vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien"

Transkript

1 Vand, vestenvindsbælte og variation Af Bjarne Siewertsen Det sydlige Storbritannien er helt generelt varmere end landets nordlige dele, og de vestlige dele er generelt vådere end de østlige. Og så er de bjergrige egne oftere mere udsat for det ekstreme vejr, end de fladere egne. Men når disse grove generaliseringer er sagt, så bliver billedet lidt mere broget. Og broget er måske det helt rigtige ord for Storbritanniens vejr. Vand hele vejen rundt; det kendetegner Storbritannien, og vandet er også den store spiller i vejrspillet omkring og på de britiske øer. Placeringen af de britiske øer midt i vandet, centralt i mellembreddegradernes vestenvindsbælte giver briterne det omskiftelige klima med somre i den kølige og fugtige ende af skalaen og vintre, som generelt er mildere, end vi er vant med i Danmark. Elementerne i det engelske vejr er således de passerende lavtryk med de tilhørende fronter i vestenvindsbæltet, Golfstrømmens lune, forlængede arm i Nordatlanten, det omkransende hav og øernes vekslende topografi samt naturligvis årstidernes skiften. Men lad os tage fat på vejret og dets variation hen over året. Forår Vejret i de tre forårsmåneder marts, april og maj er som alt andet britisk vejr stærkt varierende med en tendens til at være forholdsvis tørt. Et fællestræk er, at frekvensen af vinterstormene drastisk aftager, først inde i landet og sidst mod de vestvendte kyster. De fleste dele af de britiske øer oplever storme gennemsnitligt et par gange om året, og kyststrækningerne noget oftere end det. Stormene hører dog primært vinterhalvåret til. En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien er, når et højtryk placerer sig over øerne og for en tid holder det fugtige vejr på afstand. Afhængig af, hvor langt fremskredent foråret er, og hvor højt solen står på himlen, og dermed hvor varmt det er blevet, kan et blokerende højtryk give tørvejr og enten vedvarende frost eller flot forårsvejr med varme. At alt ikke er regn og lavtrykspassager følte briterne i ekstrem grad i Sussex tilbage i 1893, hvor regnen holdt inde i 60 dage i træk mellem 17. marts og 15. maj. Så lang en periode uden regn har briterne ikke haft siden. I foråret slipper vinterkulden gradvist sit tag i landet, men det er ikke ualmindeligt, at der stadig ligger sne i gaderne i slutningen af marts. I maj har solen som regel fået fat, og det er gerne i maj eller juni, at de britiske øer får flest soltimer på månedsbasis. Her bliver også lagt grunden til soltimerekorden, som St. Hellier ligger inde med. Der får indbyggerne gennemsnitligt solskinstimer i løbet af et år. Til sammenligning får de mest skyede regioner i landet omkring solskinstimer. Forårstemperaturerne er stærkt afhængige af, hvor i landet man befinder sig. De koldeste områder er store dele af Skotland, Wales' bjerge og det nordlige England. Temperaturerne svinger her mellem -0,6 C og 5,8 C. Den sydlige del af England har de højeste forårstemperaturer på mellem 8,8 C og 10,3 C. Sommer Månederne fra juni til august er ikke overraskende den varmeste årstid på de britiske øer, selvom temperaturerne normalt er lidt lavere, end de er på kontinentet. I de sydlige, østlige og centrale dele af England kan et godt uvejr stadig lægge vejen forbi og forstyrre billedet af en ellers tør tid. I de nordlige og vestlige dele af landet passerer uvejrene ikke i stor stil. Sommerregnen falder primært som byger, hvor den i vinterperioden gerne hænger sammen med en frontpassage. Men bygeintensiteten kan være kan være ret kraftig i disse uvejr, og 100 millimeter på en time er set flere gange. Således falder mange af regnrekorderne faktisk i sommermånederne: 10. august Største mængde regn på 5 min.: 32 mm i Preston, Lancashire. 12. juli Største mængde regn på 60 min.: 92 mm i Maidenhead, Berkshire. 720

2 Kent 10. august 2003, hvor der måltes 38,5 C. Figur 1. De lokaliteter, som er nævnt i teksten. 26. juni Største mængde regn på 30 min.: 80 mm i Eskdalemuir, Dumfries and Galloway. 18. juli Største mængde regn på 24 timer: 279 mm i Martinstown, Dorset. 8. august Største mængde regn på 90 min.: 117 mm i Dunsop Valley, Lancashire. Om sommeren finder man de varmeste områder omkring London og de koldeste områder i dele af Skotland. Kystnære områder er generelt koldere end områder inde i landet; modsat af tendensen i vintermånederne. Generelt hæver temperaturerne i sommermånederne sig sjældent over 30 C, der dog hyppigst finder sted i de sydvestlige dele af landet. Men i 1976 målte briterne alligevel over 31 C i en periode på 14 dage i træk i Heathrow Lufthavn. Skotland og det nordlige England har de koldeste somre med temperaturer mellem 12,2 C og 14, C, mens Wales og det sydvestlige England svinger mellem 14,9 C og 15,4 C. Varmest er det i det s ydvest l ige E ng la nd, hvor m id - deltemperaturerne ligger mellem 15,5 C og 17,7 C. Varmerekorden finder vi i Faversham, Efterår Kalenderefteråret fra september til november er ligesom tilfældet er i Danmark noget ustadigt i Storbritannien. Det skyldes, at den kolde polarluft langsomt bevæger sig sydover, hvor den møder den varmere tropeluft og kampen mellem de to foregår lige oven over det omgivende hav, der er blevet godt opvarmet i løbet af foråret og sommeren. Det er alt i alt opskriften på en våd og blæsende cocktail. Storbritanniens vestlige egne oplever gerne efteråret som den mest blæsende tid, når atlantiske lavtryk til tider opnår styrke som reelle orkaner med vindhastigheder på over 119 km/t, når de rammer kysten. Værst er det dog på Snaefell (651 meter over havet) på Isle of Man i det stormomsuste Irske Hav. Her står der en stiv kuling (mere end 17,2 m/s eller 62 km/t) ind gennemsnitligt 200 dage om året. Og netop vindforholdene i det Irske Hav begynder briterne i disse år at se en fordel i. En stor del af briternes vindmølleparker er placeret i Wales og Skotland, hvor de skal være rygraden i den øgede andel af vedvarende energi. Efteråret kan dog også gemme på behagelige overraskelser, efter den første nattefrost har sat ind og bladene har skiftet det grønne look ud med det mere kulørte efterårsdress: Indian Summer. Det omkringliggende varme havvand kan under rolige vejrforhold medvirke til at holde luften varm og mild og give periode med forsinket sensommer. De vådeste områder af Storbritannien har gennemsnitligt ti gange så meget regn som de tørreste steder, og efteråret er den tid på året, hvor regnen i vest tager til efter den forholdsvis tørre sommer. I vinterhalvåret modtager de vestlige egne mere end halvdelen af årets regn. 721

3 Temperaturen i efteråret kan være stærkt svingende, idet den både indeholder signalet fra den vigende sommer og fra den forestående vinter. Således har kystområderne i Englands sydlige halvdel gennemsnitligt de varmeste efterår med temperaturer mellem 10,7 C og 13,0 C. De bjergrige områder i Wales, det nordlige England og Skotland har gennemsnitlige temperaturer mellem 1,7 C og 7,5 C. Vinter Kold, våd og blæsende er kodeordene for de tre vintermåneder december, januar og februar. Den tidlige halvdel af vinteren er ofte den mest blæsende og våde tid på året med generelt ustadigt vejr. Mod slutningen af vinteren falder der lidt mere ro over land med mindre vind og mindre nedbør. Det medfølges også af lavere temperaturer særligt ved kysterne ud mod Atlanterhavet - som følge af, at det omgivende havvand nu har været under nedkøling i hele efteråret og første halvdel af vinteren. Selvom de mest skyede områder af Storbritannien ikke ser meget skyfri himmel i vintermånederne, så var det alligevel rekordgråt i Westminster i december Her registrerede datidens solautograf absolut ingen soltimer. Sne er som regel en fast ingrediens i den britiske vinter, men den er langtfra landsdækkende og langtfra konstant. Mest sne får de nordlige og østlige områder samt Wales og Skotlands bjergrige egne. Vinteren var en af de værste vintre i Storbritannien i nyere tid, men i 1947 sneede det hver dag et eller andet sted i landet i hele perioden fra 22. januar til 17. marts. Temperaturerne kommer kun sjældent under -10 C om natten og over 15 C i løbet af dagtimerne. Sådan var situationen dog ikke i den forgangne vinter, hvor temperaturen faldt til -22,3 C i Altnaharra, Sutherland. Der er dog stadig lidt ned den absolutte kulderekord, der stammer fra Skotland, 11. februar 1895 i Braemar, Aberdeenshire. Her blev målt -27,2 C. Rekorden er blevet tangeret i 1982 og i Generelt er vintertemperaturerne dog mest påvirket af nærheden til havet. De koldeste områder er Wales' bjerge, det nordlige England og det indre af Skotland. Her ligger gennemsnitstemperaturerne mellem -3,6 C og 2,3 C. Kystområderne, særligt mod syd og vest, har de mildest vintre med temperaturer på mellem 5 C og 8,7 C. Klima Global opvarmning... Jamen kan man i det hele taget se den nogle steder? Ja, en af verdens længste temperaturserier kaldes Central England Temperature (CET) series. Den indeholder temperaturdata helt tilbage fra 1659 både fordelt på sæsoner og på Figur 2. Den 7. januar 2010 var Storbritannien dækket af sne, som det ses på satellitbilledet fra den amerikanske Terra-satellit. Foto: NASA/GSFC, MODIS Rapid Response. år. Fælles for alle de grafiske fremstillinger er, at de viser hidtil uset varme fra 1990'erne. Tilsvarende observationer er også gjort med hensyn til nedbøren for England og Wales (EWP), men her er det lidt sværere at drage konklusioner, men det ser ud til, at vintrene er blevet vådere siden 1860, og at somrene er blevet tørrere. Men én ting er grafer. Det virkelige spørgsmål er, om det betyder noget; for eksempel for biologien, samfundet og økonomien. Climate Research Unit ved University of East Anglia, der er et af verdens få knudepunkter for international klimaforskning arbejder med 34 indikatorer, der skal overvåge virkningen af klimaudviklingen. 722

4 Figur 3. Central England Temperature siden Kilde: Grafik fra Climatic Research Unit, University of East Anglia. Indikatorerne er dels de faktiske målinger, som for eksempel den ovenstående CET, og dels faktorer, der 'måler' ændringer i klimaet, som eksempelvis i naturen; datoer for fugletræk, eller i økonomien; ændringer i turismen. Et eksempel på en af disse indikatorer er tidspunktet for, hvornår rødkælken begynder sin æglægning. Med data fra den britiske ornitologforening er det lykkedes at vise, at rødkælken i dag lægger sine æg mellem 4 og 17 dage tidligere, end tilfældet var det for 25 år siden. Rødkælken lægger sine æg, så tilgængeligheden af føde er størst, når de klækker, og den kan derfor forbindes tæt til forårstemperaturerne. En anden indikator er arealet af vinmarker. Vinproduktionen er ikke stor på de britiske øer, men indikatoren ses som et økonomisk tegn på, at en afgrøde, der ellers ville høre til under sydligere himmelstrøg, er ved at vinde indpas. Hvor arealet af vinmarker i 1985 kun udgjorde omkring 350 hektarer, så udgjorde de i 2000 mere end 800 hektarer. Der er som sagt flere indikatorer såsom øget efterspørgsel af vand til vanding og fald i skisportsindustrien i Skotland samt en øgning af antallet af naturbrande. De viser dog alle samme trend. Fremtidens klima I fremtiden forudser forskerne, at varmetrenden fortsætter. Det vil for Europas vedkommende be- Figur 4. Nedbør siden Kilde: Grafik fra Climatic Research Unit, University of East Anglia. Ekstremer fra CET: VARMEST Det varmeste år i serien var 2006 med en gennemsnitstemperatur på 10,82 C. Den tidligere rekord var uafgjort mellem 1990 og 1999 med et gennemsnit på 10,63 C. Det varmeste forår var i 1893 med et gennemsnit på 10,20 C. Den varmeste sommer var i 1976 med et gennemsnit på 17,77 C. Det varmeste efterår var i 2006 med et gennemsnit på 12,62 C. Den mildeste vinter var i 1869 med et gennemsnit på 6,77 C. KOLDEST Det koldeste år i serien var 1740 med en gennemsnitstemperatur på 6,84 C. Den koldest måned nogensinde var januar 1795 med et gennemsnit på -3.1 C. Den koldeste vinter var i 1684 med et gennemsnit på -1,17 C. Den koldeste sommer var i 1725 med et gennemsnit på 13,10 C. 723

5 Klimanormaler for England Gennemsnitlig maxtemp. 6,6 6,9 9,3 11,7 15,4 18,1 20,6 20,5 17,5 13,6 9,5 7,4 13,1 Gennemsnitlig mintemp. 1,1 1,0 2,4 3,6 6,3 9,1 11,4 11,2 9,3 6,6 3,5 2,0 5,6 Soltimer 50,5 67,7 102,5 145,2 189,9 179,4 192,8 184,1 135,0 101,3 65,2 43,9 1457,4 Nedbør (mm) 84,2 60,1 66,5 56,8 55,9 62,9 54,1 66,7 73,3 83,6 83,5 90,4 838,0 Nedbørdage (over 1 mm) 13,4 10,4 12,1 10,1 9,8 9,8 8,5 9,4 10,2 11,8 12,5 13,1 131,2 Klimanormaler for Nordirland Gennemsnitlig maxtemp. 6,7 7,1 8,9 11,1 14,1 16,5 18,4 18,1 15,7 12,5 9,2 7,5 12,2 Gennemsnitlig mintemp. 1,2 1,2 2,3 3,3 5,6 8,3 10,6 10,2 8,3 6,1 3,1 2,0 5,2 Soltimer 41,0 60,1 90,0 140,8 175,9 150,9 139,6 138,0 113,1 85,5 52,8 31,9 1219,7 Nedbør (mm) 119,1 86,5 93,4 70,6 68,1 72,1 73,2 90,8 94,4 114,5 110,5 118,5 1111,6 Nedbørdage (over 1 mm) 17,8 14,1 16,4 12,4 12,6 12,4 13,1 13,9 14,4 16,4 16,7 16,9 177,0 Klimanormaler for Skotland Gennemsn. maxtemp. 5,0 5,2 6,9 9,3 12,8 14,9 16,9 16,6 13,9 10,8 7,4 5,7 10,5 Gennemsn. mintemp. -0,2-0,1 0,9 2,1 4,5 7,2 9,3 9,2 7,2 4,9 2,0 0,5 4,0 Soltimer 30,8 58,1 87,6 128,2 173,2 153,2 145,0 137,5 104,4 74,5 43,2 27,7 1160,4 Nedbør (mm) 170,5 123,4 138,5 86,2 79,0 85,1 92,1 107,4 139,7 162,6 165,9 169,6 1520,1 Nedbørdage (+ 1 mm) 18,6 14,8 17,3 13,0 12,2 12,7 13,3 14,1 15,9 17,7 17,9 18,2 185,8 Klimanormaler for Wales Gennemsn. maxtemp. 6,5 6,6 8,6 11,0 14,5 16,8 19,1 18,8 16,2 12,8 9,3 7,4 12,3 Gennemsn. mintemp. 1,3 1,1 2,4 3,4 6,0 8,6 10,9 10,7 8,8 6,5 3,7 2,2 5,5 Soltimer 42,8 63,4 94,2 148,0 186,8 167,0 181,8 168,7 125,8 90,4 54,9 35,4 1359,3 Nedbør (mm) 158,4 113,8 118,5 85,7 80,6 86,0 78,3 105,8 123,8 152,9 156,6 173,1 1433,5 Nedbørdage (+ 1 mm) 17,4 13,4 15,1 11,7 11,5 11,4 10,3 12,2 13,0 15,8 16,7 17,1 165,5 Kilde (4 tabeller): UK Met Office. tyde, at ekstremerne bliver mere ekstreme. Det betyder, at varmeog solrekorder vil bliver almindeligere i sommerperioderne. Men samtidig vil skybrud og kraftige regn også forekomme oftere. Effekterne ventes ifølge IPCC at blive en forøget risiko for skybrud og oversvømmelser inde i landet og hyppigere oversvømmelser ved kysterne. Flere hedebølger vil føre til forværrede sundhedstilstande hos visse og flere naturbrande. Bjarne Siewertsen er freelance videnskabsjournalist og til daglig informationschef på DMI. Kilder Oplysninger fra og www. cru.au.uk IPCC: Klimaændringer 2007: Synteserapport sammendrag for beslutningstagere. The Rough Guide to Weather. Climate Research at the UK Met Office Hadley Centre. 724

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2013

Vejret i Danmark - sommer 2013 Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2012

Vejret i Danmark - året 2012 Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2015

Vejret i Danmark - juli 2015 Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2015

Vejret i Danmark - juni 2015 Vejret i Danmark - juni 2015 Tiendekoldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste, og midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm

Læs mere

Vejret i Danmark - november 2015

Vejret i Danmark - november 2015 Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Af Michael Stoltze & John Cappelen

Af Michael Stoltze & John Cappelen VEJRET 2007 Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og regnvåd sommer der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter hvor det bare ikke var til at planlægge ture ud i det grønne

Læs mere

Vejret i Danmark - efteråret 2015

Vejret i Danmark - efteråret 2015 Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2015

Vejret i Danmark - august 2015 Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2015

Vejret i Danmark - året 2015 Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre

Læs mere

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL ATV VINTERMØDE 2013 BAGGRUND Resultater og observationer tager udgangspunkt i en række

Læs mere

Vejret i Danmark - april 2011

Vejret i Danmark - april 2011 Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2016

Vejret i Danmark - august 2016 Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2015

Vejret i Danmark - december 2015 Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2015

Vejret i Danmark - forår 2015 Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page

Læs mere

Vejret i Danmark sommer 2018

Vejret i Danmark sommer 2018 Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2013

Vejret i Danmark - året 2013 Vejret i Danmark - året 2013 Lidt koldere år med pænt underskud af nedbør og lille overskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Tørreste år siden 2005. Lang og kølig vinter 2012-2013. Forår 2013 koldeste

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2011

Vejret i Danmark - december 2011 Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2015

Vejret i Danmark - sommer 2015 Vejret i Danmark - sommer 2015 Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2016

Vejret i Danmark - forår 2016 Vejret i Danmark - forår 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 Lidt varmere, vådere og solfattigere end gennemsnit 2001-10. Solfattigste siden foråret 2010. Første sommerdag 8. maj. Ingen skybrud. Kalenderforåret

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere. Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Vejret i Danmark - maj 2016

Vejret i Danmark - maj 2016 Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Vejret i Danmark - september 2014

Vejret i Danmark - september 2014 Vejret i Danmark - september 2014 Syvende varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en tredjeplads (sammen med september 1998) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer en

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2014

Vejret i Danmark - året 2014 Vejret i Danmark - året 2014 Rekordvarmt siden 1874. Antal frostdøgn blev rekordlavt siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer og midlet af de daglige maksimumtemperaturer for året blev begge

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2011

Vejret i Danmark - juli 2011 Vejret i Danmark - juli 2011 Syvende vådeste juli 2011 med overskud af varme og underskud af sol. Juli 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,4 C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,8 C over normalen

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2013

Vejret i Danmark - december 2013 Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2011

Vejret i Danmark - august 2011 Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Vejret i Danmark - februar 2012

Vejret i Danmark - februar 2012 Vejret i Danmark - februar 2012 Februar 2012 var yderst solrig og koldt i perioder De to første uger af februar havde temperaturer langt under normalen, mens de to sidste uger lå godt over normalen. Det

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2014

Vejret i Danmark - sommer 2014 Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste

Læs mere

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Lundeborg Lystbådehavn på position: Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Portugal Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Portugal Hovedstad Indbyggere Sprog Lissabon 11 mio. Portugisisk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro 91.831 km2 Herunder kan

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Spanien Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Spanien Hovedstad Sprog Indbyggere Madrid Romerskkatolicisme Spansk, catalansk, galicisk og baskisk Euro 48 mio. Religion Valuta Areal Herunder

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Alle tre måneder december 2018 til februar 2019 lå temperaturmæssigt over gennemsnittet for

Alle tre måneder december 2018 til februar 2019 lå temperaturmæssigt over gennemsnittet for Vinteren - Produktionstidspunkt: -03-01 Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Temperaturmæssigt meget varm, lidt tørrere og solrigere ift. gennemsnittet 2006-. Syvendevarmeste vinter

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

+ = en temperaturmåling ligger over klimanormalen. - = en temperatur måling ligger under ligger under klimanormalen.

+ = en temperaturmåling ligger over klimanormalen. - = en temperatur måling ligger under ligger under klimanormalen. Anders Brandt rekorden og datafiskeri Der er mange måder at blive snydt på en af dem er ved datafiskeri. Indledning Antallet af måneder, hvor en temperaturmåling ligger over eller under en klimanormal,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

En mere underspillet brillestil sætter fokus på detaljen, som de udfræsede stænger hos Fleye.

En mere underspillet brillestil sætter fokus på detaljen, som de udfræsede stænger hos Fleye. En mere underspillet brillestil sætter fokus på detaljen, som de udfræsede stænger hos Fleye. 4 Der er to stærke tendenser inden for brillemoden i denne sæson. Den ene er en flashy se-mig-stil. Den anden

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2011/2012

Selvevaluering skoleåret 2011/2012 Selvevaluering skoleåret / Indledning s.. Tidslinje s. 9.klasse s..klasse s. Sammenfatning s. Brug af elevintra s. Selvevaluering skoleåret / Fra værdigrundlaget: Hjemly,.. Med baggrund i Grundtvig og

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

KLIMATILPASNING VED RENOVERING KLIMATILPASNING VED RENOVERING OPLÆG TIL CASE SBi 13.03.2015 2 1 IPCC 5 hovedrapport SBi 13.03.2015 3 In less than 40 years (2013-2050), world population will grow from 7,200 to 9,600 million inhabitants.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne

Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Wilhelm May, DMI Thomas Birk, IGG Melchior Mataki, USP Ole Mertz, IGG Douglas Yee, Met.Office, SI Kjeld Rasmussen,

Læs mere