Titel: Lean Construction i projekteringen Speciale på 7 semester. Bygningskonstruktør- uddannelsen ved VIA University College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Lean Construction i projekteringen Speciale på 7 semester. Bygningskonstruktør- uddannelsen ved VIA University College"

Transkript

1 Titel: Lean Construction i projekteringen Speciale på 7 semester Bygningskonstruktør- uddannelsen ved VIA University College Vejleder Vilma Platukyte Afleveringsdato 19. Oktober

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Lean Construction i Projekteringen VEJLEDER: Vilma Platukyte FORFATTER: Mads Crone Brandt Jensen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: SIDETAL (à 2400 anslag): 30 sider (à anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Rapporten, som du netop er startet på at læse, er skrevet af bygningskonstruktørstuderende ved VIA University College i Århus, Mads Crone Brandt, i forbindelse med hans afsluttende 7. semesters speciale. Emnet som er valgt til rapporten er Lean Construction i projekteringen - som er en arbejdsideologi, der fik sit fremspring i Danmark i de tidlige 00'er. Litteratur til rapporten er hovedsageligt sekundær empiri i form af bøger og internetsøgninger. Der er anvendt meget litteratur fra Lean Construction-DK 's hjemmeside, og hovedsageligt fra "Håndbog v 2.1", som også er angivet i kildelisten sidst i rapporten. Derudover, er der anvendt interviews som ekstra viden om emnet. I den anledning, vil jeg gerne takke Randi M. Christensen, ansat hos COWI, og formand for Lean Construction-DK, for at være behjælpelig med opdateret viden omkring Lean Constructions status. Grundet forfatterens titel, som studerende på bygningskonstruktøruddannelsen, fralægges alt juridisk ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion. Der lægges vægt på, at forfatteren på ingen måde er ekspert på området, men at der udelukkende er tale om en grundig undersøgelse, i forbindelse med rapportens udførelse ved afsluttende speciale på uddannelsen. "Min baggrund for at skrive denne rapport, er fordi jeg har en interesse i effektiv arbejdsmetodik, og igennem mit studie har udviklet en stor interesse i bygningsdesign. Første gang jeg stiftede bekendtskab med Lean Construction, var i forbindelse med en rapport på 4. semester, hvor jeg også skrev om emnet, men hvor jeg følte at jeg aldrig kom ordentlig omkring emnet. Derfor følte jeg at jeg måtte tage emnet op igen, da jeg fik muligheden her på 7. semester. Jeg er meget tilfreds med resultatet af rapporten, og jeg er stadig meget glad for emnet, hvilket jeg også har interesse i at fortsætte mit arbejde med i fremtiden, og efter endt studie!" - Mads Crone Brandt, forfatter, 19 okt Illustrationer på forsiden er tegnet af undertegnede selv, ved brug af Paint og Word figurer. Tilbage er det vidst bare, at ønske god fornøjelse med rapporten! Side 2 af 46

4 Abstract Hello, and welcome to my report about Lean Construction, as a part of the design phase in the Danish building industry. This report is written by student Mads Crone Brandt as part of his 7th. and last semester at the architectural construction education at VIA University College in Aarhus, and is written as part of his last examination. The subject is as stated above, Lean Construction, as part of the design phase, and the main problem is "How do you work with Lean Construction, or Lean Design, in the design phase of a building project, and is there any benefits by doing so?". Furthermore, there will be a section about history of Lean Construction, and also about tools that people who want to use Lean Construction, should know about. The report is mainly build from an Danish point of view, which means that the main focus will be based on the Danish ways of using Lean, and how other countries is using Lean will therefore be in the background. The reason for this, is that the report is limited to 30 pages, and therefore the report needed to be limited to a certain area, to get most out of the subject. "My background for writing this report, is because I have interest in effective working, and through my studies, I have grown a big interest in designing buildings. I first got into Lean Construction, on my 4th semester, where I wrote a similar report about the topic, but I never felt like there was more to it, and therefore I felt like I had to bring up the subject once again, when I got the opportunity here on the 7th. semester. I'm very satisfied with the result, and excited about the subject, which I have intensions to keep working with in the future!" -Mads Crone Brandt, author, 19. Oct Now there's only left to say, enjoy the reading! Side 3 af 46

5 Indholdsfortegnelse TITELBLAD... 1 Forord... 2 Abstract... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Billedliste Indledning og problemformulering Baggrundsinformation Begrundelse for emnevalg Problemformuleringsspørgsmål Hovedspørgsmål Underspørgsmål Afgrænsning af emneområdet Valg af metode og empiri Historien bag Lean Construction og trimmet projektering Historien bag Lean Oprindelsen i Danmark Hvad er trimmet byggeri og trimmet projektering? Trimmet Byggeri kort fortalt Hvad gør Trimmet Byggeri specielt? Trimmet projektering, hvad er det? At designe med Lean Last Planner System Praktisk brug af LPS Kollaborativ pull-styring klargørelse af operationer/aktiviteter Planlægning af produktionen Styring af produktionen Måle projektet og lære at blive ved med at forbedre sig selv LPS i projekteringen Planlægning med Last Planner System Hovedtidsplanen (Master Schedule) Procesplanen (Phase Schedule) Side 4 af 46

6 4.3.3 Periodeplanen (Look Ahead Plan) Ugeplanen (Weekly Work Plan) PPU (Percent Planned Complete) Workshops Opbygning af arbejdsstruktur Faseopdeling Ledelse Projektledelse i operationsuniverset Projektledelse i procesuniverset Projektledelse i værdiuniverset Generelt om ledelse i Lean Hvordan er seneste status på Lean Construction i dag? Lean i praksis Fremtiden for Lean Konklusion Kildeliste Bilag Bilag 1 - Push- og Pulllogistik Bilag 2 - De 7 strømme Bilag 3 - Udklip fra Lean Construction-DK, om eks. på workshops Bilag 4 - Workshop eksempel fra Niras Bilag 5 - Fotosafari Bilag 6 - Target Costing Bilag 7 - Interview med Randi Side 5 af 46

7 Billedliste Illustration 1 - Værdidesign og værdileverance, s. 13 Fra Lean Construction-DK 's Håndbog v side 98 Illustrationen viser betydning af værdidesign og værdileverance. Kilden findes i kildelisten, sidst i rapporten. Illustration 2 -, af de 5 kommunikationer til LPS, s. 16 Illustrationen er tegnet af undertegnede, men inspirationen er hentet på Mossman-LastPlanner, s. 12. Kilden findes i kildelisten, sidst i rapporten. Illustration 3 -,af en sund aktivitet, bilag 2 Kilde: Håndbog v. 2.1 udgivet af foreningen Lean Construction-DK og Sven Bertelsen, Kilden findes i kildelisten, sidst i rapporten. Illustrationer på forsiden er tegnet af undertegnede selv, ved brug af Paint og Word figurer. Side 6 af 46

