GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
|
|
- Christina Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007
2
3 RESUMÉ Roskilde og Frederiksborg Amter har i fællesskab udpeget området omkring Værebro Å som et indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Området er præget af en intensiv vandindvinding fra både større og mindre vandværker. Som grundlag for indsatsplanen er der blandt andet udført en kortlægning af de hydrogeologiske forhold, herunder er der udført feltmålinger af grundvandsspejl og overjordisk afstrømning. Desuden er der udført en kortlægning af de geologiske forhold og udarbejdet en geologisk model. På denne baggrund er der udarbejdet en konceptuel vandløbsmodel, der illustrerer både de geologiske og hydrogeologiske hold. Den konceptuelle model sammenfatter således den geologiske model, vandløbenes beliggenhed, potentialeforholdene i det primære grundvandsmagasin og områder, hvor der sker ind- og udstrømning mellem vandløbene og grundvandsmagasinerne. Grundvandspotentialet langs Værebro Å ligger over vandløbsbunden langs hele vandløbet, dog har potentialet et lavpunkt omkring Stenløse Bro på strækningen hvor Værebro Kildeplads er beliggende. Det vurderes, at der er opadrettet gradient langs vandløbet. Den konceptuelle vandløbsmodel for Værebro Å viser, at der sker en stor vandtilstrømning til vandløbet på den opstrøms del af vandløbet ved Knardrup og på den nedstrøms del af vandløbet opstrøms Øvre Værebro. Undersøgelsen har vist, at opstilling af en konceptuel model, baseret på målinger af grundvandsspejl og afstrømning, kan give en ny og bedre forståelse af interaktionen mellem grundvand og overfladevand. BAGGRUND Roskilde og Frederiksborg Amter har i fællesskab udpeget området omkring Værebro Å som et indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Figur 1 viser indsatsområdet og kortlægningsområdet. Området er præget af en intensiv vandindvinding fra både større og mindre vandværker. Som grundlag for indsatsplanen er der blandt andet udført en kortlægning af de hydrogeologiske forhold, herunder er der udført feltmålinger af grundvandsspejl og overjordisk afstrømning. Desuden er der udført en kortlægning af de geologiske forhold og udarbejdet en geologisk model.
4 Figur 1. Værebro Å, indsatsområdet og kortlægningsområdet. FORMÅL Undersøgelsens formål er blandt andet, at vurdere interaktionen mellem overfladevandet og grundvandet med henblik på at skabe forståelse af vandets kredsløb og identificere den nødvendige indsats for beskyttelse af vandressourcen. METODE OG DATAGRUNDLAG Der er udviklet en konceptuel vandløbsmodel på baggrund af følgende parametre: Vandtilstrømning Vandløbsbund Geologisk lagfølge langs med og på tværs af vandløbet Grundvandspotentiale i primært magasin Vandtilstrømning Vandtilstrømningen til vandløbet fra grundvandsmagasiner er bestemt på baggrund af synkrone vandføringsmålinger ved 11 lokaliteter. De synkrone vandføringsmålinger blev udført den 23. august i Der er tidligere udført synkrone vandføringsmålinger i Værebro Å-systemet i 1978 og Det summerede topografiske opland og de summerede målte vandføringer for de tre målerunder er illustreret på figur 2.
5 Summeret vandføring [l/s] Værebro å, Øvre Værebro Stenløse å Værebro å, Veksø bro Vejle å, Vejlebro Sørup rende Veksø mose vandløb Damvad å Bundså Jonstrup å, Knardrup - os Bundså Summeret topografisk opland [km²] Figur 2. Præsentation af synkrone vandføringsmålinger i Værebro Å. Af figuren ses det, at forløbet af vandføringen ved målerunderne i 1991 og 2005 er relativ ens, dog på to forskellige afstrømningsniveauer. Kurverne for begge år er karakteriseret med et relativt jævnt og fladt forløb opstrøms i vandløbet med en lille tilstrømning fra grundvandsmagasinerne. Efter tilløbet af Stenløse Å kommer der en markant stigning i vandføringen. Målingerne fra 1978 viser et markant anderledes forløb. Dette kan hænge sammen med at 70 erne generelt var meget tørre. Noget kunne således tyde på at der i visse tørre situationer kan optræde markant anderledes afstrømningsforhold. For at anskueliggøre ådalens effekt er der foretaget en tolkning af målingerne fra 2005, hvor den summerede vandføring er korrigeret for bidrag fra sidetilløb, se figur 3. Det ses af figur 3, at der er en tilstrømning til vandløbet på strækningen frem til Snydebro. Derefter er der en strækning frem mod station 9000, hvor der generelt er en udstrømning fra vandløbet, idet vandføringen falder, dog bortset fra strækningen mellem Lunde bro og Veksø bro, hvor vandføringen stiger lidt. På strækningen fra Stenløse Bro til Øvre Værebro ses der en markant stigning i vandføringen.
6 Værebro å, Nedre-Værebro Øvre Værebro Vandføring [l/s] Stenløse bro Veksø bro Lunde Bro Snydebro Værebro å, Vindekilde ns Bundså Stationering [m] Figur 3. Vandføringen i Værebro Å s hovedløb, korrigeret for bidrag fra tilløb. Geologisk lagfølge Den geologiske lagfølge, der findes lokalt omkring og under vandløbet, er hentet fra den geologiske model /4/, der dækker hele undersøgelsesområdet. Den geologiske opbygning er især karakteriseret ved den markante dalstruktur Søndersødalen der er en tektonisk betinget grabenstruktur i de præglaciale kalklag. Dalen forløber fra Øresundskysten i øst til Roskilde Fjord i vest /4/. Sent i pleistocæn er der sket en opfyldning af Søndersødalen med glaciale, overvejende fluviatile aflejringer. Mægtighederne af glaciale aflejringer i Søndersødalen når omkring 50 meter. I forbindelse med Weichelnedisningen er området flere gange overskredet af gletcheris der har afsat flere morænebænke over området. I den geologiske lagmodel /4/ er der ved tolkningen anvendt nedenstående lagopdeling: Lag 9 Terrænnært lag. Glaciale og postglaciale sedimenter. Tørveaflejringer o.lign. i lavningerne. Moræneler, smeltevandssand i bakkerne. Lag 8 Øvre sand. Smeltevandssand. Udbredt i mindre partier i området. Lag 7 Øvre ler. Moræneler / morænesand. Moræneler eller -sand udbredt i store dele af området Lag 6 Mellem sand. Smeltevandssand. Udbredt i store dele af området Lag 5 Mellem ler. Moræneler. Udbredt i store dele af området Lag 4 Nedre sand. Smeltevandssand. Primært i bunden af Søndersødalen, men også i andre dalstrukturer. Lag 2 Kalk. Danien kalk. Udbredt i hele området. Vandløbsbund Vandløbsbunden er optegnet på baggrund af oplysninger hentet fra vandløbsregulativet (Regulativ for Værebro Å, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Københavns Amt 15. marts 1993) for Værebro Å. Vandløbsbunden ligger fast og er uafhængig af årstidernes variation.
7 Grundvandspotentiale Det primære magasin i kortlægningsområdet udgøres alene af lag 4, nedre sand og lag 2, kalk. Grundvandspotentialet udtrykker det hydrauliske trykniveau i et grundvandsmagasin. Grundvandspotentialet varierer over året og afhænger af bl.a. nedbørsforhold og vandindvinding. Der er udført en synkronpejling af tilgængelige boringer langs vandløbet. Disse resultater er anvendt til at beskrive grundvandspotentialet i den konceptuelle vandløbsmodel. Grundvandspotentialets forløb er således behæftet med en vis usikkerhed, idet der kun er få boringer i selve ådalen. Gradientforhold Bundliniegradienten på Værebro Å s hovedløb og potentialet i det primære grundvandsmagasin langs vandløbet er vist på et længdeprofil i figur Vandløbsbund Snydebro Vindekilde 8 Grundvandspotentiale Kote [m DNN] Nedre Værebro Øvre Værebro Stenløse bro Veksø Bro Knardrup Stationering [m] Figur 4. Længdeprofil af vandløbsbunden og potentialets forløb langs Værebro Å. Figur 4 viser at faldet på vandløbet er relativt jævnt på hele strækningen, mens der er markante ændringer i potentialets forløb. På strækningen omkring Stenløse Bro har potentialet et lavpunkt, forårsaget af den store vandindvinding der finder sted ved Værebro Kildeplads. Af længdeprofilet ses det, at vandløbsbunden ligger under potentialet langs hele vandløbet. Det må således formodes, at der overvejende er opadrettede gradienter langs vandløbet, dog med det forbehold at potentialet typisk vil være overvurderet, da der ikke forefindes pejledata for sekundære magasiner i selve å dalen. RESULTATER Udstrækningen af den konceptuelle model følger Værebro Å s hovedløb fra sammenløbet af Bundså og Jonstrup Å i øst til udløbet i Roskilde Fjord i vest. Strækningens placering er vist på figur 5, hvor også placeringen af to tværsnit er angivet.
8 Figur 5. Konceptuel vandløbsmodel, placering af længdeprofil og tværsnit. Figur 6 viser længdeprofilet langs Værebro Å. Figuren illustrerer den konceptuelle vandløbsmodel og viser dels den geologiske opbygning langs vandløbet (herunder terrænkoten), vandløbets bundkote forløb, det resulterende potentialeforløb og tilstrømningen til vandløbets delstrækninger (fundet af de synkrone vandføringsmålinger) vist som l/s/km. Indvindingerne langs profilet, her illustreret ved Værebro Kildeplads, er ligeledes vist. Den konceptuelle model er beskrevet på 5 karakteristiske delstrækninger: 1. Knardrup til Snyde Bro 2. Snyde Bro til Lunde Bro 3. Lunde Bro til Veksø Bro 4. Veksø Bro Værebro Kildeplads Stenløse Bro 5. Stenløse Bro til Øvre Værebro
9 Figur 6. Konceptuel vandløbsmodel for Værebro Å. 1. Knardrup til Snydebro På Værebro Å s øvre strækning ses det, at der er en stor og stigende gradient mellem potentialet i det primære grundvandmagasin og vandløbet. Samtidig ligger det nedre sandlag højt og mægtigheden af det øvre lerlag er begrænset, således at vandet i sandmagasinet, ved tilstrækkelige gradientforhold, kan strømme til vandløbet. Det vurderes således at det er kombinationen af gradientforhold og den begrænsede lerlagstykkelse der resulterer i tilstrømningen til vandløbet. 2. Snydebro til Lunde Bro På strækningen mellem Snydebro og Lunde Bro, ses der en stor gradient mellem potentialet i grundvandsmagasinet og vandløbet, gradienten er dog aftagende i nedstrøms retning. Gradienten resulterer ikke i en tilstrømning til vandløbet, tværtimod ses der en udstrømning fra vandløbet idet vandføringen er faldende på strækningen. Dette forhold vurderes begrundet af lerlagenes mægtighed på strækningen som udgør en barriere for grundvandstilstrømningen. Samtidig er å-dalen meget bred på strækningen, og det vurderes, at der i sommermånederne sker en udstrømning fra vandløbet til de ånære arealer hvorfra vandet fordamper. 3. Lunde Bro til Veksø Bro På den korte strækning mellem Lunde Bro og Veksø Bro kommer der et stort bidrag til vandføringen selvom gradienten mellem grundvandspotentialet og vandløbet er faldende. Det vurderes at tilstrømningen skyldes at å-dalen indsnævres markant på lokaliteten, samtidig med, at der er en lerbarriere, der blokerer for den underjordiske strømning i vandløbets længderetning i de øvre sandlag, hvorved vandet presses op i vandløbet, se figur Veksø Bro til Stenløse Bro Strækningen mellem Veksø Bro og Stenløse Bro ligner på mange måder strækning 2. Der er samlet set en udstrømning fra vandløbet på strækningen. Dette skyldes dels den meget brede
10 ådal, dels at gradienten mellem grundvandpotentialet og vandløbet er lille på strækningen og til tider sandsynligvis ligger under vandløbsbunden. Det lave grundvandpotentiale skyldes påvirkningen fra indvindingen fra Værebro Kildeplads, som ligger på strækningen. 5. Stenløse Bro til Øvre Værebro På den nedre strækning mellem Stenløse Bro og Øvre Værebro er der en usædvanlig stor tilstrømning til Værebro Å. Det er samtidig her at Værebro Å s løb afviger fra Søndersødalens forløb og tager en nordligere kurs mod Roskilde Fjord. Dette erkendes tydeligt ved at betragte de to tværsnit i figur 7 og 8. Figur 7. Tværsnit 1 vestlige tværsnit af de geologiske forhold ved Værebro Å. På det østlige tværsnit beliggende ved Værebro Kildeplads er det tydeligt, at Værebro Å er placeret centralt i Søndersødalen, der afgrænses af kalklaget (med grøn). På det vestlige tvær- snit, der er beliggende omkring Nedre Værebro er det tydeligt at Værebro Å ligger uden for selve Søndersødalen. Samtidig erkendes det, grundvandpotentialet falder i retning fra Sønder- sødalen/hove Å mod Værebro Å. Den underliggende strømningsretning i det primære grundvandsmagasin er således i retning mod Værebro Å, hvilket er en grundlæggende forudsætning for tilstrømningen til Værebro Å. På længdeprofilet figur 6 genfindes dette omkring Nedre Værebro, hvor der er en kortslutning mellem kalken og det nedre lerlag, hvilket medfører at vandet presses op i de øvre jordlag og videre ud i vandløbet. Samtidig ses der også en indsnævring af å-dalen i bredden, således at vandet også i tværretningen presses mod vandløbet. Vandtilstrømningen er beregnet til 58 l/s/km over en strækning på omkring 1 km, hvilket svarer til ca. 2 mill. m 3 vand årligt.
11 Figur 8. Tværsnit 2 østlige tværsnit af de geologiske forhold ved Værebro Å. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Det har været muligt at udarbejde en konceptuel vandløbsmodel som gav en større forståelse af vandets kredsløb i Værebro Å-dal. Der er blandt andet konstateret en stor interaktion mellem både overfladevand og grundvandsmagasin samt overfladevand og de ånære arealer. Undersøgelsen har vist, at opstilling af en konceptuel model, baseret på målinger af grundvandsspejl og afstrømning, kan give en ny og bedre forståelse af interaktionen mellem grundvand og overfladevand. Grundvandspotentialet langs Værebro Å ligger over vandløbsbunden langs hele vandløbet, dog har potentialet et lavpunkt omkring Stenløse Bro på strækningen hvor Værebro Kildeplads er beliggende. Det vurderes, at der er opadrettet gradient langs vandløbet. Den konceptuelle vandløbsmodel for Værebro Å viser, at der sker en stor vandtilstrømning til vandløbet på den opstrøms del af vandløbet ved Knardrup og på den nedstrøms del af vandløbet opstrøms Øvre Værebro. I den nedstrøms del afviger Værebro Å s forløb fra Søndersødalens forløb. Den øgede vandtilstrømning til Værebro Å på dette sted er forårsaget af at vandet fra det primære grundvandsmagasin presses op i vandløbet samtidig med at å-dalen indsnævres, således at vandet også i tværretningen presses mod vandløbet. Den store vandløbstilstrømning ved Øvre Værebro kan således forklares ud fra den geologiske model og terrænforhold. I tidligere undersøgelser af vandløbstilstrømningen er denne tilstrømning skønnet at være fejlbehæftet. Med denne undersøgelse er den store tilstrømning målt i 3 undersøgelser siden 1978, hvilket underbygger konklusionen om at vandmængden faktisk er til stede.
12
SÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereNaturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereKOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED
KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATS
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereHøje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereAdresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereRedegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereRedegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereNotat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Læs mereForslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde
Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde April 2010 Titel: Rapport: Foto: Tryk: Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde Rapporten
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE
Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs merei Værebro Indsatsplanområde
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde Januar 2011 Titel: Rapport: Foto: Tryk: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde. Rapporten er udarbejdet af Egedal,
Læs merePraktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereAdresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereSammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Resumé omfang af ansøgning 3 1.2 Byggeriet 4
DANICA EJENDOMME NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk GRUNDVANDSHÅNDTERING OG KONTROL I ANLÆGSFASEN ANSØGNING
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereRoskilde og Frederiksborg Amter
Roskilde og Frederiksborg Amter Værebro Indsatsområde Hovedrapport Orbicon A/S Vandressource Telefon 46 30 03 10 Dato: Roskilde 30. juni 2006 Sag nr.: 364-05061 Rekvirent: Roskilde Amt, v. Charlotte Beiter
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereSøndersø Indsatsområde
INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereSdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.
Læs mereGrundvandsmodellering på anlægsprojekter - Silkeborg motorvej
Grundvandsmodellering på anlægsprojekter - Silkeborg motorvej Jesper Damgaard, civilingeniør, Afd. for Vand, Geologi og Geofysik 1 Indhold Hvordan kan vi bruge grundvandsmodeller på anlægsprojekter? Motorvej
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereNEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET
NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet
Læs mereCityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereBilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.
Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereOJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184
OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande
Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,
Læs mere