Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Trandum Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i it og kommunikationsteknologi Bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 28. august 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. revideret brev af 20. august 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (it og kommunikationsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (IT and Communications Technology) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Matematik på A-niveau ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7958 AUDD 7958 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet har fastsat en maksimumramme på tilgangen til uddannelsen på 60 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne: Bygning, kemi, mat/fys/samf. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bacheloruddannelse i it og kommunikationsteknologi Kandidatuddannelse i telekommunikation Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 24 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det tekniske hovedområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det tekniske hovedområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i IT og kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i telekommunikation består af: Kernefaglig ekspert Bjarne E. Helvik, professor ved Institut for telematikk. Han er principal investigator ved Centre for Quantifiable Quality of Service in Communications System og er Prodekan med ansvar for forskning ved Fakultet for infomasjonsteknologi, matematikk og elektroteknikk, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Bjarne E. Helvik har en teknisk kandidatgrad som civilingeniør fra 1975 og en Dr. Techn.-grad fra Norges teknologiske højskole (NTH) i Han har arbejdet med opdragsforskning frem til 1997 og var i perioden Professor II ved NTH. Bjarne E. Helvik har blandt meget andet forsket inden for QoS, analyse og simulering og fejltolerance i computersystemer og netværk. For tiden forsker han blandt andet i fejl-håndtering inden for telekommunikationssystemer, netværk og tjenester. Bjarne E. Helvik har været aktiv i udviklingen af uddannelsen i kommunikationsteknologi ved NTNU og var programrådsleder for uddannelsen frem til Han er pt. involveret i arbejdet med kvalitetsudvikling og -sikring af ph.d.- uddannelserne ved NTNU. Aftagerrepræsentant Rie Søe Lysgaard, Program manager hos Systematic Software Engineering. Rie Lysgaard har tidligere arbejdet som afdelingschef hos Data Warehouse & Business Intelligence at Lec og som afdelingsleder inden for IT systemudvikling hos Rambøll Informatik. Rie Lysgaard er uddannet datamatiker fra Århus Købmandsskole i 1990 og har efterfølgende læst Ingeniørernes lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Århus. Studerende Martin Hangaard Hansen er kandidatstuderende i nanoteknologi og fysik på instituttet DTU Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også har været medlem af studienævnet for kandidatuddannelsen i bæredygtig energi. Martin Hangaard Hansen arbejder desuden som studentermedhjælper ved DTU energikonvertering, der har til huse på DTU Risø. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Det skal bemærkes, at dele af den supplerende dokumentation også omhandler kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved DTU Informatik, da den uddannelse er blevet akkrediteret sideløbende med bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i telekommunikation. Supplerende dokumentation modtaget 20. januar 2012 Følgebrev: - Besvarelse af vejledningens punkt 1.1.2: Er institutionen i løbende dialog med dimittender, og anvendes dialogen til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet 5

9 - Dimittendundersøgelsen 2008 (udtræk på uddannelsesniveau) - Publikationer fra 2009 opgjort i niveau 1 og 2 - Antal forskere bag publikationerne - STÅ på institutniveau - Sikring af de fysiske forhold - Frafaldstal for Institutternes UdviklingsMål og Virkemidler - Frafaldsanalyse for bacheloruddannelsen Bilag 1 Mødereferat fra mødet i DTU s aftagerpanel d. 30. november 2011 Bilag 2 STÅ for DTI Informatik og DTU Fotonik Bilag 3 Førsteårsevalueringen på bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi Bilag 4a Årsrapport for DTU Fotonik Supplerende dokumentation modtaget 27. januar Præcisering af frafald og gennemførsel på kandidatuddannelserne i telekommunikation Supplerende dokumentation modtaget 21. februar Præcisering af hvilke kompetenceprofiler, der er gældende Supplerende dokumentation modtaget 12. marts 2012 Følgebrev: - Analyse af sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål - Progressionsbeskrivelser for de anbefalede studieforløb - Sikring af de fysiske forhold (undervisningsmiljøvurdering) - Seneste UdviklingsMål og Virkemidler for DTU Fotonik og DTU Informatik - Frafaldstal for bacheloruddannelsen samt årsagsanalyse og iværksatte initiativer - STÅ-produktion på institutniveau Bilag 1a progressionsbeskrivelse og sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål for bacheloruddannelsen Bilag 1b sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 2a kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 3a progressionsbeskrivelse for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 4a Præsentation af uddannelserne fra universitetsbesøget Bilag 5b STÅ for DTU Fotonik Supplerende dokumentation modtaget 14. marts Præcisering af progressionsbeskrivelsen for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 1 Undervisningsåret på DTU Bilag 2 Kursusnavne og numre Supplerende dokumentation 20. april Præcisering af bachelorernes adgang til kandidatuddannelser Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 23. februar Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april Høringssvar modtaget 15. maj

10 Det bemærkes, at indstillingen for bacheloruddannelsen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1,4 og 5 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kursernes læringsmål er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af dimittenddialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at indstillingen for kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af høringssvaret. Det bemærkes, at indstillingen for både bachelor- og kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, som følge af ovenstående ændringer i vurderingerne af kriterierne og universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 31. maj Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni Bemærkninger Akkrediteringspanelet og ACE Denmark ønsker at bemærke, at dokumentationsrapporten og den supplerende dokumentation har været mangelfuld og behæftet med uklarheder, hvilket er baggrunden for den omfattende indhentning af supplerende dokumentation. Det bemærkes desuden, at de medsendte kompetenceprofiler (Bilag 6a og 6b) er blevet gjort gældende d. 21. februar

11 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der er et svingende og i et enkelt år højt frafald på uddannelsen. Der foreligger ikke systematiske undersøgelser af årsagerne til frafaldet og det er derfor ikke muligt at målrette tiltag til at håndtere og mindske frafaldet - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen samlet set ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem, da det ikke er dokumenteret, hvorledes uddannelsen er omfattet af kvalitetssikringspolitikken (ESG 1.1.), og fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem (ESG 1.6.) i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Desuden er der ikke udarbejdet årsagsanalyser af det svingende frafald, hvorfor der ikke er iværksat målrettede initiativer til at mindske det periodisk høje frafald. Derudover tager uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1, 4 og 5 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsen kompetenceprofil og kursernes læringsmål er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i telekommunikation på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da den eksisterende dialog med uddannelsens dimittender aktuelt ikke er uddannelsesnær og derfor ikke anvendes til sikring og udvikling af relevans og kvalitet på uddannelsesniveau. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem, da det ikke er dokumenteret, hvorledes uddannelsen er omfattet af kvalitetssikringspolitikken (ESG 1.1.), og fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem (ESG 1.6.) i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, da der ikke er indblik i beskæftigelsessituationen for uddannelsernes dimittender. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 9

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Lyngby Sprog Dansk Hovedområde Det tekniske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden En bachelor fra DTU har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab har forståelse for et specifikt teknologisk fagområdes teoretiske grundlag, begreber og modeller har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde. En bachelor i IT og Kommunikationsteknologi kan redegøre for fagområdets teoretiske grundlag, begreber og modeller kan designe avanceret software på baggrund af en given problemstilling kan implementere, evaluere og dokumentere avanceret software kan redegøre for de grundlæggende principper i kommunikationsnetværk, herunder anvendelse af modellering og simulering til at bestemme ydeevnen af kommunikationsnetværk kan redegøre for matematiske og fysiske beskrivelser af transmission af information via transmissionsmedier som optiske fibre, metalliske transmissionslinjer eller radiobølger Færdigheder En bachelor fra DTU er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder kan arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler har indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på og kan anskue teknologiske løsninger i et bredt samfundsmæssigt perspektiv har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation kan præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, kan sammenfatte og tolke teknisk information og er i stand til at fremlægge dette for andre faggrupper behersker et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk 11

15 En bachelor i IT og Kommunikationsteknologi kan designe avanceret software på baggrund af en given problemstilling kan implementere, evaluere og dokumentere avanceret software kan redegøre for de grundlæggende principper i kommunikationsnetværk, herunder anvendelse af modellering og simulering til at bestemme ydeevnen af kommunikationsnetværk Kompetencer En bachelor fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, og samfundsmæssige forhold er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde tænker kreativt og kritisk En bachelor i IT og Kommunikationsteknologi kan selvstændigt deltage i et udviklingsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi samt dokumentere og evaluere de forskellige faser af udviklingsarbejdet efter retningslinjerne for fagområdet (Bilag 6a - henvisninger til fagmoduler er redigeret ud af ACE Denmark). 12

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat fra DTU har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng En kandidat i Telekommunikation kan redegøre for den sammenhæng, f.eks. kommunikationsstandarder, hvori en konkret realisering eller et konkret projekt skal fungere kender andre faggruppers område tilstrækkeligt til at kunne medvirke i et samarbejde om løsning af konkrete udviklings- og implementeringsopgaver, der indebærer anvendelse af informations og kommunikationsteknologi har inden for sin specialisering et overblik over den grundlæggende teori og overblik over et bredt udvalg af metoder til udvikling af nye løsninger og komponenter med henblik på fremtidens kommunikationsformer (de fleste teknologiske specialiseringskurser) Færdigheder En kandidat fra DTU kan arbejde og kommunikere effektivt på engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt kan beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv En kandidat i Telekommunikation kan modellere kommunikationskomponenter, -systemer og situationer kan via vurdering og valg af metoder og teorier udvikle softwarekomponenter i kommunikationssystemer, fx til signalbehandling, netværkskomponenter og applikationsprotokoller kan udvikle hardwarekomponenter i kommunikationssystemer kan udvikle forretningsmodeller for innovativt baserede projekter og firmaer Kompetencer En kandidat fra DTU kan udnytte sin viden om naturvidenskab og teknologiske principper til innovativt at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde 13

17 En kandidat i Telekommunikation kan selvstændigt formulere og gennemføre et forskningsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt kan deltage i et udviklingsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi og dokumentere de forskellige faser af udviklingsarbejdet efter retningslinjerne for fagområdet (Bilag 6b - henvisninger til fagmoduler er redigeret ud af ACE Denmark). 14

18 Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentation, s. 19). Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på bachelorlinjen er: Matematik point Matematik 1 - temaøvelser 2.5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Desuden skal de studerende vælge mindst 10 point blandt nedenstående kurser Diskret matematik 5 point Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Elektromagnetisme for fysikere 10 point Fysik 2 5 point Indledende fysisk kemi for kemikere 5 point Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne 5 point Biovidenskab 5 point Elektromagnetisme 10 point Teknologiske linjefag De studerende skal vælge mindst 45 point inden for de teknologiske linjefag: Algoritmer og Datastrukturer 1 5 point Digital elektronik 1 5 point Digital elektronik 2 5 point Software Engineering 1 5 point Menneske maskine interaktion 10 point IT-støttet kommunikation og distribueret samarbejde 5 point Elektromagnetisme for kommunikation 5 point Introduktion til Kommunikationsteknologi 10 point Introduktion til mobilkommunikation 10 point Projekter og almene fag Følgende kurser og projekter er obligatoriske for de studerende ved bacheloruddannelsen: Indledende programmering 5 point Fagprojekt - Bachelor i IT og Kommunikationsteknologi 10 point Ingeniørarbejde 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point - Bachelorprojekt 15 eller 20 point Valgfrie fag I denne fagblok skal den studerende vælge 45 point blandt 15

19 - de udbudte civilingeniørkurser inden for de teknologiske kurser - kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi - mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi (Den specifikke studieordning for bacheloruddannelsen). Der er udarbejdet fem anbefalede studieforløb: - Tværfaglig studieforløb - Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi - Kommunikationsnetværk - Optisk kommunikation - Signaler og transmissionsteknik (Supplerende dokumentation af 12. marts: Bilag 4a) De studerende har desuden mulighed for selv at sammensætte deres studieforløb inden for rammerne af flagmodellen. 16

20 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapporten, s. 23). Kravet om 30 point inden for de obligatoriske elementer er delt op, så der skal bestås 10 point i hver af tre grupper: 10 point skal opnås blandt nedenstående kurser: Web 2.0 og mobil interaktion10 point Introduktion til Optisk Kommunikation 10 point Digital Kommunikation 10 point Bredbåndsnet 10 point 10 point skal opnås blandt nedenstående kurser: Kravspecifikation 10 point Prototypeudvikling af mobile applikationer 10 point Synteseprojekt for Telekommunikation 10 point Integreret bredbåndselektronik 10 point De sidste 10 point af de generelle retningskompetencer vil skulle opnås fra nedenstående liste Forretningsmodeller for digitale medieteknologier 5 point Teknologi, økonomi, ledelse og organisation 10 point (Bilag 7b) Der udbydes en lang række specialiseringskurser, som de studerende kan vælge fra. Der findes fire studielinjer, hvor der til hver er knyttet en anbefalet fagsammensætning: Optisk kommunikation Signaler og transmissionsteknologi Protokoller og netværksteknologier Tjenester og markeder. (Dokumentationsrapporten, s. 22). Valgfrie kurser: De studerende kan frit vælge mellem de videregående kurser ved universitetet. Inden for de forskellige studielinjer findes der anbefalinger til valgfag. De studerende har desuden mulighed for selv at sammensætte deres studieforløb inden for rammerne af flagmodellen. 17

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen DTU har ét aftagerpanel, mens alle DTU s institutter har hver sit Advisory Board. Bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i telekommunikation er tilknyttet DTU s aftagerpanel og det Advisory Board, som er forankret på instituttet DTU Fotonik, hvor uddannelserne hører hjemme. Advisory Boardet for DTU Fotonik holder møder 2-3 gange årligt og består af følgende personer: Kaj Juul Petersen, Direktør, Sitella Aps Torben Jacobsen, Direktør, Ibsen Photonics Jes Broeng, NKT Photonics A/S Lars Lading, Teknologisk Institut Bo Pedersen, Direktør QuNano Ab Marlene Haugaard, Direktør, Væksthus Hovedstanden (Dokumentationsrapport, s. 4). DTU s aftagerpanel består af repræsentanter fra samtlige af DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelets 19 medlemmer kommer fra organisationer som Bane Danmark, DI, Novo Nordisk, MT Højgaard A/S, COWI m.fl. (Bilag 2b). Universitetet har vedlagt udtalelser fra Advisory Boardet og fra aftagerpanelet i forhold til både bachelor- og kandidatuddannelsen (Bilag 1 og 2a). Det fremgår heraf, at begge paneler anbefaler uddannelserne og forventer, at dimittender derfra vil være attraktive for erhvervslivet. Advisory Boardet påpeger desuden følgende: Advisory Board gør opmærksom på, at området analog teknologi som indgår i stort set alle kommunikationssystemer ser ud til at være fraværende i uddannelsesplanerne. Behovet for denne kompetence er nok begrænset, men dels er den afgørende for forståelsen af et samlet telekommunikationssystem, dels har det vist sig vanskeligt over en længere årrække at finde personer med netop denne kompetence. (Bilag 1). Det fremgår ikke, om universitetet har forholdt sig til forslaget om, at analog teknologi i højere grad skal indgå i uddannelserne. DTU har ikke vedlagt referater fra møder i Advisory Boardet. Det fremgår desuden ikke, om Advisory Boardet har været involveret i en nylig revision af uddannelsernes kompetenceprofiler. Universitetet har desuden oplyst, at uddannelserne har været diskuteret på DTU s aftagerpanels møde d. 30. november Det fremgår af referatet, at DTU s aftagerpanel har haft fokus på, hvorfor de to institutter DTU Fotonik og DTU Informatik ikke er slået sammen samt om der eksisterer konkurrerende uddannelser (Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: mødereferat fra mødet i DTU s aftagerpanel). På mødet med ledelsen blev det præciseret, at dialogen med DTU s aftagerpanel har en overordnet karakter og derfor omhandler generelle tendenser inden for ingeniørkompetencer som eksempelvis vigtigheden af forretningsforståelse. Ledelsen gav udtryk for, at de kendte indholdet af panelets anbefalinger, dog uden at kunne angive konkrete eksempler på, at der er taget stilling til disse på uddannelsesniveau. 18

22 Universitetet har desuden dialog med aftagere såsom censorer og gennem DTU s Alumnenetværk, Karrierecenter og ved den årlige Industrial Photonics Day, der har til formål at styrke kontakten til erhvervslivet, ligesom der er kontakt og dialog, når studerende udarbejder opgaver i samarbejde med virksomheder (Dokumentationsrapport, s. 4-5). På mødet med studieledelsen blev der spurgt ind til anvendelsen af dialogen med aftagere, og der blev ikke givet konkrete uddannelsesspecifikke eksempler herpå. På mødet blev det uddybet, at de mange forskningsprojekter, der udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet, tilbyder gode kanaler til at følge den generelle udvikling på feltet. På mødet med underviserne fortalte flere, at de fra tid til anden reviderer emnerne i kursusforløbene på baggrund af tilbagemeldinger fra censorer. Underviserne fremhævede desuden, at der er en kontinuerlig, men uformel dialog med aftagere i forbindelse med gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og gennem undervisernes personlige netværk. Af høringssvaret fremgår det, at uddannelsen har forholdt sig til Advisory Boardets overvejelser i forhold til analog teknologi: Spørgsmålet er efterfø1gende blevet diskuteret og vurderet mellem studielederne for hhv. bachelorlinjen i it og kommunikationsteknologi og kandidatretningerne telekommunikation og digitale medieteknologier på DTU, da studerende, der gennemfører bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi, har retskrav på, at blive optaget på en af disse kandidatretninger. Dokumentation herfor er i sin helhed vedlagt delte høringssvar som bilag 2. I hovedtræk er konklusionen, at inddragelse af analog elektronik i givet fald vil ske på bekostning af kurser I softwareudvikling, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt på bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi. Der henvises i resumeet af mødet i øvrigt til, at studerende på DTU's bachelor- og kandidatuddannelse i elektroteknologi har analog Elektronik som et obligatorisk element i deres uddannelse. Det er således ad anden vej sikret, at der er kandidater med netop denne kompetence. Ud over den formelle dialog med Aftagerpanel og Advisory Board er der for begge uddannelser ved at blive nedsat følgegrupper. Etablering af fø1gegrupper er en generel proces, der er ved at blive implementeret på alle DTU's uddannelser i løbet af Kommissorium for etablering af fø1gegrupper er vedlagt høringssvaret som bilag 3. Desuden er studieledernes udmøntning af kommissoriet for bachelor- og kandidatuddannelsen i it- og kommunikationsteknologi og telekommunikation vedlagt som bilag 4. Fø1gegruppen for bacheloruddannelsen i it- og kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen telekommunikation er sammensat af såvel undervisere på uddannelsen, studerende på uddannelsen, aftagerrepræsentanter som dimittender. (Høringssvaret, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere, idet der er etableret systematisk dialog med DTU s aftagerpanel og DTU Fotoniks Advisory Board samt uformel dialog via studieledelsen og undervisernes personlige kontakter til aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvarets præcisering af håndteringen af aftagerdialogen, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Aftagerne af bachelorerne i IT og Kommunikationsteknologi vil være kandidatuddannelser, herunder kandidatuddannelsen i Telekommunikation på DTU, eller andre universiteter i Danmark og udlandet. Dialogen mellem bachelorstudielederen og relevante studieledere på DTU foregår løbende efter behov. (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet redegør videre for, at alle dimittender fra bacheloruddannelsen i 2009 fortsatte på en kandidatuddannelse ved DTU (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet har kun oplyst tal for en dimittendårgang. 19

23 Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med bachelordimittenderne gennem kontakten mellem studielederne for henholdsvis bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i telekommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at det er DTU s Alumnenetværk, som tæller mere end medlemmer, der har dannet udgangspunkt for den senest gennemførte dimittendundersøgelser i Undersøgelsen omhandler årgangene Universitetet redegør for, at der på baggrund af undersøgelsen er blevet nedsat et studiemiljøudvalg, er kommet et overordnet fokus på bæredygtighed i form af studenterkonferencen Grøn Dyst, ligesom Karrierecenterets og Studievejledningens rådgivning er blevet mere systematisk. Universitetet bemærker, at undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt, hvor indførslen af den gældende uddannelsesstruktur (3 år + 2år) var så ny, at den ikke er afspejlet i undersøgelsen: Undersøgelsen er derfor baseret på spørgsmål rettet mod det gamle systems langt færre 5-årige kandidatuddannelser og ikke mod DTU s nuværende 28 kandidatretninger. Herudover var fokus i undersøgelsen at undersøge overgangen fra studie til arbejdsmarkedet, snarere end en egentlig uddannelsesevaluering. (Supplerende dokumentation af d. 20. januar: Besvarelse af vejledningens punkt 1.1.2). Det fremgik af mødet med studieledelsen, at dimittendundersøgelsen fra 2008 på grund af undersøgelsens overordnede karakter, ikke var blevet anvendt til specifik udvikling af uddannelsen. Det fremgår af den supplerende dokumentation, at: DTU gennemfører i øjeblikket en ny dimittendundersøgelse, der vil være orienteret både mod overgangen fra studie til arbejdsmarked og have karakter af uddannelsesevaluering. Undersøgelsen vil også være studieretningsspecifik. (Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: Besvarelse af vejledningens punkt 1.1.2). På besøget blev det af studieledelsen præciseret, at dimittendundersøgelsen pt. er i eksternt udbud og altså endnu ikke er igangsat. Universitet fremhæver DTU s Alumnenetværk i den supplerende dokumentation: DTU s Alumnenetværk [har] mere end medlemmer (15. oktober 2011) omfattende studerende, nyuddannede, erfarne og pensionerede ingeniører. Netværket er en betydelig kilde til kontakter mellem DTU virksomheder og dimittenderne. Under Alumnenetværket er der oprettet et netværk for DTU Fotonik og dette har 2624 medlemmer (15. oktober 2011). Specielt denne del af netværket giver en god kontakt mellem DTU Fotonik, erhvervslivet og dimittenderne fra uddannelsen. (Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: Besvarelse af vejledningens punkt 1.1.2). Det fremgik dog af mødet med ledelsen og underviserne, at denne dialog ikke er systematisk fokuseret på udvikling af uddannelserne, og akkrediteringspanelet fik det indtryk, at der var tale om netværksmøder af social karakter uden specifikt fokus på uddannelserne hver især. På mødet med underviserne fremgik det desuden, at de alle har uformel kontakt til enkelte dimittender fra uddannelsen gennem deres personlige netværk. Der var ingen eksempler på systematisk brug af den indhentede information på uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at følgende fremgår af høringssvaret: Det er for universitetet vigtigt at understrege, at som det blev nævnt ved akkrediteringspanel besøget i februar, så ligger der en grundig analyse til grund for beslutningen om at udskyde dimittendundersøgelsen med et år 2011 til DTU havde planlagt at gennemføre en ny kandidatundersøgelse allerede i 2011, men besluttede at udskyde denne, for at få en undersøgelse, der kunne trække data fra tre fulde kandidatårgange. Bologna-modellen blev implementeret på DTU's kandidatuddannelser i 2007, således at første årgang var færdig i For at have tre fulde årgange som grundlag for den kommende dimittendundersøgelse er 2012 valgt som året, hvor undersøgelsen gennemføres. Siden akkrediteringspanelets besøg har dimittendundersøgelsen været i udbud, og gennemføres pt med hjælp fra konsulentfirmaet Damvad. (Høringssvar, s. 5). Akkrediteringspanelet bemærker 20

24 positivt, at en mere uddannelsesnære dimittendundersøgelse er igangsat, men fastholder vurderingen nedenfor, da den hidtidige dimittenddialog ikke muliggør anvendelse på uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen på nuværende tidspunkt er i løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem dimittendundersøgelserne på universitetsniveau. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at dialogen med uddannelsens dimittender for nuværende ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, da den eksisterende dimittenddialog ikke er uddannelsesnær. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for, at alle dimittender fra bacheloruddannelsen i 2009 fortsatte på en kandidatuddannelse ved DTU (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet har kun oplyst tal for en dimittendårgang. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Med udgangspunkt i tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering redegør DTU for det samlede billede af nyuddannede civilingeniørers ledighed i perioden på landsplan. ACE Denmark har suppleret med tal for Det fremgår, at ledigheden for dimittender fra DTU ligger på niveau med ledigheden på landsplan fra , hvor denne ligger på henholdsvis 5 %, 3 %, 2 % og 1 %. I 2009 stiger ledigheden for DTU s dimittender til 7 %, mens den på landsplan stiger til 6 %. Universitetet skriver, at den globale finanskrise har stor indflydelse på dimittendernes beskæftigelsesgrad, og påpeger videre, at flere analyser fra blandt andet DI og Dansk Arbejdsgiverforening identificerer en fremtidig efterspørgsel efter ingeniører (Dokumentationsrapporten, s. 6-8). Universitetet supplerer ovenstående med tal fra Akademikernes Centralorganisation: (Dokumentationsrapporten, s. 5). Og med tal fra Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, der viser det totale antal ledige blandt medlemmerne: (Dokumentationsrapporten, s. 7). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at dokumentationsmaterialet omhandler alle dimittender fra DTU og overordnede tal fra faglige organisationer. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at den overordnede redegørelse for beskæftigelsessituation for ingeniører i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse 21

25 Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for, at alle dimittender fra bacheloruddannelsen i 2009 fortsatte på en kandidatuddannelse ved DTU (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet har kun oplyst tal for en dimittendårgang. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: DTU Dimittendundersøgelse 2008, der er baseret på svar fra 1946 dimittender fra årgangene , viser, at dimittenderne hurtigt kommer i arbejde og søger ganske få jobs. 90% af dimittenderne er i job, inden der er gået seks måneder. Dimittendundersøgelsen viser endvidere, at der er en høj grad af sammenhæng mellem dimittendernes uddannelse og deres første job (tabel 5). Således svarer 86,3 % at deres job i et eller andet omfang ligger i forlængelse af deres uddannelse på DTU. (Dokumentationsrapporten, s. 8). (Dokumentationsrapporten, s. 8). Det bemærkes, at dimittendundersøgelsen fra 2008, som nævnt, tager udgangspunkt i DTU s forhenværende studiestruktur, hvor der var væsentligt færre uddannelsesretninger end i dag. Der foreligger derfor ikke data fra dimittendundersøgelsen, som kan sorteres i forhold til de nuværende studieretninger. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurdere, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da den eksisterende dialog med uddannelsens dimittender aktuelt ikke er uddannelsesnær og derfor ikke anvendes til sikring og udvikling af relevans og kvalitet på uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere, og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsen kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde samt at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

26 Bilag 1 AB it og telekom Bilag 2a AP kommunikationsteknologi Bilag 2b AP medlemmer Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: Besvarelse af vejledningens punkt 1.1.2: Er institutionen i løbende dialog med dimittender, og anvendes dialogen til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet Bilag 1: Mødereferat fra mødet i DTU s aftagerpanel d. 30. november 2011 Ledighed for nyuddannede civilingeniører i 2009: Høringssvar af 15. maj

27 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelserne er, som nævnt, forankret på DTU Fotonik, der bidrager med undervisere til uddannelsernes fagspecifikke kurser. Der er omkring 200 videnskabelige og administrative medarbejdere tilknyttet DTU Fotonik. Heraf er 41 ansat som Faculty VIP, hvor der stilles krav til både forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer. På DTU Fotonik forskes der inden for følgende områder: Kommunikationsteknologi Kodning og visuel kommunikation, Netværksteknologi og serviceplatforme, Metroaccess og shortrange systemer samt Højhastigheds optisk kommunikation. Dynamisk fotonik Fiberoptiske komponenter & ulineære effekter, Fibersensorer & supercontinuum, Terahertzteknologier & biofotonik samt Ultrahurtig ulineær optik. Lyskilder og industrielle sensorer Diodelasere og LED systemer, Optiske mikrosensorer & mikromaterialer samt Optisk sensorteknologi. Nanofotonik Nanofotoniske komponenter, Teori og signalprocessering, Metamaterialer samt Strukturerede elektromagnetiske materialer. (Dokumentationsrapport, s. 10). Universitetet skriver, at det primært er forskere inden for kommunikationsteknologi suppleret af enkelte fra dynamisk fotonik og nanofotonik, som varetager bachelor- og kandidatuddannelsen. Ca. 40 % af instituttets Faculty VIP er involveret i den forskningsmæssige dækning af uddannelserne. Følgende institutter underviser på fag, der udbydes til uddannelsernes studerende: - DTU Matematik - DTU Informatik - DTU Elektro - DTU Management (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser udvalgte sammenhænge mellem underviser, forskningsområde og det/de kurser, underviseren formidler. Skemaet er dækkende for både bachelor- og kandidatuddannelsen: 24

28 *Stjernemarkerede kursusnumre er generelle kompetencekurser på kandidatuddannelsen eller de centrale teknologiske linjefag for bacheloruddannelsen. (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør i dokumentationen for internationale forskningssamarbejder i forbindelse med blandt andet konferencer, forskningsnetværk og redaktørfunktioner. Der listes endvidere en række internationale virksomheder, som DTU Fotonik har indgået i projektkonsortier med: Natec (NAnophotonics for TErabit Communications) ALPHA (Konvergens fastnet/trådløst, fibernet for hjem og access) BONE (Bredbånds optiske net) Daphne (Optiske net i fly) 25

29 HTF 100G Ethernet (Net- netknudedesign for 100G Ethernet) COST IC0804 (Energieffektivitet i store systemer) HTF Standard Agnostic Intelligent Radio system for High Capacity Wireless Internet EUROFOS (Multi-gigabit trådløs over fiber) GigaWaM (Gigabit access passive optiske net med WDM) (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har listet den række medarbejdere, der er ansvarlige for eller regnes for centrale for bachelorog kandidatuddannelsen: Lars Staalhagen, lektor, studieleder (bacheloruddannelsen) Knud J. Larsen, docent, studieleder (kandidatuddannelsen), studienævnsformand Christophe Peucheret, lektor Leif K. Oxenløwe, professor Darko Zibar, adjunkt Søren Forchhammer, professor Lars Dittmann, professor Michael S. Berger, lektor Henrik Wessing, lektor José Soler, adjunkt Mikael Kai Petersen, adjunkt Jakob Eg Larsen, lektor Inge Li Gørtz, lektor Hubert Baumeister, lektor, sektionsleder Jens Sparsø, docent Steen Markvorsen, professor Poul G. Hjorth, lektor (Dokumentationsrapport, s. 12). Universitetet skriver: Lektor Lars Staalhagen og docent Knud J. Larsen er studieledere for uddannelserne. Det formelle ansvar for kurserne ligger i studienævnet for DTU Fotonik med docent Knud J. Larsen som formand. I studienævnet, hvor uddannelsernes forhold drøftes jævnligt, specielt i relation til evaluering, udvikling på kursusniveau og sammensætning inden for flagmodellens rammer ( ), har også docent Ejner Nicolaisen og lektor Peter Tidemand-Lichtenberg sæde, ligesom alle studieledere ved instituttet deltager i møderne. (Dokumentationsrapport, s. 12). Efter gennemgang af de vedlagte CV er og publikationslister (Bilag 5) vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at der på DTU ikke opgøres VIP-årsværk på de enkelte uddannelser hver især. Dette skyldes, at størstedelen af kurserne udbydes til flere studieretninger, ligesom den enkelte underviser typisk underviser på flere uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau (Dokumentationsrapport, s. 13). 26

30 Det fremgår af dokumentationen, at: På DTU varetages undervisningen næsten udelukkende af VIP er (mindre end 5% af undervisningen varetages af DVIP er, og i disse tilfælde vil der altid være en kursusansvarlig VIP). På DTU Fotonik benyttes en DVIP til at varetage ca. halvdelen af undervisningen i kursus [Introduction to Mobile Communication], men derudover benyttes DVIP kun til gæsteforelæsninger i afgrænsede emner. (Dokumentationsrapport, s. 12). På besøget fortalte de studerende, at der stort set altid er en VIP til stede, når der undervises af en DVIP. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at omfanget af undervisning, der varetages af DVIP er er markant lavere end omfanget af undervisning, der varetages af VIP er. På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør i den supplerende dokumentation for, hvorfor der ikke opgøres VIP-årsværk og STÅ på de enkelte studieretninger: Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af institutter. Underviserne bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snævert, undervisningen på en enkelt studieretning, men til det samlede undervisningsudbud på DTU. På samme måde er de studerende ikke bundet af at tage undervisning på et enkelt institut, og en lang række kurser udbydes som fælleskursus for studerende fra mere end en studieretning. Der er således ikke muligt at opgøre et eksakt tal for STÅ (eller VIP-årsværk) på en specifik uddannelse. (Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: STÅ på institutniveau). Universitetet redegør for det overordnede forhold mellem antal VIP og studerende: Samlet set for hele DTU kan der derfor angives en gennemsnitlig studenter/vip ratio på 15:1 (baseret på 500 fuldtids VIP og 7500 indskrevne studenter). Der kan naturligvis forekomme variationer inden for de enkelte bachelor- og kandidatretninger, men de vil ikke være store. Specifikt for bacheloruddannelsen i IT og Kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i Telekommunikation kan det oplyses, at der den 1. oktober 2011 var henholdsvis 136 ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen, 92 studerende på kandidatuddannelsen og 18 DTU Fotonik Faculty VIP deltog i årets løb løbende og aktivt i undervisningen. Derudover bidrager andre institutter også som skrevet andetsteds. Forholdet mellem antallet af studerende indskrevet på uddannelserne og VIP er derfor højst 228/18 = 12,7 ( ) (Dokumentation, s. 13). På besøget fortalte de studerende, at der på instituttet er en udpræget åben-dørs-politik, og at undervisere og forskere i høj grad er tilgængelige. På baggrund af universitetets opgørelse vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger videre til grund for sin vurdering, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplevede at have en tæt kontakt med deres undervisere, og at miljøet i høj grad bar præg af åbne døre. 27

31 Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten og den supplerende dokumentation, at de 16 mest centrale forskere for uddannelserne i perioden har publiceret følgende: Niveau Niveau (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 13; supplerende dokumentation af 20. januar 2012: publikationer 2009, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5 CV samlet Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: Publikationer fra 2009 opgjort i niveau 1 og 2 STÅ på institutniveau Bilag 2 STÅ for DTI Informatik og DTU Fotonik 28

32 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi er omfattet af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Bachelorer fra it og kommunikationsteknologi opnår betegnelsen: Bachelor i teknisk videnskab (it og kommunikationsteknologi). Universitetet skriver: Bacheloruddannelsens titel, IT og Kommunikationsteknologi, er begrundet i det samspil der er i de pågældende fagområder. Et repræsentativt eksempel er moderne mobiltelefoner, hvis funktionalitet skyldes en kombination af avanceret hardware og software, dvs. til udvikling af fremtidens kommunikationsteknologi kræves kompetencer inden for udvikling af hardware, programmering og softwareudvikling, samt viden om, hvordan information udveksles. (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i telekommunikation er omfattet af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Kandidater fra telekommunikation opnår betegnelsen: Civilingeniør, cand.polyt. i telekommunikation. Universitetet skriver: Kandidatuddannelsens titel, Telekommunikation, er valgt for at beskrive uddannelsens sigte med det korteste mulige navn. Andre navne i familie med bacheloruddannelsens har været diskuteret, men det valgte navn har vist sig at have den største gennemslagskraft internationalt. Det har vist sig at navne, hvor kommunikation indgår, kan forveksles med andre uddannelser rettet mod public relation og lignende. På den anden side er der en vis udfordring i at overbevise potentielle ansøgere specielt danske - om, at IT er en meget stor del af uddannelsens fagområde. Som skrevet tidligere er fokus netop på integrationen af implementeringsteknologier og kommunikationssystemer ganske som det er beskrevet for bacheloruddannelsen ovenfor. (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 29

33 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bacheloruddannelser Viden og forståelse Vidensfeltet Forståelses- og refleksionsniveauet Færdigheder Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Formidling Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi En bachelor fra DTU har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab har forståelse for et specifikt teknologisk fagområdes teoretiske grundlag, begreber og modeller har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde. En bachelor i it og kommunikationsteknologi kan redegøre for fagområdets teoretiske grundlag, begreber og modeller kan designe avanceret software på baggrund af en given problemstilling kan implementere, evaluere og dokumentere avanceret software kan redegøre for de grundlæggende principper i kommunikationsnetværk, herunder anvendelse af modellering og simulering til at bestemme ydeevnen af kommunikationsnetværk kan redegøre for matematiske og fysiske beskrivelser af transmission af information via transmissionsmedier som optiske fibre, metalliske transmissionslinjer eller radiobølger En bachelor fra DTU er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder kan arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler har indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på og kan anskue teknologiske løsninger i et bredt samfundsmæssigt perspektiv har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation kan præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, kan sammenfatte og tolke teknisk information og er i stand til at fremlægge dette for andre faggrupper behersker et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk En bachelor i it og kommunikationsteknologi kan designe avanceret software på baggrund af en given problemstilling kan implementere, evaluere og dokumentere avanceret software kan redegøre for de grundlæggende principper i kommunikationsnetværk, herunder anvendelse af modellering og simulering til at bestemme ydeevnen af kommunikationsnetværk 30

34 Kompetencer Handlingsrummet Samarbejde og ansvar Læring (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af kvalifikationsrammen og bilag 6a). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser Viden og forståelse Vidensfeltet Forståelsesog refleksionsniveauet Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger En bachelor fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, og samfundsmæssige forhold er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde tænker kreativt og kritisk En bachelor i it og kommunikationsteknologi kan selvstændigt deltage i et udviklingsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi samt dokumentere og evaluere de forskellige faser af udviklingsarbejdet efter retningslinjerne for fagområdet Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i telekommunikation En kandidat fra DTU har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng En kandidat i telekommunikation kan redegøre for den sammenhæng, f.eks. kommunikationsstandarder, hvori en konkret realisering eller et konkret projekt skal fungere kender andre faggruppers område tilstrækkeligt til at kunne medvirke i et samarbejde om løsning af konkrete udviklings- og implementeringsopgaver, der indebærer anvendelse af informations og kommunikationsteknologi har inden for sin specialisering et overblik over den grundlæggende teori og overblik over et bredt udvalg af metoder til udvikling af nye løsninger og komponenter med henblik på fremtidens kommunikationsformer Færdigheder Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag En kandidat fra DTU kan arbejde og kommunikere effektivt på engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt kan beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv En kandidat i telekommunikation kan modellere kommunikationskomponenter, -systemer og -situationer kan via vurdering og valg af metoder og teorier udvikle softwarekomponenter i kommunikationssystemer, fx til signalbehandling, netværkskomponenter og applikationsprotokoller kan udvikle hardwarekomponenter i kommunikationssystemer kan udvikle forretningsmodeller for innovativt baserede projekter og firmaer 31

35 Formidling Kompetencer Handlingsrummet Samarbejde og ansvar Læring opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering En kandidat fra DTU kan udnytte sin viden om naturvidenskab og teknologiske principper til innovativt at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde En kandidat i telekommunikation kan selvstændigt formulere og gennemføre et forskningsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt kan deltage i et udviklingsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi og dokumentere de forskellige faser af udviklingsarbejdet efter retningslinjerne for fagområdet (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af kvalifikationsrammen og bilag 6b). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6a ITKom_Maal_Laeringsudbytte Bilag 6b Tele_Maal_Laeringsudbytte Den danske kvalifikationsramme Høringssvar af 15. maj

36 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet skriver: For at blive optaget på DTU skal man have bestået en studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Den adgangsgivende eksamen skal som minimum indeholde følgende fag for at blive optaget på bacheloruddannelsen i IT og Kommunikationsteknologi: Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau Kemi på C-niveau Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau DTU etablerede i 2003 et samarbejde med LMFK (Lærerstanden for Matematik-, Fysik- og Kemifagene). Formålet med samarbejdet er at få et godt kendskab til udviklingen i disse fag på gymnasierne, specielt med indførelsen af gymnasiereformen i Ifølge studieplanen gennemfører studerende på bacheloruddannelsen i IT og Kommunikationsteknologi det obligatoriske matematikkursus på 1. og 2. semester, det obligatoriske fysikkursus på 3. og 4. semester, samt det obligatoriske kemikursus efter 2. semester. DTU indgår desuden i en løbende dialog med gymnasierne gennem fx gymnasielærerdage, gymnasielærere, der deltager i undervisningen på DTU, deltagelse i udvalgsarbejde på gymnasierne, deltagelse i gymnasieopgavekommissioner og gymnasiebesøg på DTU. Gennem disse aktiviteter opnår DTU en indsigt i, hvad der foregår fagligt i gymnasierne. (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi er opbygget efter DTU s flagmodel: (Dokumentationsrapport, s. 19). Universitetet skriver, at de naturvidenskabelige grundfag og teknologiske linjefag udgør kernefagligheden i uddannelsen, mens projekter og almene fag samt bachelorprojektet indeholder projektarbejde, videnskabsteori og værktøjsfag, som eksempelvis programmering. De valgfrie fag giver de studerende mulighed for at inddrage forskellige fagelementer, der kan tone uddannelsen i forhold til den enkeltes interesse. Den overordnede progression beskrives således: De grundlæggende, naturvidenskabelige kurser ligger på første del af uddannelsen, og danner grundlag for de efterfølgende teknologiske linjefag og valgfag. Projekter og almene fag indgår løbende i uddannelsesforløbet, mens valgfagene primært er koncentreret på uddan- 33

37 nelsens sidste semestre, hvilket giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 20). Af uddannelsens studieordning fremgår forskellige bindinger i sammensætningen af fagelementer, ligesom der henvises til uddannelsens hjemmeside, hvor der findes beskrivelser af de fem anbefalede studieforløb: Tværfagligt Anvendelser af IKT Kommunikationsnetværk Optisk kommunikation Signaler og transmissionsteknik ( Universitetet tager i en konkret progressionsbeskrivelse udgangspunkt i det anbefalede tværfaglige studieforløb, hvor progressionen er beskrevet med udgangspunkt i flagmodellen. I den supplerende dokumentation er progression med mere illustreret skematisk i en matrix: Af matricen fremgår det, at de studerendes mål for læringsbytte øges gennem studieforløbet, idet der er mange videns- og færdigheds fag i begyndelsen af studiet (markeret med gul og orange farve), mens kompetenceniveauet nås på sidste del af studier (rød farve) (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Progressionsbeskrivelser for de anbefalede studieforløb). Se matricen side 36 i indeværende rapport. For at skabe yderligere indblik i progressionen har ACE Denmark indhentet følgende eksempel fra universitetets hjemmeside, der viser fagsammensætningen i det tværfaglige studieforløb: 1. semester ECTS 4. semester ECTS Matematik 1 10 point Matematik 2 5 point Indledende programmering 5 point Digital elektronik 2 5 point Ingeniørarbejde 10 point Fysik 1 5 point Introduktion til kommunikationsteknologi 5 point Elektromagnetisme for kommunikation 5 point 2. semester Fagprojekt - Bachelor i IT og Kommunikationsteknologi 10 point Matematik 1 10 point 5. semester Algoritmer og Datastrukturer 1 5 point Grundlæggende kemi 5 point Software Engineering 1 5 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Introduktion til statistik 5 point Valgfrie kurser 20 point Introduktion til kommunikationsteknologi 5 point 6. semester 3. semester Bachelorprojekt 15 point Digital elektronik 1 5 point Valgfrie kurser 10 point Menneske maskine interaktion 10 point IT-støttet kommunikation og distribueret samarbejde 5 point Fysik 1 5 point Introduktion til mobilkommunikation 10 point (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af: IT- Komtek/Anbefalede_studieforloeb/Tvaerfagligt.aspx). På besøget beskrev de studerende forskellige mekanismer der bidrager til, at man kan udarbejde en studieplan med logisk sammensætning og progression. De studerende fortalte, at der eksisterer følgende hjælpemidler: I starten af uddannelsen som led i introforløbet har alle nye studerende mulighed for at prøve at sammensætte en studieplan. Øvelsen tager udgangspunk i et faktisk jobopslag, hvor den studerende skal sammensætte en fagpakke, der matcher de kompetencer, som efterspørges i opslaget. Der er et online værktøj i kursusdatabasen, der sørger for, at man overholder flagmodellen 34

38 Der findes guidende forudsætningskrav i alle kursusbeskrivelserne. Disse består som minimum af de obligatoriske forudsætninger i form af henvisninger til kursusnumre. Man kan følge de anbefalede studieforløb. Ingen af de studerende, der deltog i mødet fulgte dog disse forløb slavisk. Hvis de studerende er usikre på deres fagsammensætning, kan de få hjælp og vejledning fra studielederen eller andre undervisere. Størstedelen af de studerende på mødet havde benyttet sig af denne uformelle hjælp enten ved et kortere møde eller gennem mailkorrespondance. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke sker en formel godkendelse af de studerendes studieplaner. Universitetet anfører i høringssvaret, at: Det studieadministrative system STADS benyttes til i praksis at styre alle DTU s uddannelser og til automatisk og løbende at sikre, at de studerende følger studieordningernes gruppering af fag efter flagmodellen. I STADS registreres al information om de studerende herunder prøveresultater, uddannelsesdele, studieforløb, progression og frafald. Systemet checker automatisk, at alle regler overholdes og sikrer dermed en formel godkendelse. (Høringssvar, s. 9). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på mulighederne i STADS, men fastholder imidlertid den kritiske bemærkning, da bemærkningen ikke er møntet på overholdelsen af flagmodellen, men derimod på den manglende formelle sikring af progression set i lyset af de studerendes store valgfrihed i forbindelse med kursussammensætning. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester, idet de studerende vurderes at gøre brug af de mere og mindre formaliserede hjælpemidler, der stilles til rådighed i forbindelse med sammensætningen af den individuelle studieplan. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet skriver følgende om sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og uddannelsens kompetenceprofil: De fællesfaglige kompetencer sikres primært gennem uddannelsens obligatoriske elementer af natur- og tekniskvidenskabelige grundfag, indledende programmeringsfag og videnskabsteori. De specifikke faglige kompetencer sikres gennem de teknologiske linjefag og projektfagene. De faglige kompetencer udmøntes i læringsmålene for de teknologiske linjefag, hvor kompetencerne dækkes med forskellig grad af læringsdybde på de enkelte undervisningstrin. Dertil kommer en række valgfrie kurser, som udbygger og supplerer de faglige kompetencer. De valgfrie kurser giver den studerende mulighed for at afslutte et bachelorforløb inden for ét fagområde og samtidig kvalificere sig til at kunne optages på flere forskellige retninger på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s ). Universitetet har i den supplerende dokumentation udarbejdet en kursus-kompetencematrix, der illustrerer progressionen i og sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil for det anbefalede tværfaglige studieforløb: 35

39 (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Bilag 1a). Det fremgår af oversigten, at følgende kompetencer kun kan indfries gennem et enkelt kursus hver især: 14. kan på en præcis og entydig måde beskrive og analysere avancerede algoritmer og datastrukturer, herunder argumentation for algoritmers korrekthed samt bestemmelse af disses køretider og pladsforbrug i asymptotisk notation 15. kan designe af prototype brugerflader samt planlægning og gennemførsel af evalueringer af ITsystemers brugervenlighed 18. kan redegøre for de grundlæggende organisatoriske, interaktionsmæssige og netværksmæssige teorier i relation til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i organisationer 19. kan redegøre for Maxwells ligninger og elektromagnetiske felter, samt for udbredelsen af elektromagnetiske bølger i både optiske og metalliske transmissionslinjer (ibid.) Det fremgår af den studiespecifikke studieordning, at der ikke findes bindinger, der sikrer, at de studerende vælger de specifikke kurser og dermed opnår disse kompetencer (Bilag 8a). Det fremgår desuden af oversigten, at bachelorprojektet bidrager til en lang række af kompetencemålene. Det fremgår dog af den generelle studieordning for bacheloruddannelser ved DTU, at Læringsmål for projektet indgår som en del af vejledningen. (Bilag 7a, 11). Der er ikke nedskrevet generelle læringsmål for bachelorprojektet, ligesom der ikke foreligger retningslinjer eller procedurebeskrivelser, der sikrer, at vejlederne hver især er opmærksomme på, at disse læringsmål skal indgå i alle bachelorprojekter. Akkrediteringspanelet vurderede tidligere, at der ikke sikredes en sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, da fire af kompetenceprofilens læringsmål (nr. 14,15,18 og 19) var dækket af valgfag, hvor bindingerne i studieordningen muliggjorde, at de studerende efter endt uddannelse ikke havde haft disse fag og dermed ikke opnåede de beskrevne kompetencer. Hertil skriver universitetet i høringssvaret: Ledelsen for uddannelsen har taget kritikken til efterretning og har foretaget justeringer i kompetenceprofilen, således at alle studerende nu er sikret at opnå kompetenceprofilens læreringsmål Den tilrettede kompetenceprofil, inkl. kursus-kompetencematrix er vedlagt høringssvaret som bilag 5. Ændringerne i kompetenceprofilen er drøftet i undervisergruppen på instituttet og ændringerne er formelt godkendt på institutstudienævnsmødet d. 10. maj Referat fra mødet er vedlagt høringssvaret som bilag 6. Dekanen har efterfø1gende også godkendt ændringerne. Den nye kompetenceprofil vil træde i kraft i forbindelse med den årlige revision og opdatering af Studiehåndbogen, ca. 1. juli

40 Konkret består ændringerne i, at læringsmålene 14, 15, 18 og 19 i den oprindelige kompetenceprofil er blevet gennemarbejdet og nu udfyldes på fø1gende made: Læringsmål 14: analyse af avancerede algoritmer og datastrukturer, herunder argumentation for algoritmers korrekthed samt bestemmelse af disses køretider og pladsforbrug i asymptotisk notation Dækkes nu af læringsmål 13 design af avanceret software på baggrund af en given problemstilling og læringsmål 14 implementering, evaluering og dokumentation af avanceret software Læringsmål 15: design af prototype brugerflader samt planlægning og gennemførsel af evalueringer af IT-systemers brugervenlighed Dækkes nu af læringsmål 13 design af avanceret software på baggrund af en given problemstilling og læringsmål 4 implementering, evaluering og dokumentation af avanceret software. Læringsmål 18: de grundlæggende organisatoriske, interaktionsmæssige og netværksmæssige teorier i relation til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i organisationer Dækkes nu af læringsmål 12 fagområdets teoretiske grundfag, begreber og modeller. Læringsmål 19: Maxwells ligninger og elektromagnetiske felter, samt for udbredelsen af elektromagnetiske bø1ger i bade optiske og metalliske transmissionslinjer. Dækkes nu af læringsmål 16 matematiske og fysiske beskrivelser af transmission af information via transmissionsmedier som optiske fibre, metalliske transmissionslinjer efterradiobølger. I forbindelse med ændringerne i kompetenceprofilen er læringsmål13 og 16 i den oprindelige kompetenceprofil også blevet revurderet og udfyldes nu på følgende måde: Læringsmål 13: de typiske faser i en softwareudviklingsproces samt opstilling af en kravspecifikation på basis af brugerbehov, samt design, implementering og dokumentation af avanceret software. Dækkes nu af læringsmål 13 design of avanceret software på baggrund of en given problemstilling og læringsmål 14 implementering, evaluering og dokumentation of avanceret software Læringsmål16: konstruktion af digitale hardware komponenter der kan indgå i et kommunikationssystem ved anvendelse af rekonfigurerbar hardware. Dækkes nu af læringsmål 12 fagområdets teoretiske grundlag, begreber og modeller. Det skal bemærkes, at der ikke indholdsmæssigt er foretaget justeringer på uddannelsen. Ændringerne i kompetenceprofilen vil også blive præsenteret på instituttets kommende Advisory Board møde, hvor Advisory Board orienteres om akkrediteringsprocessen som helhed. ( ) Der er i 2010/2011 blevet udarbejdet et sæt generiske læringsmål for bachelorprojekter og kandidatspecialer på DTU. Det er meningen, at de generiske læringsmål skal suppleres med fagspecifikke læringsmål for den enkelte studerende. Formulering af fagspecifikke læringsmål skal ske ved projektets/specialets start i et samarbejde mellem undervisere/vejlederen og den enkelte studerende. Udarbejdelsen af generiske læringsmål er iværksat i sommeren 2011 og kører pt. som et pilotprojekt på tre af DTU's institutter. Herunder hører ikke DTU Fotonik. Projektperioden udløber til sommer (2012) og resultaterne vil herefter blive evalueret, før processen implementeres på alle DTU's institutter og uddannelser. Alle studieledere er blevet orienteret om, at, at processen er i gang. De generiske læringsmål er vedlagt høringssvaret til orientering/dokumentation som bilag 7a og b. (Høringssvar, s. 6-7). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at justeringerne af uddannelsens kompetenceprofil medfører, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafald på bacheloruddannelsen: 37

41 Opgørelsesår Frafald fra uddannelsens første år 23 % 28 % 21 % Frafald renset for frafald til andre DTU-uddannelser 18,8 % 20,6 % 9,5 % Frafald på det tekniske hovedområde 15 % 15 % 16 % Hvor meget større er frafaldet på uddannelsen 25 % højere 37 % højere 40 % lavere i forhold til frafald på hovedområdet (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 26; Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: frafaldstal; Notat om sammenligningsgrundlag). Det fremgår af de oplyste tal, at frafaldet på bacheloruddannelsen er meget svingende. I 2008 er det 25 % højere end frafald på hovedområdet på landsplan, mens det i 2010 er 40 % lavere. I 2009 er frafaldet 37 % højere end frafald fra hovedområdet på landsplan. Af grundoplysningerne fremgår det, at optaget på uddannelsen i 2009 var 56 studerende, mens det i 2010 var 60 studerende. Universitet har ikke oplyst optag for I dokumentationsrapporten angives følgende overordnede årsag til frafald: Ved den centralt administrerede gennemgang af frafaldsanalyserne har det vist sig, at frafald ofte skyldes personlige forhold (som eksempler fremføres ofte familiære problemer, forkert valg af studie eller økonomiske problemer). (Dokumentationsrapporten, s. 45). Universitetet skriver desuden: På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en egentlig frafaldsanalyse. Erfaringsmæssigt er det ganske vanskeligt at komme i systematisk dialog med de studerende der vælger at afbryde deres studie, for at høre om begrundelsen herfor. Kun er et mindretal reagerer [p]å sådanne henvendelser og svarprocenten kan blive så ringe, at værdien af analysen bliver begrænset. Studielederen på IT- og kommunikationsteknologi kan dog oplyse, at blandt de studerende der har reageret på henvendelser, er den oftest forekommende begrundelse, at de føler, at det faglige niveau er for højt. Andre studerende begrunder deres studiestop med, at fagområdet alligevel ikke var så interessant, som de oprindeligt tænkte. (Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: frafald, s. 4). På besøget gav studieledelsen udtryk for, at særligt kurset i matematik 1 på uddannelsens første semester er en faglig udfordring for de studerende. Studieledelsen fortalte i den sammenhæng, at det var blevet besluttet, at det faglige niveau på kurset ikke skulle være lavere, men at det måske vil være hensigtsmæssigt med flere undervisningstimer. Studieledelsen drøfter disse overvejelser med DTU Matematik, der står for undervisningen i faget. Universitetet angiver ydermere, at endnu en årsag til frafaldet kan være, at uddannelsen ikke har nogen adgangsbegrænsning, hvorfor de studerende på uddannelsen har et lavere adgangsgivende karaktergennemsnit end det er tilfældet for DTU-studerende generelt (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: frafald, s. 4). Akkrediteringspanelet konstaterer i den sammenhæng, at det fremgår af uddannelsesoplysningerne, at der er fastsat et maksimumoptag på 60 studerende. Universitetet skriver desuden, at Der er etableret en dialog mellem uddannelsens ledelse og underviserer på kurserne på første studieår med henblik på at udvikle et tilbud om supplerende hjælp på de grundlæggende kurser. En lignende indsats på en af DTU s andre bacheloruddannelser har tidligere vist sig at give gode resultater. (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: frafald). Det fremgår desuden af DTU s Kvalitetshåndbog, at der tilbydes obligatoriske vejledningssamtaler med forsinkede studerende (Bilag 12, s. 33). Akkrediteringspanelet konstaterer at disse vejledningssamtaler er lovpligtige. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at universitetet skriver i høringssvaret, at Ved akkrediteringspanelets besøg i februar tilkendegav studielederen for bacheloruddannelsen i it- og Kommunikationsteknologi, 38

42 at der i indeværende år vil blive iværksat en frafaldsanalyse for at belyse frafaldet. DTU mener således ikke, at panelets vurdering er korrekt på dette punkt. DTU har desuden i supplerende oplysninger fremsendt til ACE Denmark d. 12. marts 2012 redegjort for, at der er truffet en ledelsesmæssig beslutning om foreløbig ikke at lade det lave adgangsgivende gennemsnit til uddannelsen (der er ikke optagsbegrænsning på uddannelsen) styre niveauet af den undervisning, der udbydes på uddannelsen. Uddannelsen har endnu ikke nået fuldt optag og har kun eksisteret en begrænset årrække (siden 2007). Derfor er beslutningen at se tiden lidt an, før der gennemføres større justeringer. Det kan supplerende oplyses, at det er et generelt stigende problem, at de nye studerende ved mødet med universitetet har vanskeligheder med det faglige niveau i matematikundervisningen. Dette problem arbejdes der meget aktivt med på alle DTU's bacheloruddannelser, og på DTU Matematik, som udbyder undervisningen på de grundlæggende matematik-kurser er en intern proces med at drøfte indholdet og formen af Matematik 1 kurset i gang. Processen inddrager studieledere og ISN-formænd generelt (studielederne for det to uddannelser denne rapport vedrører, har deltaget). Processen udmunder d. 15. maj med i større seminar, hvor studieledere og ISN-formrend også deltager noget af tiden. Resultatet af drøftelserne vil munde ud i ændringer af kurset, som forventes implementeret allerede fra studiestarten For detaljeret orientering om processen se vedlagte bilag 8 (Høringssvar, s. 8). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har gjort sig en række overvejelser i forhold til frafald og at der vil blive iværksat en egentlig årsagsanalyse i år. Akkrediteringspanelet fastholder dog vurderingen nedenfor, idet det er vurderingen, at informationerne i høringssvaret endnu ikke har skabt grundlag for at imødegå problematikkerne omkring frafald, der har været kendt i længere tid. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsen er svingende. Panelet vurderer, at institutionen har redegjort for en række potentielle årsager til, at frafaldet i 2009 var 37 % højere end frafald på hovedområdet, ligesom universitetet er ved at igangsætte et initiativ, der skal mindske frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at så længe der ikke foreligger systematiske undersøgelser af årsagerne til det svingende frafald og særligt det høje frafald i 2009, er det uklart, om der er sammenhæng mellem årsagerne til frafaldet og de iværksatte tiltag for at håndtere og nedbringe det. Prøveformer Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for de undervisnings- og prøveformer, der benyttes på DTU. Universitetet skriver: De enkelte elementer i henholdsvis bacheloruddannelsen i IT og Kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i Telekommunikation er tilrettelagt, så der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og den valgte prøveform. I den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelsens kurser er der lagt vægt på at benytte en lang række forskellige og varierede undervisnings- og evalueringsformer. ( ) De typiske evalueringsformer er: - Skriftlig eksamen - Mundtlig eksamen - Obligatoriske opgaver - Projektopgaver - Mundtlig fremlæggelse af projekter og lignende - Kombinationer af ovenstående Projektopgaver er i nogle tilfælde mindre opgaver, til dels af lukket karakter, der udføres parallelt med den igangværende undervisning i løbet af to til tre uger. Undervisnings- og evalueringsformerne benyttes i forskellige kombinationer på uddannelsen og er for de enkelte kurser fastlagt og beskrevet i kursusbeskrivelserne, der kan ses samlet i kursusbasen Kombinationen af disse undervisnings- og evalueringsformer giver tilsammen et godt grundlag for de studerendes udvikling af et solidt teoretisk fundament, af praktiske ingeniørfærdigheder og af generelle intellektuelle kompetencer. (Dokumentationsrapporten, s. 27). 39

43 Som eksempel på udprøvning af specifikke kompetencer skriver universitet: Den traditionelle 4-timers skriftlige eksamen anvendes til at teste viden og mestring af færdigheder inden for fagområdet både på bachelorniveau, grundlæggende kandidatniveau og afsluttende. Enkeltstående anvendes den i kurser, hvor forelæsninger og grupperegninger er den dominerende undervisningsform. (Dokumentationsrapporten, s. 32). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen - herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set i tilstrækkelig grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af den uddannelsesspecifikke studieordning, at følgende bacheloruddannelser fra DTU giver adgang til kandidatuddannelsen i telekommunikation: - It og kommunikationsteknologi - Softwareteknologi - Elektroteknologi - Fysik og Nanoteknologi Forudsat, at de studerende har opnået minimum 10 ECTS-point inden for 17 valgfag af særlig relevans for kandidatuddannelsen (Bilag 8b). Dette krav gælder også for diplomingeniører fra DTU, hvor dimittender fra følgende uddannelser kan optages på kandidatuddannelsen: - Elektro - It - Internetteknologi og økonomi I studieordningen uddybes forventningerne til de studerendes forudsætninger: Ansøgere bør besidde gode kvalifikationer i grundlæggende matematik og fysik samt teknologi egnet for kommunikationssystemer. De efterspurgte kvalifikationer kan opnås ved et eller flere af kurserne på ovenstående liste [17 fag af 5 og 10 ECTS-point, hvoraf det er et adgangskrav, at de studerende har mindst 10 ECTS-point], men det er også muligt at dokumentere, at lignende kvalifikationer er opnået på anden måde. De studerendes kvalifikationer vurderes individuelt af studielederen. (Bilag 8a). Ansøgere fra andre universiteter vurderes ligeledes individuelt (Dokumentationsrapport, s. 19). Universitetet skriver desuden: For de udenlandske ansøgere, som traditionelt udgør en meget stor del, indgår det opnåede karakterniveau også i vurderingen. Udtrykt på en procentskala kræves der et niveau på omkring 80 %, dvs. kun de bedste omkring 25% kan blive optaget. (Dokumentationsrapport, s. 19). Fra efterårssemesteret 2012 vil der desuden blive stillet et overordnet krav om, at diplomingeniører, der søger optagelse på en kandidatuddannelse på DTU, skal dokumentere engelskkundskaber på B-niveau (ibid.). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. 40

44 Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er opbygget efter DTU s flagmodel : (Dokumentationsrapporten, s. 23). På uddannelsens tre første semestre skal den studerende således tage 30 ECTS-point obligatoriske elementer, 30 ECTS-point valgt inden for særlige specialiseringskurser samt 30 ECTS-point, hvor den studerende kan vælge frit. Inden for de obligatoriske elementer (også kaldet retningsgivende kurser) skal de studerende på telekommunikation vælge 30 ECTS-point blandt følgende kurser og under følgende bindinger: 10 point skal opnås blandt nedenstående kurser. Disse kurser giver uddannelsen kernekompetencer Web 2.0 og mobil interaktion 10 point Introduktion til Optisk Kommunikation 10 point Digital Kommunikation 10 point Bredbåndsnet 10 point 10 point skal opnås blandt nedenstående kurser. Kurserne er alle projektbaserede, og du lærer, hvordan man definerer og genererer løsninger på åbne problemer. Du bliver en del af en gruppe og vil blive trænet i kommunikation og samarbejde Kravspecifikation 10 point Prototypeudvikling af mobile applikationer 10 point Synteseprojekt for Telekommunikation 10 point Integreret bredbåndselektronik 10 point De sidste 10 point af de generelle retningskompetencer vil skulle opnås fra nedenstående liste. Du vil lære, hvordan man kombinerer teknologiske applikationer og udvikling med økonomi, ledelse og organisation. Vigtigst er det dog, at du lærer at benytte dine kvalifikationer og teknologiske viden i en professionel og social kontekst Forretningsmodeller for digitale medieteknologier 5 point Teknologi, økonomi, ledelse og organisation 10 point (Bilag 8b/kurser) Inden for specialiseringskurserne skal den studerende i alt vælge 30 ECTS ud af en lang liste af mulige fag. Der findes fire specialiseringer, som hver især har en anbefalet fagsammensætning, der munder ud i en profil inden for henholdsvis: - Optisk kommunikation - Signaler og transmissionsteknologi - Protokoller og netværksteknologier - Tjenester og markeder (Bilag 8b/ anbefalede studieretninger) Universitetet har illustreret progressionen inden for de fire specialiseringer. Her vises som eksempel progressionen inden for specialiseringen i optisk kommunikation: 41

45 (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Bilag 3a progressionsbeskrivelse for kandidatuddannelsen i telekommunikation). Kursusnumrene i ovenstående model henviser til følgende kurser: Bredbåndsnet Introduktion til optisk kommunikation Optiske kommunikationssystemer Teknologi, økonomi, ledelse og organisation Digital kommunikation Synteseprojekt for telekommunikation (Supplerende dokumentation af 14. marts 2012: Bilag 2) På besøget beskrev de studerende forskellige mekanismer der bidrager til, at man kan udarbejde en studieplan med logisk sammensætning og progression. De studerende fortalte, at der eksisterer følgende hjælpemidler: I starten af uddannelsen som led i introforløbet har alle nye studerende mulighed for at prøve at sammensætte en studieplan. Øvelsen tager udgangspunk i et faktisk jobopslag, hvor den studerende skal sammensætte en fagpakke, der matcher de kompetencer, som efterspørges i opslaget. Der er et online værktøj i kursusdatabasen, der sørger for, at man overholder flagmodellen Der findes guidende forudsætningskrav i alle kursusbeskrivelserne. Disse består som minimum af de obligatoriske forudsætninger i form af henvisninger til kursusnumre. Man kan følge de anbefalede studieforløb slavisk, hvilket ingen af de studerende på mødet gjorde Hvis de studerende er usikre på deres fagsammensætning, kan de få hjælp og vejledning fra studielederen eller andre undervisere. Størstedelen af de studerende på mødet havde benyttet sig af denne uformelle hjælp enten ved et kortere møde eller gennem mailkorrespondance. På mødet med ledelsen blev der redegjort for, at flagmodellen tager afsæt i en polyteknisk tankegang om, at man som ingeniør har en bred kernefaglighed og har forståelse for naboområder. Universitetet skriver i denne sammenhæng: På kandidatuddannelsen vil alle kurser typisk blive udbudt på højt niveau, og der er derfor ikke nødvendigvis en stejl (lineær) faglig progression i uddannelsesforløbet, idet evnen til at kunne samarbejde på tværs af fagområder er en vigtig kompetence for en ingeniør. (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: progressionsbeskrivelse, s. 2). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke sker en formel godkendelse af de studerendes studieplaner. Universitetet anfører i høringssvaret, at: Det studieadministrative system STADS benyttes til i praksis at styre alle DTU s uddannelser og til automatisk og løbende at sikre, at de studerende følger studieordningernes gruppering af fag efter flagmodellen. I STADS registreres al information om de studerende herunder prøveresultater, uddannelsesdele, studieforløb, progression og frafald. Systemet checker automatisk, at alle regler overholdes og sikrer dermed en formel godkendelse. (Høringssvar, s. 9). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på mulighederne i STADS, men fastholder imidlertid den kritiske bemærkning, da bemærknin- 42

46 gen ikke er møntet på overholdelsen af flagmodellen, men derimod på den manglende formelle sikring af progression set i lyset af de studerendes store valgfrihed i forbindelse med kursussammensætning. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester, idet det vurderes, at de studerende gør brug af de mere og mindre formaliserede hjælpemidler i forbindelse med sammensætningen af den individuelle studieplan. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør for sammenhængen mellem kurserne og kompetenceprofilen: De specifikke faglige kompetencer sikres primært gennem generelle retningskompetencer og teknologiske specialiseringskurser samt det afsluttende kandidatspeciale, der afrunder studiet og sammenfatter mange af læringsmålene. Dertil kommer en række tilvalgskurser (valgfrie fag), som kan udbygge og supplere de faglige kompetencer. Kompetencerne dækkes med forskellig grad af læringsdybde på de enkelte undervisningstrin. De faglige kompetencer udmøntes i læringsmålene for kurser, der bidrager til generelle retningskompetencer og teknologisk specialisering. Også her dækkes kompetencerne med forskellig grad af læringsdybde på de enkelte undervisningstrin. Hertil kan føjes, at de generelle retningskurser er opdelt i tre grupper, hvor det er sikret at alle studerende får mindst et kursus fra hver gruppe. Derigennem adresseres de fleste aspekter af kvalifikationsrammens videns-, færdigheds- og almene kompetencefelter på et grundlæggende kandidatniveau. I de teknologiske specialiseringskurser udvikles især færdighedsfeltet samt viden- og forståelsesfeltet til et højt kandidatniveau, medens kandidatspecialet med afsæt i den teknologiske specialisering afrunder uddannelsen med en opgave, der er særdeles krævende og forskningsorienteret inden for kvalifikationsrammens kompetencefelt. (Dokumentationsrapport, s. 17). Universitetet har i den supplerende dokumentation udarbejdet skematiske oversigter over sammenhængene mellem kursernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil for de fire specialiseringer hver især. Her vises matricen for specialiseringen i protokoller og netværksteknologier: (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Bilag 1b). Efter gennemgang af de fire skematiske oversigter fremgår det, at enkelte kompetencemål ikke indfries. Alle studerende opnår ifølge oversigterne færdighed 3: kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Bilag 1b, s. 1) gennem læringsmål 3, 4 og 6 i kursus 42490: teknologi, økonomi, ledelse og organisation: - Udvælge og anvende relevante teorier og modeller inden for økonomi, ledelse og organisation til en løsning af et konkret problem - Analysere en konkret problemstilling ud fra et strategisk, taktisk og operationelt perspektiv - 43

47 - Udvælge og sammensætte relevante organisatoriske og ledelsesmæssige aktiviteter, der kan understøtte implementering af en strategi i en virksomhed. ( Af kursets læringsmål fremgår der ikke et eksplicit fokus på hverken etik eller bæredygtighed. De kandidatstuderende gav på mødet udtryk for, at de ikke i noget kursus havde beskæftiget sig med etik, mens flere af de studerende havde beskæftiget sig med bæredygtighed i forskellige projekter, men ikke som en obligatorisk del af ovenfor nævnte kursus. For de fire specialiseringer gælder ifølge universitetet, at kompetence 6: kan selvstændigt formulere og gennemføre et forskningsprojekt inden for it og kommunikationsteknologi, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt. (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Bilag 1b) alene understøttes af kandidatafhandlingen. Afhandlingen har ikke fastlagte læringsmål, idet: Læringsmål for kandidatspecialet indgår som en del af vejledningen. (Bilag 7b, 11). Som det også var tilfældet for bacheloruddannelsen, er der ikke udarbejdet retningslinjer eller procedurebeskrivelser, der sikrer, at vejlederne hver især er opmærksomme på, at disse læringsmål skal indgå i alle kandidatafhandlinger. For specialiseringerne i signaler og transmissionsteknologi samt optisk kommunikation gør det samme sig gældende for kompetence 4: kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: Bilag 1b). Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er realistisk, at udarbejdelsen af et større projekt på niveau med en kandidatafhandling vil resultere i indfrielse af kompetence 4 og 6. I specialiseringerne i tjenester og markeder samt protokoller og netværksteknologier dækkes kompetence 4 også af læringsmål 5 fra kursus forretningsmodeller for digitale medieteknologier (5 ECTS-point): Anvende strategiske værktøjer for at vælge en forretningsmodel til et givet digitalt medie produkt ( Forretningsmodeller for digitale medieteknologier indgår som et anbefalet kursus i begge specialiseringerne, men de studerende har, jf. studieordningen, mulighed for at vælge faget fra, da bindingerne, som tidligere nævnt, fastlægger, at den studerende skal vælge 10 ECTS-point mellem følgende to fag: Forretningsmodeller for digitale medieteknologier 5 point Teknologi, økonomi, ledelse og organisation 10 point (Bilag 8b/kurser). Eftersom de teknologiske specialiseringer alene er anbefalede studieforløb, har de studerende mulighed for at vælge nogle af de anbefalede fag fra og følge andre teknologiske specialiseringsfag i stedet, så længe de overholder flagmodellens overordnede ECTS-fordeling og de bindinger, der fremgår af studieordningen. Universitetet uddyber, som nævnt i forbindelse med bacheloruddannelsen, i høringssvaret: Der er i 2010/2011 blevet udarbejdet et sæt generiske læringsmål for bachelorprojekter og kandidatspecialer på DTU. Det er meningen, at de generiske læringsmål skal suppleres med fagspecifikke læringsmål for den enkelte studerende. Formulering af fagspecifikke læringsmål skal ske ved projektets/specialets start i et samarbejde mellem undervisere/vejlederen og den enkelte studerende. Udarbejdelsen af generiske læringsmål er iværksat i sommeren 2011 og kører pt. som et pilotprojekt på tre af DTU's institutter. Herunder hører ikke DTU Fotonik. Projektperioden udløber til sommer (2012) og resultaterne vil herefter blive evalueret, før processen implementeres på alle DTU's institutter og uddannelser. Alle studieledere er blevet orienteret om, at, at processen er i gang. De generiske læringsmål er vedlagt høringssvaret til orientering/dokumentation som bilag 7a og b. (Høringssvar, s. 7). 44

48 Akkrediteringspanelet bemærker fortsat kritisk, at de studerende ikke indfrier kompetenceprofilens færdighedsmål inden for anvendelse og vurdering af teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har redegjort for frafald på uddannelsen i skematisk form: (Supplerende dokumentation af 20. januar 2012: frafald/gennemførsel) DTU ønsker at præcisere at tallene i tabellerne om gennemførsel/frafald (kriterium 4) refererer til det år kandidaterne har været indskrevet på uddannelserne i 2 år. Dvs. at tallene opgjort for 2009 gælder de studerende, der blev optaget på kandidatuddannelserne i 2007, og tallene for 2010 gælder for kandidater optaget på uddannelsen i De tal for 2008 fremsendt i brevet dækker således over studerende, der blev optaget på lignende retninger, før Bologna-modellen blev implementeret på DTU (i 2007) og er således ikke helt retvisende for forholdene på de to uddannelser. (Supplerende dokumentation af 27. januar 2012: frafald/gennemførsel). Universitetet supplerer desuden, at for optaget i 2009 har 2 % af de studerende afbrudt deres studie inden for den normerede tid (ibid.). Det fremgår af Notat om sammenligningsgrundlag, at frafaldet fra hovedområdet i 2008 var 7 %, i % og i %. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsen inden for de seneste tre opgjorte år er lavere end på hovedområdet på landsplan. Prøveformer Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for de undervisnings- og prøveformer, der benyttes på DTU. Universitetet skriver: De enkelte elementer i henholdsvis bacheloruddannelsen i IT og Kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i Telekommunikation er tilrettelagt, så der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og den valgte prøveform. I den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelsens kurser er der lagt vægt på at benytte en lang række forskellige og varierede undervisnings- og evalueringsformer. ( ) De typiske evalueringsformer er: - Skriftlig eksamen - Mundtlig eksamen - Obligatoriske opgaver - Projektopgaver - Mundtlig fremlæggelse af projekter og lignende - Kombinationer af ovenstående Projektopgaver er i nogle tilfælde mindre opgaver, til dels af lukket karakter, der udføres parallelt med den igangværende undervisning i løbet af to til tre uger. 45

49 Undervisnings- og evalueringsformerne benyttes i forskellige kombinationer på uddannelsen og er for de enkelte kurser fastlagt og beskrevet i kursusbeskrivelserne, der kan ses samlet i kursusbasen Kombinationen af disse undervisnings- og evalueringsformer giver tilsammen et godt grundlag for de studerendes udvikling af et solidt teoretisk fundament, af praktiske ingeniørfærdigheder og af generelle intellektuelle kompetencer. (Dokumentationsrapporten, s. 27). Som eksempel på udprøvning af specifikke kompetencer skriver universitet: Den traditionelle 4-timers skriftlige eksamen anvendes til at teste viden og mestring af færdigheder inden for fagområdet både på bachelorniveau, grundlæggende kandidatniveau og afsluttende. Enkeltstående anvendes den i kurser, hvor forelæsninger og grupperegninger er den dominerende undervisningsform. (Dokumentationsrapporten, s. 32). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set i tilstrækkelig grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet stilles der ved ansættelser af medarbejdere i faste faculty-stillinger (lektorer og professorer) krav om dokumenteret pædagogisk kompetence: Ansøgere fra DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogikumforløb, UDTU ( ) eller i tilsvarende forløb under ansættelsen på DTU. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i UDTU, skal en dekan vurdere og godkende det alternative forløb. Hvis det ikke kan godkendes, kan den nye VIP ansættes betinget af, at vedkommende inden for en angivet periode gennemfører UD- TU. For adjunkter udarbejder institutterne i samarbejde med LearningLab DTU en plan for gennemførelse af UDTU under ansættelsen. (Dokumentationsrapport, s. 31). Universitetet anfører endvidere, ( ) at efteruddannelse indgår som en integreret del af MUS (MedarbejderUdviklingsSamtale) på DTU og således er noget, alle medarbejdere løbende kommer på. (Dokumentationsrapport, s. 31). Endeligt sikres de undervisere, som underviser på kandidatuddannelsens engelsksprogede kurser, de nødvendige sproglige kompetencer gennem et tilbud om efteruddannelse i engelsk sprogfærdighed. Kurserne udbydes ifølge universitetet af DTU s personaleafdeling. Derudover har LearningLab DTU ifølge dokumentationsrapporten udviklet et koncept, som forener sproglig træning med pædagogisk kompetenceudvikling. (Dokumentationsrapport, s ). Det fremgår af dokumentationsrapportens besvarelse af kriterium 5, at der gennemføres elektroniske kursusevalueringer af alle kurser udbudt ved DTU: Kursusevalueringerne er således et vigtigt instrument, som giver et godt overblik over undervisningens kvalitet, set fra de studerendes synspunkt. De suppleres med andre evalueringer, der i højere grad ser på kvaliteten i og sammenhængen af uddannelsesforløb (f.eks. studiestartsevaluering, førsteårsevaluering og uddannelsesevaluering). Kurserne udvikles systematisk på baggrund af resultaterne af disse evalueringer samt input fra de øvrige evalueringsaktiviteter. Spørgeskemaerne til kursusevalueringerne består af standardiserede spørgsmål, hvoraf nogle er specifikke for de valgte undervisningsformer. (Dokumentationsrapport, s. 43). Samme sted redegør universitetet for procedurerne i forbindelse med kursusevalueringerne: Besvarelserne på samtlige kursusevalueringer udskrives centralt. Herefter får studienævnet for DTU Informationsteknologi 46

50 [it og kommunikationsteknologi og telekommunikation] de evalueringer, som studienævnet er ansvarlig for, samt de til disse hørende afrapporteringer fra de kursusansvarlige. Institutstudienævnet gennemgår de enkelte kursusevalueringer samt de enkelte kursers karakterprofiler. Dette sammenholdes med de kursusansvarliges afrapporteringer og der iværksættes justeringer, hvis det skønnes, at en væsentlig del af de studerende ikke opnår det planlagte læringsudbytte. Opfølgningen sker ved, at studienævnet eller den relevante chef (som holder MUS-samtale med pågældende underviser) tager det aktuelle problem op med den kursusansvarlige. Herudover ses kursusevalueringerne af institutdirektøren og af studielederen. (Dokumentationsrapport, s. 43). På mødet med de studerende blev det tilkendegivet, at både underviserne og uddannelsens ledelse tog evalueringerne alvorligt og anvendte dem konkret i forhold til at foretage nødvendige tiltag og justeringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges der op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Hvad angår det samlede studiemiljø på campus følger DTU systematisk op på de studerendes studieoplevelser, herunder af undervisningsmiljøet, via en blanding af fokusgruppe-interview og spørgeskemaundersøgelser. Emnerne omfatter blandt andet de studerendes holdning til 1. studieårs rammer samt oplevelsen af fælles lokaler som auditorier, undervisningslokaler, kantine m.m. (Dokumentationsrapporten, s. 32). Procedurerne for sikringen af de fysiske forhold uddybes i DTU s Kvalitetshåndbog: Som led i DTU s kvalitetsarbejde gennemføres hvert år såvel studiestarts- som førsteårsevalueringer. Studiestartsevalueringerne tilbydes alle studerende (efter ca. 6 ugers studietid), mens førsteårsevalueringerne gennemføres efter et turnusprincip, således at hver enkelt uddannelse evalueres hvert sjette år. Målet er at få et indblik i de studerendes oplevelse af, hvordan førsteårsforløbet fungerer og hænger sammen. (Bilag 12, s. 26). Som det fremgår af ovenstående citat gennemføres studiestartsevalueringen efter ca. 6 ugers studietid og med det formål at skabe indblik i, hvordan studiestartsforløbet fungerer og hænger sammen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at studiestartsevalueringen ikke er egnet til at vurderer de fysiske forhold. Førsteårsevalueringen (2009) for bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi er eftersendt som supplerende dokumentation. Heraf fremgår det, at der er spurgt eksplicit ind til auditorier (indeklima, møblement, udseende og belysning, akustik), grupperum (indeklima, møblement, udseende og belysning), databarer (indeklima, møblement, udseende og belysning) samt kantinen (indeklima). Det fremgår af undersøgelsen, at de studerende overordnet set er tilfredse med de fysiske rammer. Der er dog enkelte punkter, hvor de studerende ikke er tilfredse med de nuværende forhold, eksempelvis er 23 % utilfredse med udseende og belysning i auditorierne og med indeklimaet i grupperummene. I alt 13 studerende har besvaret spørgeskemaet (Supplerende dokumentation af 20. januar: bilag 3). For kandidatuddannelsen i telekommunikation gælder det, at det ikke fremgår, om der er gennemført en førsteårsevaluering på uddannelsen. Udover ovenfor beskrevne undersøgelser findes der på DTU flere råd og udvalg, der blandt andet har fokus på de fysiske rammer. Universitetet henviser i den supplerende dokumentation til den generelle arbejdsmiljøorganisation: På DTU er de studerende ligeledes en naturlig del af den generelle arbejdsmiljøorganisation, idet DTU ønsker, at de studerende er med til at gøre universitetet til et godt sted at studere og arbejde. Heri- 47

51 gennem har studerende mulighed for, at være med til at forbedre miljøet på studiestederne. Arbejdsmiljøorganisationen arbejder med arbejdsmiljø på flere niveauer: på institutniveau og på øverste koordinerende niveau i Koncern Arbejdsmiljøudvalget. Studerende er repræsenteret på begge niveauer og ofte med to repræsentanter i hvert udvalg. (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: redegørelse for sikring af fysiske forhold). I DTU Uddannelse fremgår det under overskriften Studiemiljø, at der også er nedsat et studiemiljøudvalg: der arbejder med løbende at forbedre campus-livet og gøre de fysiske rammer for et studium på DTU attraktivt. (Bilag 11, s. 29). Herefter følger en beskrivelse af de fysiske rammer på DTU, men det fremgår ikke, hvorledes arbejdet i studiemiljøudvalget systematisk sikrer de fysiske forhold. På mødet med de studerende blev det påpeget, at hvis der er konkrete mangler, så går de fleste til studielederne, som så retter op på problemet. Der er desuden mulighed for at bringe emner op på institutstudienævnets møder, hvilket eksempelvis blev gjort i forbindelse med kritik af enkelte forældede databarer. Der er dog ikke blevet rettet op på dette, da udgifterne hertil er for store i forhold til instituttets licenser. Studieledelsen uddybede denne begrundelse med, at langt de fleste studerende medbragte egen computer, hvorfor ledelsen havde vurderet, at behovet var begrænset. Endelig fremgår det, at universitetet i efteråret 2012 vil gennemfører en studiemiljøundersøgelse, der omfatter samtlige studerende på universitetet (Supplerende dokumentation af 12. marts 2012: redegørelse for sikring af de fysiske forhold, s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke gennemføres en systematisk sikring af det tekniske udstyr i databarerne, da dette ikke indgår i førsteårsevalueringen. Det fremgår ikke, at der på en anden måde sker en systematisk sikring af det tekniske udstyr. Universitetet har i høringssvaret vedlagt årshjulet for vedligeholdelse af masterpladserne i databarerne på DTU Fototnik (Høringssvarets bilag 10). Det fremgår heraf, hvorledes der sker en halvårlig indsamling af ønsker vedrørende eksempelvis nye programmer og/eller nye kurser, hvorefter der afholdes et prioriteringsmøde, bestilling af eventuelt udstyr og efterfølgende implementering. Akkrediteringspanelet fastholder dog den kritiske bemærkning, da det ikke fremgår af bilag 10, hvor de systematiske input kommer fra eller hvem, der er ansvarlige for at tilrettelægge og træffer beslutninger vedrørende vedligeholdelses og udviklingen af databarerne. Eftersom de studerende, som nævnt, følger fag udbudt af flere institutter og derfor må formodes at modtage undervisning på store dele af DTU, vurderer akkrediteringspanelet, at selvom førsteårsevalueringerne kun gennemføres hvert sjette år på de enkelte uddannelsesretninger, udgør de et fyldestgørende indblik i de studerendes vurdering af de fysiske forhold. På baggrund af besøget vurderer panelet, at uddannelsernes tekniske udstyr er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at institutionen i tilstrækkelig grad sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Universitet skriver, at der er etableret samarbejdsaftaler med over 250 udenlandske universiteter, hvor de studerende har mulighed for at tage dele af uddannelsen. Universitetet skriver videre: Udlandsophold lægges bedst på 5. semester i bacheloruddannelsen eller på 2. eller 3. semester af kandidatuddannelsen. DTU er med en række af sine samarbejdsuniversiteter ved at udforme skræddersyede studiepakker for udlandsophold på bacheloruddannelsen. Formålet er at gøre det mere overskueligt og dermed mere attraktivt for studerende 48

52 at tage et semester i udlandet. Sådanne ophold er også tilgængelige for studerende på bacheloruddannelsen i IT og Kommunikationsteknologi og kandidatuddannelsen i Telekommunikation. (Dokumentationsrapport, s. 34). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes strukturer giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der er et svingende og i et enkelt år højt frafald på uddannelsen. Der foreligger ikke systematiske undersøgelser af årsagerne til frafaldet og det er derfor ikke muligt at målrette tiltag til at håndtere og mindske frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen samlet set i tilstrækkelig grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Panelet vurderer desuden, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen og at institutionen indhenter og anvender de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, ligesom akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkelig grad sikrer uddannelsens fysiske rammer, og at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på ophold i udlandet. Det bemærkes, at kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsen kompetenceprofil og kursernes læringsmål er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s , 45 Bilag 7a Generel studieordning BSc Bilag 7b Generel studieordning MSc Bilag 8a Studieordning for BSc (studiespecifik) Bilag 8b Studieordning MSc (studiespecifik) Bilag 11 DTU Uddannelse Bilag 12 Bilag 12/Kvalitetshåndbog Supplerende dokumentation af 20. januar Følgebrev: - Sikring af de fysiske forhold - Frafaldstal for Frafaldsanalyse for bacheloruddannelsen Bilag 3 Førsteårsevalueringen på bacheloruddannelsen i it og kommunikationsteknologi Supplerende dokumentation af 12. marts Følgebrev: - Analyse af sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål - Progressionsbeskrivelser for de anbefalede studieforløb - Sikring af de fysiske forhold (undervisningsmiljøvurdering) - Frafaldstal for bacheloruddannelsen samt årsagsanalyse og iværksatte initiativer Bilag 1a progressionsbeskrivelse og sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål for bacheloruddannelsen Bilag 1b sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 2a kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 3a progressionsbeskrivelse for kandidatuddannelsen i telekommunikation 49

53 Bilag 4a Præsentation af uddannelserne fra universitetsbesøget Supplerende dokumentation af 14. marts 2012: - Præcisering af progressionsbeskrivelsen for kandidatuddannelsen i telekommunikation Bilag 2 Kursusnavne og numre Beskrivelse af anbefalede studieretninger på bacheloruddannelsen: Eksempel på fagsammensætning for den tværfaglige studieforløb på bacheloruddannelsen: x DTU Kursusdatabase: Notat om sammenligningsgrundlag Høringssvar af 15. maj

54 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Universitetet beskriver i Politik for DTU s kvalitetsarbejde, at DTU s overordnede mål med kvalitetsarbejdet er at udvikle og fastholde det kvalitative niveau inden for uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening, og således bidrage til DTU s mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet (Politik for DTU's kvalitetsarbejde). Politik for DTU s kvalitetsarbejde beskriver de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på institutionen, som er uddybet i fire delpolitikker: DTU s forskningspolitik, DTU s uddannelsespolitik, DTU s politik for myndighedsbetjening og DTU s innovationspolitik. Målsætningerne for de fire politikområder er beskrevet i DTU s strategi og i de fire delpolitikker. Af Politik for DTU s kvalitetsarbejde fremgår kvalitetssikringsprincipperne for de fire politikområder: Forskningens kvalitet Uddannelsens og undervisningens kvalitet Myndighedsbetjeningens kvalitet Innovationens kvalitet. Uddannelsens og undervisningens kvalitet vurderes på en intern og en ekstern del. Den interne proces omfatter regelmæssig evaluering af undervisning, uddannelser og studiestartsforløb og løbende opfølgning af kvalitetsparametre som afholdelse af undervisning, gennemførselstider, beståelsesprocenter osv. Den eksterne proces handler blandt andet om akkreditering af uddannelser, dialog om uddannelsernes indhold med aftagere og samarbejder om udvikling af undervisningsformer med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet (Politik for DTU's kvalitetsarbejde). Politik for DTU s kvalitetsarbejde understøttes af DTU s Kvalitetshåndbog, der beskriver kvalitetssikringsprocedurer inden for uddannelse og undervisning. Kvalitetshåndbogen omfatter således procedurer ift. kursusevalueringer, eksamensafholdelse, studiestartsevalueringer, interne uddannelsesevalueringer, procedurer for frafaldsanalyse, gennemførelsesvejledning mv. (Bilag 12). Endvidere beskriver dokumentet DTU Uddannelse en kerneproces universitetets organisation på uddannelsesområdet (Bilag 11). På baggrund af ovenstående vurderes universitetet at have en politik med beskrevne procedurer for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Ansvarsfordeling Ifølge DTU er kvalitetsarbejdet på det overordnede niveau forankret i direktionen, der fastlægger rammer for udvikling og gennemførelse inden for et sammenhængende kvalitetssystem på tværs af organisationen. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige organisatoriske niveauer illustreres ifølge universitetet i nedenstående figur. 51

55 Figur 1: Viser ansvarsfordelingen for kvalitetssikringen af universitetets uddannelser på de 3 niveauer. Institutdirektør og studienævn har sammen ansvaret for de enkelte kurser, mens studielederen har ansvaret for uddannelsen og dekanen det samlede overordnede ansvar for den samlede uddannelsesproces som den studerende gennemgår. Ifølge universitetet ansvarsfordelingen vedrørende kvalitetssikring af uddannelse og undervisning er fordelt på følgende aktører: Dekaner, der har det overordnede ansvar for at udvikle og forbedre uddannelser og undervisning og sikre udvikling af hovedområdets uddannelser Institutledere (på DTU kaldet institutdirektører) følger i samarbejde med dekanerne op på både uddannelses og undervisningsevalueringer. Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvaret for at skabe, udvikle og forbedre uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 37). Videre fremgår det, at studielederne der refererer direkte til dekanen ( ) har det udførende ansvar for at undervisningen på de enkelte kurser i uddannelsen lever op til de stillede krav. Studielederen har initiativpligt med hensyn til udvikling af uddannelsen, således at de studerende ved afslutningen på deres studium mestrer de formulerede kvalifikationskrav og opstillede læringsmål. Studielederen skal endvidere føre tilsyn med de studerendes engagement og behov for faglig rådgivning, de opnåede eksamensresultater og niveauet for afgangsprojekterne. Ved afvigelser forventes det, at studielederen tager initiativ til forbedringer i samarbejde med de Institutstudienævn, der har ansvaret for de enkelte kurser eller gennem samarbejde med dekanen og AUS (AUS er dekanernes supportenhed). (Bilag 11, s. 10). Koordineringen mellem de nævnte centrale aktører illustreres i figuren nedenfor. Universitetet anfører, at der er tale om et ( ) to-strengede dialogsystem, hvor ( ) der er en direkte forbindelse i DTU Ledelsessystem mellem Dekanen og Institutdirektøren, således at de overordnede rammer herigennem kan etableres til gavn for, på den ene side (venstre kolonne) uddannelserne og studielederen, og på den anden side (højre kolonne) til gavn for de kurser og undervisere, som instituttet skal levere. (Bilag 11, s. 11). 52

56 Figur 2: Viser koblingen mellem de forskellige aktører i universitetets kvalitetssikringsorganisation på uddannelsesområdet. Universitetet skriver, at koblingen mellem aktørerne sker gennem Systematiske dialogmøder med inddragelse af Dekaner, Studieledere, Underviserne, Institutstudienævnet og Institutdirektører i en sammenhængende ledelsesproces. (Bilag 11, s. 11). Videre skriver universitetet, at Den overordnede ledelsessamtale mellem direktionen og institutterne gennemføres i forbindelse med UdviklingsMål og Virkemidler (UMV) som omhandler fælles forventningsafstemning, også på uddannelsesområdet. UVM følges op af en handlingsplan i efteråret og en årsrapport lige efter nytår (inden næste UVM sættes i gang)[= hvert 4. år]. I forbindelse med UMV-forhandlingerne behandles strategiske og ledelsesmæssige beslutninger systematisk. Således allokeres ressourcer til undervisning via UMV en og ligeledes følges resultaterne af årets undervisningsrelaterede evalueringer systematisk op. (Bilag 11, s. 10). Planlægning af og opfølgning på kvalitetsstyringen sker som en integreret del af DTU s ledelsesprocesser og indgår i DTUs mødehjul (Dokumentationsrapport, s. 38). Figur 3: Viser universitetets mødehjul (Dokumentationsrapport, s. 38). Ifølge universitetet viser den øverste halvdel af figuren de overordnede ledelsesmæssige samtaler der føres i regi af UMV-processen mellem ledelsen på institutterne (institutdirektør mm) og direktionen for at udvikle 53