, som gymnasiet er beliggende i, antages det, at det er udviklingen i befolkningstallet i den relevante aldersgruppe i denne kommune, der har betydning for ansøgertallet. Det antages således, at stx-ansøgertallet afhænger af antal 16 årige i kommunen, og der kan derfor beregnes en gymnasiefrekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal 16 årige. Tilsvarende antages det, at hf-ansøgertallet afhænger af antal årige i kommunen, så der kan beregnes en hf-frekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal årige. Det afgørende i modellen er at forudsige den forventede frekvens i perioden Det er valgt at lade frekvensen i denne periode være uændret i forhold til frekvensen i Det forventede ansøgertal kan herefter findes ved at multiplicere det forventede antal 16 årige med den forventede frekvens. Det antages endvidere, at antal optagne svarer til antal ansøgere, dvs. antallet, der ikke består optagelsesprøven eller falder fra af anden grund, opvejes af antal ansøgere efter ansøgningsfristens udløb og frem til uddannelsesstarten. Derved laves et beregnet klassetal som antal ansøgere divideret med 28, idet det antages, at dette er klassekvotienten i hele perioden. For den historiske periode, bliver det beregnede klassetal derfor ikke det samme som det faktiske klassetal. I fremskrivningerne indgår ikke IB på Kolding Gymnasium samt studenterkursus på Studenterkurset i Sønderjylland. Det bemærkes også, at der er mangler i ansøgertallene, hvorfor det her ikke er muligt at beregne frekvenser og klassetal. Det vil blive uddybet i de følgende afsnit. I de næste afsnit ses på hvert af de 3 fordelingsområder i Sydjylland Trekantområdet Antallet af årige ventes at være nogenlunde stabilt i hele fremskrivningsperioden, jvf. fig. 10.2b og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 10.8a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 10.8b, I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder en forøget tilgang til stx og hf. Fastholder vi frekvensen på 2014-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 10.9a og 10.9b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2014-niveauet i de kommende år. Region Syddanmark Strategi & Analyse

19 Fig. 10.8a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fig. 10.8b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Region Syddanmark Strategi & Analyse

20 Fig. 10.9a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Fig. 10.9b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig Region Syddanmark Strategi & Analyse

21 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser Sydvestjylland Antallet af årige ventes at falde meget frem til 2030, jvf. fig. 10.2c og bilag 14. Fig a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Region Syddanmark Strategi & Analyse

22 Fig b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Samtidig har der været en svagt stigende stx-frekvens siden 2004, jvf. fig a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år - dog ikke i Esbjerg og Fanø kommuner, jvf. fig b. Fig a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Region Syddanmark Strategi & Analyse

23 Fig b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Egne beregninger. Note: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Region Syddanmark Strategi & Analyse

24 Fastholder vi frekvensen på 2014-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig a og 10.12b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2014-niveauet i de kommende år. Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig Sønderjylland Antallet af årige ventes at falde meget frem til 2030, jvf. fig. 10.2d og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig b. I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder en forøget tilgang til stx og hf. Fig a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Region Syddanmark Strategi & Analyse

25 Fig b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fastholder vi frekvensen på 2013-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig a og 10.15b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2013-niveauet i de kommende år. Fig a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Region Syddanmark Strategi & Analyse

26 Fig b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Region Syddanmark Strategi & Analyse

27 10.4. Konklusion I Region Syddanmark vil antallet af 16 årige falde med 8% frem til 2018, hvorefter den stabiliserer frem til Denne udvikling svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. Faldet her vil dog være mindre i den første del af perioden, men herefter ventes udviklingen at være parallel i Region Syddanmark og i hele landet.. Udviklingstendensen er også nogenlunde den samme på Fyn og til dels i Sydvestjylland. I Sønderjylland ventes et betydeligt fald i hele perioden. Trekantområdet er derimod meget gunstigere stillet, da udviklingen er ret stabil helt frem til Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal således slås om færre elever i de kommende 15 år især i Sønderjylland. Stx- og hf-frekvensen har generelt været stigende frem mod 2014, men med fastholdt stx- og hffrekvens sammenholdt med faldende antal unge efter 2014 vil det forventede ansøger-, optagelsesog klassetal være faldende frem mod På Fyn er faldet dog ikke større end at det må forventes, at der frem til 2026 vil være mindst de samme kapacitetsproblemer som i I Trekantområdet vil det samlede klassetal ved uændret stx- og hf-frekvens kun flade meget langsomt, fordi antallet af 16 årige kun falder lidt. I Sydvestjylland og Sønderjylland ventes derimod et klart faldende ansøger- og klassetal - ved uændret stx- og hf-frekvens. Region Syddanmark Strategi & Analyse

28 Bilag 14. Antal 16, og årige (gennemsnit) fordelt på kommuner og områder i Region Syddanmark, Indeks 2013= år Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet år Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet Region Syddanmark Strategi & Analyse

29 Bilag 14 fortsat år Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM113 og FRDK113. Region Syddanmark Strategi & Analyse

30 Bilag 15. Udviklingen i stx-basisårgange, (gennemsnit af årige) - fordelt på kommune. Fyn Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn Indeks Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114. Bilag 16. Udviklingen i hf-basisårgange, (gennemsnit af årige) - fordelt på kommune. Fyn Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn Indeks Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114. Region Syddanmark Strategi & Analyse

31 Bilag 17. Stx-frekvensen for de fynske kommuner, Assens 29,9 32,2 31,6 29,8 33,9 30,8 31,7 32,3 32,4 36,1 39,1 Faaborg-Midtfyn 30,4 33,4 33,6 33,6 37,1 35,0 36,2 40,1 38,0 46,5 45,8 Kerteminde 27,7 29,3 31,6 38,2 30,4 30,1 27,8 34,6 30,6 33,0 31,3 Langeland 25,4 16,6 30,1 20,3 30,6 24,6 24,4 31,9 26,4 35,9 39,4 Middelfart 31,7 31,3 28,4 27,2 30,9 24,0 31,6 32,4 38,8 37,8 37,0 Nordfyn 31,5 24,6 25,9 27,5 27,6 29,7 29,8 32,3 34,4 34,1 27,8 Nyborg 27,9 29,2 36,8 28,4 38,0 30,5 42,1 37,7 42,7 39,6 46,2 Odense 40,5 42,0 42,8 41,7 38,7 42,3 41,2 45,6 44,8 45,0 42,2 Svendborg 35,4 35,9 34,0 39,0 39,4 41,1 39,6 39,0 44,5 44,9 44,0 Ærø 19,0 23,2 19,6 36,7 23,7 20,3 14,1 30,5 19,5 16,5 18,0 Fyn 34,4 35,1 35,7 35,6 36,3 36,5 36,9 39,2 40,1 41,8 40,8 Bilag 18. Hf-frekvensen for de fynske kommuner, Assens 6,6 3,1 5,5 4,7 4,8 5,6 5,6 4,1 2,2 3,6 4,0 Faaborg-Midtfyn 4,8 3,0 3,0 4,7 4,2 3,9 4,4 3,3 3,5 3,7 3,5 Kerteminde 10,4 8,3 7,3 8,8 6,5 8,2 8,8 9,7 9,6 9,8 9,7 Langeland 5,2 4,5 4,5 6,5 6,8 3,4 6,0 12,2 13,8 5,0 7,0 Middelfart 5,1 6,1 6,6 5,5 4,6 7,9 11,1 10,3 11,5 12,0 11,7 Nordfyn 10,2 5,7 5,4 8,7 9,0 7,1 5,0 8,7 7,3 7,7 7,0 Nyborg 15,0 12,4 6,5 11,8 11,0 11,1 12,4 13,7 11,2 11,9 9,7 Odense 10,0 10,5 9,3 10,0 11,3 11,0 12,3 14,0 14,0 13,6 11,1 Svendborg 6,1 6,3 5,8 5,1 4,6 5,5 6,0 5,5 6,2 9,1 6,4 Ærø 0,0 3,1 3,0 5,4 6,3 2,7 0,0 0,0 3,6 1,1 0,0 Fyn 8,7 8,0 7,0 7,9 8,1 8,3 9,1 9,7 10,0 10,2 8,7 Antal optagne på HF & VUC Fyn uden for Odense er ikke medtaget i beregningen af frekvensen. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken samt indberetninger fra skolerne. Region Syddanmark Strategi & Analyse

32 Bilag 19. Antal optagne elever pr. 5. september på de enkelte skoler samt en fremskrivning for perioden Fyn Stx Odense Katedralskole Sct. Knuds Gymnasium Mulernes Legatskole Tornbjerg Gymnasium Nordfyns Gymnasium Middelfart Gymnasium Vestfyns Gymnasium Faaborg Gymnasium Midtfyns Gymnasium Svendborg Gymnasium Nyborg Gymnasium Fyn i alt Hf Odense Katedralskole Sct. Knuds Gymnasium Mulernes Legatskole HF & VUC Fyn, Odense Middelfart Gymnasium Svendborg Gymnasium Nyborg Gymnasium Fyn I alt HF & VUC Fyn (Svendb. Hf-3) HF & VUC Fyn (Ærø Hf-2) HF & VUC Fyn (Ærø Hf-3) HF & VUC Fyn (Glamsbjerg Hf- 2) Samlet antal optagne Anm. Betegnelsen HF & VUC Fyn, Odense dækker over begge uddannelsessteder i Odense, dvs. incl. Fyns HF-kursus. Antallet af optagne elever på HF & VUC Fyn uden for Odense er i fremskrivningsperioden fasthold på niveauet i Kilde: Indberetning fra skolerne og egne beregninger. Region Syddanmark Strategi & Analyse