Virksomhedshistorie kontra den nationale jubilæumshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedshistorie kontra den nationale jubilæumshistorie"

Transkript

1 Virksomhedshistorie kontra den nationale jubilæumshistorie SVAR TIL FINN ØSTRUP AF STEEN ANDERSEN At skrive historie om virksomheder indebærer ofte, at man som historiker når til andre konklusioner end dem, man finder i virksomhedernes jubilæumsskrifter og direktørernes erindringer. Ofte er jubilæumsskrifterne forfattet af virksomhedens direktører eller en dertil hyret journalist, som under direktionens overvågning fremstiller en passende fortælling. I 1967 udgav entreprenør- og ingeniørvirksomheden Kampsax et 50 års jubilæumsskrift. Heri omtales virksomhedens anlægsarbejder i Jugoslavien i 1930erne, som blandet omfattede et inddæmningsarbejde ved Beograd. Jubilæumsskriftet krydrer fortællingen ved at berette om, at udover oppumpningen af millioner af kubikmeter sand fra Donaus bund, blev der også fundet interessante minder fra en broget fortid. I sandpumperens filter fandt man alt lige fra byzantinske bronzemønter til ryttersporer fra renæssancen og udetonerede granater fra Første Verdenskrig. Videre om virksomhedens aktiviteter i Jugoslavien under Anden Verdenskrig hedder det:»næppe var opfyldningsarbejdet i Novi Beograd afsluttet, før nye og farligere granater detonerede over Beograd. Hitlers krigsmaskine rullede ned over Balkan. Alt arbejde gik i stå«. 1 Dette udsagn er imidlertid usandt. Kampsax fortsatte arbejdet sammen med firmaet Højgaard & Schultz, men nu for den tyske besættelsesmagt i Serbien. Finn Østrup kritiserer min udlægning af Kampsax rolle under Anden Verdenskrig for at være misvisende, fordi jeg tillægger arbejdet 1 Kampmann, Kierulff & Saxild A/S Kampsax Et dansk ingeniørfirma og dets virkefelter gennem et halvt århundrede, 1967, s. 26.

2 306 Steen Andersen for den tyske besættelsesmagt i Serbien alt for stor betydning og forbigår firmaets beslutning om ikke at bygge for tyskerne i Danmark. 2 I sin kritik bygger Finn Østrup sin argumentation på direktør Jørgen Saxilds erindringer og firmaets jubilæumsskrifter. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at allerede i april 2005, da forskningsprojektet»besættelsestidens erhvervsmæssige og økonomiske forhold«offentliggjorde nogle delresultater, stillede Finn Østrup sig tvivlende over for rigtigheden af firmaets involvering i brobyggeriet i Serbien. Finn Østrups kilde var hans fader Svend Østrup, der var mangeårigt ansat og senere direktør i Kampsax. 3 National strategi For det første anfører Finn Østrup, at afhandlingen burde have klargjort, at Kampsax afviste at arbejde for tyskerne, og han fremfører, at virksomhedens afvisning af at bygge for tyskerne i Danmark kun ofres en halv sætning. Dette er imidlertid ikke korrekt. Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at Kampsax slet ikke blev spurgt, om de ville bygge for tyskerne i april Den tyske henvendelse gik til virksomhederne Christiani & Nielsen, Monberg & Thorsen, Højgaard & Schultz og Wright, Thomsen og Kier, hvor sidstnævnte valgte at påtage sig opgaven. 4 For det andet forligger der ingen dokumentation i det samtidige kildemateriale for, at Kampsax i 1940 skulle have truffet en generel strategisk beslutning om ikke at ville bygge for tyskerne. I den forbindelse finder Finn Østrup det mærkværdigt, at Monberg & Thorsens beslutning om ikke at arbejde for tyskerne ikke bliver behandlet. Dette er ligeledes forkert, idet Monberg & Thorsens afvisning af at bygge for besættelsesmagten bliver omtalt. 5 I den anledning bør det også pointeres, at afhandlingens fokus er de multinationale entreprenørvirksomheder, og i det lys er behandlingen af Monberg & Thorsens ageren ganske omfattende, idet virksomheden i den under- 2 Mit svar refererer til ph.d.-afhandling De gjorde Danmark større Danske entreprenører i krise og krig , supplerende fremstillinger og endelig henvises der til upubliceret aktmateriale, som supplerer afhandlingens analyse. 3 Svend Østrup blev ansat i ingeniør- og entreprenørfirmaet Kampsax A/S i Tyrkiet , ved hovedkontoret i København Han var teknisk direktør for afdelingen i Iran , underdirektør ved hovedkontoret og direktør for Kampsax A/S Steen Andersen: De gjorde Danmark større Danske entreprenører i krise og krig , 2005, s Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s. 158 og 161. I denne forbindelse bør det nævnes, at en undersøgelse af Monberg & Thorsens firmaarkiv ikke gav mulighed for at belægge virksomhedens beslutning og overvejelser med samtidige kilder, da sådanne ikke fandtes i arkivet.

3 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 307 søgte periode bliver opfattet som nationalt arbejdende. 6 Med til min fortælling hører også, at Monberg & Thorsen deltog i Teknisk Centrals byggerier. Det drejede sig om Fugleflugtslinjen, som fra tysk side blev anset for at være et led i det nyordnede Europas trafikale infrastruktur, og endelig udførte firmaet også en del af anlæggelsen af Kastrup Lufthavn, hvis betonbaner Luftwaffe benyttede. Videre skal det pointeres, at Ejnar Thorsen, som udover at være medstifter af Monberg & Thorsen, også var formand for Entreprenørforeningen, er en af afhandlingens hovedaktører. Skismaet mellem Ejnar Thorsen og værnemagtsentreprenørerne er et tilbagevendende emne i afhandlingen. Til belysning af Kampsax stilling i forhold til anlægsarbejder for den tyske besættelsesmagt, analyserer jeg to forskellige forløb, hvor Kampsax s ledelse i Danmark tog stilling til spørgsmålet. Min analyse er at læse i kapitlerne 4 og 5. På baggrund af samtidige kilder og senere beretninger viser jeg, hvor langt man gik, og hvilke overvejelser ledelsen gjorde. I foråret 1941 forsøgte Rudolf Christiani at få tysk opbakning til realisering af de store ingeniørfirmaers plan fra 1936 om at bygge Storebæltsbro, Øresundsbro og nye store motorveje. Kampsax begyndte at drøfte sagen med Christiani & Nielsen, men i efteråret 1941 valgte Kampsax at sige klart fra over for til Christianis forsøg på at rejse sagen politisk i Tyskland. Afhandlingens konklusion er, at»vandene mellem firmaerne blev skilt«. 7 Ligeledes valgte Kampsax at sige fra over for Christiani & Nielsens forslag om etablering af et dansk konsortium til byggeri af ubådsbunkers til den tyske marine i Norge. En række danske firmaer blev enkeltvis præsenteret for planerne i Ørstedhus i april I afhandlingen står der:»det første firma i rækken var Kampsax, og da Otto Kierulff blev klar over, at det drejede sig om ubådshangarer, afslog han med det samme virksomhedens deltagelse«og videre hedder det,»at spørgsmålet om danske firmaers bidrag til byggeri af ubådsbunkers i Norge er et meget tydeligt eksempel på, hvor langt de forskellige firmaer var villige til at gå i foråret 1941«. 8 I konklusionen bliver det slået fast, at»firmaets 6 I afhandlingen defineres et multinationalt firma som en virksomhed med en afdeling eller et datterselskab i udlandet. Jf. Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s. 18. Uden en afdeling i udlandet falder Monberg & Thorsen uden for min definition af en multinational virksomhed, da deres internationale engagement under Anden Verdenskrig var begrænset til udstationeringen af én enkelt ingeniør i udlandet. Under krigen viderefører ingeniør Verner Rasmussen i perioden arbejdet på en jernbanelinje for det iranske trafikministerium. Jf. Sven Stigø: Mellem linierne om entreprenørerne Monberg & Thorsen, 1994, s Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s. 244f.

4 308 Steen Andersen [Kampsax ] afvisning af det tyske ønske bundede i et nationalt standpunkt«. 9 Hermed efterlader afhandlingen ingen tvivl om Kampsax stilling i forhold til byggerier for besættelsesmagten i Danmark. Kampsax kom dermed til at tilhøre de såkaldte frie entreprenører i modsætning til værnemagtsentreprenørerne. I vinteren 1944 lagde tyskerne pres på de danske myndigheder og Entreprenørforeningen for at få indsat flere firmaer i bunkersbyggeriet. Dette satte de frie entreprenører under pres, og Kampsax samt Otto Kierulffs ageren er behandlet udførligt i afhandlingen. 10 Afhandlingen fremlægger ny dokumentation for Kampsax valg, som bliver indgående diskuteret, og på den baggrund må Finn Østrups kritik afvises som uden fagligt indhold. Entreprenørvirksomhedernes valg var, som det lyder sammenfattende i konklusionen,»situations- og kontekstbestemt«. På den danske scene valgte nogle firmaer, deriblandt Kampsax, at afstå fra at arbejde for tyskerne af politiske hensyn og senere af hensyn til deres fremtidige position på entreprenørmarkedet efter en afslutning på besættelsen. Med til billedet af Kampsax hører også, at man i sommeren 1941 i virksomhedens beretning for året 1940 med en vis tilfredshed kunne noterede sig, at»selskabets væsentligste Aktiv DAGMARHUS har i det forløbne Aar været fuldt udlejet. Det tyske Gesandtskab har overtaget nogle flere Lejemaal«. 11 Kampsax kontorejendom Dagmarhus var bygget færdig i foråret 1939, men det havde vist sig umuligt at finde lejere til de ledige etager. Man havde forsøgt at leje ud til staten, private virksomheder og det amerikanske gesandtskab. 12 Først efter besættelsen den 9. april 1940 blev lokalerne ved Udenrigsministeriets mellemkomst udlejet til det tyske gesandtskab, idet repræsentationen på Kastelvej ikke kunne huse det store rykind af besættelsens administratorer. Direktionen var som udlejer nødt til med skiftende mellemrum at forhandle med deres lejer, og i stedet for at karakterisere Kampsax linje over for besættelsesmagten som kategorisk afvisende, vil jeg mere præcist betegne linjen som neutral under nødvendig hensyntagen til nationale og økonomiske hensyn. Endelig bør det også indgå i vurderingen af Kampsax ageren på 9 Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s. 381ff. 11 Kampmann, Kierulff & Saxild A/S Beretning for Aaret 1940, København, den 4. Juni Kampsax Arkiv. 12 Under forhandlingerne med den amerikanske legation i december 1939 lod direktionen forstå, at det var presserende, at man fik lejet etagerne ud, ved at pointere, at»det ville være af stor Betydning for os, hvis det kunne lade sig gøre, da det jo drejer sig om et meget stort Lejemaal«. Jf. Direktionens Maanedsrapport fra November 1939, 8. December Kampsax Arkiv.

5 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 309 hjemmemarkedet, at virksomheden ikke havde problemer med at finde beskæftigelse de første år under besættelsen. Kampsax er et eksempel på, at det faktisk kunne lade sig gøre at tjene penge uden at være værnemager. Kampsax var beskæftiget med både private og offentlige byggerier. I 1942 lykkedes det virksomheden at opnå en omsætning på 2,9 mio. mod en omsætning på 2,5 mio. i På trods af de politiske omvæltninger»var Virksomheden i det hele taget jævnt godt beskæftiget«, som det hed den 19. april Helt uvirksom var virksomheden ikke, som Østrup ellers citerer Saxild for at være. Virksomhedens aktiviteter begyndte først for alvor at blive påvirket i anden halvdel af 1943 på grund af den stigende mangel på byggematerialer. Kampsax danske forretning År Omsætning. Avance. Den danske Den danske forretning* forretning Kilde: Kampsax årsregnskaber og årsberetninger Kampsax Arkiv. * Kampsax omsætning og avance på Rømødæmningen var holdt uden for regnskabet, idet dette byggeris regnskab blev ført separat af Monberg & Thorsen A/S. Om Kampsax ledelse udsatte sig selv for en risiko ved ikke at ville bygge for tyskerne, kan diskuteres. De firmaer, som i afviste at påtage sig opgaver for besættelsesmagten, blev ikke udsat for tyske trusler eller straffeforanstaltninger. Afhandlingen redegør for, at først under undtagelsestilstanden i september 1943 indfører general von Hanneken en forordning om, at alle eksisterende leverandører til besættelsesmagten var forpligtet til at fortsætte. Nægtere ville blive stillet for tysk 13 Kampmann, Kierulff & Saxild A/S Beretning for Aaret 1942, København, den 19. April 1943.

6 310 Steen Andersen standret. 14 Ikke desto mindre valgte de store værnemagtsentreprenører i vinteren at indstille deres byggerier, og de forlod byggepladserne, som blev overtaget af små opkomlinge. Ingen samtidige kilder beretter om tyske sanktioner, og kun i Rudolf Christianis efterkrigsberetning finder vi påstanden om, at han blev truet med fængsling, hvis ikke Christiani & Nielsen fortsatte arbejdet. Schalburgtagerne ramte de virksomheder eller kulturinstitutioner, som ikke havde tyskernes interesse. Derfor kan man ikke tale om, at firmaet udsatte sig ekstraordinært for truslen om enten clearingmord eller Schalburgtage ved at give afslag på at arbejde for tyskerne. I Kampsax tilfælde var der måske en vis risiko for at blive bombet af nogle andre, når virksomhedens kontorbygning var udlejet til tyskerne. 15 Da tyskerne i september 1943 gav Kampsax 24 timer til at rømme den resterende del af Dagmarhus, var det ikke en sanktion, men en gemen beslaglæggelse af pladshensyn. 16 På trods af den tyske beslutning om at anvende modterror i december 1943 førte det ikke til en besættelsespolitik, hvor man ville tvinge sin politik igennem med repressalier. Blandt de omkring 100 clearingdræbte i Danmark var ingen erhvervsfolk, som havde afvist tyskerarbejde. I Danmark ramte clearingmordene oftest fremtrædende personer, som tyskerne mente støttede modstandskampen, eller rent tilfældige, der passerede det sted, hvor en dansk nazist eller håndlanger var blevet skudt af modstandsbevægelsen. 17 Endelig skal det også nævnes, at risikoen for clearingmord var meget lav for hovedparten af Kampsax direktion. Både Per Kampmann og Jørgen Saxild opholdt sig de sidste år af besættelsen i det neutrale Sverige, hvor mulighederne var bedre for at videreføre forretningerne og tilrettelægge fremtidige projekter Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s Den 30. juli 1943 blev Dagmarhus mål for modstandsbevægelsens stigende sabotageaktivitet. Direktionen noterede sig, at der»udførtes et Sabotageattentat mod Telefonskabet med Krydsfeltet i den øvre Kælder i Dagmarhus«. Direktionens Maanedsrapport for Juli 1943, København den 10. august Kampsax Arkiv. 16 I november 1942 overtog det tyske gesandtskab flere ledige lokaler i Dagmarhus efter forhandlinger med Udenrigsministeriet og Kampsax. En måned efter ønskede tyskerne at overtage hele lejemålet, men dette blev afværget efter forhandlinger med gesandtskabet. Efter erklæringen af den militære undtagelsestilstand den 28. august 1943 blev alle nægtet adgang til Dagmarhus. Det lykkedes Kampsax direktion at komme i forbindelse med Werner Bests kontor, som meddelte, at man fra tysk side ønskede at»overtage samtlige lokaler i Dagmarhus«. Tyskerne afgav deres definitive besked om rømning af Dagmarhus den 2. september Herefter flyttede Kampsax til H.N. Andersens gamle villa»vennerslund«på Strandvejen. Villaen var udlejet af skibsreder A.P. Møller. 17 Jf. Henrik Lundtofte: Gestapo Tysk politi og terror i Danmark , 2003, s. 163ff. 18 Jørgen Saxild: En dansk ingeniørs erindringer, 1971, s. 108.

7 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 311 Finn Østrup mener, at afhandlingen giver et misvisende billede af Højgaard-kredsen ved at påpege, at resultatet og endemålet ville være blevet et tættere samarbejde med Tyskland, hvis kredsen af genrejsere var kommet til magten i efteråret I afhandlingen understreges det, at Højgaard-kredsen var sammensat af aktører med forskellige politiske interesser. I konklusionen hedder det, at»støtten til forsøget på at vælte regeringen findes også i Kampsax ledelse uden, at denne delte Højgaards syn på den internationale udvikling ( ), særligt Saxild var pro-britisk«. 19 Flere af erhvervsfolkene og polyteknikerne omkring forsøget på et putsch var nationalkonservative, men det er forenklet at betragte en national indstilling som en hindring for at søge et tættere samarbejde med Tyskland. Kredsens mål var at undgå en nazistisk magtovertagelse ved at genrejse en stærk ledelse af»politisk uafhængige, frit stillede mænd«og samtidig søge at udnytte de muligheder den tyske nyordning af Europa måtte give Danmark. 20 Højgaard-kredsen ydede pression op til regeringsomdannelsen den 8. juli 1940 for at få optaget upolitiske ministre, og kredsen bakkede efterfølgende op bag Scavenius aktivistiske linje. Kredsens aktion mod regeringen var derfor ikke en protest mod tilpasningskursen. Højgaard-kredsens fremlagte program var først og fremmest anti-parlamentarisk, anti-socialistisk, elitært og autokratisk. Kredsens mål og motiver bør bedømmes ud fra det fremlagte program, og ikke ud fra, at aktørerne senere i forbindelse med afhøringerne i Den parlamentariske Kommission i 1947 hævdede, at deres mål var at skærpe modstanden mod en tilpasning til Tyskland. 21 Det er naivt at gøre Højgaard-kredsen til anti-tyske, anti-nazistiske og 19 Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s En angelsaksisk orientering var ingen hindring for at bakke om bag en aktiv tilpasningskurs over for Tyskland. Gunnar Larsen var gennem hele livet angelsaksisk orienteret, men var fra sommeren 1940 til august 1943 Scavenius fast støtte i forhold til en aktivistisk samarbejdspolitik. Jf. Joachim Lund:»Gunnar Larsen«, i: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer (red.): Gads leksikon om dansk besættelsestid , 2002, s. 315f. 20 Både Per Kampmann og Jørgen Saxild var medunderskrivere på henvendelsen til Christian X, dateret november Overgivet til kongen den 14. november De øvrige underskrivere var Holger Andersen, Vilh. la Cour, Johannes Hansen, Niels Høst, Percy Ipsen og A.P. Møller. Jf. Henvendelse I til kongen af november Den parlamentariske Kommission, bind IX, aktstykke 40, side 126ff. 21 Jf. Stenografiske referater af afhøringerne af Holger Andersen (18. juni 1947), Niels Holst (19. juni 1947), Percy Harald Ipsen (26. juni 1947), A.P. Møller (20. august 1947) samt Knud Højgaard (28. august 1947), i: Den parlamentariske Kommission, bind IX, side 75ff. I sine erindringer berører Jørgen Saxild ikke sit engagement i Højgaard-kredsens anslag mod demokratiet. Jakob Kyril Meile: Højgaardkredsen 1940 et ekstraparlamentarisk forsøg på regeringsdannelse. Upubl. speciale, Københavns Universitet 2005, s. 41ff og 86f.

8 312 Steen Andersen demokrater, fordi de var nationale og modstandere af samarbejdspolitikken. Kredsens initiativ var på linje med Vichy-styrets bestræbelser på at reducere tysk indflydelse i Frankrig ved at genrejse landet og gøre sig til en ligeværdig samarbejdspartner med Tyskland. 22 Særlig Højgaard markerede sig som en beundrer af Vichy-styret, og i 1941 lod han forstå, at økonomisk samarbejde med Tyskland var nødvendigt af hensyn til landet og hans virksomhed. Bedømmelsen af ingeniørernes forskellige interesser i anslaget mod demokratiet i efteråret 1940 står krystalklart i afhandlingen, og på den baggrund må Finn Østrups indsigelser betegnes som fagligt ufunderede. International strategi I den nationale historieskrivnings optik var det afgørende, hvordan virksomhederne havde ageret inden for landets grænser, mens spørgsmålet om aktiviteterne i udlandet interesserede mindre. I det Vilhelm Buhlredigerede værk Danmarks økonomiske forhold, , beskrev økonomen Erik Ib Schmidt således de danske entreprenører»som uberørte af den nationalfølelse, som ellers i så høj grad prægede danske næringsdrivende. Mange var rene opkomlinge, som her øjnede deres livs store chance for hurtig berigelse, medens nogle af vore største og mest ansete entreprenørfirmaer, der finansielt var stærke nok til at undvære disse arbejder, konsekvent afslog alle tilbud og opfordringer fra tysk side«. 23 At flertallet af de store firmaer havde arbejdet for tyskerne uden for landets grænser, indgik ikke i bedømmelsen af deres ageren. Denne nationale optik ønsker Finn Østrup fastholdt, når Kampsax virksomhed under krigen skal vurderes. Imidlertid var de største danske entreprenørvirksomheder aktører på den internationale scene, og derfor bør deres valg anskues i internationalt perspektiv. Virksomhederne var aktører i en verdenskrig, hvor deres valg både kunne betyde en støtte til de allierede og aksemagternes kamp. Afhandlingen rummer fyldige analyser og beskrivelser af flere arbejder udført for de allierede, selvom Finn Østrup ikke finder dette aspekt behandlet. Særligt indgående analyserer jeg Højgaard & Schultz balan- 22 En grundig behandling af Højgaard-kredsen i et europæisk perspektiv findes hos Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp , 2001, s Påpegningen af parallellen mellem Højgaard-kredsens program og Vichy-styrets forsøg på at møde den tyske besættelsesmagt som en genrejst nation er fremhævet af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen: Danmark Besat Krig og hverdag , 2005, s. 215ff. 23 Erik Ib Schmidt:»Tysk fremtrængen og dansk modværge«. I: Aage Friis og Vilhelm Buhl (red.): Danmarks økonomiske forhold, , bd. 5, 1948, s. 62.

9 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 313 cegang i forbindelse anlæggelsen af et varmeforsyningsanlæg på Island i 1940, idet projektets gennemførsel krævede accept fra både tysk og britisk side. Afhandlingen rummer en indgående beskrivelse (som måske er for lang) af Højgaard & Schultz byggeri for den islandske stat og de allierede besættere. Vanskelighederne med at videreføre Højgaard & Schultz forretning i Portugal er analyseret, og på baggrund af akter fra britiske arkiver beskriver jeg også Christiani & Nielsens stilling i allierede områder samt områder, der var at regne som allieret interessesfære. Af særlig interesse er her det Sydamerikanske marked og det interne skisma, som opstod mellem Christiani & Nielsens afdeling i Rio og kontoret i New York, der slog ind på en mere pro-allieret kurs. Både i geografisk og i analytisk forstand kommer afhandlingen ganske vidt omkring firmaernes balancegang mellem at drive forretning med alle krigens parter. Det skal ses i lyset af, at afhandlingens hovedfokus er de strategier, som blev formuleret af koncernhovedkvarterne, og fælles for byggerierne i allieret område var, at de lå uden for direktionslokalernes rækkevidde. Finn Østrup mener, at det er misvisende at bruge den anvendte plads på Kampsax og Højgaard & Schultz byggeri af Savabroen for Organisation Todt. Når afhandlingen rummer en indgående diskussion af Kampsax dispositioner efter den tyske indmarch i april 1941, skal det ses i lyset af, at den politiske udvikling stillede virksomheden over for en betydelig institutionel uvished, og endelig var Savabroen et af den tyske besættelsesmagts største infrastrukturprojekter i Serbien. Analysen bygger på samtidige kilder fra Kampsax arkiv samt på akter fra Udenrigsministeriets og Handelsministeriets arkiv. For at undgå et økonomisk tab på det afbrudte byggeri af en bro over Tiszafloden vælger Kampsax og Højgaard & Schultz i sommeren 1941 at påtage sig byggeriet af en bro over Savafloden for tyskerne. Som regnskabsfører for projektet henvender Kampsax sig til det danske Udenrigsministerium for at få hjemført pengene over den dansk-tyske clearingkonto med henvisning til Handelsministeriets bekendtgørelse om overførsler for entreprenørarbejder i de tyske områder. Kampsax ønskede at få bevilliget overførslen med tilbagevirkende kraft. Proceduren var normalt, at firmaerne skulle have de danske myndigheders godkendelse inden de indgik kontrakter med tyske myndigheder. Finn Østrup efterlyser et svar på, om Udenrigsministeriet delte Kampsax syn på, at brobyggeriet»set fra et almindeligt dansk synspunkt skulle være en fordel«. På side 297 står at læse, at»udenrigsministeriet gav umiddelbart efter firmaernes ansøgning tilladelse til, at de kunne hjemføre Reichsmark, men måtte afvise ansøgninger om yderligere beløb«. Den lokale danske konsul advarede

10 314 Steen Andersen endvidere Udenrigsministeriet mod at give flere tilladelser, da der var udsigt til, at de danske firmaer ville kunne få andel i flere større projekter, idet tyskerne af politiske grunde ikke ville indsætte lokale entreprenører, og ingen tyske virksomheder havde på daværende tidspunkt en tilstrækkelig byggeorganisation i Serbien. Efter færdiggørelsen af Savabroen, eller Prinz-Eugen-Brücke, som tyskerne kaldte den, trak Højgaard & Schultz A/S sig ud af arbejdsfællesskabet i november Kampsax overtog samtlige aktiver og passiver for at videreføre forretningen i det tidligere Jugoslavien. Planen var, at Kampsax ville fortsætte med nogle supplerende arbejder ved Savabroen, og endelig drejede det sig om færdiggørelsen af Tiszabroen. At det først og fremmest handlede om varetagelsen af virksomhedens økonomiske interesser og fortsatte position på Balkan, blev tydeliggjort, da Kampsax i efteråret 1942 vurderede udsigterne. I direktionens månedsrapport fra december 1942 hed det»i Fremtiden er vi saaledes helt alene om disse Sager, og det vil vise sig, hvorvidt denne Spekulation, der i nogen Grad ligger i denne Ordning, vil svare til vore Forventninger eller ej«. 24 I den forbindelse er det interessant, når Finn Østrup mener, at afhandlingen overser»den nationalfølelse, der rent faktisk var et vigtigt motiv for virksomhedernes handlemåde«. Det var imidlertid så som så med hensyntagen til nationalfølelsen i Kampsax stillingtagen i forhold til at bygge for tyskerne i Serbien. Den økonomiske gevinst var i centrum, da situationen blev vurderet, og det hed, at»efter de modtagne Telegrammer er der nu så mange Penge i Kassen, at man har kunnet indbetale så store Beløb til Gruppe I«. 25 Målet med arbejdet var nået, idet man både havde afviklet en bankgæld og opnået et overskud. Videre lod Kampmann i december 1942 forstå, at Kampsax havde vundet økonomisk ved at satse:»det har i det hele taget vist sig meget heldigt for os, at vi i sin Tid gik ind for Bygningen af Savabroen ( ) det er takket være Savabroen nu saaledes, at hele Bankgælden er indfriet og Garantierne dermed udløbet, hvortil kommer, at vi har faaet hjemført en lille halv Million Kroner«. 26 Slutresultatet var betydeligt bedre end det, Kampsax havde regnet med, inden man påbegyndte byggeriet. Ligeledes hører det også med til vurderingen af Kampsax rolle i forbindelse med bygningen af 24 Direktionens Maanedsrapport fra December 1942, den 8. januar Kampsax Arkiv. 25 Gruppe I var betegnelsen for det konsortium mellem Kampsax og Højgaard & Schultz, som byggede Tiszabroen. I forbindelse med bygningen af Savabroen etablerede man en ny gruppe, som gik under betegnelsen Gruppe II. 26 Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s. 300.

11 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 315 Savabroen, at»man må anse det for sandsynligt, at der blandt arbejderne ved byggeriet har befundet sig kontingenter af tvangsudskrevet arbejdskraft«, som det hedder i Joachim Lunds undersøgelse af Højgaard & Schultz mulige brug af tvangsarbejdere. 27 Ser man på de multinationale entreprenørvirksomheder, er det helt tydeligt, at der var forskel på, hvordan de nationale varetog deres forretning på henholdsvis dansk og udenlandsk jord. På det internationale marked var man villige til at erkende, at af hensyn til markedsposition og indtjening var det uomgængeligt at arbejde for tyskerne, hvis forretningen skulle videreføres i det besatte Europa. I det lys er det interessant, at Finn Østrup trækker en parallel mellem vore dages diskussioner om social corporate responsibility og de nationale hensyns påvirkning af entreprenørfirmaernes valg under krigen. Her skal det blot nævnes, at Kampsax partner i Danske Gruppe, Højgaard & Schultz, tilbage i december 2003 har vist sig villig til at påtage sig ansvaret for fortidens valg og udbetalt erstatning til tidligere tvangsarbejdere, som kunne dokumentere, at de havde arbejdet for det danske konsortium i forbindelse med bygningen af Savabroen. 28 Det hævedes af Finn Østrup, at jeg anlægger et vidtgående krav om, at al virksomhed i de tysk besatte lande skulle indstilles. Det er imidlertid ikke rigtigt. Jeg trækker den moralske grænse ved virksomhedernes accept af indsættelse af tyskudskrevne tvangsarbejdere, og i tilfælde af, at virksomhederne valgte at udvide deres forretning i de tysk besatte lande. 29 Her bør man særligt fremhæve det Højgaard & Schultz-ejede firma Contractors brug af jødiske tvangsarbejdere i forbindelse med digebyggerier i det polske Generalguvernement. 30 Med accepten af brug af tvangsarbejdere placerede firmaet sig moralsk set på tysk side under krigen, selvom moderfirmaet afstod fra at bygge for Værnemagten i Danmark. Ved at trække en streg i sandet i forhold til spørgsmålet om indsættelse af tvangsarbejdere anlægger afhandlingen en ganske 27 Joachim Lund: Rapport vedrørende entreprenørfirmaet»højgaard & Schultz A/S«Med henblik på firmaets byggeaktiviteter i Tyskland, Øst- og Sydeuropa og spørgsmålet om anvendelse af tvangsarbejde. Upubliceret rapport, Handelshøjskolen i København, maj 2001, s. 23; Joachim Lund: Hitlers spisekammer Danmark og den europæiske nyordning , København, 2005, s Ovenpå den uafhængige historikerundersøgelse vedrørende Højgaard & Schultz mulige brug af tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig valgte virksomheden i 2001 at etablere et fond med en kapital på 3 mio. kroner. Fondet modtog 324 ansøgninger og på denne baggrund valgte man at udbetale erstatning til 69. Ansøgerne havde alle arbejdet enten for Contractor i Polen eller Danske Gruppe i Serbien. Jf. Joachim Lund: Hitlers spisekammer, anf. arb., s Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s Joachim Lund: Hitlers spisekammer, s. 245ff.

12 316 Steen Andersen konservativ moralsk bedømmelse af virksomhederne, og kritikere kan med nogen ret argumentere for, at jeg burde have udvidet kriterierne for den moralske vurdering. Finn Østrup mener ikke, at det er interessant at analysere Kampsax arbejder i Ungarn i lyset af, at de ikke var relevante i krigsmæssig sammenhæng. Hertil kan jeg kun sige, at de ungarske arbejder er interessante i forhold til min problemstilling, idet vi her ser, hvordan Kampsax søgte at justere deres strategi i forhold til de politiske risici på det jugoslaviske marked. I modsætning til Højgaard & Schultz vælger Kampsax at opretholde en tilstedeværelse på Balkan efter Som en praktisk følge af den europæiske nyordning havde Ungarn fået overdraget store dele af det tidligere Jugoslaviens territorium, og det havde Kampsax blik for, da man valgte at oprette datterselskabet Allgemeine Hoch- und Tiefbau A.G. (Altmag). Satsningen på Ungarn viste sig hurtigt at være lønsom og opgaverne så omfattende, at man etablerede et arbejdsfællesskab med tyske Siemens Bau Union i foråret I afhandlingen har jeg en analyse af Christiani & Nielsens overvejelser omkring udgivelsen af et jubilæumsskrift i Virksomheden havde oplevet kritiske avisartikler i svenske aviser, og i lighed med Wright, Thomsen & Kier var man udsat for angreb i den illegale presse. Derfor lagde koncernens ledelse megen vægt på, at den gode historie om virksomhedens landvindinger skulle fortælles. I denne forbindelse nævner jeg, at også Kampsax, Højgaard & Schultz og Wright, Thomsen & Kier i sendte flotte publikationer på gaden. Finn Østrup bryder sig ikke om, at Kampsax bliver nævnt i denne sammenhæng. Allerede i mellemkrigstiden havde entreprenørvirksomhederne vist sig bevidste om deres måde at iscenesætte deres historie, og i Kampsax jubilæumsskrift fra 1942 bliver byggeriet af Savabroen ganske vist omtalt, men enhver omtale af den tyske bygherre udeladt. Man får indtryk af, at det drejede sig om almindeligt genopbygningsarbejde, og ikke en opgave for Organisation Todt. 32 Byggeri i Iran for de allierede Når det kommer til vurderingen af Kampsax indsats i Iran under krigen, taler Finn Østrup med afsæt i erindringer for, at der var tale om et uproblematisk engagement. Denne vurdering deler jeg ikke, idet der 31 Direktionens Maanedsrapport for Marts 1943, København den 15. April Kampsax Arkiv. 32 Ejnar Black: Kampmann, Kierulff & Saxild A/S De første 25 Aar, København 1942, s. 62.

13 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 317 både var en indre konflikt i firmaets afdeling i Iran, og siden hen også et skisma mellem Kurt Olsen og koncernledelsen repræsenteret ved Jørgen Saxild. På baggrund af primære kilder fra War Office og Foreign Office viser jeg i afhandlingen, hvordan det lykkedes afdelingsleder Kurt Olsen i september 1941 at overbevise briterne om, at de skulle overdrage Kampsax en række store anlægsopgaver. At briterne valgte Kampsax, hang i høj grad sammen med deres politiske vurdering af personen Kurt Olsen, som blev anset for at være pro-allieret. Dette skal ses i lyset af, at hans forgænger Erik Kayser blev betragtet som værende protysk og efter april 1940 blev Kampsax anset for at være»an enemy concern«. Aftalen mellem de britiske militær og Kampsax afdeling i Iran blev indgået på et tidspunkt, hvor det endnu var uvist, om de allierede kunne holde Iran. I den forbindelse viser jeg med afsæt i britisk aktmateriale og beretninger afgivet til Udenrigsministeriet i , at den uvisse situation nødvendigvis førte til overvejelser om Kampsax stilling ved en tysk indmarch i Iran. Særlig i foråret 1942, da tyskerne truede med at bryde igennem Kaukasus-fronten, førte det til overvejelser om konsekvenserne for både afdelingen og koncernen som helhed. Både ved kontraktens underskrivelse og i foråret 1942, mener jeg, at Kurt Olsen stod i et dilemma mellem støtten til den allierede kamp og hensynet til de overordnede interesser for en koncern, hvis direktion befandt sig i tyskbesat område. Finn Østrup mener, at min konklusion bygger på en fejllæsning af Kurt Olsens erindringer. Det er nu ikke tilfældet, idet jeg netop fremhæver, at der er tale om en vurdering fra 1957, som først og fremmest er en kilde til Kurt Olsens syn på sagen mange år senere. Min vurdering kan yderligere belægges med flere samtidige redegørelser og udsagn fra den daværende meddirektør i Kampsax afdeling i Iran, Ole Didrik Lærum. Nordmanden Lærum var tæt knyttet til det britiske gesandtskab, og han fandt i stigende grad Kurt Olsens vaklen mellem firmaets interesser og den allierede kamp uforenelig, hvilket førte til, at han sagde op sagde op i Lærum mente ligefrem, at Kurt Olsen»vurderede Kampsax og sine egne interesser højere end de nationale«. Under den tyske fremrykning mod Kaukasus lød vurderingen om Kurt Olsen, at»han tænkte kun på sit ansvar overfor Kampsax, hvis tyskerne vandt«. 33 I mine øjne forekommer det indlysende, at afdelingsleder Kurt Olsen nødvendigvis måtte tænke på eventuelle politiske og øko- 33 Redegørelse for de Begivenheder som førte til min Fratræden fra Kampsax pr , Teheran den 10. September 1943 (sign.) D. Lærum. Redegørelse fra Ole Didrik Lærum i Indlæg fra Legationsraad A.C. Fensmarks Bisidder den 18. August Udenrigsministeriets Arkiv, jnr. 3.G (Fensmark, A.C.).

14 318 Steen Andersen nomiske konsekvenser for koncernen, og det bidrager på ingen måde til at reducere værdien af indsatsen for de allierede, men giver et mere redeligt billede af afdelingslederens dilemmaer. Det hedder videre i Finn Østrups kommentar, at jeg fremfører fire forskellige versioner af Kurt Olsens fratrædelse fra Kampsax. De punkter, som Finn Østrup fremhæver, er alle løbende vurderinger af Kurt Olsens ageren efter september Kun på side 361 omtaler jeg fratrædelsen med ordene:»officielt hed det sig, at afskeden skyldtes helbredsproblemer efter det lang ophold i Iran, men reelt bundede afskedigelsen i manglende tillid fra koncernledelsens side«. Finn Østrup mener ikke, at afhandlingen fremlægger nogen dokumentation for nogen misbilligelse fra Kampsax ledelse i forhold til Kurt Olsens aktiviteter i Iran. Ser man på ledelsens syn på Kurt Olsen er det vigtigt at notere sig, at de stort set ikke vidste noget om aktiviteterne i Iran, og måned efter måned noterede man i direktionsrapporterne»fra Iran foreligger intet nyt«. I efteråret 1944 fik ledelsen nogle informationer via Stockholm, som indikerede, at Kurt Olsen ville markere sig politisk og stille sig i spidsen for»sammenslutningen af frie Danske i Iran«. Via Stockholm fik Kampsax sendt et telegram fra London til Teheran med en advarsel til Kurt Olsen. Umiddelbart efter befrielsen i maj 1945 beordrede Saxild, at anlægsarbejderne for de allierede skulle indstilles, umiddelbart efter de første regnskabstal var telegraferet hjem. I oktober 1945 modtog ledelsen i København en redegørelse fra afdelingen i Iran, og på denne baggrund blev det besluttet at sammenkalde den samlede styrelse til et møde om aktiviteterne i Iran fra , og det hed, at man»formentlig vil tage visse beslutninger med hensyn til fremtiden«. 34 På styrelsesmødet diskuterede man regnskabsrapporter og revisionsberetninger for årene , hvori det blev redegjort for, hvilke arbejder der var udført og på hvilke betingelser. I forhold til engagementet for de allierede hed det:»styrelsen har derefter vedtaget at afvikle alle løbende Forretninger dernede til Udgangen af 1324 (Marts 1946), saaledes at der derefter kun skal forblive et par Mand derude under Garrings Ledelse«. 35 På baggrund af en vurdering af regnskabstallene konfirmeredes koncernledelsens beslutning om at indstille de arbejder, Kurt Olsen havde indledt, og yderligere valgte man at erstatte afdelingslederen med under- 34 Direktionens Maanedsrapport for Oktober 1945, Charlottenlund, den 10. November Kampsax Arkiv. 35 Direktionens Maanedsrapport for November-December 1945, Charlottenlund, den 2. Januar Kampsax Arkiv.

15 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 319 direktør Garring. 36 Det er i mine øjne vanskeligt at udlægge som udtryk for koncernledelsens tilfredshed med Kurt Olsen. I et telegram til Kurt Olsen fra Jørgen Saxild fra den 11. januar 1946 hedder det:»for øvrigt konstaterer vi, at De energisk har hævdet Deres Uafhængighed over for Sir Reader [den britiske ambassadør] og hans Folk i Kraft af Deres gode Forhold til de Militære; det skaber Respekt, men maaske også Bitterhed og de Militære forgaar, men Diplomatiet bestaar«. 37 Fra koncernledelsens side var tydeligvis ikke tilfredse med den måde, Kurt Olsen havde løst sin opgave, ved at påpege konsekvenserne af den måde, han havde»hævdet«uafhængigheden. Saxild var ikke tilfreds med den måde, hvorpå hans fuldmagt var blevet administreret. 38 Kurt Olsen var gået uden for sit mandat og havde med sin ledelsesstil samt politiske markeringer risikeret at skade Kampsax forhold til det britiske diplomati, som allerede i 1942 udtrykte manglende tilfredshed med afdelingslederen. I spørgsmålet om koncernledelsens syn på Kurt Olsen bygger Finn Østrup sin kritik på Jørgen Saxilds erindringer, og uden at gå ind i en lang diskussion om erindringer som historisk kilde, skal det slås fast, at en enkelt erindring ikke udgør et grundlag, hvorfra man kan drage nogen slutning. Erindringerne er udgivet 26 år efter befrielsen og kan derfor ikke bruges som kilde til analyse af begivenhederne under krigen. Saxilds erindringer kan derimod bruges som kilde til hans selvop- 36 Underdirektør Garring og afdelingsleder Kurt Olsen havde i perioden ført en indre kamp om magten i Teheran-afdelingen. Efter krigen undlod Garring ikke at udtrykke sin mistillid over for Kurt Olsen i forhold til direktionen. Jf. Telegram fra Garring til Jørgen Saxild, den 5. februar Kampsax Arkiv. 37 Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s I et brev fra Jørgen Saxild til Kurt Olsen den 15. januar 1946 blev der rettet kritik af afdelingslederens forvaltning af fuldmagten. Det hedder:»i Deres Udnævnelsesbrev af 18. November 1940 er De udnævnt til Direktør for vort Consortiums Afdeling i Iran som befuldmægtiget Repræsentant med Generalfuldmagt i videste Forstand, idet det meddeltes Dem, at De som Direktør har den absolutte Myndighed i alle Consortiumets Anliggender indadtil og udadtil. Hvad kan de forlange mere? Det var dog fuldstændigt umuligt at give Dem specielle Beføjelser for specielle Situationer, som man unægtelig ikke kunne forudse den Gang. Jeg er for øvrigt ikke sikker på, at nogen Diskussion om dette Forhold vil tjene noget nyttigt Formål ( ) For øvrigt er jeg af den Opfattelse, at der maa ske en Afklaring af alle disse Forhold, navnlig Fensmark, og at det kun kan ske herhjemme, og mens Fensmark er her. Derfor har jeg telegraferet til Dem og bedt Dem om at komme hjem«. Jf. Brev fra Jørgen Saxild til Herr Direktør, Civilingeniør Kurt Olsen, brev nr. 32, 15. januar Kampsax Arkiv. Fra Teheran havde Kurt Olsen den 25. november 1945 skrevet til Udenrigsministeriet med en klage over gesandt Aage Fensmarks forsøg på at intrigere over for Kampsax i Iran. Saxild stillede sig stærkt tvivlende over for Kurt Olsens anklager og påpegede, at afdelingslederen ikke burde have klaget til Udenrigsministeriet og i stedet overladt det til ledelsens afgørelse. Jf. Brev fra Jørgen Saxild til Herr Direktør, Civilingeniør Kurt Olsen, brev nr. 30, 11. januar Kampsax Arkiv.

16 320 Steen Andersen fattelse af egen rolle på mange års afstand. Interessant er det derfor også, når Finn Østrup vælger at citere Saxild for, at:»på denne måde kom vi, uden at vi vidste ret meget om det herhjemme, til at gøre en god indsats til fordel for den allierede krigsførelse«. Ud fra dette citat kunne man godt tro, at Saxild roser Kurt Olsens indsats, men tager man næste sætning med, vil man opdage, at anerkendelsen har en anden adresse, idet Saxild skriver:»på denne måde kom vi, uden at vi vidste ret meget om det herhjemme, til at gøre en god indsats til fordel for den allierede krigsførelse, mens vi i Danmark var dømt til uvirksomhed. Ad den jernbane vi havde bygget, og ad de veje, vi havde udvidet, vedligeholdt og asfalteret, blev der transporteret 5 millioner tons krigsfornødenheder og levnedsmidler«. 39 I Saxilds optik var det først og fremmest den transiranske-jernbane, som virksomheden havde bygget i perioden , der havde æren og dernæst var det vejene»vi«havde udvidet. Først og fremmest var det takket være Kurt Olsens indsats, at det lykkedes at overbevise briterne om, at Kampsax skulle løfte opgaven, og i stedet for at rose sin afdelingsleder, vælger Saxild at fremhæve sin egen fuldmagt,»jeg meget forsynligt havde givet ham, da jeg i december 1939 rejste hjem fra Teheran«. 40 Samme forsyn havde Saxild ikke tilbage i januar 1946, da han lod forstå, at fuldmagten af gode grunde var givet uden anelse om krigens udvikling og konsekvenser for Kampsax. 41 Uden belæg hævder Finn Østrup, at jeg fejlagtigt oplyser, at arbejdet i Iran fik en opblomstring efter krigen, idet arbejdet skulle være afsluttet. De arbejder, som man besluttede at indstille i 1945, var de igangværende arbejder for de allierede. På grund af storpolitiske spændinger i regionen og indenrigspolitisk uro oplevede Kampsax en uvished, og direktionen lod i august 1946 forstå, at»vi skal tage Stilling til, hvad vi saa vil foretage os«i forhold til det iranske marked. 42 En tilbagevenden til mere stabile forhold og udsigten til at få kontrakten på anlæggelsen 39 Jørgen Saxild: En ingeniørs erindringer, s Jørgen Saxild: En ingeniørs erindringer, s I Kampsax jubilæumsskrift fra 1967 findes ligeledes den samme udeladelse af Kurt Olsens helt særlige rolle. Selvom Kurt Olsen var hovedarkitekt bag det store bidrag til den allierede kamp, nævnes han ikke ved navn, og i stedet fremhæves den trans-iranske jernbanes betydning:»millioner af tons krigsmateriel og forsyninger blev pumpet ad den trans-iranske bane mod den russiske grænse, men banens kapacitet slog ikke til, meget måtte sendes pr. lastbil. Kampsax ledelse i Teheran, som dengang var uden forbindelse med København, traf aftale med den iranske regering og repræsentanter for de allierede besættelsestropper om udbygningen og vedligeholdelsen af det persiske vejnet«. På denne baggrund er det vanskeligt at argumentere for, at Kampsax ligefrem brystede sig af Kurt Olsens ageren i efterkrigstiden. Jf. Kampmann, Kierulff & Saxild A/S Kampsax, anf. arb., s Se note 38, hvor Jørgen Saxilds brev til Kurt Olsen af 15. januar 1946 citeres. 42 Direktionens Maanedsrapport for Juli 1946, Charlottenlund, den 13. August Kampsax Arkiv.

17 Virksomhedshistorie kontra national jubilæumshistorie 321 af nyt stort vandforsyningsanlæg for bystyret i Teheran fik Kampsax til at se lovende på fremtiden i efteråret Saxild vendte i december 1946 hjem fra Teheran med»et godt Indtryk af Forholdene og Mulighederne for Fremtiden«. 44 Den positive vurdering af mulighederne blev yderligere styrket, da man indledte forhandlinger med det iranske trafikministerium om udbygning af landets vejnet i sommeren Endnu inden forhandlingerne var ført til ende, lød den positive vurdering, at»der synes at være Udsigt til, at der kan træffes en Aftale og det bliver formentlig noget i Retning af Jernbanekontrakten«. 45 Sammenlignet med situationen umiddelbart inden krigsudbruddet, hvor Kampsax var ved at blive presset ud af landet, blomstrede mulighederne i den umiddelbare efterkrigstid, og arbejdet blev bestemt ikke standset. Sammenfatning Finn Østrup bør roses for sin engagerede personlige interesse i historien om Kampsax virksomhed, men man kunne have ønsket sig, at han forholdt sig til dokumentationen i afhandlingen i stedet for at trække på firmaets egen fortælling. I sin sammenfattende vurdering placerer Finn Østrup virksomhederne på en rangliste ud fra, om de udførte arbejde for tyskerne i Danmark. Hermed bliver det slået fast, at det nationale perspektiv vægtes højest, mens karakteren af de internationale arbejder spiller en sekundær rolle. I den forbindelse viser Finn Østrup igen, at hans vurderinger ikke forholder sig til de historiske kendsgerninger. Han nævner to gange, at Christiani & Nielsen ikke byggede for tyskerne i Danmark. Fakta er, at Christiani & Nielsen fra 1942 til 1944 byggede en række specialbunkere samt forsvarsanlæg ved Hansted og Thisted. 46 Finn Østrup mener, at den korrekte måde at beskrive entreprenørvirksomhedernes handlemåde på skulle have vægtet det nationale motiv højere. Her viser min undersøgelse, at den nationale indstilling spillede en vis rolle for virksomhedernes valg, men at hensynet til deres 43 I september 1946 hed det i en vurdering fra direktionen, at»vi har studeret de foreliggende Planer for Vandforsyningsanlæggene i Teheran og er så interesseret, at Ingeniør Saxild paatænker at rejse til Teheran«. Jf. Direktionens Maanedsrapport for August 1946, Charlottenlund, den 15. September Kampsax Arkiv. 44 Direktionens Maanedsrapport for November-December 1946, Charlottenlund, den 15. Januar Kampsax Arkiv. 45 Direktionens Maanedsrapport for Juni 1947, Charlottenlund, den 10. Juli Kampsax Arkiv. 46 Christiani & Nielsens beslutning om at bygge for tyskerne i Danmark er behandlet i afhandlingen side

18 322 Steen Andersen markeder i britisk eller fransk kontrollerede områder også spillede ind i forhold til beslutningen om at bygge for tyskerne i Danmark. Kampsax havde ikke anlægsopgaver i britiske områder, men styrelsesmedlemmet Peter Lind drev forretning i Storbritannien. Vigtigt var det også, at Kampsax på det iranske marked i årene op mod krigsudbruddet i stigende grad havde orienteret sig mod britiske interessenter for at styrke sin position på et stadigt vanskeligere marked. 47 Virksomhedernes indstilling skiftede i takt med krigens udvikling og ændrede magtforhold. For de multinationale entreprenørvirksomheder var det et spørgsmål om tilpasning og om at finde en vej igennem krigen både på den nationale og internationale scene. Afslutningsvis skriver Finn Østrup om afhandlingen, at»der er megen omtale af arbejder udført for tyskerne«, og man fornemmer tydeligt, at han havde ønsket en anden fortælling. Imidlertid må en faghistorisk analyse af virksomhedernes ageren i modsætning til et jubilæumsskrift forholde sig til, at man rundt omkring i direktionslokalerne justerede strategierne i forhold til, at Tyskland var den dominerende magt i Europa de første krigsår. I vurderingen af de multinationale entreprenørvirksomheder er det vigtigt at holde sig for øje, at de havde forskellige strategier for henholdsvis hjemme- og udemarkederne. Vælger man at fastholde et snævert nationalt perspektiv og fokuserer på, om virksomhederne byggede for besættelsesmagten i Danmark eller ej, mister man blikket for, at virksomhederne havde differentierede strategier dikteret af situation og kontekst. 47 Steen Andersen: De gjorde Danmark større, s. 102ff.

De gjorde Danmark større En kommentar

De gjorde Danmark større En kommentar De gjorde Danmark større En kommentar AF FINN ØSTRUP Det er målet i Steen Andersens Ph.D.-afhandling med titlen De gjorde Danmark større 1 at undersøge de strategier, som danske og hjemligt arbejdende

Læs mere

For firmaets ære SVAR TIL FINN ØSTRUP

For firmaets ære SVAR TIL FINN ØSTRUP For firmaets ære SVAR TIL FINN ØSTRUP AF STEEN ANDERSEN Finn Østrup har tidligere kritiseret min afhandling ex auditorio ved ph.d.-forsvaret tilbage i 2005 og i et indlæg i Historisk Tidsskrift, bd. 106,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

De gjorde Danmark større

De gjorde Danmark større De gjorde Danmark større HVAD SIGER KILDERNE? AF FINN ØSTRUP Der har i dansk historieforskning været en tendens til at afdække»nationale myter«i forbindelse med danskeres ageren under 2. verdenskrig. 1

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 3. marts 2009 (J.nr. 2008-0017864) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Niels Bolt Jørgensen og Jan

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a. Kendelse af 29. juni 1998. 97-162.893. Ikke dispensation til revisors medejerskab af 3 udlejningsejendomme. Lov om statsautoriserede revisorer 10. (Suzanne Helsteen, Christen Sørensen, Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig.

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig. Bliv hørt Fremadrettet Mediation Hensyntagen win-win Uafhængig Forståelse Fælles aftale Billigere Ingen dommer Interesser Frivillig Hurtigere Ligeværdig Muligheder Gensidig respekt Behov Løsning Ingen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Gladsaxelisten v/ John Damm Sørensen Stenkrogen 6 2800 Lyngby Dato: J.nr.: 2003-4082-120

Læs mere

Smykkerne og urene færdigproduceres i Danmark, men de fleste af materialerne købes i udlandet.

Smykkerne og urene færdigproduceres i Danmark, men de fleste af materialerne købes i udlandet. BA. ØKONOMI-STUDERENDE Sommereksamen 2013 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 4621010083 International Handelsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Den anførte vægtning af opgaverne er vejledende Baggrund

Læs mere

Side 1 af 6. Repræsentantskabsmøde mandag den 5. december 2016.

Side 1 af 6. Repræsentantskabsmøde mandag den 5. december 2016. Side 1 af 6 Repræsentantskabsmøde mandag den 5. december 2016. Meddelelser fra formanden. Året 2016 er på held og et nyt år står snart klar. Direktør Kim Hansen vil senere gennemgå forventet regnskab for

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Anerkendelsessøgsmål

Anerkendelsessøgsmål 1 Palle Flebo-Hansen Anerkendelse søgsmål mod bestyrelsen i HF Strandparken, Korsør Retten i Næstved Garderhusagervej 5 4700 Næstved Sagsøger: Palle Flebo Hansen Chr. gave 11 4220 Korsør Telefon 42492330

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014 REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014 Den 20. november 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Hellerup Finans Holding A/S, CVR.nr. 28313608, ( Selskabet ) med følgende dagsorden:

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt 8. april 2016 Til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen samt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Vedr. ukorrekte og misvisende

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Andelsboligforeningen købte herefter grunden del nr. 4 af matr.nr. 7h, Agtrup by, Sdr. Bjert på 9943 m2. Købsprisen var kr.

Andelsboligforeningen købte herefter grunden del nr. 4 af matr.nr. 7h, Agtrup by, Sdr. Bjert på 9943 m2. Købsprisen var kr. Foreningens historie Dannelsen af foreningen Forud for dannelsen af foreningen var der informationsmøde den 29. maj 2001 på Sdr. Bjert Kro om det planlagte byggeri. Initiativtagerne til mødet var ejendomsmægler

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende

Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014 A mod Statsautoriseret revisor B og C Truffet følgende Beslutning: Ved skrivelse af 21. september 2014 har klager i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

GENERALFORSAMLINGSREFERAT ---------------------------------------------------

GENERALFORSAMLINGSREFERAT --------------------------------------------------- Ejerforeningen Sølvgade 102 104 1307 København K www 1307.dk Side 1 af 6 GENERALFORSAMLINGSREFERAT --------------------------------------------------- År 2010, onsdag den 20. januar kl. 18.00 afholdtes

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU

POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU Jeppe Kofod: Farvel til fusk og fejl i EU Den 9. maj fejrer vi Europa-dagen. Her markerer vi årsdagen for det europæiske samarbejdes fødsel. Og vi minder hinanden

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 hedder det: Kendelse af 27. marts 2009 (J.nr. 2008-0017069) Ikke meddelt dispensation til at intern revisionschef må udføre revisionsopgaver uden for den finansielle koncern. Lov om finansiel virksomhed 199, stk.

Læs mere

Danish Stem Cell Society (DASCS)

Danish Stem Cell Society (DASCS) Danish Stem Cell Society (DASCS) Vedtægter Indholdsfortegnelse 1. Navn, hjemsted og formål 1 2. Foreningens medlemmer 1 3. Bestyrelsen 3 4. Generalforsamlingen 3 5. Regnskab og formue 4 Notice: For a English

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

PROTOKOL. fra ekstraordinært bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. tirsdag d. 5. februar 2013 kl

PROTOKOL. fra ekstraordinært bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. tirsdag d. 5. februar 2013 kl PROTOKOL fra ekstraordinært bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN tirsdag d. 5. februar 2013 kl. 16.00 Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde 1. J.nr. 637 Den af 3F varslede konflikt mod 4

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013

Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond Referat af SMIP Generalforsamling den 3. april 2013 11.april 2013 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og håbede på et godt og dialogrigt

Læs mere