Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020"

Transkript

1 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

2 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser (www.langeanalyser.dk) Udgivet af Region Nordjylland Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst tlf August 2011

3 Indhold 1 Indledning Datamateriale Rapportens opbygning Sammenfatning og hovedkonklusioner Tilgang og søgning til hf i Regional udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår hf Befolkningsudviklingen hos årige Fremskrivning af antal årige Andele der påbegynder hf uddannelser Fremskrivning af tilgangen til hf uddannelser Fremskrivningsresultater Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Nordjyske hf institutioner Hjørring Gymnasium og HF Kursus Frederikshavn Gymnasium og HF Kursus Brønderslev Gymnasium og HF kursus Thisted Gymnasium og HF Kursus VUC Thy Mors Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF VUC Nordjylland Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium

4 1 Indledning Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det drejer sig både om det geografiske udbud og om kapaciteten på uddannelserne, således at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland. Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på de institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen (hf) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig. Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning, der kan være med til at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med I analysen inddrages optag til de enkelte institutioner fra de sogne, som udgør hf-institutionernes optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om optageområdernes geografiske sammensætning. Formålet med analysen er således todelt: - Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i perioden Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene, samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene. Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen. Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel, er Nordjylland rigtig godt placeret sammenlignet med de øvrige regioner hvad angår unge, som forventes at få en ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium). De gymnasiale uddannelser er traditionelt set forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen. 3

5 Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor, i forhold til overgangen fra erhvervsuddannelserne, og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Med Fjerritslev Gymnasium, der fra sommeren 2011 udbyder hf, er der i dag 12 uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland, der udbyder hf. Institutionerne ligger i 9 af regionens 12 kommuner. I Aalborg Kommune er der fire hf-udbydende institutioner og i Thisted Kommune to institutioner, mens Morsø, Rebild og Læsø kommuner ikke har institutioner med hf. Også i Hjørring Kommune har det de seneste par år været muligt at søge ind på hf to steder. I Ranum blev der til og med 2002 udbudt hf-uddannelse af Vesthimmerland Hf og VUC. Siden 2004 har Vesthimmerlands Gymnasium og HF i Aars udbudt hf-uddannelsen. Det beregnes i analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011), at ca. 55 % af alle årige i Region Nordjylland har adgang til en institution, der udbyder hf, inden for en halv times transport med offentlig transportmiddel. Hf er dermed den ungdomsuddannelse, der (efter stx) har den næstbedste tilgængelighed. 1.1 Datamateriale Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne forud for uddannelsestilgangen. Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl er der anvendt kommunale befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik, ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra Undervisningsministeriets Databank. Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten indeholder analyser af optageområder og fremskrivninger af tilgangen for institutioner, der i Danmarks Statistiks uddannelsesregistre har registreret tilgang til hf i Det har 11 af de hf-udbydende institutioner. VUC Nordjylland i Hjørring og VUC Nordjylland i Aalborg, hvis samlede tilgang er registreret samlet under VUC Nordjylland i Aalborg, bliver i analysen behandlet som én institution. Fjerritslev Gymnasium, der først udbyder hf fra 2011, behandles ikke i analysen. Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af analysens hovedkonklusioner. Dernæst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med de uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater. Region Nordjylland offentliggør, parallelt med denne analyse for hf, også kapacitetsanalyser for stx, hhx og htx. 4

6 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Hf-uddannelserne har i Region Nordjylland i perioden oplevet en stigning i tilgangen af elever på ca. 2 % om året. I perioden har der været en del udskiftning i institutionernes udbud af uddannelse. Der er i perioden lukket én hf-institution, mens 2 nye har set dagens lys. Derudover er Fjerritslev Gymnasium fra 2011 også begyndt at udbyde hf. Stigningen i tilgangen i det forgangne årti skyldes stort set udelukkende, at der er blevet flere unge nordjyder i den typiske alder for tilgang til hf: år. Kun i tre kommuner er andelen af de unge, der påbegynder hf ændret nævneværdigt. I Rebild Kommune er andelen steget med ca. 0,5 % om året. I Frederikshavn og Brønderslev kommuner er den faldet tilsvarende. Også de geografiske hf-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne spiller en væsentlig rolle for hf-optaget. Der er store variationer i andelen, der påbegynder hf i de forskellige sogne i hfinstitutionernes optageområder. De kommende par år (indtil ca. 2013), vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner. Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. For at vurdere antallet af unge i de enkelte sogne i optageområderne, er der til analysen dannet en særlig befolkningsfremskrivning for antallet af unge i sognene. Hvert af regionens gymnasier og hf-centre har et optageområde, hvor fra eleverne optages til eksempelvis hf. Det er generelt for hf-uddannelserne, at der rekrutteres i et vidtstrakt optageområde, hvor flere institutioner må deles om de uddannelsessøgende. Især de fire hfinstitutioner i Aalborg og de to hf-institutioner i hhv. Thisted og Hjørring deler optageområder. I en fremskrivning foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede hf-frekvenser i sognene), beregnes det, at der fra 2009 og frem til 2020 overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen til hf på gennemsnitlig 1 % om året. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen. Der forventes således en mindre nedgang i antallet af årige i områderne omkring Aalborg, end i fx Hjørring og Frederikshavn. Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner. Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene, samt fejl i befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen). Der beregnes derudover tre alternative fremskrivningsscenarier, der tjener til at illustrere konsekvenser af, at tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet: 5

7 I alternativscenario 1 opfattes søgetallene fra 2010 og 2011 som substitutter for tilgangstal og tillader at forskyde hf-frekvenserne op eller ned, svarende til søgningens forskel fra de i grundscenariet estimerede tilgangstal for 2010 og I alternativscenario 2 regnes på konsekvenser af, at de kommunale trends i hf-frekvenser fra fortsætter frem til Der har i regionen taget over ét i perioden ikke været markant ændring af hf-frekvensen. Derfor ændrer alternativscenario 2, når det gælder hfuddannelsernes tilgang, kun lidt på resultaterne fra grundscenariofremskrivningen. Enkelte kommuner har dog i haft negativ eller positiv vækst i hf-frekvenserne. Her estimeres nedgangen i hf-tilgangen i alternativscenariet henholdsvis mindre og mere drastisk end i grundscenariet. I alternativscenario 3 påregnes den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse er %, regnes i alternativscenariet med forøget hf-frekvens på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der for samtlige institutioner stort set udligner faldet i tilgangen, der stammer fra den demografiske udvikling. I Figur 1 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold til tilgangen i udgangsåret Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for de fem institutioner. Figur 1 Fremskrevet tilgang til hf. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus VUC Thy-Mors VUC Nordjylland Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Hf i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 1 Bemærk, at søge- og tilgangstallene normalt ikke er sammenlignelige. Søgetallene er en uforpligtende tilkendegivelse, som de unge laver i marts måned. Tilgangstallene er en indberetning efter oktober måned til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Der er således normalt ikke belæg for at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som søgetallene. 6

8 3 Tilgang og søgning til hf i Siden 2000 har der været en pæn stigning af unge, der har søgt ind på og påbegyndt hf ved de nordjyske institutioner. I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en årlig stigning i tilgangen til hf på ca. 2 % svarende til ca. 12 elever flere hvert år i perioden Største stigninger er sket i kraft af de nye institutioner, VUC Thy-Mors i Thisted, samt VUC Nordjylland med afdelinger i Aalborg og Hjørring. Også Nørresundby Gymnasium og HF har haft markant stigning i tilgangen i perioden. Søgetallene for 2010 og 2011 tyder på, at tilgangsfremgangen fortsætter. Fjerritslev Gymnasium, der er ny i forhold til hf-aktivitet, tegner sig for en søgning på 36 personer i Tabel 1 Tilgang (og søgning) til hf-gymnasier og hf-centre i Region Nordjylland Antal elever * 2011* Gns Årlig stigning Årlig stign. i % af gns. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus % Frederikshavn Gymnasium og HF- Kursus % Brønderslev Gymnasium og HF % Thisted Gymnasium og HF-Kursus % VUC Thy-Mors % Aalborg Katedralskole % Aalborghus Gymnasium % Nørresundby Gymnasium og HF % Vesthimmerlands Gymnasium og HF % Mariagerfjord Gymnasium % VUC Nordjylland (Aalborg)** % - Søgning Aalborg Søgning Hjørring Fjerritslev Gymnasium 36 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. *: og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til institutionerne i har været/er. **: VUC Nordjylland har haft søgning til afdelinger i både Aalborg og Hjørring, men har iflg. Danmarks Statistik alene haft tilgang ved afdelingen i Aalborg. 7

9 De nordjyske gymnasier og hf-centre optager i varierende grad deres elever fra omkringliggende områder. Figur 2 viser hf-tilgangen til institutioner, der udbyder hf, fra nordjyske sogne i perioden , når hele sognet tilskrives den institution, der i sognet rekrutterer flest hf-elever. Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på de hf-gymnasier og hf-centre, der havde den højeste elevandel i sognet i perioden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 8

10 4 Regional udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår hf Tilgang til hf i Region Nordjylland sker med større aldersspredning end hos de øvrige gymnasiale uddannelser. Ca. 88 % af al tilgang sker hos årige, jf. Tabel 2. Flest (42 %) påbegynder hf som 17-årige. Tabel 2 Tilgang hf, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland Alder I alt Andel af tilgang 0 % 16 % 42 % 19 % 10 % 6 % 6 % 100 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C 4.1 Befolkningsudviklingen hos årige I aldersgruppen år, har der er i regionen siden 2001 været vækst i alle kommuner på nær Læsø. Figur 3 viser, at væksten har været størst i Morsø, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca. 3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavn, Brønderslev og Vesthimmerland kommuner (ca. 1 %) og på Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af årige årligt i perioden. Figur 3 Årlig stigning i antal af årige i % af gennemsnittet af Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 9

11 4.2 Fremskrivning af antal årige Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, vil Region Nordjyllands frem til 2020 komme til at opleve, at antallet af årige falder med ca. 11 %. 2 Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af årige i perioden for de nordjyske kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning. Figur 4 Årlig udvikling i perioden i antallet af årige i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og aldersfordelte befolkningsopgørelser i de nordjyske sogne , har vi foretaget en disaggregering af befolkningsfremskrivningen til sogneniveau. 3 Antallet af årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (15- årige og 19-årige) hvert år vil bevæge sig ind i og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for i sognene i procent af antallet af årige i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Beregningen tager udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede nettoflytterater. 10

12 Figur 5 Forventet årlig ændring i antal årige i perioden i procent af antallet i 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 11

13 4.3 Andele der påbegynder hf-uddannelser Andelen af de unge i en ungdomsårgang, der vælger at påbegynde hf, bestemmer sammen med antallet af unge, hvor stor tilgangen er til uddannelsen. Andelen, der vælger hf, kan estimeres ved summariske tilgangsfrekvenser for de årige. 4 De gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for og er for de nordjyske kommuner vist i Tabel 3. Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt hf i perioden Gennemsnit Gennemsnit Årlig stigning (procentpoints) Årlig tendens i % af gns Hjørring Kommune 7 % 8 % 0,1 % 1,3 % Frederikshavn Kommune 8 % 6 % -0,5 % -7,1 % Læsø Kommune 5 % 5 % 0,0 % 0,0 % Brønderslev Kommune 10 % 8 % -0,5 % -5,6 % Thisted Kommune 6 % 7 % 0,2 % 3,1 % Morsø Kommune 4 % 3 % -0,2 % -5,7 % Jammerbugt Kommune 5 % 6 % 0,2 % 3,6 % Aalborg Kommune 6 % 7 % 0,1 % 1,5 % Vesthimmerland Kommune 8 % 8 % 0,2 % 2,5 % Mariagerfjord Kommune 9 % 8 % 0,1 % 1,2 % Rebild Kommune 5 % 6 % 0,3 % 5,5 % Region Nordjylland i alt Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 7 % Danmarks Statistik. 7 % 0,0 % Ca. 7 % af alle unge i Region Nordjylland påbegynder hf. Mellem kommunerne er der nogen variation i, hvor stor andel af en ungdomsårgang, der påbegynder hf-uddannelse. 0,0 % Andelen er lavest i Morsø Kommune, hvor kun 3 % af en ungdomsårgang i påbegyndte hf. Også i Læsø Kommune, i Rebild Kommune og i Jammerbugt Kommune var andelen, der påbegyndte hf i perioden , relativt lave. Med det nye udbud af hf på Fjerritslev Gymnasium fra 2011, er der mulighed for, at andelen her vil stige. Højeste andel, der påbegynder hf, findes i Hjørring, Brønderslev, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner. Her er det 8 % af de unge, der påbegynder hf. 4 Med den observerede aldersfordeling ved tilgang, kan andelen af en årgang, der et givent sted påbegynder hf beregnes som hvor faktoren 4 er anvendt for at gå fra fire faktiske årgange (16-19 år) til én gennemsnitlig årgang. 12

14 Andelen, der påbegynder hf, er især stigende i Rebild Kommune (0,3 % årligt), samt Vesthimmerland, Jammerbugt og Thisted Kommuner (0,2 % årligt), mens der er fald i andelen især i Frederikshavn og Brønderslev kommuner (0,5 % årligt) og i mindre grad i Morsø Kommune (0,2 % årligt). Ved at sammenholde udviklingen i antallet af årige (Figur 3) med udviklingen i andelen, der påbegynder hf, fremgår det, at kun Rebild Kommune har haft vækst i både antallet af unge (ca. 2 % om året) og andelen, der påbegynder hf (ca. ½ % om året). Omvendt har Brønderslev og Frederikshavn kommuner har haft lav vækst i antallet af unge (ca. 1 % årligt) og faldende hf-deltagelse (ca. ½ % årligt). Aalborg, Mariagerfjord og Morsø kommuner har haft høj vækst i antallet årige (ca. 3 % om året) og stabil andel, der påbegynder hf. De øvrige kommuner har haft moderat vækst i antallet af årige og uændrede andele, der påbegynder hf. Figur 6 viser de gennemsnitlige hf-frekvenserne i nordjyske sogne for perioden Også inden for kommunerne er der således forskelle i den andel, der påbegynder hf-uddannelser. Det fremgår, at landområder langt fra gymnasierne har væsentlig lavere hf-frekvens end byområderne tættere på gymnasierne. Figur 6 Hf-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Der er meget lidt udvikling i andelen, der påbegynder hf. I Rebild Kommune er andelen steget med i gennemsnit ½ % årligt fra , mens andelen i Brønderslev og Frederikshavn kommuner er faldet med ca. samme takt i samme periode. 13

15 5 Fremskrivning af tilgangen til hf-uddannelser Der er gennemført fremskrivninger af tilgangen for institutioner, der har registreret tilgang til hf i 2009 i Danmarks Statistiks registre. Det har i alt 11 hf-udbydende institutioner. VUC Nordjylland i Hjørring og VUC Nordjylland i Aalborg, hvis tilgang er registreret samlet under VUC Nordjylland i Aalborg, bliver i analysen behandlet som én institution. Fjerritslev Gymnasium behandles ikke i analysen. I det kommende rapportafsnit 6, behandles fremskrivningsresultaterne for de enkelte institutioner i dybden. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig til år-til-år-svingninger i tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden anvendt ved fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 5.1 Fremskrivningsresultater I grundscenariet beregnes elevtilgang til de hf-udbydende uddannelsesinstitutioner under forudsætning af, at de andele, der tilgår hf på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på 2009-niveauet frem til Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 ses i Tabel 4. Tallene angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning og år-til-år-variation i tilgangen indregnes. Tabel 4 Fremskrevet tilgang til hf. Institutioner i Region Nordjylland Antal elever (± 1 standardafvigelse) Hjørring Gymnasium og HF- Kursus Årlig stign Årlig stign. i % af (±04) 45 (±05) -1,1-2 % Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus (±06) 67 (±07) -1,2-2 % Brønderslev Gymnasium og HF (±04) 40 (±04) -0,3-1 % Thisted Gymnasium og HF- Kursus (±07) 47 (±07) -0,6-1 % VUC Thy-Mors (±04) 26 (±06) -0,4-1 % VUC Nordjylland (±12) 80 (±14) -1,1-1 % Aalborg Katedralskole (±12) 81 (±14) -0,3 0 % Aalborghus Gymnasium (±15) 64 (±17) -0,3 0 % Nørresundby Gymnasium og (±16) 109 (±17) -0,7-1 % HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF (±03) 49 (±04) -0,8-1 % Mariagerfjord Gymnasium (±08) 57 (±08) -0,7-1 % (±91) 665 (±102) Kilde: Samlet Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. -7,3-1 % 14

16 Taget over ét, resulterer grundscenarioberegningen i en forventning om, at den samlede tilgang til hf på de nordjyske institutioner fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 1 procentpoint om året. Dette kan sammenholdes med perioden , hvor tilgangen steg med ca. 2 procentpoint årligt, jf. Tabel 1. Det fremgår, at fremskrivningen for samtlige institutioner beregner stagnerende eller faldende elevtal frem mod I risiko for at blive mest markant ramt af den demografiske udvikling er institutionerne i Hjørring og Frederikshavn. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020, som er resultatet af fremskrivningen, stammer i grundscenariet fra geografiske forskelle i prognosen for befolkningsudviklingen. I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold til tilgangen i udgangsåret Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for de fem institutioner. Figur 7 Fremskrevet tilgang til hf. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus VUC Thy-Mors VUC Nordjylland Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Hf i alt Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandele i optageområderne sammenholdt med resultaterne af grundscenariofremskrivningen. Elevandelene i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til

17 Figur 8 Hf: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder mod institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang i % af 2009-tilgangen) Gns. elevandel i optageområdet % 80% Vesthimmerlands G&HF Frederikshavn G&HF 70% Hjørring G&HF Mariagerfjord G Brønderslev G&HF 60% Thisted G&HF 50% VUC Thy Mors Nørresundby G&HF 40% Aalborghus G 30% VUC Nordjylland Aalborg Katedralsk. 20% 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. De gennemsnitlige elevandele i optageområderne forklarer ikke resultaterne af grundscenariomodellen. Grundscenarioresultaterne er således alene udtryk for effekten af den forventede demografiske udvikling i optageområderne, idet tilgangsfrekvenserne til hfinstitutionerne i scenariet fastholdes uændret fra Den gennemsnitlige elevandel viser derimod, om institutionerne kendetegnes ved at rekruttere elever i egne områder, hvor der for eleverne ikke er alternativer til institutionen, eller i fælles optageområder, hvor flere institutioner rekrutterer elever. Den gennemsnitlige elevandel fortæller dermed noget om institutionernes mulighed for selv at påvirke tilgangen gennem udvikling af attraktive uddannelsestilbud og rekrutteringskampagner. Den i Figur 8 viste sammenhæng mellem gennemsnitlige elevandel og fremskrivningsresultater udtrykker således vilkårene for institutionernes manøvremuligheder frem til Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte beregningsforudsætninger: Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages udgangspunkt i søgetallene for Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden sættes til at fortsætte frem til

18 Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af Undervisningsministeriet Profilmodel. 5 Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne. Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med søgetallene fra 2011 viser, at der generelt vil være 10 % flere hf-elever i hele fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. Effekten af at anvende søgetallene for 2011 er dog meget forskellig fra institution til institution, jf. tabellen. Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra perioden , giver i 2015 og 2020 stigninger på hhv. 6 og 14 %. Her er imidlertid meget store forskelle på institutionernes optageområder. For institutionerne i Frederikshavn og Brønderslev er der markante fald i andelen, der vælger hf, mens der især i Thisted er meget store stigninger. Alternativscenario 3 viser resultatet af, at alle kommuner i 2015 opnår de uddannelsespolitiske mål, hvor 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I scenariet opnås en næsten ligelig opskrivning af tilgangen til hf på ca. 7 % i alle kommuner. Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater Antal elever Alternativscenario: Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 4 % 6 % 5 % 4 % 12 % 5 % Frederikshavn Gymnasium og HF- Kursus 8 % -19 % 7 % 8 % -30 % 7 % Brønderslev Gymnasium og HF -3 % -18 % 7 % -3 % -29 % 7 % VUC Nordjylland 29 % 2 % 7 % 29 % 4 % 7 % Thisted Gymnasium og HF-Kursus -16 % 24 % 8 % -16 % 47 % 8 % VUC Thy-Mors 64 % 24 % 8 % 64 % 49 % 8 % Aalborg Katedralskole -7 % 11 % 7 % -7 % 22 % 7 % Aalborghus Gymnasium 50 % 10 % 7 % 50 % 19 % 7 % Nørresundby Gymnasium og HF 6 % 10 % 7 % 6 % 22 % 7 % VUC Nordjylland 29 % 6 % 6 % 29 % 12 % 6 % Vesthimmerlands Gymnasium og HF 15 % 14 % 7 % 15 % 28 % 7 % Mariagerfjord Gymnasium -21 % 6 % 7 % -21 % 11 % 7 % Samlet 10 % 6 % 7 % 10 % 14 % 7 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 5 Se 17

19 6 Nordjyske hf-institutioner 6.1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus havde fra 2000 til 2001 en nedgang i antallet af nye hf-elever. Siden har tilgangen været varierende med en meget svagt faldende tendens. Over hele perioden har faldet i tilgang i gennemsnit været 1,3 elever pr år. Der rekrutteres hf-elever til institutionen fra Hjørring Kommune, samt fra dele af Brønderslev og Frederikshavn kommuner. I optageområderne har der siden 2001 været nogen stigning i antallet af årige, mens andelen, der har påbegyndt hf i perioden har været stabil, jf. afsnittene 4.1 og 4.3. I 2009 var der 55 hf-elever i tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. De seneste års befolkningsvækst har ikke resulteret i øget tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, hvilket skal ses i sammenhæng med, at også VUC Nordjylland siden 2008 har udbudt hf i Hjørring. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen, kan ses for hvert år i Tabel 6. Tabel 6 Antal optagne hf-elever på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne, samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Hjørring ,9-9 % Sankt Hans ,1 2 % Hirtshals ,0 0 % Sankt Olai ,0 0 % Bistrup ,2 4 % Sindal ,3-8 % Tårs ,1-4 % Bindslev ,0-2 % Tversted ,0 1 % Tornby ,2 10 % Øvrige fra RN ,2-1 % Øvrig tilgang ,1-8 % I alt ,3-2 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 18

20 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus optager hf-elever fra et optageområde, der dækker hele Hjørring Kommune. Institutionen optager også elever fra de vestlige dele af Frederikshavn Kommune og den nordlige del af Brønderslev Kommune. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang for sogne, hvorfra der har været en samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 9 Gennemsnitlig årlig hf-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne

21 Figur 10 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus har et veldefineret optageområde, idet institutionen vælges af næsten alle hf-elever i den nordvestlige del af Vendsyssel. Figur 10 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus elevandele af hf-tilgang i omliggende sogne Note: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede hf-tilgang fra optagssognene til hfinstitutioner i Region Nordjylland. Figur 11 viser udviklingen i elevandele i optagesognene for hf ved Hjørring Gymnasium og HF- Kursus. Det fremgår, at der fra til har været en væsentlig ændring i rekrutteringsandelen i mange optagesogne. Især spiller etablering af VUC Nordjyllands udbud i Hjørring ind på elevandelen i og omkring Hjørring. 20

22 Figur 11 Udvikling i Hjørring Gymnasium og HF-Kursus elevandel af hf-tilgang i omliggende sogne til Note: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hf-tilgang fra optagssognene til hfinstitutioner i Region Nordjylland. NB: Ændringer i andel er beregnet med udgangspunkt i tit små faktiske hf-tilgange fra de enkelte sogne. De opgjorte ændringer i andele er ikke testet for, om der er tale om statistisk signifikante ændringer i tilgangsmønstrene til institutionerne. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af hf-elever til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige, samt i de observerede elevandele i optageområderne. Figur 12 viser grundscenariet omgivet af et usikkerhedsbånd, defineret som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6 Det fremgår af graferne i figuren, at hf-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus med forudsætningerne i grundscenariet vil falde jævnt frem til Faldet er så relativt markant, at usikkerhed i forbindelse med befolkningsudviklingen i optageområderne og år-til-år-variationen i tilgangstallene kun med meget lille sandsynlighed vil kunne ophæve tilgangsfaldet. 6 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn, vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i konfidensbåndet. Se Appendiks A. 21

23 Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr. B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen af hf-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 319 elever i 2009 til 278 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 47 elever (2 flere elever), der tilgår hf på institutionen. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder hf, fortsættes frem til 2020): Der vil være 50 elever (5 flere elever), der tilgår hf på institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 47 elever (2 flere elever), der tilgår hf-uddannelsen på institutionen. Tabel 7 Fremskrivning af hf-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik 22

24 6.2 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus havde i 2009 en tilgang på 78 hf-elever. Hf-centret har siden 2000 haft meget varierende tilgang. Tilgangen var således lav i 2001, meget høj i 2003, lav igen , for så i 2008 og 2009 igen at nå niveauet fra år Tendens for den samlede periode er, at der er blevet optaget i gennemsnit en procent færre elever hvert året. Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus optager primært unge fra sogne i Frederikshavn Kommune. Kommunen har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, haft en svag vækst i antallet af årige (ca. 1 % årligt) og faldende andel, der påbegynder hf-uddannelser (ca. 0,5 % årligt). Tilgangen af hf-elever til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus ses for de 10 mest betydende optagesogne i Tabel 8. Tabel 8 Antal optagne hf-elever på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne, samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Skagen ,8-7 % Abildgård ,1 1 % Frederikshavn ,2-3 % Bangsbostrand ,3 5 % Elling ,5 10 % Sæby ,2-7 % Volstrup ,1-3 % Råbjerg ,1-3 % Albæk, Sæby ,1-8 % Åsted ,6-27 % Øvrige fra RN ,5 4 % Øvrig tilgang ,1-1 % I alt ,6-1 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 23

25 Frederikshavn Gymnasium optager elever fra sogne i et geografisk optageområde, der kan ses i Figur 13. Figur 13 Gennemsnitlig årlig hf-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne

26 Figur 14 viser gymnasiets elevandel af den samlede hf-tilgang fra de omkringliggende sogne. Det fremgår, at Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus har et naturligt optageområde i den østlige del af Vendsyssel, hvorfra andre hf-centre kun optager ganske få elever. Mod hf-centrene i Hjørring og Brønderslev optager Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus en mindre del af hfeleverne. Figur 14 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus elevandel af hf-tilgang i omliggende sogne Note: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede hf-tilgang fra optagssognene til hfinstitutioner i Region Nordjylland. 25

27 Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus har fra til øget elevandel især i sogne, der deles med Brønderslev Gymnasium og HF. I enkelte andre sogne er elevandelen blevet lavere. Figur 15 Udvikling i Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus elevandel af hf-tilgang i omliggende sogne til Note: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hf-tilgang fra optagssognene til hfinstitutioner i Region Nordjylland. NB: Ændringer i andel er beregnet med udgangspunkt i tit små faktiske hf-tilgange fra de enkelte sogne. De opgjorte ændringer i andele er ikke testet for, om der er tale om statistisk signifikante ændringer i tilgangsmønstrene til institutionerne. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af hf-elever til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige, samt de observerede elevandele i optageområderne. Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd, defineret som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 7 7 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn, vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i konfidensbåndet. Se Appendiks A. 26

28 Af graferne i figuren fremgår det, at hf-tilgangen til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus i det rent demografiske grundscenario fra 2014 vil mindskes frem mod Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd 120 B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Tabel 9 viser resultatet af fremskrivningen for hf-tilgangen til Frederikshavn Gymnasium og HF- Kursus. I hovedscenariet forventes tilgangen at falde fra 78 elever i 2009 til 67 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus har haft en mindre søgefremgang de senere år. I scenariet vil der i 2020 være 73 elever (6 flere elever), der tilgår hf-uddannelsen. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder hf, fortsættes frem til 2020): Der vil være 47 elever (20 færre elever), der tilgår hf på institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 71 elever (4 flere elever), der tilgår hf-uddannelsen på institutionen. Tabel 9 Fremskrivning af hf-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 27

29 6.3 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus optog i perioden i gennemsnit 41 elever om året. Perioden begyndte med et par år, hvor tilgangen var højere end 50 om året, men har siden været nede omkring det halve af dette niveau. I 2008 og 2009 har tilgangen ligget omkring de 40 hf-elever, mens søgningen i 2010 og 2011 tyder på et lidt aftagende niveau. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus ligger i Brønderslev Kommune, der samlet set i havde lav vækst i antallet af årige og faldende hf-andele. Tabel 10 Antal optagne hf-elever på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne, samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Brønderslev ,5-3 % Jerslev ,3-11 % Jetsmark ,1 4 % Øster ,2-10 % Brønderslev Vrå ,1 3 % Tolstrup ,0-1 % Serritslev ,0-1 % Tise ,2-12 % Saltum ,1-5 % Hallund ,0 0 % Øvrige fra RN ,8-10 % Øvrig tilgang ,3-11 % I alt ,8-5 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 28

30 Brønderslev Gymnasium optager primært hf-elever i et optageområde, som kan ses af Figur 17. Figur 17 Gennemsnitlig årlig hf-tilgang til Brønderslev Gymnasium og HF fra omliggende sogne Kun Bønderslev Sogn bidrager årligt med mere end fire elever. Resten af eleverne optages fra områder, hvorfra kun enkelte unge hvert år vælger hf-uddannelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus. 29

31 Figur 18 nedenfor viser, hvor stor andel af samtlige hf-elever, der vælger Brønderslev Gymnasium og HF i de omliggende sogne. Der er tale om et naturligt optageområde, hvor over halvdelen af hfeleverne vælger Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus. Figur 18 Brønderslev Gymnasiums elevandel af hf-tilgang i omliggende sogne Note: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hf-tilgang fra optagssognene til hfinstitutioner i Region Nordjylland. 30

32 Der er nogen udvikling i elevandelen i nogle af de sogne, hvor Brønderslev Gymnasium og HF- Kursus optager elever fra, jf. Figur 19. På grund af de meget små størrelsesordener i antallet af elever fra de enkelte sogne, skal der ikke lægges for megen vægt på disse opgørelser. Figur 19 Udvikling i Brønderslev Gymnasiums elevandel af hf-tilgang i omliggende sogne til Note: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hf-tilgang fra optagssognene til hfinstitutioner i Region Nordjylland. NB: Ændringer i andel er beregnet med udgangspunkt i tit små faktiske hf-tilgange fra de enkelte sogne. De opgjorte ændringer i andele er ikke testet for, om der er tale om statistisk signifikante ændringer i tilgangsmønstrene til institutionerne. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af hf-elever til Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige, samt de observerede elevandele i optageområderne. Figur 20 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd, defineret som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 8 Der har været megen variation over de forløbne 10 år i hf-tilgangen til institutionen, dog ikke lige i de allerseneste år. Med den usikkerhed, der er ilagt modellen for år-til-år-variationen i hf- 8 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn, vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i konfidensbåndet. Se Appendiks A. 31

33 frekvenserne og i befolkningsfremskrivningen, kan der ikke påregnes (i grundscenariet) at ske målbare ændringer i niveauet for tilgangen frem mod Figur 20 Fremskrevet tilgang til 2020 til Brønderslev Gymnasium og HF - grundscenario og usikkerhedsgrænser 60 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og År Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Tabel 11 viser resultatet af fremskrivningen for hf-tilgangen til Brønderslev Gymnasium og HF. I hovedscenariet forventes hf-tilgangen at reduceres fra 42 elever i 2009 til 40 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der har været et lille fald i søgningen til institutionen i Derfor er fremskrivningsalternativ 1 en smule lavere end grundscenariet. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder hf, fortsættes frem til 2020): Der vil være 28 elever (12 færre elever), der tilgår hf på institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 42 elever (2 flere elever), der tilgår hf-uddannelsen på gymnasiet. Tabel 11 Fremskrivning af hf-tilgang til Brønderslev Gymnasium og HF Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 32

34 6.4 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus optog fra 2000 til 2009 i gennemsnit 37 hf-elever om året. Efter en periode frem til 2004 med tilgang på over 40 om året, faldt tilgangen til under 30 personer om året. I 2009 er tilgangen for perioden rekordhøj på 51. Tendensen i perioden er, taget over ét, et årligt fald på ca. 1 procent. Søgningen til hf på institutionen har været aftagende siden I Thisted Kommune øgedes antallet af årige i perioden med omkring 2 % årligt, mens andelen af unge, der påbegyndte hf-uddannelser i samme periode, var uændret, jf. afsnit 4.1 og 4.3. I Tabel 12 ses elevoptag i perioden fordelt på elevernes 10 mest betydende bopælssogne, samt øvrig tilgang. Tabel 12 Antal optagne hf-elever på Thisted Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne, samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Thisted ,0 0 % Stagstrup ,1-4 % Hurup ,2 11 % Hansted ,0 1 % Sjørring ,1 4 % Tilsted ,2 10 % Hørdum ,0 0 % Nykøbing M ,0 1 % Bedsted ,3 15 % Hillerslev ,0-1 % Øvrige fra RN ,1-1 % Øvrig tilgang ,6-18 % I alt ,3-1 % * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 33

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland Udarbejdet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,

Læs mere

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland Udarbejdet

Læs mere

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland Udarbejdet

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.

Læs mere

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. 2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg

Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg NOTAT Hovednotat 1 Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg Voksenuddannelsescenteret VUC Storstrøm har den 8. december 2010 indsendt ansøgning til Regionsrådet om at oprette udbud af 2-årigt højere forberedelseseksamen

Læs mere

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

Optag vinter 2011 Diplomingeniør Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Optag vinter 2010 Diplomingeniør

Optag vinter 2010 Diplomingeniør Optag vinter 2010 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor

Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor Dato: 9. december 2009 Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor 1. Sammenfatning og hovedresultater Finansministeriet har i december 2009

Læs mere

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Høringsliste Ansøgning fra VUC & HF Nordjylland om oprettelse af 2-årigt HF i Hadsund

Høringsliste Ansøgning fra VUC & HF Nordjylland om oprettelse af 2-årigt HF i Hadsund Høringsliste Ansøgning fra VUC & HF Nordjylland om oprettelse af 2-årigt HF i Hadsund Høringsparter udover Regionsrådet i Region Nordjylland: - Mariagerfjord Gymnasium - Aalborghus Gymnasium - Aalborg

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse.

Grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse. Baggrund for ansøgning om etablering af grundforløb Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOP) i Haslev. SOSU Sjælland har indsendt en ansøgning for at oprette SOP, Grundforløb Sundhed Omsorg og Pædagogik i Haslev.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse Forord 1 Forord Forord Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Befolkningsprognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning, indbyggertal

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

2.0: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne.

2.0: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne. 2.0: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere