Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Transkript

1 Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige og vestlige del af Limfjorden. Sundet er 10 km langt og m. bredt. Lidt vest for det smalleste sted ligger en bakkeø med vid udsigt over fjorden. På bakkeøen ligger vikingeborgen Aggersborg. Aggersborggård er bygget ovenpå den sydlige del af vikingeborgens voldanlæg. Umiddelbart nord for det cirkulære borganlæg ligger Aggersborg Kirke på et højdedrag uden for bymæssig bebyggelse, og den udgør et meget synligt monument i det åbne landskab. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Dele af området er udpeget som kulturarvsareal (DKC nr ). 959

2 960 Tid Fra omkring 980 til nutiden.

3 Udsigt fra Aggersborg kirke ned over Limfjorden og Borreholmen. Kirsten Monrad Hansen (KMH) Karakteristik Kulturmiljøerne Aggersund (nr. 73) og Aggersborg er opdelt i to geografisk adskilte områder, men man kan tale om et sammenhængende kulturmiljø, da de siden vikingetiden har dannet én infrastrukturel og kulturhistorisk helhed. Aggersborg ligger på en nordvendt skråning ned mod Limfjorden. Man kan ane den etablerede vold og fjorden i baggrunden. Aggersborg Området omkring Aggersborg udgør et stykke dansk nationalhistorie. Vikingeborgen fra omkring 980 er langt større end de tre andre kendte danske ringborge fra vikingetiden Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg. Dateringen tyder på, at det var Kong Harald Blåtand, der lod dem opføre. Ringborgenes formål er stadig stærkt diskuteret. Borgen er 240 meter i diameter. 48 store ens langhuse var opført i karréer inden for det cirkulære voldanlæg. Dette voldanlæg bestod af en 11 meter bred vold, og foran den var gravet en bred og dyb voldgrav. Ud for de fire verdenshjørner var placeret porte, og inden for volden var karréer og veje anlagt ud fra en streng geometrisk plan. 961

4 Borgen var centralt placeret med milevidt udsyn over store overfartssteder, ligesom søfarten kunne kontrolleres. Udgravninger har vist, at en stor civil bebyggelse blev ryddet (se senere), for at Aggersborg kunne opføres, og dette må vise, at præcis denne beliggenhed var nøje beregnet og essentiel for dens virke. Borgen ligger helt sydligt på en nord- til sydvendt knude, der i stenalderen var en ø, men i vikingetiden var omgivet af sumpet, vanskeligt tilgængeligt marint forland. Den anlagte tørvevold der markerer ringborgens udstrækning. Vikingeborgen havde en kort levetid. Den blev muligvis allerede forladt efter oprøret mod Harald Blåtand i 986. Det er i hvert fald ikke helt sikkert, at det er ringborgen, der i 1086 blev stormet og destrueret af stormænd og bønder i opgøret mod Knud den Hellige. Kongsgård, herregårde og senere slægtsgårde har erstattet hinanden på omtrent samme lokalitet fra omkring 1000-tallet og op gennem tiden. Stedets strategiske betydning aftog hurtigt, efter at udsejlingen ved Agger i vest sandede til ved midten af 1100-tallet. Herefter ophørte Limfjordens centrale betydning i den internationale søhandelstrafik. Alligevel forblev Aggersborggård kongelig ejendom helt til 1579, hvilket formentlig hænger sammen med ønsket om at kontrollere overfarten over Aggersund. Området omkring det fredede voldanlæg fra vikingetiden rummer mange fund fra germansk jernalder til middelalder. Eksempelvis er der nord for ringvolden indsamlet metaloldsager. Som forløber til selve voldanlægget findes en omfattende bebyggelse fra germansk jernalder, der formodentlig strækker sig langt udenfor voldanlæggets areal. Der kan endvidere forventes fund af anløbspladser ved kysten. Bebyggelsen kan altså strække sig helt ned til strandkanten. 962

5 Aggersborggård Historie: Aggersborg har som den eneste af ringborgene i Danmark et ubrudt efterliv med skiftende kongsgårde, borge og herregårde. Der er dog aldrig blevet udgravet på stedet, så historien i middelalderen kendes kun fra skriftlige kilder. Udsigt ned over ringborgens centrale plads med Aggersborgsgårds staldbygninger i baggrunden. Aggersborggård var kongsgård indtil 1579, og dermed har den været i kongeligt eje i mindst 600 år. Formentlig er det pga. stedets lokalstrategisk betydning i form af overfarten over fjorden, at gården forblev kongsgård så længe. Flere gange er den blevet stormet af oprørske bønder. Gården har også været brændt. I Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet benævnes gården Akærsburgh. I 1373 hører man om Aggersborg som borg, hvor en ridder forpligter sig til at genopbygge borg og forborg. Formentlig har der været tale om et dobbelt voldsted med 2 banker i lighed med Egholm og Hedegård (se beskrivelsen af voldsteder - kulturmiljø nr. 7). Der findes formodentlig ingen rester, da borgene på dette tidspunkt ofte var bygget af træ, græstørv og jord. I 1579 mageskiftede Kong Frederik II gården til adelsdamen Vibeke Podebusk, der var ud af en vendisk fyrsteslægt fra Rygen. Kongen ejede på det tidspunkt i Aggersundområdet 11 gårde, 4 bol (mindre gårde), 5 huse, 2 færgehuse, præstegården samt en gård der. Til gården hørte også fiskeri og ålegårdsrettigheder. Indtil 1718 havde Aggersborggård adelige ejere, hvorefter den overgik til borgerlige godsejere. I blev den nuværende hovedbygning bygget. I første halvdel af 1800-tallet satsedes på stude, der blev opfedet på engene. Senere blev der også opfedet heste. To forfattere har beskæftiget sig indgående med Aggersborggård og dens beboere. Den ene er Jakob Knudsen ( ), søn af præsten, der boede i præstegården de første 8 år af sit liv. Den anden er Hans Kirk ( ), hvis oldeforældre havde Aggersborggård. I hans Skyggespil fra 1953 får man et indblik i livet på gården. 963

6 Aggersborggårds østlige længe. Bygningerne: Der har formentlig før været et firfløjet bygningskompleks. Under de nuværende 3 længer er der fundament af kampesten, og i kælderen under sydfløjens vestende er der granitkvadre. Den nordre længe blev bygget i 1756, hvilket der står over indgangsdøren. Over den søndre længes indgangsdør står Gården består af 3 sammenbyggede én etages (oprindelig) bindingsværkslænger, der åbner sig mod avlsgården, der ligger mod vest. Den sydlige og den nordlige længe er egentlige beboelser og køkken, mens længen mod øst har haft karakter af økonomibygning med bageovn, bryggers og lign. Længerne er knyttet sammen af en gang ind mod gårdspladsen. En plandisposition der er almindelig for herregårde. En speciel udformning er de mange store åbne skorstene, som var placeret i skillerum mellem værelserne og åbne ud mod gangen. Noget man dog også kender fra andre herregårde. Der kunne således fyres i bilæggerovnene i værelserne, uden at man forstyrrede beboerne. I den nordre længe findes malede paneler med 8 fremstillinger med kristelige allegoriske motiver. Gennem årene er der sket mange ændringer, hvor der er flyttet skillevægge, nedrevet skorstene, isat nye døre, større vinduer, ændret i rummenes brug, men hoveddispositionen står uberørt. Dele af bindingsværket er udskiftet med grundmur. Gårdspladsen er stenpikket. Avlsbygningerne brændte i 1894 og blev genopbygget. Hovedbygningen blev fredet i ha af jorden blev i 1975 fredet på foranledning af ejerne. Aggersborg Kirke På bakken oven for Aggersborggård og ringborgen ligger kirken, der blev opført i tidsrummet 1150-ca Til trods for kirkens be- 964

7 liggenhed uden for landsbybebyggelsen er den stadig i brug. Kirken er bygget af granitkvadre og bestod oprindeligt af kor og skib, men i den senere middelalder er klokketårnet og våbenhuset føjet til. Ved arkæologiske udgravninger i 1976 i forbindelse med en restaurering af kirken blev der fundet et kampestensfundament til en ældre kirke fra 1100-tallet, men denne blev aldrig opført. Udgravningerne tyder ikke på en direkte forbindelse til ringborgen, og kirken synes heller ikke at være relateret til den tidlige kongsgård. Aggersborg kirke knejser på en bakketop. Det har været almindeligt at kirkerne blev brugt som landkending både for vejfarende og for skibe. Med årene er kirken i flere omgange blevet ombygget og restaureret både indvendigt og udvendigt. Et smukt kampestensdige indrammer stadig kirkegården. Kirkens høje og frie beliggenhed og det hvidkalkede klokketårn af tegl har gjort kirkebygningen til et anvendeligt pejlemærke for den sejlende på fjorden. Bevaringstilstand Aggersborg Mellem Aggersborg Kirke og nutidens Aggersborggård ses ingen synlige oprindelige spor efter ringborgen. Men i 1994 blev volden genskabt til ca. en meters højde, hvilket giver et visuelt indtryk af borgens oprindelige vældige omfang. Markeringen af borgen i landskabet var et af formålene med fredningen af området, og Skov- og Naturstyrelsen erhvervede området, der indtil da havde fungeret som landbrugsjord for Aggersborggård. De arkæologiske levn blev også sikret ved, at arealet ikke længere dyrkes. Aggersborggård Aggersborggårds nuværende hovedbygning blev opført af borgerlige godsejere. I dag bliver den benyttet til privat beboelse. Gården er i flere omgange blevet restaureret og ombygget, bl.a. er skorstene fjernet, større vinduer og nye døre er indsat. Partier af bindingsværket er også udskiftet. Disse ændringer har præget og til dels forringet hovedbygningens oprindelige arkitektoniske særpræg, og den ligner i dag en bygning fra 1800-tallet, der ikke desto mindre stadig er bevaringsværdig. Aggersborg kirke Kirkebygningen er særdeles bevaringsværdig og velholdt, dens enkle oprindelige særpræg fremgår tydeligt trods ombygninger og re- 965

8 novering, der dog har taget hensyn til bygningsstilen. Konstruktionen af våbenhuset og klokketårnet i slutningen af middelalderen indgår som en del af kirkens arkitektoniske helhed. Fugerne omkring granitkvadrene, som kirken er konstrueret af, må jævnligt hugges ud og fornyes, et arbejde, der har ændret kvadrenes udseende og i mindre grad kirkens ydre fremtræden. Større vinduer har i nogle partier erstattet de oprindelige små, der dog er bevaret på nordsiden. Kirkens indre og ydre er i dag forenet i en naturlig helhed, især efter restaureringen i 1970 erne. Selve området, hvor de tre bygningsanlæg Aggersborggård, ringvoldanlægget og kirken er placeret, har endvidere en åbenlys landskabelig værdi, der får bygningsværkerne til at præsentere sig optimalt og uforstyrret. Landskabet og det fri udsyn til og fra området er væsentlige faktorer ved en fremtidig bevaringsindsats. Aggersborg kirke med det flotte stengærde, der omkranser kirkegården. Sårbarhed og virkemidler Aggersborg og Aggersborggård Området ved ringborgen er fredet og er ikke umiddelbart sårbart inden for fredningsgrænsen. Men selv lav bebyggelse, anlæg eller mindre skovrejsning vil reducere voldanlæggets synlighed i landskabet, da voldens genopbygning kun er et ca. en meter højt græstørvsdige. Nærlandskabet omkring både kirken, gården og voldanlægget bør friholdes for industrianlæg og anden bebyggelse, da det visuelle helhedsindtryk af de tre steder ellers vil blive ødelagt. Strandengene syd for Aggersborggård er som øen Borreholm en del af det udpegede vildtreservat. Områderne er således underlagt restriktioner og er ikke umiddelbart sårbare. Aggersborgsgårds tre hovedlænger er fredet i En mulig trussel for bygningerne er almindeligt forfald, der kan resultere i en affredning af bygningen. 966

9 Aggersborg kirke Aggersborg kirke er et værdifuldt og markant kendingsmærke i landskabet, og dens visuelle værdi som et kulturhistorisk monument i det åbne landskab er især truet af høj og dominerende bebyggelse og andre anlæg som f.eks. vindmøller eller skovrejsning i området. Sådanne nyopførelser vil forringe det visuelle indtryk af kirken og dens omgivelser. Andre umiddelbare trusler for kirken er ødelæggende restaurering eller ombygninger, der ikke tager hensyn til kirkens byggestil. Bonitering Området omkring Aggersborg har en meget klar national interesse som kulturmiljø. Et delformål med fredningen af området ved ringborgen var formidling af stedet, og den gennemførte markering af volden har en klar visuel og pædagogisk formidlingsværdi. Desuden er en formidlings- og velfærdsbygning opført ved siden af kirken, hvor historien om Aggersborg er fortalt. En kort beskrivelse af både ringborgens, kirkens og Aggersborggårds kulturhistorie er desuden opslået på standere sydøst for kirken, og med udsigt over Limfjorden fra bakkedraget har teksten en stor fortælleværdi. Kontekst/sammenhænge Aggersundområdet udgør et historisk trafikalt knudepunkt, der naturligvis skal forstås i en større regional og national kontekst. I vikingetiden var Limfjorden en central færdselsåre for international handel, hvilket formodentlig er en del af forklaringen på, at ringborgen blev anlagt her. Desuden er der en sammenhæng med de tre andre vikingeborge Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg. Anvendt kildemateriale Jensen, L. B. (1986): Aggersborg og omegn i vikingetiden. Limfjordsmuseets småskrifter nr. 6. Løgstør. Nørgård, F., E. Roesdahl & R. Skovmand (red.) (1986): Aggersborg gennem 1000 år. Fra vikingeborg til slægtsgård. Poul Kristensens Forlag. Herning. Vesthimmerlands Museums arkiver. Wohlfahrt, E. (1995): Limfjordsforbindelser. Limfjordsmuseets småskrifter nr. 15. Løgstør. Beskrivelsen er udarbejdet af Limfjordsmuseet og Nordjyllands Amt. 967