Bilag 3, Interview med Heike Hoffmann, Håndværksrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3, Interview med Heike Hoffmann, Håndværksrådet"

Transkript

1 Bilag 3, Interview med Heike Hoffmann, Håndværksrådet IW: = Interviewer IP: Ja = Interviewperson, Heike Hoffmann IW: Til at starte med vil vi gerne høre om, hvad det er, du sidder og beskæftiger dig med? IP: Det jeg sådan set gør er, at jeg har to roller i Håndværksrådet. Den ene er, at jeg varetager vores uddannelsespolitiske dagsorden og da jeg startede her for syv år siden, var det primært, og det er det stadig, i forhold til erhvervsuddannelser. Vores medlemmer har ét stort område til fælles og det er en interesse for erhvervsuddannelser. De beskæftiger stort set alle sammen faglærte. Så det er den politiske interessevaretagelse. Vi har et uddannelsesudvalg, som jeg er sekretær for og så laver jeg klassisk lobbyarbejde. Den anden del er, at jeg skal generere en del af min løn eksternt som finansieret, så jeg laver en del forskellige projekter. Alt muligt, men hvis jeg kan komme afsted med det, så er det jo helst noget der ligger i forlængelse af vores politiske dagsordener inden for uddannelsespolitik, men det kan også være alt muligt andet. Lige i øjeblikket kører jeg bl.a. et innovationsprojekt, fordi der er en kollega, der er på barsel. Men jeg vil sige, at det der har flyttet sig rigtig meget i de år jeg har været her, det har været fra klassisk erhvervsuddannelses politik til at vi nu også interesserer os rigtig meget for, hvilket materiale der kommer fra folkeskolen. Er det godt nok til erhvervsuddannelserne? Er erhvervsuddannelserne gode nok til de virksomheder, de skal afsætte lærlinge til? Og så er der et andet område, og det er så jeres, hvor vi har flyttet os rigtig meget interessemæssigt, sådan så vi er begyndt at interessere os rigtig meget for andre typer af arbejdskraft i vores virksomheder end den faglærte arbejdskraft. Og man kan sige, at det er en dobbeltproces. Vi har nogle organisationer, der er meget interesserede i at vi gør noget på det her område, og det er en del af vores handlingsplan i år, men der er nogle gange meget langt fra det politiske niveau i organisationer og så til hvad medlemmerne ude på pløjemarken rent faktisk gør og interesserer sig for. Så det er en lang proces og derfor gør vi det, som sekretariat/organisation, at vi skubber lidt på noget udvikling og hiver nogle projekter hjem, hvor vi kan få vores medlemmer til at interessere sig for det, som vi synes de skal interessere sig lidt mere for end de gør i forvejen. Så det er sådan dobbelt, men rigtig meget på den her dagsorden med højtuddannede. Dels fordi vi synes det er rigtigt, men dels også af nødvendighed, for vores medlemmer kan ikke blive ved med at udvikle deres virksomheder og tjene de penge de skal, hvis de ikke supplerer med andet end det de plejer. Og det de plejer er faglært arbejdskraft. Og der er man nødt til at flytte sig lidt. Vi har nogle super gode eksempler på nogle af vores rigtig dygtige medlemmer, der har ansat 1

2 akademikere. Men når jeg bliver spurgt til, hvorfor der ikke sker mere, så plejer jeg at sige, at det der er rigtigt svært på det arbejdsmarked der hedder SMV'ere og akademikere, det er at, det er et jomfrueligt land for begge parter. Der er jo ikke nogen af jer på universiteterne, der beskæftiger jeg med hvad en SMV er, mens i er studerende. Ikke engang på CBS. Der er alle cases osv. omhandlende store virksomheder, og 95 % af det danske erhvervsliv består af virksomheder med under 50 ansatte. Og det er rent faktisk her jobbene er, men der er ikke ret meget samarbejde omkring det. Jeg kan se rundt omkring, at der er begyndt at ske noget nu, men det er ikke noget, der fjerner akademikerledigheden ret hurtigt. Det er nogle meget lange processer, fordi det er et fuldstændig utraditionelt arbejdsmarked for begge parter. Der er jo ikke nogen akademikere der ved, hvordan de skal søge job i en SMV, og der er ikke ret mange af vores medlemmer der ved, hvad de skal bruge universitetsfolk til. IW: Hvornår er i så begyndt at sætte det her på dagsordenen? Der var f.eks. Isbryderordningen i midten af 90'erne allerede, hvor det første gang var fremme, men det lyder som om, det måske er lidt senere? IP: Ja, jeg kan jo ikke svare på det, der er sket før min tid, men allerede tilbage i, og det er lang tid for os, i 2012 lavede vi en stor undersøgelse med DJØF, hvor vi undersøgte, hvad potentialet er i vores virksomheder, og spurgte ind til, om de kunne forestille sig at have en akademiker ansat? Så det er noget, som vi mere og mere er begyndt at interessere os for. Vi har interesseret os for det i mange år, men vi skal også have vores baglands opbakning til at det er noget, som vi skal arbejde for, for det er dem, der betaler vores løn og dem der bestemmer hvilken politisk retning vi skal tage. Så det er sådan lidt en dobbeltproces, som jeg sagde før. Men det er noget, der er blevet mere stuerent inden for de seneste år, også inden for vores meget traditionelle håndværksvirksomheder, vi har jo også industri der udemærket godt ved hvad en ingeniør er, men vores mere rationelle håndværksvirksomheder er også begyndt at få øjnene op for det. Vi har et rigtig godt eksempel ude i Rødovre, hvor der ligge en lille tømre virksomhed, der er ejet af en fyr på 30 som har været selvstændig siden han var 21. De er omkring 50 ansatte, og han har en rigtig god tømrervirksomhed, og han har lige ansat sin første akademiker, og det er på kommunikationssiden, fordi det ved han, at han ikke selv er særlig god til. Så jeg tror, at når vi ser flere af de yngre mestre, så bliver det lidt mindre - jamen vi plejer - og lidt mere - okay, hvis vi skal noget andet end det vi plejer, hvad er der så ar muligheder -. Så det er på den retning vi flytter os. IW: Hvordan var responsen, da i henvendte jer i 2012? 2