8 1. Indledning og problemformulering 1.1 Baggrundsinformation Jeg færdiggjorde min studentereksamen på HTX i 2011, hvorefter jeg søgte ind på bygningskonstruktøruddannelsen i Århus. Her har jeg nu været i 3 år, og er derfor i gang med mit 7. og sidste semester. Som led i min afslutning af bygningskonstruktør uddannelsen, skal jeg skrive et speciale omhandlende et relevant emne inden for mit fagområde, som er projektering. Efter nøje overvejelser kom jeg op med flere emner som interesserede mig, men et sprang ud som det mest interessante; Lean construction. Jeg har før arbejdet med emnet "Trimmet Projektering" under en skriftlig opgave på 4. semester, men jeg følte aldrig at jeg kom dybt nok ned i emnet. Derfor tager jeg nu emnet op igen, og forsøger at få endnu flere informationer gravet ud om emnet. Jeg interesserer mig for praktisk og realistisk arkitektur, forstået på den måde at der skal være en værdi i byggeriet, så arkitektur ikke kun er et spørgsmål om kunstneriske indtryk. Der udover interessere jeg mig for effektivisering af arbejdsprocesser. Derfor passer Lean construction godt ind i mit interesseområde. 1.2 Begrundelse for emnevalg Ved en hurtig research på internettet, kan man hurtigt komme i tvivl om trimmet projekterings relevans i nutidens byggebranche, idet det kan være svært at fremskaffe en artikel om emnet fra efter 2008 på dansk. Derfor bygger mit valg af netop dette emne mere på en interesse for emnet end for emnets egentlige relevans. Som før sagt har jeg et interesseområde inden for arkitektur og effektivisering, og indenfor den projekterende del af byggebranchen. Jeg synes derfor at selve tankegangen, som Lean og trimmet projektering omhandler, er enormt spændende og noget som jeg godt kunne se mig selv arbejde videre med i fremtiden. Jeg finder det interessant, at man allerede i den helt tidlige projektering kan tænke bygningen på en sådan måde, at byggeperioden og byggeprocessen er et aspekt allerede ved første bygherre møde. Altså at bygningens arkitektoniske udtryk, samt bygbarheden i byggeriet, tages til overvejelser fra starten. Hermed tror jeg på, at man kan undgå mange tvister i processen, og undgå spild under byggeperioden. 1.3 Problemformuleringsspørgsmål For at give det bedst mulige overblik over mine undersøgelser, har jeg opstillet rapporten med et hovedspørgsmål, efterfulgt af nogle underspørgsmål, som jeg i løbet af rapporten vil besvare. Til sidst i rapporten vil jeg samle alle svarende i et konklusionsafsnit Hovedspørgsmål Hvordan arbejder man med Lean Construction eller trimmet projektering i projekteringen af et byggeri, og er der fordele heri? Side 7 af 46

9 1.3.2 Underspørgsmål Hvad er Lean Construction? Hvad betyder trimmet projektering, og hvad er det? - Hvordan er det kædet sammen med "Lean"-tankegangen? Hvad er grunden til at anvende trimmet projektering? Hvordan arbejder man med Lean? Kan trimmet projektering have en gavnlig effekt på et byggeprojekt? - og er det mere anvendeligt på nogle typer projekter frem for andre? Hvordan er status på Lean i dag? Hvilke overvejelser bør man gøre sig, for at få det bedst mulige ud af Lean? - Findes der nogle arbejdsmetoder, værktøjer som kan være behjælpelig hertil? 1.4 Afgrænsning af emneområdet Lean construction er bygget op af flere grene, som hver har sit fokus i forskellige faser af et byggeprojekt. Jeg har i rapporten valgt at lægge mit fokus på trimmet projektering, som er den del af Lean der udføres under projekteringen, men jeg har samtidig inddraget en masse eksempler og viden fra Lean i byggefasen, fordi dette netop er relevant i forhold til Lean Construction Jeg vil forsøge at afgrænse mig til Lean i Danmark, idet det er mest relevant i forhold til min egen situation som studerende i Danmark og fordi emnet ville blive utroligt bredt og uoverskueligt, hvis jeg skulle inddrage hele verden. Dog vil jeg nævne få eksempler fra udlandet, samt forklare hvordan tankegangen kom til Danmark. Under mit interview, bilag 7, fik jeg en masse gode emner, som jeg ville have uddybet meget mere, hvis rapportens længde havde tilladt det. Derfor er nogle af emnerne fra interviewet afgrænset i rapporten. 1.5 Valg af metode og empiri Jeg vil interviewe en ekspert omkring emnet, og hans/hendes erfaringer med at arbejde i projekter hvor trimmet projektering har været omdrejningspunktet, for at få nogle relevante historier fra det virkelige liv, samt for at få den mest opdaterede viden. Der udover vil jeg benytte mig af sekundær empiri, omhandlende informationer fra internettet, samt relevante bøger. Denne metode, vil dække over størstedelen af mine informationer, og være hovedinformationskilden bag rapporten. Se kildelisten til sidst i rapporten, for nærmere uddybelse af hvilke kilder jeg har brugt. Side 8 af 46

10 2. Historien bag Lean Construction og trimmet projektering Følgende afsnit vil omhandle den generelle oprindelse og historie bag Lean. Jeg vil forsøge at nævne hvad årsagen var til at Lean blev opfundet, og hvordan det blev til. Da det er et stort område, vil jeg gå hurtigt igennem nogle områder og i stedet forsøge at give overblik over handlingsforløbet. Afsnittet vil indeholde Leans oprindelse og hvordan det kom til Danmark. 2.1 Historien bag Lean Trimmet byggeri er den danske fortolkning af det internationale begreb Lean Construction. For at forstå den danske fortolkning, må man forstå begrebet Lean, og hvad det betyder. Lean opstod efter udgivelsen af bogen "The machine that changed the world", skrevet af Jack Womack, Daniel Jones og Daniel Roos, i Bogen bygger på en lang række undersøgelser af den japanske bilgigant Toyotas måde at producere biler på, i forhold til den europæiske og amerikanske metode. Undersøgelserne blev bestilt af den amerikanske bilindustri, som ikke kunne forstå hvordan Toyota kunne være så meget bedre til at producere biler. Kort fortalt, var det den japanske effektivitet, og billige produktion der havde fanget de amerikanske bilproducenters interesse. I 1995 udkom bogen "Lean Thinking", også skrevet af Womack og Jones. Bogen startede for alvor en bølge af Lean tankegangen, med udgangspunkt i "Toyotas Production System". Dette blev navnet på Toyotas store produktionssucces, og blev hurtigt kendt i hele verden. Selvom navnet er kendt af mange, er det dog de færreste der for alvor forstår, og har sat sig ind i, hvad de dybere forståelser bag arbejdsmetoden er. Derfor er det nævneværdigt, at nævne navnene på 2 af guruerne inden for effektiv produktion i Japan, Toyotas produktionschef, Taiichi Ohno, og den anerkendte produktionsrådgiver, Shigeo Shingo. I de efterfølgende år bredte Lean sig til alle typer produktion, som den mest anvendte produktionstankegang i verden. Toyotas system byggede bl.a. på Taiichi Ohno's syv former for spild: - Overproduktion - Venten - Transport - Overbearbejdning - Lagre - Bevægelse - Fejl Derudover, forsøgte man at "Maksimere værdien for kunden, og minimere spildet ved produktionen". Side 9 af 46

11 Lean Thinking anses for at være den centrale kerne af hele Lean. Her opsætter Womack og Jones de fem principper, for en mere effektiv produktion. - Kortlæg den kæde, der skaber værdi for kunden - Optimer denne kæde - Hold produktet i stadig bevægelse - lager er spild - Benyt Pull- logistik ( - Tilstræb stadig forbedring. Principperne er i sig selv ikke fyldestgørende for alt hvad Toyotas tankegang dækker over, men kan til en hvis grænse være gode nok i praksis brug. I 1992 skrev den finske PHD studerende, Lauri Koskela, gæsteforsker hos Stanford University, et indslag kaldet "Application of the new philosophy to construction", som skulle vise sig at være startskuddet til Leanfamiliens nyeste skud på stammen, Lean Construction. Lean blev pludselig en ny tankegang indenfor byggeri, noget som måske i første omgang ikke virkede logisk, idet Lean oprindelig var tiltænkt produktion, hvilket det kan være svært at kategorisere byggeri som. I årene efter, dannes den internationale forening "the International Groupe for Lean Construction", efter en række workshops, med udgangspunkt i Lauri Koskelas indslag. Desværre er navnet misvisende, idet der ikke er tale om at benytte Womack og Jones' principper i byggeriet, men om at nytænke hele byggeprocessen med udgangspunkt i og inspiration fra de japanske filosofier. Tilsvarende har Lean sin oprindelse i masseproduktion, mens byggeri som bekendt, kan betegnes som en projektproduktion. Først i slutningen af 90'erne, rykker Lean Construction tankegangen ind på det danske marked, og skal senere vise sig at blive en stor succes. Trimmet byggeri opstår, som en fordansket udgave af Lean. I stedet for at opfatte byggeprocessen som et dødt stykke arbejde, uden fleksibilitet, og hvor hvert arbejde, blev skubbet i gang uden at tænke over behovet hos bygherren, men var noget "man bare gjorde" fordi det var normen, begyndte man at få forståelse for bygeherrens værdier. Trimmet byggeri bygger på en serie af operationer, som Lauri Koskelas arbejde i særdeleshed også byggede på. Man så byggeprocessen som strømme af arbejde. Denne proces blev døbt "Last planner", og er nærmere beskrevet senere i rapporten. 2.2 Oprindelsen i Danmark Op igennem 1900'tallet, skete en stor udvikling indenfor byggeriet i Europa. Bauhaus i Tyskland ændrede vores syn på hvordan vores bolig skulle indrettes og designes. Der kom fokus på at boligen var et sted man "boede", på en mere rationel, effektiv og funktionsrig måde. Efter 2. verdenskrig, begyndte tilstrømmen til de store byer. Behovet for flere og flere boliger voksede, i takt med at flere og flere ufaglærte søgte arbejde i byerne. Efterspørgslen på faglærte håndværkere voksede, og man havde svært ved at følge med efterspørgslen af boliger. Boligblokkene begyndte at skyde op i stor stil. I starten var kvaliteten helt i bund, og boligerne var næsten ubeboelig. Senere fandt man ud af at bruge beton, som til dels ikke krævede faglært arbejdskraft at håndtere, samt var en mere effektiv og billigere måde at bygge på. Boligernes kvalitet forbedres løbende. Side 10 af 46

12 Boligforeninger opførte en lang række gode og billige boliger til overkommelige priser i slutningen af 1900-tallet, men stadig var der tale om en ueffektiv og ufleksibel byggeproces. Der var så meget fokus på at bygge flest mulige boliger, at udviklingen af byggeprocessen gik næsten helt i stå. Man skulle helt frem til slutningen af 1990'erne, før udviklingen af byggeprocessen kom i fokus. behovet for nye boliger stilnede af, og man fik mere tid til at koncentrere sig om processen frem for resultatet. I 2001 etableres Byggeriets Evaluerings Center (her i rapporten kaldet BEC), i et samarbejde med forskellige af byggeriets organisationer og med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Centerets formål var at bedømme og evaluere gennemførte byggerier, med formålet at give bygherrer et grundlag for valg - ud over prisen - for samarbejdspartner til gennemførelse af byggeprojekter. I 2003 forendes de 3 foreninger, BPS, IBB og EDI-byg, under navnet bips (Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde). Bips har til formål at skabe et kraftigt organ indenfor den danske byggebranche med den ene intension, at skabe en standardisering af såvel løsninger som processer. I 2004 stiftes foreningen Lean Construction-DK med formålet at udvikle, samle og formidle den bedste viden om byggeprocessen, med afsæt i teorien om Lean Construction - Trimmet Byggeri. Selvom disse 3 organer er sammensat hver for sig, supplerer de hinanden særdeles godt indenfor den danske byggebranche. Lean Construction-DK arbejder på at udvikle de forreste og gøre de bedste bedre, mens bips arbejder på at gøre viden fra de bedste til en standard for alle. BEC arbejder på at evaluere og konstatere resultaterne fra færdige projekter og pilot projekter rundt omkring i Danmark, og gøre dem til værktøjer i branchen. Konklusionen på Trimmet Byggeri, er at den opstod fordi der var et behov for at videretænke byggeprocessen i Danmark, hvorefter en række organer opstod og tog Trimmet Byggeri til sig for at udvikle det til et værktøj, som i dag anvendes med store fordele, i byggebranchen i Danmark. Efter en særdeles travl byggeperiode i slutningen af 1900-tallet, hvor boliger blev opført i raketfart, var det endelig tid til at genoverveje processen for at spare penge, og for at skabe merværdi for kunden og brugeren af byggeriet. Side 11 af 46

13 3. Hvad er trimmet byggeri og trimmet projektering? I følgende afsnit vil jeg forsøge at belyse hvad trimmet byggeri og trimmet projektering er. Jeg vil forsøge at gennemgå den basale tankegang der ligger bag, og uddybe enkelte områder, så man forhåbentlig står tilbage, med en grundlæggende forståelse for hvad trimmet byggeri indebære og hvad det er. 3.1 Trimmet Byggeri kort fortalt Som tidligere nævnt er trimmet byggeri den danske fortolkning af den internationale filosofi Lean Construction. Helt basalt betyder det at man forsøger at tænke smart og forebygge sig imod problemer og tvister fra starten af byggeprocessen, samtidig med at man arbejder med at skabe mest mulig værdi for bygherren. Man har udviklet et arbejdsværktøj, under navnet "Last Planner System", som jeg senere i rapporten går mere i dybden med, men som jeg alligevel vil kort forklare nogle grundlæggende principper omkring, fordi Last Planner System er en stor del af Trimmet Byggeri i dag. Først og fremmest skal man have gjort de bindende kontrakter og skellinjer imellem de forskellige aktører, transparent, så alle kan snakke med alle, og så alle har mulighed for at blive hørt. Trimmet Byggeri fungerer bedst i et åbent forum, hvor der stilles krav til parterne, om at kommunikere med hinanden, og fortælle hvis de opdager noget som ikke køre som det skal. Samtidig forsøger man ikke at planlægge alt for langt frem ad gangen, for at holde projektet fleksibelt, så man er forberedt på de uforudsigelige ting der opstår under en byggeproces. En ting er teorien bag, noget andet er på byggepladsen, hvor det trimmede byggeri sker i praksis. Noget af det vigtigste er, at have en dygtig projektleder, som ikke bare har de faglige nødvendige kompetencer, men som også har en menneskelig forståelse. Hvad er det for nogle behov hver part har brug for, for at kunne udføre sit arbejde bedst muligt? Grundlæggende skal man kunne se det færdige resultat for sig, før en opgave startes, så man sikre sig at alle forholdene (i Last Planner kaldet for strømme) er i orden og til stede. Det er altså vigtigt at projektlederen høre hvad håndværkeren fortæller ham, hvis håndværkeren ved eller opdager, at en af strømmende ikke er tilstede. Ligeledes skal projektlederen have "styr på projektet". Der skal være en overordnet forståelse og et overblik over projektets fremgang. Hvor langt er vi? Er vi bagud eller foran? - samtidig med at projektlederen skal have forståelse for den enkelte aktivitets længde, tidskrav og praktiske udfordringer. Man arbejder ud fra at alle aktører på byggepladsen deltager i et ugentligt møde når det er relevant, for at kunne "forsvare" sig selv, og fortælle projektlederen eller de andre parter, hvis der skulle være problemer med en af deres aktiviteter. Altså, hvis strømmende ikke er i orden. På denne måde kan man i fællesskab løse problemet, eventuelt ved at rykke lidt i tidsplanen, så nogle aktiviteter starter senere eller tidligere. Denne arbejdsproces er blevet døbt "Workshops" og er beskrevet senere i rapporten Hvad gør Trimmet Byggeri specielt? Lean - eller Trimmet Byggeri - er specielt fordi man strukturere byggeprocessen, med den baggrund, at skabe mest mulig værdi for bygherren, samt at man bestræber sig på at reducere spild mest muligt. Styringen af byggeprocessen omdefineres fra at "overvåge resultater", til at "få tingende til at Side 12 af 46

14 ske", bl.a. ved at anvende pull metoden, frem for den traditionelle push metode. Dette er nærmere forklaret under bilag 1 - Push- og Pulllogistik. Faseopdelingen mellem projektering og udførelse overlapper hinanden i videst muligt omfang, for at udnytte kompetencerne fra flest mulige parter. 3.2 Trimmet projektering, hvad er det? Lean Design, eller som det på dansk er oversat, Trimmet Projektering, bygger på det klassiske Leanmantra "Maksimer værdien og minimer spildet", som peger os lidt i retningen af de to hovedoverskrifter inden for trimmet projektering, Værdidesign og Værdileverance. Overordnet set handler disse to udtryk om, hvornår i projekteringen man befinder sig. Udtrykket værdidesign, er som ordet også udtrykker, at designe med fokus på værdioptimering. Ligeledes udtrykker værdileverance, at levere en ydelse eller et produkt i forhold til en defineret værdi. I værdidesign er hovedformålet at få kundens/bygherrens værdier og behov frem og synliggjort i projektet. Værdidesign er altså en definitionsfase, hvor bygherren skal overdrage de nødvendige informationer til det projekterende team, så teamet forstår og kan sætte sig ind i bygherrens værdier og behov. Værdiskabelsen er i fokus og effektiviteten bliver sekundær i disse kreative faser. Senere, når projektets hovedtræk er på plads, og værdierne er klare og synlige, sættes der fokus på den mere effektive projektering, eller værdileverancen. Her skal arbejdet i højere grad koordineres, og detailprojekteringen kræver at effektiviteten er på sit højeste. Der sættes fokus på at lave tingene rigtig første gang, for at undgå spildt arbejde og forkerte løsninger, samtidig med at bygherrens værdier fastholdes igennem hele projekteringen, samt ind i byggeperioden. Nedenfor, ses en illustration af værdidesign og værdileverance. Illustrationen viser en todeling, hvor den første del (rød) illustrerer hvordan mulighederne lukkes og projektet bliver mere og mere konkret, efterhånden som bygherren fastlægger sine værdier, behov og krav. Herefter går det over i den egentlige detailprojektering (blå), der i højere grad kan regnes som en produktion, hvor mængden af projektmateriale øges markant. Illustration1 - Værdidesign og værdileveranc, fra Lean Construction-DK 's Håndbog v side 98. Illustrationen illustrerer betydning af Værdidesign og Værdileverance Side 13 af 46

15 Under normale forhold, hvor den trimmede projekterings tankegang ikke anvendes, vil der under den første del af projekteringen blive afholdt et opstartsmøde, typisk imellem bygherren og arkitekten, da det er arkitekten der designer bygningen ud fra bygherrens idéer, værdier, behov og krav. Anvender man derimod trim tankegangen i sin projektering, kræves der noget mere af dette opstartsmøde. Erfaringer har nemlig vist gode resultater, hvis man inddrager flere parter, så som entreprenører, leverandører, ingeniører, juridiske vejledere og måske endda håndværkere, ved dette møde. Herved danner man et miljø, af personer med forskellige kompetencer og erfaringer, som alle kan bidrage til en mere realistisk tilgang til bygherrens værdier og behov. Værdiskabelsen sker ofte i flere omgange, hvor forskellige komplikationer diskuteres og konkretiseres frem mod den egentlige detailprojektering. Tanken er, at både rådgivere, entreprenører og eventuelle brugere mf. inddrages i dialogen med bygherre, for at kunne optimere forslaget og løsningerne, inden detailprojekteringen påbegyndes. 3.3 At designe med Lean Når man designer med Lean i tankerne, er det som jeg efterhånden har sagt en del gange, vigtigt at holde bygherrens værdier og behov for øje hele vejen igennem, og det er specielt vigtigt ikke at "opfinde" sine egne behov, eller lade sig farve af andre substanser, som bygherren ikke har bedt om eller ønsker. I "Toyota Product Development System" arbejder man systematisk med blandt andet at udvikle metoder, der sikre at man finder den rigtige løsning til et givent problem. Denne tankegang eller arbejdsmetode kan sagtens videreføres til byggeriet. Eksempelvis arbejder man med udtrykket "set based design", hvor man altid laver mindst 3 forskellige kvalificerede løsningsforslag, eller designforslag, til et givent problem. Dette sikrer at man ikke overser de gode løsninger. Ofte arbejder man parallelt med alle forslagene efter tankegangen "last responsible moment", før man tager en endelig beslutning om hvilken løsning man vælger. Dette betyder, at man forsøger at holde alle løsninger åbne, så længe som det overhovedet er muligt, for at bevare en fleksibilitet i projektet. Når flere løsninger er åbne, er projektet altså ikke låst, og man kan med få midler og på ingen tid, ændre projektet i den rigtige retning, hvis kursen skulle være forkert, eller af den ene eller anden årsag være ændret. Først når man af forskellige årsager tvinges til at tage en beslutning eller vælge en eller flere af de givne løsninger fra, må man kassere løsninger. Typiske årsager til at kassere en løsning, kunne være økonomi, funktion, bygbarhed, æstetik osv. Generelt er projektering ikke særligt trimmet eller Lean, idet projektering handler om en vidensproces og hvor informationsstrømmene imellem de forskellige dele af et projekt, bliver til konstante flaskehalse for arbejdet. Derfor er der nogle ting, som man altid bør stræbe efter, for at få det bedste flow og den mest effektive arbejdsgang, gennem projekteringen: 1. Stræb altid efter at udarbejde det rigtige materiale første gang. Forkert arbejde kan i værste fald give problemer i resten af projekteringen eller helt ind i byggeperioden, hvor rettelsen af fejlen kan være omkostningsfuld eller skabe dårlig arbejdsmorale. Derfor kræves det af den projekterende, at han har overblik over projektet, samt kendskab til de tilstødende opgaver og bygningsdele. Herved kender den projekterende sit arbejdsområde, sine rammer for opgaven og derved sine Side 14 af 46

16 begrænsninger. Ydermere må man sikre sig, at personen som skal udføre opgaven, har den fornødne viden eller tilgang hertil, før opgaven påbegyndes. 2. God kommunikation og gode kommunikationsveje imellem de forskellige parter er en absolut vigtighed. Herved reduceres dobbeltarbejde, og eventuelle misforståelser. Derudover, sparer nem kommunikation den projekterende for mange frustrationer, under arbejdet med en drilsk opgave, samt at der udføres unødvendigt arbejde. Gode kommunikationsveje skabes ved at have en tydelig og klar organisation, hvor den projekterende ikke er i tvivl om, hvem han skal rette henvendelse til, hvis spørgsmål skulle opstå. Derudover er der praktiske ting som lister med telefonnumre, adresser og regelmæssige møder mellem alle de deltagende parter. God kommunikation skabes ved et godt miljø imellem parterne. Hvis alle på en eller anden måde har en relation til hinanden, har man en tendens til at ville yde lidt ekstra for hinanden. Mere om dette senere i rapporten under afsnittet "Ledelse". 3. En følelse af, at man er med til at skabe værdi og er en del af "teamet" hos den enkelte medarbejder, reducerer i mange tilfælde "dumme"-fejl. Hvis en projekterende medarbejder har udført meget ligegyldigt arbejde, eller har fået alle de "kedelige" opgaver, kan dette skabe en negativ effekt på den projekterende udførte arbejde. Mange tegninger og beskrivelser kommer aldrig ud af mapperne og mange projekteringsfejl løses på byggepladen, hvilket kan resultere i en ligegyldighedsfornemmelse hos den projekterende. Tilsammen skaber dette en dårlig projektering, som ikke er hverken effektiv eller fokuseret. 4. Endvidere er projekteringen et kæmpe netværk af aktiviteter, tegninger, beskrivelser og anden data, hvor tingene ofte bruger 95% af tiden på at vente i systemet. Årsagerne er typisk nemme at finde, såsom langsomme systemer, rod i mappestrukturen eller forstyrrelser på kontoret. Ved at sætte fokus på at identificere problemerne og se sin egen arbejdsgang udefra, kan man oftest løse disse ved få og nemme indgreb. Nogle problemer kan dog være noget mere komplicerede eller dyre at løse, såsom, for dårlige computere eller stres hos medarbejderen. Typisk er der en række forhold, der igen og igen er årsag til at processen går i stå og må vente. Disse problemer kan man sagtens have fokus på at løse, f.eks. ved at bruge planlægningsprincipperne fra last planner systemet. 4. Last Planner System Følgende afsnit omhandler værktøjet "Last Planner System", hvor selve arbejdsgangen og teorien bag gennemgås. Der vil lægges vægt på at både Last Planner i byggeperioden og i projekteringen tages med. Værktøjerne bag last planner vil blive beskrevet med enkelte eksempler på hvordan de kan anvendes. Ydermere vil der være enkelte eksempler fra afprøvede metoder med Last Planner System. Mange er tilbøjelige til at tro, at Last Planner Systemet (her forkortet til LPS) er et værktøj som er skabt af Toyota, som en del af den tankegang der senere skulle udvikle sig og blive kendt som Lean, og at LPS indeholder alt hvad Lean går ud på. Dette er ikke tilfældet. LPS blev opfundet ca. 10 år før Side 15 af 46

17 Leans oprindelse, og blev først rigtig anvendt i Lean sammenhæng i slutningen af 1991, som et forsøg ved et stort europæisk byggeprojekt. LPS er udviklet af byggefagfolk til byggefagfolk, og har derfor ingen relation til hverken Toyota eller Lean, da det første gang dukker op. Dog kan LPS anvendes indenfor alle typer produktion, derved også i byggesammenhæng. Det er vigtigt at understrege, at selvom LPS er en stor del af det at arbejde med Lean i sit projekt, så kan man ikke sige, at kun ved at anvende LPS, kan man arbejde med Lean. Lean indeholder langt mere end kun LPS. Da LPS første gang blev anvendt i et byggeprojekt, troede man kun at det kunne bruges under byggefasen. Dette er ikke tilfældet, selvom byggefasen er den klart mest oplagte til anvendelsen af LPS. Dette vil jeg komme nærmere ind på senere. LPS bruges som en arbejdsmetode, til at styre og koordinere arbejdet imellem mennesker. Kort sagt, er nøgleordet bag LPS "samarbejde". Det handler altså om at samarbejde om koordineringen, tidsplanen og -styringen, logistikken og udviklingen af projektet, under ledelse af en projektleder/-koordinator. Nogen vil måske mene, at det lyder som en måde for projektlederen at fralægge sig ledelsesansvar, men sådan skal det ikke forstås. Nærmere at man i samlet flok tager del i styringen af projektets gang, for at opnå en bedre stemning parterne imellem, men også for at opnå større værdi for kunden/bygherren. 1. Kollaborativ pull-styring. 2. Klargørelse af opgaver/operationer. 3. Planlægning af produktion. 4. Styring af produktionen. 5. Måle projektet og lære at blive ved med at forbedre sig selv. Ovenstående er de 5 vigtigste kommunikationer bag LPS. Alle 5 kan sættes op på et diagram, som i illustration 2. Processen går fra, skal gøre Kan gøre Vil gøre Gør Har gjort. Det handler altså om hele tiden at skabe erfaringer, for at opnå en større viden. Indsamlet viden anvendes næste gang, ligesom viden fra tidligere anvendes nu, for at gøre projektet endnu bedre. Projektledelsen arbejder sammen med håndværkere, entreprenører og rådgivere, om at planlægge hver fase af byggeprocessen før hvert arbejde påbegyndes. Man skal sikre sig, at de 7 strømme er tilstede før arbejdet må starte. Illustration2 af de 5 kommunikationer til LPS Illustrationen er tegnet af undertegnede, men inspirationen er hentet på Mossman-LastPlanner, s. 12. Side 16 af 46

18 De 7 strømme lyder som følgende: - Mandskab. - Information. - Materiel. - Materiale. - Forudgående arbejde. - Sikkerhedsforanstaltninger og ydre forhold. - Arbejdsrum. Man ser altså hvert arbejde som en operation, eller aktivitet. En aktivitet kan påbegyndes, når den er "sund". En sund aktivitet kan nikke positivt til alle de 7 strømme. Dette forklare jeg nærmere under bilag Praktisk brug af LPS Det kan være svært at forklare, hvordan LPS bruges i praktisk, idet det "bare" omhandler en arbejdsproces, der i høj grad indebære at alle arbejder sammen, med en positiv attitude. Det kommer hurtigt til at lyde som en meget løs og ikke særlig praktisk anvendelig, styring af et projekt. Men der findes efterhånden mange eksempler, hvor anvendelsen af LPS har gjort stor gavn for byggeprojektet. Generelt for dem alle, er at byggetiden er reduceret og værdien er hævet for bygherre, hvilket afspejler sig i slutresultatet, og gavner derved alle parter økonomisk. LPS kan anvendes på alle typer byggeprojekter, dog egner det sig mest på projekter med mere end 3 parter på byggepladsen, og på projekter der strækker sig længere end 8 uger, men der er set eksempler på projekter, hvor LPS er anvendt, som kun havde en varighed af 15 minutter, samt er LPS anvendt på Europas største byggeprojekt, Heathrow Terminal 5, til svimlende 46 milliarder kroner Kollaborativ pull-styring Det første der skal gøres, er at forberede styregruppen (entreprenører, rådgivere, håndværkere, andre relevante personer, og ledelsen), så man fra starten skaber en god kemi i gruppen, også man i samarbejde kan blive enige om projektets gang, defineret ud fra bygherres oprindelige værdisæt, samt hvordan ledelsen ønsker forløbet. Denne kommunikation vil typisk bestå af X antal workshops (antal efter projektets størrelse, varighed og mandskabets erfaringer med LPS), som på normalvis vil forgå ved at alle aktiviteter listes på små "Post-it"-sedler, og sættes op på en tavle. På denne måde kan et overblik dannes, og man kan få en fornemmelse for tidsplanens udfald. Sedlerne placeres, så der dannes en linje af aktiviteter, der kommer efter hinanden på den vurderede smarteste måde. Parterne diskutere aktiviteter med hinanden, som kan have indflydelse på deres arbejde, for at koordinere hvordan arbejdet nemmest løber af stablen. Dette kunne f.eks. være mureren og maleren, der gerne vil sikre sig at mureren er færdig med sit støvende arbejde, inden mureren begynder at male. Man forsøger altså at komme konflikter i forkøbet, ved at være forberedt, og koordinere med hinanden. Side 17 af 46

19 Et typisk program for disse workshops, kunne se således ud: - Arbejdsplan af hvad der skal laves! - Organisationsdiagram - hvem gør hvad?, præsentation af alle. - En aftale mellem overgange af faser - eksempelvis hvornår er designfasen færdig, med datoer for start og slut tidspunkt. - Logistikplan - en definition af hvornår vi skal bruge materialer, udskiftning af mandskab, tegninger mm. - Afklaring af styring af arbejdsflowet. - En basis for "tonen" under senere workshops/møder - hvordan taler vi til hinanden?, samt praktiske kommunikative midler, anvendes der telefon, eller mail? Et godt værktøj at anvende, er SMED (Single Minute Exchange for Die). Dette er oprindeligt et værktøj der er udviklet indenfor produktionsbranchen, hvor masseproduktion er i fokus. Det handler om at arbejde på at reducere spild, når man skifter fra en produktion af produkt A til produkt B. Man ser altså på en række optimeringer, som kan gøre overgangen lettere, og hvor produktionen stopper i kortest muligt tid = reduktion af spild. Tanken lyder således: Identificer hvad der kan gøres imens produkt A stadig produceres, forberedelse. Identificer hvad der kan gøres imens produkt B produceres, klarlæg de vigtigste ting for produktionen og evaluér. Til sidst klarlæg, hvordan du udføre resten på den hurtigst mulige tid, effektivitet. Dette værktøj kan overføres til byggebranchen, men kræver enkelte ændringer. Spørgsmålet som skal besvares, er hvordan reducere vi tiden det tager, at udføre en operation/aktivitet. Tanken kommer i stedet til at lyder således: Hvad kan vi gøre inden aktivitetens start, for at gøre arbejdet hurtigere, mere sikkert, billigere mm.?, forberedelse. Hvad kan vi gøre imens håndværkerne arbejder på aktiviteten?, effektivitet. Hvordan kan vi reducere den tid vi brugte på aktiviteten?, evaluér klargørelse af operationer/aktiviteter På engelsk bliver denne kommunikation kaldet "MakeReady". Det handler her om, kort fortalt, at sikre sig at aktiviteten er klar til udførelse, inden ledelsen giver grønt lys for start. Der tales om sunde aktiviteter, når de 7 strømme er tilstede. Kan der svares positivt til alle 7 strømme, må tømreren starte sit arbejde, jævnført tidsplanen selvfølgelig. De 7 strømme er nærmere forklaret i bilag 2 - de 7 strømme. Side 18 af 46

20 Oftest vil man som ledelsen, have den ansvarlige sjakbajser for opgaven, til at udfylde en seddel, hvorpå der afkrydses om strømmen er kontrolleret, og at den er i orden. Når alle 7 strømme er afkrydsede, afleveres sedlen til projektlederen, så han har en dokumentation for at aktiviteten kan starte. På denne måde, får ledelsen en chance for at kunne dokumentere om håndværkerne arbejde efter LPS principperne, samtidig at det kan bruges som et styringsværktøj der sætter start tidspunkt for den pågældende aktivitet Planlægning af produktionen Denne kommunikation, består af et ugentligt møde, der har til formål at evaluere på forudgående aktiviteter, og lære af dem. Målet er at drage sine erfaringer med ind i de næste ugers arbejde. Man planlægger normalt ikke længere frem end et par uger, for at holde projektet fleksibelt, og for at sikre at alle er "med". Som projektleder eller projektkoordinator, er det vigtigt at notere sig, hvad der bliver lovet ved disse møder. Hvis en sjakbajs bliver presset til at love at udføre et arbejde på en urealistisk tid, er det projektlederens ansvar at træde ind, og lempe presset på sjakbajsen bedst muligt. Der er to gyldne regler ved disse møder, som skal sikre samarbejdets velstand: - Hvis du lover at gøre det, så få det gjort. - Hvis det ikke kan lade sig gøre, så lad være at love, at gøre det. Men man skal også huske på, at man kan ikke stole på et løfte, fra en person, som er presset til ikke at sige "nej" Styring af produktionen I bund og grund, består denne kommunikation, af en persons rolle i projektet. Typisk vil denne rolle være taget af samme person som også agere projektleder i projektet, da han kan drage fordele af at have begge roller på sig. Denne rolle kalder vi projektstyre. Projektstyrens rolle er at opretholde det gode humør, parterne imellem. Dette kan gøres, ved dagligt at holde møder på maksimalt 15 minutter, enten ved fysisk fremmøde fra sjakbajser, entreprenører og rådgiver, eller ved telefonisk kontakt. Mødet afholdes typisk hver morgen. Mødet bruger projektstyren på at lade alle vide hvad der blev færdiggjort dagen før, at give tidlige advarsler om forsinkede leverancer og give håndværkeren eller rådgiveren mulighed for at forny eller justere sine løfter ved behov. Samtidig lader det projektstyren tage "temperaturen" på projektet, og vedligeholde det gode humør, samt som et led i sine forberedelser til det ugentlige møde. Det daglige møde, kan med fordele allerede opstartes i projekteringen, for at opstarte en relation mellem den udførende part, og rådgiver teamet Måle projektet og lære at blive ved med at forbedre sig selv Baseret på den data, og de erfaringer, som man løbende indsamler fra kommunikation 3, er det her vigtigt at følge op på de ting som kunne have været gjort anderledes, og de ting som fungerede rigtig godt. Som tidligere nævnt, er en stor del af LPS, at drage erfaringer og viden med sig videre, både fra uge Side 19 af 46

21 til uge i samme projekt, men også fra projekt til projekt. Ved at lære af vores fejl, kan vi videreudvikle vores arbejdsmetoder, og sikre en mere effektiv og sikker arbejdsgang i fremtiden. Evaluering bør være et punkt på dagsordenen ved hvert ugentligt møde, hvor erfaringer dokumenteres (enten ved foto registrering eller ved skrift), så de ikke glemmes til næste gang en lignende situation opstår. Ydermere kan det være en god idé at afholde specielle evalueringsmøder, mellem ledelsen, rådgiverne, entreprenørerne og sjakbajserne, som har til formål at sikre projektets arbejdsflow senere. Det skal dog ikke forstås, som en skyldpåsættelse, hvor en part hænges ud for at levere dårligt arbejde, men mere som en forberedelse på at vi er individer, der arbejder på hver vores måde, og derfor må være omstillingsparate. Et projekt kan eventuelt afsluttes med et evalueringsmøde, hvor alle kan få de dokumenterede erfaringer med sig videre, som en form for portfolio. 4.2 LPS i projekteringen LPS underbygger på alle områder tankegangen bag trimmet projektering. Dog kan der være vanskeligheder forbundet. En designfase, er en flyvsk fase, hvor impulsive idéer opstår med meget kort varsel. Derfor er det tæt på umuligt at planlægge sig ud af selve formningen af bygningen. Man må i stedet lægge vægt på deadlines, og løfter fra arkitekten, som må have det aftalte materiale klar ved en aftalt deadline. Samtidig skal man huske på, at det trods alt stadig er en design fase, og der opstår med stor sandsynlighed ændringer, til allerede afleveret materiale. Dette kan have forskellige årsager, som økonomi, design, værdiændringer eller tidspres. Dog snakkede jeg tidligere om, at man oftest forsøger sig med at lade detailprojekteringen og byggefasen overlappe hinanden mest muligt. dette underbygger LPS princippet i stor stil. Ved at detailprojektere imens at håndværkerne er i gang på byggepladsen, kan man undgå overproduktion hos rådgiveren og har man styr på sin planlægning, kan rådgiveren have det aftalte materiale klar på det gældende tidspunkt. Derfor er det også vigtigt at rådgiverteamet deltager ved de ugentlige møder, og gerne lytter med ved de daglige møder, for at holde sig orienteret om projektet, og have den nødvendige indsigt til at kunne kommunikere med de udførende parter. 4.3 Planlægning med Last Planner System Når man arbejder med LPS, er planlægningen af arbejdet alfa og omega. I LPS fungere planlægningen typisk ved, at man i stedet for at uddelegere ordre til hinanden, laver aftaler med hinanden, fordi en aftale er mere forpligtende end en ordre. Ved at gøre planlægning til en aftale, i stedet for en ordre, åbnes der for mange forskellige udformninger af planerne. Det vil sige at der opstår mange former og niveauer af planlægningen, som hver har meget få men sammenhængende formål - og ikke de mange forskellige, som den traditionelle tidsplan forsøger at opfylde. Side 20 af 46

22 Typisk taler man om planlægning af en byggefase når man planlægger med LPS, men LPS planlægningsprincipper, kan også anvendes i projekteringen, dog skal man her tage hensyn til projekteringens mere impulsive og flyvske arbejdsgang. I Lean Construction-DK's håndbog v.2,1, s. 112, skrives følgende sætning om emnet: "Den perfekte byggeproces kommer aldrig til at findested - Vores sigte er derfor alene at gøre der bedre, end det vi oplever med den traditionelle tilgang". Dette tolker undertegnede som, at man kan planlægge ligeså tosset man vil, men man kan aldrig forudse alt hvad der måtte ske i løbet af processen. Derfor bør tidsplanen altid have en hvis form og mængde af fleksibilitet inkluderet. Det første der skelner planlægning med LPS, fra den traditionelle planlægning, er at man deler planlægningen op i flere niveauer, hvor det øverste niveau, er meget overordnet, og indeholde ikke mere end enkelte datoer og varigheder på faser, mens de nederste niveauer er mere kortsigtede og fokusere på hver enkelt aktivitet. Det vigtigste ved LPS planlægningen, er at alle er med til planlægningen, og at alle kan give løfter om at udføre arbejdet, i forhold til de tidsplaner, der bliver aftalt Hovedtidsplanen (Master Schedule) I LPS sammenhæng, er hovedtidsplanen et udtryk for den overordnede tidsramme. I bund og grund, bør denne ikke indeholde mere end en start og slut dato for byggeperioden, samt nødvendige datoer i projekteringen. Sædvanligvis er hovedtidsplanen et stavdiagram, med start og slut for hver enkelt fag, men dette har LPS planlægningen andre værktøjer til. Måske kan hovedtidsplanen opfattes som den aftale rådgivere, udførende og leverandører har indgået med bygherren, om hvad vi skal gøre Procesplanen (Phase Schedule) I procesplanlægningen går de udførende sammen med ledelsen, for at planlægge, enten en fase, eller hele udførelsesfasen (alt efter projektets størrelse). Planlægningen er typisk en proces, hvor man hænger "post-it"-sedler op på enten en tavle eller et stykke plotterpapir, i forskellige farver efter entreprisens type. Man forsøger her, at sætte en rækkefælge op for diverse aktiviteter, efter hvordan man forventer at disse vil blive udført. Altså man forsøger at fastlægge hovedforløbet i hele processen frem til aflevering, så der kan ske en retfærdig opdeling af den tid der er til rådighed. I procesplanlægningen rettes fokus mod de områder eller perioder, hvor der skal ske en koordinering af flere forskellige fagentrepriser. Er der i en lang periode kun en, eller meget få entrepriser i gang på byggepladsen på samme tid, kan indsatsen sættes ned her, og der bør blot sikres, at tiden overholdes. Tvært imod bør man øge indsatsen, der hvor flere fag mødes, og koordinering og logistikken være i fokus. Procesplanlægning giver udtryk for en gensidig aftale imellem alle fag, om den bedste måde at bygge og samarbejde på, så man kan sige at der er tale om en "forhandling" imellem entrepriserne. Når alle faserne er inddelt, med alle aktiviteter, tilknyttes der en varighed til hver aktivitet, hvor efter planen overføres til eksempelvis MS Project, så planen bliver mere håndterbar i hverdagen. Med udgangspunkt i procesplanen, bestilles alle materialer med lang leveringstid. Side 21 af 46

23 Efter at planen er overført til MS Project (eller lign. program), vil planen indeholde tider, til trods for at vi godt ved at disse ikke vil blive fulgt i detaljer. Procesplanen er også kun et udtryk for den ideelle byggeproces, og som værktøj til at styre om vi er foran eller bagud i projektet. En vigtig regel ved procesplanen, er at den ikke må rettes eller ændres på, når først den ligger fast, med mindre projektet eller byggeprocessen ændres markant. Procesplanen er dermed aftalen om det vi kan gøre. I projekteringen kan procesplanen også sagtens bruges. Her sættes en ideel plan op, som er delt op i de nødvendige faser. Det kan være en fordel at alle parter konstant har tilgang til denne, idet planlægningen på tegnestuen, godt kan være meget kortsigtet. Derfor kan det være en fordel at bruge procesplanen som en overordnet plan Periodeplanen (Look Ahead Plan) Der er to hovedformål med periodeplanen; 1. at styre logistikken og sikre at arbejdet kan udføres når det skal udføres, 2. at nedbryde procesplanens aktiviteter til mere konkrete operationer. Periodeplanen er altså fagentreprisernes måde at sikre sig at kommende aktiviteter er sunde. Periodeplanen udføres løbende igennem projektet. Typisk vil man ved aftalt ugentligt møde, tage den op. Man arbejder med kun at se ca. 6 uger frem (afhængig af projektets omfang). Man ligger vægt på at kontrollere om aktiviteterne indenfor perioden er sunde, eller om de med stor sandsynlighed vil blive det, inden udførelses datoen. Det er vigtigt at periodeplanen tages op, minimum en gang om ugen, for at fange eventuelle usunde aktiviteter i tide, så de ikke skaber forsinkelser på udførelses dagen. Er der operationer som endnu ikke er sunde, skal den ansvarlige for opgaven oplyses, så operationen kan blive sund. Ofte vil man udføre periodeplanen som en liste, indeholdende alle aktiviteterne i den gældende periode. Vælger man der imod at udføre periodeplanen som en tidsplan, vil det være en fordel at udføre en "forhindringsliste" ved siden af, hvor alle usunde aktiviteter noteres, og anvist med en ansvarlig for at aktiviteten bliver klar til udførelse, inden en angivet dato. Periodeplanen bliver altså en form for indkøbsliste, hvor der ikke tales om tider og varigheder, men om opgaver der ikke er klar til udførelse. Den fungere som en fælles huskeliste om hvem der sørger for hvad og hvornår. "Erfaringer viser, at det ofte er periodeplanlægningen der er svigtet, når det fulde udbytte af trimmet byggeri ikke er opnået". (Lean Construction-DK, Håndbog v 2.1, s. 115). Periodeplanen er dermed aftalen mellem fagentreprenørerne om hvad vi vil gøre. Ved projektering, vil det give mening at operere indenfor en kortere periode end 6 uger. Det kan være svært at sige om en aktivitet er sund, idet man sjældent kender forudsætningerne for en sund aktivitet eller at aktiviteten ikke kræver noget for at være sund. Side 22 af 46

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean. Appendiks A Værktøjskassen

Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean. Appendiks A Værktøjskassen Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean Værktøjskassen Afhandling HD (R) Forfatter: Lene Johannsen Vejleder: Bent Høgsted Dato: 1. december 2010 Værktøjskassen Begreber: Gemba Gemba betyder

Læs mere

Byggeri som en Produktion

Byggeri som en Produktion Netværket for Ledelse i Byggeriet Byggeri som en Produktion 1. Februar 2012 Sven Bertelsen 1 Hvad er det? TP WIP / CT 2 Hvorfor? Byggeri er en produktion Vi fremstiller noget Vi tror det er noget særligt

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

Odense Byggetekniske Højskole. 2. februar 2005. Trimmet Byggeri. Sven Bertelsen. www.trimmetbyggeri.dk

Odense Byggetekniske Højskole. 2. februar 2005. Trimmet Byggeri. Sven Bertelsen. www.trimmetbyggeri.dk Odense Byggetekniske Højskole 2. februar 2005 Trimmet Byggeri Sven Bertelsen www.trimmetbyggeri.dk Introduktion Hvad er Lean Construction? En produktionsteori for byggeprocessen Et sæt værktøjer til dens

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

BILAG til vejledning af IKV. Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Industriens LEAN-kørekort

BILAG til vejledning af IKV. Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Industriens LEAN-kørekort BILAG til vejledning af IKV Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Industriens LEAN-kørekort Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Nedenfor ses oversigt over vejledende svar

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

paustian: MERA forstår vores forretning

paustian: MERA forstår vores forretning paustian: MERA forstår vores forretning Paustian er afhængig af et virksomhedssystem, der giver overblik og som er bygget af folk med forretningsforståelse og evne til at skræddersy de enkelte dele på

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske. Chris MacDonald. Guide: sider

Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske. Chris MacDonald. Guide: sider Foto: Iris MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Chris MacDonald Guide: Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske Guide: Sådan bruger du de negative tanker positivt

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri. Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Hvad er lokationsbaseret planlægning?

Hvad er lokationsbaseret planlægning? Hvad er lokationsbaseret planlægning? Version 2.1 SEPTEMBER/2015 Indhold Indledning 4 Hvad er lokationsbaseret planlægning? 5 Hvordan aflæses en lokationsbaseret tidsplan? 6 Hvorfor bruger vi lokationsbaseret

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016 Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,

Læs mere

Sådan bygges en International One Metre

Sådan bygges en International One Metre Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909

Læs mere

BILAG. Samarbejde og. kommunikation

BILAG. Samarbejde og. kommunikation BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse

Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse Indhold Indledning Vigtig... 1 Entrepriseform... 2 Lovgivning... 2 Forsikringer... 3 Byggesagsbeskrivelsen (NCC standard byggesagsbeskrivelse)...

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April 2014. Lathyrushaven

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April 2014. Lathyrushaven HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April 2014 Lathyrushaven Indhold: Lathyrushaven skal have ny formand Ærgerligt Foråret Har du blomsterløg,

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute

Læs mere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en: Notat A.1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail akr@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 LEAN I FORENINGSLIVET Uddannelsesforløb

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Tegninger som virkemiddel ved arbejdsmiljøkoordinering på byggeprojekter Eksempler fra Ny Nørreport projektet 2009 2014

Tegninger som virkemiddel ved arbejdsmiljøkoordinering på byggeprojekter Eksempler fra Ny Nørreport projektet 2009 2014 Tegninger som virkemiddel ved arbejdsmiljøkoordinering på byggeprojekter Eksempler fra Ny Nørreport projektet 2009 2014 Thomas Fløe Jensen Bygherrefællesskabets arbejdsmiljøkoordinator (P) under projekteringen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere