Måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre"

Transkript

1 Måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet af Birgitte Damkjer og Marianne Bager i samarbejde med Madkulturen

2 Indhold Måltidskultur i tre historiske køkkener 2 Indhold Introduktion Øvelse i 1864 Indledning s. 3 Forberedelse til forløbet s. 4 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet s. 5 Praktiske oplysninger s. 6 Forslag til videre arbejde med historisk madog måltidskultur s. 6 Hvad skal der ske? s. 7 Øvelse i 1864 (Aktør 1) s. 9 Opskrift på sellerisuppe/pastinaksuppe s. 12 Opskrift på smør s. 13 Opskrift Kartoffelmel s. 14 Øvelse i 1927 Opsamling Fælles opsamling (Alle) s. 28 Indkøbsliste s. 29 Tip en 13 er s. 30 Øvelse i 1927 (Aktør 2) s. 16 Opskrift på boller s. 19 Opskrift på Frøken Jensens tomatmarmelade s. 20 Opskrift på æbleflæsk s. 21 Øvelse i 1974 Øvelse i 1974 (Aktør 3) s. 23 Opskrifter s. 25 Ingredienser i 1974-køkkenet s. 26 Måltidskultur i tre historiske køkkener er udarbejdet af Den Gamle By og Madkulturen og er sket med støtte fra Nordea-fonden. Tak til Holme Skole for afprøvning af forløbet.

3 Indledning Måltidskultur i tre historiske køkkener 3 Indledning I denne drejebog vil du blive klædt på til at forberede et undervisnings forløb for elever i 5-8. klasse, som kommer på besøg i Den Gamle By. Dette forløb passer til et besøg på tre timer, typisk er eleverne i Den Gamle By fra kl Der deltager tre aktører fra Den Gamle By samt klassens madkundskabslærer. Introduktion til klassens madkundskabslærer Introduktion til et undervisningsforløb i Den Gamle By i Aarhus, der omhandler måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre. Undervisningsforløbet er målrettet elever i 6. klasse i grundskolen, men kan tilpasses elever fra klasse. Eleverne får i forløbet mulighed for at lave mad i køkkener fra 1860 erne, fra 1920 erne og fra 1970 erne, hvor der arbejdes med tidstypiske redskaber og råvarer. Dette er en lærervejledning, hvor læreren kan læse, hvilke faglige mål, der opfyldes ved deltagelse i undervisningsforløbet samt om lærerens egen rolle i forbindelse med besøget i Den Gamle By.

4 Forberedelse Måltidskultur i tre historiske køkkener 4 Forberedelse til forløbet De tre aktører fra Den Gamle By står for rundvisningen og for selve forløbet. Som klassens madkundskabslærer har du ansvaret for at inddele eleverne i tre grupper forud for forløbet. Vær opmærksom på, at der maksimalt kan være otte elever i skomagerhjemmet, hvor øvelsen i 1864 foregår. Madkundskabslæreren har som opgave at rundere mellem de tre grupper af elever og støtte ved behov samt understøtte elevernes oplevelser og læring ved at spørge ind til råvarer, opskrifter og metoder.

5 Fælles mål Måltidskultur i tre historiske køkkener 5 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet Kompetencemål Færdighedsog vidensmål Omsatte læringsmål Tegn på læring Måltid og madkultur Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Måltidskultur Fase 2 Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer. Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. Eleverne har viden om og kan præsentere, hvad der er typiske måltider for 1864, 1927 og 1974 og forklare hvorfor. 1. Eleven giver eksempler på, hvad et typisk måltid er i 1864, 1927 og Eleven giver eksempler på historiske begivenheder eller teknologiske landvindinger, der havde betydning for madkulturen i 1864, 1927 og Eleven forklarer, hvorfor de enkelte måltider er typiske for 1864, 1927 og 1974.

6 Praktik Måltidskultur i tre historiske køkkener 6 Praktiske oplysninger Eleverne laver måltider i de tre køkkener, som nydes til en fælles frokost. En madpakke er derfor ikke nødvendig. Forslag til videre arbejde med historisk mad- og måltidskultur Bagest i dette materiale er der vedhæftet en tip en 13 er, som eleverne kan udfylde. Den kan fungere som en del af lærerens efterfølgende opsamling med eleverne f.eks. i den følgende madkundskabstime. Her kan I sammen genfortælle, hvordan forløbet var, og hvad eleverne lærte om dansk madkultur i de tre årstal. Ud over forløbet i Den Gamle By tilbydes der et undervisningsmateriale om historisk mad- og måltidskultur. Dette materiale kan gennemføres i skolens madkundskabslokale. Du kan downloade et eksemplar af materialet på

7 Program Måltidskultur i tre historiske køkkener 7 Hvad skal der ske? Her kan du se et overordnet program for undervisningsforløbet. På de efterfølgende sider kan du se en drejebog for hver af de tre øvelser. 1 Kl Kl Velkomst & rundvisning Aktøren fra 1974-køkkenet byder eleverne og læreren velkommen i Den Gamle By. Aktøren viser eleverne rundt i Den Gamle By, hvor elever og lærer bliver præsenteret for køkkener fra 1974, 1927 og Rundvisning Rundvisningen har til formål, at give eleverne indsigt i alle tre tidsperioder, selvom de kun skal være aktive i et af køkkenerne. 2 Kl Dagens program Aktørerne fortæller om dagens indhold og fordeler de tre grupper i samarbejde med klassens lærer. Alle elever opfordres til at vaske hænder i Renæssancegården, da der i nogle af køkkenerne ikke er varmt vand. Gruppefordeling Den første gruppe går sammen med aktør 1 i 1864-køkkenet, den anden gruppe går i 1927-køkkenet med aktør 2, mens aktør 3 går med det tredje hold i 1974-køkkenet. Øvelser Øvelser i de tre køkkener. Se side 8-24 for drejebøger tilknyttet de enkelte køkkener. Øvelse 1864: Sellerisuppe og smør (Aktør 1) 1927: Boller og marmelade (Aktør 2) 1974: Frostvareværksted (Aktør 3) 4 Kl Fælles spisning og opsamling Alle elevgrupper, aktører og læreren mødes, spiser sammen og samler i fællesskab op på, hvad der er typisk for madkulturen i de tre årstal. Fælles opsamling Se Fælles opsamling på side 27.

8 Øvelse i 1864

9 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 9 Øvelse i 1864 Aktør 1 Kl Hvem og hvad? 1864 Aktøren fortæller eleverne om 1864 med udgangspunkt i baggrundsinformationen. Eleverne opfordres til at stille spørgsmål. Aktøren taler med eleverne om, hvad det vil sige, at råvarer er i sæson i relation til øvelsens indhold. Som lærer kan du evt. hente inspiration her: saeson-web.dk aarstiderne.com Aktøren taler med eleverne om, hvorfor der i dag er helt andre råvarer tilgængelige end i Kl Hvem og hvad? Sellerisuppe & smør Aktøren inddeler eleverne i to hold. Et hold laver suppe, mens det andet laver smør. Lad gerne eleverne bytte pladser og hjælpe hinanden undervejs, hvis det er muligt. Følg opskrifterne på de efterfølgende sider. Udendørs smørfremstilling Hvis vejret tillader det, kan fremstillingen af smør med fordel flyttes udenfor. Det mindsker pladsmanglen i skomagerhjemmet og synliggør forløbet for gæsterne i Den Gamle By.

10 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 10 Kl Præsentationer Aktøren samler eleverne, og de gør sammen klar til at medbringe maden og mødes med de andre til den fælles opsamling. Aktøren beder to af eleverne om at præsentere, hvad de har arbejdet med. Her er det vigtigt at repetere med eleverne, hvorfor måltidet er typisk for Kl Fælles opsamling Se afsnittet Fælles opsamling på side 27. Baggrundsinformation Årstidens råvarer I 1864 havde man ikke de samme råvarer tilgængelige, som vi har i dag. Det var nemlig ikke så nemt at transportere råvarer fra andre lande og i mellem dele af Danmark, som det er i dag. Man brugte de råvarer, der groede lokalt og som var i sæson hjemme i Danmark, fordi det var de råvarer, der var tilgængelige. Det var vigtigt at råvarerne kunne holde sig længe, fordi man ikke kunne opbevare dem på frost eller køl. Suppen skal laves på knoldselleri, som er en typisk dansk råvare. Den var let tilgængelig i 1864 og kunne holde sig i lang tid uden behov for køleskab eller fryser. Mælk & fløde i 1864 Når man fik mælk i 1864, lod man den stå flere dage, for at fløden skulle samle sig i toppen. Herefter adskilte man mælk og fløde. Måske kender eleverne udtrykket at skumme fløden? At skumme fløden betyder, at man adskiller fløden fra mælken. Mælk & fløde forandres Fløden kærnede man smør af, mens man ofte syrnede mælken, så den blev til tykmælk. I dag tilsætter man bestemte mælkesyrekulturer til mælken for at fremstille bestemte surmælksprodukter som f.eks. tykmælk. Tidligere brugte man det samme træfad til at syrne mælken eller fløden i. Træfadet blev ikke vasket, da man på den måde kunne bevare mælkesyrekulturen. Det kunne give meget forskellige produkter, da det var svært at styre, hvilke bakterier, der gik i mælken og fadet.

11 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 11 Her i køkkenet skal eleverne prøve at kærne deres eget smør, som man gjorde i Smørret skal bruges til at lave en smørbolle til jævning af sellerisuppen. Desuden skal smørret bruges sammen med bollerne, som holdet i køkkenet fra 1927 laver. Smørfremstilling i 1864 I 1864 ville man normalt lade fløden stå i nogle dage, indtil fløden var syrnet. Så var den klar til at blive lavet til smør. Man syrnede fløden for at give smørret en god smag og en tyk konsistens. Til at lave smør med i denne øvelse, bruges piskefløde, som er opbevaret uden for køleskab, så den tykner. Et køkken med ildsted I 1864 havde man ikke hverken køleskab eller fryser, og i de fleste hjem var der blot et ildsted med én enkelt gryde. Retterne fra denne tid var derfor ofte sammenkogte. En sammenkogt ret var f.eks. suppe, som eleverne skal lave i denne øvelse. Æg hele året rundt Mens eleverne laver smørbollen, kan du fortælle, at man også kunne jævne suppen med æg. Men det gør vi ikke i dag, fordi vi er i et skomagerhjem. I dette hjem sparede man meget på pengene. Derfor købte man ikke æg, som dengang var meget dyre. Desuden lagde hønsene ikke lige mange æg hele året rundt. De lagde nemlig flest æg, når det blev varmt nok til, at deres kyllinger kunne overleve. Derfor havde man f.eks. ikke så mange æg om efteråret og om vinteren. I dag holdes hønsene i kunstigt dagslys. Man kan sige, at man snyder hønsene til at tro, at det er forår, så de lægger lige mange æg hele året rundt. Høst i haven Aktøren har plukket et udvalg af krydderurter til suppen. Eleverne undersøger krydderurterne ved at røre ved dem, lugte til dem og smage på dem. Eleverne vælger herudfra hvilke urter, de synes vil passe godt til suppen. I kan eventuelt servere flere varianter. Opvask i 1864 Aktøren opfordrer til løbende oprydning og opvask undervejs, da der ikke er afsat meget tid til dette efter spisningen. Aktøren fortæller eleverne i forlængelse af opvasken, at man i dette køkken kun havde mulighed for at koge vand til opvask i gryden. Gryden skal koges af med vand, når suppen er hældt over i terrinen. Man skyllede af i koldt vand, fordi der skulle spares på det varme vand, da det krævede ekstra brug af brænde. Affald i 1864 Aktøren fortæller eleverne, at man ikke havde skraldespande i Her smed man affaldet i rendestenen ude på gaden foran huset. Man smed ikke lige så meget mad ud, som vi gør i dag, for det havde man ikke råd til. Vis eleverne det ved at opfordre dem til at bruge så meget af sellerihovederne som muligt, og smid så det overskydende ud i rendestenen. Her kan du gøre brug af skomagerhjemmets rendestenskost.

12 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 12 Opskrift på sellerisuppe/ pastinaksuppe Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 2 store knoldselleri eller 2 kg pastinakker 2 potter oksesuppe (1 pot = 4 pægle) 2 pægle fløde (1 pægl = 1/4 liter) Salt, peber, sukker og eddike Smørbolle: 40 kvint mel (1 kvint = 5g) 40 kvint blødt smør Friske krydderurter fra haven Med inspiration fra Madam Mangors kogebog fra 1862 Knive til at skrælle og skære med Spækbrædder Dørslag Gryde Røreske Piskeris Kander bruges som suppeterrin Suppeøse 1. Skræl og skær selleriknolden eller pastinakkerne i små stykker. Hak evt. krydderurter fra køkkenhaven. 2. Kog selleri med to potter oksesuppe. 3. Lav smørbollen ved at skære smørret i tern og mos derefter melet ind i smørret med hænderne eller en gaffel. 4. Når selleristykkerne er møre, kan de evt. presses igennem en sigte med sup pen, og gives derefter et opkog i gryden. 5. Mens suppen koger tilsættes smørbollen under omrøring for at jævne suppen. 6. Tilsæt fløden og tag suppen af ildstedet. 7. Smag på suppen som den er. Hvad synes I? Er den lækker eller kedelig? 8. Smag nu suppen til med salt, peber, sukker og eddike. Tilsæt lidt af gangen. 9. Tilføj friske krydderurter fra haven og server suppen.

13 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 13 Opskrift på smør Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 liter piskefløde Salt Evt. friske krydderurter fra haven Smørkærne fra Den Gamle By 1. Hæld piskefløden i smørkærnen. 2. Kærn piskefløde til smør ved at pumpe op og ned. 3. Fløden bliver tykkere og tykke re den er klar, når væsken skiller i kærnemælk og smør klumper. Det sies i et dørslag med et groft klæde. Smørret æltes med koldt vand for at få kærnemælken ud. 4. Smag smørret til med salt. 5. Brug smørret til at lave smørbollen, der skal bruges til at jævne suppen med. Brug resten af smørret til bollerne fra 1927-køkkenet. 6. Tilsæt evt. hakkede friske krydderurter til smørret, som skal bruges til bollerne.

14 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 14 Opskrift på kartoffelmel Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 kg kartofler 1 rivejern 2 skål 1 si 1 dørslag 2 stk. udvasket lærred 50 x 50 cm (eller rene viskestykker) 1. Riv kartoflerne ned i en skål med lidt vand. 2. Ælt massen godt igennem med de bare hænder. 3. Si den revne kartoffelmasse fra gennem en si ned i et stort lerfad - pres vandet godt ud. Kartoffelmassen (pulpen) hældes over i et tomt lerfad det er til grisene, hønsene, gæssene det må ikke gå til spilde. 4. Kartoffelmelet lægger sig nu på bunden af lerfadet. der går ca minutter ryd op imens! 5. Hæld forsigtigt vandet fra. 6. Hæld nyt vand i lerfadet, og lad kartoffelmelet synke til bunds. der går ca minutter. hæld forsigtigt vandet fra og hæld nyt vand på. 7. Læg et klæde i dørslaget og si det sidste hold vand med kartoffelmel herigennem ned i et lerfad. 8. Lad kartoffelmelet blive i klædet - bred klædet ud og lad kartoffelmelet tørre.

15 Øvelse i 1927

16 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 16 Øvelse i 1927 Aktør 2 Kl Hvem og hvad? 1927 & årstidens råvarer Aktøren fortæller eleverne om 1927 med udgangspunkt i baggrundsinformationen. Eleverne opfordres til at stille spørgsmål. Aktøren taler med eleverne om, hvad det vil sige, at råvarer er i sæson. Som lærer kan du evt. hente inspiration her: saeson-web.dk aarstiderne.com Aktøren taler med eleverne om, hvorfor der i dag er helt andre råvarer tilgængelige end i Kl Hvem og hvad? Boller, marmelade og æbleflæsk Aktøren inddeler eleverne i tre hold. Et hold laver boller, mens det andet hold laver marmelade. Det tredje hold laver æbleflæsk. Lad gerne eleverne bytte pladser og hjælpe hinanden undervejs, hvis det er muligt. Følg opskrifterne på de næste sider.

17 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 17 Kl Præsentationer Aktøren samler eleverne, og de gør sammen klar til at medbringe maden og mødes med de andre til den fælles opsamling. Aktøren beder én eller to af eleverne om at præsentere, hvad de har arbejdet med. Her er det vigtigt at repetere med eleverne, hvorfor måltidet er typisk for Kl Fælles opsamling Se afsnittet Fælles opsamling på side 27. Baggrundsinformation Marmelade i 1927 I 1927 lavede man selv marmelade og syltetøj, fordi man skulle udnytte den frugt og grønt, der var i sæson. Det gjorde man f.eks. ved at lave marmelade. Når man laver marmelade, konserverer man frugterne, da bl.a. sukkerindholdet og opvarmningen nedsætter bakteriernes mulighed for at overleve. Det var vigtigt at konservere f.eks. sommerens frugter og bær til vinteren, hvor de friske råvarer ikke var tilgængelige. Det var også vigtigt at konservere fødevarerne, fordi man ikke havde hverken fryser eller køleskab i Marmeladeudvalg Derudover var det ikke almindeligt at købe sig til færdig marmelade og syltetøj. Her i 1927-køkkenet skal eleverne derfor lave marmelade. Støbejernskomfuret I 1927 havde de fleste hjem fået et komfur og en ovn. Det betød bl.a., at man nu kunne bage friskt brød flere gange om ugen. Tidligere havde man på landet én bagedag om måneden, som man kaldte for Den store bagedag. Her bagte man ofte 20 brød på omkring 6-7 kg. Brødet blev ofte surt og tørt, før familien nåede at spise det. I 1927 kunne man heldigvis undgå alt dette, da de fleste havde fået et komfur. I byerne var det tidligere forbudt for almindelige mennesker at have bageovne pga. brandfaren. Det var kun de anerkendte bagere, dvs. medlemmer af bagerlauget, der havde lov til det. Folk i byerne måtte altså købe deres brød. Men da støbejernskomfurerne kom frem begyndte flere og flere at bage selv. Derfor skal eleverne bage boller i dette køkken.

18 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 18 Margarine vs. smør Man anvendte ofte margarine frem for smør i Margarine blev opfundet i 1869 og blev i starten kaldt kunstsmør. Det var billigere end rigtig smør og havde en god holdbarhed, så det kunne bruges af soldater, når de drog i krig. Margarine blev i begyndelsen fremstillet af animalsk fedt og skummetmælk; i dag anvendes planteolier og vand til fremstillingen. Dobbeltportion Aktøren hjælper eleverne med at gange opskriften på boller op, da der skal laves en dobbeltportion. Opvask i 1927 Aktøren husker løbende oprydning og opvask undervejs, da der ikke er afsat meget tid efter spisningen til dette. I forlængelse af opvasken fortæller aktøren eleverne, at man i dette køkken havde varmt vand indbygget i komfuret, og at det er det vand, som skal bruges til at vaske op i.

19 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 19 Opskrift på boller Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde (Lav en dobbeltportion) 200 g margarine 500 gmel 4 spiseskefulde sukker 2 æg 1 dl mælk ½ teskefuld stødt kardemomme 2 teskefulde bagepulver Skål Vægt Spiseske Decilitermål Teske Røreske Spækbræt og brødkniv 1. Margarinen gnides ud i melet. 2. Bland bagepulveret med lidt mel. 3. Dejen æltes med sukker, æg, mælk, kardemomme og bagepulver. 4. Form 16 boller og læg dem på en smurt plade. 5. Bag bollerne i 30 minutter på indstillingen jævn varme på støbejernskomfuret. 6. Halvdelen af bollerne bages i en moderne ovn i ca minutter på 200 C i køkkenet i etagen nedenunder, hvis I ikke kan få plads til alle bollerne i støbejernskomfuret. Med inspiration fra Historien om danskernes mad i år af Bettina Buhl

20 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 20 Opskrift på Frøken Jensens tomatmarmelade Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 kg modne tomater 500 g sukker Kniv Spækbræt Sigte Gryde Røreske Rene glas med låg til marmeladen Teske til at tage med 1. Tomaterne overhældes med kogende vand og flås. 2. Tomaterne skæres i kvarte og koges over svag varme med en anelse vand. Tilsæt evt. andre frugter. 3. Når tomaterne er udkogte, moses de med grydeskeen. 4. Sukkeret tilsættes, og marmeladen koger endnu 5-10 minutter, eller til den er så stiv, som man ønsker den. Tilsæt evt. krydderurter fra haven. 5. Marmeladen hældes på rene glas eller i en skål. Med inspiration fra Frøken Jensens syltebog revideret og ajourført af Hanne Bloch

21 Øvelse i 1927 Øvelse i Opskrift på Æbleflæsk Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 kg æbler 400 gram bacon (1 stykke) gram sukker Urteknive Skrælleknive Spækbrædder Gryde eller stegepande Skål til servering Ske til servering Paletkniv 1. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i både. 2. Steg baconen helt sprød. Hæld bacon og det meste af fedtet fra. 3. Steg æblerne i fedt nok. Hvis der mangler fedt så hæld mere over. 4. Når æblerne er bløde så hak dem mindre med paletkniven. 5. Tilsæt sukkeret og lad det brune. 6. Når æblerne er brune så vend baconstykkerne i, og lad det simre et minut eller to til retten er færdig. Med inspiration fra Frøken Jensens syltebog revideret og ajourført af Hanne Bloch

22 Øvelse i 1974

23 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 23 Øvelse i 1974 Aktør 3 Kl Hvem og hvad? 1974 Aktøren fortæller eleverne om 1974 med udgangspunkt i baggrundsinformationen og giver eleverne mulighed for at stille spørgsmål. Her må der gerne drages paralleller fra rundvisningen, så eleverne får en klar fornemmelse af, at de befinder sig i 1974 og skal lave et måltid ud fra denne tids typiske råvarer. Kl Hvem og hvad? Råvarebuffet Aktøren præsenterer buffetens produkter og fortæller eleverne, at de her skal lave lækre og smagfulde retter, som var typiske i Tænd ovnen Aktøren tænder ovnen på 200 grader. Den bruges som ekstra ovn af 1927-køkkenet ovenpå. De fem grundsmage Før eleverne går i gang, fortæller aktøren dem om de fem grundsmage og giver eksempler på, hvor grundsmagene findes i buffeten. Aktøren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de tænker over kombinationen af de forskellige grundsmage i deres ret, så den kommer til at smage godt. Planlægning af retter Aktøren deler eleverne ud i små grupper. Aktøren vejleder eleverne i tilberedningen, således at retterne laves med tanke på smag, duft, udseende og konsistens. Der laves retter efter opskrifterne ud fra den buffet af konserves, frostvarer og tørvarer, der er stillet til rådighed.

24 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 24 Kl Præsentationer Aktøren samler eleverne, og de gør sammen klar til at medbringe maden og mødes med de andre til den fælles opsamling. Aktøren beder to af eleverne om at præsentere, hvad de har arbejdet med. Her er det vigtigt at repetere med eleverne, hvorfor måltidet er typisk for Kl Fælles opsamling Se afsnittet Fælles opsamling på side 27. Baggrundsinformation Kvindernes rolle I gamle dage gik kvinderne derhjemme for at passe hus og børn, mens mændene arbejdede, men i 1970 erne kom flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Fordi det stadig var kvinderne, der lavede mad, var der nu ikke længere lige så meget tid til at stå i køkkenet. Derfor kom der en hel række produkter f.eks. konserves og frosne madvarer, som gjorde det lettere at lave hurtig mad. På den måde blev det lettere for kvinderne både at passe deres arbejde og nå at lave mad til deres familie. Færdigretter Aktøren taler med eleverne om, hvilke produkter, der gør det lettere eller hurtigere at lave mad. Aktøren kan nævne nogle eksempler, som f.eks. krydderiblandinger eller pulver til at lave sovs med, så eleverne bedre kan give deres bud på andre eksempler. Samtalen kan f.eks. tage udgangspunkt i de produkter, som eleverne kender fra i dag. Fryseren I 1974 havde alle hjem et køleskab og de fleste havde også fået en fryser. Før alle havde råd til en fryser, kunne man købe en andel i byens frysehus. Råvarebuffet På side 27 findes en oversigt over de fødevarer, der er stillet til rådighed i 1974-køkkenet.

25 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 25 Opskrift på Kinakålssalat Fjern de yderste blade på kinakålet og skær det i tynde skiver. Åbn dåserne med majs, bønnespirer og bambusskud og lad vandet løbe fra i en sigte. Skyl peberfrugten og fjern kernerne. Skær den i strimler. Bland salaten i en skål og rør en dressing. I kan vælge nogle af følgende ingredienser: creme fraiche, worchestersauce, salt, peber, paprika, soya, citronsaft og ketchup. Opskrift på Risotto Kog risen med salt som angivet på emballagen. Hæld de frosne grønsager (ærter, majs og rød peber) i en skål og hæld kogende vand over. Hæld vandet fra i en sigte. Ris og grønsager blandes sammen og serveres i en skål. Opskrift på Gulerodssalat Vask gulerødderne og riv dem. Åbn dåsen med ananas og lad vandet løbe fra. Bland de revne gulerødder med rosiner, citronsaft, sukker og ananas i tern. Serveres i en skål. Opskrift på Sesamsalt Rist 100 g sesamfrø på panden. Hæld dem i en morter og knus dem sammen med groft salt.

26 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 26 Ingredienser i 1974-køkkenet Frostvarer Konserves Kolonial Amerikansk Blanding (majs, ærter og rød peber) Ananas på dåse Bambusskud 1 dåse majs 1 dåse bønnespirer Groft salt Peber Sukker Citronsaft i plast Worcestersauce Hvidløgspulver eller -salt Ris i kogeposer 1 pose sesamfrø 1 kg gulerødder 1 pakke rosiner Paprika Karry Ketchup Soyasauce Kinakål ½ l creme fraiche 18%

27 Fælles opsamling

28 Fælles opsamling Måltidskultur i tre historiske køkkener 28 Fælles opsamling Kl Alle Maden fra de tre årstal stilles frem på en buffet. Alle elevgrupper, aktører og lærere mødes og samler i fællesskab op på, hvad der er typisk for de tre køkkener Fremlæggelser Aktører og madkundskabslærer. Rækkefølge for fremlæggelser: 1) ) ) 1974 Rækkefølgen er opsat for at give eleverne en bedre fornemmelse af den historiske udvikling i dansk madkultur fra 1864 til Alle To fra hver elevgruppe fortæller, hvad de har arbejdet med, hvilken ret de har lavet, og hvorfor f.eks. råvarer eller fremgangsmåde er typisk for lige netop den tidsperiode, de har beskæftiget sig med. Det er vigtigt, at eleverne opfordres til at begrunde, hvorfor retterne er typiske for den tidsperiode, de har arbejdet i, så der er fokus på den historiske læring. På den måde undgås det, at præsentationerne bliver en lang opremsning af, hvilke råvarer der indgår i retterne. De tre aktører og madkundskabslæreren stiller eleverne spørgsmål undervejs i deres præsentationer med udgangspunkt i de opstillede tegn på læring på s. 5. Spørgsmålene skal udfordre eleverne til at forklare og begrunde, så opsamlingen ikke kun befinder sig på det taksomisk redegørende niveau. Spisning og oprydning Tak for i dag Aktørerne runder dagen af og siger tak for i dag!

29 Indkøb Måltidskultur i tre historiske køkkener 29 Indkøbsliste Frost Kolonial Mejeri Frugt og grønt Amerikansk blanding (Ærter, majs og rød peber) 1 ds ananas 1 ds bambusskud 1 ds bønnespirer 1 ds majs Groft salt Peber 1 l eddike 1 kg Sukker 1 pakke brun farin 1 fl. Worcestersauce 1 fl. soyasauce 2 l oksefond 2 kg mel Kardemomme Bagepulver 100 g Sesamfrø 1 kg. ris i kogeposer Hvidløgspulver /hvidløgssalt Citronsaft i plast 1 pakke rosiner 1 stykke røget flæsk 1 fl. ketchup Paprika Karry 4 Æg 1 l Mælk 1½ l piskefløde ½ l creme fraiche 18% 500 g margarine 2 kg Selleri eller pastinak 1 kg modne tomater 1 kinakål 1 rød peberfrugt 1 kg gulerødder 1 kg æbler Løvstikke Persille Timian Salvie Ramsløg 1 kg kartofler

30 Tip en 1 er Måltidskultur i tre historiske køkkener 30 Tip en 13 er Sæt ring om det svar, du mener, der er det rigtige. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Spørgsmål Svarmulighed 1 Svarmulighed 2 Svarmulighed 3 1. Hvornår fik de fleste hjem et komfur? 1860 erne 1920 erne 1970 erne 2. Hvilken af de tre madvarer var mest almindelig i 1860 erne? Ananas Knoldselleri Friskbagt brød 3. Hvornår havde de fleste hjem en fryser? 1860 erne 1920 erne 1970 erne 4. Hvad sker der med mælk, hvis den ikke står på køl? Den fordamper Den bliver rød Den bliver sur 5. Hvilken af de tre madvarer havde man ikke i 1920 erne? En pose frosne ærter Et oksespidsbryst Et æble 6. Hvornår begyndte man at bruge frosne grøntsager? 1860 erne 1920 erne 1970 erne 7. Hvad betyder det, at en madvare er i sæson i Danmark? At den kommer fra udlandet og koges, før man spiser den At den er grøn og spises med det samme At den spises på den årstid, hvor man høster den 8. Hvorfor kan det brød, vi køber i dag, holde sig længere end i 1860 erne? Fordi man spiser det hurtigere Fordi der bruges konserveringsmidler Fordi der puttes mere mel i brødet 9. Hvad brugte man bl.a. mælk til i 1860 erne? Til at vande blomsterne Til at lave ost Til at lave smør 10. Hvorfor lavede man selv syltetøj og marmelade i 1920 erne? Fordi man ikke kunne købe det Fordi det var sundere Fordi det var hurtigere 11. Hvem stod for madlavningen i hjemmet i 1860 erne? Kvinderne Mændene Det var et fælles ansvar 12. Hvad skete der i 1970 erne, som betød, at der blev brugt flere madvarer, der gjorde madlavningen hurtigere i de danske hjem? Flere mænd kom på arbejdsmarkedet Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet Flere børn begyndte i skole 13. Hvornår kunne man begynde at bage friskt brød hver dag? 1860 erne 1920 erne 1970 erne

31

32

Måltidskultur i tre historiske køkkener. Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet i samarbejde med Madkulturen

Måltidskultur i tre historiske køkkener. Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet i samarbejde med Madkulturen 1864 1927 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet i samarbejde med Madkulturen Indhold Måltidskultur i tre historiske køkkener 2 Indhold Introduktion

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber

Læs mere

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boller i karry Pastaruller Wok med Stegte med ris og med broccoli oksekødsstrimler

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Madlavningsaften

Madlavningsaften Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6

Læs mere

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert BH BH Forret Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg 2. Forret Kyllingesuppe Kneidelach Hovedret Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris Dessert Frugtdessert cholent Forret Laks Balsamico

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

til 4 elever Sådan gør du

til 4 elever Sådan gør du Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver

Læs mere

Opskrifter. Marineret kyllingebryst med pasta. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02. mesterslagterens

Opskrifter. Marineret kyllingebryst med pasta. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02. mesterslagterens Marineret kyllingebryst med pasta og gorgonzola sovs 4 marinerede kyllingebryster 2 pakker frisk pasta ½ l madlavningsfløde 1 stykke Gorgonzola ost Fedtstof Lidt jævning Ruccula salat Flutes Steg kyllingebrysterne

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Kogebog Sommerlejr 2015

Kogebog Sommerlejr 2015 Kogebog Sommerlejr 2015 Lørdag Der er fællesspisning: medbring spisegrej og viskestykke Kyllingelår, Bønnesalat og Pandebrød Pandebrød: Lav evt. dejen til frokost. Bland tørgær, salt, rugmel og hvedemel.

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

Opskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens

Opskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens Indbagt oksefars med salat 500 g hakket oksekød 2 løg 500 g friske champignoner Salt og peber 200 g butterdej 4 spsk. rapsolie Salat 4 tomater 1 agurk 2 peberfrugt 1 hovedsalat 1 ds majs Skyl champignon

Læs mere

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS 4 stk. kyllingebryst i tern 2 dåser kokosmælk 1 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 1 bakke sukkerærter 1 bakke bønnespirer 1 løg 1 ingefærrod 1 bundt friske koriander (kan

Læs mere

OPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS MILLIONBØF MED KARTOFLER 600 g hakket oksekød 1 stort løg 1 lille dåse tomatpuré 3 spsk. mel Smør/margarine til stegning Salt og peber Vand Kulør Tilbehør Kartofler Pil og hak løget fint. Smelt og brun

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stegt blomkålsris med kylling. Rejesalat

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stegt blomkålsris med kylling. Rejesalat Mandag 23.07.18 Stegt blomkålsris med kylling Tirsdag 24.07.18 Rejesalat Onsdag 25.07.18 Oksekødsroulade med grillet spidskål Torsdag 26.07.18 Sloppy-joe Fredag 27.07.18 Indbagt pizza VEJLEDNING TIPS TIL

Læs mere

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat Madværkstedets Juli 1 Fisk i fad med fennikel salat Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat Utraditionel kyllinge tærte med frisk salat Juli 1 Dag 1 Fisk i fad med fennikelsalat Dag 2 Flanksteak

Læs mere

Opskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens

Opskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Denne uge består madplanen af: Uge 7 Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Rødspættefilet Helstegt kylling i ovn Risotto med kylling og ærter Kinesiske kyllingewraps Indkøb

Læs mere

Bålmadsworkshop.

Bålmadsworkshop. Bålmadsworkshop Ved PH outdoor Så er vi klar til 2. udgave af vores adventurerace. Vi har ændret alle O-løbene, tænkt nye tanker, men fastholdt hyggen og det udfordrende element. Løbet er den 27 November

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Mine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna

Mine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna Mine noter Madværksted Sund hverdagsmad v/ Sara & Nanna Fiskelasagne Tortillas med avocado og tun Opskrifter Fyldte peberfrugt Kilde: madlaboratoriet.blogspot.dk Fiskelasagne : 1 porre ½ spsk. olie 2 gulerødder

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler 1,2 kg kalvesteg 200 g perleløg evt. fra glas 1 hakket løg 1 selleri stængel 2 fed hvidløg ½ fl. hvidvin 1 kg kogte kartofler 1 bundt+ persille Brun stegen

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 42 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 42 MESTERSLAGTERENS BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt

Læs mere

OPSKRIFTER FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 16 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 16 MESTERSLAGTERENS FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL 1 farsbrød 300 g pasta, gerne penne 500 g friske grønne asparges 100 g parmesan, friskrevet ½ dl olie 2 spsk. hvidvinseddike Piri piri chili, eller almindelig chilipulver

Læs mere

Opskrifter. Benløse fugle med selleri creme. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21. mesterslagterens

Opskrifter. Benløse fugle med selleri creme. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21. mesterslagterens Benløse fugle med selleri creme og gulerodssalat 6 benløse fugle 1 hakket løg ½ porrer i skiver 1 l kalv eller grøntsags fond 30 g fedt stof Sellericreme ½ knoldselleri ½ dl vand 2 dl fløde 8 gulerødder

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød.

Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød. KlimaKøkken Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet. Her

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

OPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.

Læs mere

agurk gulerod grøntsager

agurk gulerod grøntsager Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

19. januar 2017 Middelfart Nostalgi v/kurt Reerslev

19. januar 2017 Middelfart Nostalgi v/kurt Reerslev 19. januar 2017 Middelfart Nostalgi v/kurt Reerslev Menu Klassisk Rejecocktal Den Gyldne Gryde Frituestegt Camenbert Klassisk rejecocktail DET SKAL DU BRUGE! ( 4 pers.) Dressing: 0.5 dl hakkede syltede

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg

Læs mere

OPSKRIFTER SKINKEGRYDE MED TOMAT OG PAPRIKA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 17 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SKINKEGRYDE MED TOMAT OG PAPRIKA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 17 MESTERSLAGTERENS SKINKEGRYDE MED TOMAT OG PAPRIKA 600 g skinkekød i tern ½ tsk. smør 1 dåse koncentreret tomatpuré 1 knust fed hvidløg 1 tsk. tørret timian 1 spsk. paprika ½ liter bouillon 5 gulerødder i skrå skiver (ca.

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

OPSKRIFTER GRYDERET. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31 MESTERSLAGTERENS. Varm retten op i gryde.

OPSKRIFTER GRYDERET. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31 MESTERSLAGTERENS. Varm retten op i gryde. GRYDERET 800 g gryderet 400 g rødbeder 200 g selleri 2 syrlige æbler 2 spsk. olie 1 spsk. estragoneddike 1 fed hvidløg, presset 1 spsk. hakket persille Salt og friskkværnet peber Varm retten op i gryde.

Læs mere

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew 17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew Menu Monye Bags Panang Tom Yam Gung Cashew nut stir fry Papaya Salad Sprøde Bananer ทานให อร อยนะ Velbekomme Money Bags Små knasende mundfulde, med majs, kartofler,

Læs mere

VILDMOSEKARTOFFELFESTIVAL 14. OKTOBER 2017

VILDMOSEKARTOFFELFESTIVAL 14. OKTOBER 2017 Menu Forret Kartoffel/løg suppe m/drys af chorizo og persille + flûte Hovedret Krydderkam Knuste kartofler med estragon Røde kartofler i urtemayonnaise Nye kartofler i urtepuré med rug knas Coleslaw med

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 104-110 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHILI SIN CARNE Til 4 personer 1 pakke Garden Gourmet / Hälsans Kök Farskød 1 dåse hakkede tomater 1 hakket løg 2 peberfrugter i tern 1 dåse kidneybønner Olivenolie

Læs mere

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry

Læs mere

Opskrifter. Farsrulle med fyld. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 26. mesterslagterens

Opskrifter. Farsrulle med fyld. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 26. mesterslagterens Farsrulle med fyld og kartoffelgratin 600 g hakket kalv og skinke 3 skiver franskbrød uden skorpe 2 dl mælk 1 æg 1 tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 tsk. tørret oregano Udblød franskbrødsskiverne i

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

og peber. 8. Kom smørret i en stor gryde, 17. Til pynt: Tag de grove blade og smelt det.

og peber. 8. Kom smørret i en stor gryde, 17. Til pynt: Tag de grove blade og smelt det. Du skal bruge 1 stk. løg 1. Vask hænder. 11 Kom laurbærbladet, 1 fed hvidløg 2. Find alle ingredienserne vand og hønsebouillon 2 stk. gulerødder frem. terningerne i gryden og rør. Ca. 250 g selleri 3.

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02 MESTERSLAGTERENS FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS 1 kg frikadellefars 1 kg kartofler ½ liter fløde 400 g frosne fine ærter Ribsgelé Dijon sennep Skræl og kog kartofler i saltet vand ca. 200 g pr. person (tip: når kartoflerne

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

Kostplan 1. Trimester, Dag 1

Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid

Læs mere

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 3 spsk. olivenolie 1 stk. stort løg 1 stk. gulerod 2 fed hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum 1 tsk. salt En smule peber

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

buffet til 70 personer

buffet til 70 personer k o o c o g t n a r u a t res buffet til 70 personer menu - til buffet for 70 personer 1. røddernes suppe med rugbrødscroutoner 2. salat med grønne bønner og tomater 3. spidskålssalat med bacon 4. urtemos

Læs mere

Opskrifter. med champignon. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36. mesterslagterens. Farsbrød

Opskrifter. med champignon. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36. mesterslagterens. Farsbrød Farsbrød med champignon 600 g hakket kalv og skinke 1 spsk. groft salt 2 fintrevne løg 1 spsk. herbes de provence - fransk krydderiblanding 1 æg ¼ liter mælk ½ dl hvedemel 450 g finthakkede champignoner

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere