VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December Vejregelrådet
|
|
- Marcus Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER Afvandingskonstruktioner December 2009 Vejregelrådet
2
3 FORORD Denne vejregel omhandler konstruktion og vedligehold af afvandingskonstruktioner. Vejregel for afvandingskonstruktioner er oprindelig udarbejdet af arbejdsgruppen for afvandingskonstruktioner nedsat i Første udgave udkom som høringsudgave i juni 1999 og endelig udgave i april Vejreglen er herefter opdateret og udgivet i september I 2007 besluttede Vejregelrådet at vejreglen skulle ajourføres mht. opdateret dimensioneringsgrundlag for hydrauliske beregninger. Vejreglens kapitel 1 og 2 blev revideret og fremlagt til Vejregelrådets kommentering d. 3. september Efterfølgende blev forslaget behandlet i arbejdsgruppen, og derefter fremlagt på Vejregelrådets møde den 5. december 2008 med henblik på udsendelse i høring. Efter endt høring blev kapitel 1 og 2 tilrettet, og samtidig blev kapitel 3-10 opdateret. Arbejdet er udført af arbejdsgruppen med følgende sammensætning: Ingeniør Ole Jensen, Vejdirektoratet (formand) Ingeniør Peter Nielsen, Orbicon (sekretær) Produktchef Henning Stabell, Nordisk Wavin A/S Vej- og Trafikchef Arne Gynther, Syddjurs Kommune Ingeniør Esben Mølgaard, IBF Beton A/S Cand. scient Michael Quist, Vejdirektoratet Ingeniør Jens Jørgen Nørgaard, entr. fa. H. Frisesdahl A/S Civilingeniør Ulrik Mørch Jensen, Vejdirektoratet Civilingeniør Ole Hardt, Vejdirektoratet Ingeniør Helle Mærsk, Odense Kommune (fra august 2009). Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 1.6. Vejregelrådet blev den 10. december 2009 orienteret om den forestående udsendelse af den reviderede vejregel.
4
5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Vejreglen Vejreglens gyldighedsområde Vejreglens indhold Normative referencer Definitioner Ændringer i forhold til 2005-udgaven 9 2. HYDRAULISK DIMENSIONERING Generelt Grundlag for dimensionering intern afvanding Grundlag for dimensionering ekstern afvanding Dimensionering intern afvanding Dimensionering ekstern afvanding Litteraturliste STYRKE Generelt Laster Beregningsforudsætninger NYANLÆGS FYSISKE UDFORMNING Generelt Retablering af eksisterende afvandingsforhold Nedsivning Regnvandsbassiner Trug Grøfter Kantopsamlinger Brønde Brøndafstande Vejdræn Drænlag Tætte ledninger Gennemløb Diverse bygværker Udskillere Pumpestationer Renseanlæg SRO (styring, regulering, overvågning) Litteraturliste 52
6 5. GRUNDLAG FOR UDFØRELSE Generelt Udbudsforskrifter mm Normer og standarder FORURENING FRA VEJVAND Generelt Grundlag Forurening i anlægsfasen Forurening i driftsfasen Litteraturliste OVERDRAGELSE TIL DRIFT Generelt SÅLEDES UDFØRT-materiale Servitutpålæg Aflevering af materialet DRIFT AF AFVANDINGSSYSTEMER Generelt Brønde, bygværker og ledninger Bassiner Grøfter og trug Pumpestationer Renseanlæg Litteraturliste RENOVERING Generelt Målsætning Undersøgelse Projektering Udførelse Litteraturliste MYNDIGHEDSBEHANDLING Generelt Lov om miljøbeskyttelse Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg Lov om naturbeskyttelse Lov om vandløb Lov om vandforsyning Lov om planlægning 95
7 1. INDLEDNING 1.1 Vejreglen Denne vejregel omfatter dimensionering, projektering, udførelse og vedligehold af gængse afvandingskonstruktioner, der indgår i vej- og stiafvanding. 1.2 Vejreglens gyldighedsområde Vejreglen er gældende vejregel for såvel nye afvandingskonstruktioner som for renovering af afvandingskonstruktioner i veje og stier. For afløbssystemer i veje og stier i det åbne land er grænsefladen recipienten (vandløb mv.), der modtager vejvandet. For afløbssystemer i veje og stier inden for en godkendt spildevandsplan er grænsefladen tilslutningen til det eksisterende afløbssystem. Retablering af eksisterende afvandingselementer i forbindelse med anlæg af veje er omfattet af denne vejregel. Vejreglen beskriver dog alene retningsjer for sådanne arbejder. Vedrørende en mere uddybende beskrivelse henvises til speciallitteratur, eksempelvis [9.1]. Afvanding ved særlige konstruktioner (broer, tunneler mv.) falder uden for denne vejregel. 1.3 Vejreglens indhold Vejreglen omhandler afvandingskonstruktioner. I kapitel 2 beskrives den hydrauliske dimensionering af afløbssystemet. I kapitel 3 beskrives de styrkemæssige forhold for ledninger. I kapitel 4, beskrives den fysiske udformning af nyanlæg. Kapitel 5 angiver forskrifter og standarder, eksklusive Spildevandskomiteens skrifter (SVK er), jf. afsnit 1.4, der tjener til grundlag for udførelse. I kapitel 6 beskrives forhold omkring forurening fra vejvand. Kapitel 7 beskriver forhold omkring overdragelse til drift. Kapitel 8 beskriver drift af afvandingssystemer. Kapitel 9 beskriver renovering af afløbssystemer. 7
8 I kapitel 10 beskrives forhold omkring myndighedsbehandling. Kapitlet er meget bundet til nugældende love og administrationspraksis. 1.4 Normative referencer Følgende SVK er indgår som normativ reference i nærværende vejregel: Spildevandskomiteens Skrift nr. 18, "Maksimalafstrømninger og bassinvoluminer fra historiske regnserier". Dansk Ingeniørforening, DIF Spildevandskomiteens Skrift nr. 25, "Nedsivning af regnvand dimensionering". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 26, "Regional variation af ekstremregn i Danmark". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 27, "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 28, "Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( )". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Spildevandskomiteens Skrift nr. 29, "Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer". Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Skrifterne kan læses og frit downloades fra IDA s hjemmeside: rifter.aspx. 1.5 Definitioner Intern afvanding omfatter vejens lukkede afvandingssystem samt dræn og grøfter inden for vejskel. Regnvandsbassiner inkl. afløb til recipient er også en del af vejens interne afvanding. Den interne afvanding tjener til opsamling og bortledning af dræn- og overfladevand fra selve vejarealet, herunder fra belagte arealer, rabatarealer samt skråninger. Ekstern afvanding omfatter afskærende ledninger til opsamling af vand fra dræn- og afvandingssystemer samt gennemløb under vejen til retablering af åbne og lukkede vandløb. Den eksterne afvanding tjener til opsamling og bortledning af afstrømning fra det omliggende terræn, benævnt den topografiske afstrømning. Kasseregn er et fiktivt regningsmæssigt regnvejr, med sammenhørende værdi for regnvarighed og regnintensitet. Kasseregn er baseret på en statistisk behandling af målte regnhændelser og fastlægges for forskellige gentagelsesperioder. Eksempelvis kendes fra Landsregnrækken en regn på 10 minutter og en regnintensitet på 140 l/s/ha, der statistisk har en 8
9 gentagelsesperiode på 2 år. En grafisk fremstilling af denne regn vil have form som et rektangel, deraf navnet kasseregn. CDS-regn er en sammenfatning af flere kasseregn med den samme gentagelsesperiode (T = 1 år, T = 2 år eller andet), og som angiver den maksimale regnintensitet, som de enkelte kasseregn repræsenterer (maksimal intensitet for en 5-minutters regn, 10-minutters regn, 20-minutters regn osv.). Figur 1.1 Eksempel på CDS-regn for T = 2 år i et område med årsmiddelnedbør = 750 mm CDS-regn anvendes alene i edb-modeller. CDS er en forkortelse for Chicago Design Storm. Konstruktion af CDS-regn er bl.a. beskrevet i DHI s Regneark til bestemmelse af regnkurver, CDS-regn og bassinvoluminer. Teknisk dokumentation og vejledning, version 3.1, oktober 2008, der er udgivet under Spildevandskomiteens Regnudvalg, som understøtning til skrifterne SVK26 og SVK28. Vandbremse er en konstruktion, der installeret i afløbet fra et regnvandsbassin har samme funktion som en drosselledning. Hydraulisk radius er en regningsmæssig størrelse, der indgår i hydrauliske beregninger. Er defineret som tværsnittet af en given væskestrøm, divideret med længden af den del af periferien, der beskylles af væsken. (Hydraulisk radius = gennemstrømningsareal/beskyllet omkreds). 1.6 Ændringer i forhold til 2005-udgaven 2005-udgaven indeholder markering af de enkelte tekstafsnit, afhængig af om disse var kategoriseret som norm-, retningslinje-, vejlednings- eller kommentarstof. Dette fremgår nu som henvisninger til love og be- 9
10 kendtgørelser, eller som beskrivelse af best practice. I nærværende udgave er følgende væsentlige ændringer indarbejdet: I afsnit 1.5, Definitioner, er beskrivelse af Vejklasse udgået. Begrebet anvendes i kapitel 2, tabel 2.1, og der er i tilknytning til tabellen angivet reference til relevante vejregler, der beskriver begrebet. I afsnit 2.2.1, Gentagelsesperioder, er tabel 2.2 omstruktureret, så den på overskuelig form viser minimumskrav for gentagelsesperioder for både Lempet dokumentationsniveau og Normalt dokumentationsniveau. Endvidere er minimumskrav til gentagelsesperiode for opstuvning på trafikvejes arealer justeret, idet der samtidig er suppleret med krav om, at der også dokumenteres for at opstuvning over rørtop (maksimalt fuldtløbende rør) højest sker en gang hvert år. I kapitel 2, Hydraulisk dimensionering, er henvisninger til SVK16 fjernet og erstattet af henvisning til SVK28, der indeholder opdaterede regndata. I afsnit 2.2.2, Sikkerhedsfaktorer, er anført henvisninger til SVK27 og SVK29, der omtaler brugen af sikkerhedsfaktorer, herunder klimafaktor (tillæg for forøgede regnintensitet og regnmængder, som følge af klimaændringer). Vejreglen foreskriver ikke bestemte værdier eller intervaller af sikkerhedsfaktorer. Vejreglen er gennemgået og revideret for gældende normgrundlag og henvisninger. Dette er især gældende for vejreglens kapitel 5. Lovgrundlag er gennemgået og revideret i henhold til gældende lovgrundlag. Dette er især gældende for vejreglens kapitel
11 2. HYDRAULISK DIMENSIONERING 2.1 Generelt Der gennemføres en hydraulisk dimensionering for at opnå en tilstrækkelig sikkerhed for, at overflade- og drænvand kan bortledes. Herved begrænses omfang og hyppighed af skader som følge af vandets opstuvning i vejens bærelag, på selve vejarealet og på tilstødende arealer. Bæreevnen af en vejkonstruktion afhænger af de materialer og lagtykkelser, som vejen opbygges af. Vejens restlevetid reduceres løbende af de trafik- og klimabelastninger vejen udsættes for. Amerikanske fuldskalaforsøg (The AASHO Road Test, Speciel Report 61E, 1962) viste, at når en vejkonstruktion har stort vandindhold (for eksempel i tøbrud/forår) forbruger en standard lastvognspassage fem gange mere af vejens levetid, end den samme lastvognspassage gør, når vejkonstruktionen har almindeligt lavt vandindhold. Fuldskala modelforsøg udført i den danske vejprøvemaskine (Bearing Capacity and Water, Part III, Danish Road Institute, 1995) efterviste dette forhold under kontrollerede forhold. På grundlag af ovenstående fremgår det, at det er store værdier, der beskyttes når vejes afvandingskonstruktioner projekteres, udføres og drives hensigtsmæssigt. 2.2 Grundlag for dimensionering intern afvanding Valg af beregningsmetoder, beregningsforudsætninger og analyse foretages efter en vurdering af, om afløbssystemet er hydraulisk kompliceret, og efter en vurdering af, hvilke konsekvenser der vil være ved opstuvning i eller oversvømmelse fra afløbssystemet. Afvanding ved særlige konstruktioner (herunder broer mv.) vurderes i de enkelte tilfælde. Ved et hydraulisk ukompliceret afløbssystem forstås et afløbssystem, der alene består af brønde, ledninger og åbne bassiner, herunder bassiner med tilløb fra pumpestationer og bassiner med konstant afløb via drosselledning, vandbremse eller lignende. Oplandet er i hydraulisk henseende ukompliceret (rektangulært, uden væsentlige sidetilløb). Ved et hydraulisk kompliceret afløbssystem forstås et afløbssystem, der omfatter en eller flere af følgende konstruktioner eller forhold: Overløbsbygværker Sidetilløb med anseeligt opland Rørbassiner 11
12 Tilbagestuvning fra bassiner Gennemløbsbassiner (interne bassiner) med lange afløbstider Overløb til andre systemer. Vejreglen definerer to niveauer for dokumentation: Lempet dokumentationsniveau, hvor der gælder minimumskrav for dimensionering og ingen krav om efterfølgende dokumentation for gentagelsesperioder med hensyn til overbelastning. Lempet dokumentationsniveau svarer i alt det væsentlige til Beregningsniveau 1 i SVK27. Normalt dokumentationsniveau, hvor der stilles krav til dokumentation for gentagelsesperioder med hensyn til overbelastning i form af stuvningsberegning. Normalt dokumentationsniveau svarer i alt det væsentlige til Beregningsniveau 2 i SVK27. Afløbssystemets hydraulik dokumenteres efter følgende bestemmelser: Konsekvens. Opstuvning over kritisk kote (terrænniveau, dækselniveau eller andet): Hydraulisk ukompliceret Hydraulisk kompliceret Vejes rabatarealer Kørebanearealer på lokalveje* Gang- og cykelstier Landbrugsarealer og øvrige ikke bebyggede arealer. Lempet dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Bebyggede arealer Kørebanearealer på trafikveje*, inkl. befæstede nødspor. Normalt dokumentationsniveau Tabel 2.1 Dokumentationsniveauer for afløbssystemer Normalt dokumentationsniveau * Trafikveje og lokalveje defineres og omtales i: Trafikarealer, Land. Planlægning af veje og stier i åbent land. September Byernes trafikarealer. Vejplanlægning i byområder. Oktober Vej- og Trafikteknisk ordbog. April Gentagelsesperioder Formålet med vejens afløbssystem er at sikre, at trafikken kan afvikles under regn, og at skader fra opstuvning af vand i dræn og vejens bærelag, på vejen samt på tilstødende arealer begrænses. 12
13 Lempet dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Konsekvens Lokalvejes kørebanearealer Trafikvejes kørebanearealer (ekskl. motorveje og motortrafikveje) Motorveje og motortrafikvejes kørebanearealer, inkl. nødspor Kritiske punkter og strækninger, bebyggede arealer, dybdepunkter i afgravningssituationer mv. Særlige kritiske punkter (motorvejstunneler, metroanlæg mv.) Dimensionering af: a): fuldtløbende ledning b):stuvningsvolumen i regnvandsbassin. Håndberegnes ELLER eftervises med edb-model T 1 T 2 T 2 T 2 T 2 Dokumentation Gentagelsesperiode T (år) for kritisk kote: fuldtløbende ledning Opstuvning over følgende: Landbrugsarealer, rabatarealer og øvrige ikkebebyggede områder Gang- og cykelstier Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensionering af: a): fuldtløbende ledning b): stuvningsvolumen i regnvandsbassin. Håndberegnes ELLER eftervises med edb-model Dokumentation Gentagelsesperiode T (år) for opstuvning til kritisk kote (terrænniveau, kørebanedækselniveau eller andet). (Gælder både ledningssystem OG bassiner) T 1 T 2 T 1 T 5 T 1 T 10 T 1 T 10 T 2 T 25 Ikke tilladt Ikke tilladt T 5 T 25 Ikke tilladt Ikke tilladt T 25 T 25 Tabel 2.2 Minimumskrav til gentagelsesperiode for givne opstuvninger I stedet for gentagelsesperiode T har det hidtil været almindeligt at anvende frekvensen n (T = 1/n). 13
14 Den enkelte vejbestyrelse kan skærpe de i Tabel 2.2 anførte minimumskrav. Ved fastlæggelse af krav omkring gentagelsesperiode, bør man være opmærksom på eventuelle skærpede krav fra andre myndigheder, herunder krav i en given lokal spildevandsplan. Det samlede afløbssystem kan bestå af hovedelementerne: Ledningssystem og regnvandsbassin. Disse elementer skal dimensioneres/- dokumenteres for hver deres gentagelsesperiode, afhængig af konsekvensen af overskridelse af henholdsvis ledningssystemets eller regnvandsbassinets kapacitet. Hvor afløbssystemet er en del af et fællessystem med risiko for opstuvning i kældre, kan opstuvning over dybeste kælderkote evt. defineres som kritisk kote. Serviceniveau for kommunale afløbssystemer er beskrevet i gældende spildevandsplan. Ved Lempet dokumentationsniveau forudsættes det, at der anvendes beregningsmetoder, der traditionelt medfører en vis overdimensionering, idet der bl.a. rundes op til nærmeste handelsdimension ved fastlæggelse af rørstørrelser. Den indbyggede overdimensionering sikrer, at de fastsatte gentagelsesperioder for overbelastning overholdes. Ved Normalt dokumentationsniveau dokumenteres det, at krav til gentagelsesperioder for overbelastning overholdes Sikkerhedsfaktorer Dimensionering af bassiner og ledningssystemer sker umiddelbart på det statistiske regndatagrundlag, som anført i SVK28, dvs. regndata frem til år Der er således ikke taget hensyn til de forventelige forøgede regnintensiter og -mængder som følge af klimaændringer, og beregninger vil i princippet på sigt medføre en reduceret sikkerhed for overskridelser. SVK27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn anbefaler, at det umiddelbart fastsatte beregningsgrundlag tillægges en sikkerhed for, at afvandingssystemet også i fremtiden vil opfylde kravene til de fastsatte acceptable overskridelseshyppigheder. En sikkerhedsfaktor kan sammensættes af følgende: Faktor for statistisk usikkerhed, herunder usikkerhed omkring regndata og model (oplandsbestemmelse, afløbskoefficient, Manningtal mv.). Faktor for scenarieusikkerhed, her benævnt klimafaktor (tillæg for forøget regnintensitet som følge af klimaændringer). Scenarieusikkerhedsfaktor indeholder principielt også bidrag til fortætning, dvs. fremtidig forøgelse af belagte arealer (grønne arealer, der ændres til p-pladser mv.). Vejarealer er traditionelt godt fastlagte, og ofte vil man ikke medtage bidrag til fortætning. 14
15 Faktor for statistisk usikkerhed/modelusikkerhed Afhængigt af hvor godt oplandet og beregningsværdier er defineret, og regndata er fastlagt, vil den samlede faktor for modelusikkerhed ofte ligge i intervallet 1,1-1,5. Faktor for scenarieusikkerhed SVK29: Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer redegøres for, at faktor for scenarieusikkerhed/klimafaktor til dels er afhængig af den givne gentagelsesperiode, og anbefaler, for en fremskrivning af regndata til år 2100-niveau, følgende klimafaktorer: Gentagelsesperiode, T T = 2 år T = 10 år T = 100 år Klimafaktor 1,2 1,3 1,4 Tabel 2.3 Eksempel på klimafaktorer, som anbefalet i SVK29 Fastlæggelse af sikkerhedsfaktor sker inden for rammer afsat af den enkelte vejbestyrelse, og fastlagt i det enkelte projekt. Ved den endelige fastlæggelse af eventuel sikkerhedsfaktor, kan man vurdere om det givne projekt er særligt følsomt for nedbørspåvirkninger, eller på anden måde har behov for ekstra sikkerhed, som der bør tages højde for Dimensionsgivende regn Lempet dokumentationsniveau Ledningssystemer, der kan henføres til Lempet dokumentationsniveau i henhold til tabel 2.1, Dokumentationsniveauer for afløbssystemer, kan dimensioneres for en regnintensitet i henhold til en af følgende: Regnintensitet, som anført i SVK28, Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ) Lokale regnserier baseret på SVK- og DMI-målestationer eller tilsvarende. Regionalmodel (kasseregn, baseret på region og årsmiddelnedbør). Regnintensiteter i henhold til regionale regndata som beskrevet i SVK28 kan bestemmes på Spildevandskomiteens sider under Ingeniørforeningen i Danmark s hjemmeside: 15
16 Figur 2.4 Årsmiddelnedbør fordeling i Danmark baseret på nedbørsnormaler fra perioden samt angivelse af regionernes afgrænsning. Optegnet på baggrund af Frich et al (1997). Kilde: COWI Regnintensiteter for 10 min. regn [l/s/ha] Gentagelsesperiode Årsmiddelnedbør 1 år 2 år 5 år 500 mm mm mm mm mm Tabel 2.5 Eksempler på regionalregn, bestemt på baggrund af SVK28 data ( ) I SVK26, SVK28 og andre lignende nyere skrifter anvendes ofte enheden μm/s for regnintensitet, mens de tidligere regnrækker fra bl.a. SVK16 anvender enheden l/s/ha. Der er følgende sammenhæng mellem de to enheder: 1 μm/s = 10 l/s/ha. Regnen, der anvendes for dimensionering af en given ledningsstrækning i et afløbssystem, fastsættes på baggrund af regnvarighed samt gentagelsesperiode for regnen, som angivet i tabel 2.2. For de dele af afløbssystemet, der har en afløbstid mindre end 10 min, fastsættes regnen for en regnvarighed på 10 min. For de dele af afløbssystemet, der har en afløbstid større end 10 min, fastsættes regnen for en regnvarighed, der svarer til afløbstiden (den rationelle metode). 16
17 Eksempel 1 En given ledningsstrækning på en vejstrækning syd for Ålborg ligger ca. 300 m fra systemets toppunkt. Opstuvning over dækselniveau vil alene forårsage oversvømmelse af landbrugsarealer, hvorfor gentagelsesperioden sættes til T = 2 år. Det skønnes, at ledningsdimensioner vælges således, at hastigheden i ledninger 1,0 m/s. Afløbstiden til ledningsstrækningen er således ca. 300 sekunder, svarende til ca. 5 min. Der dimensioneres derfor for en regn svarende til en regnvarighed t r = 10 min (mindste afløbstid) og gentagelsesperiode T = 2 år. Ved brug af Regionalmodellen i SVK28 aflæses for området en årsmiddelnedbør på ca. 700 mm og herefter en regnintensitet på: 133 l/s/ha. Det bemærkes, at ovenstående intensiteter ikke er korrigeret for sikkerhedstillæg for model- og scenarieusikkerhed (se afsnit 2.2.2). Eksempel 2 En given ledningsstrækning på en vejstrækning ved Holbæk ligger ca m fra systemets toppunkt. Opstuvning over dækselniveau vil forårsage oversvømmelse af en cykelsti, hvorfor gentagelsesperioden sættes til T = 2 år. Det skønnes, at ledningsdimensioner vælges således, at hastigheden i ledninger 1,0 m/s. Afløbstiden til ledningsstrækningen er således 1750 sekunder, svarende til ca. 29 min. Der dimensioneres derfor for en regn svarende til en regnvarighed t r = 30 min og gentagelsesperiode T = 2 år. Ved brug af Regionalmodellen i SVK28 aflæses for området en årsmiddelnedbør på ca. 600 mm og herefter en regnintensitet på: 64 l/s/ha. Det bemærkes, at ovenstående intensiteter ikke er korrigeret for sikkerhedstillæg for model- og scenarieusikkerhed (se afsnit 2.2.2) Dimensionsgivende regn Normalt dokumentationsniveau Ledningssystemer, der er beliggende i Normalt dokumentationsniveau i henhold til tabel 2.1, Dokumentationsniveauer for afløbssystemer, kan indledningsvis dimensioneres på baggrund af regn som for Lempet dokumentationsniveau. Den efterfølgende dokumentation i form af en stuvningsberegning gennemføres på baggrund af enten en lokal regnserie, eller en regional baseret CDS-regn, med en gentagelsesperiode for maksimal afstrømning svarende til tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote i henhold til tabel 2.2. Beregning udføres som beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift nr. 28, Regional variation af ekstremregn i Danmark. 17
18 CDS-regn bør vælges med passende opløsning; tidsskridt kan vælges i størrelsesordenen 1 minut. SVK26 og SVK28 anbefaler, at hvor den valgte gentagelsesperiode T er større end ¼ af den givne regnseries længde (observationsperiode), bør der suppleres med andre vurderinger (regnrække iht. regionalmodel eller andet). Lokale regnserier udvælges og analyseres i henhold til SVK28. Lokale regnserier og generering af CDS-regn på baggrund af regionale regn som beskrevet i SVK28 er anført på Spildevandskomiteens sider under Ingeniørforeningen i Danmark s hjemmeside: Det bemærkes, at intensiteter alene på baggrund af SVK28 (lokale regnserier, regnrække fra regionalmodel eller CDS-regn) ikke er korrigeret for sikkerhedstillæg for model- og scenarieusikkerhed (se afsnit 2.2.2) Afløbskoefficienter Der fastlægges afløbskoefficienter, der sikrer, at de hydrauliske beregninger kan udføres med tilstrækkelig stor nøjagtighed. Til at beskrive den del af et opland, som giver afstrømning til et afløbssystem under regn, benyttes begreber som: samlet oplandsareal, reduceret areal og afløbskoefficient. Det reducerede areal er det samlede oplandsareal omregnet til et ækvivalent impermeabelt areal. Omregningen sker ved at gange det samlede areal med afløbskoefficienten. Afløbskoefficienten er den faktor, der udtrykker, hvor stor en del af regnen der bliver ledt til afløbssystemet. Den resterende del af regnen nedsiver eller bliver tilbageholdt i overfladen. Det reducerede areal F red bliver således fastsat ud fra relationen: F red = F, hvor: er afløbskoefficienten, der teoretisk kan variere fra 0 til 1,0 F er det samlede oplandsareal. Afløbskoefficienten er igen sammensat af størrelserne hydrologisk reduktionsfaktor og befæstelsesgraden : =. Hydrologisk reduktionsfaktor angiver hvor stor en del af et givent opland (overflade), der giver bidrag til en afstrømning fra oplandet (overfladen). En del af regnen vil blive tilbageholdt pga. lavningsmagasinering, befugtning o.l. Hydrologisk reduktionsfaktor sættes ofte til 0,8 1,0 (normalt 0,9). Befæstelsesgraden udtrykker hvor stor en del af et givent opland, der består af en befæstet overflade som asfalterede veje, fortove, tagflader mv. 18
19 Fastsættelsen af afløbskoefficienten Ud over selve overfladens beskaffenhed (græs, grus, asfalt o.a.) er der en række andre faktorer, der har indflydelse på, hvor meget der afstrømmer fra en given overflade: Stort længdefald giver høje værdier. Leret jord giver høje værdier, sandjord giver lave værdier. Høj grundvandsstand giver høje værdier, mens lav grundvandsstand giver lave værdier. Afgravning giver højere værdier end påfyldning. Tilbageholdt regn pga. lavningsmagasinering, befugtning mv. En vejs afløbskoefficienter fastlægges ud fra tabel 2.6. Overfladeart Afløbskoefficient Vejarealer med tæt belægning og kantopsamling. 1,0 Belagte arealer med nedsivning og/eller med 0,1-1,0 * afledning til trug eller grøft. Ikke-belagte vejarealer. 0,1-0,9 * * Vejens længdefald, omgivelsernes jordbunds- og grundvandsforhold, samt hvorvidt vejen ligger i afgravning eller påfyldning, bestemmer -værdien, som ansættes efter nøjere vurdering. Tabel 2.6 Afløbskoefficienter En nærmere fastsættelse af afløbskoefficienter kan ske ved hjælp af erfaringsværdier angivet i lærebog Afløbsteknik (Linde et al.), og i øvrigt ud fra en kritisk vurdering af de givne forhold i det konkrete projekt. 2.3 Grundlag for dimensionering ekstern afvanding Topografisk afstrømning Afstrømning fra det omliggende terræn, der hovedsageligt sker som infiltration og strømning i de øvre jordlag, benævnes topografisk afstrømning. Overfladeafstrømningen fra vejarealer medfører en nærmest momentan stigning i vandføringen over en begrænset periode. Den topografiske afstrømning vil derimod, sammenlignet med regnskyllet, blive kraftigt udjævnet. Afstrømningen overstiger sjældent en værdi på 1-2 l/s/ha, men vil til gengæld kunne vedblive over et længere tidsrum på uger eller måneder. Fladt opland (lille fald), sandet jordbund, skovbevoksning og relativt store søarealer (vådområder) er faktorer, der virker udjævnende på afstrømningsforløbet for den topografiske afstrømning. Kuperet opland og leret jordbund er faktorer, der fremmer overfladeafstrømning. Som grundlag for dimensionering af eksterne dræn og lukkede ledninger, samt gennemløb og åbne vandløb kan følgende værdier for topografisk afstrømning anvendes: 19
20 Situation Små flade oplande (op til 10 km 2 ) (10 km 2 = ha.) Små kuperede oplande (op til 10 km 2 ) (10 km 2 = ha.) Store oplande Tabel 2.7 Topografisk afstrømning Dimensionsgivende topografisk afstrømning 1-2 l/s/ha op til 10 l/s/ha sjældent over 0,5 l/s/ha I afsnit 2.5 er der nærmere redegjort for hvilken dimensionsgivende afstrømning, der bør vælges til dimensionering af åbne vandløb, dræn og lukkede ledninger samt gennemløb. Hvor tilstødende arealer hælder mod afgravningsskråninger, kan der i forbindelse med pludselig tø forekomme stor tilstrømning ind på vejarealet. Normalt dimensionerer man ikke den interne afvanding for disse ekstremhændelser. I stedet kan man sådanne steder udføre konstruktive afværgeforanstaltninger f.eks. i form af afværgegrøfter eller terrænreguleringer. Det bemærkes, at afstrømning fra tilstødende arealer, der strømmer ind på vejarealet, ikke regnes som vejvand. Topografisk afstrømning mod afgravningsskråninger kan have betydning for disses stabilitet, hvorfor det også for dette forhold kan være nødvendigt med afskærende dræn e.l. oven for skråningerne. 2.4 Dimensionering intern afvanding Grøfter og trug Der foretages normalt ingen egentlig hydraulisk dimensionering af grøfter og trug. Der henvises til afsnit 4.5 og 4.6 i kapitel 4, Nyanlægs fysiske udformning. Er det i særlige tilfælde nødvendigt at dimensionere grøfter eller trug, kan der henvises til speciallitteratur, for eksempel diagrammer i [2.1] Dræn Der foretages ingen egentlig hydraulisk dimensionering af vejens interne dræn. Der henvises til afsnit 4.10 i kapitel 4, Nyanlægs fysiske udformning. Topslidset dræn, samt dræn der også fungerer som afløbsledninger, regnes i hydraulisk sammenhæng som en tæt ledning og dimensioneres i henhold til afsnit 2.4.4, Ledninger Nedsivningsanlæg Nedsivning af regnvand fra veje kan principielt foregå via et underjordisk anlæg (perkolation), som for eksempel en faskine, direkte fra en permeabel overflade (infiltration), som for eksempel et græsareal, evt. med græsarmeringssten der sammen med den underliggende jord tillader nedsivning, via en grøfteudvidelse, eller via en kombination af disse muligheder. 20
21 Det bemærkes, at en typisk opbygning af underlag for græsarmeringssten med afretningslag og bærelag af stabilt grus er en forholdsvis tæt konstruktion. For at øge nedsivningsevnen bør stenene lægges med store fuger og permeabelt grus i fuger, afretningslag og bærelag. Med hensyn til hydraulisk dimensionering af nedsivningsanlæg henvises der til Spildevandskomiteens Skrift nr. 25, "Nedsivning af regnvand dimensionering". Der kan være supplerende krav til dimensionering fra myndigheder. Disse kan være angivet i en udledningstilladelse. Udover den rent hydrauliske effekt af nedsivning må de forureningsmæssige aspekter ved nedsivning vurderes nøje. Overvejelser om placering, anlægstype, geometri og konstruktive forhold behandles i kapitel 4, Nyanlægs fysiske udformning og kapitel 6, Forurening fra vejvand Ledninger Alle tætte beton- og plastledninger mv., samt topslidsede dræn, dimensioneres hydraulisk som beskrevet nedenfor. Hvor afvandingssystemet dimensioneres for forøgede regnmængder og - intensiteter, som følge af forventede klimaændringer, henvises til afsnit 2.2.2, Sikkerhedsfaktorer. Dimensionering ved Lempet dokumentationsniveau Ledningers dimension og fald fastlægges ud fra en forudsætning om, at den enkelte ledning maksimalt må være fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, idet opstuvning i brønde eller i højere liggende dræn ikke beregningsmæssigt kan accepteres. Det eftervises, at den enkelte ledningsstrækning ud fra forudsat dimension og fald maksimalt er fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, jf. afsnit Ledningers hydrauliske kapacitet bestemmes ved hjælp af relevante formler eller diagrammer. Dimensionering ved Normalt dokumentationsniveau Ledningers dimension og fald kan fastlægges ud fra dimensionsgivende regn, som for Lempet dokumentationsniveau, eller kan skønnes ud fra de givne forhold. Det dokumenteres efterfølgende ved hjælp af beregningsmodel som dynamisk bølge, at krav til gentagelsesperioder for oversvømmelse er overholdt i henhold til tabel 2.2. For Normalt dokumentationsniveau gælder det, at kravene til gentagelsesperioder for maks. fuldtløbende rør OG gentagelsesperioder for opstuvning til terræn-/dækselniveau for forskellige arealtyper overholdes. 21
Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereSønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale
Læs mereSKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Læs mereBilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mereServicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.
Dimensionering af kloaksystemer I Viborg Kommune dimensioneres Energi Viborgs Vands kloakanlæg i overensstemmelse med nyeste viden og anbefalinger fra Spildevandskomitéen, jf. skrift 27, 28 og 29. Yderligere
Læs mereBeregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereBilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S
Læs mereHÅNDBOG AFVANDINGSKONSTRUKTIONER BRØN- DE, BYGVÆRKER OG LEDNINGER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG AFVANDINGSKONSTRUKTIONER BRØN- DE, BYGVÆRKER OG LEDNINGER ANLÆG OG PLANLÆGNING JUNI 2017 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist 22. september 2017 FORORD Vejregelgruppe Afvanding har forestået udarbejdelse
Læs mereREGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - endelig vedtaget Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2012-2015 Administrationspraksis - regnvand Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax:
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereVEJLEDNING: AFVANDING VED STØJSKÆRME
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. november 2014 14/10726-2 Jørgen Nielsen jn@vd.dk 7244 2372 VEJLEDNING: AFVANDING VED STØJSKÆRME OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER VEDRØRENDE AFVANDING I FORBINDELSE
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. februar / Ulrik Mørch Jensen
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. februar 2014 13/19327-2 Ulrik Mørch Jensen umj@vd.dk 72442445 VEJLEDNING REGNVANDSBASSINER DIMENSIONERING OG UDFORMNING 1. Indledning og formål Denne vejledning
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereHOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND
HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion
Læs mereBilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE
NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereTillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020
Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereOrdforklaring Bilag 1
Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand
Læs mereFunktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.
Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient
Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3
Læs mereFlowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Læs mereHydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn
HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereIndhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet.
28. februar 2018 Notat Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet Projekt nr.: 10400523 Dokument nr.: 1226839196 Version 3 Revision
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereHVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER
HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER FORMÅL / FORDELE Vandplaner udledning 0,5-3 l/s ha Aflastning - Recipient Aflastning - Rensningsanlæg Reducere opstuvning Belægning vandret - muligt ANLÆGSBESKRIVELSE Principiel
Læs mereBilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland
Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereUDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS AFVANDINGSTEKNISK BESKRIVELSE 2012
Til Vejdirektoratet Dokumenttype VVM-redegørelse, Afvandingsteknisk beskrivelse - 2012 Dato Februar, 2012 Lokalitet Rute 26, Søbyvad Aarhus, strækning 6 ISBN e-isbn: 9788770606448 UDBYGNING AF RUTE 26
Læs mereGreve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand
Greve Kommune Spildevandsplan 2004-2008 Tillæg nr. 2 Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...2 2 Tune Nordøst nyt opland
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereNotat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereSpildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge
Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs mereIDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Læs mereVANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV
VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV Dato: 17. marts 2017 revideret 2018.01.12. Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.525 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI
Læs mereBilag 2. Beregningsforudsætninger
Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning
Læs mereI nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.
Teknisk Notat Afledning af overfladevand Emne Projekt: Container og ny krydstogtterminal Nordhavn Udfærdiget af: Zahid Syed Projektnummer: 30.8690.01 Dato: 29. januar 2019 Projektleder: Jens Peter Ringsted
Læs mereUdbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød
Banedanmark Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød September 2011 Revideret februar 2012 ATKINS/COWI JV Arne Jacobsens Allé 17 2300 København S Telefon 52 5190 00 Telefax 52 5190 01 Banedanmark
Læs mereFORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup
FORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2
Læs mereDen ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.
NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereHÅNDBOG AFVANDINGSKONSTRUKTIONER TRUG OG GRØFTER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG AFVANDINGSKONSTRUKTIONER TRUG OG GRØFTER ANLÆG OG PLANLÆGNING JUNI 2017 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrit 22. september 2017 FORORD Vejregelgruppe Afvanding har forestået udarbejdelse og løbende redigering
Læs mereViborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej
Viborg Spildevand A/S Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej ENERGI VIBORG SPILDEVAND BEREGNINGER AF NØDVENDIGT BASSINVOLUMEN FOR PLANLAGT BASSIN VED GL. ÅRHUSVEJ Rekvirent
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereBallerup Forsyning. Måløvhøj
1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210
Læs mereKLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å
Hydraulisk robusthedsanalyse for April 2017 Hydraulisk robusthedsanalyse for Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave: [0] Ordrenummer:
Læs mereNOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke
NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende
Læs mereENERGI VIBORG VAND A/S Industrivej Viborg. Tilladelse til nedsivning af separat regnvand
Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg ENERGI VIBORG VAND A/S Industrivej 15 8800 Viborg Tilladelse til nedsivning af separat regnvand Viborg Kommune meddeler tilladelse til nedsivning
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,
Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej
Læs mereVANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV
VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV Dato: 17. marts 2017 Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.525 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI Introduktion:
Læs mereVANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ
VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ Dato: 7. juli 2017 Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.508 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI Introduktion:
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereRudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.
Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mere1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:...
1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold...2 2.1 Lednings- og renseanlæg...2 2.2 Recipienter...2 2.3 Gældende spildevandsplan....2 3. Fremtidige forhold...2 3.1 Ejendomme i det åbne land...2 3.2 Ledningsanlæg...2
Læs mereTårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet
Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereFrederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Læs mereFrederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Læs mere