Kompetencemål for historiefaget:
|
|
- Karl Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencemål for historiefaget: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: gøre rede for historiske epoker og perioder og kunne placere dem kronologisk. se begivenheder som resultat af de relevante historiske forudsætninger, samt have øje for den efterfølgende konsekvenshistorik. gennemgå centrale udviklingslinjer, perioder og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og den vestlige verdens historie fra tidlige flodkulturer til i dag. forholde sig til kulturmøder og sammenstød i europæisk historie, herunder samspillet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. redegøre for og sammenligne samfundsstrukturer i forskellige kulturer, herunder styreformer før og nu. forberede og præsentere et udvalgt historisk emne, herunder søge oplysninger og bearbejde de indsamlede oplysninger. forholde sig til en kildes troværdighed, bruge kildekritiske begreber som øjenvidne beretning eller andenhånds kilde, samt begynde at se på kildens tendens og få en oplevelse af, at fortiden fortolkes forskelligt. Kompetencemål efter 4.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. bruge historiske kilder og scenarier til at opnå viden om fortiden. Færdigheds -og vidensmål efter 4. klasse: kunne benytte relativ kronologi, dvs. placere hændelser i et: før, samtidigt med og efter. forstå at der er forskel på kilder og dermed også på, hvad de kan give os viden om. have et begyndende kendskab til før industrielle erhverv. kunne fortælle om familie, slægt og fællesskaber. have et godt kendskab til vikingetidens myter, gudebilleder, sagnfortællinger og
2 verdensbillede samt samspillet med resten af Europa - påvirkninger og sammenstød. kunne læse helt enkle historiske kilder og kunne skrive enkle tekster om indholdet af kilderne. Der arbejdes med historiske scenarier, tekster, tegninger, drama og fortællinger. Kompetencemål efter 6.klasse: kunne sammenligne væsentlige træk ved de historiske perioder, der er blevet arbejdet med. forstå at hændelser kan have historiske forudsætninger og få et øget fokus på en mulig konsekvenshistorik. kunne bruge absolut kronologi og med stigende sikkerhed kunne placere flere hændelser og historiske perioder i kronologisk rækkefølge. kunne begynde at bruge enkle kildekritiske begreber, når der arbejdes med kilder og derved få underbygget sin forståelse af, at der er tale om fortolkninger af fortiden. kunne læse historiske kilder og udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om deres indhold og formålet med kilderne. Der arbejdes med tekster, tegninger, fortællinger, dramaer og udflugter til relevante museer og steder i forbindelse med undervisningen. Færdigheds- og vidensmål efter 6.klassetrin: have opnået et overblik over den vestlige kulturkreds' oprindelse fra de store fortidige kulturer i Indien, Persien, Ægypten og Grækenland indtil den europæiske renæssance. opnå en forståelse af brud og kontinuitet imellem historieske perioder og kunne begynde at redegøre for dem. have en begyndende forståelse af samspillet mellem omverdens historie og Danmarks historie. kende til kildekritiske begreber. Færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse: kunne sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng og give eleven viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger. Kunne gøre rede for hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i
3 andre af brud. opnå forståelse af historisk udvikling. kunne placere de forskellige historiske perioder i absolut kronologi. kunne forklare historiske forandringers påvirkning af samfund, lokalt, regionalt og globalt og opnå en viden om disse forandringer. kunne forklare brug af fortiden i argumentation og handling og have viden om funktion af historie i fortid og nutid. kunne diskutere egen og andres historiske bevidsthed og have opnået en bevidsthed om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. opnå en forståelse af kildekritiske begreber og kunne begynde at anvende dem i egne forklaringer af fortiden. kunne udvælge kilder til belysning af fortiden og kende til kriterier for søgning af kilder. kunne læse historiske kilder og nuanceret udtrykke sig, mundtligt og skriftligt om historisk problemstillinger.
4 Fagplan for faget Historie: Fra 4. klassetrin undervises der på alle klassetrin i historie historieundervisningen er forberedt på klassetrinene 1. til 3. klasse med fortællestof. 4. klasse: I 4. klasse er hovedtemaerne Nordisk Mytologi, de norrøne heltesagn og vikingetiden. I første periode er den overordnede overskrift: Den nordiske mytologi. Her bliver eleverne bekendte med de mange facetterede guder og det verdensbillede, som de indgår i. Dette sker bl.a. gennem fortælling og læsning. Desuden reciteres der fra den ældre Edda og anden relevant litteratur, hvor allitteration optræder. Eleverne laver egne tekster og illustrationer gennem begge perioder. Udover at understøtte tekstindholdet skal illustrationerne indeholde mønstre og andet fra vikingetiden. I tilknytning til perioden opføres et gude- eller vikingespil. I den anden periode læses bl.a. dele af den store sagnskat fra Saxos Danmarks krønike, hvor helte som Regnar Lodbrog, Sigurd Fafnersbane tages op. Også de tidligste konger både før og efter Harald Blåtand beskrives. Desuden arbejdes der med vikingetiden i nærområde og på landsplan både geografisk, politisk, religiøst og teknologisk. Synsfeltet udvides til de øvrige nordiske lande og Nordens påvirkning af det øvrige Europa. I tilknytning til perioden tager eleverne på ture til f.eks. Trelleborg med overnatning og Vikingeskibs museet i Roskilde. Derudover arbejdes med forskellige relaterede håndværk som fremstilling af lerperler, torshamre, skjolde o.lign. 5. Klasse: I 5. klasse er hovedtemaet konturerne af menneskehedens historiske gang. Eleverne indføres i, hvorledes mennesket bevæger sig fra jægere og samlere til bosiddende jordbrugere og videre til skabere af komplekse specialiserede samfund. Som billede på denne udvikling indføres eleverne i, hvorledes mennesket i de tidligste store flodkulturer ved Ganges, Eufrat og Tigris og Nilen udvikler samfund. Dette sker i enkle monumentale billeder og anskuelige fortællinger om bestemte, udvalgte repræsentationer for det, der er mest karakteristisk for hvert enkelt folk og kulturperiode. Disse repræsentationer giver eleverne, (som i 4. klasse), indblik i både geografiske, økonomiske, religiøse og ikke mindst i teknologiske forhold. Udover læsning af fagrelaterede tekster og almindelig emneskrivning skal eleverne fremstille produkter som relaterer sig til perioden. Dette kunne være som lerfigurer, krukker, malerier og plancher. Desuden besøger eleverne Glyptoteket, hvor de bliver guidet gennem den ægyptiske samling og efterfølgende tegner udvalgte skulpturer eller genstande. I den anden periode koncentreres undervisningen om den arkaiske og den klassiske græske tid. Perioden indledes med en indføring af det mytologiske univers, hvor bl.a. guderne beskrives med deres karaktertræk, attributter og særlige handlemønstre. Herefter bliver eleverne introduceret for Homers episke værker og fortællingerne om Herakles, Jason, Perseus m.fl. Herfra tages forskellige emner op fra den klassiske græske historie. Eksempelvis: Den græske bystat, polariteten mellem Sparta og Athen, Olympiaden, handelsforholdene, pengesystemet,
5 filosofien m.fl. I periodens sidste del bliver eleverne bekendt med Herodot og hans historieskrivning om perserkrigene. Her tages en kritisk stillingtagen til, hvad historiskrivning kunne være. Perioden afrundes med en biografisk skildring af Alexander den Store. I tilknytning til denne periode arbejdes der med: 1. Recitation af versemålet heksameter fra Illiaden, Odysseen e.lign. 2. Demokratisk rollespil 3. Den klassiske femkamp 4. Udarbejdelse af relieffer 5. Ekskursion til Glyptotekets klassiske samling 6.klasse Som fagplanerne for 4. og 5. klasse er der for 6. klasse ligeledes to historie-perioder. I den første periode er hovedemnet Romerriget. I store træk indføres eleverne i hvorledes Rom succesivt udvikler sig fra den mytiske grundlæggelse over kongetiden og republikken til kejsertidens fødsel og sammenbrud. Dog arbejdes der grundigt med De puniske Krige, republikkens overordnede stukturer og tiden omkring Julius Cæsar og Kejser Augustus. Sideløbende bliver eleverne bekendt med forskellige temaer som karakteriserer epoken. Eksempler på dette kunne være: Konstantin den Store, Kristendommens opdukken og manifestering, senatet, hærens organisation, Romerloven, de teknologiske landvindinger og ikke mindst romaniseringen af provinserne. I den anden periode føres historien videre fra folkevandringstiden til grundlæggelsen af de første europæiske nationer. En repræsentant for dette kunne være Karl den Store. En udvidet gennemgang af middelalderens feudale strukturer og polariteten mellem det verdslige og religiøse tegnes op. Vigtige temaer herfra er munkebevægelserne, ridderen, korstogene, relikviekulturen og middelalderbyens nye borgerstand. Muhammeds liv, den arabiske kulturs ekspansion og dens videns indflydelse på vor europæiske kultur indgår også som pensum for perioden. I slutningen af perioden føres Danmarkshistorien videre fra 4. klasse. Her bliver eleverne bekendt med kristendommens indførelse og etablering, Valdemarerne, Kalmarunionen og Hanseforbundet. I tilknytning til perioderne arbejdes der med: 1. Teateropførelse af de middelalderlige krybbe- og hyrdespil fra Oberufer 2. Udarbejdelse af ridderskjolde e.lign. 3. Ekskursioner til for perioden relevante museer 7. klasse I 7. klasse gennemgås først baggrunden for og konsekvenserne af Europas opdagelse og kolonisering af den øvrige verden. Som det vil fremgå af det nedenstående undervisningsindhold for dette fag, får de historiske emner nu en større tværfagligt relevans bl.a. fra fag som fysik, astronomi og geografi. Personligheder som Henrik Søfareren, Vasco da Gama, Columbus, Hernan Cortez m.fl. bliver øjenåbnere for nye verdener og kulturer. Dette står analogt med, at eleverne nu søger mere og mere fagviden fra andre kilder end det fra skolen givne og dette fordrer nye læringsteknikker. Med de opdagelsesrejsende som omdrejningspunkt udspringer vigtige temaer for tiden: 1. Den ideologiske kamp om et nyt geografisk og astronomisk verdensbillede med eksponenter som Gallilei, Copernicus, Tycho Brahe på den ene side og kirkens repræsentanter på den anden.
6 2. Trekanthandlen og slaveriet som trækker linjer helt op til nutiden. 3. Tekniske landvindinger som nye skibstyper, navigationsinstrumenter m.fl. I den anden historieperiode belyses Europas interne historie i samme tidsrum. Punktnedslag kan være 100-årskrigen, renæssancen i Norditalien både økonomisk, kunstnerisk og tankemæssigt, reformationen og modreformationen, bogtrykkerkunstens opfindelse og dens konsekvenser, 30- årskrigen, og England og Frankrigs udvikling i og 1600-tallet. I Danmarkshistorien bliver eleverne bl. a. gjort bekendt med livet i Danmark under Christian d. 4. og Englandskrigene og deres konsekvens for Danmark som nationalstat. 8.klasse I 8. klasse behandles i 1. periode polariteten mellem Frederik den Stores Tyske Rige og Louis den fjordens Frankrig, som bl.a. fører til Den franske revolution og Den amerikanske frihedskrig. Uafhængighedserklæringen fra den sidstnævnte er et vigtigt emne for klassetrinet. Det samme er industrialiseringens fremkomst, udvikling og konsekvenser frem mod det 20 ende århundrede både teknologisk, politisk og socialt. Dampmaskinen og vævens udvikling, de afgørende forandringer i vareproduktion, fordeling og transport, imperialismen, de sociale forhold i industribyerne, arbejderbevægelsens tidlige historie og de tidlige kvindebevægelser kan være relevante emner. I anden periode føres undervisningen frem til afslutningen af 2. verdenskrig og FN s grundlæggelse. Dronning Victorias England, Bismarcks samling af Tyskland, kampen om verdensmarkederne, 1. verdenskrig, USA s position i mellemkrigstiden, den russiske revolution, de fascistiske bevægelser samt 2. verdenskrigs ændring af verdensbilledet belyses. I Danmarkshistorien bliver eleverne bekendte med Den Danske Grundlov, De slesvigske krige og Danmark under besættelsen. 9. klasse: I 9.klasse tages der udgangspunkt i overgangen til enevælden i Danmark. Elementer fra tiden før bliver trukket frem, som f.eks. Jyske lov. Fokus er på enevældsperioden, hvor emner som skattebetaling, militærets organisering, statsadministrationen, korruption og bøndernes stilling tages op. Dette danner baggrund for en forståelse af, at først kom loven, så en stærk stat og derefter demokratiet. Hvis overgangen til demokratiet ikke er taget op i 8.klasse medtages dette før. Grundloven af 1953 læses både som historisk kilde men også som udgangspunkt for en diskussion af, hvilket fundament det danske demokrati hviler på. Grundloven læses i samspil med undervisningen i samfundsfag. Hvis kvinders rettigheder ikke har været i fokus i 8. klasse tages emnet op i forbindelse med Grundlovs ændringen i 1915, gerne ud fra et kildemateriale. Derefter arbejdes der med den klassiske danske demokrati diskussion mellem Hal Kock og Alf Ross, dvs. deltager demokrati overfor formelt demokrati og diskussionen sættes ind i en samtid. Derefter arbejdes der med de klassiske politiske ideologier, hvor tænker og tanker sættes ind i en samtid: John Locke, Adam Smith, John Stuart Mill, Edvard Burke, Karl Max og E. Bernstein. Bemærkninger:
7 Vi vægter højt, at barnet føler sig tryk i sin verden og nysgerrigt undersøger historien, uden at skulle påtage sig verdens problemer i en tidlig alder. Hvorfor vi vælger først at introducere den problematiserende tilgang til historien i de ældste klasser i grundskolen. Eleverne vil langt hen ad vejen have kendskab til de fleste kanonpunkter for folkeskolen, men vi har udeladt dem af vores fagplan og mål, da de ikke udgør en kanon for vores skoleform. Vi ønsker at inddrage IT og søgning af relevante kilder og viden digitalt efter det 6. klassetrin, sådan, at eleverne er i stand til kritisk at udvælge den viden, som de søger og benytter i deres videre historiske arbejde. I historie faget arbejdes der ikke med historiske scenarier, da vi anser historie for et tilbageskuende fag og et sådan arbejde inddrager for mange af de problemer som kontrafaktisk historieskrivning også rummer. Men tendenser og mulige scenarier kan inddrages i samfundsfag og geografi, f.eks. ved CO2 udledning, diskussion af staters arbejdssituationer eller konsekvensen af forskellige udfald af en folkeafstemning.
Kompetencemål for historiefaget
Kompetencemål for historiefaget Kompetencemål efter 9. klasse: (se også kompetenceplaner for overskolen under pædagogik) Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: gøre rede for historiske epoker
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Historie Formål og perspektiv Historie handler om at forstå udviklingen, hvad der har skabt den fra oldtiden til i dag og om sammenhængen mellem tidligere tider og nutiden. Undervisningen dækker emner
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse Formålet med undervisningen i historie er: at eleverne tilegner sig en viden om og forståelse for, at den nutid, eleverne står i, er et resultat
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereHistorie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereUge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering
ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2i hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2i hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1i Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (8):
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereHistorie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina
Læs mereHistorie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereKompetenceplan for historie på Steiner HF
Kompetenceplan for historie på Steiner HF Indledning Rudolf Steiner skolen er tolvårig med en otteårig grundskole og en fireårig overskole/overbygning. Denne kompetenceplan relaterer sig til overskolen/overbygningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2019 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210
Læs mereHistorie 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Nordisk 33 samarbejde i middelalderen 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 12 Kronologi og sammenhæng globale (fase 2) Læringsmål
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs mereOldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.
Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018
Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereREGIONALE MESTERSKABER. Eleven kan sætte centrale historiske begivenheder (kanonpunkter) i krono logisk rækkefølge.
FÆRDIGHEDSOPGAVER 1. KRONOLOGI (3 MIN. 30 SEK.) Eleven kan sætte centrale historiske begivenheder (kanonpunkter) i krono logisk rækkefølge. List disse tidsperioder/begivenheder i kronologisk rækkefølge.
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3h hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3h Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12 Voksenuddannelsescenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereVIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (11):
Læs mereMEDBORGERSKB 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget Faget sammenlæser fagene historie og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier
Læs mere