STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 34. årg. nr. 4 Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 34. årg. nr. 4 Oktober 2008"

Transkript

1 STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 34. årg. nr. 4 Oktober 2008 Mælkevejen som den formodes at se ud, hvis man kunne betragte den udefra. Men har Mælkevejens spiral-arme betydning for Jordens klima og dermed for de geologiske perioder? Ja, det er der noget, der tyder på. Se artiklen herom i bladet side 4.

2 2 INDEX Stenvennernes Julefrokost... 2 Geologisk rejsetip: Jasmund Nationalpark Rügen... 3 Mælkevejen og Jordens klima... 4 Storm af meteorer skabte liv... 8 Danekræ Danmarks bedste fossiler... 9 Dinosaur spor på Bornholm Geomuseum Faxe, den officielle indvielse 30. august Sommerudflugt til Gilleleje Molerets oprindelse og fossilindhold, fiskene STENVENNERNES EFTERÅRSPROGRAM Arrangementer i byen, der kan have medlemmernes interesse Stenmesse annoncer, Næstved og Hamburg Erik Schou Jensen in memoriam Nye medlemmer Danekræ DK 547, hajhvirvel... Bagsiden Stenvennernes Julefrokost 2008 Lørdag den 22/11 Kl I kantinen ved klublokalerne. Pris 125,- kr. Glæd jer til den hyggelige julefrokost med masser af sjov, dejlig mad og hyggeligt selskab. Vigtigt: husk at medbringe indpakket gave til maks. 20 kr. til vort traditionelle julegave terningspil. Tilmelding Giro Foreningen af Stenvenner, Egevolden 210, 1. tv Hvidovre. Mrk. Julefrokost. Tilmeldingsfrist 15/11.

3 3 De hvide klinter i Jasmund Nationalpark Foto: Gustav Permin Geologisk rejsetip: Jasmund Nationalpark Rügen Rügen er et besøg værd, både med hensyn til geologien, Nationalparken Jasmund, og øens spændende historie. Klinten minder meget om Møns Klint. Det bedste sted at starte sin vandretur er i Sassnitz, som ligger direkte op til nationalparken. Her er der muligheder for at finde fossiler og se den flotte udsigt fra Wissower klinten. Königsstuhl, er 118 m høj, og Viktoria-Sciht er absolut også et besøg værd. Man kan komme dertil med bus fra en parkeringsplads, ved byen Hagen, ca. 3 km fra klinten eller gå 5 km gennem den smukke skov. Nationalparken starter ved den pittoreske lystbådehavn Lohme i nord, men her er klintekysten ikke så let tilgængelig. Der er mange flere oplysninger på hjemmesiden, Gustav Permin Ved Kap Arkona, som er Tysklands nordligste punkt, er der også mulighed for at samle fossiler, men her er klinterne ikke ren kridt. Der er mange turister ved fyret og den nærliggende borgruin, som for 850 år siden blev erobret af danskerne. Fotos: Gustav Permin Ved byen Neddesitz, ikke særlig langt fra nationalparken, kan man se det spændende kridtmuseum, Gummanz, med både indendørs og udendørs udstillinger. Foto er taget fra "Kleinen Königsstuhl". Museet er indrettet i det tidligere kridtbruds bygninger. Se hjemmesiden

4 4 Mælkevejen og Jordens klima Som geologiinteresseret bemærker man hurtigt, at Jordens klima har varieret meget i tidernes løb. I Kambrium var der således et varmt klima på Jorden, mens der umiddelbart forinden i Prækambrium - var meget koldt med udbredt isdække. I starten af Ordovicium var der også varmt, men i resten af Ordovicium og i starten af Silur blev der køligt men slet ikke så koldt som i Prækambrium. Så blev det varmere igen (Devon) efterfulgt af en ny kølig periode. Og sådan har det varieret de seneste 500 mio. år, og den seneste rigtigt varme periode var Kridttiden. Men hvad er årsagerne til det skiftende klima? Det har der været mange forklaringer på i tidens løb. Det første, man kunne tænke på, var, at solstrålingens intensitet har varieret i de 4,5 milliarder år, som Solen har været tændt. Det er da også tilfældet, kan astrofysikerne fortælle; men i store træk har solstrålingens intensitet været stigende i hele perioden, så Jorden skulle så alt andet lige bare være blevet varmere og varmere. Så er der flytning, opdeling eller samling af kontinenterne. Det vil påvirke havstrømmene og dermed udvekslingen af varme og kulde mellem de forskellige dele af Jorden. Men det alene vil ikke kunne ændre Jordens middeltemperatur ret meget. Men følges det af kraftige ændringer i Jordens albedo altså evnen til at reflektere sollyset kan der forekomme globale temperaturændringer. Et kraftigt plantedække som en skov vil tilbageholde mere sollys end et åbent landskab med græs eller bare klipper, og skoven vil altså alt andet lige - give en lidt højere temperatur. Den globale virkning vil dog være beskeden, bortset fra virkningen af et udbredt snedække. Et forøget skydække med hvide skyer i den nedre del af atmosfæren vil give en højere albedo for Jorden, så mere sollys reflekteres, og der bliver mindre opvarmning dvs. en afkøling af Jorden. Men hvis skyer er forklaringen, er spørgsmålet så, hvorfor der i perioder skulle dannes flere hvide skyer end til andre tider. Der er også drivhuseffekten som følge af et varierende indhold i CO2 (og metan) i atmosfæren. Denne effekt menes tydeligt konstateret ved overgangen mellem Paleocæn og Eocæn, hvor CO2-indholdet pludselig flerdobledes. Det gav en tydeligt forhøjet temperatur, men effekten forsvandt igen efter ca år. (CO2- indholdet i atmosfæren reduceredes og temperaturen vendte tilbage til det normale niveau.) En ændring af drivhuseffekten på grund af CO2-indholdet i atmosfæren er derfor ikke en god forklaring på klimaændringer, der har varet mange millioner år i alt fald ikke, hvis ikke andre forhold også spiller ind. Det samme gælder virkningen af vulkanudbrud. For en periode kan støvet fra vulkaner virke afkølende på Jorden ved at forhindre sollyset i at nå ned til jordoverfladen, men en virkning, der varer mange millioner af år, synes kun at kunne forekomme, hvis vulkanudbrud kan igangsætte en istid, som så på grund af isens højere albedo kan opretholde sig selv i meget lang tid.

5 5 Der mangler derfor en rigtig god forklaring; og skal man tro den nyere forskning om emnet, er forklaringen egentlig ikke så vanskelig at få øje på. Går man udenfor en klar, mørk aften i vinterhalvåret, kan man ikke undgå at få øje på den det er nemlig Mælkevejen. Der er en række forhold, der peger på, at forklaringen på en stor del af Jordens klimaændringer har årsager, der findes ude i Mælkevejen. Solsystemet bevæger sig rundt omkring Mælkevejens centrum i løbet af ca. 250 mio. år, og i den tid passerer Solsystemet gennem nogle af Mælkevejens spiralarme udover, at Solsystemet svinger op og ned gennem Mælkevejens plan. For personer med så megen indsigt i mekanisk fysik, at de undrer sig over Solsystemets bevægelse i forhold til spiralarmene som jo også må rotere om Mælkevejens centrum kan det oplyses, at spiralarmene skal opfattes som tæthedsbølger, der løber rundt om Mælkevejens centrum; og at det således ikke er de samme stjerner, der hele tiden udgør spiralarmene. Tæthedsbølgerne altså spiralarmene - bevæger sig langsommere end Solen (og andre stjerner), så Solsystemet bevæger sig ind i en spiralarm fra bagkanten og passerer senere ud gennem forkanten. Det bevirker, at Solsystemet er godt 500 mio. år om at løbe gennem alle spiralarmene. Så siden Kambrium har Solsystemet været en enkelt tur rundt gennem alle spiralarmene. Og så til begrundelserne for den nye hypotese. Ved at undersøge forholdet mellem ilt isotoperne O 16 og O 18 i kalkskaller i de tropiske havaflejringer fra de seneste godt 500 mio. år kan man få et mål for en middeltemperatur for havvandet på Jorden. Det viser sig, at der øjensynligt er en grundlæggende svingningsperiode på mio. år - altså fra varm til koldt og tilbage til varmt igen. Der er dog også blandet andre svingningsperioder ind i forløbet, så der skal benyttes specielle matematiske metoder til undersøgelserne. Det interessante er så, at Jordens kolde perioder synes at falde pænt sammen med de perioder, hvor Solsystemet har været inde i en spiralarm. Lige nu befinder Solsystemet sig i den stump af en spiralarm, der kaldes Orion/Cygnus-armen; og vi lever altså i en relativt kold periode (på mange millioner år) med mulighed for istider. Orion/Cygnus-armen ligger tæt op ad Carina/Sagittarius-armen, så de seneste 40 mio. år har solsystemet været inde i eller tæt ved en spiralarm. I Kridttiden var solsystemet mellem to spiralarme, og da var klimaet varmt. Og sådan kan man følge tiden tilbage og opdage, at de kølige geologiske perioder falder sammen med, at solsystemet har været inde i en spiralarm. Den typiske svingningstid er her omkring 135 mio. år. Undersøger man Jordens temperatursvingninger nøjere, opdager man imidlertid, at der også er en svingningsperiode på ca. 35 mio. år. Det svarer ret godt til Solsystemets svingning op og ned gennem Mælkevejens midterplan. En hel svingning tager ca. 70 mio. år. Og når Solsystemet er længst borte fra midterplanet (100 lysår), er temperaturen lidt højere end inde i planet.

6 6 Man observerer altså, at når Solsystemet er langt fra spiralarmene, hersker der generelt et varmt klima, mens det inde i spiralarmene er et koldt klima. Men er der så en god forklaring, der knytter tilstanden i spiralarmene sammen med et koldt klima? Ja, der synes efterhånden at være en forklaring, som i det mindste kan være korrekt, fordi den knytter tingene sammen ved hjælp af fysiske argumenter og målinger. Skitse af Mælkevejens spiralarme. Formen er fastlagt ud fra kendskabet til placeringen af nogle millioner stjerner. Fordelingen af spiralarmene er formentlig korrekt i nærheden af solsystemet, mens der er betydelig usikkerhed længere borte. De nyeste data peger på, at der er færre spiralarme som så blot er snoet rundt om Mælkevejssystemets centrum flere gange. Antallet af uafhængige spiralarme er uden betydning for den mulige indflydelse på Jordens Klima. Solsystemet findes, hvor linjerne krydser hinanden - altså i Orion/Cygnus spiralarmen. I Miocæn var Solsystemet inde i Carina/Sagittarius spiralarmen. I Kridttiden befandt Solsystemet mellem to spiralarme. Her er intensiteten af kosmisk stråling lav, og det er formentlig årsagen til Kridttidens varme klima.

7 7 I spiralarmene samles der støv op især i forkanten - og af og til resulterer det i dannelse af nye stjerner store såvel som små. De største stjerner ender deres liv som super-novaer efter få millioner års forløb - de mindre stjerner holder i milliarder af år. Når en super-nova eksploderer, udsendes der atomkerner med meget høj energi den højenergetiske kosmiske stråling. Den er der altså mest af i spiralarmene, og allermest i forkanten af armene. Imellem spiralarmene er der mindre stråling, og uden for Mælkevejens plan er der også mindre stråling. Men hvordan kan denne energirige kosmiske stråling høre sammen med Jordens klima? Den samlede energi, der følger med den kosmiske stråling er meget, meget lille i forhold til solstrålingens energi og i øvrigt burde energien i den kosmiske stråling få temperaturen til at stige ganske lidt. Så virkningen må være indirekte, og det menes at være via en forøget dannelsen af lavtliggende hvide skyer altså ved at ændre Jordens albedo. De fleste har sikkert hørt om et tågekammer. Det er et lukket kammer, hvor man ved hurtige ændringer af tryk eller temperatur kan danne overmættet vanddamp. Sendes der ioniserende stråling som fx energirige kosmiske partikler - ind i kammeret, dannes der spor af små vanddråber langs partiklens spor. Og sendes der tilstrækkeligt med stråling ind i kammeret, dannes en hvid tåge af små vanddråber. Det er så noget lignende, der tænkes at ske, når Jordens atmosfære bestråles med energirig kosmisk stråling især over de tropiske havområder, hvor vanddampen er tæt på mætningspunktet. Den fysiske mekanisme her er dog, at den kosmiske stråling danner et spor af elektrisk ladede partikler i luften, og den elektriske ladning får flere sub-mikroskopiske partikler til at samles i en større partikel; og på den kan der så dannes en lille vanddråbe. Og dannes der små vanddråber nok, har man fået en hvid sky, som tilbagekaster sollyset altså virker afkølende på jordoverfladen nedenunder. Hypotesen om, at intensiteten af den kosmiske stråling har betydning for klimaet, har en afgrening, der indgår i diskussionerne om de nutidige klimaændringer. Det er nemlig kun en mindre del af den kosmiske stråling fra Mælkevejen, der når ned til Jorden. Solen har et magnetfelt, der når langt ud i rummet langt forbi Pluto - og dette magnetfelt stopper det meste af den kosmiske stråling. Styrken af Solens magnetfelt varierer lidt i tidens løb. I perioder med mange solpletter er magnetfeltet kraftigere, end når der ingen solpletter er. Der er dog kun tale om små ændringer i forhold til de ændringer, der fremkommer når Solsystemet bevæger sig rundt i Mælkevejen. Så de klimaændringer, vi konstaterer over årtier eller århundreder, kan til dels have årsag i variationer i Solens magnetfelt. Men på den geologiske tidsskala tyder det på, at det er Solsystemets placering i Mælkevejen, der har den dominerende betydning. De fleste geologiinteresserede ved, at overgangen fra Prækambrium til Kambrium skete for ca. 540 mio. år siden og Solsystemet har siden altså været en hel tur

8 8 rundt mellem Mælkevejens spiralarme. Og så kan man jo spørge om, hvorfor Jorden ikke for nylig har oplevet Prækambrisk kulde? Forklaringen menes at være, at en tilisning af hele Jorden næsten ned til ækvator forudsætter en så høj intensitet af kosmisk stråling, at spiralarmene normalt ikke kan levere den. Men noget peger på, at en af Mælkevejssystemets mindre nabo-galakser har været så tæt på Mælkevejen, at det har forstyrret bevægelsen af stjerner og kosmisk støv. Herved er der dannet ekstraordinært mange nye supernovaer og altså ekstra meget kosmisk stråling. Man kan (endnu) ikke pege på, hvilken af nabo-galakserne, der har været på spil. Men tilsvarende dybe nedisninger skete for ca mio. år siden; og her har man gode kandidater for forstyrrelserne nemlig Magellanskyerne. Ovenstående forklaringer på den vigtigste årsag til store geologiske klimavariationer skal endnu blot betragtes som en hypotese. Men det er en hypotese, som gennem de senere år er blevet støttet af flere og flere undersøgelser. På Dansk Rumforskningsinstitut undersøger man sammen med udenlandske partnere - for tiden, hvor effektiv kosmisk stråling er til at fremkalde små vanddråber og dermed hvide skyer. Hvis resultaterne viser det, som forskerne formoder, har man en god sammenhængende forklaring - og så kommer geologien og astronomien pludselig til at hænge sammen. Der findes en masse litteratur om emnet. En god oversigt fås fra følgende tekster: Klima og Kosmos : Henrik Svensmark & Nigel Calder (Bog, ca. 240 sider) Celestial driver of Phanerozoic Climate : Nir J. Shaviv og Jan Veizer.(Artikel) Cosmic Ray Diffusion from Galactic Spiral Arms, Iron Meteorites, and a Possible Climatic Connection : Nir J Shaviv. (Artikel) Detection of a galactic cosmic ray influence on clouds : R. G. Harrison og D. B. Stephenson (Artikel) Uffe Korsbech Storm af meteorer skabte liv Forskning: De fleste har hørt, at det var et forhistorisk nedslag af meteoritter, der udryddede dinosaurerne for 65 mio. år siden. Men meteorstorme kan også have den virkning, at der efter katastrofen opstår et nyt og mere varieret dyreliv pa Jorden. Det er pa1æontologerne Svend Stouge og Dave Harper fra Geologisk Museum under Københavns Universitet, der vækker opmærksomhed med ny forskning. De er kommet frem til, at Jorden for mio. år siden blev udsat for et bombardement af over 100 meteoritter på en gang. Det skabte et bælte af støv, som dækkede planeten og kvalte næsten alt liv. Ligesom med vulkanudbrud eller store skovbrande havde nedslagene først en ødelæggende effekt, men ud af asken opstod et rigere dyreliv i oceanerne end tidligere, siger Dave Harper. De to forskeres resultater offentliggøres i tidsskriftet Nature Geoscience. /Ritzau/ Sakset fra Jyllands Posten Annelie Bastlund

9 Danekræ Danmarks bedste fossiler, en anmeldelse. 9 I sidste nummer af Lapidomanen, var der en kort foromtale af bogen, her vil jeg yderligere beskrive bogen. Danekræ har generelt været positivt anmeldt i pressen, og der er da også her tale om en bog om et emne, som de fleste har hørt tale om, så den burde også have stor almen interesse. Det er blevet fremført at den for ikke fagfolk kan være vanskeligt tilgængelig, det er dog et synspunkt jeg ikke helt deler. Jeg mener, der generelt er gjort meget ud af, at gøre det vanskelige stof tilgængeligt, så også ikke fagfolk og samlere kan få stor glæde af den, hvis de gør en indsats. Danekræ er bygget op, så den giver en god indføring til den del af palæontologien, som de fleste naturelskere kan have glæde af, og der er gode uddybende forklaringer på de anvendte geologiske ord og begreber. Mit første indtryk af bogen var en stor og glædelig overraskelse. Jeg havde jo nok som mange forventet, at den var en gennemgang af hele det materiale, der var blevet Danekræ siden lovens ikrafttræden. Det ville være den traditionelle måde at løse opgaven på. Var den grebet sådant an, ville den nok være fyldt med smukke billeder, og så bare være blevet til et katalog over Danekræ lovens resultater. Nu er Danekræ derimod bygget op, så den kan indgå som god faglitteratur for samlere og naturelskere. Danekræ fører os på en geologisk rejse gennem tid og rum i det danske landskab. Der begyndes med det ældste, en ortoceratit, DK 204 fra det bornholmske Silur i øst, og afsluttes i vest med en kogle fra et fyrretræ, DK 343 fra Struers Miocæn eller Pliocæn, og der rundes af med fund fra istidens Mammutsteppe, DK 495, en tak fra en kæmpehjort. Danekræ indleder med historien om den store fisk fra Fur fra sommeren Fisken blev fundet af en Tysk samler, der gjorde Molermuseet opmærksom på, hvor de kunne finde den store del, han ikke kunne have med sig hjem. Det blev det fund der viste behovet for en lovgivning på området, svarende til Danefæ - loven. Danekræ - loven trådte i kraft 1. januar 1990, og efter dens sidste revision 2002 hedder det, den der i Danmark finder en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil oprindelse eller en geologisk genstand af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi skal tilbyde staten genstanden og desuden, danekræ tilhører staten. Fundene skal indleveres til et af de statslige eller statsstøttede naturhistoriske museer, hvor de bliver bedømt. Der bliver udbetalt en godtgørelse til finderen af et danekræ. Det der bedømmes som danekræ er som regel fund fra faststående danske formationer, eller de løse fund der formodes at komme fra dem. Det kan i grunden undre mig, at de mange istransporterede fossilfund, der gøres på danske strande, fra det skandinaviske område ikke tages med. Blev de det, var den ældste del af historien måske ikke så stærkt underrepræsenteret som den er, for det er først når vi når til Jura og Kridt, at de første rigtig gode danekræ er registreret. Havde den samme holdning gjort sig gældende indenfor Danefæloven, var mange af de allerfineste importerede kulturgenstande af metaller eller glas ikke på vore museer i dag. Danekræ fortæller om forskning og udstillinger. Mange af fundene har enestående videnskabelig betydning og er beskrevet som typeeksemplarer for nye arter.

10 10 Et kort over Danmark viser lokaliteter og områder hvor de geologiske perioder er repræsenteret. Der er lidt om betydelige personligheder fra den geologiske verden, her nævnes Niels Stensen som geologiens fader. Han beskrev det der blev til stratigrafien, hvor ældre lag overlejres af yngre. Georges Cuvier og Charles Darwin udbyggede denne viden med biostratigrafi og udviklingslære. Det geologiske kort side 14, med typelokaliteter, viser hvordan de geologiske lag bliver yngre, når man rejser fra øst mod vest Beskrivelsesdelen. Der gøres opmærksom på hvorfor den kronologiske rækkefølge er valgt, og om hvordan aflejringerne gennemgående bliver yngre når man rejser gennem Danmark fra øst mod vest. Før beskrivelsen af de enkelte danekræ gennemgås de lokaliteter de kommer fra, så man får et indtryk af de geologiske og udviklingsmæssige hændelser bag fundene. Vi begynder på Bornholm, her er der som tidligere nævnt kun vist et enkelt eksemplar fra Palæozoikum, en orthoceratit, DK 204, fra Øleå, lige syd for den sydlige landevej, Rastritesskifer, Tidlig Silur, ca. 440 mil. år. Blæksprutten beskrives, skallen var kegleformet, lige og opdelt i kamre ved hjælp af skillevægge (septa). Parentesen viser hvordan fagordene præsenteres i teksten, det er da til at følge med i. Der fortælles grundigt om hvordan kamrene gav dyret mulighed for neutral ligevægt i vandsøjlen, man får virkelig god viden. I afsnittet Bornholm fra Trias til Kridt, fortælles om en subtropisk kystzone, og ændringerne gennem Jordens middelalder Mesozoikum beskrives. Man får en fornemmelse af de store hændelser gennem perioden. Afsnittet efterfølges af en af de mange tekstbokse om bestemte dyregrupper, her er det om svaneøgler fra Tidlig og Mellem Jura. Efter boksen kommer så billeder og beskrivelser af de enkelte fund, suppleret med en tegning der viser placeringen af de fundne knogler i det samlede skelet. Der er beskrevet 3 svaneøgleknogler, DK 416 overarmsknogle, DK 31, lemmeknogle og DK 417 bækkenknogle, alle er fundet i Hasle Sandsten fra Tidlig Jura ca. 190 mio. år. Fra Mellem Jura beskrives de store dinosaurer fodspor fra Hasle området DK 426 og DK 427. Fra Tidlig Kridt beskrives Jydegård lagunens miljø. Det er et område bag en barriere ud for et floddelta, hvor der var et rigt dyreliv. Her er bl.a. fundet en ganetandplade af en benganoid, DK 418. Beskrivelsen fortæller at det er en primitiv slægtning til nutidens pansergedder. Tandpladen er vist som stereofoto, og der gives en lille beskrivelse af hvordan det virker, og da stereofotos bruger flere steder i bogen, er det jo udemærket. Det lykkedes nu aldrig for mig at få det til at virke, så

11 11 det er en lille pjattet detalje, jeg nemt kunne være foruden. Sammen med beskrivelsen af danekræet vises skæl fra samme fiskeart og en stregtegning af hele dyret. Tilsammen giver det en god beskrivelse, skællene er dog ikke danekræ. Man skal være opmærksom på at mange fotos i bogen ikke er af kræene, men vises for at uddybe forståelsen. Det ses allerede på den næste side, hvor en fossil fisk fra Solnhofen bruges til at illustrere en ganeplade fra en pycnodont fisk, DK 373. Fra den samme formation vises yderligere en tandkrone fra en rovdinosaur, DK 315, og en kindtand af et primitivt pattedyr, DK 460. Afsnittet Sen Kridt og Danien den hvide havbund, beskriver på en klar måde miljøet og hændelserne på den tid som bl.a. dannede Møns Klint, Stevns Klint og Faxe Kalkbrud. Der fortælles om faunaerne og den store katastrofe ved K/T grænsen med fiskeleret fra Stevns Klint. Før gennemgangen af de enkelte danekræ er der beskrivelser af de dyregrupper de tilhører, f.eks. en tekstboks om krebsdyr, før beskrivelsen af DK 284, et langhalet krebsdyr, fra Holtug på Stevns. Der er en anden tekstboks om pighuderne, der omfatter søstjerner, søpindsvin og søliljer, før beskrivelsen af søstjernerne DK 226 Recurvaster radiatus og DK 207 Metopaster poulseni, begge fra Stevns Klint. Kridt og Danien perioderne afsluttes med et afsnit om istransporterede blokke. Her er der tale om fossiler der sandsynligvis er fra det danske område. Det er mest flintblokke med bl.a. søstjerner, regulære søpindsvin, krebsdyr og som noget særligt, en slægtning til glansfisk, DK 4. At finde fisk i flint er meget usædvanligt, så se godt efter når du er på stranden næste gang. Det der gør bogen virkelig anvendelig som opslagsværk, også når den er læst, er den meget store gennemgang af Eocæn perioden. Det drejer sig om ca. 2 / 3 af bogen. Hvor det især er Limfjordsområdet med moleret behandles, det er da også her langt de fleste danekræ kommer fra. Afsnittet indledes med en beskrivelse af Limfjordsområdet i tidligste Eocæn Nordsøen som indhav. Det sker på den tid, hvor Atlanten begynder at dannes for ca. 55 mio. år siden, på grænsen mellem Paleocæn og Eocæn. Opbruddet er forbundet med stor vulkanisme, hvor udbruddene forårsager den kendte askeserie fra - 33 til +40. Det er her i bestemte horisonter man finder de usædvanligt velbevarede fossiler af faunaen fra den tid. Efter denne indledning beskrives så nogle få krebsdyr. Et stort afsnit om fiskene indledes med deres slægtskabsforhold, illustreret med et fint stamtræ, hvorpå der er angivet de arter, der er fundet som skeletter i danske aflejringer. Det giver en god sammenhæng i emnet, og er i høj grad medvirkende til at gøre bogen anvendelig som fagbog på området. Herefter gennemgås danekræene, først med de pigfinneagtige fisk, DK 14 og DK 476. Det er fisk, der er fundet i Stolleklint ler på Fur. Gennemgangen af fiskene afbrydes af et afsnit om Moler (Fur formationen), her beskrives kiselalgerne og askelagene, og en flot calcit krystal DK 56 vises. Efter denne afbrydelse fortsættes med danekræ fisk fra moleret. Der er mange meget smukke fund, f.eks. makrelfisk DK 37, fra Ejerslev molergrav, som har fået hele 2 sider med tekst, foto og tegning. Generelt er der gennem hele bogen vist fine rekonstruktionstegninger af dyrene, som i høj grad er

12 12 Eksempel på side layout: Vadefugl. DK 212, Morsoravis sedile, vist sammen med billede af nulevende slægtning med til at fremme forståelsen, men jeg kunne jeg godt have ønsket en art målestok på selve billederne af kræene. Målene kan dog som regel findes i teksten. Danekræ fortsætter med et afsnit om fugle, først om det almene og slægtskabsforholdene. Fuglene er i modsætning til fiskene rumligt bevarede, de har en stor detaljerigdom, og hos nogle arter ses fjer, som f.eks. på DK 200 en vadefugl med fjerkam. Det store afsnit om insekterne er bygget op på samme måde. Insekt fossilerne er meget detaljerede, der kan ses punktøjne og farvetegninger. Det ses f.eks. på DK 89, en forvinge af silkeflorvinge med tydeligt farvemønster. Insektafsnittet slutter af med en beskrivelse af det baltiske rav, fra den lidt yngre del af Eocæn. Fra Eocæn findes også det plastiske ler i Lillebæltsområdet. I det er der fundet mange fine kræ f.eks. på Trelde Næs. Danmark i Oligocæn, Miocæn og Pliocæn fra hav til land, er det sidste store afsnit af rejsen gennem Danmark, med hajhvirvel, søpindsvin, nautil og krabbeboller. Afsnittet slutter i Gram Lergrav, med de mange hvalfund. Bogens beskrivelsesdel slutter med Kvartærtiden, hvor blandt andet en kindtand af uldhåret mammut, DK 214 beskrives. Den sidste del af bogen handler om Indsamling og præparation. Det er et meget instruktivt kapitel, der sluttes af med bemærkninger og tak til finderne, hvis navne kan ses på en liste over kræene i bogen. Listen opgiver sidenummer efterfulgt af danekrænummer i parentes, så man kan altså se om man kender finderen af de enkelte kræ. Hvis man tæller, ses det at bogen viser 220 danekræ, fundet af 91 findere. Den flittigste, gæt hvem det er, han skriver om moleret og fossilerne her i bladet, har hele 52 af kræene på samvittigheden. Til sidst er der en lang litteraturliste, som er vanskelig at læse på grund af et forstyrrende baggrundsbillede. Sådanne baggrundsbilleder ses også på siderne 59 og 183. De virker forstyrrende ind og giver et lidt rodet helhedsindtryk af bogen. Ellers et stort tillykke til forfatterne, de har løst en vanskelig opgave, det er et fint resultat. Jeg mener bogen bør være en indlysende del af bogsamlingen, ønsk den i julegave. DANEKRÆ Danmarks bedste fossiler, af Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jacobsen, er udkommet på Gyldendal, bogen er på 225 sider, indbundet i stift bind og koster 349 kr. Peter Myrhøj

13 13 Dinosaur spor på Bornholm Hvis du alligevel er et smut på Bornholm kan du se et meget sjældent fænomen, som sikkert forsvinder i kommende vintre. Vi var der i sidste uge. Nyhedsavisen nåede lige 22.8 at fortælle, at danske forskere: Finn Surlyk, Jesper Milàn og Nanna Noe-Nygaard i tidsskriftet Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology i juli har offentliggjort en artikel om et helt økosystem, som de har kunnet aflæse i den lave kystklint ca. 1 km øst for Arnager. Mindst 8 sauropodfodspor er erkendt i lodret snit, måske fra en flok der gik gennem en sump for 144 mio. år siden. Enkelte fodaftryk er gennemskåret, hvor de er bredest, andre mere ude i siden, billede 1. Sorte planterester, som har ligget i sumpen er blevet trampet et godt stykke ned i kalkslammet. Ovenover er der enkelte små lodrette 4 cm lange udfyldninger af åndings-kanaler efter at lungefisk har gravet sig ned i tørre perioder sådanne spor er ekstremt sjældne, billede 2. Klimaet var subtropisk: fisken Lepidotes, og hajen Hybodus og et tidligt lille pattedyr levede der. Billede 1. Læg mærke til fordybningerne i kalken, i bunden og langs siderne, forkullede planterester. Billede 2. Snit gennem åndingskanaler fra nedgravede lungefisk. Foto: Tom Jørgensen Kørevejledning: du kører mod vest ad vejen mellem Snogebæk og Rønne og ser kilometerangivelser på plasticstolperne langs vejen. Kort efter den, hvor der står 8,8 km (fra Rønne) er der en P-plads på venstre side. Her er en trappe ned til stranden, hvor du går til venstre lige forbi et kirsebærtræ der hænger ud over stranden. Så står du der! Se eventuelt mere på: Tom Jørgensen

14 14 Geomuseum Faxe, den officielle indvielse 30. August. Det lille Fakse Geologiske Museum bliver i vinter overflyttet til det nye Geomuseum Faxe, første sal, der skal rumme koralhavet med fossiler. Stueetagen er et kulturmuseum for kalkbruddet og desuden er der to biografsale og cafeteria. Huset hedder Kanten og ligger ved siden af vandrehjemmet med en storslået udsigt over kalkbruddet. Udsigten er bedre end Trapholt i Kolding og Lousiana i Humlebæk. Tænk, at en sådan blotning er blevet in, da alle andre blotninger er jævnet og dækket med planter og træer. Stakkels digesvaler. Billeder fra indvielsesdagen. Et blik ud over den flotte udsigt og et ned i udstillingssalen med de mange inviterede gæster. Foto: Hans Henrik Meyer Til indvielsesdagen lå der en avis: Kanten, hvor tor skrev: Det gamle museum havde ikke mange besøgende. Det var vel nærmest kun nørderne dem der virkelig interesserede sig for fossiler der fandt vej til den lille udstilling på Torvegade, selv om den også kunne være interessant for almindelige mennesker. Og sådan er det, er rammerne i orden trækker det flere folk til, mange flere. En af de drivende personer bag det nye museum er Alice Rasmussen. Den nye museumsinspektør er Tove Damholt og de to kender vi især fra den fremragende foto-bog: Fossiler fra Faxe Kalkbrud. Bogen vidner om Alice Rasmussens beskedenhed, da den ikke har medtaget sneglen Scissurella aliceae, som blev opkaldt efter Alice Rasmussen i Faxe Kalkbrud har været i drift gennem 900 år. Begyndelsen var kalksten og kalkmørtel til opførelsen af 1500 stenkirker i 1100 og 1200 tallet. Først i det 19. århundrede blev jordbrugskalk en stor vare og endelig er industrikalk blevet den sidste tredjedel af produktionen. Omkring år 1900 var der 200 ansatte og i dag er der 85. Produktionen lå i 1930 på ton, år 2000 på 1 million ton og nu er den på 3 millioner ton årligt. Den videnskabelige betydning af Faxe Kalkbrud dokumenteres af et brev fra Darwin, der beskrev langhalse fra Faxe og fra ca tog danske geologer som

15 15 Ravn, Brünnich-Nielsen, Levinsen og mange andre fat på beskrivelsen af de mange fossiler. Mindst 40 fossiler har fået efternavnet faxensis og mindst tre har Fakse i fornavnet, mens koralen Faksephyllia faxensis har set dobbel på navnet. Stenvennerne planlægger en fælles tur til Geomuseum Faxe, så snart fossilsamlingen åbner til foråret. Hans Kloster Sommerudflugt til Gilleleje Søndag den 6. juli lidt over kl. 10 mødtes en lille flok medlemmer (7) på Gilleleje station til en vandretur langs stranden. Morgenen startede med regn og aflyste tog, men med nogen forsinkelse gik vi ned gennem byen til stranden i retning mod Nakkehoved. Snart brød solen igennem og temperaturen steg, så vi kunne lægge regnfrakkerne. Hans havde medbragt en hjemmelavet tungsandsfiskestang, som straks blev taget i brug. Den bestod af en snor med en magnet indeni en plasticpose, som kunne fange magnetitkornene. Det varede ikke længe før der var bid og der kunne indsamles en pose med tungsand. Under luppen kunne man tydeligt se de små granater og olivinkorn, som også findes i tungsandet. Der var mange fine sten på stranden, fx flotte gnejser, granatamfibolitter m.m., mange var desværre for store til at slæbe hjem, så vi måtte nøjes med fotos. Typiske ledeblokke med kinnediabas og rombeporfyrer var der også masser af. Fossiler var det lidt småt med, men der blev dog fundet fragmenter og aftryk af muslinger og søpindsvin, samt sporfossilerne, Scolithos og Diplocraterion. Et stykke henne ad stranden begyndte et større område med kystsikring af store kampesten, som gjorde det vanskeligt at komme frem, vi måtte springe fra sten til sten. Det lykkedes dog for os alle at komme hen til trappen op til Nakkehoved fyr. Oppe ved fyret nød vi vores medbragt frokost ved de opstillede borde. Der var fin udsigt til Kullen i Sverige. Efter frokost gik vi ad stien oppe på klinten tilbage til byen, hvor nogle af os fik en kop kaffe inden hjemturen. Tak for en hyggelig og uforpligtende tur det var en god ide som gerne må gentages. Steen Andrew Elborne, Foto: Hanne Juhl

16 16 Molerets oprindelse og fossilindhold. 7. del, Fiskene 2 Nålefisk og lignende En slægtning til nutidens nålefisk o.l. (Syngnathiformes) er ikke helt ualmindelig i de nedre dele af moleret. Særligt dens stærkt mønstrede, rhombeformede kropsplader er lette at genkende (lignende plader er sågar fundet i vort plastiske ler, Lillebælt leret fra mellem Eocæn). Den har været meget langstrakt op til 15 cm lang og kun ca. 1 cm høj, med bageste del af haleregionen uden plader og med en meget lang, udtrakt snude med en bittelille mund forrest. I statur ligner den noget trompetfisken Aulostomus, men det er usikkert, om det er en helt nær slægtning. 2-3 arter af meget små nålefisk kendes i lagene under moleret hvor enkelte af de store eksemplarer også er fundet. Der er aldrig fundet nålefisk i den positive serie - så cementstenene over askelag -11 er den øvre grænse for denne gruppe. Polymixiide-familien, primitive pigfinnede fisk Polymixiella fra moleret er den eneste Tertiære repræsentant for sin familie (bortset fra nogle skæl fra Californiens Miocæn). I dag lever der kun en slægt, Nålefisk i moler - længde 13 cm Polymixia, med 4-5 arter spredt i oceanerne, mest i subtropisk-tropiske egne på nogle få hundrede meters dybde. I den sene del af Kridttiden havde familien flere slægter og arter kendt fra Den Nære Orient, Europa og U.S.A. Familien har nogle mere primitive træk end den store havaborre-gruppe, idet der f.eks. er flere finnestråler i bugfinnerne, og ingen af dem er udviklet som en pig-stråle. Polymixiid i cementsten - længde 14 cm En specialisering hos polymixiider er, at de forreste af tungeskelettets såkaldte gællehud-stråler under hagen er ganske små og omdannede til at støtte basis af en skægtråd på hver side; dette kan også ses af molerets form (selve skægtrådene er bløddele, som ikke bevares). Polimixiella er den tredje-almindeligste fisk i moleret, som har levet af bl.a. den lille strømsild. Slægtning til rødfisk? Der er fundet en lille pigfinnet fisk, som er fra 1 til 4 cm lang. I den størrelse er den næppe udvokset. Så de voksne kan måske have levet i et andet miljø end ungerne. Arten er ikke særlig sjælden i moleret, og ligner meget rødfiske-unger, men mangler dog visse vigtige rødfisketræk. Måske er molerets art snarere beslægtet med Properca og lignende Tertiære slægtninge, som er ret primitivt udseende medlemmer af den store aborre-gruppe (Perciformes).

17 17 Rødfisk (Sebastes), med to arter, lille og stor, kan fanges hos os i dybe dele af Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. De lever især i Nordatlanten og Ishavet på meters dybde, hvor den store bliver ca. 1 meter lang. De æder krebsdyr og småfisk. En hun kan føde over unger pr. år. Rødfisk er blandt de primitivt udseende former i en stor gruppe, såkaldt fastkindede fisk, hvortil også ulke og knurhaner hører. Slægtning til slangemakreller Breinerichthys, dvs. Breiners fisk, er opkaldt efter Fur Museums leder gennem mange år. Den er beslægtet med nutidens slangemakreller, Gempylide-familien, som ikke kendes fra vores farvande. Den lever i subtropiske oceaner, oftest i nogle hundrede meters dybde, f.eks. Ruvettus fra Middelhavet og Atlanterhavet. Karakteristisk har disse rovfisk forrest i kæberne nogle store hugtænder, hvoraf nogle kan lægges ned. Breinerichthys har dog kun en i hver side af munden, også disse kan lægges bagud. Måske er Breinerichthys derfor endnu nærmere beslægtet med en uddød familie, Euzaphlegidae, fra Oligocæn i Europa og Miocæne diatomitter i Californien. Slangemakreller er lidt fjernere beslægtet med egentlige makrelfisk. Breinerichthys er den ældste kendte slægtning til slangemakreller, men i det lidt yngre London Ler findes også slangemakreller. Løse hugtænder af gempylid-type er ret almindelige i vort plastiske ler og andre Eocæne aflejringer i Europa. Strømsild unge i cementsten - længde 5 cm. Smelt unge i moler - længde 10 cm. Laksefisk af smelt-gruppen Den næsthyppigste fisk i moleret er en osmeroid dvs. en laksefisk beslægtet med smelt (Osmerus) og lodde (Mallotus). Den kan blive mindst 40 cm lang og kendes lettest på sin lange gatfinne. Den har en række kraftige, spidse tænder på over- og underkæbe og et karakteristisk tunge-skelet. Små eksemplaret på 7-8 cm forveksles med voksne almindelige strømsild. Smelt findes i NV-Europas kystområder og gyder et lille stykke inde i floderne. Nogle bestande i Østersøen er efter istiden blevet lukket inde i dybe søer. Lodde lever i det arktiske ocean, Beringshavet og NV-Atlanten ned til 150 meters dybde. Begge er små stimefisk på op til 20 cm længde. De lever af planktondyr, og ædes selv af mange større fisk og hvaler. Molerets smelt-slægtning er den ældste kendte repræsentant for gruppen, bortset fra en enkelt art fra Kridttiden, som måske er en osmeroid. Visse af molerets eksemplarer har den lille strømsild i maven, og de kendes fra

18 18 samtidige aflejringer 2000 m under Nordsøens bund, hvor de er fundet i forbindelse med olieboringer. Skæl fra tarpon i cementsten - størrelse 2,5 cm. Molerets mest almindelige fisk Det er en lille laksefisk beslægtet med argentinoider, hvoraf vi herhjemme har guldlaks (Argentina silus) og strømsild (A. sphyraena). Som bliver henholdsvis 0,5 m og 0,25 m lange. De lever som stimefisk i de dybe dele af Skagerrak og i øvrigt i Nord- og Østatlanten. Guldlaks går ned til 1000 meters dybde, andre af gruppens medlemmer er egentlige dybhavsfisk. En gruppe af arter fra Kridttiden, er måske slægtninge til argentinoider, men ellers er molerets art den ældste kendte repræsentant for gruppen. Der er fundet alle vækststadier fra små tynde larver, der har de første svage forbeninger med en længde på ca. 2 cm, til de fuldvoksne fisk, der er 7-8 cm lange. Strømsilden har været en stimefisk, som har levet af små organismer i de øvre vandlags rige plankton. I alle størrelser må strømsildene antages at have været det vigtigste fødeemne for næsten alle de mere sjældne større fisk. Ofte findes disse fisk med den lille strømsild i maven. Det gælder f.eks. for makrelfiskene og også for den noget større laksefisk af smelt-gruppen. Tit findes koprolitter (fossile ekskrementer) fra større fisk med rester af strømsild i. Næsten alle knoglestumper i moleret er fra denne ene art. Nogle steder dækker de store flader i det lagdelte moler. Den lille fisk kan også i enkelte tilfælde findes som mere eller mindre hele eksemplarer, der i mængder dækker en lagflade. Dette tyder på, at en hel stime er gået til i bundens iltfattige vand, der kan have været forgiftet af svovlbrinte (H 2 S). Det er usikkert, om den slags massedød er et resultat af red tide ( rødt tidevand ), som skyldes en opblomstring af store mængder af planktonorganismer, encellede dinoflagellater, hvis affaldsprodukter kan forgifte fisk og andre havdyr, men muligheden er der. Den type massedød er kendt fra molerlignende diatomeaflejringer i Californien, hvor man har kunnet genkende bestemte lagflader, helt dækket af fiskelig, over flere kilometer. Problemet i moleret er, at det ikke er lykkedes at genfinde sådanne flader med sikkerhed over flere meter. Tarpon Tarponer fra Atlanterhavet er meget primitive benfisk, som kan minde om kæmpemæssige sild. De bliver op til et par meter lange og sportsfiskes i Caribien. Skællene er meget store. Et af de tidligste registrerede fossiler fra Moler Formationen er den bageste del af kroppen samt halen godt 0,5 m af en stor Tarpon, som var ca. 1 m lang, og blev fundet i Hoveder af Tarponer er endnu aldrig fundet i Moler Formationen, men derimod i det lidt yngre London Ler, altså fra den modsatte side af datidens Nordsø. De ældste Tarpon slægtninge er fundet i den berømte Litografiske skifer fra Sydtysklands Sene Jura og er med deres ca. 140 millioner år blandt de allertidligste benfisk, som kan henføres til en nutidig familie. Fortsættes med eksotiske fisk. Henrik Madsen

19 19 STENVENNERNES EFTERÅRSPROGRAM 2008 Oktober 3. Johan Schmith: Hverdagens mineraler. 10. Johan Thygesen: Pladetektonik. Siden Alfred Wegner i 1912 fremsatte sin teori om kontinenternes bevægelse væk fra hinanden, har der været forsøg på at bekræfte eller afkræfte den. I dag næsten 100 år senere må teorien siges at være påvist gennem en lang række observationer og målinger inden for det geologiske fagområde. Vi skal se på indholdet af pladetektonikken: kontinentbevægelse og oceanbundsdannelse, samt gennemgå de vigtigste argumenter for modellens holdbarhed. 17. Ferie 24. Ella Stokbro: Smykker og sten. 31. Bent E.K. Lindow: Siden de første skildpadder dukkede op i Sen Trias, har de været en af de mest succesfulde og sejlivede dyregrupper nogensinde. De pansrede dyr tilpassede sig såvel livet på land som både fersk- og saltvand. Endvidere har de klaret sig igennem nogle af de værste masseudryddelsesbegivenheder i Jordens historie: Trias/Jura; Kridt/Tertiær og Tidlig Oligocæn samt istiderne og findes stadig blandt os i dag. Ikke desto mindre bliver de desværre ofte overset til fordel for andre, mere spektakulære grupper som dinosaurer og pattedyr. Det er ærgerligt, for skildpaddernes fossile rester er vidt udbredte i aflejringer og bidrager med vigtig information om miljø, klima og biogeografi, som andre grupper ikke nødvendigvis kan levere. Foredraget vil gennemgå skildpaddernes særegne anatomi og biologi, samt tilpasninger til forskellige miljøer. De nyeste forskningsresultater om de oversete, men faktisk ganske mange, rester af fossile hav og landskildpadder der er fundet i Danmark, vil blive gennemgået. November 7. Johanne Schmith: Forudse vulkanudbrud. 14. Svend Stouge: Asteroide eksplosion og den globale fauna mangfoldighed i Ordovicium - meteornedslag med modsat fortegn? 21. Kurt H. Kjær: Kæmpe isøer, der river sig løs og sejler af sted gletschere der smelter og åbner op for hidtil usete fjorde havisen der svinder ind år efter år alt dette er ifølge medierne det Arktis, vore børn kommer til at opleve i en tid med globale klimaændringer. Forudsigelserne skyldes for en stor dels vedkommende fremskrivninger af den udvikling, som har fundet sted indenfor de sidste 30 år, hvor satellit-overvågning og atomubåde i det Arktiske Ocean har vist udviklingen fra år til år. Men hvordan var det tidligere? 30 års erfaringshorisont er ikke længe. Hvad er den naturlige variation for så følsomme faktorer som havis dækkets udbredelse og de store iskappers frem- og tilbagerykninger.

20 Julefrokost, se annonce på side Karsten Secher: Kommende miner i Grønland December 13. Hamborg stenmesse, se annonce side 21 Arrangementer i byen der kan have medlemmernes interesse Palæontologisk Klub foredrag om palæontologi, efteråret oktober kl Thomas Hansen: Auditoriet, Geologisk Museum Mellem ordoviciske trilobitter og faunaændringer. 18. november kl Emma Sheldon: Auditorium A, Geologisk Institut Calcareous nannofossils and their applications. 25. november kl Karen Dybkjær: Auditorium A, Gelogisk Institut Palynologi. 9. december kl Richard Bromley: Auditorium A, Geologisk Institut Interessante fossiler jeg har kendt. Palæontologisk Klub Ønsker i aktuelle meddelelser om foredrag i klubben kan i bede om at komme på maillisten. Dansk Naturhistorisk Forening Torsdagsforedrag på Biologisk Institut, Auditorium B, Universitetsparken 15, 2100 Kbh. K. med mindre andet er anført 9/ Konservator Mikkel Post & lektor Arne Thorshøj: Fossilerne fra Siriuspasset. Mødested: gitterlågen foran Geologisk Museum, Øster Voldgade / Professor emeritus Claus Nielsen: 60 år som Naturhistoriker & dyrerigets oprindelse og tidlige evolution. 20/ Stud. scient Jos Kielgast: Verdens farligste infektionssygdom og den globale masseuddøen af padder. 4/ Lektor Danny Eibye-Jacobsen og lektor emeritus Niels Bonde: Atlas of Creation: Kreationisme på et videnskabeligt grundlag? Geologiske aktiviteter Efter Erik Schou Jensens alt for tidlige død, står Geologisk Museum i et dilemma, omkring arrangementet af De populære tirsdagsforedrag. På nuværende tidspunkt, arbejdes der på en eller anden fortsættelse, men der ændres nok på strukturen. Fremover bliver der muligvis tale om et samarbejde med Zoologerne og Botanikerne, under den store fælles hat af et kommende Naturhistorisk Museum. Læs mere på Geologisk Museums hjemmeside. De der plejer at få tilsendt meddelelser om arrangementerne får dem når de forefindes. Foredragene holdes på Geologisk Museum som de plejer, og der arbejdes også på at lave ekskursioner. Red.

21 21 Hamborg stenmesse Lørdag den 13. december 2008 Afgang med bus: Kl Sjælør station, parkeringspladsen Kl Næstved station Ankomst stenmessen ca. kl Afrejse Hamborg kl Hjemkomst ca. kl. 23. Pris 400 kr. Tilmelding: Senest den 30. november Turleder: Hans Kloster eller Betaling til: Giro , Egevolden 210, 1.tv., 2650 Hvidovre Fra medlem til medlem. Denne rubrik er ikke glemt, men der har ikke været stof fra jer de sidste numre, husk det er her i kan kommunikere. Red.. Erik Schou Jensen in memoriam. En stor mand er død. I juli omkom Erik Schou Jensen på Grønland ved en tragisk ulykke i den natur han elskede og forstod som få andre. Jeg mødte Erik første gang for en snes år siden. På Museet stod jeg og diskuterede et, for mig og min kone, uforståeligt element. En mand i tweedhabit og med stort fuldskæg kom forbi og tilbød en forklaring. Jeg har senere forstået, at det var Erik, der som altid ivrede for at formidle viden om geologi. Han sluttede med generøst at forære mig et par håndstykker af båndede jernsedimenter, et magnetisk og et umagnetisk, de er stadig et af mine kæreste geologiske minder. Senere var jeg sammen med Erik på mange ekskursioner, bl.a. til samtlige Kanarieøer, Grønland et par gange og Kreta/Santorini. Sidstnævnte var en spændende oplevelse af geologi og arkæologi, idet Erik havde formået Birgitta Hallager at dække arkæologien, en uforglemmelig blanding af natur og kultur. Turene var altid præget af Eriks store viden og begejstring for at formidle den. Han skånede ikke deltagerne, det hændte at middagen faldt meget sent på aftenen. Ofte havde han sin hustru Rita med, hvilket bidrog til, at rejserne blev om muligt endnu mere perfekte.

22 22 Eriks eminente formidlingsevne og -glæde udfoldede sig bl.a. på mange af Geologisk Museums udstillinger og forelæsninger og ved miniforelæsninger i TVavisen, når naturen havde vist sig fra den voldsomme side med jordskælv, tsunamier ol. der skulle forklares. Hans sidste bog Sten i Farver er en smuk bog, der handler om meget mere end bare sten: de 30 sider om jorden og den pladetektoniske model er den smukkeste og mest velskrevne geologi jeg kender. Læs den og bliv klogere. Det er smerteligt at Erik er død. For Rita, den yderst kompetente besætning på Kisaq og for deltagerne på det, der skulle blive Eriks sidste rejse må det have været en traumatisk oplevelse. Og for Rita et uerstatteligt tab. Philip Mohr, civilingeniør og amatørgeolog. Stenvennernes bestyrelse vil også udtrykke sin taknemmelighed for de mange gode aftener i selskab med Erik Schou Jensen. Han havde en utrolig evne til at fremmane billeder af naturens umådelige kræfter, de kræfter som i sidste ende alt for tidligt bevirkede at han omkom på dramatisk vis, og ikke som de fleste blot fik en almindelig død. Erik Schou Jensen vil leve i vor erindring! Tom Jørgensen Erik Schou Jensen i sit rette element som mange vil huske ham Foto Lise Vistisen Nye medlemmer Vi byder velkommen til: Axel Worm Charlotte Neergaard Eva Bramsen Hardy Andersen Inge Hartz Kuno Hansen Lise Andersen

23 23 KLUBLOKALE ADRESSE : GLADSAXE UNGDOMSSKOLE GLADSAXEVEJ 315, lokale G, 2860 SØBORG ALLE MØDER BEGYNDER KL OG DØRENE LUKKES KL SLIBEVÆRKSTEDET ER ÅBENT HVER FREDAG KL DEADLINE FOR NÆSTE LAPIDOMAN 28. NOVEMBER 2008 STENVENNERNES KONTAKTPERSONER : Formand Hans Kloster, Vagtelvej 25, 3. th Frederiksberg Sekretær Jytte Leopold, Søndertoften 160, 2630 Tåstrup Kasserer Robert Rusbjerg, Egevolden 210, 2650 Hvidovre Giro Foreningen af Stenvenner Bibliotekar Tom Jørgensen, Henriksvej 4, 2400 Kbh. NV Redaktør Peter Myrhøj, Søtoften 15, 2820 Gentofte, eller Webmaster Claus Leopold, Søndertoften 160, 2630 Tåstrup Domicil-repræsentant Mads Trans, Skråvej 4, 2820 Bagsværd Suppleant Steen Andrew Elborne, Frederik D.7 s Vej 29, 3450 Allerød Suppleant Frantz Strange, Vardegade 10, 2. tv. Kbh. Ø Domicil suppleant Eva Maria Trans, Skråvej 4, 2880 Bagsværd Slibeværksted Eveline Sakslund, Tibberup Allé 54, 3500 Værløse Stenvennernes mobiltelefon (kun åben lidt før møder og ture) Skriv til Lapidomanen i hånden, på den gamle skrivemaskine, på pc'en - lige meget - bare vi får godt eller spændende stof. Indlæg kan sendes eller mailes til redaktøren HUSK ved eventuelle ændringer af klubbens program, vil dette så vidt muligt blive oplyst på vores hjemmeside. Gamle numre af Lapidomanen, vil kunne købes af kassereren på klubmøderne Artikler må gengives i andre stenklubbers blade, med kildeangivelse Andre klubbers blade til Stenvennerne sendes til: Formanden Hans Kloster, Vagtelvej 25, 3.th, 2000 Frederiksberg

24 Danekræ DK 547 hajhvirvel, finder Stig Juul Andersen Et af Stenvennernes medlemmer, har fundet et Danekræ. Er der andre, der er så heldige, hører vi meget gerne om det, så bringer vi historien i LAPIDOMANEN. Det er jo spændende stof, der kan inspirere os alle. Red. Den heldige dag Midt på sommeren var jeg som så mange gange før taget en tur til Fakse Kalkbrud, for at finde hajtænder. Jeg må vidst nok ærligt indrømme, at jeg er blevet lidt bidt af det her med fossile hajtænder. Det var en rigtig dejlig solskinsdag, og alt imens jeg gik og ledte, vendte jeg en blok, og på bagsiden sad der en flot rund skive på ca.70 mm. Da jeg tidligere har fundet ryghvirvler ved Trelde Næs, havde jeg en lille anelse om, at det kunne være en ryghvirvel. Jeg viste den først til Alice Rasmussen, som mente, at den skulle undersøges nærmere. Ryghvirvlen blev overdraget til Sten Lennart Jakobsen, og blev erklæret Danekræ. Stig Juul Andersen Danekræ DK 547 Beskrivelse fra Geologisk museum, lidt redigeret: Fossilet DK 547 er en ryghvirvel af en haj der måler ca. 7cm i diameter. Den er fra Faxe Kalkbrud, Mellem Danien (ca mio. år). Ryghvirvlen er kun i ringe grad kalkholdig, (hvilket er typisk for dybvandshajer). Dette betyder, at den ikke kan bestemmes nærmere. Fossilet er ikke så interessant videnskabeligt set, men er gjort til Danekræ på baggrund af sin udstillingsmæssige værdi.

Danekræ DK 547 hajhvirvel, finder Stig Juul Andersen

Danekræ DK 547 hajhvirvel, finder Stig Juul Andersen Danekræ DK 547 hajhvirvel, finder Stig Juul Andersen Et af Stenvennernes medlemmer, har fundet et Danekræ. Er der andre, der er så heldige, hører vi meget gerne om det, så bringer vi historien i LAPIDOMANEN.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Danekræ - Danmarks bedste fossiler

Danekræ - Danmarks bedste fossiler DANEKRÆ-BOG fra 2008: Danekræ - Danmarks bedste fossiler Boganmeldelse af Søren Bo Andersen, konservator ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Forsiden af bogen Eksempel på et opslag i bogen Introduktion

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag Darwin som geolog og palæontolog Resuméer af foredrag Møde i Dansk Geologisk Forening 17. december 2009 Program 17.00 Velkomst ved Bent Lindow 17.05 Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Skriveråd til webnyheder

Skriveråd til webnyheder Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Dansk Naturhistorisk Forening

Dansk Naturhistorisk Forening 7. marts 2006 Dansk Naturhistorisk Forening Indhold Mødekalender Resumeer af forårets sidste fire foredrag Indkaldelse til ordinær generalforsamling Mødekalender Torsdagsforedrag på Biologisk Institut,

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Dengang det hele begyndte

Dengang det hele begyndte TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne Natur For at man kan føle et ansvar for at passe på naturen skal man kende til naturen. Gennem kendskabet til naturen kommer man til at holde af den og værdsætte den. Forløb omkring natur giver spejderne

Læs mere

Med Rimo på Bornholm 2013.

Med Rimo på Bornholm 2013. Med Rimo på Bornholm 2013. Hold 4 5 6 og 7 tog i weekenden d. 17. 19. august på tur til Bornholm, for at køre Bornholm Rundt søndag d. 18.08.13. Her er (endelig) en lille stemningsrapport.. Rimo s (næsten)

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Geoavis nr. 1 2015 Gedser

Geoavis nr. 1 2015 Gedser Geoavis nr. 1 2015 Gedser Side 2 En præsentation af Det sorte Geomuseum. Da vi nu for første gang udgiver en Geoavis, starter vi med en præsentation af museet og dens udstillinger. I Det sorte Geomuseum

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2010 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2010 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint Velkommen til Camping Møns Klint Jagten på forårets og naturens skatte Tema for Påsken 2010 Møns Klint - der hvor Danmark blev født Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint Program for

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F.. Klub Solstrålen har sommerudflugter i uge 28-29-30. Ud fra medlemmernes forslag har brugerrådet, de Grønne Busser og personalet, planlagt de omtalte tilbud. Har du behov for støtte, så sørg for at få din

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

November 2010. Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

November 2010. Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1 November 2010 Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur Side 1 Bestyrelsen i Kærby Landsbylaug: Formand: Næstformand: Lasse Hansen, Tina Jørgensen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør Telefon- og Turtjenestens program for Dragør marts - december 2016 Hvad er Turtjenesten? Turtjenesten tilbyder ældre hjemmeboende borgere med et lille socialt netværk mulighed for at få dejlige oplevelser

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere