Ny metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel Kasper Rosenstand og Lars Olsen Vejdirektoratet og Transportministeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel Kasper Rosenstand og Lars Olsen Vejdirektoratet og Transportministeriet"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Ny metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel Kasper Rosenstand og Lars Olsen Vejdirektoratet og Transportministeriet Abstrakt I Trængselskommissionens konklusioner indgik, blandt meget andet, et forslag om at styrke metodegrundlaget for opgørelse af forsinkelser og trængsel, så de blev mere sammenlignelige på tværs af transportmidler i vejtrafikken. Denne artikel beskriver rammerne og nogle af de problemstillinger, der vil blive behandlet i et kommende projekt, der har til hensigt at give en fornyet gennemgang af trængselsbegrebet og operationalisering til brug for løbende monitorering af udviklingen i trængslen. Formålet med artiklen og oplægget på Trafikdagene er tredelt. Det giver for det første mulighed for at præsentere projektet og de hidtidige overvejelser, men lige så vigtigt, er det en mulighed for projektdeltagerne til at få input og sparring til den videre proces. Det giver for det tredje mulighed for at præsentere, hvordan andre igangværende projekter omkring regularitet mv. spillere sammen med dette projekt. Der er flere bevæggrunde for dette projekt. For det første anbefalede Trængselskommissionen at der bør ses nærmere på opgørelsen af forsinkelser og trængsel. For det andet har problemstillinger omkring trængsel et stort politisk fokus. For det tredje er der en stigende efterspørgsel efter data, der kan belyse det aktuelle omfang af trængsel og udviklingen over tid. Det synes nu inden for rækkevidde at udvikle og monitorere indikatorer for trængsel, ligesom der er mulighed for at etablere en metode, som ikke afviger mellem biltrafik og bustrafik. Præsentationen og artiklen går i dybden med dette og andre relevante problemstillinger ved en ensartet metode til måling af trængsel. Arbejdet skal resultere i en sammenlignelig opgørelse af forsinkelser på tværs af transportmidler. Endelig er det ambitionen at fastlægge en metode, så omfanget af forsinkelser kan følges år for år. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 Ny metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel Denne artikel beskriver rammerne og nogle af de problemstillinger, der vil blive behandlet i et kommende projekt, der har til hensigt at give en fornyet gennemgang af trængselsbegrebet og operationalisering til brug for løbende monitorering af udviklingen i trængslen. Det første afsnit i artiklen beskriver baggrunden og formålet med en ny metode til opgørelse af forsinkelser. Det andet afsnit opsummerer nogle af de danske kilder om trængsel, mens det tredje afsnit beskriver nogle af de centrale problemstillinger, der kan opstå i forsøget på at etablere et mere ensartet brug af trængselsbegrebet og i den løbende monitorering. 1. Baggrund og formål Trængselskommissionen anbefalede i betænkningen Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden følgende: At definitionen af trængselsbegrebet i vejtrafikken ændres, så der bliver fokus på en ensartet beskrivelse af trængsel for busser, biler, vare- og lastbiler og cykler. At der udvikles et sæt af indikatorer for henholdsvis kombinerede rejser, højfrekvent kollektiv trafik, cykeltrafik, trængsel, mobilitet, tilgængelighed til arbejdspladser og luftforurening og CO2-udslip. De skal anvendes til en løbende monitorering af udviklingen i kvaliteten af hovedstadens transportsystem samt til vurdering af forbedringstiltag. Projektet skal ses som en opfølgning på ovenstående anbefalinger, samt ses i forlængelse af, at problemstillingen omkring trængsel har et stort politisk fokus, fordi der er store samfundsmæssige omkostninger forbundet med trængselssituationer, og fordi der kan være store omkostninger ved at løse trængselsproblemerne. Der er ligeledes konstateret en stigende efterspørgsel efter data, som belyser et aktuelt omfang af trængsel og udviklingen i trængsel over tid. Det synes nu inden for rækkevidde at etablere en række faste indikatorer, som kan skabe grundlaget for en løbende monitorering af omfanget af trængsel. Til trods for, at nye målemetoder gør det muligt og mere overkommeligt at måle trængsel, eksisterer der stadig en række problemstillinger, som først skal afklares. Det drejer sig f.eks. om en fælles forståelse af, hvornår en trafikant er forsinket (0-punktsdiskussionen) og en afklaring af mulighederne for at opgørelsen af trængsel og forsinkelsestid ikke afviger mellem biltrafik og bustrafik. Der er mange interessenter i formuleringen af sådanne indikatorer, som gerne skal have stor udbredelse efter projektet. Her er oplægget på trafikdagene første mulighed for at inddrage interessenterne, ligesom der ønskes en løbende inddragelse undervejs i projektet, så indikatorerne for trængsel får en bred forankring. 2. Danske kilder om trængsel Der er tidligere gennemført vurderinger af trængsel vedrørende definition, fastlæggelse af trængselsindikatorer, opdeling i niveauer for trængsel og konkrete beregninger af trængselsomfanget. De væsentligste foreliggende kilder er: Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 1. Projekt Trængsel (2004) 2. Infrastrukturkommissionen (2008) 3. Trængselskommissionens arbejde vedr. definition af trængsel - DTU Transport (2012/2013) Foruden ovenstående tre kilder vil projektet bygge videre på tidligere og igangværende studier af rejsetidsvariation. Projekt Trængsel (2004) I Projekt Trængsel blev trængsel defineret som Trængsel er et udtryk for de gener som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed når de færdes i trafiksystemet. For at gøre definitionen operationel blev der fastlagt to indikatorer, rejsehastighed og trafiktæthed, og indikatorerne blev relateret til trafikale situationer opdelt i fire niveauer af trængsel, se tabel 1. Tabel 1 Trængselsniveauer i henhold til Projekt Trængsel (2004) Trængselsniveau Rejsehastighed Trafiktæthed Ubetydelig 80 % af fri hastighed 20 % af maksimal tæthed Begyndende 80 % af fri hastighed > 20 % af maksimal tæthed Stor < 80 % af fri hastighed 33 % af maksimal tæthed Kritisk 40 % af fri hastighed 60 % af maksimal tæthed Infrastrukturkommissionen (2008) Infrastrukturkommissionens opgave var at analysere de fremtidige infrastrukturbehov og foreslå strategier for de langsigtede udfordringer. Der var tale om prognoser frem til 2030 af trafikafvikling, og det ville i denne forbindelse være vanskeligt at arbejde med indikatorerne fra Projekt Trængsel, specielt fordi det i mange tilfælde ville kræve en trafikmodelberegning at estimere hastigheden ved en fremtidig prognosticeret trafik. I stedet blev belastningsgraden valgt som indikator, hvor belastningsgraden er andelen af trafik i forhold til vejens kapacitet, se tabel 2. Trængslen er således opgjort på en anden måde end ved Projekt Trængsel, men der blev brugt de samme betegnelser for niveauer af trængsel, dvs. ubetydelig, begyndende, stor og kritisk trængsel. Tabel 2 Trængselsniveau i henhold til Infrastrukturkommissionen (2008) Trængselsniveau Belastningsgrad Ubetydelig < 70 % Begyndende 70 % og < 80 % Stor 80 % og < 95 % Kritisk 95 % Trængselskommissionen DTU Transport (2012/2013) I forbindelse med Trængselskommissionen udarbejdede DTU Transport et notat med definition af trængsel. Her blev det besluttet at betone kapacitetsaspektet i forbindelse med trængsel, hvilket ikke var nævnt i Projekt Trængsels definition. Den anbefalede definition lyder: Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 Ved DTU Transports arbejde anbefales det ved fastlæggelse af trængselsniveauet set i trafikantperspektiv kun at bruge rejsehastigheden. Årsagen til ikke også at anvende tætheden som indikator er, at tætheden har vist sig vanskelig at forholde sig til og vanskelig at måle. DTU Transport anvender de samme niveaubetegnelser og hastighedsintervaller for trængsel som ved Projekt Trængsel, men da forskellen mellem ubetydelig og begyndende trængsel ved Projekt Trængsels niveaudeling alene var en forskel i trafiktætheden, udgår begyndende trængsel ved at DTU Transport ikke anvender denne indikator, se tabel 3. Tabel 3 Trængselsniveau i trafikantperspektiv i henhold til DTU's notat for Trængselskommissionen Trængselsniveau Rejsehastighed Ubetydelig Stor Kritisk 80 % af fri hastighed < 80 % og 40 % af fri hastighed 40 % af fri hastighed Vejdirektoratet har i tidens løb opgjort og formidlet omfanget af trængsel ud fra både rejsehastighed og belastningsgrad. Resultatet bliver i nogle tilfælde forskelligt, når de to opgørelsesmetoder relateres til de fastlagte trængselsniveauer. Blandt andet beskrives denne problemstilling i nedenstående. 3. Centrale problemstillinger Der er en række problemstillinger i forsøget på at etablere et mere ensartet brug af trængselsbegrebet og i den løbende monitorering af indikatorer for trængsel. Nedenfor gennemgås nogle af de centrale problemstillinger. Der er typisk tale om forhold, der taler for og imod forskellige måder at opgøre trængsel på. Behov for én fælles fastlæggelse af trængselsniveau for given trafikal situation Ved de tidligere trængselsanalyser er omfanget af trængsel opgjort på forskellig måde. Det kan give anledning til inkonsistens i trængselsopgørelser. Problemet kan illustreres ved en standard speed-flowkurve for motorvejstrafik med fri hastighed på 110 km/t, se figur 1. Ved opgørelse ud fra belastningsgrader (den vandrette akse) og Infrastrukturkommissionens trængselsniveauer svarer intervallet af belastningsgrader mellem 0,8 og 0,95 til stor trængsel, og rejsehastigheden aflæst på den lodrette akse falder over dette interval fra ca. 98 km/t til ca. 88 km/t, hvis den fri hastighed er 110 km/t. Ved opgørelse ud fra hastigheder og Projekt Trængsels niveauer for hastigheder skal hastigheden ved stor trængsel være under 80 % af den fri hastighed, dvs. under 88 km/t. For at dette er tilfældet, vil belastningsgraden være over ca. 95 % med udgangspunkt i standard speed-flowkurven. En belastningsgrad på over 95 % svarer imidlertid til kritisk trængsel i henhold til Infrastrukturkommissionen. Der er således ikke overensstemmelse mellem de to måder at opgøre trængselsniveauet på. Endvidere skal det påpeges, at ved at anvende Projekt Trængsels rubricering af trængselsniveauer ud fra samhørende intervaller af rejsehastighed og trafiktæthed påviste DTU Transport, at der kan forekomme trafiksituationer som falder uden for rubrikkerne, dvs. som ikke kan karakteriseres ved ubetydelig, begyndende, stor eller kritisk trængsel. Der er således behov for én generel fastlæggelse af trængselsniveau, som alle trafikale situationer kan relateres til. Hvis det vælges at opgøre trængsel på flere forskellige måder, bør definition og benævnelser være forskellige. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 Figur 1 Speed-flowkurve for motorvejstrafik ved fri hastighed på 110 km/t Fastlæggelse af referencegrundlag for trængselsopgørelse Det er ved at anvende rejsehastigheden som indikator for trængsel nødvendigt, at fastlægge et udgangspunkt som hastigheden i aktuelle trafiksituationer relateres til. Denne problemstilling er også aktuel for bustrafikken. En sådan referencehastighed kan typisk være den hastighed som trafikken afvikles med ved lav trafikbelastning af vejnettet eller den højst tilladte hastighed benævnt som den fri hastighed. I Danmark er den fri hastighed i mange tilfælde blevet fastlagt som middelrejsehastigheden aften og nat mellem kl. 18 og kl. 06. Ved en referencehastighed som aften- og nathastigheden kan man imidlertid få indikeret trængsel i forholdsvis svagt belastede trafiksituationer. Dette gælder især for bygader med komplekse trafikale situationer, hvor der især i dagtimerne også forekommer gang- og cykeltrafik, parkering, busstop mv. Her vil bilernes hastighed ofte være lav også uden for spidsbelastning, f.eks. midt på dagen. For at belyse trængslen i myldretider kunne det for sådanne gader være hensigtsmæssigt i stedet at lade den fri hastighed repræsentere hastigheden mellem morgen- og eftermiddagsmyldretiden, f.eks. kl Man skal ligeledes fastsætte hvilke køretøjstyper, der skal indgå i hastighedsmålinger. Der er specielt på motorveje ved fri trafikafvikling en stor forskel i hastighed for hhv. person-/varebiler og lastbiler/busser/biler med påhæng. Sammensætningen af køretøjstyper til hastighedsmålinger vil derfor have indflydelse på en aktuel middelhastighed eller en beregnet referencehastighed. Ved brug af belastningsgrad som indikator for trængsel refereres en trafikbelastning til en beregnet kapacitet, hvilket normalt ikke vil give anledning til tvivl, men det kræves at datagrundlaget for beregningen foreligger. Fastlæggelse af målgruppe og fokus for trængselsopgørelse Valget af trængselsindikatorer afhænger af hvilken målgruppe man fokuserer på, f.eks. trafikanter, transporterhvervet eller vejbestyrelse. Men også hvilke elementer i trafikanternes oplevelse af vejservice man lægger vægt på, kan medføre behov for forskellige indikatorer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 Ud fra et trafikant- og buspassagerperspektiv bør vælges rejsehastighed og eventuelt variation i rejsehastighed til at fokusere på trafikanters og erhvervslivets fremkommelighed. Trafikanters oplevelse af trængsel påvirkes imidlertid også af hvor meget trafik der færdes samtidigt på vejen. Tæt trafik medfører at trafikanter skal være særlig forudseende med hensyn til valg af vognbane, og det kan medføre stress og ubehag ved f.eks. svingmanøvrer. Denne mere komfortmæssige faktor beskrives bedst ved trafiktætheden i form af antal køretøjer pr. sporkilometer. Ud fra et vejmyndighedssynspunkt kunne belastningsgraden eller kapacitetsudnyttelsen være særlig hensigtsmæssig til beskrivelse af et trængselsniveau. Denne indikator angiver umiddelbart, hvor nær en trafikal situation er på kapacitetsgrænsen og dermed hvor meget restkapacitet der er. Indikatoren er derfor særlig egnet til brug i vej- og trafikplanlægningen. Til gengæld kræves det at der er foretaget en beregning af kapaciteten. Brug af trængselsdefinition og indikatorer bør ligeledes overvejes i relation til veje uden for og i byområde. Således fravalgte Projekt Trængsel at anvende trafiktæthedsindikatoren for byveje, fordi dette ikke gav mening ved krydstilfarter. Belastningsgraden kan ligeledes være vanskelig at opgøre i byområde, hvor det ofte er kryds, der afgør trafikkens fremkommelighed og graden af trængsel. Årsagen er, at belastningsgraden i krydstilfarter afhænger af de øvrige trafikstrømme i krydset eller af signalprogrammer. Politikere på lands- eller kommunalt niveau kunne i princippet have interesse i trængselsopgørelse ud fra både hastigheder og belastningsgrader, men typisk i mere aggregeret form. Nøgletal baseret på hastigheder viser vej- og bustrafikkens fremkommelighed, og nøgletal baseret på belastningsgrad indikerer et samfundsmæssigt behov for udbygning af infrastrukturen. Stedfæstelse af trængsel Man skal være opmærksom på at trængselsopgørelse baseret på rejsetid eller rejsehastighed vil identificere de delstrækninger på vejnettet, hvor trafikanter rent faktisk bliver påvirket af trængslen. Dette er også netop relevant i trafikantperspektiv. Omvendt viser en sådan opgørelse ikke umiddelbart, hvilke vejelementer der optræder som flaskehalse i vejnettet. Det samme gør sig gældende ved brug af trafiktæthed som indikator. Her vil den største trafiktæthed være hvor kødannelsen finder sted og ikke hvor flaskehalsen er. Baseret på de udpegede steder med lav hastighed og kødannelse vil det dog normalt være relativt let at fastlægge flaskehalsens placering. Ved belastningsgrad som indikator vises derimod selve flaskehalsene. Dette er særlig relevant for vejmyndigheden. Mulighed for at prognosticere trængsel Det vil være en fordel, hvis trængselsmålet giver mulighed for kortlægning af trængsel i en fremtidig trafiksituation, således der kan skabes en vurdering af en grad af trængsel i forbindelse med en prognose for trafikken. Ved at beregne trængsel ud fra belastningsgrad er dette umiddelbart muligt, dog forudsat at kapaciteten kendes eller beregnes. I tilfælde hvor kapaciteten ikke ændres, vil belastningsgradens udvikling følge trafikudviklingen. Man skal dog være opmærksom på, at i tilfælde hvor kapaciteten afhænger af anden trafik eller andre trafikstrømme, som f.eks. i bygader og i kryds, vil en almindelig fremskrivning af belastningsgraden ofte ikke svare til den fremtidige situation. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Ved brug af belastningsgraden som indikator, kan man ligeledes opnå en tidlig indikation om forestående trængsel som følge af prognosticeret trafikstigning. Ved rejsehastighed som trængselsindikator, kan en fremtidig trængsel ikke umiddelbart beregnes. Der skal gøres brug af en trafikmodel eller gennemføres en specifik beregning for delstrækninger og vejkryds ved den fremtidige trafik. Især i forbindelse med strækninger eller kryds, der nu eller fremover er overbelastede, vil det være vanskeligt umiddelbart at fastsætte et trængselsmål baseret på rejsehastighed eller rejsetid for en fremtidig prognosticeret trafikbelastning. Man opnår normalt heller ikke ved rejsehastigheden som indikator et tidligt varsel om trængsel ved fortsat stigende trafik. Årsagen er, at hastigheden på strækning og ventetiden i kryds som regel ikke ændres ret meget ved stigende trafik indtil forholdsvis tæt på kapacitetsgrænsen. Fra lidt under kapacitetsgrænsen og ved overbelastning vil der derimod med yderligere stigende trafik optræde en meget stærkt øget rejsetid ved både strækning og kryds. Ved at gennemføre beregninger i en trafikmodel kan man for en prognosticeret trafik opnå mål for rejsetider og rejsehastigheder mellem punkter i modellen. De hidtil anvendte trafikmodeller har imidlertid ikke afbildet situationer med overbelastning på en tilfredsstillende måde, men forbedring af trafikmodeller på dette punkt søges for tiden udviklet og implementeret. Derfor kan brug af trafikmodeller til trængselsberegning ud fra rejsehastigheder blive særlig relevant fremover. Trængselsmålets relevans Ved at anvende trængselsdefinitionen fra Projekt Trængsel kunne der i princippet være trængsel blot ved at to trafikanter befandt sig samtidigt på den samme vej ved at den ene har påvirket den andens hastighed. En sådan situation vil mange nok ikke betragte som trængsel. DTU Transports definition kommer formodentlig tættere på hvad der normalt forstås ved trængsel, idet der her indgår relationen mellem aktuel trafikmængde og kapacitet. Derved antydes det, at trængsel er knyttet til situationer, hvor der er et uhensigtsmæssigt forhold mellem trafik og kapacitet. Som udgangspunkt for valg af trængselsindikatorer bør man også gøre sig klart, hvor tæt en relation der er mellem en målt og en oplevet trængsel. Selv om en oplevet trængsel er subjektiv og trafikanters vurdering af hvad der anses som trængsel, er forskellig, vil det være en fordel, hvis man som bruger af trængselsbegrebet kan genkende en trafikal situation i relation til et beregnet trængselsniveau. Ved hastigheden som trængselsindikator, kan der indikeres stor trængsel i situationer, hvor der køres langsomt af andre årsager end en stor trafikintensitet. Det kan f.eks. være ved kørsel mod samordningsretningen for signalanlæg, hvor der på bygader køres langsomt af hensyn til parkerende biler, fodgængerovergange og cyklister på kørebanen, og hvor der på en landevej køres efter landbrugskøretøjer. Endvidere kan hastighedsdata repræsentere situationer med vejarbejde eller hændelser. Måling af trafik Der er de senere år sket betydelige fremskridt med hensyn til måling af trafikafvikling. Tidligere var man næsten udelukkende henvist til måleudstyr anbragt i vejsiden til måling af trafikken over et snit. I dag er det også muligt at måle rejsetider og rutevalg ved GPS i køretøjer, Bluetooth-detektorer og kamera til nummerpladegenkendelse. Den teknologiske udvikling gør, at f.eks. rejsehastigheden er mulig at anvende som Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 indikator, fordi den kan måles. Ved at kombinere målte hastigheder over en delstrækning med målte værdier for trafikintensitet, kan også trafiktætheden estimeres. En udfordring ved måling af trængselsindikatorer er at sikre, at trafiksituationerne der måles på, er kendte og repræsentative og for eksempel ikke er stærkt præget af vejarbejde eller hændelser, såfremt det er trængslen i forbindelse med vejens normale tilstand der ønskes kortlagt. Hvis man skal være sikker på at målingerne altid er repræsentative for trafiksituationerne, bør der rådes over vejarbejdsplaner og logning af kendte større hændelser således at målinger i tilknytning til dette kan sorteres fra. Mulighed for at præsentere og følge udviklingen i trængselsomfang (aggregering af trængsel) Der er en stor interesse i at kunne se og følge udviklingen i omfanget af trængsel. Det er særlig vigtigt, at der anvendes en entydig terminologi, således at det undgås at man får forskellige bud på trængsel for den samme trafik. Ud over de omtalte indikatorer, kan det således også være aktuelt at supplere definitionen af trængslen og trængselsniveauer med nogle måle- og beregningsforudsætninger, f.eks. hvilke timer og trafikstrømme beregningen gælder. Aggregering af trængslen og nøgletal for trængsel bør også vurderes, f.eks. om det vil være relevant at opgøre en samlet trafikantforsinkelse i køretøjestimer for en given periode og vejstrækning, en trængselstid f.eks. i timer pr. hverdag med trængsel over et givet niveau eller hvor mange køretøjskilometre der, over en given periode, tilbagelægges under trafikale forhold med et givet niveau for trængsel. Rejsetidens forudsigelighed Der er erfaring for at situationer med stor trængsel også giver meget varierende rejsetider og dermed høj grad af uforudsigelighed i rejsetiderne. En rejsetid, der er vanskelig at forudsige, medfører at trafikanter nødsages til at indregne ekstra tid til rejsen for at være sikre på at nå frem til fastlagt tid. Hermed bidrager variationen i rejsetid til dårlig fremkommelighed næsten på samme måde som en aktuel lav rejsehastighed. Variation i rejsehastighed og rejsetidens forudsigelighed bør således også tænkes med i problemstillingen om trængsel. Denne problemstilling omfatter ligeledes bustrafikken. Trængsel i bustrafikken Forsinkelser på vejnettet har betydning for passagerne i bustrafikken. Her er den ventede forsinkelsestid imidlertid ofte lagt ind i køreplanerne, således at den køreplanlagte rejsetid er længere i perioder med forventet trængsel. Bussen kan altså godt køre planmæssigt, samtidig med at passagererne taber tid på grund af trængsel, set i forhold til perioder uden trængsel. Det komplicerer en opgørelse af forsinkelserne i bustrafikken. Beregninger fra Trængselskommissionen viste, at trængslen i bustrafikken svarede til ca. 12 pct. af den samlede opgjorte forsinkelse i biltrafikken, når sidstnævnte er opregnet fra køretøjstimer til persontimer. Det betyder, at bustrafikken står for en markant højere del af forsinkelserne sammenlignet med dets transportarbejde, idet det samlede transportarbejde med bus svarer til ca. 5,5 pct. ift. transportarbejdet med bil i Buspassagererne rammes derfor relativt hårdere af trængsel end billisterne, da busser fortrinsvis kører i trængselsbelastede områder, hvor efterspørgsel eftertransport er stor. Det er derfor relevant at bustrafikken ligeledes behandles. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S,

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S, Projekt Trængsel Erling L. Hvid, COWI A/S, elh@cowi.dk Morten Klintø Hansen, COWI A/S, mkh@cowi.dk Baggrund Den voksende vejtrafik medfører i stigende grad en forværring af fremkommeligheden for trafikanterne

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Bluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds Asbjørn Halskov-Sørensen, mailadresse Aarhus Kommune

Bluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds Asbjørn Halskov-Sørensen, mailadresse Aarhus Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Den trafikale vurdering omfatter:

Den trafikale vurdering omfatter: UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Juni Den smarte vej frem. Platform

Juni Den smarte vej frem. Platform Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data

Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data Bestemmelse af trængsel for busser på baggrund af GPS data Af: Jens Kristian Duhn, Rambøll Nyvig, jensduhn@hotmail.com Kresten Nørgaard Madsen, COWI, kresten_m@hotmail.com Dette paper er baseret på afgangsprojektet:

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

2. Indikatorer for fremkommelighed og serviceniveau

2. Indikatorer for fremkommelighed og serviceniveau Fremkommelighed og serviceniveau for veje Henning Sørensen Vejdirektoratet 1. Baggrund Det primære formål ved etablering af veje er at skabe fremkommelighed, dvs. at tilvejebringe forhold der gør at trafikanter

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2 RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Variation i rejsetid

Variation i rejsetid 1 Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning cab@dtf.dk Variation i rejsetid 2 Rejsetidsvariation Engelske resultater Trafikmodeller

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Abstrakt. Baggrund og formål

Abstrakt. Baggrund og formål Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

Hastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer Hastighedsbarometer Indledning Hastighedsbarometeret beskriver på en enkel måde hastighedsudviklingen for et begrænset antal vejtyper. Barometeret er inspireret af trafikindekset samt af Vejdirektoratets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

Oprettelse af Pendlernettet i Movias område

Oprettelse af Pendlernettet i Movias område Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3 VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf

Læs mere

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Evaluering af VMS tavler på M4

Evaluering af VMS tavler på M4 Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 21. december 2012 OAN Udkast 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 2 2.1 Fordeling af trængsel... 2 3 Udpegning

Læs mere

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik 25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken

Læs mere