Generalforsamling 2010

Transkript

1 Generalforsamling april 2010 kl på RUC Bilagsudsending, 23. marts 2010 Indhold Forslag til dagsorden 2 Bestyrelsens beretning de studerende er med på råd! 3 Studenterrådets regnskab Forslag til vedtægtsændringer 10 Bestyrelsens forslag til politisk program 25 Bestyrelsens forslag til handlingsprogram 29 Opstillinger 32

2 Forslag til dagsorden 1. Åbning og formalia 16:00-16:15 a) Valg af dirigent og referent b) Godkendelse af dagsorden c) Fastsættelse af forretningsorden d) Fastsættelse af valgprocedure 2. Bestyrelsens beretning 16:15-16:30 3. Godkendelse af regnskab og fastsættelse af medlemskontingent 16:30-16:45 4. Behandling af indkomne forslag 16:45-17:30 a) Vedtægtsændringer b) Politisk program c) Handlingsprogram PAUSE 10 min 5. Behandling af ansøgninger om kollektivt medlemskab 17:40-17:45 6. Valg af formand, næstformand og økonomiansvarlig 17:45-18:00 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 18:00-18:30 8. Valg af suppleanter til bestyrelsen 18:30-18:45 9. Valg af kritisk revision 18:45-18: Valg af lovudvalg 18:50-18: Evt. 18:50-19:00 Side 2 af 34

3 Bestyrelsens beretning de studerende er med på råd! Studenterrådet har henover det sidste søgt og fået massiv indflydelse på RUC! Ved iagttagelsen af igangværende forandringsprocesser på RUC er der ikke noget at tage fejl af: De studerende tager ansvar og søger indflydelsen som aldrig før. Studenterrådet er aktive aktører i ansættelsen af RUC s ledelse, vi er ansvarlige samarbejdspartnere og uddannelsesreformen og strategi 2015 har klare aftryk af Studenterrådets politik. Det er dog ikke kun på det politiske plan Studenterrådet er med. Organisatorisk har vi igen i år bidraget positivt med opkvalificeringen af tillidsvalgte blandt de studerende på RUC i institutråd, studienævn og fagudvalg. Vi har også iværksat en offensiv rekrutteringsstrategi på NAT i samarbejde med alle gode kræfter, der stadig ønsker NAT på RUC. Der ligger handling bag ordene i Studenterrådet! Det politiske har fyldt meget det sidste år. Med ansættelse af rektor, forsøget på at ansætte en prorektor, arbejdet med en altafgørende uddannelsesreform og en strategi for de næste fem år har det politiske fyldt rigtig meget i det daglige arbejde. Der er foretaget klare prioriteringer i den daglige ledelse, der har skubbet andre ting i baggrunden. Dette vil fremgå af en beretning, der tager sit udgangspunkt i sidste års handlingsprogram, hvis klare fokus lå på en mere udadvendt organisation, og vores valgkampsløfter der vil blive gennemgået ét for ét. Organisationen er blevet mere udadvendt, og vi har været i stand til at inkludere flere studerende i Studenterrådsarbejdet, men den største udvikling er sket i organisationens evne til at sætte Studenterrådets politik på dagsordenen. Beretningen tager form af en politisk del med valgkampsløfter og en organisatorisk del i fire hovedoverskrifter. Politisk beretning Arbejdet landspolitisk Landspolitisk har den sidste tid budt på mange udfordringer og trusler. Forslag om forringelser i SU en og i finansieringen af vores uddannelser, oprettelse af private universiteter, en manglende vilje til at ændre på en udemokratisk universitetslov eller gøre noget ved den galoperende ungdomsarbejdsløshed er alle områder, hvor vi konkret kan mærke at vores uddannelse er under pres. Heldigvis har den sidste tid vist at den danske studenterbevægelse og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) står stærkere end det har været tilfældet i mange år. Vi er klar til at reagere når politikerne forslår forringelser, samtidig med at vi er med til at sætte dagsordenen. Studenterrådet har spillet en aktiv og konstruktiv rolle i DSF. Vi har afholdt Politikkonference på RUC, og deltaget aktivt i de to politiske udvalg i DSF. At to tidligere Studenterrådsaktive er blevet valgt til næstformænd i DSF viser også, at vi er med til at skabe dygtige studenterpolitikere i Studenterrådet på RUC. Side 3 af 34

4 Samtidig har året vist at der er brug for ændringer i DSF, det er til tider en tung organisation, hvor det er svært at reagere hurtigt og strategisk på politiske forslag. Studenterrådet skal arbejde for at gøre DSF til en mere handlekraftig organisation der samlet kan tale de studerendes interesser. Arbejdet i Akademisk Råd Blandt Studenterrådets medlemmer af Akademisk Råd har man sigtet efter at få gennemført de alle vores valgkampsløfter eller som minimum få dem bragt til debat. På minimum hvert andet møde i Akademisk Råd har Studenterrådet således haft punkter på dagsordenen, der som regel har haft ét eller flere valgkampsløfter som tema. De fleste af resultaterne ses herunder. Desuden bliver medlemmerne af Akademisk Råd stadigt tættere knyttet til Studenterrådet som organisation. Således har bestyrelsen nu mulighed for at lægge Studenterrådets mandat i Akademisk Råd og ligger i en løbende dialog formanden for gruppen. Arbejdet i universitetsbestyrelsen Arbejdet i universitetsbestyrelsen 2009 har været stærkt præget af rektoransættelsen. Som rektor blev Ib Poulsen ansat. Han er tidligere institutleder på RUC, og kender derfor på forhånd organisationen godt. Hans tætte tilknytning til RUC må ses som en overordnet fordel. RUC har været et universitet præget af intern strid og ledelsesmæssige problemer. Desuden står vi overfor en større omlægning af uddannelsesstrukturen samt udarbejdelsen af ny strategi for RUC samt udviklingskontrakt. RUC har brug for en leder, som har en høj grad af legitimitet blandt studerende og medarbejde, hvorfor Ib Poulsen må anses for et godt valg. Desuden har Universitetsbestyrelsen startet arbejdet med ansættelse af pro-rektor. Arbejdet forløb over 2-3 måneder, men endte med et genopslag. Desuden har Universitetsbestyrelsen lagt budget for RUC Valgkampsløfter Studenterrådet har gået til valg på en række valgkampsløfter både i 2008 og Derfor skylder vi i denne politiske beretning at se på, hvad vi i den forbindelse har opnået. Arbejdet med uddannelsesreformen Arbejdet med uddannelsesreformen er et strålende eksempel på, i hvor høj grad Studenterrådet står sammen som social og organisatorisk enhed. Studenterrådet har taget meget aktiv del i udformningen af indholdet i den, og har lagt vægt på det reflekterede studievalg, brede studieindgående, bevarelse af problemorienteret projektarbejde og en Side 4 af 34

5 styrket kombinationsstruktur på overbygningsfagene. Med disse udgangspunkter er det faktisk lykkedes Studenterrådet at formulere et forslag til uddannelsesreform, som det øvrige RUC med undtagelse af visse detaljer har accepteret og taget til sig. Dette bør anses som en væsentlig sejr, og det fortsatte arbejde med at fastholde dette udgangspunkt prioriteres højt af Studenterrådets valgte repræsentanter, så vi forhåbentlig i juni i Universitetsbestyrelsen kan få vedtaget den gode uddannelsesreform, som vi har foreslået. Men også organisatorisk er arbejdet med uddannelsesreformen et eksempel på, i hvor høj grad vi står med en styrket organisation. Det er lykkedes at have et konstruktivt samarbejde og en løbende koordinering mellem Studenterrådets bestyrelse, Studenterrådets Formandskab, de indvalgte i Akademisk Råd og repræsentanterne i Universitetsbestyrelsen. Derudover har STUDU arrangeret debatmøder om reformen, og det er lykkes at skaffe over tyve mennesker til at sidde og deltage i udviklingen af reformen i fire arbejdsgrupper. Bookning af gruppelokaler Paradoksalt nok har RUC en masse grupperum, som står uudnyttede hen. Dette er især tilfældet på visse overbygningsfag og selvfølgelig uhensigtsmæssigt, at mange projektgrupper står og mangler et sted at være. Derfor har vi i Akademisk Råd 2009 stillet som forslag, at der udvikles en IT-løsning, der skal gøre grupperum lettere tilgængelige. Løsningen ville indebære, at man ville have mulighed for at benytte andre huses grupperum. Akademisk Råd ville ikke uden videre tiltræde beslutningen. Til gengæld nedsattes en arbejdsgruppe, som i samarbejde med Center for Teknik, Finans og Miljø skulle arbejde videre med idéen. Der foreligger endnu ikke et resultat, men dette års Akademisk Råds-gruppe i Studenterrådet arbejder videre med idéen. Elektroniske afleveringer Det er en økonomisk byrde for de studerende, at de skal tage hele vejen til RUC for at aflevere mindre opgaver. Desuden er det belastning for miljøet og i øvrigt en temmelig overflødig omkostning, når man bare kunne have sendt det pr. mail. Derfor har Studenterrådet stillet forslag om, at vi forsøger os med et pilotprojekt, hvor det er muligt at aflevere mindre opgaver elektronisk. Dette viste sig imidlertid at være mere kontroversielt blandt det videnskabelige og administrative personale. De var endog særdeles bange for, at det ville betyde en uoverskueligt meget større arbejdsmængde for dem. Arbejdet er dog ikke lagt dødt idet centraladministrationen arbejder videre med idéen ud fra erfaringer fra andre universiteter og evt. en ansøgningspulje, før der bliver gjort mere ved idéen. Side 5 af 34

6 Et studenterhus på RUC De studerende har brug for et sted på RUC, som er helt deres eget. Et sted hvor det er muligt at samles omkring studiefaglige og sociale aktiviteter. Et sted hvor studenterorganisationerne kan have medlemslokaler, hvor rusvejledningen kan have til huse, hvor det er lettere at overnatte og hvor alle de studerendes aktiviteter kan være samlet om et centrum. Idéen om et studenterhus er ikke ligefrem ny. Til gengæld heller ikke realiserbar over en nat pga. planlægning, finansiering og bygning. Derfor arbejdes der stadig videre med idéen, og rektor Ib Poulsen er den rektor, som har ytret sig mest positivt overfor idéen og har haft de mest konkrete planer for dens gennemførsel. Således arrangerer han snarest et debatarrangement, hvor lokale interessenter får mulighed for at diskutere et studenterhus og dets potentialer. Bevar NAT Alle tanker om at lukke NAT er taget af bordet! Vi har insisteret på, at RUC skal være et helt universitet, der kan tilbyde brede fagtilbud indenfor både forskning og undervisning. Vi erkender dog også, at finansieringen af vores uddannelser er under pres, og at der er brug for en større rekruttering for at NAT i det lange løb skal være et af RUC s særkender. Derfor har Studenterrådet indgået aftale med RUC s ledelse om, at de studerende tager ansvar og deltager i bevarelsen af NAT ved at indgå aktivt i rekrutteringen til NATbas. Der kan ikke være tid til det hele Som i alle andre politiske organisationer kan Studenterrådet ikke planlægge et helt år frem i tiden. Derfor har aktuelle dagsordener fra tid til anden været nødt til at presse et valgkampsløfte i baggrunden, og det har ikke været muligt at nå alle løfter. Fx har vi kunnet konstatere en svær uligevægt i antallet af mandlige og kvindelige topledere, lektorer og professorer både RUC men også i hele universitetssektoren. Der mangler simpelthen kvinder i disse stillinger, og i arbejdet med ligestilling på RUC gik vi i 2008 til valg på løftet om en ligestillingsombudsmand. Dette valgkampsløfte er indtil nu blevet presset i baggrunden af især arbejdet med uddannelsesreformen, som må siges at have fyldt meget. Desuden koster det mange penge at gå på et universitet. Dels hvis man er nødt til at følge et indslusningskurses men også bare i kontorhold, bogindkøb og studieredskaber. Dette forhindrer socialt og økonomisk ressourcesvage folk i at studere, hvilket er et problem. Mennesker der ikke har rige forældre bør også kunne studere på deres drømmestudie. Når vi endnu ikke har fået behandlet valgkampsløftet handler det igen om en uforudsigelig, politisk dagsorden lokalt på RUC, hvor vi har været nødt til at prioritere rektoransættelse og uddannelsesreform. Danske Studerendes Fællesråd arbejder kontinuerligt for afskaffelsen af brugerbetaling på RUC. Medlemmerne af Akademisk Råd har arbejdet med brugerbetaling på RUC på arbejdsplanen for Side 6 af 34

7 Studenterrådet står politisk styrket efter Vi har opnået konkrete resultater, hvor nok arbejdet uddannelsesreformen står som det bedste eksempel. Men også i forhold til rektoransættelse og valgkampsløfter har vi opnået konkrete resultater. Vi har desuden internt i Studenterrådet en styrket, politisk debat, og der er en solid grobund for yderligere politiske resultater i Organisatorisk beretning Som tidligere nævnt tager den organisatoriske beretning udgangspunkt i sidst års handlingsprogram og udfolder sig derfor i fire hovedoverskrifter: Aktiviteter og tilbud til de studerende Engagerede og organiserede RUC-studerende Studenterrådet som repræsentant for de studerende Studenterrådets organisation Aktiviteter og tilbud til de studerende Der har været rigtige gode elementer i vores udbud af aktiviteter for de studerende. De relancerede udvalg STUDU (De studerendes uddannelsesudvalg) og RUC ers By Choice har formået at aktivere og engagere mange studerende både omkring enkelte aktiviteter og i det fortløbende arbejde. FANE (Fagligt Netværk) har udbudt rigtig gode kursusaktiviteter i efteråret, og har i foråret været en aktiv aktør i at få RUC s første karrieremesse op at stå, som var en stor succes. Sidst men bestemt ikke mindst har RUS-vejledningen 2009 været en kæmpesucces med et rekordstort antal RUS-vejledere og to ugers fantastisk introduktion for de nye RUC ere. Set over en bred kam kan vi i Studenterrådet med succes afvikle arrangementer af enhver størrelse. Kvaliteten af arrangementer er i top, og deltagernes reaktioner er overvejende positive. Udfordringen i det kommende år vil være at udbrede de gode elementer til en bredere skare af RUC ere. Dels skal vi have endnu flere deltagere i specielt vores faglige arrangementer, og dels skal vi have endnu flere aktive i det ud- og afviklende arbejde med arrangementerne. Engagerede og organiserede RUC-studerende I det forløbne år har Studenterrådet haft tillidsvalgte blandt de studerende som et særligt indsatsområde. STUDU har været meget aktive i det forløbne år, og der har bredt sig en viden blandt de studerende om udvalgets rolle og funktion. Side 7 af 34

8 STUDU-film, STUDU-release, STUDU-camp og meget andet har været med til at øge kendskabet til STU- DU. Aktiviteterne har været rost til skyerne, og der en positiv stemning omkring fremtiden. Der har i det seneste år også været en klar prioritering af fagudvalgene. Processen er i en opstartsfase, men vi er efterhånden ved at være klar til at lancere et egentligt udvalg under bestyrelsen, der har til formål at gøre fagudvalgene i stand til at udføre deres enormt vigtige arbejde bedst muligt. Der er skabt kontakt til mange fagudvalg, og vi lærer hele tiden nyt om, hvordan arbejdet med at organisere basis skal fortsætte. Overordnet får vi flere og flere tillidsvalgte, der ser Studenterrådet som en naturlig samarbejdspartner i arbejdet i studienævnet og fagudvalget. Vi er i stand til at stille med 26 aktive studerende til et ellers hårdt arbejde i arbejdsgrupperne omkring uddannelsesreformen, og de tillidsvalgte efterspørger mere. Studenterrådet som repræsentant for de studerende Vi har i det forgangne år skiftet en del ud i vores studenterrepræsentanter i Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen. Vi er ud over al tvivl stadig de studerendes stærkeste repræsentanter på RUC. Arbejdet med det politiske er i det forgangne år blevet professionaliseret. De studerende er forberedt til alle møder på alle niveauer. Udfordringen i det kommende år er: Inddragelse. Universitetspolitik er i sit udgangspunkt utroligt komplekst, og vi skal blive endnu bedre til at formidle og inddrage i de politiske processer på RUC. Processernes karakter er ofte udtrykt i alt for meget arbejdet med alt for lidt tid, men arbejdet omkring uddannelsesreformen viser, at det kan lade sig gøre at engagere studerende. Disse erfaringer skal vi udvikle, så endnu flere studerende bliver inspireret til at indgå i et svært, men også spændende felt. Studenterrådets organisation Studenterrådet organisation vokser. Vi er nu syv studenteransatte (inkl. formandskab) på Studenterrådet og arbejdet med en ottende ansættelse er i gang derudover er vi i skrivende stund 3 projektmedarbejdere. Vores budget er i år reelt næsten en fjerdedel større end sidste år, og det giver udslag i et større udbud af aktiviteter. Studenterrådet er på mange måder uomgængelig, når nye initiativer tages på RUC. Vi bliver spurgt, og taget alvorligt, når beslutninger skal træffes. Side 8 af 34

9 Studenterrådets regnskab 2009 Regnskabet er under behandling hos Studenterrådets revisor, og vil blive offentliggjort så snart det er færdigt. Side 9 af 34

10 Forslag til vedtægtsændringer Forslagene til vedtægtsændringer er delt op i forskellige grupper, som hver består af en overordnet motiveret ændring og de konkrete vedtægtsændringer det vil kræve at implementere denne ændring. Der er tilfælde hvor flere ændringsforslag vedrører samme paragraf. I de tilfælde forudsættes det at ændringerne foretages i den rækkefølge de er angivet i dette dokument og at en ændring der ville medføre at en paragraf blev tom medfører at den pågældende paragraf slettes. Alle paragraf og stykkenumre referer til de gældende vedtægter. Tilføjelser er ikke nummereret. Der forudsættes at vedtægterne gennemgås efter generalforsamlingen og al nummerering og alle krydsreferencer rettes til Placering af generalforsamlingen For at give en bedre kobling mellem handlingsplan og budget, foreslås det at flytte generalforsamlingen til fjerde kvartal. På den måde vil den nyvalgte bestyrelse have som sin første opgave at udmønte handlingsplanen i et budget. Til gengæld er der ikke mulighed for at godkende regnskabet på generalforsamlingen, så der foreslås at tilføje en mulighed for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at behandle regnskabet hvis det ønskes. Forslagsstillere: Studenterrådets bestyrelse Vedtægtsændringer: Placering af generalforsamlingen 7 rettes fra: Studenterrådets generalforsamling afholdes i 2. kvartal. Generalforsamlingen er Studenterrådets øverste myndighed og fungerer som retningsgivende for Studenterrådets politiske og studentersociale arbejde. Studenterrådets generalforsamling afholdes i 4. kvartal. Generalforsamlingen er Studenterrådets øverste myndighed og fungerer som retningsgivende for Studenterrådets politiske og studentersociale arbejde. 8 stk 1, pkt 3 rettes fra: Godkendelse af regnskab og fastsættelse af medlemskontingent til Fastsættelse af medlemskontingent 11 stk 3 rettes fra: Side 10 af 34

11 Bestyrelsen udsender til alle medlemmerne forslag til dagsorden, tidsplan, skriftlige beretninger, regnskab, opstillingsgrundlag samt indkomne forslag mindst to uger før mødets afholdelse. til Bestyrelsen udsender til alle medlemmerne forslag til dagsorden, tidsplan, skriftlige beretninger, opstillingsgrundlag samt indkomne forslag mindst to uger før mødets afholdelse. 24 stk 3 udgår. Det har ordlyden: Årsregnskabet skal godkendes af generalforsamlingen. I stedet tilføjes følgende nye stykker til 24: Stk 3: Studenterrådets bestyrelse behandler det reviderede regnskab med kommentarer fra kritisk revision så snart det foreligger, dog senest i 2. kvartal. Stk 4: Regnskabet og referatet af bestyrelsens behandling offentliggøres snarest muligt efter behandlingen. Stk 5: 10 personer der er stemmeberettigede til generalforsamlingen kan, efter bestyrelsen har behandlet regnskabet, ved skriftlig henvendelse til Studenterrådets formandskab begære en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at behandle regnskabet. Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes herefter i henhold til 13 stk 2, og skal som minimum have punktet Godkendelse af regnskab på dagsordenen. Stk 6: Hvis regnskabet forkastes på den ekstraordinære generalforsamling, indkaldes straks til endnu en ekstraordinær generalforsamling der som minimum har valg af formandskab og bestyrelse på dagsordenen. 25 ændres fra: Den kritiske revision fremlægger på generalforsamlingen kommentarer til regnskabet. til Den kritiske revision kommenterer det reviderede regnskab så snart det foreligger Økonomiansvarlig ændres til næstformand Konstruktionen med en formand, næstformand og økonomiansvarlig efterlader indtryk af, at der er en hierarkisk deling mellem næstformand og økonomiansvarlig. Dette er hverken hensigtsmæssigt eller i praksis tilfældet, hvorfor der stilles forslag om en ændring. Konsekvensen bliver, at de to næstformænds kompetence sidestilles. Der vil stadig være tale om at de to næstformænd har hver deres arbejdsområde; de vil bare begge to hedde næstformænd. Forslagsstillere: Studenterrådets bestyrelse Side 11 af 34

12 Vedtægtsændringer: Ændring af økonomiansvarlig til næstformand Følgende vedtægtsændringer skal til for at implementere denne ændring. Det giver ikke mening at adskille ændringerne. 8 stk 1, pkt 6 rettes fra: Valg af formand, næstformand og økonomiansvarlig Valg af formand og næstformænd 9 stk 2 rettes fra: Opstillingsgrundlag til formand, næstformand og økonomiansvarlig og forslag til ændringer af vedtægterne skal være Studenterrådets sekretariat i hænde senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Opstillingsgrundlag til formand og næstformænd samt forslag til ændringer af vedtægterne skal være Studenterrådets sekretariat i hænde senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. 14 stk 1: Pkt 3 udgår. Pkt 2 rettes fra En næstformand valg af generalforsamlingen En organisatorisk næstformand og en økonomiansvarlig næstformand valgt af generalforsamlingen. 14 stk 3 rettes fra: I tilfælde af formandens afgang overtages denne position af næstformanden eller den økonomiansvarlige, og bestyrelsen konstituerer en ny næstformand eller økonomiansvarlig fra sin midte. Valget mellem næstformand og økonomiansvarlig afholdes af bestyrelsen. I tilfælde af formandens afgang konstituerer bestyrelsen en af de to næstformænd til at overtage pladsen som formand, og konstituerer en ny næstformand fra sin midte. 14 stk 4 rettes fra: I tilfælde af næstformanden eller den økonomiansvarliges afgang konstituerer bestyrelsen en ny næstformand eller økonomiansvarlig. Næstformanden eller den økonomiansvarlige vælges fra bestyrelsens midte. Side 12 af 34

13 I tilfælde af en næstformands afgang konstituerer bestyrelsen en ny næstformand fra sin midte. 14 stk 5 rettes fra: Såfremt formand, næstformand og økonomiansvarlig vælger at træde tilbage samtidigt konstituerer bestyrelsen en ny formand, næstformand og økonomiasnvarlig. Formanden, næstformanden og den økonomiansvarlige vælges fra bestyrelsens midte. Såfremt både formanden og begge næstformænd træder tilbage samtidigt, konstituerer bestyrelsen en ny formand og to næstformænd fra sin midte. 16 rettes fra: Formandskabet består af Studenterrådets formand, næstformand og økonomiansvarlige. Næstformand og økonomiansvarlig er ligestillede i formandskabet. Formandskabet består af Studenterrådets formand og næstformænd Udvalg under bestyrelsen I de gældende vedtægter er der nævnt en række specifikke udvalg under bestyrelsen, men der er ikke nævnt noget om en generel struktur for udvalgene. Desuden har vi i praksis ikke arbejdet med et studentersocialt udvalg, men har mere hensigtsmæssigt valgt at oprette RUC ers By Choice. Derfor giver det ikke meningen at vedtægtsfæste udvalget. Det samme er tilfældet med Uddannelsesudvalget, hvor STUDU har vist sig bedre og mere funktionelt. Fællesrådet er en god idé til idéudveksling og erfaringsdeling og kan være et godt redskab til at skabe debat og evt. konsensus i Studenterrådet. Som formelt organ, der tidligere har haft højest myndighed mellem generalforsamlingerne i Studenterrådet, har erfaring imidlertid vist, at det ikke har fungeret. For det første skaber det uklarhed i forhold til kompetencen Fællesrådet og bestyrelsen imellem. Vedtægterne beskriver nu Bestyrelsen som højeste myndighed mellem Generalforsamlingerne, og er Fællesrådet beslutningsdygtig kan vi forudse konflikter de to fora imellem. Det foreslås derfor dels at tilføje en paragraf der beskriver udvalgsstrukturen, og dels at fjerne de specifikt nævnte udvalg. Disse to forslag kan godt adskilles. Konsekvensen af disse ændringer bliver, at ingen udvalg er vedtægtsbestemt (se dog forslag nedenfor om at vedtægtsbestemme universitetspolitiske udvalg). Bestyrelsen vil have mulighed for at oprette ad hoc-udvalg og stående udvalg. Forslagsstillere: Studenterrådets bestyrelse Side 13 af 34

14 Vedtægtsændringer: Ny paragraf om udvalg Følgende ændring kræves for at nævne udvalgene generelt i vedtægterne: Ny paragraf efter 15: X Udvalg. Stk 1: Bestyrelsen kan nedsætte midlertidige eller faste underudvalg til at varetage specifikke arbejdsområder, og uddelegere kompetence til disse. Stk 2: I hvert udvalg nedsat af bestyrelsen sidder et bestyrelsesmedlem. Vedkommende har til opgave at sikre kontakten mellem bestyrelsen og udvalget. Stk 3: Bestyrelsen er forpligtet til at nedsætte udvalg til at varetage Studenterrådets tre hovedaktivitetsområder: Det landspolitiske, det universitetspolitiske og det studentersociale Vedtægtsændringer: Fjerne specifikt nævnte udvalg Følgende ændringer foreslås for at fjerne de udvalg der nævnes i vedtægterne. 5 stk 2 udgår. Det har følgende ordlyd: Medlemsorganisationer kan frem til generalforsamlingen optages som observatørmedlemmer i det studentersociale udvalg. Observertørstatus tildeles af bestyrelsen, og gælder fra ansøgningstidspunktet til endelig afgørelse om optagelse træffes på generalforsamlingen. Som konsekvens flyttes 5 stk 1 til nyt stk 2 i 4. 6 stk 2 udgår. Det har ordlyden: Foruden de ovenfor nævnte myndigheder er Studenterrådets bestyrelse forpligtiget til at indkalde og afholde Fællesrådsmøder. Fællesrådsmøderne har beslutningskompetence, hvad angår politiske programmer og aktivitetsplaner. 6 stk 3 ændres fra: Bestyrelsen er forpligtiget til at nedsætte et uddannelsesudvalg og et studentersocialt udvalg. Udvalgene ledes af bestyrelsen. Ligeledes er bestyrelsen forpligtiget til at vælge en landspolitisk koordinator. Bestyrelsen er forpligtet til at vælge en landspolitisk koordinator udgår. De har ordlyden: Side 14 af 34

15 Uddannelsesudvalg Bestyrelsen er på det førstkommende møde forpligtiget til at nedsætte et uddannelsesudvalg. Udvalget har til formål at forestå uddannelsen af de tillidsvalgte studerende på centralt og lokalt niveau. Udvalgets sekretær vælges fra bestyrelsens midte. 19 Studentersocialt udvalg Det studentersociale udvalg består af en repræsentant fra hver af Studenterrådets medlemsorganisationer samt et medlem af bestyrelsen, som er sekretær for udvalget. Udvalget har til formål at sikre koordinering og udvikling af det studentersociale arbejde på RUC Bestyrelsens arbejde Der er nogle mindre ting vi har fundet nødvendigt at ændre ift bestyrelsens arbejde: Vi har fundet det nødvendigt at præcisere at hvert medlem af bestyrelsen kun kan bære ét mandat (da vi har set eksempler på dobbeltmandater). Vi har fundet det hensigtsmæssigt at præcisere at bestyrelsen kan fastlægge formandskabets kompetence nærmere; dette er i overensstemmelse med gældende praksis. Vi anser det at pålægge bestyrelsen at udpege en landspolitisk koordinator som unødvendig micro-management. Det står selvfølgelig bestyrelsen frit for at udpege en landspolitisk koordinator, men det er uhensigtsmæssigt at det står i vedtægterne. Konsekvensen af disse forslag bliver, at et medlem af bestyrelsen kun kan stemme én gang. Bestyrelsen får bedre mulighed for at binde en næstformand til en bestemt arbejdsopgave og/eller kompetence. Endelig forsvinder den landspolitiske koordinator som vedtægtsbestemt funktion. Forslagsstillere: Studenterrådets bestyrelse Vedtægsændringer: Dobbeltmandat Vi foreslår følgende ændring: 14 tilføjes nyt stk: Hvert medlem af bestyrelsen kan kun bære ét mandat Vedtægtsændringer: Kompetencefordeling Vi foreslår følgende ændringer: 17 flyttes til 16 stk 2 og ændres fra: Side 15 af 34

16 Formandskabet har til opgave at varetage Studenterrådets daglige drift mellem bestyrelsesmøderne. Ydermere er formandskabet ansvarligt for, at Studenterrådets daglige økonomiske drift varetages. Formandskabet har til opgave at varetage Studenterrådets daglige drift mellem bestyrelsesmøderne. 16 tilføjes nyt stk: Bestyrelsen fastlægger nærmere formandskabets kompetence mellem bestyrelsesmøder Vedtægsændringer: Landspolitisk koordinator Vi foreslår følgende ændringer: Fra 6 stk 3 slettes følgende sætning: Ligeledes er bestyrelsen forpligtet til at vælge en landspolitisk koordinator. 20 udgår. Den har ordlyden: 20 Den landspolitiske koordinator Den landspolitiske koordinator har ansvar for at koordinere Studenterrådets nationale arbejde, herunder arbejdet blandt Studenterrådets tillidsvalgte i Danske Studerendes Fællesråd. Strategiske beslutninger i forbindelse med arbejdet afklares af Studenterrådets bestyrelse Lukkede bestyrelsesmøder Vi har set eksempler på at strategiske, taktiske og politiske punkter kan være af så ømtålelig og/eller fortrolig karakter, at det kan være nødvendigt at lukke et punkt for andet end personsager. Derfor foreslår vi at give bestyrelsen en større frihed til at lukke punkter, hvilket selvfølgelig skal forvaltes med stor omhu og kun benyttes i vigtige tilfælde. Der er således ikke tale om en blankocheck til at afholde lukkede punkter, men som formuleringen er nu kan bestyrelsen kun lukke punkter hvis der er tale om personsager. Det betyder at enten vil bestyrelsen miste muligheden for at diskutere emner som fordrer et lukket punkt, eller også vil der opstå fortolkningsdiskussion om hvad der kan kaldes en personsag (eller begge dele). For at forhindre at punkter ikke lukkes unødigt, er forslaget formuleret så det kræver 2/3 flertal i bestyrelsen at lukke et punkt. Forslagsstillere: Toke Høiland-Jørgensen, Mikkel Schwab, Morten Brandrup, Torben Holm, Kirstine Fabricius, Rikke Rytter, Magne Vilshammer Side 16 af 34

17 Vedtægtsændringer: Lukkede punkter Vi foreslår følgende ændring: 15 stk 2 rettes fra: Bestyrelsens møder er åbne for alle studerende på RUC, dog kan bestyrelsen vælge at lukke punkter på dagsorden i forbindelse med personsager. Bestyrelsens møder er åbne for alle studerende på RUC. Dog kan bestyrelsen vælge at lukke punkter på dagsordenen i særlige tilfælde, herunder personsager. Beslutning om at lukke et punkt kan kun tages af et flertal på mindst 2/3 af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsens størrelse Vi har oplevet en stigende interesse for Studenterrådets arbejde den sidste tid. For at imødekomme dette, og for at give mulighed for en bredere repræsentation, foreslår vi at udvide bestyrelsen, således at generalforsamlingen vælger fra otte menige bestyrelsesmedlemmer, i stedet for de nuværende seks. Forslagsstillere: Toke Høiland-Jørgensen, Mikkel Schwab, Morten Brandrup, Torben Holm, Kirstine Fabricius, Magne Vilshammer Vedtægtsændringer: Bestyrelsens størrelse Vi foreslår følgende ændring: 8 stk 1 pkt 7 rettes fra: Valg af seks bestyrelsesmedlemmer Valg af otte bestyrelsesmedlemmer 14 stk 1 pkt 4 rettes fra: Seks personer valg af generalforsamlingen. Otte personer valgt af generalforsamlingen. Side 17 af 34

18 Beslutninger i bestyrelsen Det er på nuværende tidspunkt ikke defineret hvordan bestyrelsen træffer beslutninger. Dvs at hvis der opstår stemmelighed kan bestyrelsen ende med at være handlingslammet. Da det ikke er muligt at garantere et ulige antal bestyrelsesmedlemmer (der kan sidde fra 0-2 medlemmer af universitetsbestyrelsen i Studenterrådets bestyrelse), foreslås det i stedet at fastsætte at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Forslagsstillere: Torben Holm, Kirstine Fabricius, Magne Vilshammer Vedtægtsændringer: Beslutninger i bestyrelsen Ny paragraf efter 15: X Beslutninger. Stk 1: Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal, undtagen i tilfælde hvor andet er defineret i vedtægterne. Stk 2: I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende Bestyrelsens tiltrædelse Når generalforsamlingen ligger midt i et semester er det et problem at bestyrelsesmedlemmer der tager på udveksling ikke kan undgå at være væk fra bestyrelsesarbejdet i en del af deres valgperiode. Samtidig er det hensigtsmæssigt at have en indkøringsperiode for nye bestyrelsesmedlemmer. Derfor foreslås det at forskyde tiltrædelsestidspunktet i forhold til valgtidspunktet, i stil med proceduren for Akademisk Råd og universitetsbestyrelsen, og udskyde tiltrædelsen til 1. februar. Da der ikke er noget oplagt tidspunkt at lave tiltrædelsen i forårssemestret, trækkes forslaget hvis ikke generalforsamlingen flyttes til fjerde kvartal. Forslagsstillere: Toke Høiland-Jørgensen, Mikkel Schwab, Morten Brandrup, Torben Holm, Kirstine Fabricius, Magne Vilshammer Vedtægtsændringer: Bestyrelsens tiltrædelse Ny paragraf efter 15: X Tiltræde. Stk 1: Bestyrelsesmedlemmer valgt på den ordinære generalforsamling tiltræder førstkommende 1. februar efter generalforsamlingen. Stk 2: Bestyrelsesmedlemmer valgt på en ekstraordinær generalforsamling tiltræder straks efter valget. Side 18 af 34

19 Valgprocedurer Vi foreslår at ændre proceduren for formandsvalget således at der altid foretages tillidsafstemning for alle opstillede til formandskabet, inden selve afstemningen. Det er der en række grunde Hvis der ikke er kampvalg, er det hensigtsmæssigt at generalforsamlingen giver en eksplicit tillidstilkendegivelse til de opstillede kandidater. Hvis der er kampvalg giver det at have en tillidsafstemning først en mulighed for at sende et signal til kandidaterne om at der principielt er tillid (hhv ikke tillid) til dem, hvilket kan være hensigtsmæssigt ift deres videre arbejde i organisationen. Det giver en mulighed for (i en kampvalgssituation) at vælge hverken eller altså helt forkaste de opstillede kandidater. Desuden foreslår vi at præcisere brugen af skriftlige afstemninger. Er en afstemning kontroversiel eller på en eller anden måde involverer skal der naturligvis være hjemmel i vedtægterne til, at det kan lade sig gøre med en skriftlig afstemning. Dog må der heller ikke gå inflation i skriftlige afstemninger. Det kan bruges til at obstruere møder og den demokratiske gang, og ønsket om en skriftlig afstemning bør generelt være planlagt. Derfor den foreslåede formulering Vedtægtsændringer: Valgprocedure 12: To nye stk tilføjes efter stk 4: Ved valg til Studenterrådets formandskab afholdes først tillidsvalg for alle opstillede kandidater. Kandidater der ikke vises tillid af mere end 50% af stemmerne ved denne afstemning fjernes fra listen over opstillede kandidater. Herefter foretages valg efter proceduren i stk 4. Alle personafstemninger foregår skriftligt. Andre afstemninger foregår som udgangspunkt ved håndsoprækning, men kan foretages skriftligt hvis to eller flere af de tilstedeværende ønsker det Universitetspolitisk udvalg Vi foreslår at vedtægtsbestemme universitetspolitisk udvalg, og AR/UB-rep ernes konstituering i det. Det gør vi fordi universitetspolitisk udvalg er af så central betydning for organisationen at det bør specificeres i vedtægterne. Samtidig foreslår vi at præcisere at det er formanden for AR-gruppen der sidder i Studenterrådets bestyrelse i overensstemmelse med gældende praksis. Konsekvensen bliver, at indvalgte i Formandskabet, Universitetsbestyrelsen samt Akademisk Råd automatisk forudsættes at deltage i arbejdet i Universitetspolitisk Udvalg. Desuden bliver Akademisk Rådsmedlemmet, der tidligere benævntes koordinator, nu betitlet som formand. Side 19 af 34

20 Vedtægtsændringer: Universitetspolitisk udvalg Vi foreslår følgende ændringer: 14 stk 1, pkt 6 rettes fra: Et medlem valg bland medlemmerne af Akademisk Råd Formanden for gruppen af repræsentanter i Akademisk Råd. Ny paragraf tilføjes efter 21: X: Organisering af kandidater Stk 1: Studenterrådets repræsentanter i Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen og Studenterrådets formandskab konstituerer sig ved overgangen til en ny valgperiode i Universitetspolitisk Udvalg. Stk 2: Universitetspolitisk Udvalg vælger blandt repræsentanterne i Akademisk Råd en person som fungerer som formand for gruppen af repræsentanter i Akademisk Råd. Denne formand indgår i Studenterrådets bestyrelse (jf 14). Stk 3: Universitetspolitisk Udvalg er et udvalg under Studenterrådets bestyrelse jf (ny) Lovudvalg Ændring og/eller fortolkning af en forenings vedtægter er en alvorlig ting, som har en iboende mulighed for fatale konsekvenser for organisationen. Derfor er det hensigtmæssigt at have en lovudvalg der kan vejlede i tolkning af regler, konsekvenser og præcedens. Udvalget får ikke politisk karakter og forpligtes til udelukkende at redegøre for evt. fordele, ulemper, komplikationer og fortolkningsmuligheder. Medlemmerne af et lovudvalg vil typisk være ældre medlemmer af Studenterrådet som ikke længere bærer stemmer eller ansvar, men som har erfaring og overblik over organisationen. Den tilsigtede konsekvens af dette forslag er, at bestyrelsen, formandskab og i øvrigt Studenterrådets medlemmer føler sig bedre vejledt i vedtægts- og forretningsordensspørgsmål. En utilsigtet konsekvens kan være diskussioner om Lovudvalgets apolitiske standpunkt og habilitet Vedtægtsændringer: Lovudvalg Vi foreslår følgende: 8 stk 1. Nyt pkt efter pkt 9: Valg af lovudvalg Side 20 af 34