MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II."

Transkript

1 MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Århus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III Undersøgelserne er gennemført efter samme principper som angivet i indledningen til første artikel i serien. Aristolochiaceae - Slanger ods familien En lille familie med nogle få overvejende urteagtige slægter, men indenfor slægten Aristolochia med en del arter, der er buskagtige, oftest udpræget slyngende. Aristolochia Kun en enkel art, Aristolochia durior, er undersøgt. Skudbygningen er sympodial. De langt rankende skud har bladene toradet stillede i skuddets medianplan. Unge skud er mere eller mindre udpræget opsvulmede ved bladfæsterne.

2 Knopperne er små og anlægges i en lomme under bladbasis. Mens planten iøvrigt er næsten glat, er både knopperne og det felt, der omgiver dem indenfor bladaret, dækket af et meget tykt og tæt lag af ugrenede hår. Der er ved hvert blad øverst en primær knop, og under denne 2-4 rækkestillede accessoriske knopper, (fig. 1, tavle la.). Den primære knop har kun et enkelt egentligt knopskæl, der sidder mediant bagtil, og som næsten helt omslutter knoppen. Allerede det følgende element i knoppen er et bladanlæg, der udvikles til et normalt løvblad. Knopskællet synes at være en bladfodsdannelse, idet der i spidsen af det er et utydeligt bladpladerudiment. Under den primære knop findes ofte en lille vegetativ, accessorisk knop af samme opbygning som den primære knop. I det undersøgte materiale er denne knop ikke set udviklet til et sideskud, men degenererer og falder bort, når den primære knop vokser ud. De følgende knopper er florale. Også de har det første knopskæl siddende mediant bagtil og næsten helt omsluttende knoppen. Polygonaceae - Pileurtfamilien Polygonum - Pileurt En stor slægt, hovedsagelig med urteagtige arter, men dog med enkelte forveddede repræsentanter, blandt andre den undersøgte Polygonum baldschuanicum. Skudbygningen er sympodial. Bladene er spredte, og de er forsynede med en skedeformet akselbladdannelse, en ochrea. Denne er tilvokset den nedre del af bladfoden og danner iøvrigt en cylindrisk skede, der omslutter stængelen over bladfæstet. Sideknopper anlægges indenfor ochrea, (tavle lb.). Efter løvfald sidder ofte en del af ochrea tilbage som en tynd tør hinde, der mere eller mindre kan dække over knopperne. Knopdækket består af ochrea fra knoppens nederste 2 eller sjældnere 3 blade (fig. 2.). De to første blade sidder transversalt sidestillede som forblade. Hos begge er ochrea veludviklede og sammentrykte i spidsen, så de danner tillukkede hætter. Hos begge er der udviklet bladanlæg, men disse er senere visnede og afstødte. I hjørnerne af de to forblade er der altid mere eller mindre kraftigt udviklede sideknopper. De følgende bladanlæg er normalt veludviklede. Bladpladen har tilbagerullede rande.

3 streg ^-'øverst i figuren: del af hovedaksen, hvorpå sideknoppen sidder. Fuldt optrukket og prikket linie : bladar samt evt. akselbladar, heri er tillige vist ledningsstrengar ved dobbelt prikket linie ::::::. Kryds + : rudimentært blad. Priksignatur viser basis af bladanlæg, hvoraf normalt kun det første er tegnet. Cirkel O angiver blomsteranlæg. - Aristolochia durior, diagram of supernummerary buds. Each bud has only one bud-scale. Only the two distal buds are vegetative. Signatures for diagrams: The curved line 'in the upper part of figures: part of axis on which the bud is developed. Full and dotted line : scars of leaves and stipules. Dubble dotted line ::::: : scars of vascular bundles. Cross +: rudimentary leaf. Dotted area: leaf-initials. Usually only the first one of these is shown. Circles O mark flowerinitiochrea fra to afstødte blade. -Polygonum baldschuanicum, diagram of axial bud. The ochreas from two leaves make up the bud-cover.

4 Cercidiphyllaceae En familie bestående af en enkel slægt med kun én art, hjemmehørende i Østasien. Cercidiphyllum japonicum Skudbygningen er dimorf, idet planten har sympodiale langskud og monopodiale kortskud. Bladene er på langskuddene korsvis modsatte. Kortskuddene bærer kun ét løvblad, men kan fortsætte væksten i mange år og hvert år sætte et nyt blad, (tavle lc, d.). Bladene har akselblade, som sidder på oversiden af bladfoden, og som et stykke op er sammenvoksede med denne. Knopperne er relativt små og på unge langskud tæt tiltrykte moderskuddet. Ældre kortskud er oftest sporeformet krummede med en knop i spidsen. Biknopper eller grenede kortskud er ikke iagttaget og kan næppe forekomme. Knopdækket består af tre bredt omfattende skæl, (fig. 3.). Det nederste sidder mediant bagtil på knoppen. Det er tydeligt tokølet med en ledningsstreng i hver af de to køle, men ingen median ledningsstreng. Det er i spidsen udrandet. Det må antages, at skællet består af et veludviklet par akselblade hørende til et fuldstændigt reduceret blad, som sidder overfor det løvblad, der sidder lige under knoppen. De følgende to skælblade er også begge mediant stillede, det nederste fortil og det øverste bagtil i knoppen. De har begge ved basis 5 ledningsstrenge, som opefter er svagt grenede. De to skæl er antagelig begge vaginalskæl, bestående af fuldstændigt sammensmeltede bladbaser og akselblade. Indenfor det nederste af disse skæl sidder et veludviklet bladanlæg med indrullede bladplader og med et par akselblade, der er sammenvoksede med bladfoden. Over det øverste af skællene sidder enten et sideskudsanlæg eller et blomsteranlæg. Sideskud har nederst et par transversalt sidestillede bladanlæg og iøvrigt korsvis modsatte blade. Skudanlægget er et potentielt langskud, der dog i de fleste tilfælde degenererer uden at komme til videre udvikling. En eventuel udvikling af et sådant sidestillet langskud fra et kortskud er dog ikke nogen hindring for, at kortskuddet fortsætter sin vækst og endnu i mange år hvert år kan sætte et nyt løvblad samt en blomst eller et sideskudsanlæg, (tavle id.). Mellem dette skudanlæg og løvbladanlægget findes kortskuddets

5 vækstpunkt. Allerede i vinterknoppen kan skelnes næste vinterknops nederste tokølede knopskæl. Mens langskuddenes blade som nævnt sidder korsvis modsatte, sidder kortskuddenes blade og skæl altså toradet stillede i skuddets medianplan. Ranunculaceae - Ranunkelfamilien En meget stor familie, men kun indenfor ganske få slægter findes vedplanter, således i slægterne Paeonia og Clematis. Paeonia udskilles ofte som en selvstændig familie. Paeonia - Pæon De fleste arter er urteagtige, men enkelte er lave buske, her iblandt den undersøgte Paeonia suffruticosa, Træpæon. Skudbygningen er monopodial og bladene er spredte. Skuddene er kraftige og knopperne store. Fig. 3. Cercidiphyllum japonicum, diagram af endeknop på 3-årigt kortskud. Knopdækket består af et akselbladskæl og to vaginalskæl. I hjørnet af det øverste vaginalskæl er der et sideskudsanlæg. I midten er vist det ovale vækstpunkt og et tidligt stadium af næste års yderste knopskæl. - Cercidiphyllum japonicum, diagram of apical bud on a three year old spur. The budcover consists of one stipule-scale and two vaginal scales. By the upper vaginal scale there is a shoot-initial. Further is shown the monopodial shoot apex of the spur and an early initial of next years first bud-scale.

6 Sideknopperne har ca. 10 knopskæl, som tydeligt er bladfodsdannelser. De nederste har ofte udstående rester af en rudimentær bladplade (tavle le.). De følgende har mindre udviklede bladpladerudimenter, mens de inderste igen har mere veludviklede bladpladeanlæg. Der er dog en meget betydelig forskel mellem de inderste knopskæl og de nederste bladanlæg. Sideknopperne har nederst to sidestillede forblade og derefter ca. 4 skæl, der sidder toradet i fortsættelse af forbladene. De følgende skæl bliver herefter spredt skruestillede. Endeknopperne har ca. 10 knopskæl af samme karakter som sideknoppernes. Clematis - Skovranke De fleste arter er vedplanter og udpræget klatrende, således også den undersøgte art, Clematis vitalba. Skudbygningen er sympodial, og bladene er modsatte. Der udvikles ikke noget løsningslag ved bladbasis, og det nederste led af bladstilken bliver siddende på årsskuddene, mens småbladene fældes. Knopperne er temmelig små og sidder dybt inde i bladhjørnet (tavle lf.). Knopdækket består af et par forblade og yderligere ca. 4 par skæl. I hjørnet af forbladene er der oftest udviklet små sideknopper. Både forbladene og de øvrige knopskæl er bladfodsdannelser, der i spidsen har små flige svarende til afsnit i de delte blade. Lardizabalaceae En lille familie fra hvilken et par ret hyppigt dyrkede arter er undersøgt. Decaisnea fargesii - Blåbælg En stift opret busk med meget grove skud og sympodial skudbygning. Bladene er store og fjersnitdelte. De sidder spredt skruestillede. Knopperne er meget store (tavle 2a.) og knopdækket består alene af de to forblade. Disse er for neden rørformet sammenvoksede, mens de øvre dele er frie, men meget tæt sammenlagte. Forbladene er især i den nedre del meget tykke og kødede. I forbladhjørnerne er der knopanlæg, hvoraf det ene oftest udvikles til en reserveknop.

7 Akebia quinata En spinkel, delvist løvfældende slyngplante. Bladene er spredte og uden akselblade. Bladpladen er hånddelt med 5 stilkede småblade. Knopperne er små (tavle 2b.). Knopdækket består af 2 lave forblade og yderligere 6-8 skæl. Ved begge forblade er der anlagt sideknopper. Knopskællene er bladbaser. De er i spidsen forsynede med et lille bladpladerudiment eller, for de yderste skæls vedkommende, et ar efter et sådant. Der er en meget udpræget forskel mellem de inderste knopskæl og de første bladanlæg, der har en veludviklet bladplade og en lille bladfod. Berberidaceae - Berberis familien Berberis En stor slægt af stedsegrønne eller løvfældende, tornede buske. Berberis thunberghii er lagt til grund for nedenstående beskrivelse, men spredte iagttagelser viser, at der ikke er større forskel i vækst og knopbygning mellem de almindeligt dyrkede arter. Skudbygningen er dimorf, idet der er langskud, som er sympodiale og som kun har tornblade, samt kortskud der sidder på langskuddene støttet af tornbladene. Kortskuddene er monopodiale og har ved basis en tæt roset af løvblade. Kortskuddene er meget stærkt sammentrængte, så bladene eller - hos de løvfældende arter - de høje bladar udgør en del af knopdækket omkring skuddets endeknop (tavle 2c.). Dette knopdække består således af oftest 5-6 blade eller bladar fra fældede blade samt ca egentlige knopskæl. Disse er tyndere og bredere end de nedenfor siddende bladbaser. De nederste af dem har rudimentære bladplader eller ar efter sådanne, de øvre mangler helt bladpladerudimenter. Der er meget tydelig forskel mellem de øverste knopskæl og de nederste bladanlæg. Ved basis af kortskuddet er der to meget små tornblad-agtige forblade. Der kan ved disse være sideknopanlæg, som dog sjældent kommer til videre udvikling. Kortskuddene kan i den følgende vækstperiode fortsætte væksten på tre forskellige måder. De kan fortsætte som vegetative kortskud med dannelse af en bladroset og en monopodial endeknop, eller de kan danne en bladro-

8 set og en blomsterstand. Da blomsterstanden dannes fra skudspidsen ophører kortskuddets vækst hermed. Endelig kan et kortskud vokse ud til et langskud. Der dannes da nederst en roset af løvblade og umiddelbart over disse nogle få skælformede lavblade og endelig herefter det strakte langskud med tornblade og, i hjørnet af disse, nye kortskud med løvbladrosetter. Magnoliaceae - Magnolie familien Fra denne familie er undersøgt Liriodendron, Tulipantræet, og flere arter af Magnolia. Liriodendron - Tulipantræet Skudbygningen er monopodial, og bladene er spredt skruestillede. Bladene er forsynede med akselblade, der er mere eller mindre frie af bladfoden, men som er indbyrdes sammenvoksede i randen, således at de to akselblade danner en lukket hætte. Denne omslutter de efterfølgende blade med deres akselbladhætter, og de enkelte hætter sprænges i forbindelse med at skuddet vokser igennem dem. Sammenvoksningen ses tydeligt som en fremtrædende søm og hætten sprænges i denne søm. Endeknoppens yderste skæl er de kraftigt udviklede akselblade ved sideskuddets nederste blad. - Liriodendron tulipifera, diagram of axial bud. The sheathing stipules surround both the bud and the main axis. The budcover is the stipule-sheath of the lower leaf of the bud-axis.

9 et ofte svagt udviklet blad, som ved løvfald kun efterlader et lille ar ved siden af hætten, (tavle 2d.). Sideknopperne er af samme opbygning. Forblade mangler, og første blad sidder skråt i forhold til skuddets medianlinie. Magnolia Skudbygningen er monopodial, og bladene er spredt skruestillede. Knopperne er byggede efter samme princip som hos Tulipantræet. Hos de undersøgte arter er sammenvoksningen af akselbladene dog endnu mere udpræget end hos denne, ofte kan sammenvoksningen ikke erkendes som en søm, men blot ved en svag stribe i behåring, farve eller lignende. Ved udspring afstødes hele knopskællet oftest ved basis, (tavle 2e.). Calycanthaceae En lille familie, der er hjemmehørende i Nordamerika og Østasien. En enkelt repræsentant, Calycanthus floridus, er ret almindeligt dyrket. Calycanthus - Krydderbusk Skudbygningen er normalt sympodial. En monopodial skudspids kan lejlighedsvis dannes, men i det undersøgte materiale er den ikke set udviklet til et årsskud. Bladene er modsatte og uden akselblade. Knopperne er små og mere eller mindre skjulte bag det høje bladar (tavle 2f.). Der er intet knopdække og bladanlæggene er alene beskyttede af et tykt dække af tilliggende, ugrenede hår. Under hver primær knop findes altid en lille accessorisk knop. Denne kommer kun lejlighedsvis til udvikling, i det undersøgte materiale dog især efter at et primært sideskud er visnet. Saxifragaceae - Stenbræk familien En meget stor familie med mange slægter, og både urteagtige og forveddede repræsentanter. I overensstemmelse med Rehder er familien her bredt opfattet, mens slægterne andre steder deles op i flere mindre familier. Kun en enkelt af familiens forveddede slægter er hjemmehørende i Danmark, men en del dyrkes som prydplanter. Philadelphus - Uægte Jasmin Skudbygningen er sympodial og bladene modsatte. Knopperne anlægges og udvikles under bladfoden og er under

10 overvintring oftest skjult under bladarret (tavle 3a.). På samme årsskud kan man dog ofte finde, at der både er helt skjulte knopper, og knopper der er lidt kraftigere udviklede, hvorved de har sprængt bladarrets korkvæv, så der er dannet en spalteformet åbning ind til knoppen. Knopdækket består herefter af et par forblade, der er sammenvoksede ved basis og hvis øverste dele er tæt samlede. Efter forbladene følger yderligere et eller to par skæl, der ikke udvikles til blade ved skuddets vækst. Hele skudanlægget er meget lille, og der kan ikke i knopstadiet skelnes mellem de inderste knopskæl og de første bladanlæg, der kommer til normal udvikling. Der er normalt veludviklede sideknopper ved forbladene, og disse kan lejlighedsvis skyde i samme vækstperiode som det primære sideskud. Deutzia Skudbygningen kan være monopodial, men bliver ofte sympodial ved beskadigelse af skudspidsen. Bladene er modsatte og bladbaserne forbundne med en valk (tavle 3b.). Knopperne er temmelig store og med et veludviklet knopdække. Dette består af nederst et par forblade og derefter yderligere 4-5 par knopskæl. De nederste 2-3 par af knopskællene er rørformet sammenvoksede fra basis til omkring midten. De er kortere end knoppen og først det 4. eller 5. par skæl, der ikke er sammenvoksede ved basis, er så lange, at de dækker over de følgende skæl og bladanlæg. Forbladene og de nedre knopskæl har 1-3 og de øvre knopskæl 5-7 nerver, der alle udgår fra basis. Den midterste er lidt kraftigere end de øvrige og er ret, mens de sidestillede er bueformede. Mellem disse knopskæl og de nederste bladanlæg med normal nervation er der 1 eller 2 par bladanlæg med svagt grenede nerver som overgangsformer til fjerformet nervation. Bortset fra nervationen er der meget ringe forskel mellem de indre knopskæl og de første bladanlæg. De nedre knopskæl er i spidsen forsynede med en lille tap, der med nogen usikkerhed kan opfattes som en rudimentær bladplade, således at skællene er bladfodsdannelser. Mellem de øvre knopskæl og bladanlæggene er der som nævnt en jævn overgang, hvilket kan være et udtryk for, at skællene er hele blade, der er reducerede i størrelsen. Knopdækket hos denne slægt synes således at bestå af to forskellige slags elementer.

11 Hydrangea - Hortensie To arter er undersøgt, Klatrehortensie og alm. Hortensie. Begge har monopodial skudbygning, men hele den øverste del af årsskuddene bliver hos alm. Hortensie meget ofte frostskadet, så denne bliver i vort klima oftest sympodial. Klatrehortensie har en vedvarende monopodial skudspids, mens sideskud ofte efter 1-2 års forstærkningsvækst blomstrer fra den relative skudspids. Bladene er modsatte, med sammenstødende eller næsten sammenstødende bladbaser. Knopdækket består af 3-5 par skæl. Disse er tydeligt bladfodsdannelser. Hos Klatrehortensie er der en bredt omfattende nedre del svarende til bladfoden og en øvre del, der viser bladpladekarakterer med små tænder og anastomoserende nervation. Hos alm. Hortensie er bladpladeanlægget oftest vissent og eventuelt afstødt, så det efterlader et ar i spidsen af skællet. Endeknoppen hos Klatrehortensie har 3 par knopskæl og derunder store og veldifferentierede bladanlæg (tavle 3c.). Sideknopperne har nederst et par transversalt sidestillede forblade, der ofte kan være afstødte ved løvfald. Forbladsskællene er bladfodsdannelser af samme karakter som øvrige knopskæl. Hos alm. Hortensie findes ved forbladene altid et par små sideknopper, der dog sjældent kommer til udvikling i det undersøgte materiale. Sådanne sideknopper mangler hos Klatrehortensie. Over forbladene følger endnu 3-4 par knopskæl. Ribes - Ribs Skudbygningen er monopodial, bladene er spredte og uden akselblade. En del arter har barktorne, der ofte, som for eksempel hos Stikkelsbær er regelmæssigt samlede lige under bladfæstet. Efter løvfald er de smalle bladar ret uanseelige, og barktornene ligner da meget tornblade, som de forekommer hos Berberis (tavle 3f.). Der er en mere eller mindre udpræget dimorfi med langskud og kortskud. Begge typer kan være monopodiale, men bliver ofte sympodiale ved at knoppen vokser ud til et skud, der afsluttes med en blomsterstand. Der dannes da altid et fortsættelsesskud fra en sideknop lige under blomsterstanden, og da dette sideskud hurtigt bliver kraftigere end blomsterstandsstilken, bliver denne trængt til side, så den synes at være sidestillet på et monopodialt skud. Selve skuddet bliver altså»falsk«monopodialt (tavle 3d, e.). Sideknopperne er kort stilkede og tæt tiltrykte skuddet. De har nederst et par sidestillede forblade og derefter ca. 8 skruestillede

12 knopskæl. Både forblade og knopskæl har i spidsen et meget lille bladpladerudiment eller et ar efter et sådant. Der er meget tydelig forskel mellem de inderste knopskæl og de første bladanlæg, der har en veludviklet bladplade. Endeknopperne har ligeledes 8-10 knopskæl, der også tydeligt er bladfodsdannelser. Hamamelidaceae - Troldnødfamilien Familien har ingen europæiske repræsentanter, men en del nordamerikanske og asiatiske repræsentanter dyrkes ret almindeligt som prydplanter. Liquidambar styraciflua Skudbygningen er monopodial og bladene er spredt skruestillede. De små akselblade er sammenvoksede med bladfoden og der er således ingen akselbladar. Sideknopperne har nederst to små forblade, der hver støtter en sideknop. Forbladene fældes dog ofte ved løvfald, så de på den færdige vinterknop alene er repræsenterede ved små ar (tavle 4e.). Også de næstfølgende et eller to knopskæl udvikles som små bladflige og fældes ved løvfald. Knopdækket består herefter af ca. 8 veludviklede knopskæl. De nedre er i spidsen tretandede med to akselbladflige og et meget lille bladpladerudiment. De følgende er tynde og helrandede, mens det inderste knopskæl igen har et lille bladpladeanlæg i spidsen. Der er meget stor forskel mellem de inderste knopskæl og de første bladanlæg. Endeknoppen er af samme karakter som sideknopperne, den er dækket af ca. 6 knopskæl. Knopskællene er alle bladfodsdannelser. Parrotia persica Skudbygningen er monopodial. Bladene er toradet stillede og har frie akselblade, der tidligt afstødes. Knopperne er nøgne, med veludviklede bladanlæg siddende ubeskyttede under overvintringen (tavle 4a.). Sideknopperne har nederst et enkelt vaginalskæl, der er dannet ved en fuldstændig sammenvoksning mellem bladfod og akselblade. På veludviklede knopper nederst og midt på et årsskud kan dette skæl være afstødt før løvfald (tavle 4b.), mens det på de øverste knopper normalt er bevaret under overvintringen. Skællet støtter en lille knop, der er tidligt dannet, men normalt ikke senere kommer til udvikling.

13 Vaginalskællet sidder skråt stillet i forhold til knoppens medianplan, og på de toradede skud sidder alle knoppers første skæl altid mod skuddets overside. Efter vaginalskællet følger det første bladanlæg, der kommer til udvikling. Akselbladene ved dette dækker kun ufuldstændigt over bladanlægget, og de kan være visne og afstødte allerede ved løvfald. Endeknoppernes bladanlæg sidder i umiddelbar fortsættelse af årsskuddets bladfølge. Akselbladene ved nederste bladanlæg er normalt bevarede, men de udgør ikke noget fuldstændigt dække over bladanlægget. Hamamelis - Troldnød Ved undersøgelsen har været benyttet to arter, Hamamelis japonica og Hamamelis virginiana, (tavle 4c.). Både skudbygningen og de vegetative knoppers bygning er identiske med Parrotia og dækkes af den beskrivelse, der er givet under denne. Corylopsis - Hasselbror Til undersøgelsen er benyttet materiale fra Corylopsispauciflora (tavle 4d.). Skudbygningen er monopodial og bladene er toradet stillede. Der er ved bladbasis to frie akselblade. Sideknopper har nederst to forblade, og der er oftest ved det ene Fig. 5. Corylopsis pauciflora, diagram af sideknop. Knopdækket består af to forblade, et vaginalskæl og akselbladene ved første bladanlæg. - Corylopsis pauciflora, diagram of axial bud. The bud-cover is the prophylls, a vaginal scale and the stipules of the first leaf-initial.

14 eller begge disse anlagt en lille sideknop. Det følgende skæl er et vaginalskæl, der sidder mediant foran knoppen og som oftest er bredt omfattende og kan dække næsten hele knoppen. Der kan i nogle tilfælde være anlagt en sideknop i hjørnet af dette skæl, (fig. 5.). Efter vaginalskællet følger bladanlæg med veludviklede akselblade, som kan indgå i knopdækket. Endeknoppen er helt omsluttet af de to akselblade ved det nederste bladanlæg. Eucommiaceae En familie med kun en enkel art, hjemmehørende i Østasien. Eucommia ulmoides Bladene er spredt skruestillede, uden akselblade. Skudbygningen er sympodial (tavle 4f.). Knopdækket består af ca. 10 skæl. Der er nederst to sidestillede forblade, som begge støtter en lille sideknop. Det næst følgende knopskæl sidder altid mediant fortil på knoppen, og de øvrige er herefter skruestillede. Begge forblade og tillige ofte det nederste af de følgende knopskæl har i spidsen af skællet en lille knoldformet opsvulmning, der muligvis er et bladrudiment. De følgende skæl, og især de inderste af knopskællene, er karakteriserede ved at have en nervation, der er samlet om en midtribbe og som mod randen er temmeligt stærkt forgrenet. Der kan ikke i spidsen af disse skæl ses noget rudiment af en degenereret bladplade. Der er kun ringe forskel mellem de inderste knopskæl og de første bladanlæg' Knopdækket synes således at bestå af to slags elementer, nederst bladfodsdannelser med rudimentær bladplade og øverst hele blade, der er stærkt reducerede i størrelse. Platanaceae - Platanfamilien Platanus - Platan Skudbygningen er sympodial. Bladene er spredt skruestillede eller med en tendens til at være toradet stillede. Bladbasis er forsynet med en hindeagtig akselbladsdannelse, der er fri af bladfoden, og som danner en rørformet skede omkring skuddet, (tavle 4g, h.). Knoppen anlægges og udvikles under bladets fod, således at den

15 først kommer til syne ved løvfald. Knoppen er derfor også helt omsluttet af bladarret. Knopdækket består af 2-3 lukkede hætteformede skæl udenom hinanden, (fig. 6.). Skællene er temmeligt uregelmæssige i omrids og de har i spidsen en lille, ensidigt vendt, krogformet tap. Skællet må bestå af en bladfod og den lille tap er den rudimentære bladplade. Akselbladdannelsen mangler fuldstændigt ved disse knopskæl. I»hjørnet«af hver af disse skælblade - modsat det ensidige bladrudiment - anlægges en sideknop. Disse knopper udvikles til små reserveknopper. Indenfor det inderste af de hætteformede skæl findes det første bladanlæg, der har en veludviklet akselbladsskede, som igen omslutter næste bladanlæg med en ny akselbladsskede o.s.v. Fig. 6. Platanus acerifolia, diagram af sideknop. Knopdækket består af to hætteformede bladbaser. Først det tredie blad har den karakteristiske akselbladskede. - Platanus acerifolia, diagram of axial bud. The bud-cover is two hood-shaped leafbases. Only the third leaf has the caracteristic stipulous sheath.

16 Tavle 1. - a. Aristolochia durior, sideknop med flere accessoriske knopper. - b. Polygonum baldschuanicum, sideknop. - c, d. Cercidiphyllum japonicum, skudspids af et 1-årig't sympodialt langskud og en skudspids med to ca. 8-årige kortskud, det ene af disse med et 3-årigt sideskud og med en frugtstand. - e. Paeonia suffruticosa, skudspids. - f. Clematis vitalba, sideknopper. (4 x nat. størrelse). Tab a. Aristolochia durior, axial bud with several supernummerary buds. - b. Polygonum baldschuanicum, axial bud. - c, d. Cercidiphyllum japonicum, an one year old sympodial shoot-apex and an app. eight years old shoot-apex with two spur-like shoots. One of these with a three years old axial shoot and a fruit from the present year. - e. Paeonia suffruticosa, shoot-apex. - f. Clematis vitalba, axial buds. (4 x nat. size).

17

18 Tavle 2. - a. Decaisnea fargesii, sideknop. - b. Akebia quinata, sideknop og bladstilk. - c. Berberis thunberghii, årsskud med et tornblad og et kortskud, som nederst har ar efter en bladroset og øverst en endeknop. - d. Liriodendron tulip if era, skudspids. - e. Magnolia kobus, skudspids. - f. Calycanthus floridus, sideknopper. (4 x nat. størrelse). Tab a. Decaisnea fargesii, axial bud. - b. Akebia quinata, axial bud and a petiole. - e. Berberis thunberghii, shoot with a thorn-leaf and an axial shoot with scars from a leaf-rosette and an apical bud. - d. Liriodendron tulipifera, shoot-apex. - e. Magnolia kobus, shoot-apex. - f. Calycanthus floridus, axial buds. (4 x nat. size).

19

20 Tavle 3. - a. Philadelphus sp., bladar med skjulte sideknopper. - b. Deutzia scabra, sideknopper. - c. Hydrangea petiolaris, endeknop. - d, e. Ribes alpinum, en monopodial skudspids og et skud, der har blomstret monopodialt, mens et sideskud, støttet af øverste blad under blomsterstanden, fortsætter væksten som et falsk monopodialt skud. - f. Ribes grossularia, sideknop med barktorne samlet tæt under bladarret. (4 x nat. størrelse). Tab a. Philadelphus sp., leaf-scars with covered axial buds. - b. Deutzia scabra, axial buds. - c. Hydrangea petiolaris, apical bud. - d, e. Ribes alpinum, a monopodial shoot-apex and a shoot that has flowered monopodially, while an axial shoot, subtended by the upper leaf below the infloresence, takes over the main growth as a false monopodial shoot. - f. Ribes grossularia, axial bud with bark-thorns clustered below the leaf-scar. (4 x nat. size).

21

22 Tavle 4. - a, b. Parrotia persica, en skudspids og en sideknop. - c. Hamamelis japonica, skudspids. - d. Corylopsispauciflora, skudspids. - e. Liquidambar styraciflua, sideknop. - f. Eucommia ulmoides, sympodial skudspids. - g, h. Platanus acerifolia, en sympodial skudspids og et to-årigt skud med et sideskud. (4 x nat. størrelse). Tab a, b. Parrotia persica, a shoot-apex and an axial bud. - c. Hamamelis japonica, shoot-apex. - d. Corylopsis pauciflora, shoot-apex. - e. Liquidambar styraciflua, axial bud. - f. Eucommia ulmoides, sympodial shoot-apex. - g, h. Platanus acerifolia, a sympodial shoot-apex and a two years old shoot with an axial shoot. (4 x nat. size).

23

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING Bind IV 2 1975 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Trykt hos A/S Holbæk Eksprestrykkeri INDHOLD SIMON LÆGAARD: Morfologiske

Læs mere

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG RUSKE I.

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG RUSKE I. MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG RUSKE I. Af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Århus Universitet Emnet træer og buske i vintertilstand har gennem tiderne optaget mange

Læs mere

Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III

Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Aarhus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III 1973 og IV 2 1975. Undersøgelserne

Læs mere

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND V 2 1979 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Forside: Kogle af Pinus attenuata Lemmon fra 12 m højt træ, plantet

Læs mere

1. Personnavne I teksten skrives med KAPITÆLER eller mærkes med

1. Personnavne I teksten skrives med KAPITÆLER eller mærkes med MEDDELELSER TIL FORFATTERNE Artikler og meddelelser, som indsendes til offentliggørelse, må være skrevet på maskine, uden rettelser, og være affattet således, at korrekturrettelser mod manuskript undgås.

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Sortsbeskrivelse rabarber.

Sortsbeskrivelse rabarber. Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN

UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN Af J. NILAUS JENSEN Da Københavns Universitet stod overfor alvorlig pladsmangel og måtte se sig om efter udvidelsesmuligheder, erhvervede Univiersitetet den resterende del

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Tilbage. Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve. HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011. Kåringssted: BK Gr. Aarslev AK dato: 13.08.

Tilbage. Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve. HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011. Kåringssted: BK Gr. Aarslev AK dato: 13.08. Tilbage AK oplysninger Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011 Stambogsnummer: DK13899/2009 Brugsdommer: Kurt E. Nielsen Eksteriørdommer: Lene Krull Kåringssted:

Læs mere

Rally Lydighed Oversigt 2014

Rally Lydighed Oversigt 2014 Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i

Læs mere

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende www.nordicplants.dk Sorter der er mærket med betyder at disse sorter er A-Plant 2ooo s egne udviklede d og selekterede sorter. Alle planter i dette katalog er udvalgt af A-Plant og fundet kvalificeret

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Mayflower Cotton 8/4 Merceriseret. 100 % Bomuld Merceriseret.

Mayflower Cotton 8/4 Merceriseret. 100 % Bomuld Merceriseret. 514: Mayflower Pigekjole i Cotton 8/4 Merceriseret. Størrelse mdr./år: 6 9 12 15 18 21 Jakkens Overvidde cm: 39 44 50 54 59 64 Længde cm: 26 27 29 30 32 33 Kjolens Overvidde cm: 36 41 47 52 57 62 Længde:

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

18 Multivejstræer og B-træer.

18 Multivejstræer og B-træer. 18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler

Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig

Læs mere

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Ekskursion til Langeland 20. august 2005

Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Program: Mødested: Apotekerhaven i Rudkøbing, Brogade 15, 5900 Rudkøbing Mødetid: Kl. 10.00 Dagens program: Kl. 10.00-11.00 Apotekerhaven i Rudkøbing Kl. 11.15-12.30

Læs mere

Her kan du slette enkelte figurer i et diagram ved at klikke på figuren der skal slettes og herefter på Slet.

Her kan du slette enkelte figurer i et diagram ved at klikke på figuren der skal slettes og herefter på Slet. 9. FLOWDIAGRAMMER Der er i D4InfoNet indbygget et program til opbygning af flowdiagrammer. Diagrammerne kan placeres på forsiden af de enkelte håndbøger, og kan tilføjes kapitler eller de enkelte dokumenter.

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF Den Gule Linie Målet og Vejen Tekniktræning og talentudvikling i ØFC ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF 1918 Egedal Teknikmærke Egedal Teknikmærke er et begyndermærke, der i sin grundstruktur svarer til DBU s Bronzemærke,

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Isiteek er et gør-det-selv produkt primært rettet mod skibsmarkedet, og er hovedsageligt udviklet til at lave mindre paneler.

Isiteek er et gør-det-selv produkt primært rettet mod skibsmarkedet, og er hovedsageligt udviklet til at lave mindre paneler. Isiteek er et gør-det-selv produkt primært rettet mod skibsmarkedet, og er hovedsageligt udviklet til at lave mindre paneler. Du skal bruge følgende værktøjer: En arbejdsbænk med en lige kant Nogle vægte

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Løsning af skyline-problemet

Løsning af skyline-problemet Løsning af skyline-problemet Keld Helsgaun RUC, oktober 1999 Efter at have overvejet problemet en stund er min første indskydelse, at jeg kan opnå en løsning ved at tilføje en bygning til den aktuelle

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art af JETTE DAHL MØLLER Botanisk Have Københavns Universitet Ø.Farimagsgade 2B, 1353 København K Wollemia nobilis a new Austrialian genus and species Key words:

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte Forblad Vinduessålbænke Poul Kjærsgaard Tidsskrifter Arkitekten 1953, Ugehæfte 1953 0 VINDlJESSALBÆNKE Af arkitekt M.A.A. Poul K jærgaard, Statens Byggeforskningsinstitut Som den anden artikel i serien

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10 Standplads og Abseil Side 1 af 10 1. udgave 2010 Kent Klein Jessen Dette værk er licenseret under en Creative Commons by-nc-sa Licens Foto: Kent Klein Jessen Illustrationer: WWW I denne serie findes: Førstemandsklatring

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Placering for en målmand: Ny og uerfaren. MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere