vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien"

Transkript

1 Vand, vestenvindsbælte og variation Af Bjarne Siewertsen Det sydlige Storbritannien er helt generelt varmere end landets nordlige dele, og de vestlige dele er generelt vådere end de østlige. Og så er de bjergrige egne oftere mere udsat for det ekstreme vejr, end de fladere egne. Men når disse grove generaliseringer er sagt, så bliver billedet lidt mere broget. Og broget er måske det helt rigtige ord for Storbritanniens vejr. Vand hele vejen rundt; det kendetegner Storbritannien, og vandet er også den store spiller i vejrspillet omkring og på de britiske øer. Placeringen af de britiske øer midt i vandet, centralt i mellembreddegradernes vestenvindsbælte giver briterne det omskiftelige klima med somre i den kølige og fugtige ende af skalaen og vintre, som generelt er mildere, end vi er vant med i Danmark. Elementerne i det engelske vejr er således de passerende lavtryk med de tilhørende fronter i vestenvindsbæltet, Golfstrømmens lune, forlængede arm i Nordatlanten, det omkransende hav og øernes vekslende topografi samt naturligvis årstidernes skiften. Men lad os tage fat på vejret og dets variation hen over året. Forår Vejret i de tre forårsmåneder marts, april og maj er som alt andet britisk vejr stærkt varierende med en tendens til at være forholdsvis tørt. Et fællestræk er, at frekvensen af vinterstormene drastisk aftager, først inde i landet og sidst mod de vestvendte kyster. De fleste dele af de britiske øer oplever storme gennemsnitligt et par gange om året, og kyststrækningerne noget oftere end det. Stormene hører dog primært vinterhalvåret til. En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien er, når et højtryk placerer sig over øerne og for en tid holder det fugtige vejr på afstand. Afhængig af, hvor langt fremskredent foråret er, og hvor højt solen står på himlen, og dermed hvor varmt det er blevet, kan et blokerende højtryk give tørvejr og enten vedvarende frost eller flot forårsvejr med varme. At alt ikke er regn og lavtrykspassager følte briterne i ekstrem grad i Sussex tilbage i 1893, hvor regnen holdt inde i 60 dage i træk mellem 17. marts og 15. maj. Så lang en periode uden regn har briterne ikke haft siden. I foråret slipper vinterkulden gradvist sit tag i landet, men det er ikke ualmindeligt, at der stadig ligger sne i gaderne i slutningen af marts. I maj har solen som regel fået fat, og det er gerne i maj eller juni, at de britiske øer får flest soltimer på månedsbasis. Her bliver også lagt grunden til soltimerekorden, som St. Hellier ligger inde med. Der får indbyggerne gennemsnitligt solskinstimer i løbet af et år. Til sammenligning får de mest skyede regioner i landet omkring solskinstimer. Forårstemperaturerne er stærkt afhængige af, hvor i landet man befinder sig. De koldeste områder er store dele af Skotland, Wales' bjerge og det nordlige England. Temperaturerne svinger her mellem -0,6 C og 5,8 C. Den sydlige del af England har de højeste forårstemperaturer på mellem 8,8 C og 10,3 C. Sommer Månederne fra juni til august er ikke overraskende den varmeste årstid på de britiske øer, selvom temperaturerne normalt er lidt lavere, end de er på kontinentet. I de sydlige, østlige og centrale dele af England kan et godt uvejr stadig lægge vejen forbi og forstyrre billedet af en ellers tør tid. I de nordlige og vestlige dele af landet passerer uvejrene ikke i stor stil. Sommerregnen falder primært som byger, hvor den i vinterperioden gerne hænger sammen med en frontpassage. Men bygeintensiteten kan være kan være ret kraftig i disse uvejr, og 100 millimeter på en time er set flere gange. Således falder mange af regnrekorderne faktisk i sommermånederne: 10. august Største mængde regn på 5 min.: 32 mm i Preston, Lancashire. 12. juli Største mængde regn på 60 min.: 92 mm i Maidenhead, Berkshire. 720

2 Kent 10. august 2003, hvor der måltes 38,5 C. Figur 1. De lokaliteter, som er nævnt i teksten. 26. juni Største mængde regn på 30 min.: 80 mm i Eskdalemuir, Dumfries and Galloway. 18. juli Største mængde regn på 24 timer: 279 mm i Martinstown, Dorset. 8. august Største mængde regn på 90 min.: 117 mm i Dunsop Valley, Lancashire. Om sommeren finder man de varmeste områder omkring London og de koldeste områder i dele af Skotland. Kystnære områder er generelt koldere end områder inde i landet; modsat af tendensen i vintermånederne. Generelt hæver temperaturerne i sommermånederne sig sjældent over 30 C, der dog hyppigst finder sted i de sydvestlige dele af landet. Men i 1976 målte briterne alligevel over 31 C i en periode på 14 dage i træk i Heathrow Lufthavn. Skotland og det nordlige England har de koldeste somre med temperaturer mellem 12,2 C og 14, C, mens Wales og det sydvestlige England svinger mellem 14,9 C og 15,4 C. Varmest er det i det s ydvest l ige E ng la nd, hvor m id - deltemperaturerne ligger mellem 15,5 C og 17,7 C. Varmerekorden finder vi i Faversham, Efterår Kalenderefteråret fra september til november er ligesom tilfældet er i Danmark noget ustadigt i Storbritannien. Det skyldes, at den kolde polarluft langsomt bevæger sig sydover, hvor den møder den varmere tropeluft og kampen mellem de to foregår lige oven over det omgivende hav, der er blevet godt opvarmet i løbet af foråret og sommeren. Det er alt i alt opskriften på en våd og blæsende cocktail. Storbritanniens vestlige egne oplever gerne efteråret som den mest blæsende tid, når atlantiske lavtryk til tider opnår styrke som reelle orkaner med vindhastigheder på over 119 km/t, når de rammer kysten. Værst er det dog på Snaefell (651 meter over havet) på Isle of Man i det stormomsuste Irske Hav. Her står der en stiv kuling (mere end 17,2 m/s eller 62 km/t) ind gennemsnitligt 200 dage om året. Og netop vindforholdene i det Irske Hav begynder briterne i disse år at se en fordel i. En stor del af briternes vindmølleparker er placeret i Wales og Skotland, hvor de skal være rygraden i den øgede andel af vedvarende energi. Efteråret kan dog også gemme på behagelige overraskelser, efter den første nattefrost har sat ind og bladene har skiftet det grønne look ud med det mere kulørte efterårsdress: Indian Summer. Det omkringliggende varme havvand kan under rolige vejrforhold medvirke til at holde luften varm og mild og give periode med forsinket sensommer. De vådeste områder af Storbritannien har gennemsnitligt ti gange så meget regn som de tørreste steder, og efteråret er den tid på året, hvor regnen i vest tager til efter den forholdsvis tørre sommer. I vinterhalvåret modtager de vestlige egne mere end halvdelen af årets regn. 721

3 Temperaturen i efteråret kan være stærkt svingende, idet den både indeholder signalet fra den vigende sommer og fra den forestående vinter. Således har kystområderne i Englands sydlige halvdel gennemsnitligt de varmeste efterår med temperaturer mellem 10,7 C og 13,0 C. De bjergrige områder i Wales, det nordlige England og Skotland har gennemsnitlige temperaturer mellem 1,7 C og 7,5 C. Vinter Kold, våd og blæsende er kodeordene for de tre vintermåneder december, januar og februar. Den tidlige halvdel af vinteren er ofte den mest blæsende og våde tid på året med generelt ustadigt vejr. Mod slutningen af vinteren falder der lidt mere ro over land med mindre vind og mindre nedbør. Det medfølges også af lavere temperaturer særligt ved kysterne ud mod Atlanterhavet - som følge af, at det omgivende havvand nu har været under nedkøling i hele efteråret og første halvdel af vinteren. Selvom de mest skyede områder af Storbritannien ikke ser meget skyfri himmel i vintermånederne, så var det alligevel rekordgråt i Westminster i december Her registrerede datidens solautograf absolut ingen soltimer. Sne er som regel en fast ingrediens i den britiske vinter, men den er langtfra landsdækkende og langtfra konstant. Mest sne får de nordlige og østlige områder samt Wales og Skotlands bjergrige egne. Vinteren var en af de værste vintre i Storbritannien i nyere tid, men i 1947 sneede det hver dag et eller andet sted i landet i hele perioden fra 22. januar til 17. marts. Temperaturerne kommer kun sjældent under -10 C om natten og over 15 C i løbet af dagtimerne. Sådan var situationen dog ikke i den forgangne vinter, hvor temperaturen faldt til -22,3 C i Altnaharra, Sutherland. Der er dog stadig lidt ned den absolutte kulderekord, der stammer fra Skotland, 11. februar 1895 i Braemar, Aberdeenshire. Her blev målt -27,2 C. Rekorden er blevet tangeret i 1982 og i Generelt er vintertemperaturerne dog mest påvirket af nærheden til havet. De koldeste områder er Wales' bjerge, det nordlige England og det indre af Skotland. Her ligger gennemsnitstemperaturerne mellem -3,6 C og 2,3 C. Kystområderne, særligt mod syd og vest, har de mildest vintre med temperaturer på mellem 5 C og 8,7 C. Klima Global opvarmning... Jamen kan man i det hele taget se den nogle steder? Ja, en af verdens længste temperaturserier kaldes Central England Temperature (CET) series. Den indeholder temperaturdata helt tilbage fra 1659 både fordelt på sæsoner og på Figur 2. Den 7. januar 2010 var Storbritannien dækket af sne, som det ses på satellitbilledet fra den amerikanske Terra-satellit. Foto: NASA/GSFC, MODIS Rapid Response. år. Fælles for alle de grafiske fremstillinger er, at de viser hidtil uset varme fra 1990'erne. Tilsvarende observationer er også gjort med hensyn til nedbøren for England og Wales (EWP), men her er det lidt sværere at drage konklusioner, men det ser ud til, at vintrene er blevet vådere siden 1860, og at somrene er blevet tørrere. Men én ting er grafer. Det virkelige spørgsmål er, om det betyder noget; for eksempel for biologien, samfundet og økonomien. Climate Research Unit ved University of East Anglia, der er et af verdens få knudepunkter for international klimaforskning arbejder med 34 indikatorer, der skal overvåge virkningen af klimaudviklingen. 722

4 Figur 3. Central England Temperature siden Kilde: Grafik fra Climatic Research Unit, University of East Anglia. Indikatorerne er dels de faktiske målinger, som for eksempel den ovenstående CET, og dels faktorer, der 'måler' ændringer i klimaet, som eksempelvis i naturen; datoer for fugletræk, eller i økonomien; ændringer i turismen. Et eksempel på en af disse indikatorer er tidspunktet for, hvornår rødkælken begynder sin æglægning. Med data fra den britiske ornitologforening er det lykkedes at vise, at rødkælken i dag lægger sine æg mellem 4 og 17 dage tidligere, end tilfældet var det for 25 år siden. Rødkælken lægger sine æg, så tilgængeligheden af føde er størst, når de klækker, og den kan derfor forbindes tæt til forårstemperaturerne. En anden indikator er arealet af vinmarker. Vinproduktionen er ikke stor på de britiske øer, men indikatoren ses som et økonomisk tegn på, at en afgrøde, der ellers ville høre til under sydligere himmelstrøg, er ved at vinde indpas. Hvor arealet af vinmarker i 1985 kun udgjorde omkring 350 hektarer, så udgjorde de i 2000 mere end 800 hektarer. Der er som sagt flere indikatorer såsom øget efterspørgsel af vand til vanding og fald i skisportsindustrien i Skotland samt en øgning af antallet af naturbrande. De viser dog alle samme trend. Fremtidens klima I fremtiden forudser forskerne, at varmetrenden fortsætter. Det vil for Europas vedkommende be- Figur 4. Nedbør siden Kilde: Grafik fra Climatic Research Unit, University of East Anglia. Ekstremer fra CET: VARMEST Det varmeste år i serien var 2006 med en gennemsnitstemperatur på 10,82 C. Den tidligere rekord var uafgjort mellem 1990 og 1999 med et gennemsnit på 10,63 C. Det varmeste forår var i 1893 med et gennemsnit på 10,20 C. Den varmeste sommer var i 1976 med et gennemsnit på 17,77 C. Det varmeste efterår var i 2006 med et gennemsnit på 12,62 C. Den mildeste vinter var i 1869 med et gennemsnit på 6,77 C. KOLDEST Det koldeste år i serien var 1740 med en gennemsnitstemperatur på 6,84 C. Den koldest måned nogensinde var januar 1795 med et gennemsnit på -3.1 C. Den koldeste vinter var i 1684 med et gennemsnit på -1,17 C. Den koldeste sommer var i 1725 med et gennemsnit på 13,10 C. 723

5 Klimanormaler for England Gennemsnitlig maxtemp. 6,6 6,9 9,3 11,7 15,4 18,1 20,6 20,5 17,5 13,6 9,5 7,4 13,1 Gennemsnitlig mintemp. 1,1 1,0 2,4 3,6 6,3 9,1 11,4 11,2 9,3 6,6 3,5 2,0 5,6 Soltimer 50,5 67,7 102,5 145,2 189,9 179,4 192,8 184,1 135,0 101,3 65,2 43,9 1457,4 Nedbør (mm) 84,2 60,1 66,5 56,8 55,9 62,9 54,1 66,7 73,3 83,6 83,5 90,4 838,0 Nedbørdage (over 1 mm) 13,4 10,4 12,1 10,1 9,8 9,8 8,5 9,4 10,2 11,8 12,5 13,1 131,2 Klimanormaler for Nordirland Gennemsnitlig maxtemp. 6,7 7,1 8,9 11,1 14,1 16,5 18,4 18,1 15,7 12,5 9,2 7,5 12,2 Gennemsnitlig mintemp. 1,2 1,2 2,3 3,3 5,6 8,3 10,6 10,2 8,3 6,1 3,1 2,0 5,2 Soltimer 41,0 60,1 90,0 140,8 175,9 150,9 139,6 138,0 113,1 85,5 52,8 31,9 1219,7 Nedbør (mm) 119,1 86,5 93,4 70,6 68,1 72,1 73,2 90,8 94,4 114,5 110,5 118,5 1111,6 Nedbørdage (over 1 mm) 17,8 14,1 16,4 12,4 12,6 12,4 13,1 13,9 14,4 16,4 16,7 16,9 177,0 Klimanormaler for Skotland Gennemsn. maxtemp. 5,0 5,2 6,9 9,3 12,8 14,9 16,9 16,6 13,9 10,8 7,4 5,7 10,5 Gennemsn. mintemp. -0,2-0,1 0,9 2,1 4,5 7,2 9,3 9,2 7,2 4,9 2,0 0,5 4,0 Soltimer 30,8 58,1 87,6 128,2 173,2 153,2 145,0 137,5 104,4 74,5 43,2 27,7 1160,4 Nedbør (mm) 170,5 123,4 138,5 86,2 79,0 85,1 92,1 107,4 139,7 162,6 165,9 169,6 1520,1 Nedbørdage (+ 1 mm) 18,6 14,8 17,3 13,0 12,2 12,7 13,3 14,1 15,9 17,7 17,9 18,2 185,8 Klimanormaler for Wales Gennemsn. maxtemp. 6,5 6,6 8,6 11,0 14,5 16,8 19,1 18,8 16,2 12,8 9,3 7,4 12,3 Gennemsn. mintemp. 1,3 1,1 2,4 3,4 6,0 8,6 10,9 10,7 8,8 6,5 3,7 2,2 5,5 Soltimer 42,8 63,4 94,2 148,0 186,8 167,0 181,8 168,7 125,8 90,4 54,9 35,4 1359,3 Nedbør (mm) 158,4 113,8 118,5 85,7 80,6 86,0 78,3 105,8 123,8 152,9 156,6 173,1 1433,5 Nedbørdage (+ 1 mm) 17,4 13,4 15,1 11,7 11,5 11,4 10,3 12,2 13,0 15,8 16,7 17,1 165,5 Kilde (4 tabeller): UK Met Office. tyde, at ekstremerne bliver mere ekstreme. Det betyder, at varmeog solrekorder vil bliver almindeligere i sommerperioderne. Men samtidig vil skybrud og kraftige regn også forekomme oftere. Effekterne ventes ifølge IPCC at blive en forøget risiko for skybrud og oversvømmelser inde i landet og hyppigere oversvømmelser ved kysterne. Flere hedebølger vil føre til forværrede sundhedstilstande hos visse og flere naturbrande. Bjarne Siewertsen er freelance videnskabsjournalist og til daglig informationschef på DMI. Kilder Oplysninger fra og www. cru.au.uk IPCC: Klimaændringer 2007: Synteserapport sammendrag for beslutningstagere. The Rough Guide to Weather. Climate Research at the UK Met Office Hadley Centre. 724

Af Michael Stoltze & John Cappelen

Af Michael Stoltze & John Cappelen VEJRET 2007 Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og regnvåd sommer der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter hvor det bare ikke var til at planlægge ture ud i det grønne

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL ATV VINTERMØDE 2013 BAGGRUND Resultater og observationer tager udgangspunkt i en række

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne

Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Wilhelm May, DMI Thomas Birk, IGG Melchior Mataki, USP Ole Mertz, IGG Douglas Yee, Met.Office, SI Kjeld Rasmussen,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Danmark i det globale drivhus

Danmark i det globale drivhus Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:

Læs mere

Driftssikker Vindmølle

Driftssikker Vindmølle Driftssikker Vindmølle Kingspan Wind er det seneste produkt i Kingspan Groups miljøvenlige sortiment. Resultatet af 30 års forskning, udvikling og innovation med installationer i mere end 60 lande og på

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-06

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-06 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 1-6 Danmarks klima 2 med tillæg om ærøerne og Grønland John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 21 - blank side - Danmarks Meteorologiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5 August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Tyrkiet Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Tyrkiet Hovedstad Indbyggere Sprog Ankara 79 mio. Tyrkisk Religion Valuta Areal Islam Tyrkisk lira (TL) 783.560 km2 Herunder kan du læse

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Brande pr. 1.000 indbygger

Brande pr. 1.000 indbygger Brande og vejr 2. ÅRGANG MAJ 27 NR. 3 I 26 steg let af samtlige brande svagt med omkring 2,5 % i forhold til 25. Samtidig steg årsnedbøren fra 647 mm til 813 mm. Dette er umiddelbart et paradoks, for normalen

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Portugal Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Portugal Hovedstad Indbyggere Sprog Lissabon 11 mio. Portugisisk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro 91.831 km2 Herunder kan

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima Geografi og klima 1 Geografi Den lange danske kystlinje Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

USDA hårdførhedszoner.

USDA hårdførhedszoner. USDA hårdførhedszoner. En hårdførhedszone er en geografisk defineret zone, hvori bestemte planter er i stand til at modstå og overleve zonens minimumstemperaturer. Det amerikanske landbrugsministerium

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Værd at vide om. England. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. England. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om England Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta England Hovedstad Indbyggere Sprog London 64 mio. Engelsk Religion Valuta Areal Kristendom Britiske pund 130.395 km2 Herunder kan du læse

Læs mere

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima Geografi og klima 1 Geografi Den lange danske kystlinje Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

LÆS DETTE FØR DU SÆTTER BATTERIER I APPARATERNE!

LÆS DETTE FØR DU SÆTTER BATTERIER I APPARATERNE! Gratulerer! Vi takker for tilliden ved dit valg af PrimaNOVA Digital Babycall, model GI-D4. Produktet er udstyret med digital teknologi og praktiske sikkerhedsfunktioner, så du kan være tryg ved, at apparaterne

Læs mere

Teknisk rapport 13-01 Danmarks klima 2012 - with English Summary. John Cappelen (ed) København 2013. www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68

Teknisk rapport 13-01 Danmarks klima 2012 - with English Summary. John Cappelen (ed) København 2013. www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68 Danmarks klima 2012 - with English Summary John Cappelen (ed) København 2013 www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 13-01 Titel: Danmarks klima 2012 Undertitel: - with

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Teknisk rapport 05-14 Europæiske klimanormaler 1971-2000 Datasæt indsamlet under EUMETNET/ECSN Programmet "European Climate Atlas"

Teknisk rapport 05-14 Europæiske klimanormaler 1971-2000 Datasæt indsamlet under EUMETNET/ECSN Programmet European Climate Atlas Europæiske klimanormaler 1971-2000 Datasæt indsamlet under EUMETNET/ECSN Programmet "European Climate Atlas" John Cappelen og Claus Kern-Hansen København 2005 www.dmi.dk/dmi/tr05-14 side 1 af 12 Kolofon

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

KLIMATILPASNING VED RENOVERING KLIMATILPASNING VED RENOVERING OPLÆG TIL CASE SBi 13.03.2015 2 1 IPCC 5 hovedrapport SBi 13.03.2015 3 In less than 40 years (2013-2050), world population will grow from 7,200 to 9,600 million inhabitants.

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Spanien Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Spanien Hovedstad Sprog Indbyggere Madrid Romerskkatolicisme Spansk, catalansk, galicisk og baskisk Euro 48 mio. Religion Valuta Areal Herunder

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Estland Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Estland Hovedstad Indbyggere Sprog Tallinn 1,3 mio. Estisk Religion Valuta Areal Forskellige former for kristendom Euro Herunder kan du

Læs mere

Engelsk 2015. Datoer:

Engelsk 2015. Datoer: Cambridge 16-19 år Engelsk 2015 Den kendte universitetsby Cambridge ligger ca. 90 minutters kørsel nord for London. Cambridge universitet består af flere colleges, der alle samlet kaldes Cambridge University.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Freestyle 2015. Engelsk 2015. Cambridge 16-19 år. Bournemouth 16-17 år 19.175 25.725 32.275 14.640 19.665 24.685

Freestyle 2015. Engelsk 2015. Cambridge 16-19 år. Bournemouth 16-17 år 19.175 25.725 32.275 14.640 19.665 24.685 er en sprogrejse for dig fra 16 år, som gerne vil have nogle ugentlige aktiviteter og udflugter Cambridge 16-19 år Engelsk 2015 Den kendte universitetsby Cambridge ligger ca. 90 minutters kørsel nord for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult

Læs mere

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med 1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Bahamas Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta om Bahamas Hovedstad Indbyggere Sprog Nassau 377.300 Engelsk, kreolsk Religion Valuta Areal Protestantisme og katolicisme Bahamansk dollar

Læs mere