3 IP: Jamen, der viste sig at være et kæmpe potentiale. Der er rigtig mange af vores virksomheder, der gerne vil prøve kræfter med en akademiker, men ofte er der langt fra at synes, at det kunne være rigtig interessant og så til rent faktisk at gøre det. Og noget af det, jeg synes vi mangler, det er flere gode eksempler. Vi har selvfølgelig nogle cases på Videnspilot og på nogle virksomhedspraktikker osv. Men det er ikke sådan at vi har 50 steder at ringe hen, når der er en journalist, der ringer ind for at få en case. Også fordi vi jo ikke har daglig kontakt med virksomheder, og det er lidt svært at få kommunikeret, men vores medlemmer er ikke enkelt-virksomheder, det er organisationer, så vi skal altid igennem et led til, før vi får fat i en virksomhed. Det er ikke altid vi fanger, når der er noget. Så potentialet er der, viste vores undersøgelse med DJØF, men præcis hvad det er vi skal gøre for at udløse det potentiale, det er vi stadig rigtig uklare på. IW: Hvem er det så i samarbejder med? Du nævnte DJØF.. IP: Vi samarbejder med DJØF, Videnscenter om dimittendledighed, som er et samarbejde med en del universitetslovs institutioner og Akademikernes A-kasse og DJØF sidder der også. Det er altså arbejdstagersiden - både A-kasse og forbundssiden - og der er jeg kommet ind fordi Håndværksrådet er den eneste organisation, der repræsenterer SMV'er. Akademikerkampagnen er vi også involveret i, men eller er det meget svært for at have konkrete aktiviteter, fordi det er virksomhederne vi skal have fat i. Så det er meget politisk. IW: Det lyder som om, der er jer der samler det, men at der er et led imellem? Bliver der også gjort noget i de led for at fremme samarbejdet her? Er det også en dagsorden her? IP: Ja, det er det, men som jeg sagde før. F.eks. vores organisation, der hedder Arbejdsgiverne, som har en lidt større industri del. Men en ting er, når man kigger på hvad der arbejdes for politisk, og en anden ting er, når man ser på hvad man rent faktisk gør, når det kommer til stykket. Man kan udemærket synes, som virksomhed, at det er en rigtig god ide - jeg skal bare ikke have nogen hos mig. Det er meget svært at komme fra tanke til handling på det her område, fordi det er så utraditionelt. Noget af det, der er meget, meget svært når man er nyuddannet er, at man ved en masse om, hvad man ved og man har en masse viden på nogle områder, men det som typisk interesserer vores medlemmer, det er ikke hvad man ved, men derimod hvad man kan. Og når man er helt nyuddannet, så kan det være meget svært at vide, hvad det er man kan. Det er rigtig svært at omsætte eller formulere til andre arbejdsmarkeder, end dem der i forvejen ved, hvad det er akademikere kan. Der kunne jeg godt tænke mig, at der fra forbundssiden (DJØF og Magisterne) og A-kasse siden, at der her blev gjort noget for at lette adgangen ind på arbejdsmarkedet ind i SMV'er, så skulle det være at man får hjælp til at formulere, det man ved til det man kan. Vi plejer 3

4 at sige i vores medlemsvirksomheder.. De spørger om to ting, når man kommer med noget nyt: virker han og hvad koster han? De er meget bundlinje- og anvendelsesorienterede, så det nytter ikke at man er rigtig dygtig til at lave strategier, hvis man ikke kan omsætte det til handling ude i en virksomhed. Der hvor man på universiteter er lidt meta-agtige og lidt fluffy indimellem, så er vores medlemsvirksomheder mere interesserede i, hvilke arbejdsopgaver den enkelte kan løse bedre end dem selv. DJØF har for nylig lavet nogle nye en-sides flyers, der viser en case med en virksomhed, der har haft en højtuddannet ansat, der fortæller hvilke opgaver vedkommende har løst. Og det er netop det, der er interessant (for virksomhederne). Fordi studierelevant arbejde i eks. indenrigsministeriet giver ingen credit hos en malermester. Det kan godt være, man er god til at bruge til at bruge sin akademiske kompetencer, men det skal oversættes ind i den virkelighed, som er deres. Og det er altså håndværk, og der skal man optjene credit og have en stor grad af ydmyghed overfor den faglighed, de har. Så er der også, især hos vores ældre medlemmer, situationer hvor de er lidt bange for akademikerne, fordi de kan jo så meget. Ja, men det er jo bare fordi, man kan to forskellige ting. Der er jo ikke nogen af jer, der kan male som en maler kan, i kan til gengæld noget som en malermester ikke kan. Vi har et andet godt eksempel med en malermester, der bor på amager, Maler-mester Lachner. Han har haft en videnpilot, og er godt klar over hvad akademisk arbejdskraft kan give af mening. Hans søn ville gerne være maler, og han har så sagt til sønnen: det må du også gerne, bare du først tager en videregående uddannelse, fordi når du skal overtage mit firma, så er det ikke nok at være malermester, for at kunne drive en virksomhed. Selvom man har en lille virksomhed, så er den hverdag man opererer i enormt kompliceret. Noget af det, som de ikke er særlig gode til, det er f.eks. administrativt arbejde, rutiner, indberetning til skat, afrapportering til Danmarks Statistik, altså klassisk akademikerarbejde. Det interesserer dem ganske enkelt ikke, men de bruger rigtig meget tid på det. Og hvis man kan komme ind og fortælle, at det er det, man kan, og man kan gøre det hurtigere, bedre og mere effektivt end dem selv, så bliver der pludselig noget bundlinje i det, fordi så får mester frigjort tid til at male mere, udvikle virksomheden på det faglige eller bare til at gå hjem kl og være sammen med deres børn - det er også en gevinst for mange af vores medlemmer. Så det er det der med at kunne gøre de ting som de ikke synes er interessante eller er gode til - det er det i (akademikerne) er gode til. Det kan være noget med virksomheder, der måske er en lille smule større - HR, altså styre medarbejderne - før i tiden havde vi konditormestrene som medlemmer hos os, hvor jeg lavede et projekt med en bagermester i Århus. Han var en udviklingsmand, han byggede et nyt bageri osv. Han har ansat en Cand.ling.merc som HR, der har været bagerjomfru i hans virksomhed, sådan er det tid med de netværk, men han 4

5 har ansat en akademiker til at styre personalet. For han gider ikke holde medarbejdersamtaler, eller forhandle løn så det har han ansat en til. Det han kan, det er at han kan udviklie brød, så det er noget med forskellige fagligheder. IW: Er det så ikke også noget med, at de eksempler, du kommer med, de tager noget tid før man kan se det på bundlinjen? Har det ikke en indflydelse, når man tænker på de ordninger der er lavet for at kunne skaffe akademikere ind? Innobooster, løntilskud, videnpilotordningen osv? IP: Vi har kendt videnpilotordningen i mange år, og noget af det, jeg synes er rigtig synd, det er, at der ikke er brugt mere på virksomhedspraktikker for dem der er færdiguddannede og ledige, og som står i ledighedskøen. Vi kender alle historien om jobcentrene, og vi ved hvor virksomhedspraktikkerne foregår - i det offentlige. Det der kunne være rigtigt fint, det var hvis A- kasserne og job-centrene blev bedre til at sende akademikerne ud i praktisk i private virksomheder. Det jeg tror, der sker, når en virksomhed skal vælge, hvem den næste skal være, og det bare min mavefornemmelse, så er der meget store forskel på at gå fra nul akademikere til en på fuld til. Jeg tror de er meget skræmt af lønniveauet, fordi de intet ved om det, og så spørger de sig selv om de har arbejdsopgaver nok til sådan en på fuld tid. Det her med at prøve kræfter med en akademiker i 1-2 måneder bør tages ud på det private arbejdsmarked i langt højrere grad, for på en måned kan man sagtens vise, at man kan nogle ting, som den her virksomhed har brug for. IW: Men det er vel svært at se på bundlinjen på en måned? IP: Det er svært at se på bundlinjen, ja, men de er heller ikke dummere. De kan godt se, at hvis opgaverne bliver løst hurtigere, bedre og mere effektivt af en akademiker, end de selv kan gøre det, så er der ikke så langt. Noget andet jeg tror der kunne være fremtid i, det er hvis man ikke er så stålsat på at man som nyuddannet skal have et fuldtidsjob, men derimod kunne forestille sig at starte på timer, for så bliver det ikke stor en mundfuld for virksomhederne, for mange af dem er meget små. Noget andet jeg godt kunne tænke mig, og det handler ikke om at lave en proletariat for akademikere, men jeg tror det ville være en god ide, hvis man kiggede på at blive ansat på projektbasis. Hvor man går ind og løser en opgave og får løn i tre måneder for at lave noget.. komme med en løsning, og hvor man ikke sidder og tæller timer, men simpelthen laver den opgave på tre måneder. Det kan godt være det ikke er ønskesituationen, når men er færdiguddannet, men det kan være en måde at komme ind på arbejdsmarkedet på. Da jeg selv var færdiguddannet, startede jeg med at være undervisningsassistent i Ålborg, hvor jeg rejste dertil en gang om ugen. Ikke fordi alting skal være som i gamle dage, men det er bare en god måde at få erfaring på. At acceptere at man ikke har en fastansættelse med pensionsordning de første 1-2 år, men jeg får rigtig 5

6 meget relevant erhvervserfaring. Har du først tre måneder i en virksomhed hvor du har løst en opgave, som du kan dokumentere du har lavet ordenligt og har en god reference, så er det ikke så svært at få det næste job, tror jeg. IW: Men er der så også efterspørgsel på det ude i SMV'erne? IP: Jeg tror i hvert fald det vil være nemmere at få adgang til arbejdsmarkedet, hvis man tænker i andet end en akadmiker = en fuldtidsstilling. Være lidt mere fleksibel omkring det. Hvad er det for et arbejdsmarked der er? Jamen det er måske et projektarbejdsmarked lige nu, og så starte derfra. Jeg ved godt, at det giver meget mening at ville fastansættes på et tidspunkt, men det kan også være en måde at være iværksætter på, og starte på den måde. IW: Det er vel også i forhold til den økonomiske udfordring som det er for SMV'erne, som det er at ansætte? IP: Præcis. Det er ikke så farligt at ansætte en i tre måneder til at få løst en konkret opgave, som det er at ansætte en på fuld tid. Jeg tror det, som kan skræmme nogle af vores virksomheder er, hvordan de skal beskæftige en akademiker i 37 timer om ugen i al evighed? Det tror jeg de er rigtig skræmt af. De er jo vant til at bruge akademisk arbejdskraft på mere eller mindre timebasis. De har en revisor, en bank og en advokat og der køber de jo bare efterhånden som de har brug for det. Så jeg tror det er den tankegang, man skal prøve at overveje. Det er også noget vi siger til vores virksomheder: næste gang du har en akademiker, så find et problem du godt vil have løst, ansæt vedkommende i en periode som giver mening i forhold til det problem, der skal løses og få det så løst og se hvordan det virker. IW: Tror du så det vil gøre, at virksomhederne også vil være mere villige til at fastholde akademiks arbejdskraft? IP: Ja, fordi det handler meget om, hvad en akademiker kan, og som jeg sagde før, så er det et meget stort skridt for mange af vores medlemmer at gå fra nul til en på fuld tid. Jeg tror det andet bliver langt mindre farligt, og det er også derfor sådan nogle ordninger som Innobooster og virksomhedspraktikker, hjælper med at udstille akademikernes arbejdsmarkedskompetencer og - kraft er rigtig vigtig, for virksomhederne ved ikke noget om det. Hvor skulle de vide det fra? IW: Er der så ikke også en opgave i at forberede virksomhederne på, hvad det er, en akademiker kan? IP: Jo, det er jo det der er så vanskeligt. Noget af det vi ved, der går galt, hvor vi hører om virksomheder der godt kunne tænke sig det.. De bremser op, der hvor de siger: vi ved ikke engang hvordan vi skal skrive et stillingsopslag. De ved godt hvad de skal skrive hvis de skal have en ny 6

7 tømrer eller murer, men de ved rent faktisk ikke hvilke kompetencer eller kvalifiktationer de har brug for. Det som de er gode til, det er at beskrive det problem, de står med, men at lave et stillingsopslag, der giver mening, det kan være svært. Der er mange af dem, der kan være skræmte ved tanken om alle de ansøgninger, de får ind. Hvordan skal de kunne vide, hvordan man læser et CV fra en RUC'er? Og når du så har ansættelsessamtalen, så er de bange for at blive kørt over, for de ved ikke hvad de skal spørge ind til. Der tænker jeg, at det var noget vi godt kunne udvikle sammen med vores virksomheder, og så skal vi opdrage dem til at bruge konsulenter til den del. Jeg har netop været ude og interviewe nogle virksomheder i en anden sammenhæng, hvor vi har lavet noget innovationsarbejde, og der snakkede jeg med en konsulentvirksomhed i Århus, som hjælper virksomheder med at blive bedre til det, de allerede gør, og vi talte om det her med at, at konsulentvirksomheder godt kunne have et tilbud, der gjorde at virksomheder kunne købe sig til ansættelsesprocessen, fordi de ingen erfaring har med det. Og det kan være rigtig dyrt at ansætte den forkerte. I et andet tilfælde, hvor jeg samarbejdede med DJØF omkring match-arrangementer, ville en malermester gerne ansætte en jurist, men han har kun en ansættelseskontrakt, der gælder for faglærte - hvor man kan blive opsagt fra dag til dag, når der er vejrligsdage. Det var jo ikke ligefrem en funktionærkontrakt. Der er noget af juraen, man godt kan hente hjælp til hos os, men det her med at blive klædt på til at have ansættelsesprocessen fra start til slut.. IW: Det er handler vel også om at snakke samme sprog fra begge sider? Det er vores indtryk, at akademikerkampagnen prøver at skabe.. Er der nogen forskel på hvilken type virksomhed, der oftest ansætter akademikere? IP: Ja.. Jeg tror i virkeligheden at mange af vores virksomheder vil have fornøjelsen af en akademiker i eller anden variant. Der er tre hovedområder. Vi har den tekniske del, der godt kan finde ud af at ansætte ingeniører. Så er der kommunikationsdelen, og det kan handle om hjemmesider, kundekontakt, evaluering af opgaver - systematisk vidensopsamling, altså alt hvad der kan kommes ind i kommunikationskassen. Den tredje er i forhold til administrative rutiner af enhver slags. Det kan være indberetning til Danmarks Statistisk, regnskabsforberedelse, daglig HR, alle de her ting. Mange af vores virksomheder lever af opgaver de får, når de giver tilbud, f.eks. store offentlige udbud og der er mange af vores medlemmer, der godt ved hvad de kan, men har svært ved at få det formuleret på en måde, der giver mening i forhold til dem, der har udbuddet. Så de er rigtig dygtige fagligt, men når der kommer et stort udbudsmateriale har de svært ved at regne det igennem og få formuleret hvad det er de gerne vil. Sådan noget tænker jeg også vil kunne give rigtig meget mening. Så skal man nok over i det teknisk/økonomiske for at kunne gå ind i, men det 7

8 er et område, hvor mange af vores virksomheder godt kunne tjene flere penge. De bruger uendelige mængder af tid på at give tilbud. Det kan være en byggeleder, der laver dem, men han er typisk kun god til det faglige. Så hele indpakningen, formuleringen og formidlingen kan være en stor gevinst for de virksomheder, der lever udbudsorienteret. IW: Så det er også en bestemt type akademikere, der er mere relevante? IP: Jeg synes der er brug for dem alle sammen. Det der kan være vanskeligt, det er jo de klassiske: kunsthistorie, litteraturvidenskab osv. kan have svært ved at komme igennem, fordi virksomhederne ikke ved hvad de skal med sådan en, men det er jo generelle akademiske kompetencer, som man ofte bruger. Det er derfor jeg siger, det er vigtigt at blive klar på, hvad man kan og ikke kun hvad man ved, fordi en der har læst kunsthistorie ved en masse om kunst, men hun har også nogle kommunikative komptencer, der sagtens kan bringes i spil. Det skal bare formuleres på en måde så virksomheden forstår hvad der er man kan tilbyde og gøre bedre for dem. Det er kunsten, og det synes jeg ikke, der er ret mange der hjælper ledige akademikere med. IW: Nu snakker du meget om, hvordan de kommer gennem nåleøjet, men har i nogen erfaring med, hvordan det er gået når det er lykkedes? IP: Det vi hører er, og vi har ikke lavet noget systematisk vidensopsamling på, men det er, at dem der gør det er glade for det. Nogen gange går det galt, men det er meget ofte i den personlige kemi. Men den vi kender, der har haft videnpiloter ender typisk med at fastansætte dem, fordi når du først er kommet ind og virksomheden kan se at det kan betale sig... Ofte er det jo på bundlinjen man kan se det, men i andre sammenhænge kan det skyldes, at der bliver taget noget administrativt arbejde fra mange af de faglige medarbejdere, som lander hos en som rent faktisk er god til det, hvilket kan skabe en god stemning på arbejdspladen, gøre folk mere effektive og glade for at gå arbejde. Jeg hører ikke om ret mange der opgiver. IW: Og når opgiver..? Kan det skyldes et kultursammenstød mellem akademikere og en gruppe malere? IP: Så er det fordi det ikke fungerer i det personlige match. Sådan er det jo i alle sammen hænge. Men det er fuldstændig rigtigt, at det er meget vigtigt at være opmærksom på det her. Man skal stikke fingeren i jorden, når man kommer ud i de her virksomheder. Det er meget vigtigt, at man får til virksomhederne med en stor grad af ydmyghed og indstiller sig på hvilket sprog, der bliver talt. De gider ikke folk der taler heroppe, det skal være nede på jorden og lige ud af posen. Det skal man kunne begå sig i. Jeg siger ikke det er skurvognssprog alle steder, men man er meget nede på jorden, og det skal man kunne gå ind i, og det kendetegner mange af os, der er her. Vi er mange 8

9 akademikere, men vi kan tale med virksomhederne. Vi har respekt for det vi laver herude. Nogen gange når jeg er på virksomhedsbesøg, især hos industrivirksomheder, f.eks. en smedevirksomhed, hvor man åbner dørene til en verden, hvor de er virkelig dygtige til det, der laver. Herfølge Klejnsmed har sådan nogle kæmpe store lokaler med topavanceret teknologi, og sidst jeg var nede og besøge ham, var han i gang med at producere en model af et af skibene fra Roskilde vikingeskibsmuseum i stål. Det er håndlavet det hele, så han kan både det der er helt nede i håndværket, og så kan han det med de store maskiner, og det skal man kunne blive imponeret af, tænker jeg. Og bliver jeg, for de kan noget, som jeg aldrig kommer i nærheden af at kunne. Til gengæld kan jeg skubbe en masse papirer rundt herinde, som de aldrig ville kunne finde ud af, så det er noget med forskelligheder, og respekt for den forskellighed. IW: Når du snakker meget om, at det handler om at få virksomhederne til at være åbne overfor akademikernes kompetencer, oplever du så, at der er virksomheder hvor de gerne vil have dem, men har svært ved at tiltrække dem? Altså den omvendte vej rundt? IP: Nej, det synes jeg ikke er noget vi hører ret meget om. Der, hvor der kan være et problem er, når vi er ude i landområder, hvor der ikke er institutioner med videregående uddannelser, og det er f.eks. sådan et område som Esbjerg, hvor Ålborg Uni godt nok har åbnet en afdeling, men de har store problemer med at tiltrække højtuddannede til hele deres offshore. Så det har meget med georgrafi og gøre. Det er ikke noget, jeg har enkelte eksempler på, men i kender også brain-drain fra Ålborg til København. Noget af det, der også gør at akademikerledigheden er meget høj, er at alle akademikere søger hen, der hvor de andre akademikere allerede er. Så det, der kan give mening, det er, at søge den anden vej. Altså at søge derud, hvor der ikke er ret mange akademikere. Jeg kunne eksempelvis ikke tænke mig at bo i Ringkøbing, men det ville være et oplagt sted at starte. Det er bare rigtig svært når man er færdiguddannet i Århus, har sin omgangskreds her og bor med sin kærste. Jeg tror bare, at det er noget af det, der skal til. Danmark er på mange måder et relativt lille land, så det her med at kunne flytte sig i en periode og acceptere det i nogle år. Der er jo mange, der ender med at blive glade for at bo i tilsvarende områder. Det er også en mulighed at tage derhen, hvor der ikke er så mange akademikere. Jeg hører om folk fra Århus, der færdiggør deres uddannelse, og så tager til København. Ja, før i tiden var det her akademikerjobbene var, men den offentlige sektor opsluger den ikke mere. Ministerierne og styrelserne har ikke længere de samme jobobslag, som de havde før, så det er nogle andre steder der skal søges. Det er selvfølgelig rigtig svært at vende sådan en udvikling. I har garanteret hørt om praktikplads mangel, og det er rigtigt, men vi har en meget stor enklave af virksomheder i Horsensområdet, som mangler lærlinge. 9

10 Så det er noget med geografi, og hvor det er attraktivt at bo. Hvor er arbejdspladserne? Jeg ville tænke, at det at søge til områder med mange virksomheder, men for højtuddannede kunne være den helt rigtige vej at gå. Det er ikke så nemt. Men det er klart, for det er jo i de store byer, man har taget sin uddannelse, men man skal gøre sig det klart, at det ikke betyder at man kan blive boende og få job her. Der må man være flytbar, og jeg tænker at det er en god tangent at overveje. IW: Så lidt ligesom, at man skal brande akademikerne ude i SMV'erne, så skal man måske også brande SMV'erne omvendt? IP: Ja, og de er over det hele. Især i Jylland. Hvis man nu forestiller sig af de RUC-studerende, der bor i København, orienterede sig mod vest i stedet for øst sammen med alle de andre, når de søgte job, så er der en anden type arbejdsmarked derude. IW: Det handler vel også om, om man ved, at der er et marked der? Det bliver der jo ikke snakket om på uddannelsesinstitutionerne.. IP: Nej, og det er jo en kæmpe fejl. Jeg ved, at der bliver gjort meget i de her career-services, og jeg ved at Århus Universitet og CBS har noget de kalder Akademiker Korpset, hvor man kan få lov til at smage på, hvad det vil sige at være i en lille virksomhed, men grundlæggende har universiteterne aldrig nogensinde interesseret sig for, hvad der sker med deres dimittender, og det er noget man nu er begyndt at måle på. Jeg tror, at universiteterne er nødt til at flytte sig rigtig meget i forhold til hvilket arbejdsmarked de uddanner til. Jeg kan godt tage studenterkasketten på, og sige man ikke skal styres af kapitalen osv., og selvfølgelig skal man ikke lave knæfald for erhvervsliver, men det kan være en rigtig god ide, at skele til hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger og så uddanne i dem, hvis man gerne vil sørge for at ens dimittender får jobs bagefter. Man bliver jo uddannet til at være forsker, og dem er der ikke så meget brug for. Der mangler et udsyn i forhold til, hvad det er vi gerne vil have vores dimittender kan når de er færdige. Vil vi gerne have de tager ud og tjener penge, så er man nødt til at skele til, hvad det er for nogle kompetencer, der er brug for. Det mener jeg sagtens man kan gøre uden at falde på knæ for Dansk Industri og den øvrige kapital. Noget af det jeg især synes er fedt ved RUC, det er, at i har massere mulighed i løbet af jeres projekter til at arbejde sammen med virksomheder. Så noget af det man laver, det er der andre, der rent faktisk kan bruge til noget. Hvis man er rigtig heldig, så har både censor og vejleder læst ens opgave, men at der rent faktisk er nogle mennesker ude i virkeligheden, som man har brugt et semester på, synes jeg er virkelig interessant. IW: Gør i så noget for at få SMV'er til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner? 10

11 IP: Nej, fordi vi bliver ikke inviteret ind. Det er typisk store organisationer som DI, Dansk Byggeri og alle de andre. Jeg ved at RUC har noget SMV-samarbejde med Region Sjælland, fordi Region Sjælland har et uddannelsesefterlæb på mange måder, og jeg synes jeg er begyndt at se det flere steder. Men for håndværksvirksomheder har det aldrig været sexet, når man har læst på universiteter. Det man skal være opmærksompå, hvis man er kvik nok til at få foden indenfor i sådan en virksomhed, det er at så får man meget hurtigere større ansvar end man gør, hvis man starter som yngstefuldmægtig i et ministerie. Altså, der eren hurtigere læringskurve, man får hurtigere mere ansvar og varieret arbejdsopgaver. Der er jo nogle mennesker der trives bedst ved at være et lille hjul i et stort maskineri, men der er også nogle der gerne vil hurtigt ud og have noget ansvar, og der er de små virksomheder et rigtig godt sted, fordi du hurtigt kan skabe sig dit eget arbejdsområde. Så finder mester måske ud af, at man er god til noget, som han gerne har villet i mange år - kan du ikke lige også... - og der kan man altså hurtigt få fyldt en arbejdsdag med spændende arbejdsopgaver hurtigt. Det man kan mangle i en lille virksomhed, og det står altid i DJØF-bladet, er faglig sparing med andre akademikere. Her tænker jeg, DJØF har så mange andre netværk, så der kunne man lave nogle små lokale netværk i de her landområder vi taler om, hvor man kan søge sparing hos hinanden. Det er ikke så svært. Det tænker jeg ville være en af tingene jeg selv ville mangle. Men det mener jeg godt at man kan arbejde sig ud af, hvis man er interesseret i det. IW: Har i oplevet at en virksomhed som ansatte én akademiker efterfølgende har ansat flere akademikere? IP: Det er ikke noget jeg har kendskab til, men de undersøgelser, som DJØF laver, viser at når den første akademiker er ansat, så trækker det flere med og på et tidspunkt også endnu en akademiker. I første omgang tænker jeg, at det en akademiker kan give luft til, det er at ansætte en ekstra læring eller en dygtig svend, fordi tingene bliver mere effektive, hvis man tager noget af administrationen væk. Det er afhængig af virksomheden. Der er mange af vores, der består af en mester, en svend og en lærling, og så er der ikke plads til en akademiker, men når vi når op over 7-0 stk, så tror jeg den første akademiker vil bane vejen for flere. Det er bar emeget jomfruligt land for alle. og DJØF famler jo også efter hvordan det skal gøres. Hvordan får vi overhovedet studerende til at interessere sig for SMV-arbejdsmarkedet inden de bliver ledige. Det synes jeg er der hvor fremtiden ligger. IW: En stor del af problematikken er vel også, at der ikke er noget overblik over, hvad gevinsten er? 11

12 IP: Det er der ikke. Men det bliver sådan noget rationelt økonomi med Adam og SMEC. Det handler for vores virksomheder meget om, at de spejler sig i andre virksomheder, så vi har brug for flere succeshistorier. Hvis malermesteren i Aarslev har ansat en akademiker og tømreren ved siden af kan se, at det gav noget - hvis han kan, så kan jeg også, fordi så skal jeg også have sådan en fordi det rykkede-. Det er noget med at få snakken til at gå, for det er den måde, der bliver genereret viden på ude i virksomhederne. Det kan være erhvervsrådet, det lokale virksomhedsnetværk... I vores regi er det håndværkerindustri foreninger, som vi har mange af, og der skal vi have de her historier ud, men det er hårdt arbejde at få de første historier, IW: Hvis man skal spørge lidt kritisk ind til det, så er der jo ikke noget overblik over hvad det giver, så hvordan kan man så være sikker på, at der er en gevinst ved det? IP: Fordi der ikke er en eneste lille virksomhed, der ville ansætte nogen, der ikke betaler sig. Hvis det ikke kan betale sig i en eller anden variant, så kommer det bare ikke til at ske. Det er de for kloge til. Mange af vores virksomheder har været meget hårdt ramt af krisen, og vi har stadig et problem med at virksomheder har svært ved at få projekter finansieret, grundet at bankerne er stillet nye krav. De er ekstremt fokuserede på økonomien. Så der kommer ikke nogen ind, der ikke kan betale sig, det kan jeg godt love dig. IW: Kan i se, om der kommer flere ind? IP: Nej, det kan vi ikke endnu. Det er et arbejdsmarked der ikke rigtig er kommet i gang endnu. Der er ikke nogen traditioner, så vi ved ikke noget endnu. Vi har en masse anekdotiske historier, men vi har ikke noget grundlæggene viden. IW: Det virker som om at alle parter er sikre på, at der er et potentiale her, men hvor kommer den sikkerhed så fra? IP: Der er jo lavet en masse beregninger på det. IDA har lavet nogle.. Men det jeg tænker, og jeg ved godt det skal være baseret på evidens, er at, jeg er fast overbevist om, at de virksomheder vi har i dag ikke kan klare sig i konkurrencen, hvis ikke de gør noget andet end de plejer. Og en af de ting man kan gøre anderledes end vi plejer er, at ansætte andre kompetencer og få løst opgaverne på en smartere måde. Noget af det man også skal være opmærksom på er, at man også sagtens kan ansætte andre end akademikere. Nemlig andre højt uddannede. Vi har nogle erhvervsakademier og et helt professionsbachelorsegment, og det er også noget af det vores virksomheder kigger meget på, fordi mange af dem, der læser på akademierne selv har svendebrev og er vant til praksisbasering. De er nødt til at gøre noget andet. Nogle af vores store organisationer har et generationsskifte problem. De kan simpelthen se, at deres ejerkreds bliver ældre, og hvis der skal 12

13 være nogen til at overtage, skal det sandsynligvis være nogen, der har mere og andet end en håndværkerbaggrund. Det er ikke sikkert det skal være en akademiker, der overtager, men man er nødt til at kigge på at få nogle andre kompetencer ind i virksomhederne, fordi det bliver mere komplekst at drive virksomhed. Men vi har ikke nogle tal fordi det er så nyt IW: Nej, men mange efterspørger tal når de skal se på om det er en succes? IP: Fuldstændig. For et stykke tid siden blev vi kontaktet af Detektorredationen, fordi Danske Studerendes Fællesråd havde lavet en beregning på, at hver akademiker i en SMV genererer 7,1 arbejdsplads.. Det handler altså meget om, hvad det er for en måde, man ser på det her samfund på. Vi kan ikke blive ved med at have det velfærdssamfund, vi har, hvis vi bliver ved med at rekruttere alle akademikere ind i den offentlige sektor. Lige i øjeblikket har vi omkring 75 % af en ungdomsårgang, der vælger det almene gymnasium, og den naturlige vej for dem er ofte en videregående uddannelse, så det giver ikke mening at have 50 % af en ungdomsårgang i den offentlige sektor. Vi er nødt til at få dem ud i virksomheder, hvor de laver den værdi, der gør, at den offentlige sektor, som de er afhængige af, kan blive finansieret. For der er ingen af vores virksomheder der synes, det ville være fedt at være i et land, hvor man ikke kan få sine børn passet efter kl eller hvor uddannelsesinstitutionerne forfalder. Vi er afhængige af den kvalitet som den offentlige sektor leverer, men den er der nogen, der er nødt til at finansiere, og det skal foregå ved at lave mere værdi i den private sektor. Så det handler om hvilket politisk udgangspunkt man har. Nu skal jeg ikke skilte mig med at være LA, men den offentlige sektor og private sektor er afhængige af hinanden. Det må bare ikke være være den offentlige sektor, der er befolket af alle dem, der kan noget med hovedet. Vi er nødt til at have både hovedet og hænderne i den private sektor. Det handler også om vores eksportmarked. Nu har jeg ikke været inde på sprogdelen, men humaniora som traditionelt er svært at afsætte, efterlyses konstant af eksempelvis DI. Især dem med tyskkunskaber, fordi vores største eksportmarked er Tyskland. Så skal man måske bare ikke vælger at læse tysk litteratur, men derimod vælge en tysk uddannelse på CBS. Jeg tror rigtig meget, at det er den vej, vi er nødt til at gå. IW: Der er mange, der siger at der ikke vil være nok jobs i den offentlige sektor, så de skal over i den private, hvilket gør det interessant at beskæftige sig med, hvor der kan være de her jobs? IP: Jeg tror, at de her jobs kommer til at være ude i SMV'erne. Lige nu er der en akademikerledighed på 28 %, og den har været nogenlunde konstant siden Den ledighed tror jeg ikke på, at vores virksomheder kan fjerne, men hvis man vælger på uddannelsesinstitutionerne, i A-kasse, og på job-centrene og kigge mere i retning af det private arbejdsmarked, så tror jeg sagtens 13

14 flere kan blive kanaliseret derud. Det man skal være opmærksom på, det er, at de store virksomheder ikke laver nogen arbejdspladser herhjemme, men i udlandet. Så der er ligesom kun ét sted hvor alle kigger hen, men jeg har ikke nogen gylden nøgle til hvordan låser det her arbejdsmarked op. Vi ved for lidt om, hvordan vi får dem til at gå fra: Ja, det kunne jeg godt til mig til: Nu har vi gjort det. Hvad det er for nogle barrierer, ofte mentale, der er og hvad det er for nogle redskaber vi skal udvikle for at få dem til at overvinde den barriere, det er stadig terra incognita - det ved vi simpelthen ikke noget om endnu. IW: Det er jo et større arbejde, og også et større politiske arbejde, hvis man skal forberede begge parter på den udvikling? IP: Vores rolle er jo at få gjort vores virksomheder opmærksomme på de muligheder, som der er. Jeg synes jo, at man i langt højere grad skal bruge både Innobooster og virksomhedspraktikker, og samtidig skal man ude i vores virksomheder være meget bedre til at henvende sig til projektbørserne på univsersiteterne. De er jo vant til at have studerende i praktik fra f.eks. akademierne, for de skal i praktik i et semester, og det kan de godt finde ud af. Og der skal de være bedre til at bruge universitetslovsinstitutionernes praktikmuligheder. på tre måneder i praktik kan man løse mange opgaver, og jeg ved godt der er en fremdritsreform... IW: Der er flere uddannelser, hvor der er et indlagt et semesters praktik.. IP: Og hvis du laver den praktik i en lille virksomhed, så er der rigtig meget mere credit, når du kommer ud og skal have job. IW: Men risikerer man så ikke bare, at de virksomheder vil blive ved med at have en ny praktik hvert halve år? IP: Jo, du kan altid finde nogen, der spekulerer i det, men jeg kan godt sige dig, at hvis de finder ud af, at det kan betale sig, så gør de det. Så det jeg tror på er, at hvis de får kontakt til de studerende, mens de er gratis, eller ikke skal have så meget i løn, og her ser hvilke kompetencer, de kan hente ind, så tror jeg der bliver åbnet meget mere, men de ved det ikke for de har ikke prøvet det. Det er rigtig dyrt at prøve det af, tror de. Det er det ikke altid, men det er en af de barrierer, der er. IW: Så er det løntilskudsordningen, men så er det i fire måneder, og det er spørgsmålet om det kan ses på bundlinjen efter fire måneder? IP: Nej ikke målbart på den måde måske, men du vil som ejer/leder have en klar fornemmelse af, om det er noget der giver værdi i ens virksomhed. Det er 100 % sikkert. Det kan de sagtens finde ud af at regne ud. Så kan det godt være det ikke er et fuldtidsjob, men 32 timer. Det er stadigvæk meget bedre end at være på dagpenge.. 14

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

JA TAK! MERE UDDANNELSE..?

JA TAK! MERE UDDANNELSE..? MERE UDDANNELSE..? JA TAK! Er du faglært og overvejer at læse videre? I denne folder er der samlet en masse erfaringer og overvejelser fra andre med en erhvervs uddannelse, som har valgt at tage en videregående

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 4, Interview med Kristina Falkvist fra Akademiker Kampagnen

Bilag 4, Interview med Kristina Falkvist fra Akademiker Kampagnen Bilag 4, Interview med Kristina Falkvist fra Akademiker Kampagnen IW = Interviewer IP = Interviewperson, Kristina Falkvist IP: Men hvis jeg skal starte med at introducere, nu har jeg jo ikke hørt så meget

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne

Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne Grundpiller: Hjemmesiden www.akademikerkampagnen.dk og CV-basen Akademikerbasen Case-samling: Opstøvning og beskrivelse af de gode fortællinger Phonerkampagne:

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Få succes med højtuddannede. Ansættelse af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder

Få succes med højtuddannede. Ansættelse af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Få succes med højtuddannede Ansættelse af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Forord Denne folder er skrevet til små og mellemstore virksomheder, der skal ansætte deres første højtuddannede

Læs mere

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads

PRAKTIKPLADS. match. Brug dit netværk til at finde praktikplads PRAKTIKPLADS match Brug dit netværk til at finde praktikplads Hvordan kan du bruge netværk til at finde en praktikplads? At netværke handler om at lære folk at kende, der gerne vil hjælpe dig videre. Og

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Appendix A - Interview with Allan

Appendix A - Interview with Allan Appendix A - Interview with Allan Allan Grønbæk, 2015. Interview with Manger of RUCinnovation, Allan Grønbæk. Interviewed by Charlotte Bay Hansen [Transcription] RUC, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bilag B Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Målgruppebeskrivelse for udbud af aktive tilbud til primært jobparate ledige med en lang videregående uddannelse (akademikere) 1

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet

UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet Er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt i 2. halvår 2013 UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER Bliv gearet til arbejdsmarkedet

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Start med at fordele jer således:

Start med at fordele jer således: Start med at fordele jer således: Gruppe 1 ved Roberts bord: Anette, Mogens, Lars, borger 1, borger 2. Konsulent: Svend. Gruppe 2 ved Lissys bord: Simon, Susanne, Christina A.L, borger 3. Konsulent: Kristina

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere