Vi kigger ind i en fremtid med lave afkast på de traditionelle obligationer, der før var den stabiliserende faktor i danskernes pensionsopsparinger.

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning JØPs Generalforsamling den 28. april 2015 (det talte ord gælder) <.> = regibemærkninger <Planche 4 Bestyrelsens beretning> Kan renten blive lavere? Nej, det er svært at forstille sig. I forvejen rykker det ved vores virkelighedsopfattelse, når investorer køber obligationer med negativ rente, som vi ser i øjeblikket. Vi kigger ind i en fremtid med lave afkast på de traditionelle obligationer, der før var den stabiliserende faktor i danskernes pensionsopsparinger. I JØP har vi for længst indrettet os på den nye virkelighed. Vi investerer i dag inden for en bred palette af aktiver, der omfatter aktier, ejendomme, kreditobligationer, infrastruktur, grøn energi, skov og adskillige andre ting. For når døre lukkes i, går nye op. På bagkanten af finanskrisen er der f.eks. opstået nye, interessante muligheder for udlån til virksomheder. Muligheden for at indgå i infrastrukturinvesteringer rummer andre spændende perspektiver. Herunder at foretage grønne investeringer, som vi gjorde det i efteråret ved at placere en halv mia. kroner i en grøn fond i samarbejde med andre. For samarbejde er vejen frem, også for JØP. Som I sikkert ved, besluttede vi i marts at lave et fuldt integreret, administrativt samarbejde med ingeniørerne i pensionskassen DIP. Det nye administrationsfællesskab skal ikke alene gi os en endnu bedre pensionsordning - det er samtidig en meget klar ambition at skabe landets bedste pensionsselskab for akademikere. Det kommer jeg nærmere ind på senere. Under medlemsforslag skal vi blandt andet diskutere vores investeringer i selskaber inden for fossile brændstoffer. Men lad mig først gi et overblik over pensionskassens drivmiddel, nemlig afkastet : <Afkast 2014> 1

2 Vi fik sidste år et afkast på 8,0 pct. før skat, og selv om det isoleret set var ganske tilfredsstillende, var det i den nedre del af branchen i <Planche 5 Renteudvikling 2014> Den væsentligste forklaring på efterslæbet var rentefaldet. Selskaber, der i modsætning til JØP, har mange kunder på høje garantier, fik høje afkast i Det skyldes, at høje garantier kræver renteafdækning, og renteafdækning giver gevinst, når renten falder. I JØP havde vi forventet en rentestigning i Det gik som bekendt lige modsat, og vores taktiske rentedispositioner trak derfor ned i afkastet. Omvendt lykkedes vi med vores aktivfordeling - hvor vi øgede aktieandelen - og vi fik ret i vores forventning til dollaren, som steg kraftigt. <Planche 6 Afkastsammenligning AC-kasser> Hvis vi sammenligner vores afkast i 2014 med de andre større akademikerpensionkasser, har Unipension med bl.a. Magistrenes Pensionskasse har haft et godt 2014, med Lægernes Pensionskasse lidt efter og naturligvis med DIP og JØP tæt på hinanden, da vi jo har fælles investeringsafdeling og fælles overordnet investeringsstrategi. Generelt klarer akademiker pensionskasserne sig betydeligt bedre på både afkastet og omkostning end de kommercielle selskaber, og det gælder både den seneste femårs periode og på længere sigt, som vi skrev om i JØP NYT forleden. Men vi har taget sliden her med for at vise, at vi under de seneste års aktieoptur og altså også i har ligget noget under de andre AC-kasser. Det skyldes bl.a. at vi har valgt en mere forsigtig investeringsstrategi for de omtegnede medlemmer.> <Planche 7 Afkast i aktivgrupperne> Hvis vi tager et kig på de enkelte aktivgrupper, så blev 2014 et nyt, herligt år for aktieinvestorerne, især her i landet. Vores danske aktier gav os et afkast på 17,2 pct. langt mere end de 6,5 pct., som vi fik på det mere lunkne europæiske aktiemarked. På vores amerikanske aktier og vores Emerging Markets-aktier fik vi afkast i niveauet pct. Vores stats- og realkreditobligationer gav 3 pct. i afkast. Det er meget tilfredsstillende, når renten er så lav. Afkastet skyldes primært kursgevinster som følge af rentefaldet. Investeringerne i den aktivklasse, vi kalder kreditobligationer, gav et afkast på 2,0 pct. Vi fik pæne afkast på senior banklån og alternativ kredit. Kollapset i olieprisen punkterede til gengæld obligationerne i de nye emerging markets-økonomier, og det gav os et minus på 7,8 pct. Aktivklassen reale aktiver gav samlet set et tilfredsstillende afkast på 7,7 pct. trukket op af gode afkast på indeksobligationer og ejendomme. Det er også i denne aktivgruppe man finder 2

3 alternative investeringer, som fx. vores investeringer i grøn energi, som vi fortager via målrettede fonde. <Planche 8 Afkast + formue i investeringsprofilerne> Kigger vi på afkastet i vores tre investeringsprofiler, så gav profil 2 sidste år et afkast 8,1 pct. Profil 2 er jo den investeringssammensætning, som følges af medlemmerne i afdeling 2. Afdeling 2 er vores folkerigeste afdeling med mange unge medlemmer med en lang investeringshorisont, og derfor kører vi med en høj aktieandel. Vores omtegnede medlemmer - herunder hovedparten af vores alderspensionister - følger profil 3. Her var afkastet på 7,0 pct. - en anelse lavere end i profil 2, hvilket skyldes en lavere aktieandel. Som I kan se bag mig, er både medlemmer og formue stærkt koncentreret i investeringsprofil 2 og 3, men vi skal ikke glemme profil 1,der fik et afkast på hele 16,4 pct. Medlemmerne i profil 1 har fastholdt deres ydelsesgaranti. Derfor bruger vi renteafdækning, som jo på grund af rentefaldet udløste store gevinster i Gevinsterne gør det muligt for os at leve op til garantierne, men heller ikke mere end det. <Planche 9 JØPs afkast over 5, 10, 15 og 20 år> Selv om afkastkapløbet sidste år blev vundet af selskaber med mange garantipensioner og dermed renteafdækninger, ligger vi fortsat meget fint til på den vigtige bane: det langsigtede afkast. Set over en længere årrække har vores afkast ligget over branchen som helhed. Hvad enten man kigger 10, 15 eller 20 år tilbage, ligger vores afkast tydeligt højere end sektorens gennemsnit. Det er også værd at bemærke hvor godt de akademiske pensionskasser generelt klarer sig i forhold til de kommercielle selskaber. <Planche 10 afkast 2015 til dato> Et smugkig på JØPs afkast for indeværende år viser i øvrigt, at vi har fået den bedste aktiestart i over 25 år. Pr. 22. april lå afkastet på 6,4%, trukket frem af børsnoterede aktier og i mindre grad obligationer, reale aktiver samt vores valutaafdækningen. Så indtil videre tegner 2015 til at blive et godt afkastår. <Investeringsstrategi> 3

4 En god investeringsstrategi er grundlaget for et godt afkast. Den lave rente giver hele branchen udfordringer med også fremover at skaffe fornuftige afkast, og derfor er investeringsstrategien for fremtiden højt placeret på bestyrelsens dagsorden i disse år. <Planche 11 Obligationsomlægning mod aktier> Gennem de seneste 2 år har vi foretaget en betydelig omlægning fra obligationer til aktier, sådan som det fremgår af planchen bag mig, hvilket har hævet afkastet væsentligt. Bestyrelsen har i år planlagt et grundigt review af investeringsstrategien. I den forbindelse overvejer vi, om investeringsstrategien for de omtegnede afdeling1-medlemmer skal ligge tættere op ad den investeringsstrategi, som medlemmerne i afdeling 2 følger. Har man langt til pensionsalderen, kan det være en god løsning, fordi der er god tid til at indhente de tab, som følger med den højere risiko. Men for ældre og pensionerede medlemmer er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Vi skal jo huske på, at for langt hovedparten af vores medlemmer er pensionen fra JØP det økonomiske fundament for pensionstilværelsen. Vi får senere i dag lejlighed til at drøfte dette, idet der er stillet et medlemsforslag om, at de omtegnede afdeling 1-medlemmer skal følge samme investeringsstrategi som medlemmerne i afdeling 2. Som det fremgår af vores bemærkninger til forslaget, er vi ikke afvisende - men vi er på den anden side heller ikke færdige med vores overvejelser. <grønne investeringer> <Planche 12 Neutral> Med 100 mia. kroner under forvaltning i vores fælles investeringsafdeling med DIP, spreder vi vores investeringer over hele verden. Og vi samarbejder i stigende grad med andre pensionskasser, når vi investerer. Det er effektivt, og vi sparer meget store beløb i investeringsomkostninger ved at gå sammen med andre. <Planche 13 Grønne investering Biokraftværk> Et frisk eksempel er vores investering i en ny fond med fokus på vindkraft, biomasseanlæg, eltransmissionsnet og lignende former for infrastruktur på energiområdet. DIP og Lægernes Pensionskasse er også med i fonden, foruden PBU, Nordea, Nykredit, PFA og PensionDanmark. De otte investorer har tilsammen givet fonden et tilsagn på 8 milliarder kroner, hvoraf vi kommer med 545 millioner. Investeringer i energibesparelser og vedvarende energi giver mulighed for et stabilt højere afkast, end vi kan få fra traditionelle obligationer. Det gør investeringen interessant ud fra de afkast- og risikomæssige synspunkter, som styrer vores valg af investeringer. 4

5 Grønne investeringer er et forholdsvist nyt investeringsområde uden en lang historik at støtte sig til. Derfor sker JØPs grønne investeringer primært gennem samarbejder, der giver adgang til de nødvendige kompetencer. Det giver samtidig mulighed for en passende risikospredning, fordi vi som nævnt investerer sammen med andre pensionskasser gennem fonde. <SRI-politik > <Planche 14 Samfundsansvar/SRI-politik> Med ejerandele i over selskaber og kapitalfonde verden over, har vi selvfølgelig ikke detaljeret indsigt i alle selskabers gøren og laden. Derfor forpligter vores forvaltere sig til at efterleve vores politik for samfundsmæssigt ansvarlige investeringer vores SRI-politik og desuden betaler vi et bureau for at holde fast øje med, at selskaberne lever op til vores etiske retningslinjer. Dette sker ud fra en overbevisning om, at selskaber, der udviser samfundsansvar, klarer sig bedst. Hvis der er selskaber på vores aktieliste, som ikke lever op til vores SRI-politik, vil vi søge at påvirke selskabet gennem dialog. Det er ikke altid muligt, og hvad gør man så? Vi har drøftet det indgående i bestyrelsen, og har valgt at skærpe holdningen til selskaber, som er immune over for dialog. Er selskabet hverken til at hugge eller stikke i, vælger vi ultimativt at sælge aktierne. For et selskab, som nægter at lytte, får alligevel problemer før eller siden. I årsrapporten kan man læse mere om vores SRI-politik og den række af internationale konventioner, aftaler og hensigtserklæringer, som vi har underskrevet eller bakker op om på anden vis. <pause> <Planche 15 Neutral> Jeg vil dog knytte et par særlige bemærkninger til SRI-politikkens afsnit om klimapåvirkninger. Her lægger vi vægt på, at selskaberne udviser en adfærd, som ikke bevidst indebærer en alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Vi har tilsluttet os Carbon Disclosure Project, en organisation er kaster lys over selskabernes CO2-udledninger. Sidste år gik vi også med i IIGCC - en international gruppe af institutionelle investorer, som vil skabe bedre rammebetingelser for investering i aktiviteter og teknologi, der kan reducere C02-udledningen. Det er vores overbevisning, at selskaber, der ikke respekterer disse hensyn, før eller senere risikerer at få problemer. Jeg nævner disse ting for at understrege, at bestyrelsen tager klimaproblematikken lige så alvorligt, som vores ansvar for at sikre det højest mulige afkast til medlemmerne. Vi vender ansigtet til problemerne, og vi anerkender dem. Men vi er investorer og ikke politikere - og det skal vi holde fast i. Vi mener grundlæggende, at klimaproblemet først og fremmest skal løses politisk. Vi skal senere i dag diskutere et medlemsforslag om at standse alle investeringer i selskaber inden for kul-industrien og indlede dialog med olie- og gasselskaberne. 5

6 Vi har sympati med ånden i forslaget. Det er veldokumenteret, at kul er en af de helt store syndere i klimaregnskabet. Kommende klimaaftaler vil formentlig sænke rentabiliteten ved kul-investeringer. Samtidig ser vi, at Kinas import af kul er faldet de senere år. Og målt på produktionskapacitet lukkede Europa sidste år mere end dobbelt så mange kulværker, som man åbnede nye. Efterhånden som vedvarende energiformer tager over, vil kul formentlig blive udfaset hurtigere end olie og gas, som i mange år frem vil være en uundværlig del af verdens energiforsyning - og derfor tiltrække investorer. I mange lande er en stor omstilling af energiforsyningen i gang i disse år. Mens denne omstilling pågår, er der en særlig risiko på dette område. Fremadrettet vil vi meget nøje vurdere dette risikobillede, før der investeres. Af disse grunde kan vi støtte intentionen i det fremsatte medlemsforslag. Vi finder dog forslagets ordlyd for vidtgående, bl.a. fordi det ikke tager hensyn til de begrænsninger, der følger af vores investeringssamarbejde med andre pensionskasser som vi lægger stor vægt på at bevare. <Kontorente> <Planche 16 Kontorente 2015> Høje pensioner kræver høje kontorenter, og kontorenterne for 2015 er foreløbigt fastsat til samme niveau som i For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten fastsat til det forventede afkast på 4,4 pct. efter skat. I afdeling 2 har vi fastsat kontorenten til 4,6 pct., ligeledes svarende til det forventede afkast. Sidste års afkast på 8,1 pct. efter skat er noget højere end kontorenten, og de overskydende reserver har vi henlagt til reserverne med henblik på udjævning af kontorenten over tid. I afdeling 2 tildeles medlemmerne også et pensionstillæg. Det fastsættes løbende og er p.t. på 5 pct. Tillægget skal udlodde de kollektive særlige bonushensættelser, når der er råd til det. Det har der altid været, og det er altså også tilfældet i år. Selv om afkastet i 2014 måske tilsiger et højere kontorente-niveau, har bestyrelsen valgt at henlægge årets overskydende afkast til reserverne. Pensionsprognoserne regner med et afkast på omkring 4,5 pct. efter skat. Det kan over tid blive vanskeligt at fastholde, hvis renten forbliver lav, og så lurer risikoen for pensionsnedsættelser. 6

7 Det vil vi gerne undgå, og derfor har vi valgt at konsolidere og dermed give medlemmerne i afdeling 2 og de omtegnede medlemmer i afdeling 1 nogle ekstra reserver at tære på. Den gode nyhed er, at konsolideringen med sikkerhed kommer medlemmerne til gode på et senere tidspunkt og historisk set har JØP da heller ikke holdt igen på kontorenten i sammenligning med andre. <Planche 17 Kontorente sammenligning > Det har vi illustreret på den næste planche her, hvor vi har sammenlignet de seneste 10 års kontorenter i JØP med et gennemsnit for de kommercielle kasser. Som jeg sagde indledningsvis er afkastet pensionskassens drivmiddel og en vigtig forudsætning for gode kontorenter men en pensionskasse skal i høj grad også bedømmes på evnen og vilje til at udbetale penge til medlemmernes og kundernes depoter i form af høje kontorenter. Og her giver JØP altså en markant højere kontorente end de kommercielle selskaber. <Medlemmer og service> <Planche 18 medlemsoversigt> JØP har gennem en årrække oplevet en stabil vækst i medlemstallet på omkring fem pct. årligt. Sidste år blev vi flere, så vi nu er godt Væksten drives af efterspørgsel på Djøfarbejdskraft både på det private og detdet offentlige arbejdsmarked. På overenskomstområdet er vi ikke i direkte kamp om pensionskunderne, men vi agerer som om vi var. Vores eksistensberettigelse er at levere en fuldt konkurrencedygtig, tidssvarende pensionsordning, en effektiv, professionel rådgivning samt stærke afkast. God medlemsservice er et særligt fokusområde i disse år. God service handler om faglighed, god kommunikation, indlevelse og imødekommenhed. For at sikre, at ordene omsættes til handling, arbejder vi ud fra et servicekoncept, der beskriver den ideelle medlemsdialog med afsæt i JØPs unikke viden om djøfere. Servicekonceptet skal sikre høj medlemstilfredshed, og er indrettet så vi kan måle medlemstilfredsheden systematisk og på den måde blive endnu bedre. <Kommunikation> <Planche 19 Kommunikation> Apropos konkurrence, så indledte vi i år en profileringskampagne målrettet djøfere. Gennem indrykning af budskaber i Djøfbladet, på web og andre fora, hvor djøfere færdes, skal kampagnen gøre opmærksom på de måske oversete fordele ved JØP. Vi sigter ikke mindst efter vores 7

8 mange yngre medlemmer med mindre interesse for pension. JØP har et konkurrencedygtigt produkt, og i en stadigt stigende konkurrencesituation er det vigtigt, at djøferne kender fordelene. Fordelene kan man også læse på joep.dk, som er medlemmernes indgang til alle oplysninger om deres pension, som pensions- og depotoversigter, omkostninger, beregningsmoduler og meget mere. <Planche 20 Nyt JØP-nyt > JØP Nyt er kommunikationskanal i forhold til at holde medlemmerne løbende orienteret og gøre aktivt opmærksom på forhold, der har betydning for deres pension, fx nye skatteregler, ændrede ydelser eller omlægning af pensionerne. Vi er også tilsluttet Pensionsinfo.dk, der samler danskernes pensionsoplysninger - og det gør de godt. Navnlig efter omlægningen i slutningen af 2014, hvor de relancerede sitet i ny indpakning og med nye funktioner. Bl.a. kan man nu trække en depotoversigt, hvis ellers pensionsudbyderen kan levere tallene. JØPs medlemmer ventes at kunne få adgang til depotoversigter via PensionsInfo i løbet af 1. halvdel af 2015, men ellers kan I jo finde dem på joep.dk. <omkostninger> <Planche 21 ÅOP sammenligning> Det er vanskeligt at sammenligne omkostninger på tværs af pensionsbranchen, da selskabernes rapporteringer er noget uens. Der findes dog nøgletal, som alle i branchen skal beregne, nemlig de Årlige Omkostninger i Kroner (ÅOK) og de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). Her bag mig kan i se en sammenligning af ÅOP for en person, der bliver kunde ved forskellige alderstrin. Man kan fx se, at en 40-årig, der bliver medlem af JØP, betaler en ÅOP på 0,8 pct. mens det koster 1,31 pct. i et kommercielt selskab. Vores omkostninger er med andre ord lave og har den rigtige retning: Administrationsomkostningerne faldt i 2014 til 894 kr. pr. medlem mod kr. pr. medlem i Det var tredje år i træk med fald, og bestyrelsen forventer yderligere fald i de kommende år. I 2015 forventes administrationsomkostningerne at falde til under 825 kr. pr. medlem. <administrationsfælleskab med DIP> <Planche 22 samarbejde DIP/JØP logoer > Omkostninger er et af de områder, hvor vi adskiller os tydeligt fra de kommercielle selskaber. Det er simpelthen billigere at drive et arbejdsmarkedspensionsselskab som JØP, med en homogen kundeskare og målrettede produkter, og hvor overskuddet tilfalder medlemmerne. 8

9 Og for fremtiden skulle det gerne blive endnu billigere og endnu bedre. Min gennemgang af omkostningerne medregnede nemlig ikke effekten af den administrationssammenlægning med DIP, som vi effektuerer her pr. den 15. juni. Sammenlægningen er for os en naturlig afslutning på den rejse, som vi indledte sammen med DIP i 2006, og som undervejs har ført til et stadigt tættere samarbejde. Forrige år sammenlagde vi investeringsafdelingerne, og vi har samordnet vores it-systemer. Så det sidste skridt var ikke så stort og så alligevel. For med sammenlægningen signalerer vi en fælles ambition om at give ingeniører samt jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige akademikere en endnu bedre pensionsløsning, end hver for sig. DIP/JØP vil være den bedste pensionskasse på det voksende akademikermarked. Det er en offensiv sammenlægning, der skal være med til at skabe konsolideringen i markedet og give de bedste tilbud til medlemmerne på investeringer, produkter og services. Vi tror også på, at vi sammen kan forbedre serien af rigtigt gode afkast. Samtidig ved vi, at en større administrativ enhed langt bedre kan imødegå øgede myndighedskrav. Endelig kan vi udnytte skalafordele til at sikre en fortsat høj kvalitet i betjening af medlemmerne. Vi får også bedre mulighed for at skabe et bredere fagligt miljø, der kan fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere. <Planche 23 Neutral > Vi har naturligvis fået spørgsmålet: Hvorfor ikke en fuld fusion? Hvorfor opretholder I to bestyrelser? Det er grundlæggende et spørgsmål, som medlemmerne afgør. Vi har i begge pensionskasser vurderet, at medlemmerne lægger vægt på egen identitet og på at vælge egne repræsentanter til at styre deres pension. Men måske kan tiden blive moden til en egentlig fusion? Kommer vi dertil, vil det kræve en forudgående diskussion og beslutning på en generalforsamling. Med hensyn til den anden bofælle her i huset, Lægernes Pensionskasse, så har de ikke ønsket at udvide samarbejdet udover det samarbejde, vi har i dag på primært investeringsområdet. Men vi har afleveret en stående invitation til en snak om mulighederne for vores langsigtede vision om en stærk pensionskasse for akademikere omfatter naturligvis også andre gruppe end ingeniører og Djøf ere. Vi tror, at det kunne blive rigtig godt for alle parter. <vederlag> I henhold til reglerne skal jeg hvert år på generalforsamlingen redegøre for bestyrelsens og direktionens aflønningsforhold. De hviler på den lønpolitik, som kan læses på hjemmesiden. 9

10 Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis fast honorar og fast løn uden variable løndele som f.eks. bonusordninger. I april 2014 blev bestyrelsesformandens honorar fastsat til kr., næstformanden modtager kr., mens de øvrige medlemmer honoreres med kr. Formanden for revisionsudvalget får et tillæg på ét basishonorar, dvs kr. De to øvrige medlemmer af revisionsudvalget får et tillæg på et halvt basishonorar, dvs kr. hver. Bestyrelseshonorarerne forventes at forblive uændret i Lønnen til JØPs direktion inkl. pension udgjorde 2,5 mio. kr. i Lønnen reguleres i 2015 til 2,6 mio. kr. JØPs lønpolitik, vedtaget på generalforsamlingen i 2013, fremgår af hjemmesiden på følgende adresse Der indstilles ingen ændringer til lønpolitikken. <Planche 24 Valg til bestyrelsen> Og så er det jo valgår ikke bare til Folketinget, men også her i JØP. Bestyrelsen foreslår for den kommende periode genvalg af Martin Randrup Klintholm, Sven- Karsten Topp, Peter Løchte Jørgensen og Torben Huss. Som kandidat til direkte valg på generalforsamlingen foreslås genvalg af Tina Aggerholm. Som formand for Djøf Offentlig fortsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen. Derudover har DJØF udpeget direktør Marianne Thyrring. Endelig har Djøf indstillet, at I genvælger undertegnede som formand for bestyrelsen. Når vi kommer til valgpunkterne på dagsordenen, vil kandidaterne give en kort præsentation af sig selv. Og ellers kan jeg opfordre til at læse den kandidatfolder, som ligger på bordene og selvfølgelig også på nettet. Her kan I læse mere om de enkelte kandidater, om kompetencekrav og om valgreglerne. <afslutning> <Planche 25 Neutral> Jeg vil afslutte min beretning med at takke Torben Visholm og JØPs administration for et godt samarbejde. I har gjort livet let for den nye formand. I har på meget professionel måde gennemført administrationsfællesskabet med DIP. Overskriften har hele tiden været: Hvad tjener JØPs medlemmer bedst? Tak for det og tak for ordet. <slut> 10