3 VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGER"

Transkript

1 3 VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGER Interessen for omkostninger udspringer af virksomhedens ønske om at nå de fastsatte mål med mindst muligt forbrug af produktionsfaktorer, jf. afsnit Dette mål kan være alt lige fra produktion af en given mængde produkter, levering af serviceydelser eller gennemførelse af et projekt eller dele heraf. De fleste ingeniører vil være beskæftiget ved en eller anden form for produktion, og her vil ingeniører typisk være med til at lave omkostningskalkulationer. Omkostningsbegrebet er derfor af stor betydning i ingeniørers arbejde. En omkostningskalkulation bruges bl.a. som informationsgrundlag for at beslutte om produktionen skal udføres på den ene eller anden måde, med henblik på at opnå det mindste forbrug af ressourcer. I dette kapitel vil omkostningsbegrebet bliver defineret og forklaret. Det medfører en indsigt i de forskellige omkostninger en ingeniør typisk møder i forbindelse med en produktion, samt en indsigt i hvordan omkostninger kan inddeles og fortolkes. 3.1 OMKOSTNING, UDGIFT OG UDBETALING Begreberne udgifter, omkostninger og udbetalinger bruges i flæng i det daglige, men de er ikke udtryk for det samme. For at kunne få brugbare resultater ud af omkostningskalkulationer er det nødvendigt at gøre sig klart hvad der præcist menes med begrebet omkostninger og hvordan det adskiller sig fra udgifter og udbetalinger Omkostninger I første omgang defineres omkostninger således: Forbrugsdefinitionen: Ved en virksomheds omkostninger forstås det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer, som medgår til at gennemføre virksomhedens produktion og salg. Ifølge ovenstående definition sker opgørelsen af omkostninger ved først at opgøre den forbrugte mængde produktionsfaktorer (arbejdskraft, materialer, maskiner, osv.), og dernæst at værdifastsætte dem. Det bør endvidere fremhæves, at definitionen entydigt siger at opgørelsen beror på vurderede størrelser. Opgørelse af omkostninger er derfor mere eller mindre subjektivt, og det er der to årsager til: 1. Forbruget kan opgøres på forskellige måder. 2. Forbruget kan værdifastsættes på forskellige måder. 1

2 I de fleste tilfælde er det forholdsvis let at bestemme den brugte mængde af en produktionsfaktor, dvs. det kan opgøres direkte. For eksempel kan materialeforbruget i en periode findes ud fra lageroptællinger og periodens leverancer. Arbejdskraftforbruget kan findes af dagrapporter eller lønsedler. I andre tilfælde er det umuligt at opgøre det nøjagtige forbrug. Man bliver derved nødt til at lave en indirekte opgørelse fx ved hjælp af gennemsnitsberegninger eller helt ty til skønnede forbrugsstørrelser. Fx kan forbruget af en maskine (dennes omkostning kaldes maskinens afskrivning, se afsnit 3.5) ikke måles. Der må i stedet foretages en vurdering, der er behæftet med usikkerhed, jf. eksempel 3.1. Priserne på de enkelte mængdeenheder kan heller ikke altid fastsættes entydigt. Materialer, der har ligget på lager inden forbrugstidspunktet, kan være indkøbt til priser (anskaffelsespriser), der er forskellige fra dagens priser (genanskaffelsespriser). Det samme forhold gør sig i høj grad gældende for produktionsanlæg (maskiner, bygninger o.l.), hvis levetid som regel er adskillige år. Produktionsvirksomheden Elementos a/s producerer forskellige typer af betonelementer til byggerier. Virksomheden har modtaget en ordre på 3 specialelementer. Ingeniør Jan Jensen er ved at opgøre omkostningerne for ordren på de 3 specialelementer. Når han opgør forbruget af produktionsfaktorer har han bl.a. fundet frem til, at der til produktionen skal anvendes 45 kg armeringsjern. Men hvordan belaster denne ordre produktionens betonblandeanlæg, der jo bliver brugt til alle virksomhedens ordrer? Jan foretager en gennemsnitsberegning ud fra de oplysninger han har om anlæggets drift. Jan fortsætter nu med at vurdere forbruget i penge. Da priserne på armeringsjern svinger meget er Jan i tvivl om han skal bruge den anskaffelsespris jernet det blev købt ind til 6,00 kr./kg eller om han skal bruge en nu langt højere genanskaffelsespris på 7,50 kr./kg. Og hvordan prisfastsætter han egentlig forskallingen som jo bliver genbrugt i produktionen? Eksempel 3.1: Opgørelse og fastsættelse af forskellige omkostninger. I visse beslutningssituationer er den ovenfor angivne forbrugsomkostningsdefinition ikke anvendelig. I stedet anvendes offeromkostningsdefinitionen. Offeromkostningsdefinitionen bruges ofte når forskellige alternative handlinger overvejes, og er defineret således: Offerdefinitionen: Virksomhedens offeromkostninger er den værdisum man må ofrer for at gennemføre virksomhedens salg og produktion. Den værdisum, der indgår i denne omkostningsbestemmelse, skal ikke ses snævert forbundet med de anvendte produktionsfaktorer. Dvs. definitionen lukker op for, at man kan have en omkostning uden at have 2

3 brugt en produktionsfaktor. Som eksempel kan virksomheden ved gennemførelse af en handling udelukke sig fra at gennemføre en alternativ, mere overskudsgivende handling. Dette ikke opnåede overskud indgår også i den ofrede værdisum (altså i den samlede omkostning) og benævnes en alternativomkostning. Ordlyden med det man må ofre gør, at omkostningerne vurderes ud fra hvad det er værd i salgsøjemed og ikke hvad det har kostet at anskaffe. Offeromkostningen lyder enkel i sin definition, men den kan være svær at bruge korrekt, bl.a. fordi den indgår i en relativ betragtning, hvor omkostningsopgørelsen afhænger af hvad man har valgt som sammenligningsgrundlag. Tømrermester H. Hansen tilbydes arbejdet med at lægge gulv i det lokale forsamlingshus. Forsamlingshuset har tilkendegivet, at det har kr. til rådighed. H. Hansen har to svende som har masser at se til pt., og derfor arbejder de med opgaver rundt i byen til 350 kr. i timen. Svendenes egen timeløn er 200 kr. Hertil kommer tillæg til andre omkostninger samt H. Hansens bruttofortjeneste. Materialerne til gulvet løber op i kr. H. Hansen regner med at hans to svende kan lægge gulvet på 18 timer. Normalt indregner H. Hansen i sine tilbud, at svendenes timeløn inkl. bruttofortjeneste er 275 kr./h. Skal tømrermesteren påtage sig arbejdet? Da valget står mellem to alternativer skal offeromkostningsdefinitionen benyttes. Regnestykket ser således ud: Arbejdsløn: kr./ h 18 h = kr. Materialer: kr. Total: kr. Bemærk, at det er den timeløn tømrermesteren ofrer ved at lade svendene lægge gulv, dvs. de 350 kr./h der skal indregnes, og ikke den normale timeløn på 275 kr./h. Det vil derfor være en dårligere forretning at lægge gulv end at fortsætte med timearbejde ude i byen. Det gøres opmærksom på, at moms er undladt i eksemplet. Eksempel 3.2: Offeromkostning for en tømrermester. Andre eksempler på driftsøkonomiske alternativer hvor offeromkostningen kan komme i betragtning som beslutningsgrundlag kunne fx være: Er det bedre at udleje et produktionslokale end at anvende det til at producere egne produkter? Er det bedre at købe halvfabrikat end at producere selv? Er det bedre at investere penge finansielt end at købe en ny maskine? Osv Udgifter og udbetalinger Begrebet udgift hænger nøje sammen med forpligtigelsen til at betale i forbindelse med anskaffelser. En virksomhed pådrager sig en udgift ved et hvilket som helst indkøb af goder (fx køb af råvarer, maskiner, 3

4 en computer, etc.). På et senere tidspunkt, efter at udgiften er forefundet, må virksomheden betale for indkøbet. Dette kaldes for en udbetaling, og foreligger, når en virksomheds samlede likvide betalingsmidler (kasse- eller bankbeholdning) reduceres. Udbetalingen er altså selve betalingstransaktionen, der eliminerer den til udgiften knyttede betalingsforpligtelse. Begreberne indtægter og indbetalinger er helt analoge til udgifter og udbetalinger, blot med omvendt fortegn. Begrebet omkostninger hænger sammen med forbruget af de anskaffede goder, og omkostningen opstår derved først når virksomheden forbruger goderne, hvilket tidsmæssigt vil være efter udgiften. Afhængigt af betalingsvilkårene kan omkostningen, eller dele heraf, ligge før eller efter udbetalingen. Udgiften knytter sig altså til det tidspunkt (en specifik dato) hvor virksomheden påtager sig en betalingsforpligtigelse, mens omkostningen knytter sig til et forbrug, eller om man vil til en handling hvor ressourcerne transformeres og forædles. Det kan altså konkluderes, at udgiften aldrig kommer tidsmæssigt efter omkostningen som jo afspejler forbruget af den anskaffede ressource. De tidsmæssige relationer mellem udgifter, udbetalinger og omkostninger er illustreret på figur 3.1. Udgift Levering Udbetaling Indtægt Indbetaling 1/2 1/3 1/4 1/5 1/6 1/7 1/8 1/9 1/10 Dato Forbrug Omkostninger Figur 3.1: Relation mellem udgift, udbetaling og omkostninger. Elementos a/s indkøber en del specialbeslag, der skal indstøbes i betonelementerne. Købet sker den 1. februar, og der aftales en kredittid på 3 måneder. Beslagene leveres den 1. marts og forbruges i virksomheden i løbet af de følgende 5 måneder, hvorefter produktionen er færdig. Specialelementerne sælges og leveres pr. 1. september, men da kunden har 30 dages kredittid sker indbetalingen først den. 1. oktober. Afbildes disse hændelser fås figur 3.1, hvoraf det fremgår at udgifter og udbetalinger er knyttet til tidspunkter mens omkostninger er knyttet til et tidsrum. Eksempel 3.3 (eksempel 3.1 fortsat): Forbrug af specialbeslag (inserts). 3.2 FASTE OG VARIABLE OMKOSTNINGER I arbejdet med virksomhedsøkonomi har det vist sig fordelagtigt at inddele en virksomheds omkostninger på en række forskellige måder alt afhængig af, hvilke regnskabs- eller analyseopgaver, man ønsker at 4

5 løse. Den mest grundlæggende inddeling af omkostninger er i variable og i faste omkostninger. Der vil i det følgende blive redegjort for dette, hvorefter andre omkostningsinddelinger vil blive præsenteret i afsnit 3.3. Variable omkostninger er omkostninger der varierer med det aktuelle aktivitetsniveau. Aktivitetsniveauet måles her som produktionens størrelse eller salgets størrelse pr tidsenhed. Faste omkostninger er konstante, dvs. uafhængige af aktivitetsniveauet. De faste omkostninger kaldes sommetider for kapacitetsomkostninger, fordi det er de omkostninger der er forbundet med at have en given kapacitet. Her er det vigtigt at kapacitet forstås i bredest mulige betydning, dvs. omfattende produktion, lagre, distribution, marketing, administration, osv. Når kapacitetsomkostninger benyttes som terminologi kaldes de variable omkostninger for stykomkostninger, fordi det er de omkostninger som varierer med det producerede og solgte stykantal. Begrebet stilstandsomkostninger er virksomhedens omkostninger når produktionen ligger stille i længere tid. Stilstandsomkostningerne vil ofte være endnu lavere end de faste omkostninger, fx pga. mindre personaleomkostninger. I det følgende anvendes dog kun terminologien fast- og variable omkostninger. Matematisk beskrives omkostningerne ud fra et funktionsudtryk der viser hvordan omkostningerne varierer med størrelse af den producerede mængde. Følgende udtryk er for et produkt ved en lagerproducerende virksomhed, fx en virksomhed, der producerer betonvarer (se afsnit 2.2.1): TO(x) = FO + VO(x) Formel 3.1 Her er TO de totale omkostninger, FO de faste omkostninger, VO de variable omkostninger og x den producerede mængde i et givent tidsinterval. I øvrigt henvises til figur 3.11 hvor forskellige anvendte forkortelser er opstillet. Den viste totalomkostningsfunktion er lineær og forløber principielt som angivet på figur

6 Kr./periode VO(x) TO(x) FO Mængde/periode Figur 3.2: En lineær omkostningsfunktion. Grænsen mellem variable og faste omkostninger er ikke skarp. Betragtes meget korte tidsrum, bliver stort set alle omkostninger faste omkostninger; betragtes meget lange tidsrum, bliver stort set alle omkostninger variable omkostninger. Eksempelvis vil administrationsomkostninger på kort sigt være faste omkostninger, mens de på længere sigt vil kunne tilpasses salgs- og produktionsmængden i virksomheden. Et entreprenørfirma, Letbyg ApS, har igennem en årrække oparbejdet et godt renomme på det vestsjællandske marked. Som de fleste andre entreprenørfirmaer er aktivitetsniveauet højt, men indtjeningen er ikke for god. Direktøren har derfor sat sin bedste bygningsingeniør til at gennemgå virksomhedens omkostninger. I første omgang vælger ingeniøren at anskue omkostningerne som faste og variable, og har identificeret følgende: FO: Funktionærlønninger, Husleje, afskrivninger, forsikringer. VO: Løn til håndværkere, materialeforbrug, leje af materiel. Der er dog nogle omkostninger som hun har svært ved at indplacere, fx brændstof til firmabilerne, reklamer i de lokale aviser og renter på kassekredit i banken. Indplaceringen må afhænge at situationen, og ud fra et tidsmæssigt perspektiv. Eksempel 3.4: Opdeling af FO og VO. Interessen for og væsentligheden af sondringen mellem faste og variable omkostninger er stor. Sondringen bliver væsentlig når virksomheden fx betragter hvor mange enheder af et givent produkt der skal produceres, hvordan produktionen af flere produkter skal mikses, osv. I sådanne beregningssituationer er de faste omkostninger, antaget rige- 6

7 lig med kapacitet, ikke relevante. Det er derimod de variable omkostninger Faste omkostningers forløb De omkostninger der ikke varierer med en ændret produktionsmængde set over et tidsrum kaldes som sagt for faste omkostninger. Set over et større tidsrum vil de fleste faste omkostninger dog variere, fx i takt med stigende lønninger, afgifter eller renter på prioritetslån. Forudsættes det, at det aktuelle aktivitetsniveau kan rummes indenfor virksomhedens nuværende kapacitet, kan de faste omkostninger (FO) afbildes som vist på figur 3.3.A. FO A FO B Mængde /periode k1 k2 Mængde /periode FO C FO D k1 k2 Mængde /periode k1 k2 Mængde /periode Figur 3.3: Faste omkostningers forløb. Udvides en virksomheds kapacitet, sker dette ikke jævnt, men i spring, fx svarende til produktionskapaciteter på k 1 og k 2, således at der opstår den på figur 3.3.B angivne sammenhæng mellem de faste omkostninger og produktionsmængden. Det skyldes, at nogle produktionsfaktorer ikke er særligt delbare, fx kan maskiner kun købes i hele enheder med en given kapacitet derfor springer FO kurven ved kapacitetsudvidelser. Bliver det nødvendigt at indskrænke en virksomheds kapacitet, er det ikke sikkert, at de til indskrænkningen hørende faste omkostninger (fx prioritetsrenter vedr. en usælgelig fabriksejendom og løn til funktionærer med lang opsigelse) falder bort. Falder de ikke bort, kaldes disse faste omkostninger for irreversible omkostninger, og deres forløb er angivet på figur 3.3.C. Falder de til en indskrænkning hørende 7

8 faste omkostninger derimod bort ved indskrænkningen, taler man om reversible omkostninger, jf. figur 3.3.D. Ved reversible omkostninger er FO forløbet ens ved kapacitetsudvidelser og ved kapacitetsindskrænkelser. Når en virksomhed tænker på kapacitetsudvidelser har sondringen mellem reversible og irreversible omkostninger stor strategisk betydning. Vil det fx være bedre at leje ekstra produktionslokaler frem for at købe eller bygge nyt? Også i forbindelse med økonomi i en virksomheds projekter er det vigtigt at overveje irreversible omkostninger, der i øvrigt ofte refereres til som sunk costs (engelsk). Sunk costs er omkostninger som man på ingen måde kan få nytte af at have afholdt, hverken på kort eller langt sigt. Produkter der er fremkommet via sunk costs kan heller ikke finde alternativ anvendelse Variable omkostningers forløb De omkostninger som varierer med den producerede mængde af et produkt kaldes som sagt for variable omkostninger. De variable omkostninger blev på figur 3.2 afbildet som en lineær funktion, men det er langt fra så simpelt i alle tilfælde. Matematisk beskrevet kan der være tre forløb af variable omkostninger. Disse er afbildet på figur 3.4 og efterfølgende forklaret. VO Progressive VO Proportionale VO Degressive VO Figur 3.4: Forskellige typer af omkostningsforløb for VO. Mængde /periode Visse omkostninger har et udpræget progressivt forløb. Et eksempel herpå er forbrug af stabilgrus til vejbygning. I tilfælde af, at den lokale grusgrav ikke kan levere tilstrækkelige mængder må resten hentes i en anden grusgrav - med påfølgende ekstra transportomkostninger. Et andet eksempel er arbejdslønsstigninger ved indførelse af skiftehold. Arbejdsløn op til en bestemt mængde (den, der svarer til dagholdets produktion) medfører omkostninger, der normalt er proportionale. Aftenholdet (og natholdet) skal have tillæg for forskudt arbejdstid, og skifteholdsdriften påfører den varemængde, der produceres i dette mængdeområde, en ekstra lønomkostning. Andre omkostninger er 8

9 proportionale. Som eksempler herpå kan nævnes ren akkordløn, materialeforbrug uden rabatter samt salgsprovision. Endeligt findes omkostninger der har et udpræget degressivt forløb, fx materialeforbruget, hvorpå der ofte kan opnås rabatter ved køb over visse fastsatte kvanta. Som angivet i formel 3.1 er summen af de variable og faste omkostninger lig de totale omkostninger. Som vist kan VO have forskellige forløb, og det kan derfor være svært at tegne en generel kurve for de totale omkostninger. Erfaringer har dog vist, at en S-kurve er meget typisk, jf. figur 3.5. Kr./periode TO VO FO Figur 3.5: De totale omkostningers typiske S-kurve forløb. Mængde /periode Baggrunden for S-kurvens forløb (VO forløbet) er at produktiviteten af de medgåede produktionsfaktorer, varierer undervejs og fra et vist punkt er faldende. 3.3 ANDRE OMKOSTNINGSINDDELINGER Som tidligere nævnt er inddelingen af omkostninger i faste og variable kun én måde at inddele omkostninger på, om end den nok mest brugte. Men hvorfor i det hele taget inddele omkostninger? Svaret ligger i, at det er forskellige betragtninger som kan have hver sin berettigelse i forbindelse med kalkulationer af virksomhedens omkostninger. Fx er inddelingen i direkte og indirekte omkostninger anvendelig når forventet indtjeningsbidrag på forskellige produkter beregnes, mens inddelingen i særomkostninger og fællesomkostninger er anvendelig når virksomheden overvejer at udvide produktsortimentet. Anvendeligheden af inddelingerne vil træde endnu tydeligere frem efter at kalkulationer er gennemgået i kapitel 4. I det følgende gennemgås andre relevante omkostningsinddelinger. 9

10 3.3.1 Omkostningsarter En opdeling af omkostninger efter omkostningsarter begrundes i, at virksomhedens omkostninger bør opdeles efter de forskellige produktionsfaktorer, som omkostningerne udtrykker forbruget af. Opdelingen kan være mere eller mindre detaljeret; en grov inddeling kan være: Arbejdsløn, materialeforbrug, maskinleje, drivmidler osv., men det kan også tænkes, at man ønsker regnskabstal for, hvordan arbejdslønnen har været fordelt på forskellige faggrupper eller hvor stor en del af arbejdslønnen, der er udbetalt som overtidsbetaling. Omkostningsopdelingens detaljeringsgrad må altså afpasses efter den analyse opgave, man ønsker løst. Årsregnskabet (se kapitel 7) giver mulighed for at opstille virksomhedens omkostninger i poster efter omkostningsarter Omkostningssteder Ved omkostningssteder forstås de afdelinger (evt. geografiske områder), som virksomheden er opdelt i, eller de sager som virksomheden har. Afdelingerne er som regel et udtryk for de funktioner (produktion, administration, salg, osv.) der udføres i virksomheden. En entreprenørvirksomhed har en klar interesse i at opdele sine produktionsomkostninger på de enkelte projekter; kun herigennem er der mulighed for, mens arbejdet står på, at undersøge, hvordan arbejdet går økonomisk set. Når arbejdet er afsluttet, skal man kunne finde ud af, om arbejdet har været givtigt eller ej. En opdeling efter afdelinger eller entrepriser er oftest samtidig en opdeling efter de personer, som er ansvarlige for driften. Også i andre typer af virksomheder (fx arkitekter og ingeniører) kan det være relevant at inddelingen følger den organisatoriske opbygning. Dermed er omkostningerne ligeledes opgjort på ansvarsområder. Et sådant produktionsansvar må støttes af, at disse personer løbende er i stand til at overvåge, om produktionen og dens økonomi forløber som planlagt. Ellers skal der jo gribes ind; en sådan brug af omkostningsregnskabet er et helt nødvendigt element i en ingeniørs arbejde. En del omkostninger kan som regel umiddelbart fordeles på de enkelte afdelinger eller projekter (materialeforbruget, arbejdslønnen m.v.). Disse omkostninger kaldes afdelingsdirekte eller projektdirekte omkostninger, mens fx administrationsomkostninger, energiomkostninger o.l., der ikke entydigt kan fordeles, kaldes afdelingsindirekte eller projektindirekte omkostninger. Alternativt kunne der underopdeles i hver afdeling efter hvilke omkostninger der er påvirkbare eller ikke-påvirkbare i den respektive afdeling. Årsregnskaberne (kapitel 7) giver mulighed for at opstille omkostningerne i en virksomhed efter et funktionsprincip. 10

11 3.3.3 Omkostningsbærere Virksomhedens produkter er omkostningsbærere. Det er en væsentlig fordel for en virksomhed at vide, hvordan dens omkostninger er knyttet til de enkelte produkter; fx af hensyn til de kalkulationer, der ligger til grund for virksomhedens prisovervejelser og dens prioritering af produkter. Alle produktionsomkostninger kan imidlertid ikke fordeles på omkostningsbærere. Nogle omkostninger, fx materialeforbrug og arbejdsløn, kan som regel entydigt henføres til de enkelte produkter og kaldes produktdirekte omkostninger. Andre omkostninger, fx renter, husleje, administrationsomkostninger og afskrivninger kan sædvanligvis ikke henføres til de enkelte produkter. I så fald taler man om produktindirekte omkostninger. Når det vurderes om en omkostning er direkte eller indirekte skal det gøres ud fra en årsags-virkning betragtning Særomkostninger og fællesomkostninger Særomkostningsbegrebet er knyttet til virksomhedens produkter. Indgår produktet for øjeblikket ikke i virksomhedens aktivitet, defineres produktets særomkostninger som de omkostninger, der forårsages af, at virksomheden påbegynder produktion og salg af produktet (kommetil-omkostninger). Indgår produktet allerede i virksomhedens aktiviteter, defineres dets særomkostninger som de omkostninger, der kan spares, hvis man ophører med produktion og salg af det pågældende produkt (falde-bort-omkostninger). Et produkts særomkostninger indgår i vurderingen af, om produktet skal optages i eller fjernes fra virksomhedens aktiviteter. Betingelsen for, at et produkt er lønsomt (dvs. økonomisk fordelagtigt) for virksomheden, er nemlig, at produktets omsætning (dvs. prisen for den solgte mængde) overstiger de med produktet forbundne særomkostninger. Er dette ikke tilfældet, bør den nye produktion ikke påbegyndes. Et helt analogt ræsonnement kan gennemføre, hvis det overvejes, om et produkt bør fjernes fra virksomhedens aktiviteter. Fællesomkostningsbegrebet er knyttet til virksomheden. En virksomheds fællesomkostninger defineres som dens samlede omkostninger minus samtlige produkters særomkostninger Opsummering af omkostningsinddelinger I afsnit 3.2 og 3.3 har vi nu gennemgået forskellige måder at opdele omkostningerne på. Det kan forekomme, at andre inddelinger er relevant i forbindelse med specifikke analysemål, men dette er de mest gængse: Faste (FO) og variable (VO) omkostninger. Disse kaldes undertiden også for henholdsvis kapacitetsomkostninger og stykomkostninger. 11

12 Omkostningsarter (fx løn, materialer, maskinleje, etc.). Omkostningssteder (afdelinger eller sagsnumre). Omkostningsbærer (direkte og indirekte). Særomkostninger og fællesomkostninger. 3.4 ENHEDSOMKOSTNINGER Det er meget ofte formålstjenstligt at beregne omkostningerne pr. produceret og solgt enhed. En betragtning af enhedsomkostninger kan bl.a. bruges til at fastsætte en optimal produktions volumen. Med den samme opdeling i variable omkostninger og faste omkostninger, fremkommer to typer af enhedsomkostinger; variable gennemsnitsomkostninger, VGO, og faste gennemsnitsomkostninger, FGO. VGO beregnes som de variable omkostninger divideret med antallet af producerede enheder. VO VGO = x Formel 3.2 De faste gennemsnitsomkostninger defineres tilsvarende som de faste omkostninger divideret med antallet af producerede enheder. FO FGO = x Formel 3.3 VGO og FGO kaldes til sammen de totale gennemsnitsomkostninger, TGO. Et typisk forløb af kurverne for disse gennemsnitsomkostninger fremgår af figur 3.6. Kr. / stk. TGO VGO FGO Figur 3.6: Gennemsnitsomkostningers typiske forløb. Mængde /periode 12

13 De variable gennemsnitsomkostninger, er først faldende, svarende til, at de variable omkostninger (VO) har et degressivt forløb, herefter er VGO konstant (de variable omkostninger er proportionale), og til sidst er VGO voksende, svarende til, at VO er progressive. Kurven for de faste gennemsnitsomkostninger er optegnet på grundlag af et jævnt omkostningsforløb uden spring, og er altså faldende. Kurven for de totale gennemsnitsomkostninger er en summation af VGO og FGO Grænseomkostning og differensomkostning En vares grænseomkostning, GRO, defineres ved et jævnt forløb af FO som tilvæksten i de totale omkostninger ved en produktionstilvækst på én enhed. GRO = ΔTO Δx = = 1 ΔVO Δx = 1 Formel 3.4 Grænseomkostningsbegrebet har dog begrænset betydning, da en produktionsudvidelse på ét stk. meget sjældent er aktuel. I stedet anvendes begrebet differensomkostning, DO, der ved et jævnt forløb af FO defineres som tilvæksten i de totale omkostninger divideret med antallet af enheder ved en given produktionstilvækst. ΔTO DO = Δx ΔVO = Δx Formel 3.5 Der skelnes i daglig tale ikke skarpt mellem de to begreber; oftest bruges ordet grænseomkostning, uanset om der er tale om differenseller grænseomkostninger. Figur 3.7 viser forskellen mellem de to begreber. TO Grænseomkostning GRO 6-7 = ΔTO 1 GRO = 7-8 ΔTO2 GRO = 8-9 ΔTO3 TO Differensomkostning DO = ΔTO / (9-6) 6-9 ΔTO2 ΔTO3 ΔTO ΔTO Mængde /periode 6 9 Mængde /periode 13

14 Figur 3.7: Sammenhæng mellem grænseomkostninger og differensomkostninger. Virksomheden må ved en produktionsudvidelse på 1 stk. ofre, hvad der svarer til grænseomkostningen ved den aktuelle produktionsstørrelse. Skal produktionsudvidelsen være økonomisk fordelagtig, må merproduktionen på et marked med fuldkommen konkurrence kunne afsættes til en pris, der er større end GRO. Grænseomkostningskurven illustrerer altså to forhold: En sammenhæng mellem den producerede mængde pr. tidsenhed og komme-til-omkostningerne ved en produktionsudvidelse på 1 stk. En sammenhæng mellem den producerede mængde pr. tidsenhed og den mindste pris, som virksomheden må kræve, hvis den skal arbejde økonomisk optimalt. Omvendt udtrykker grænseomkostningskurven altså en sammenhæng mellem prisen og den mængde pr. tidsinterval, som virksomheden vil producere og udbyde på markedet. Virksomhedens grænseomkostningskurve og dens udbudskurve er derfor identiske. Hvis Grænseomkostningskurven kombineres med kurverne for enhedsomkostninger kan der laves nogle relevante betragtninger omkring optimal produktionsmængde ud fra en given markedspris for et produkt. På figur 3.8 er en virksomheds grænseomkostningskurve (GRO), og altså også udbudskurve, optegnet, og en markedspris p 0 er angivet. Samtidig er indtegnet kurverne for variable (VGO) og totale gennemsnitsomkostninger (TGO). De faste gennemsnitsomkostninger (FGO) vises indirekte som den lodrette forskel mellem TGO og VGO. Kr. / stk. FGO P 0 P 1 P 2 Fortjenestearealet GRO TGO VGO m m m Mængde /periode Figur 3.8: Fastsættelse af optimal produktionsmængde samt minimumspriser i forskellige beslutningssituationer. 14

15 På figuren angiver m 0 den produktionsmængde, der vil medføre den maksimale fortjeneste for virksomheden. Bemærk, at den maksimale fortjeneste ikke opnås ved den produktion, m 1, hvor de totale gennemsnitsomkostninger er mindst - og dermed fortjenesten pr. stk. størst. Den ovenfor angivne pris, p 0, er markedsprisen, og virksomheden har ingen indflydelse på dens størrelse. Hvis der produceres mere end m 0 så vil grænseomkostningen være højere end markedsprisen. Det vil sige at omkostninger forbundet med en øget produktion ikke opvejes af indtægterne fra det øgede salg. Hvis der produceres og sælges mindre end m 0 vil der stadig være den samme fortjeneste pr enhed (markedsprisen er som før). Idet GRO er mindre end markedsprisen kan det altså betale sig at producere mere (op til m 0 ) og derved øge virksomhedens samlede fortjeneste. Grafen bruges altså sådan, at virksomheden optegner grænseomkostningerne (omkostninger ved at producere en enhed mere) i et koordinatsystem med de viste enheder. Markedsprisen markeres på y-aksen og ved at gå vandret ud fra markedsprisen indtil grænseomkostningskurven krydses kan den optimale produktionsmængde m 0 aflæses. Sekundært kan graferne bruges til en vurdering af hvor lav en pris virksomheden kan acceptere. I tilfælde af prissænkning bør der overvejes en situation som er holdbar på kort sigt, og en situation der er holdbar på længere sigte. På kort sigt og i forventning om fremtidige prisstigninger kan virksomheden eventuelt acceptere en pris, der er nede i nærheden af p 2 (minimum for VGO). Her vil de variable omkostninger (fx materialer, arbejdsløn, etc.) for produktionen blive dækket, men ikke de faste omkostninger (fx husleje, administration, etc.). Under p 2 kan det overhovedet ikke betale sig at producere. Underskuddet vil øges hver gang, der produceres og sælges ét stk. På lidt længere sigt kan en pris på p 1 accepteres; den giver ingen overskud idet stykprisen er lig med de totale gennemsnitsomkostninger (TGO). På lang sigt skal virksomheden arbejde med overskud. Aktionærerne skal have forrentet deres indskud i virksomheden, og der skal være midler til den del af geninvesteringerne, der ikke dækkes af afskrivningerne, ligesom nettoinvesteringer skal være mulige. På lang sigt skal prisen derfor ligge et passende stykke over p 1. Derved kan det konkluderes, at produktionsmængden skal være i intervallet mellem m 1 og m 0. Uanset markedsprisens størrelse gælder, at den optimale produktionsmængde findes, hvor pris og grænseomkostninger er lige store. 15

16 3.4.2 Relation mellem omkostninger og enhedsomkostninger Forskellige betragtninger af enhedsomkostninger (omkostning pr. stk.) er i det foregående blevet belyst. Herunder hvordan sammenhænget mellem gennemsnitsomkostninger (TGO og VGO) og grænseomkostningen (GRO) er. Dette forhold kan yderligere belyses ved at kigge på sammenhænget mellem de totale omkostninger og enhedsomkostningerne. I figur 3.9 er optegnet totalomkostninger og gennemsnitsomkostninger som funktion af den producerede mængde. De to mængdeakser er identiske, mens den øverste lodrette akse repræsenterer de totale omkostninger og den nederste lodrette akse gennemsnitsomkostningerne. TO Omk. i kr. VO FO w v Enh. omk. Kr./stk. m 2 m 1 m 0 Mængde /periode FGO GRO TGO VGO I II III IV Mængde /periode Figur 3.9: Sammenhæng mellem totalomkostninger og gennemsnitsomkostninger. 16

17 Ud fra den grafiske illustration af sammenhængene mellem de totale omkostninger og gennemsnitsomkostningerne bemærkes følgende: I område I stiger VO degressivt og GRO er dermed faldende. Ved en kurves degressive udvikling falder hældningen af kurven. Ved vendetangenten for TO, som er ved sammen mængde som for ved VO, har GRO minimum, jf. formel 3.4. I område II stiger de variable omkostninger progressivt. Minimum for VGO kan findes på den øverste grafiske afbildning ved fra 0- punktet at tegne tangenten til VO-kurven. Dette punkt vil altid have det mindste forhold mellem VO og den producerede mængde x, derfor er VGO = tan v. I område III stiger TO kraftigere end i de tidligere faser, hvorfor GRO også stiger kraftigt. TGO falder dog fortsat indtil det højre yderpunkt af området. Her er TGO minimum, og punktet kan findes på den øverste grafiske afbildning ved fra 0-punktet at tegne tangenten til TO-kurven, idet TGO = tan w. I område IV stiger alle omkostningskurverne. GRO skærer TGO og VGO i deres respektive minimum. Dette kan forklares ved at betragte områderne omkring skæringspunkterne. Ræsonnementet overlades til læseren Nulpunktsomsætningen Som supplement til figur 3.9 kan virksomheden med fordel benytte sig af nulpunktsomsætningen. Nulpunktsomsætningen giver virksomheden en fornemmelse af sammenhænget mellem virksomhedens salg og omkostninger. Kr. Omsætning TO A Fortjeneste VO TO FO A B Produktion i stk. Figur 3.10: Break-even model, der viser nulpunktsomsætningen ved punkt A. På figur 3.10 er omsætningen indtegnet som den rette linie fra koordinatsystemets nulpunkt. Omsætningen er beregnet som salgsprisen 17

18 ganget med antal solgte enheder. Den fuldt optrukne kurve viser de totale omkostninger. I punktet A skærer de to kurver hinanden, og ud fra skæringspunktet findes nulpunktsomsætningen. Nulpunktsomsætningen er overgangspunktet mellem fortjeneste og tab. Nulpunktsomsætningen er væsentlig for virksomhedens følsomhed over for markedsændringer. Desto lavere nulpunktsomsætningen er (og dermed produktionen) desto bedre er virksomheden stillet i forhold til omsætningsændringer. Virksomheden kan altså bruge break-even modellen til at bestemme hvor stor en produktion, og dermed hvor stor en omsætning der skal til førend et produkt skaber en fortjeneste. I punktet B, er der vist en situation hvor virksomheden opnår en fortjeneste. Break-even modellen er også god at bruge i forbindelse med en overvejelse af forskellige optimeringstiltag, altså tiltag der på den ene eller anden måde kan bidrag til en forhøjet fortjeneste. Følgende tre situationer kan overvejes: Produktets pris kan ændres, hvilket vil resultere i en ændring af hældning på omsætningskurven. Hvis prisen sættes op, vil omsætningskurven blive mere stejl, og en lavere nulpunktsomsætning vil opnås. Det stiller alt andet lige virksomheden i en bedre situation. Dog kan virksomheden sjældent selv bestemme prisen, i og med den for standard produkter er markedsbestemt, jf. kapitel 2. Produktets variable omkostninger kan minimeres, hvilket vil resultere i at omkostningskurven vil få en mindre hældning. Dette vil igen stille virksomheden i en bedre situation i og med nulpunktsomsætningen minimeres. En minimering af VO kan søges opnået på mange måder, fx via bedre indkøbsaftaler, mindre spildtid i produktionen, mere effektive maskiner, etc. Endeligt er det muligt at søge en minimering af produktets andel af virksomhedens faste omkostninger. Dette vil resultere i en parallelforskydning i nedadgående retning af omsætningskurven. Igen bliver nulpunktsomsætningen minimeret Resumé af omkostningsbegreber I figur 3.11 opsummeres de forkortelser som er blevet brugt i dette kapitel. Symbol Begreb Beskrivelse FO Faste omkostninger Omkostninger, som er konstante uanset aktivitetsniveauet. Kaldes også for kapacitetsomkostninger. [kr./periode] VO Variable omkostninger Omkostninger, som varierer med aktivitetsniveauet. Kaldes også for stykom- 18

19 kostninger. [kr./periode] TO Totale omkostninger De samlede omkostninger ved at fremstille periodens produktion. Udgør summen af variable og faste omkostninger. [kr./periode] FGO Faste gennemsnitsomkostninger VGO Variable gennemsnitsomkostninger TGO Totale gennemsnitsomkostninger De faste omkostninger pr. produceret enhed. Fremkommer som FO/x, hvor x er de enheder der er produceret i perioden. [kr./stk.] De variable omkostninger pr. produceret enhed. Fremkommer som VO/x, hvor x er de enheder der er produceret i perioden. [kr./stk.] De samlede omkostninger pr. produceret enhed. Fremkommer som summen af VGO og FGO, eller som TO/x, hvor x er de enheder der er produceret i perioden. [kr./stk.] GRO Grænseomkostning Tilvæksten i de totale omkostninger ved en produktionstilvækst på én enhed. [kr./stk.] DO Differensomkostning Tilvæksten i de totale omkostninger divideret med antallet af enheder ved en given produktionstilvækst. [kr./periode] Figur 3.11: Oversigt over centrale omkostningsbegreber og deres forkortelser. 3.5 AFSKRIVNINGER Som allerede nævnt i afsnit kan forbruget af produktionsfaktorer i visse tilfælde ikke måles, men kun fastsættes ved en vurdering. Denne situation befinder virksomheden sig i, når produktionsfaktorerne hører til anlægsformuen (maskiner, bygninger o.l.), som virksomheden ejer i en årrække. Ønsker man at periodisere værditabet på disse formuegenstande, får man dette behov for vurderinger Afskrivningsbegrebet Forbruget af denne type af produktionsfaktorer kaldes afskrivninger. En afskrivning skal være et udtryk for den vurderede værdiforringelse, som produktionsfaktoren har været udsat for i den betragtede periode. Definitionen af afskrivninger svarer dermed til hvad der betegnes som ordinære afskrivninger. I ordet ordinære ligger, at afskrivningerne følger en bestemt plan, dvs. man afskriver efter en bestemt metode. Derudover kan der være ekstraordinære afskrivninger. De skyldes enten tab i forbindelse med afhændelse af anlægsaktivitet dvs. at der er 19

20 solgt til en pris, der er lavere end den værdi, anlægsaktivet var nedskrevet til. I det følgende redegøres mere uddybende for hvordan de ordinære afskrivninger håndteres. Afskrivninger er altså et udtryk for en vurderet forringelse - en forringelse, der kan skyldes slid eller forældelse. Med forældelse menes, at produktionsanlægget, selvom det ikke er slidt op, ikke er ydedygtigt nok i forhold til nyere anlæg af samme art. Der kan være tale om en teknisk forældelse eller en økonomisk forældelse. At et produktionsanlæg er teknisk forældet kan skyldes, at den præcision og kvalitet i øvrigt, der kan opnås på anlægget, ikke mere er tidssvarende, eller at arbejdsmiljøet (støv, støj m.v.) ved det pågældende produktionsanlæg ikke mere kan accepteres. Årsagen til en økonomisk forældelse kan være, at nye mindre omkostningskrævende anlæg er blevet udviklet; endvidere at de varer/ydelser, anlægget kan producere, ikke mere kan afsættes. En forældelse - uanset årsag - har ikke nogen entydig sammenhæng med de producerede mængder; den af forældelsen afledede afskrivning er derfor en fast omkostning. Er afskrivningen alene forårsaget af slid, kan den vurderes som en omkostning pr. produceret enhed - altså en variabel omkostning. Dette er dog sjældent tilfældet, og da man i øvrigt foretager afskrivninger på maskinparken ved helt summariske metoder, er det formålstjenstligt at betragte alle afskrivninger som faste omkostninger Afskrivningsmetoder For en virksomhed af blot nogenlunde størrelse vil det være et uoverkommeligt arbejde at vurdere alle maskiner, bygninger o.l. hver for sig og hvert år; i stedet benyttes nogle generelle beregningsmetoder, der ikke giver de helt rigtige resultater, men som ganske godt modsvarer den stedfundne slidtage/forældelse af produktionsfaktorerne. Af disse beregningsmetoder skal beskrives den lineære metode og saldometoden. Den lineære metode er den simpleste metode til afskrivningsberegning af enkelte maskiner og bygninger. Først fastsættes aktivets økonomiske levetid som den tid, det forventes økonomisk fordelagtigt at anvende aktivet i virksomheden. Derefter vurderes salgsværdien ved slutningen af den økonomiske levetid, også kaldet scrapværdien. Afskrivningen i det enkelte driftsår beregnes herefter som: købspris-scrapværdi Formel 3.6 Årlig afskrivning = økonomisk levetid 20

Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi Kapitel 7 og 8 Driftsøkonomi af Peter Lynggaard Produktionsfunktioner og omkostningsfunktioner x = f ( v1, v2,..., vn TO = q1v1 + q2v2,... + q n v n ) Det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer,

Læs mere

8 Virksomhedens omkostningsforhold

8 Virksomhedens omkostningsforhold 8 Virksomhedens omkostningsforhold Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: 8.1 Hvorfor interessere sig for omkostninger? Redegøre for variable og faste omkostninger Kunne arbejde med omkostningsforløb

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI SYDDANSK UNIVERSITET HD-STUDIERNE Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Ny studieordning Eksamen, januar 2002 Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI Mandag, den 14. januar 2002 Kl. 14.00-18.00

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk.

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen juni 999 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 3. maj 007 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Proportionalt forløb Degressivt forløb Progressivt forløb Sammensat forløb Afslutning Kapacitet kræver

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Erhvervsøkonomi 3. semester Gammel ordning med 4 t. eksamen

Erhvervsøkonomi 3. semester Gammel ordning med 4 t. eksamen Side 1 af 5 sider Syddansk Universitet HD - Studierne Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Eksamen, januar 2008 Skriftlig reeksamen i faget Erhvervsøkonomi 3. semester Gammel ordning med 4 t. eksamen

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Det principielle forløb Springvis varierende omkostninger Reversible omkostninger Irreversible omkostninger

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Jo 9 Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf3 opgaver, der vejledende forventes at indgå

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

11. august 2004 Skriftlig eksamen (4 timer)

11. august 2004 Skriftlig eksamen (4 timer) 1/'1 1 Aalborg Universitet HD-studiet 1.del ERHVERVSØKONOMI 11. august 2004 Skriftlig eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K CVR-nr. 26 43 86 32 Årsrapport 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2016.

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte /13 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af4 opgaver, der vejledende forventes at indgå i

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 11. august 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 11. august 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 04 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner. Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden

Læs mere

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 3. maj 02 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING

VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING LEKTION 3 Likviditetsbudgettering LIKVIDITETSBUDGETTERING Økonomistyring Lektion 3, Likviditetsbudgettering 2 1 LIKVIDITET OG BUDGETTERING LIKVIDITET er en vigtig forudsætning

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE LAGERLIGNINGEN Beholdning primo + Tilgang i perioden = Til rådighed for forbrug - Forbrug i perioden = Beholdning ultimo Gælder for alle balanceposter - såvel for fysiske

Læs mere

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR:

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR: Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio 2013 Regnskab 2015 CVR: 34 97 56 12 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ejerforhold: Selskabet ejes af Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen. Hoegaarden A/S er en virksomhed i sund økonomisk udvikling. Virksomheden fremstiller lette og vedligeholdelsesfrie produkter i glasfiber. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15

Læs mere

FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D

FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D D A P P E N D I X Som omtalt i kapital 12 om det eksterne regnskab er der skemapligt med hensyn til, hvordan en resultatopgørelse skal se ud. Skemaerne

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 13. maj 2002 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 13. maj 2002 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte l 127 Aalborg Universitet HD-studiet 1.del ERHVERVSØKONOMI 13. maj 2002 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 3 opgaver, der vejledende forventes at

Læs mere

Kapitel 8 - Anlægsaktiver

Kapitel 8 - Anlægsaktiver Kapitel 8 - Anlægsaktiver 1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte 2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem

Læs mere

SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS

SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/11/2014 Søren Riis Dirigent Side 2 af 12

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype:

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype: Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype: Skriftlig eksamensopgave Antal sider i opgavesættet

Læs mere

ANDERSEN CONSULT ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ANDERSEN CONSULT ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ANDERSEN CONSULT ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/06/2013 Lars Siggaard Andersen Dirigent Side 2 af 13

Læs mere

Opgaverne, der er afleveret er rettet med den udsendte rettevejlednings vejledende vægtning af de enkelte spørgsmål.

Opgaverne, der er afleveret er rettet med den udsendte rettevejlednings vejledende vægtning af de enkelte spørgsmål. Omprøve 1997 Løsningsforslag Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve 8. august 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det

Læs mere

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen Emner SIde 1 af 11 Vejledende løsningsforslag til Eksamensopgaven 26. februar 2010 i faget Økonomistyring på Akademiuddannelsen Emner i opgavesættet: opgave 1 opgave 2 opgave 3 opgave 4 opgave 5 Optimering

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

Fakse & Fakse-Ladeplads Antenneforening Odinsvej 6, 4640 Faxe

Fakse & Fakse-Ladeplads Antenneforening Odinsvej 6, 4640 Faxe Fakse & Fakse-Ladeplads Antenneforening Odinsvej 6, 4640 Faxe CVR-nr. 17 90 69 33 Årsrapport 1. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

DATO: 21. MAJ 2015 INDHOLD

DATO: 21. MAJ 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN Erhvervsøkonomi NIVEAU D DATO: 21. MAJ 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

KompetencePsykologerne IVS Prinsesse Maries Allé 11, st. th., 1908 Frederiksberg C

KompetencePsykologerne IVS Prinsesse Maries Allé 11, st. th., 1908 Frederiksberg C KompetencePsykologerne IVS Prinsesse Maries Allé 11, st. th., 1908 Frederiksberg C CVR-nr. 36 40 89 28 Årsrapport 16. oktober 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

FISKER+ UDLEJNING ApS

FISKER+ UDLEJNING ApS FISKER+ UDLEJNING ApS Årsrapport 4. december 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05/2014 Anders Fisker Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

Salgsprognose for halvår 2. halvår Total P super P alm

Salgsprognose for halvår 2. halvår Total P super P alm OPGAVE 3 Virksomheden Model2 A/S skal udarbejde budget for 2003. Model2 A/S producerer og sælger to elektroniske produkter, P super og P alm. Produktionen er organiseret i 2 produktionsafdelinger, A og

Læs mere

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016 KØBENHAVNS YOGA ApS Østerbrogade 56 2100 København Ø Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/07/2016 Jørn Troelsen Nørtoft

Læs mere

Afskrivnings loven. Sol og vind:

Afskrivnings loven. Sol og vind: Afskrivnings loven Sol og vind: Der er på sol anlæg mulighed for at afskrive hele 25% pr år efter saldo metoden hvis anlægget er under 1 MW, det er op til den enkelte investere om denne vil/kan udnytte

Læs mere

MY INSTORE APPS ApS. Passagerterminalen Billund. Årsrapport 1. januar december 2015

MY INSTORE APPS ApS. Passagerterminalen Billund. Årsrapport 1. januar december 2015 MY INSTORE APPS ApS Passagerterminalen 10 7190 Billund Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/01/2016 Poul Mark

Læs mere

BYGGETEAM APS CVR-NR ÅRSRAPPORT FOR 2014 (5. regnskabsår)

BYGGETEAM APS CVR-NR ÅRSRAPPORT FOR 2014 (5. regnskabsår) BYGGETEAM APS CVR-NR 32 87 96 91 ÅRSRAPPORT FOR 2014 (5. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 13 / 4 2015. Ejvind Langkilde Dirigent 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Prisberegning/kalkulation

Prisberegning/kalkulation Prisberegning/kalkulation Når du skal lave en prisberegning er det vigtigt at få så mange af omkostningerne med, som det overhovedet er muligt. Alle prisberegninger er eksklusiv moms, altså plus moms.

Læs mere

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000 OPGAVE 34 I 1992 havde en ny afdeling af NIMBUS A/S specialiseret sig i at producere en speciel komponent til motorcykler. De oprindelige estimater fra udviklingsafdelingen havde resulteret i følgende

Læs mere

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Indhold Ledelsespåtegning... 3 Revisor erklæring... 4 Ledelsesberetning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Resultatopgørelse 1.

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Erhvervsøkonomi 2. delprøve. Eksamen, juni Onsdag den 11. juni 2008 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Erhvervsøkonomi 2. delprøve. Eksamen, juni Onsdag den 11. juni 2008 kl Side 1 af 5 sider Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Erhvervsøkonomi 2. delprøve Eksamen, juni 2008 Onsdag den 11. juni 2008 kl. 14.00-18.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder bøger, noter,

Læs mere

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne.

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne. NRQRPLVNOHYHWLG8GVNLIWQLQJVSUREOHPHW NRQRPLVNOHYHWLG I investeringsafsnittene har vi udelukkende behandlet investeringer som værende fordelagtige i hele investeringens levetid. Gennem reparation og vedligeholdelse

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN PENGESTRØMSOPGØRELSE DET ORDINÆRE REGNSKAB viser: Balance: Resultatopgørelse: Øjeblikkelig økonomisk position Periodens ændring i egenkapitalen Basis: Periodisering

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Frøs Herreds Tagdækning ApS - alt i pap og tagfolie

Frøs Herreds Tagdækning ApS - alt i pap og tagfolie Frøs Herreds Tagdækning ApS - alt i pap og tagfolie Sdr. Hygum Søndervang 19 6630 Rødding info@froes-tag.dk Tlf. 29 33 98 63 ÅRSRAPPORT 2012 FRØS HERREDS TAGDÆKNING APS Sdr. Hygum Søndervang 19 6630 Rødding

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

TWENTY ONE LEARNING ApS

TWENTY ONE LEARNING ApS TWENTY ONE LEARNING ApS Åbenrå 35 1124 København K Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er godkendt den 01/07/2016 Sami Albeik Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

BMS Rengøring ApS CVR-nummer: ÅRSRAPPORT 1. januar december 2014

BMS Rengøring ApS CVR-nummer: ÅRSRAPPORT 1. januar december 2014 CVR-nummer: 35035206 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 (2. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2015 Dirigent Boyan Krasimirov Ivanov INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsesberetning

Læs mere

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 1 (25%) Korn- og Foderstofkompagniet, Nykøbing Mors Bank: Morsø Bank Kassekredit konto nr. 76-435648-152 1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 2 (25 %)

Læs mere

Når man skal kalkulere et stykke kød, kan det gøres på et skema. Som eksempel har vi valgt en forfjerding, se side 169.

Når man skal kalkulere et stykke kød, kan det gøres på et skema. Som eksempel har vi valgt en forfjerding, se side 169. Kalkulation Hvad skal et stykke kød egentlig koste? Skal det være billigere end konkurrentens, eller skal der være en anstændig fortjeneste på det? Det kan man ikke finde ud af ved at lave en kalkulation,

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

9 Prisoptimering. Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at:

9 Prisoptimering. Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: 9 Prisoptimering Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Redegøre for optimeringsproblemet Redegøre for mængdetilpasning og pristilpasning Redegøre for og anvende optimeringsmetoderne

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek.

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amter" (omkostningsreformen)

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Håbets Allé 18 2700 Brønshøj CVR-nr.: 73 29 25 14 Årsrapport for året 2011/2012 (28. regnskabsår) 1 Årsrapport Indholdsfortegnelse: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning

Læs mere

Ejendoms Invest A/S CVR-nr

Ejendoms Invest A/S CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2010 (dirigent) CVR-nr. 12 34 56 78 Årsrapport 2009 - Uddrag Anvendt regnskabspraksis - Uddrag Årsrapporten for for 2009

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

CPH-BILER ApS. Årsrapport 6. november december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

CPH-BILER ApS. Årsrapport 6. november december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den CPH-BILER ApS Årsrapport 6. november 2013-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/08/2015 Yassine Akharraz Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 29. maj 2001. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 29. maj 2001. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 29. maj 2001 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat)

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) Side 1 af 9 Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) A/S NUTS har netop ansat Claus Konto som bogholder i deres maskinfabrik. A/S NUTS producerer specialkomponenter

Læs mere

Tillæg til opgavesamlingen Økonomistyring for AkademiMerkonomer

Tillæg til opgavesamlingen Økonomistyring for AkademiMerkonomer Tillæg til opgavesamlingen Økonomistyring for AkademiMerkonomer 4. Grundlæggende lagerteori Opgave 4.1 Handelsvirksomheden A/S CRABEN, Frederikshavn Man forhandler i denne virksomhed bl.a. dressingen AROMATIC.

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Egenkapital Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Skema i RL I. Virksomhedskapital II. Overkurs ved emission III. Reserve for opskrivninger

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review)

FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review) Tlf: 96 57 48 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hobro@bdo.dk Nytorv 12, Box 170 www.bdo.dk DK-9500 Hobro CVR-nr. 20 22 26 70 FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT 2011 (Opstillet

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Ændring af salgspris fra kr. 600 til kr. 500. VE er stadig kr. 400. Hvor mange par skal der afsættes for præcis at tjene det samme som før prisnedsættelsen? Se præsentationen

Læs mere

Hovedgaard Vandværk A.m.b.a.

Hovedgaard Vandværk A.m.b.a. CVR-nr. 18911310 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20 dirigent Indhold Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 2 Selskabsoplysninger

Læs mere

Amager Strandvej 130 ApS CVR-nr Årsrapport 2014

Amager Strandvej 130 ApS CVR-nr Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Amager Strandvej 130 ApS CVR-nr. 29147116

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere