Forbrugerpolitik og den politiske forbruger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerpolitik og den politiske forbruger"

Transkript

1 Forbrugerpolitik og den politiske forbruger Artiklen sigter imod at forstå forbrugernes problemer og forbrugerpolitikkens forskellige udtryksformer ud fra et forbrugersynspunkt. Med udgangspunkt i en indkredsning af forbrugernes samfundsmæssige placering præciseres, hvad der forstås ved forbrugerproblemer og forbrugerpolitik. I forlængelse heraf beskrives hovedlinierne i det organiserede forbrugerarbejde i Danmark efterfulgt af en profilering af den såkaldte politiske forbruger. Hans Rask Jensen, Ph.D., lektor i afsætningsøkonomi, Handelshøjskole Syd Indledning Der findes næppe i noget samfund specielle forbrugerpolitiske problemer. Mere præcist kan man tale om, at nogle samfundsproblemer kan analyseres og forstås ved hjælp af de værktøjer, som forbrugerpolitikkens teori anviser. Der er imidlertid endnu ikke udviklet et sammenhængende videnskabeligt speciale, som med rette kan gøre krav på betegnelsen»forbrugerpolitikkens teori«. Heri ligger ikke en påstand om, at gængs økonomisk teori ikke har interesseret sig for forbrugeren. Tværtimod har forbrugeren været gjort til genstand for betydelig opmærksomhed især inden for afsætningsøkonomien og makroøkonomiens efterspørgselsteori. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at der inden for disse fagdiscipliner har været en udpræget tendens til at betragte forbrugerne udefra. Hermed menes, at de enten har været anskuet fra virksomhedsside som aktuelle eller potentielle købere af et bestemt vareudbud eller fra centrale økonomisk-politiske instansers side i forbindelse med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Det er vigtigt, at forbrugerforskningen i et større omfang betragter forbrugerne og deres problemer ud fra et forbrugersynspunkt. Forbrug er ikke blot et middel, som skal muliggøre opfyldelsen af andre mål. Det er i sig selv et væsentligt aspekt ved det enkelte menneskes liv og ved samfundslivet i det hele taget. I forbrugerforskningen sættes forbrugeren i centrum (Hansen & Dahl, 1980, p.7). Dette gælder også for den del af forbrugerforskningen, som søger at forstå de politiske aktiviteter, der sigter imod at forbedre forbrugernes levevilkår, og den samfundsmæssige og politiske baggrund herfor (Grønmo, Ölander & Danielsen, 1991, p. 7). At forbrugerne sættes i centrum er ikke ensbetydende med, at forbrugerforskningen kun er i stand til at levere resultater, som er anvendelige for forbrugerne, deres interesseorganisationer og de offentlige myndigheder, der er blevet oprettet med henblik på forbrugeroplysning og forbrugerbeskyttelse. Også virksomhederne og arbejdstagerorganisationerne kan have stor nytte af denne forskning, dels fordi interesserne på udbuds- og efterspørgselssiden i et væsentligt omfang kan forenes, og dels fordi der kan være betydelige økonomiske fordele forbundet med at gøre dette på en effektiv og målrettet måde. Endelig må det være af interesse set ud 42

2 fra et samfundssynspunkt, at forbrugerforskningen er i stand til at levere resultater, som gør det muligt til stadighed at ajourføre forbrugerpolitikken, at integrere den bedst muligt i den danske markedsøkonomi og ikke mindst at sikre forbrugerne større indflydelse i Den Europæiske Union (Jensen, 1991). Denne artikel sigter imod at forstå forbrugernes problemer og forbrugerpolitikkens forskellige udtryksformer ud fra et forbrugersynspunkt. Med udgangspunkt i en indkredsning af forbrugernes samfundsmæssige placering vil begreberne forbrugerproblemer og forbrugerpolitik blive præciseret. I forlængelse heraf beskrives hovedlinierne i det organiserede forbrugerarbejde i Danmark efterfulgt af en profilering af den såkaldte politiske forbruger. Forbrugernes samfundsmæssige placering Samfundsudviklingen har forøget den fysiske og psykiske afstand imellem forbrugere og udbydere. I modsætning til tidligere, hvor husholdningerne så at sige var mini-virksomheder, der selv opfangede og tilfredsstillede medlemmernes behov som forbrugere, er køb og anvendelse af varer og tjenester fremstillet uden for husholdningssektoren i dag blevet den typiske måde at tilfredsstille behovene på. Forbrugernes levevilkår skabes således i et stigende omfang af mennesket i en producentrolle. Det er derfor utilstrækkeligt at beskrive forbrugernes sociale og politiske virkelighed ved alene at fokusere på efterspørgselssiden (forbrugssystemet). Også udbudssiden (produktionssystemet) og det politiske system bør inddrages. I produktionssystemet foregår fremstillingen og markedsføringen af de varer og tjenester, som forbrugerne kan forsyne sig med. Betragtet fra dette system er forbrugernes behovstilfredsstillelse et middel til at opnå andre mål, som normalt har forbindelse med produktion, beskæftigelse eller indkomsterhvervelse. I forbrugssystemet anvendes outputtet fra produktionssystemet. Betragtet fra dette system er forbrugernes behovstilfredsstillelse målet. Varer, tjenester og den del af de offentlige ydelser, som kan sammenlignes hermed, er midler, som skal muliggøre opnåelsen af dette mål. I det politiske system træffes de beslutninger, som danner den lovgivningsmæssige ramme om borgernes forskellige aktiviteter, bl.a. beslutninger, som skal fremme konkurrencen imellem udbyderne på markedet, som skal forhindre, at konkurrencen antager ekstreme og samfundsskadelige former, og som skal sikre, at forbrugerne informeres, beskyttes, høres og får tilfredsstillet deres fysiske, psykiske og sociale behov på en måde, der kan anses for at være tilfredsstillende set ud fra et samfundssynspunkt. Alle producenter er naturligvis også forbrugere. Mange forbrugere er også producenter. Ingen kan imidlertid optræde som forbruger og producent på samme tidspunkt. De to sociale roller er så at sige dikotome. At forbruger- og producentadfærd betragtes som systembestemt rollespil modsiger ikke den kendsgerning, at forbrugerne også søger at øve indflydelse på den til enhver tid eksisterende ydre ramme for deres beslutninger og adfærd. Begrebsdannelsen kan derimod kritiseres for at have andre svagheder. Forbrugerne er ikke blot ens i forhold til producenterne. De er også forskellige, og der findes mange forskellige forbrugersynspunkter (Jensen, 1987, p. 52). Producenter er heller ikke blot ens i forhold til forbrugerne. De er også forskellige, og der findes blandt dem mange forskellige synspunkter ikke blot med hensyn til opfattelsen af produktion, markedsføring, beskæftigelse og indkomsterhvervelse, men også med hensyn til forståelsen af forbrugerproblemer og forbrugerpolitik. Den grundlæggende model gør det imidlertid muligt at påpege noget meget centralt: At der ikke altid kan være sammenfaldende interesser imellem forbrugere og producenter. Denne kendsgerning overses normalt i det kommercielle forbrugerarbejde og i den litteratur, som beskæftiger sig hermed. Forbrugerproblemer og forbrugerpolitik Forbrugernes problemer, som er mangfoldige og forskelligartede, kan typologiseres, ikke så meget fordi dette er et mål i sig selv, men snarere fordi det fremmer forståelsen af, hvad forbrugerpolitik kan omfatte. Forbrugerproblemer, der opleves som behovstilfredsstillelsesbarrierer i prækøbs-, købs- eller postkøbsprocessen, omfatter både funktions- og strukturproblemer. Funktionsproblemer er i overvejende grad forårsaget af informations- eller kommunikationsbrister i samspillet imellem forbrugere og producenter. De kan dog også være forårsaget af enkeltstående»brådne kar«i erhvervslivet, som forhindrer forbru- 43

3 gerne i at tilpasse sig hensigtsmæssigt til de eksisterende markeds- og samfundsmæssige omstændigheder, uanset om disse er»forbrugerrigtige«eller ej. Strukturproblemer er forårsaget af de omstændigheder, som forbrugerne på kort sigt må tilpasse sig. De er derfor altid i modsætning til funktionsproblemerne mere eller mindre generelle. Forbrugerproblemer på niveau 1 er funktionsproblemer, som hovedsageligt er bestemt af nogle specielle forhold ved den enkelte forbruger. De er afgørende for, at behovene ikke tilfredsstilles på en hensigtsmæssig måde. Der er som regel tale om nogle individuelle tilpasningsproblemer, som er mere eller mindre unikke for den enkelte. Der kan f.eks. være tale om mangel på viden om varerne, deres egenskaber, hensigtsmæssige anvendelse eller priser. Der kan også være tale om mangel på viden om mulighederne for at klage eller for på anden måde at give sig til kende forbrugerpolitisk. Sådanne problemer kan løses ved individuel forbrugeroplysning i form af f.eks. konsulentbistand, rådgivning eller undervisning. Forbrugerproblemer på niveau 2 er også funktionsproblemer, som i modsætning til problemerne på niveau 1 er bestemt af nogle mere eller mindre generelle forhold ved større eller mindre aktørgrupper i forbrugssystemet. Også de er afgørende for, at forbrugernes behov ikke tilfredsstilles på en hensigtsmæssig måde. Der er her tale om nogle tilpasningsproblemer, som er fælles for forbrugere med f.eks. en bestemt indkomst, beskæftigelse, uddannelse, social status, alder eller kultursociologisk baggrund. Sådanne problemer kan løses ved kollektiv forbrugeroplysning i form af f.eks. masse- eller personligt kommunikeret information til større eller mindre aktørgrupper i forbrugssystemet. Forbrugerproblemer på niveau 3 er ligeledes funktionsproblemer, men de er hovedsageligt bestemt af nogle mere eller mindre specifikke forhold ved den enkelte udbyder. Der er som regel tale om enkeltstående tilfælde i erhvervslivet eller den offentlige sektor d.v.s. om udbydere, som enten på grund af manglende evne eller vilje forhindrer forbrugerne i at få den behovstilfredsstillelse, de har krav på. Som eksempler kan nævnes mislykkede kosmetiske operationer, fejlagtig prismærkning af dagligvarer, betaling for ikke-udførte automobilreparationer, ågerrenter på forbrugslån, afvisning af berettigede klager eller mangelfuld finansiel rådgivning. Sådanne problemer kan løses ved individuel producentpåvirkning i form af f.eks. reklamation, klage, boykot af bestemte næringsdrivende eller civilt søgsmål. Forbrugerproblemer på niveau 4 er strukturproblemer, som vedrører den ramme, inden for hvilken forbrugerne på kort sigt træffer deres beslutninger. De er bestemt af nogle markeds- eller konkurrencemæssige forhold, som kan forhindre forbrugernes behovstilfredsstillelse enten ved at påvirke prækøbs-, købs- eller postkøbsprocessen direkte eller også ved at prædisponere de beslutninger, som træffes af større eller mindre aktørgrupper i produktionssystemet. Forbrugerproblemer på niveau 4 har normalt ikke noget at gøre med enkeltstående tilfælde eller»brådne kar«i erhvervslivet eller den offentlige sektor. De vedrører mere nogle normale tilstande, som forbrugere og producenter i øvrigt ofte anlægger forskellige synspunkter på. Som eksempler kan nævnes anvendelse af pesticider inden for landbruget, særlig forurening af grundvandet inden for bestemte brancher, specielle produktionsmåders relative bidrag til atmosfærens forurening, vildledning eller manglende vejledning i forbindelse med markedsføring af finansielle ydelser, boligspekulation inden for lejelovens område, for store ventelister på hospitalsområdet, salg af naturmedicin uden dokumenterede virkninger eller manglende mærkning af genmanipulerede fødevarer. Sådanne problemer kan løses ved kollektiv producentpåvirkning i form af f.eks. frivillige aftaler med bestemte branche- og interesseorganisationer eller særlige politiske indgreb af mere eller mindre generel karakter. Eksemplerne viser, at en effektiv pris- og konkurrenceregulering som naturligvis er ønskelig set ud fra et forbrugersynspunkt kun kan løse en begrænset del af de problemer, som forbrugerne møder på dette niveau. Endelig er forbrugerproblemer på niveau 5 strukturproblemer, som vedrører den totale samfundsmæssige ramme, inden for hvilken forbrugerne træffer deres beslutninger. De er derfor altid politiske, selv om der kun kan være tale om forbrugerpolitiske samfundsproblemer d.v.s. samfundsproblemer, der er afgørende for oplevelsen af behovstilfredsstillelsesbarrierer i præ-købs-, købs- eller postkøbsprocessen. Det følger heraf, at de kun kan omfatte en større eller mindre andel af de problemer, som samfundsborgeren møder i sin politiske hverdag, og at de derfor ikke nødvendigvis kan rubrice- 44

4 res entydigt i de etablerede partipolitiske kategorier. Som et eksempel herpå kan nævnes, at det kan være vanskeligt for forbrugeren at foretage et rationelt valg, ikke så meget fordi han/hun er uoplyst eller tilhører en social kategori med et lavt uddannelsesniveau, ej heller fordi vedkommende har været udsat for påvirkninger fra bestemte næringsdrivende i strid med god markedsføringsskik, eller fordi forholdene på det pågældende marked har vanskeliggjort beslutningstagningen, men fordi han/hun mener, at udbyderne burde være forpligtede til på forespørgsel at dokumentere sandhedsværdien af deres vareanprisninger. Der kan også være tale om problemer, som skyldes, at det politiske system tilsyneladende er mere tilbøjeligt til at opfange og løse forbrugernes problemer i perioder med vækst og fuld beskæftigelse end i perioder med arbejdsløshed og samfundsøkonomisk ustabilitet. Sådanne problemer kan kun løses ved at forandre samfundet set ud fra et forbrugersynspunkt. Den samfundscentrerede forbrugerpolitik må følgelig rette sit skyts imod aktørerne i det politiske system, massemedierne eller potentielle samarbejdspartnere uden for det parlamentariske system. Set ud fra et forbrugersynspunkt er det vigtigt, at eventuelle funktionsproblemer opfanges og løses på en hensigtsmæssig måde. Heldigvis er dette også ønskeligt set ud fra en række andre synspunkter, fordi markedsøkonomiens funktionsduelighed så at sige afhænger heraf. Begrebet forbrugersuverænitet har næppe nogen mening, hvis der i et samfund findes væsentlige, uløste funktionsproblemer. For forbrugerne kan det imidlertid være endnu mere vigtigt, at eventuelle strukturproblemer opfanges og løses, fordi dette prædisponerer arten og omfanget af fremtidige funktionsproblemer. Forbrugernes beslutningstagning og problemløsning finder jo sted i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor forbruger- og producentinteresser ikke altid er sammenfaldende, og hvor mennesket almindeligvis har de relativt bedste forudsætninger for at opnå den højeste målopfyldelsesgrad i rollen som producent (Jensen, 1987, p ). Organiseret forbrugerarbejde Organiseret forbrugerarbejde er et udtryk for de forbrugerpolitiske foranstaltninger, som en flerhed af aktører med særlig tilknytning til forbrugssystemet tilrettelægger og udfører med henblik på løsning af et større eller mindre udsnit af forbrugernes problemer. At organiseret forbrugerarbejde tilrettelægges og udføres af aktører med særlig tilknytning til forbrugssystemet betyder, at forbrugerpolitiske foranstaltninger ikke kan være et led i produktionssystemets fremstilling og markedsføring af varer og tjenester. Dette udelukker ikke, at forbrugerrettet markedsføring i praksis kan være en mere eller mindre omfattende del af det organiserede forbrugerarbejde. I FDB er den forbrugerrettede markedsføring f.eks. en særdeles væsentlig del af forbrugerarbejdet i modsætning til Forbrugerrådet og forbrugergrupperne. Der kan næppe i praksis findes eksempler på organiseret forbrugerarbejde, som overhovedet ikke omfatter forbrugerrettet markedsføring. En væsentlig del af det organiserede forbrugerarbejde i Danmark tilrettelægges og udføres af aktører, som gennem lovgivningen har fået til opgave at beskæftige sig med et større eller mindre udsnit af forbrugernes problemer. Dette gælder f.eks. for Forbrugerombudsmandsinstitutionen, Forbrugerklagenævnet og Statens Husholdningsråd, som siden 1988 har haft fælles sekretariat i Forbrugerstyrelsen. Ifølge tysk litteratur repæsenterer denne form for forbrugerarbejde en fremmedorganisering af forbrugerinteressen (Kuhlmann, 1990, p. 78). Hvis de forbrugerpolitiske foranstaltninger tilrettelægges og udføres af forbrugerne selv, kan man i stedet for tale om selvorganisering af forbrugerinteressen (Kuhlmann, 1990, p. 78). Som eksempler herpå kan nævnes De samvirkende danske Husholdningsforeninger, De danske Husmoderforeninger og forbrugergrupperne. Det organiserede forbrugerarbejde kan i praksis være mere eller mindre omfattende. I FDM og Lejernes Landsorganisation løses f.eks. kun forbrugerproblemer, som har forbindelse med et bestemt, velafgrænset vareområde. I husholdningsorganisationerne arbejdes der f.eks. fortrinsvis med forbrugeroplysning som et middel til løsning af et udsnit af forbrugernes funktionsproblemer i modsætning til Forbrugerrådet, som anser det for at være væsentligt at opfange og løse både funktions- og strukturproblemer. Afgørende for, om man kan tale om organiseret forbrugerarbejde, er ikke så meget, om det sociale samspil imellem aktørerne er formaliseret eller ej. Der findes således i praksis en glidende overgang imellem formaliseret og ikke-formaliseret forbru- 45

5 gerarbejde. Mere afgørende er det, om de forbrugerpolitiske foranstaltninger tager sigte imod at løse forbrugerproblemer på de niveauer, som er blevet karakteriseret i afsnittet ovenfor. En forbedring af forbrugernes levevilkår afhænger af, at der inden for den danske forbrugerbevægelse opfanges og løses både funktions- og strukturproblemer. De organisationer i Danmark, som først og fremmest beskæftiger sig med en løsning af funktionsproblemer, kan inddeles i tre hovedgrupper (Jensen, 1987, p. 154). Den første består af husholdningsorganisationerne d.v.s. De samvirkende danske landboforeningers Husholdningsudvalg, Danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalg, De samvirkende danske Husholdningsforeninger og De danske Husmoderforeninger samt Statens Husholdningsråd. Disse organisationer er først og fremmest eksponenter for individuel og kollektiv forbrugeroplysning. Statens Husholdningsråd søger dog også at påvirke enkeltvirksomheder og brancher, hvis forsøgsresultaterne skulle nødvendiggøre dette. Organisationen søger almindeligvis ikke at løse forbrugerproblemer på niveau 4 og 5. Den anden hovedgruppe består af Forbrugerombudsmandsinstitutionen og Forbrugerklagenævnet. Disse institutioner har gennem lovgivningen fået til arbejde at beskæftige sig med forskellige former for konkret producentpåvirkning. De søger dog også i et vist omfang at oplyse forbrugerne, hvis det har en naturlig forbindelse med det primære arbejdsfelt. Forbrugerproblemer på niveau 4 kan kun løses, hvis det er ønskværdigt set ud fra både et forbruger-, et producent- og et samfundssynspunkt. Institutionerne anser det ikke for at være deres opgave at opfange og løse forbrugerproblemer på niveau 5. Den tredie gruppe består af Dansk Varefakta Nævn, FDM og FDB. Disse organisationer er ikke eksponenter for en fælles forbrugerpolitik, selv om det giver dem et vist fællespræg, at de alle har integreret forbrugerrettet markedsføring som en mere eller mindre betydningsfuld del af forbrugerarbejdet. Dansk Varefakta Nævn har til formål at virke for frivillig anvendelse af oplysende mærkning af varer, som sælges i detailsalg. Institutionen har derfor mulighed for at opfange et udsnit af forbrugernes funktionsproblemer på niveau 1 og 2. En løsning af disse problemer forudsætter imidlertid, at erhvervslivet kan se sin fordel i at anvende Varefakta som salgsfremmende foranstaltning. FDM opfanger først og fremmest automobilbrugerproblemer på niveau 1, 2 og 3. En løsning af disse problemer forudsætter foruden et medlemskab et konsum af organisationens varer og tjenester. Strukturproblemer på niveau 4 kan kun løses, hvis det er til gavn for automobilbrugerne på kortere eller længere sigt. FDM anser det ikke for at være sin opgave at løse strukturproblemer på niveau 5. Endelig forsøger FDB at opfange og løse funktionsproblemer, hvis det er foreneligt med Andelstanken, foreningsvedtægterne, Forbrugerprogrammet og bestræbelserne på at opnå et profitabelt salg af detailkædernes vareudbud. Organisationen beskæftiger sig kun med kollektiv producentpåvirkning og samfundscentreret forbrugerpolitik, hvis det fremmer koncernens indtjening på kortere eller længere sigt (Jensen, 1992, p ). Kun Forbrugerrådet, forbrugergrupperne og Lejernes Landsorganisation lagde i begyndelsen af 80 erne særlig megen vægt på at opfange og løse strukturproblemer (Jensen, 1987, p. 160) ud fra den betragtning, at forbrugeroplysning og konkret producentpåvirkning, som er nødvendige forbrugerpolitiske foranstaltninger, er utilstrækkelige, hvis forbrugerne skal have større indflydelse på produktion og samfund. Der var i disse organisationer dengang enighed om, at forbrugerne gennem kollektiv producentpåvirkning og samfundscentreret forbrugerpolitik skal søge at få større indflydelse på udbudsog efterspørgselsbetingelserne, selv om der ikke var en entydig forståelse af, hvad en løsning af strukturproblemer faktisk indebærer. Senere har Forbrugerrådet forstærket og forbrugergrupperne svækket indsatsen i forbindelse med en løsning af forbrugerproblemerne på niveau 4 og 5, og Lejernes Landsorganisation har ikke i særlig grad forsøgt at manifestere sig som aktør inden for forbrugerbevægelsen. Den politiske forbruger At mennesket som forbruger ønsker at øve indflydelse på produktion og samfund er ikke et nyt fænomen. Bag husholdningsorganisationernes oprettelse i begyndelsen af dette århundrede stod en række fremtrædende kvinder, som ønskede, at forbrugerne gennem oplysning skulle have bedre forudsætninger for at handle rationelt til gavn både for dem selv og samfundet som helhed. Det var derfor en sådan for- 46

6 brugerpolitik, som i særlig grad fik indflydelse på oprettelsen af Statens Husholdningsråd i Det var dog først i 70 erne, at gennemsnitsdanskeren blev bevidst om sine særlige problemer og handlemuligheder som forbruger. Denne bevidsthed var afgørende for, at der blev nedsat en forbrugerkommission, vedtaget en markedsføringslov samt oprettet en forbrugerombudsmandsinstitution og et forbrugerklagenævn i Forbrugerne havde i denne periode ikke blot et ønske om at blive oplyst og uddannet, repræsenteret og hørt. De stillede nu også krav om at blive beskyttet i forhold til den mægtigere part på markedet. I 80 erne blev forbrugernes stemme meget tavs. Mange mennesker blev i den periode bange for, at en kritisk forbrugerstemme skulle hæmme bestræbelserne på at øge beskæftigelsen. Den økonomiske krise og den mere eller mindre kroniske arbejdsløshed blev afgørende for, at mange valgte at bøje hovedet som forbrugere i håbet om, at der var større chancer for at beholde arbejdet og sikre indkomsten. I midten af 90 erne er forbrugerne atter begyndt at røre på sig. I forbindelse hermed er begrebet»den politiske forbruger«dukket op i massemedierne i sammenhæng med reaktionerne på Shells planer om at sænke»brent Spar«i Atlanterhavet og den franske regerings beslutning om at genoptage atomprøvesprængningerne i Stillehavet. Selvom begrebet endnu ikke har fået et præcist meningsindhold, anvendes det typisk som en fællesbetegnelse for forbrugere, der tænker politisk, socialt og etisk, når de går på indkøb (MM, 1995, p.12). Et politisk motiveret indkøb er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forbrugerne er blevet mere tilbøjelige til at løse strukturproblemer gennem kollektiv producentpåvirkning og samfundscentreret forbrugerpolitik. Ifølge (Halkier, 1994, p.36) bliver alt grønt forbrug, som politisk forbrug på mange måder kan sammenlignes med, brugt i hverdagslivets samspilsprocesser, men det er ikke alt grønt forbrug, som bliver brugt politisk. En undersøgelse fra Instituttet for Fremtidsforskning tyder da også på, at mange af de forbrugere, som tilvælger produkter ud fra politiske motiver, i mindre grad ser deres forbrug som snævert forbundet med politisk deltagelse (IFF, 1996, p. 8). Den politiske forbruger har endnu ikke været genstand for megen forskning. Der findes dog to undersøgelser, som gør det muligt at karakterisere udvalgte aspekter ved deres socioøkonomi, livsstil, beslutningstagning og adfærd. Ifølge (IFF, 1996, p. 5) er den politiske forbruger et individ, som både har boykottet varer inden for det seneste år, og som altid eller ofte lægger vægt på politiske forhold i forbindelse med forbrugsvalget. Ud fra en sådan begrebsdannelse udgør den politiske forbruger 30% af befolkningen. Omkring den politiske forbruger findes et opland med forskellige karakteristika. Den såkaldte favoriserende forbruger, som altid eller ofte lægger politiske forhold til grund for forbrugsvalget, men som ikke har boykottet varer inden for det seneste år, udgør 25%. Den såkaldte protesterende forbruger, som har boykottet varer inden for det seneste år, men som sjældent eller aldrig lægger politiske vurderinger til grund for forbrugsvalget, udgør 12% af befolkningen. Det er dog tvivlsomt, om denne gruppe i særlig grad er motiveret af forbrugerpolitiske holdninger. Endelig repræsenterer den såkaldte traditionelle forbruger, som sjældent eller aldrig lægger vægt på politiske holdninger, og som ikke har boykottet inden for det seneste år, 33% af befolkningen. En analyse gennemført af Ugebrevet Mandag Morgen og AIM-Nielsen viser, at mellem 30% og 35% af danskerne er indstillet på at lægge vægt på politiske, sociale og etiske spørgsmål, når de går på indkøb (MM, 1995, p. 12). Herudover findes der en gruppe på op imod 50% af danskerne, som er uengagerede, men som formodentlig vil handle f.eks. økologisk eller»miljørigtigt«, hvis pris og kvalitet i øvrigt modsvarer, hvad de ønsker og er vant til. Kun 10% af danskerne betragter politisk forbrug med modvilje. Selv om de politiske forbrugere ikke udgør en homogen og sammentømret gruppe, kan man alligevel finde en række fællestræk ved dem (MM, 1995, p. 13). Der er for det første ikke blot tale om et dansk fænomen. Også i udlandet gør politiske forbrugere sig gældende med større styrke. For det andet er forbrugernes større tilbøjelighed til at lægge vægt på politiske, sociale og etiske spørgsmål, når de køber ind, et udtryk for en vedvarende tendens. For det tredie afhænger de politiske forbrugeres gennemslagskraft i udstrakt grad af massemediernes bevågenhed. For det fjerde afspejler de politiske forbrugeres adfærd ikke et fast ideologisk moralsæt eller partipolitisk tilhørsforhold. Der er som regel tale om impulsive og følelsesbetonede reaktioner på enkeltstående hændelser. Endelig formår de 47

7 politiske forbrugere ikke at tage stilling ud fra saglige eller objektive kriterier. Derfor risikerer mange af deres manifestationer at skyde forbi deres egentlige formål samt at hæmme den udvikling, som de faktisk ønsker at fremme. Ved hjælp af RISC-modellen, som anvendes til at inddele danske forbrugere i forskellige kategorier, der hver især er karakteriseret ved bestemte livsværdier, holdninger, forbrugsmønstre m.m., kan man konstatere, at de politiske forbrugere befinder sig i de såkaldte grønne og rosa segmenter (MM, 1995, p. 14). Inden for det grønne segment 25% af forbrugerne findes idealistiske mennesker, som i udpræget grad har moderne livsværdier og et moderne samfundssyn. De har en bevidst indstilling til livet, og de ønsker at realisere sig selv i fællesskab med andre. De er endvidere veluddannede og godt orienteret om, hvad der sker i deres omverden. Partipolitisk befinder de sig til venstre for Det Radikale Venstre. Dette segment rummer et stort potentiale for politisk forbrug, men gennemslagskraften begrænses noget af, at der formodentlig ikke altid er en særlig god overensstemmelse imellem segmentets holdninger og adfærd. Inden for det rosa segment 18,5% af forbrugerne findes mennesker, der ligeledes har en idealistisk og social indstilling. De har imidlertid mere traditionelle livsværdier end forbrugerne i det grønne segment. De har også et meget lavere uddannelsesniveau. Familien opleves typisk som en meget vigtig ramme omkring den enkeltes liv, og der er tale om en større prisbevidsthed, som kan begrundes i både vane og nødvendighed. Der findes også i dette segment et stort potentiale for politisk forbrug, og gennemslagskraften forøges ved, at der formodentlig er større sandsynlighed for konsistens imellem holdninger og adfærd, end det er tilfældet i det grønne segment. Den politiske forbrugers større tilbøjelighed til at gøre sig gældende hænger ganske givet sammen med, at befolkningens interesse for at deltage i organiseret politisk arbejde er faldet, og at borgernes aktive indsats i dag i stigende omfang er koncentreret omkring individuelle muligheder, praktiske resultater og»nære«sammenhænge (Halkier, 1994, p. 25). Interessen for at udtrykke politiske og etiske holdninger i forbindelse med valget imellem produkter, producenter og butikker er også klart blevet større. Æg er ikke længere bare æg. Købet af æg fra fritgående høns gør det f.eks. muligt at prioritere dyrenes velfærd højere end effektivitet, udbytteniveau og pris. Lignende overvejelser kan komme til udtryk gennem forbruget af økologisk mælk, kød, brød, grøntsager og frugt. Gennem købet af kaffe er det muligt at sikre bestemte producenter en fair mindstepris for deres kaffebønner, og store multinationale virksomheder som Ikea, Levi, Reebok og Nike har gennemført etiske reorganiseringer af deres underleverandørnet som en konsekvens af bl.a. forbrugerpres og frygten for en dårlig omtale i massemedierne (Svendsen, 1995, p. 32). Men der findes endnu ikke undersøgelsesresultater, som viser, i hvilket omfang den politiske forbrugers forskellige udtryksformer faktisk er et bevidst forsøg på at løse strukturproblemer på niveau 4 og 5. Forhåbentlig kan forbrugerforskningen inden alt for længe kaste et lys over dette væsentlige spørgsmål. Slutning Det er en kendsgerning, at udbyderne som regel både ønsker og har mulighed for at varetage forbrugerinteresser. Om ikke af andre grunde så fordi konkurrencen på de markeder, som de ønsker at betjene, tvinger dem til det i et større eller mindre omfang. Kommercielt konstaterede behov tilfredsstilles imidlertid normalt kun, hvis udbydernes ressourcer og færdigheder i særlig grad befordrer dette, og hvis de repræsenterer købekraft i et sådant omfang, at det anses for at være profitabelt at gøre det inden for en given tidshorisont (Kotler, 1994, p. 18). Man må derfor gå ud fra, at der altid vil findes forbrugerinteresser, som udbyderne ikke nødvendigvis hverken har særlige ønsker om eller muligheder for at varetage. Netop derfor er det helt legitimt i en markedsøkonomi som den danske, at forbrugerne søger at påvirke producenter og samfund, således at udbuds- og efterspørgselsbetingelserne på sigt bliver lidt mere»forbrugerrigtige«, og det må være i samfundets interesse, at forbrugerne gennem den officielle forbrugerpolitik får de bedst mulige forudsætninger for både enkeltvis og i fællesskab at gøre dette. De problemer, som forbrugerne har en særlig interesse i at få løst, er ovenfor blevet beskrevet på 5 niveauer, og der er blevet argumenteret for, at øget forbrugerindflydelse på produktion og samfund især afhænger af, at de såkaldte strukturproblemer opfanges og løses. Dette sker imidlertid kun i et 48

8 meget begrænset omfang inden for det organiserede forbrugerarbejde i Danmark. Om den politiske forbruger kan tages som et udtryk for en uorganiseret opbakning til en sådan forbrugerpolitik, står endnu hen i det uvisse, men flere ting tyder på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Litteratur Dahl, Børge & Hansen, Flemming (red.) (1980). Forbrugerforskning i Danmark. København: Samfundslitteratur. Grønmo, Sigmund, Ölander, Folke & Danielsen, Arrild (1991). Konsumentinflytande i samhället. En referensram for empiriska undersökningar. København: Nordisk Ministerråd. Halkier, Bente (1994). Grønt forbrug politik? Politiske aktiviteter. Grus, nr. 44. IFF (1996). Den politiske forbruger en holdningsundersøgelse. København: Instituttet for Fremtidsforskning i samarbejde med Greens Analyseinstitut. Jensen, Hans Rask (1987). Forbrugerpolitik og organiseret forbrugerarbejde. København: Akademisk Forlag. Jensen, Hans Rask (1991). Some Consequences of the Single Market for European and Danish Consumer Policy. Journal of Consumer Studies and Home Economics, 15, pp Jensen, Hans Rask (1992). Forbrugerpolitikkens rolle i FDB. Sønderborg: Handelshøjskole Syds Erhvervsøkonomiske Skriftserie. Kotler, Philip (1984). Marketing Management. Analysis, Planning, Implementation, and Control. Eigth Edition. New Jersey: Prentice-Hall International, Inc. Kuhlmann, Eberhard (1990. Verbraucherpolitik: Grundzüge ihrer Theorie und Praxis. München: Verlag Franz Vahlen. MM (1995). AIM-analyse: En trediedel af forbrugerne vil handle politisk. Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 26, 7. august Svendsen, Steen (1995). Den politiske forbruger. Fremtidsorientering, nr. 4, september 1995, pp

Tættere på forbrugerne Strategi

Tættere på forbrugerne Strategi Tættere på forbrugerne Strategi 2017-2020 Vi tænker, før du handler Det er sin sag at være forbruger: Der kommer flere og flere varer og serviceydelser på hylderne. Vi handler både i fysiske og digitale

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Kongelig Dansk Ambassade Seoul

Kongelig Dansk Ambassade Seoul Kongelig Dansk Ambassade Seoul Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Bilag 5th Fl. Namsong Bldg. 260-199, Itaewon-dong Yongsan-ku Seoul 140-200, Korea Tel +82 (2) 795-4187 Fax +82 (2) 796-0986

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Etisk regelsæt for leverandører

Etisk regelsæt for leverandører Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet

Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Visioner for samskabelse myte eller realitet? Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under

Læs mere

FORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE?

FORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE? KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 14 218 FORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af udvalgte kommuners indkøb

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet Et stærkt og effektivt tilsyn Strategi for Forsyningstilsynet 2019-2021 MISSION Med love og regler som baggrund for vores tilsyn med energiforsyningerne, skaber vi rammer, der tilskynder forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajsen som leder Emne: Ledelse og McGregor Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

DEN RIGTIGE PRIS - det ses på bundlinien

DEN RIGTIGE PRIS - det ses på bundlinien DEN RIGTIGE PRIS - det ses på bundlinien v/ Henrik Andersen, Væksthus Midtjylland Få viden om: Prisens vigtighed som konkurrenceparameter Hvornår er prisen rigtig Forskellige prisstrategier Hvordan fastsætter

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Strategi for forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Strategi for forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Strategi for forbrugerinformation Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Indhold 1. Strategiens formål og grundlag 2. Mål og målgrupper 3. Strategien i praksis Strategiens formål og grundlag 1.0 Formål: Der

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere