VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December Vejregelrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December 2009. Vejregelrådet"

Transkript

1 VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER Afvandingskonstruktioner December 2009 Vejregelrådet

2

3 FORORD Denne vejregel omhandler konstruktion og vedligehold af afvandingskonstruktioner. Vejregel for afvandingskonstruktioner er oprindelig udarbejdet af arbejdsgruppen for afvandingskonstruktioner nedsat i Første udgave udkom som høringsudgave i juni 1999 og endelig udgave i april Vejreglen er herefter opdateret og udgivet i september I 2007 besluttede Vejregelrådet at vejreglen skulle ajourføres mht. opdateret dimensioneringsgrundlag for hydrauliske beregninger. Vejreglens kapitel 1 og 2 blev revideret og fremlagt til Vejregelrådets kommentering d. 3. september Efterfølgende blev forslaget behandlet i arbejdsgruppen, og derefter fremlagt på Vejregelrådets møde den 5. december 2008 med henblik på udsendelse i høring. Efter endt høring blev kapitel 1 og 2 tilrettet, og samtidig blev kapitel 3-10 opdateret. Arbejdet er udført af arbejdsgruppen med følgende sammensætning: Ingeniør Ole Jensen, Vejdirektoratet (formand) Ingeniør Peter Nielsen, Orbicon (sekretær) Produktchef Henning Stabell, Nordisk Wavin A/S Vej- og Trafikchef Arne Gynther, Syddjurs Kommune Ingeniør Esben Mølgaard, IBF Beton A/S Cand. scient Michael Quist, Vejdirektoratet Ingeniør Jens Jørgen Nørgaard, entr. fa. H. Frisesdahl A/S Civilingeniør Ulrik Mørch Jensen, Vejdirektoratet Civilingeniør Ole Hardt, Vejdirektoratet Ingeniør Helle Mærsk, Odense Kommune (fra august 2009). Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 1.6. Vejregelrådet blev den 10. december 2009 orienteret om den forestående udsendelse af den reviderede vejregel.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Vejreglen Vejreglens gyldighedsområde Vejreglens indhold Normative referencer Definitioner Ændringer i forhold til 2005-udgaven 9 2. HYDRAULISK DIMENSIONERING Generelt Grundlag for dimensionering intern afvanding Grundlag for dimensionering ekstern afvanding Dimensionering intern afvanding Dimensionering ekstern afvanding Litteraturliste STYRKE Generelt Laster Beregningsforudsætninger NYANLÆGS FYSISKE UDFORMNING Generelt Retablering af eksisterende afvandingsforhold Nedsivning Regnvandsbassiner Trug Grøfter Kantopsamlinger Brønde Brøndafstande Vejdræn Drænlag Tætte ledninger Gennemløb Diverse bygværker Udskillere Pumpestationer Renseanlæg SRO (styring, regulering, overvågning) Litteraturliste 52

6 5. GRUNDLAG FOR UDFØRELSE Generelt Udbudsforskrifter mm Normer og standarder FORURENING FRA VEJVAND Generelt Grundlag Forurening i anlægsfasen Forurening i driftsfasen Litteraturliste OVERDRAGELSE TIL DRIFT Generelt SÅLEDES UDFØRT-materiale Servitutpålæg Aflevering af materialet DRIFT AF AFVANDINGSSYSTEMER Generelt Brønde, bygværker og ledninger Bassiner Grøfter og trug Pumpestationer Renseanlæg Litteraturliste RENOVERING Generelt Målsætning Undersøgelse Projektering Udførelse Litteraturliste MYNDIGHEDSBEHANDLING Generelt Lov om miljøbeskyttelse Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg Lov om naturbeskyttelse Lov om vandløb Lov om vandforsyning Lov om planlægning 95

7 1. INDLEDNING 1.1 Vejreglen Denne vejregel omfatter dimensionering, projektering, udførelse og vedligehold af gængse afvandingskonstruktioner, der indgår i vej- og stiafvanding. 1.2 Vejreglens gyldighedsområde Vejreglen er gældende vejregel for såvel nye afvandingskonstruktioner som for renovering af afvandingskonstruktioner i veje og stier. For afløbssystemer i veje og stier i det åbne land er grænsefladen recipienten (vandløb mv.), der modtager vejvandet. For afløbssystemer i veje og stier inden for en godkendt spildevandsplan er grænsefladen tilslutningen til det eksisterende afløbssystem. Retablering af eksisterende afvandingselementer i forbindelse med anlæg af veje er omfattet af denne vejregel. Vejreglen beskriver dog alene retningsjer for sådanne arbejder. Vedrørende en mere uddybende beskrivelse henvises til speciallitteratur, eksempelvis [9.1]. Afvanding ved særlige konstruktioner (broer, tunneler mv.) falder uden for denne vejregel. 1.3 Vejreglens indhold Vejreglen omhandler afvandingskonstruktioner. I kapitel 2 beskrives den hydrauliske dimensionering af afløbssystemet. I kapitel 3 beskrives de styrkemæssige forhold for ledninger. I kapitel 4, beskrives den fysiske udformning af nyanlæg. Kapitel 5 angiver forskrifter og standarder, eksklusive Spildevandskomiteens skrifter (SVK er), jf. afsnit 1.4, der tjener til grundlag for udførelse. I kapitel 6 beskrives forhold omkring forurening fra vejvand. Kapitel 7 beskriver forhold omkring overdragelse til drift. Kapitel 8 beskriver drift af afvandingssystemer. Kapitel 9 beskriver renovering af afløbssystemer. 7

8 I kapitel 10 beskrives forhold omkring myndighedsbehandling. Kapitlet er meget bundet til nugældende love og administrationspraksis. 1.4 Normative referencer Følgende SVK er indgår som normativ reference i nærværende vejregel: Spildevandskomiteens Skrift nr. 18, "Maksimalafstrømninger og bassinvoluminer fra historiske regnserier". Dansk Ingeniørforening, DIF Spildevandskomiteens Skrift nr. 25, "Nedsivning af regnvand dimensionering". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 26, "Regional variation af ekstremregn i Danmark". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 27, "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 28, "Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( )". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 29, "Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Skrifterne kan læses og frit downloades fra IDA s hjemmeside: rifter.aspx. 1.5 Definitioner Intern afvanding omfatter vejens lukkede afvandingssystem samt dræn og grøfter inden for vejskel. Regnvandsbassiner inkl. afløb til recipient er også en del af vejens interne afvanding. Den interne afvanding tjener til opsamling og bortledning af dræn- og overfladevand fra selve vejarealet, herunder fra belagte arealer, rabatarealer samt skråninger. Ekstern afvanding omfatter afskærende ledninger til opsamling af vand fra dræn- og afvandingssystemer samt gennemløb under vejen til retablering af åbne og lukkede vandløb. Den eksterne afvanding tjener til opsamling og bortledning af afstrømning fra det omliggende terræn, benævnt den topografiske afstrømning. Kasseregn er et fiktivt regningsmæssigt regnvejr, med sammenhørende værdi for regnvarighed og regnintensitet. Kasseregn er baseret på en statistisk behandling af målte regnhændelser og fastlægges for forskellige gentagelsesperioder. Eksempelvis kendes fra Landsregnrækken en regn på 10 minutter og en regnintensitet på 140 l/s/ha, der statistisk har en 8

9 gentagelsesperiode på 2 år. En grafisk fremstilling af denne regn vil have form som et rektangel, deraf navnet kasseregn. CDS-regn er en sammenfatning af flere kasseregn med den samme gentagelsesperiode (T = 1 år, T = 2 år eller andet), og som angiver den maksimale regnintensitet, som de enkelte kasseregn repræsenterer (maksimal intensitet for en 5-minutters regn, 10-minutters regn, 20-minutters regn osv.). Figur 1.1 Eksempel på CDS-regn for T = 2 år i et område med årsmiddelnedbør = 750 mm CDS-regn anvendes alene i edb-modeller. CDS er en forkortelse for Chicago Design Storm. Konstruktion af CDS-regn er bl.a. beskrevet i DHI s Regneark til bestemmelse af regnkurver, CDS-regn og bassinvoluminer. Teknisk dokumentation og vejledning, version 3.1, oktober 2008, der er udgivet under Spildevandskomiteens Regnudvalg, som understøtning til skrifterne SVK26 og SVK28. Vandbremse er en konstruktion, der installeret i afløbet fra et regnvandsbassin har samme funktion som en drosselledning. Hydraulisk radius er en regningsmæssig størrelse, der indgår i hydrauliske beregninger. Er defineret som tværsnittet af en given væskestrøm, divideret med længden af den del af periferien, der beskylles af væsken. (Hydraulisk radius = gennemstrømningsareal/beskyllet omkreds). 1.6 Ændringer i forhold til 2005-udgaven 2005-udgaven indeholder markering af de enkelte tekstafsnit, afhængig af om disse var kategoriseret som norm-, retningslinje-, vejlednings- eller kommentarstof. Dette fremgår nu som henvisninger til love og be- 9

10 kendtgørelser, eller som beskrivelse af best practice. I nærværende udgave er følgende væsentlige ændringer indarbejdet: I afsnit 1.5, Definitioner, er beskrivelse af Vejklasse udgået. Begrebet anvendes i kapitel 2, tabel 2.1, og der er i tilknytning til tabellen angivet reference til relevante vejregler, der beskriver begrebet. I afsnit 2.2.1, Gentagelsesperioder, er tabel 2.2 omstruktureret, så den på overskuelig form viser minimumskrav for gentagelsesperioder for både Lempet dokumentationsniveau og Normalt dokumentationsniveau. Endvidere er minimumskrav til gentagelsesperiode for opstuvning på trafikvejes arealer justeret, idet der samtidig er suppleret med krav om, at der også dokumenteres for at opstuvning over rørtop (maksimalt fuldtløbende rør) højest sker en gang hvert år. I kapitel 2, Hydraulisk dimensionering, er henvisninger til SVK16 fjernet og erstattet af henvisning til SVK28, der indeholder opdaterede regndata. I afsnit 2.2.2, Sikkerhedsfaktorer, er anført henvisninger til SVK27 og SVK29, der omtaler brugen af sikkerhedsfaktorer, herunder klimafaktor (tillæg for forøgede regnintensitet og regnmængder, som følge af klimaændringer). Vejreglen foreskriver ikke bestemte værdier eller intervaller af sikkerhedsfaktorer. Vejreglen er gennemgået og revideret for gældende normgrundlag og henvisninger. Dette er især gældende for vejreglens kapitel 5. Lovgrundlag er gennemgået og revideret i henhold til gældende lovgrundlag. Dette er især gældende for vejreglens kapitel

11 2. HYDRAULISK DIMENSIONERING 2.1 Generelt Der gennemføres en hydraulisk dimensionering for at opnå en tilstrækkelig sikkerhed for, at overflade- og drænvand kan bortledes. Herved begrænses omfang og hyppighed af skader som følge af vandets opstuvning i vejens bærelag, på selve vejarealet og på tilstødende arealer. Bæreevnen af en vejkonstruktion afhænger af de materialer og lagtykkelser, som vejen opbygges af. Vejens restlevetid reduceres løbende af de trafik- og klimabelastninger vejen udsættes for. Amerikanske fuldskalaforsøg (The AASHO Road Test, Speciel Report 61E, 1962) viste, at når en vejkonstruktion har stort vandindhold (for eksempel i tøbrud/forår) forbruger en standard lastvognspassage fem gange mere af vejens levetid, end den samme lastvognspassage gør, når vejkonstruktionen har almindeligt lavt vandindhold. Fuldskala modelforsøg udført i den danske vejprøvemaskine (Bearing Capacity and Water, Part III, Danish Road Institute, 1995) efterviste dette forhold under kontrollerede forhold. På grundlag af ovenstående fremgår det, at det er store værdier, der beskyttes når vejes afvandingskonstruktioner projekteres, udføres og drives hensigtsmæssigt. 2.2 Grundlag for dimensionering intern afvanding Valg af beregningsmetoder, beregningsforudsætninger og analyse foretages efter en vurdering af, om afløbssystemet er hydraulisk kompliceret, og efter en vurdering af, hvilke konsekvenser der vil være ved opstuvning i eller oversvømmelse fra afløbssystemet. Afvanding ved særlige konstruktioner (herunder broer mv.) vurderes i de enkelte tilfælde. Ved et hydraulisk ukompliceret afløbssystem forstås et afløbssystem, der alene består af brønde, ledninger og åbne bassiner, herunder bassiner med tilløb fra pumpestationer og bassiner med konstant afløb via drosselledning, vandbremse eller lignende. Oplandet er i hydraulisk henseende ukompliceret (rektangulært, uden væsentlige sidetilløb). Ved et hydraulisk kompliceret afløbssystem forstås et afløbssystem, der omfatter en eller flere af følgende konstruktioner eller forhold: Overløbsbygværker Sidetilløb med anseeligt opland Rørbassiner 11

12 Tilbagestuvning fra bassiner Gennemløbsbassiner (interne bassiner) med lange afløbstider Overløb til andre systemer. Vejreglen definerer to niveauer for dokumentation: Lempet dokumentationsniveau, hvor der gælder minimumskrav for dimensionering og ingen krav om efterfølgende dokumentation for gentagelsesperioder med hensyn til overbelastning. Lempet dokumentationsniveau svarer i alt det væsentlige til Beregningsniveau 1 i SVK27. Normalt dokumentationsniveau, hvor der stilles krav til dokumentation for gentagelsesperioder med hensyn til overbelastning i form af stuvningsberegning. Normalt dokumentationsniveau svarer i alt det væsentlige til Beregningsniveau 2 i SVK27. Afløbssystemets hydraulik dokumenteres efter følgende bestemmelser: Konsekvens. Opstuvning over kritisk kote (terrænniveau, dækselniveau eller andet): Hydraulisk ukompliceret Hydraulisk kompliceret Vejes rabatarealer Kørebanearealer på lokalveje* Gang- og cykelstier Landbrugsarealer og øvrige ikke bebyggede arealer. Lempet dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Bebyggede arealer Kørebanearealer på trafikveje*, inkl. befæstede nødspor. Normalt dokumentationsniveau Tabel 2.1 Dokumentationsniveauer for afløbssystemer Normalt dokumentationsniveau * Trafikveje og lokalveje defineres og omtales i: Trafikarealer, Land. Planlægning af veje og stier i åbent land. September Byernes trafikarealer. Vejplanlægning i byområder. Oktober Vej- og Trafikteknisk ordbog. April Gentagelsesperioder Formålet med vejens afløbssystem er at sikre, at trafikken kan afvikles under regn, og at skader fra opstuvning af vand i dræn og vejens bærelag, på vejen samt på tilstødende arealer begrænses. 12

13 Lempet dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Konsekvens Lokalvejes kørebanearealer Trafikvejes kørebanearealer (ekskl. motorveje og motortrafikveje) Motorveje og motortrafikvejes kørebanearealer, inkl. nødspor Kritiske punkter og strækninger, bebyggede arealer, dybdepunkter i afgravningssituationer mv. Særlige kritiske punkter (motorvejstunneler, metroanlæg mv.) Dimensionering af: a): fuldtløbende ledning b):stuvningsvolumen i regnvandsbassin. Håndberegnes ELLER eftervises med edb-model T 1 T 2 T 2 T 2 T 2 Dokumentation Gentagelsesperiode T (år) for kritisk kote: fuldtløbende ledning Opstuvning over følgende: Landbrugsarealer, rabatarealer og øvrige ikkebebyggede områder Gang- og cykelstier Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensionering af: a): fuldtløbende ledning b): stuvningsvolumen i regnvandsbassin. Håndberegnes ELLER eftervises med edb-model Dokumentation Gentagelsesperiode T (år) for opstuvning til kritisk kote (terrænniveau, kørebanedækselniveau eller andet). (Gælder både ledningssystem OG bassiner) T 1 T 2 T 1 T 5 T 1 T 10 T 1 T 10 T 2 T 25 Ikke tilladt Ikke tilladt T 5 T 25 Ikke tilladt Ikke tilladt T 25 T 25 Tabel 2.2 Minimumskrav til gentagelsesperiode for givne opstuvninger I stedet for gentagelsesperiode T har det hidtil været almindeligt at anvende frekvensen n (T = 1/n). 13

14 Den enkelte vejbestyrelse kan skærpe de i Tabel 2.2 anførte minimumskrav. Ved fastlæggelse af krav omkring gentagelsesperiode, bør man være opmærksom på eventuelle skærpede krav fra andre myndigheder, herunder krav i en given lokal spildevandsplan. Det samlede afløbssystem kan bestå af hovedelementerne: Ledningssystem og regnvandsbassin. Disse elementer skal dimensioneres/- dokumenteres for hver deres gentagelsesperiode, afhængig af konsekvensen af overskridelse af henholdsvis ledningssystemets eller regnvandsbassinets kapacitet. Hvor afløbssystemet er en del af et fællessystem med risiko for opstuvning i kældre, kan opstuvning over dybeste kælderkote evt. defineres som kritisk kote. Serviceniveau for kommunale afløbssystemer er beskrevet i gældende spildevandsplan. Ved Lempet dokumentationsniveau forudsættes det, at der anvendes beregningsmetoder, der traditionelt medfører en vis overdimensionering, idet der bl.a. rundes op til nærmeste handelsdimension ved fastlæggelse af rørstørrelser. Den indbyggede overdimensionering sikrer, at de fastsatte gentagelsesperioder for overbelastning overholdes. Ved Normalt dokumentationsniveau dokumenteres det, at krav til gentagelsesperioder for overbelastning overholdes Sikkerhedsfaktorer Dimensionering af bassiner og ledningssystemer sker umiddelbart på det statistiske regndatagrundlag, som anført i SVK28, dvs. regndata frem til år Der er således ikke taget hensyn til de forventelige forøgede regnintensiter og -mængder som følge af klimaændringer, og beregninger vil i princippet på sigt medføre en reduceret sikkerhed for overskridelser. SVK27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn anbefaler, at det umiddelbart fastsatte beregningsgrundlag tillægges en sikkerhed for, at afvandingssystemet også i fremtiden vil opfylde kravene til de fastsatte acceptable overskridelseshyppigheder. En sikkerhedsfaktor kan sammensættes af følgende: Faktor for statistisk usikkerhed, herunder usikkerhed omkring regndata og model (oplandsbestemmelse, afløbskoefficient, Manningtal mv.). Faktor for scenarieusikkerhed, her benævnt klimafaktor (tillæg for forøget regnintensitet som følge af klimaændringer). Scenarieusikkerhedsfaktor indeholder principielt også bidrag til fortætning, dvs. fremtidig forøgelse af belagte arealer (grønne arealer, der ændres til p-pladser mv.). Vejarealer er traditionelt godt fastlagte, og ofte vil man ikke medtage bidrag til fortætning. 14

15 Faktor for statistisk usikkerhed/modelusikkerhed Afhængigt af hvor godt oplandet og beregningsværdier er defineret, og regndata er fastlagt, vil den samlede faktor for modelusikkerhed ofte ligge i intervallet 1,1-1,5. Faktor for scenarieusikkerhed SVK29: Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer redegøres for, at faktor for scenarieusikkerhed/klimafaktor til dels er afhængig af den givne gentagelsesperiode, og anbefaler, for en fremskrivning af regndata til år 2100-niveau, følgende klimafaktorer: Gentagelsesperiode, T T = 2 år T = 10 år T = 100 år Klimafaktor 1,2 1,3 1,4 Tabel 2.3 Eksempel på klimafaktorer, som anbefalet i SVK29 Fastlæggelse af sikkerhedsfaktor sker inden for rammer afsat af den enkelte vejbestyrelse, og fastlagt i det enkelte projekt. Ved den endelige fastlæggelse af eventuel sikkerhedsfaktor, kan man vurdere om det givne projekt er særligt følsomt for nedbørspåvirkninger, eller på anden måde har behov for ekstra sikkerhed, som der bør tages højde for Dimensionsgivende regn Lempet dokumentationsniveau Ledningssystemer, der kan henføres til Lempet dokumentationsniveau i henhold til tabel 2.1, Dokumentationsniveauer for afløbssystemer, kan dimensioneres for en regnintensitet i henhold til en af følgende: Regnintensitet, som anført i SVK28, Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ) Lokale regnserier baseret på SVK- og DMI-målestationer eller tilsvarende. Regionalmodel (kasseregn, baseret på region og årsmiddelnedbør). Regnintensiteter i henhold til regionale regndata som beskrevet i SVK28 kan bestemmes på Spildevandskomiteens sider under Ingeniørforeningen i Danmark s hjemmeside: 15

16 Figur 2.4 Årsmiddelnedbør fordeling i Danmark baseret på nedbørsnormaler fra perioden samt angivelse af regionernes afgrænsning. Optegnet på baggrund af Frich et al (1997). Kilde: COWI Regnintensiteter for 10 min. regn [l/s/ha] Gentagelsesperiode Årsmiddelnedbør 1 år 2 år 5 år 500 mm mm mm mm mm Tabel 2.5 Eksempler på regionalregn, bestemt på baggrund af SVK28 data ( ) I SVK26, SVK28 og andre lignende nyere skrifter anvendes ofte enheden μm/s for regnintensitet, mens de tidligere regnrækker fra bl.a. SVK16 anvender enheden l/s/ha. Der er følgende sammenhæng mellem de to enheder: 1 μm/s = 10 l/s/ha. Regnen, der anvendes for dimensionering af en given ledningsstrækning i et afløbssystem, fastsættes på baggrund af regnvarighed samt gentagelsesperiode for regnen, som angivet i tabel 2.2. For de dele af afløbssystemet, der har en afløbstid mindre end 10 min, fastsættes regnen for en regnvarighed på 10 min. For de dele af afløbssystemet, der har en afløbstid større end 10 min, fastsættes regnen for en regnvarighed, der svarer til afløbstiden (den rationelle metode). 16

17 Eksempel 1 En given ledningsstrækning på en vejstrækning syd for Ålborg ligger ca. 300 m fra systemets toppunkt. Opstuvning over dækselniveau vil alene forårsage oversvømmelse af landbrugsarealer, hvorfor gentagelsesperioden sættes til T = 2 år. Det skønnes, at ledningsdimensioner vælges således, at hastigheden i ledninger 1,0 m/s. Afløbstiden til ledningsstrækningen er således ca. 300 sekunder, svarende til ca. 5 min. Der dimensioneres derfor for en regn svarende til en regnvarighed t r = 10 min (mindste afløbstid) og gentagelsesperiode T = 2 år. Ved brug af Regionalmodellen i SVK28 aflæses for området en årsmiddelnedbør på ca. 700 mm og herefter en regnintensitet på: 133 l/s/ha. Det bemærkes, at ovenstående intensiteter ikke er korrigeret for sikkerhedstillæg for model- og scenarieusikkerhed (se afsnit 2.2.2). Eksempel 2 En given ledningsstrækning på en vejstrækning ved Holbæk ligger ca m fra systemets toppunkt. Opstuvning over dækselniveau vil forårsage oversvømmelse af en cykelsti, hvorfor gentagelsesperioden sættes til T = 2 år. Det skønnes, at ledningsdimensioner vælges således, at hastigheden i ledninger 1,0 m/s. Afløbstiden til ledningsstrækningen er således 1750 sekunder, svarende til ca. 29 min. Der dimensioneres derfor for en regn svarende til en regnvarighed t r = 30 min og gentagelsesperiode T = 2 år. Ved brug af Regionalmodellen i SVK28 aflæses for området en årsmiddelnedbør på ca. 600 mm og herefter en regnintensitet på: 64 l/s/ha. Det bemærkes, at ovenstående intensiteter ikke er korrigeret for sikkerhedstillæg for model- og scenarieusikkerhed (se afsnit 2.2.2) Dimensionsgivende regn Normalt dokumentationsniveau Ledningssystemer, der er beliggende i Normalt dokumentationsniveau i henhold til tabel 2.1, Dokumentationsniveauer for afløbssystemer, kan indledningsvis dimensioneres på baggrund af regn som for Lempet dokumentationsniveau. Den efterfølgende dokumentation i form af en stuvningsberegning gennemføres på baggrund af enten en lokal regnserie, eller en regional baseret CDS-regn, med en gentagelsesperiode for maksimal afstrømning svarende til tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote i henhold til tabel 2.2. Beregning udføres som beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift nr. 28, Regional variation af ekstremregn i Danmark. 17

18 CDS-regn bør vælges med passende opløsning; tidsskridt kan vælges i størrelsesordenen 1 minut. SVK26 og SVK28 anbefaler, at hvor den valgte gentagelsesperiode T er større end ¼ af den givne regnseries længde (observationsperiode), bør der suppleres med andre vurderinger (regnrække iht. regionalmodel eller andet). Lokale regnserier udvælges og analyseres i henhold til SVK28. Lokale regnserier og generering af CDS-regn på baggrund af regionale regn som beskrevet i SVK28 er anført på Spildevandskomiteens sider under Ingeniørforeningen i Danmark s hjemmeside: Det bemærkes, at intensiteter alene på baggrund af SVK28 (lokale regnserier, regnrække fra regionalmodel eller CDS-regn) ikke er korrigeret for sikkerhedstillæg for model- og scenarieusikkerhed (se afsnit 2.2.2) Afløbskoefficienter Der fastlægges afløbskoefficienter, der sikrer, at de hydrauliske beregninger kan udføres med tilstrækkelig stor nøjagtighed. Til at beskrive den del af et opland, som giver afstrømning til et afløbssystem under regn, benyttes begreber som: samlet oplandsareal, reduceret areal og afløbskoefficient. Det reducerede areal er det samlede oplandsareal omregnet til et ækvivalent impermeabelt areal. Omregningen sker ved at gange det samlede areal med afløbskoefficienten. Afløbskoefficienten er den faktor, der udtrykker, hvor stor en del af regnen der bliver ledt til afløbssystemet. Den resterende del af regnen nedsiver eller bliver tilbageholdt i overfladen. Det reducerede areal F red bliver således fastsat ud fra relationen: F red = F, hvor: er afløbskoefficienten, der teoretisk kan variere fra 0 til 1,0 F er det samlede oplandsareal. Afløbskoefficienten er igen sammensat af størrelserne hydrologisk reduktionsfaktor og befæstelsesgraden : =. Hydrologisk reduktionsfaktor angiver hvor stor en del af et givent opland (overflade), der giver bidrag til en afstrømning fra oplandet (overfladen). En del af regnen vil blive tilbageholdt pga. lavningsmagasinering, befugtning o.l. Hydrologisk reduktionsfaktor sættes ofte til 0,8 1,0 (normalt 0,9). Befæstelsesgraden udtrykker hvor stor en del af et givent opland, der består af en befæstet overflade som asfalterede veje, fortove, tagflader mv. 18

19 Fastsættelsen af afløbskoefficienten Ud over selve overfladens beskaffenhed (græs, grus, asfalt o.a.) er der en række andre faktorer, der har indflydelse på, hvor meget der afstrømmer fra en given overflade: Stort længdefald giver høje værdier. Leret jord giver høje værdier, sandjord giver lave værdier. Høj grundvandsstand giver høje værdier, mens lav grundvandsstand giver lave værdier. Afgravning giver højere værdier end påfyldning. Tilbageholdt regn pga. lavningsmagasinering, befugtning mv. En vejs afløbskoefficienter fastlægges ud fra tabel 2.6. Overfladeart Afløbskoefficient Vejarealer med tæt belægning og kantopsamling. 1,0 Belagte arealer med nedsivning og/eller med 0,1-1,0 * afledning til trug eller grøft. Ikke-belagte vejarealer. 0,1-0,9 * * Vejens længdefald, omgivelsernes jordbunds- og grundvandsforhold, samt hvorvidt vejen ligger i afgravning eller påfyldning, bestemmer -værdien, som ansættes efter nøjere vurdering. Tabel 2.6 Afløbskoefficienter En nærmere fastsættelse af afløbskoefficienter kan ske ved hjælp af erfaringsværdier angivet i lærebog Afløbsteknik (Linde et al.), og i øvrigt ud fra en kritisk vurdering af de givne forhold i det konkrete projekt. 2.3 Grundlag for dimensionering ekstern afvanding Topografisk afstrømning Afstrømning fra det omliggende terræn, der hovedsageligt sker som infiltration og strømning i de øvre jordlag, benævnes topografisk afstrømning. Overfladeafstrømningen fra vejarealer medfører en nærmest momentan stigning i vandføringen over en begrænset periode. Den topografiske afstrømning vil derimod, sammenlignet med regnskyllet, blive kraftigt udjævnet. Afstrømningen overstiger sjældent en værdi på 1-2 l/s/ha, men vil til gengæld kunne vedblive over et længere tidsrum på uger eller måneder. Fladt opland (lille fald), sandet jordbund, skovbevoksning og relativt store søarealer (vådområder) er faktorer, der virker udjævnende på afstrømningsforløbet for den topografiske afstrømning. Kuperet opland og leret jordbund er faktorer, der fremmer overfladeafstrømning. Som grundlag for dimensionering af eksterne dræn og lukkede ledninger, samt gennemløb og åbne vandløb kan følgende værdier for topografisk afstrømning anvendes: 19

20 Situation Små flade oplande (op til 10 km 2 ) (10 km 2 = ha.) Små kuperede oplande (op til 10 km 2 ) (10 km 2 = ha.) Store oplande Tabel 2.7 Topografisk afstrømning Dimensionsgivende topografisk afstrømning 1-2 l/s/ha op til 10 l/s/ha sjældent over 0,5 l/s/ha I afsnit 2.5 er der nærmere redegjort for hvilken dimensionsgivende afstrømning, der bør vælges til dimensionering af åbne vandløb, dræn og lukkede ledninger samt gennemløb. Hvor tilstødende arealer hælder mod afgravningsskråninger, kan der i forbindelse med pludselig tø forekomme stor tilstrømning ind på vejarealet. Normalt dimensionerer man ikke den interne afvanding for disse ekstremhændelser. I stedet kan man sådanne steder udføre konstruktive afværgeforanstaltninger f.eks. i form af afværgegrøfter eller terrænreguleringer. Det bemærkes, at afstrømning fra tilstødende arealer, der strømmer ind på vejarealet, ikke regnes som vejvand. Topografisk afstrømning mod afgravningsskråninger kan have betydning for disses stabilitet, hvorfor det også for dette forhold kan være nødvendigt med afskærende dræn e.l. oven for skråningerne. 2.4 Dimensionering intern afvanding Grøfter og trug Der foretages normalt ingen egentlig hydraulisk dimensionering af grøfter og trug. Der henvises til afsnit 4.5 og 4.6 i kapitel 4, Nyanlægs fysiske udformning. Er det i særlige tilfælde nødvendigt at dimensionere grøfter eller trug, kan der henvises til speciallitteratur, for eksempel diagrammer i [2.1] Dræn Der foretages ingen egentlig hydraulisk dimensionering af vejens interne dræn. Der henvises til afsnit 4.10 i kapitel 4, Nyanlægs fysiske udformning. Topslidset dræn, samt dræn der også fungerer som afløbsledninger, regnes i hydraulisk sammenhæng som en tæt ledning og dimensioneres i henhold til afsnit 2.4.4, Ledninger Nedsivningsanlæg Nedsivning af regnvand fra veje kan principielt foregå via et underjordisk anlæg (perkolation), som for eksempel en faskine, direkte fra en permeabel overflade (infiltration), som for eksempel et græsareal, evt. med græsarmeringssten der sammen med den underliggende jord tillader nedsivning, via en grøfteudvidelse, eller via en kombination af disse muligheder. 20

21 Det bemærkes, at en typisk opbygning af underlag for græsarmeringssten med afretningslag og bærelag af stabilt grus er en forholdsvis tæt konstruktion. For at øge nedsivningsevnen bør stenene lægges med store fuger og permeabelt grus i fuger, afretningslag og bærelag. Med hensyn til hydraulisk dimensionering af nedsivningsanlæg henvises der til Spildevandskomiteens Skrift nr. 25, "Nedsivning af regnvand dimensionering". Der kan være supplerende krav til dimensionering fra myndigheder. Disse kan være angivet i en udledningstilladelse. Udover den rent hydrauliske effekt af nedsivning må de forureningsmæssige aspekter ved nedsivning vurderes nøje. Overvejelser om placering, anlægstype, geometri og konstruktive forhold behandles i kapitel 4, Nyanlægs fysiske udformning og kapitel 6, Forurening fra vejvand Ledninger Alle tætte beton- og plastledninger mv., samt topslidsede dræn, dimensioneres hydraulisk som beskrevet nedenfor. Hvor afvandingssystemet dimensioneres for forøgede regnmængder og - intensiteter, som følge af forventede klimaændringer, henvises til afsnit 2.2.2, Sikkerhedsfaktorer. Dimensionering ved Lempet dokumentationsniveau Ledningers dimension og fald fastlægges ud fra en forudsætning om, at den enkelte ledning maksimalt må være fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, idet opstuvning i brønde eller i højere liggende dræn ikke beregningsmæssigt kan accepteres. Det eftervises, at den enkelte ledningsstrækning ud fra forudsat dimension og fald maksimalt er fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, jf. afsnit Ledningers hydrauliske kapacitet bestemmes ved hjælp af relevante formler eller diagrammer. Dimensionering ved Normalt dokumentationsniveau Ledningers dimension og fald kan fastlægges ud fra dimensionsgivende regn, som for Lempet dokumentationsniveau, eller kan skønnes ud fra de givne forhold. Det dokumenteres efterfølgende ved hjælp af beregningsmodel som dynamisk bølge, at krav til gentagelsesperioder for oversvømmelse er overholdt i henhold til tabel 2.2. For Normalt dokumentationsniveau gælder det, at kravene til gentagelsesperioder for maks. fuldtløbende rør OG gentagelsesperioder for opstuvning til terræn-/dækselniveau for forskellige arealtyper overholdes. 21

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Nedsivnings- og udledningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28

Nedsivnings- og udledningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 Side 1/66 Vejdirektoratet, Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att.: Sofie Kraft (SOKR@vd.dk) Dato: 18-07--2014 Sagsnr.: 06.11.01-P19-5-13 Henv. til: Anne Langwithz Kruse Natur og miljø

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby Teknik og Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Arwos Service A/S Tlf. : 73 76 76 76 Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Dato: 28-10-2011 Sagsnr.: 11/2512 Dok.nr.: 19 Kontakt: Mogens Søndergaard Nielsen Direkte

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for afløbsteknik Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder: Henrik

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Tilladelse til at slutte spildevand til offentlig kloak, Rema 1000 Lumsås. Baggrund for tilladelsen:

Tilladelse til at slutte spildevand til offentlig kloak, Rema 1000 Lumsås. Baggrund for tilladelsen: Dansk Butikstjeneste A/S Nordre Strandvej 3 8240 Risskov Den 14. juli 2014 Tilladelse til at slutte spildevand til offentlig kloak, Rema 1000 Lumsås Odsherred Kommune meddeler hermed tilladelse til tilslutning

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2016

Spildevandsplan 2013-2016 Spildevandsplan 2013-2016 Hillerød Kommune Spildevandsplan 2013-2016 Udgivelsesdato: 30/04/2014 Udarbejdet af Hillerød Kommune, Teknik og Miljø i samarbejde med Hillerød Forsyning og NIRAS Forsidefoto:

Læs mere

INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN

INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Vejledning til miljø- og vandløbssager i forbindelse med afvandingsanlæg BN3-12-2 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Samlet 04.07.2003 Otto Bach Ulstrup Indhold 04.07.2003 Berit Carlson

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere