Energistyrelsens projektnummer 75664/ Sag nr.: R juli Revideret den 14. september 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001"

Transkript

1 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/ Sag nr.: R juli 2001 Revideret den 14. september 2001 Skodsborgvej 48 A Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: Homepage: DK-2830 Virum (+45) (+45)

2 Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld 1 Sag nr. R Indholdsfortegnelse 0. Forord 1. Baggrund og formål 2. Etablering af forsøgsudstyr a. Vægmodeller (kasser) b. Klimarum c. Måleudstyr indbygget i vægmodellerne (kasserne) 3. Klimabetingelser 4. Resultater a. Varmestrømsmålinger b. Temperaturdifferensmålinger Samme udgangspunkt for alle, det vil sige periode 1 Rockwool som udgangspunkt Hvad siger tallene i skemaerne c. Fugtmålinger med indbyggede dyvler d. Fugtmålinger med tørre/vejemetoden 5. Sætninger 6. Konklusioner 7. Diskussion

3 0. Forord Denne rapport beskriver en laboratorieundersøgelse af varme- og fugtforhold i nogle mindre, varmeisolerede vægmodeller under fugt- og temperaturforhold, som ret nøje svarer til forløbet af en dansk gennemsnitsvinter. Isoleringsmaterialerne er indkøbt i en lokal tømmerhandel og indblæsning i kasserne med celluloseisolering er foretaget på produktionsanlægget hos Miljøisolering ApS. Ilægning af isoleringsplader af mineraluld blev foretaget i laboratoriet af en øvet isolatør. Midler til laboratorieundersøgelsen er stillet til rådighed af Energistyrelsen under projektnummeret 75664/ og undersøgelsen er gennemført i perioden til Der skal hermed rettes en tak til Energistyrelsen, som stillede midler til rådighed for undersøgelsen og til ingeniør Bent Hald fra firmaet BM-Data ApS, som har udviklet det PC-baserede udstyr til opsamling af de mange måledata. Virum, den 14. september 2001 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik ApS

4 1. Baggrund og formål 2. Etablering af forsøgsudstyr Siden fremkomsten af de såkaldte alternative isoleringsmaterialer har det fra mange sider været ønsket at få en vurdering af disse nye materialers egenskaber på varmeisolerings- og fugtområdet. Især har det været et ønske at få gennemført nogle sammenlignende undersøgelser, hvori der indgik traditionelle isoleringsmaterialer baseret på mineraluld. Endvidere var det også fra mange sider ønsket at få afklaret i hvilken udstrækning det var nødvendigt at anvende dampbremser i klimaskærmen for at opnå tilfredsstillende forhold. Disse undersøgelser ville være af størst værdi, såfremt det var muligt at skabe nogle fugt- og temperaturforhold, som på passende måde simulerede de fugt- og temperaturforhold, som ville forekomme i klimaskærme under danske vinterforhold. Et sådant laboratorieudstyr fandtes hos Bygge- og Miljøteknik ApS efter en tidligere undersøgelse gennemført for Energistyrelsen. Dette ville ved en udbygning og supplering med et PC-baseret dataopsamlingsudstyr være velegnet til formålet. De gennemførte laboratorieundersøgelser, havde således til formål at afklare i så høj grad som muligt de ovenfor skitserede problemstillinger. a. Vægmodeller (kasser) Der blev af det diffusionstætte isoleringsmateriale Roofmate bygget seks ens kasser med et indvendigt flademål på 450 mm x 300 mm og en dybde (isoleringstykkelse) på 200 mm. Kassernes vægtykkelse var 50 mm, og de blev gjort stabile ved sammenlimning med en polyurethanlim. På kassernes ene flade mod det kolde rum i forsøgsopstillingen anvendtes i alle seks kasser en 9 mm vindgips. En principtegning af kasserne og det anvendte og senere beskrevne måleudstyr fremgår af figur 1. Indblæsning af celluloseisoleringen i de fire af kasserne blev fortaget på fabriksanlægget hos Miljøisolering ApS. Der blev som ønsket opnået en rumvægt på 42 kg/m 3, hvilket svarer til hvad der anvendes ved denne type celluloseisolering anvendt i ydervægge. De enkelte kasser var opbygget på følgende måde regnet fra den varme side: Kasse 1-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi ca mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 2-13 mm gipsplade - Dampbremse, Z-værdi ca mm celluloseisolering

5 - 9 mm vindgips Kasse 3-13 mm gipsplade - Dampbremse, Z-værdi ca mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 4-13 mm gipsplade - Ingen dampbremse mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 5-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi mm glasuld (lambda 39) - 9 mm vindgips Kasse 6-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi mm Rockwool (lambda 39) - 9 mm vindgips

6 b. Klimarum På den varme side fandtes en kasse med dimensionen 120 x 110 x 60 cm og på den kolde side fandtes to traditionelle køleskabe, hver med en frontåbning på 55 x 110 cm. Figur 2 viser en skitse af forsøgsopstillingen, hvor de 6 vægmodeller (kasser) optræder som vægge imellem de to køleskabe og det varme rum. Figur 3 viser de seks kasser opsat foran de to køleskabe. I det varme rum blev der ikke anvendt termostatstyring af temperaturen, da hele udstyret fandtes i et kælderrum med en ret konstant temperatur omkring 20 grader. Derimod blev der anvendt en befugter, hvormed der blev tilsat fugt, således at der i gennemsnit over perioden var en relativ luftfugtighed på 60-65%. Inden forsøgene startede blev køleskabene indreguleret, således at de kom til at arbejde ved samme temperatur. Det blev ikke skønnet at belastningsafvigelsen ville få nogen betydning, da alle kasser 3 tilsluttet hvert køleskab var stort set ens isoleret. Senere målinger viste dog, at det venstre køleskab i gennemsnit over perioden havde en temperatur, der lå ca. 1,3 grader under det højre køleskabs temperatur. De gennemsnitlige temperaturer i køleskabene søgtes holdt på 4-5 grader, således at der med et uundgåeligt termostatudsving på plus minus ca. 2 grader ikke kunne komme generende effekter af frysningseffekter omkring 0 grader. Med dataloggere indlagt i de to køleskabe blev det konstateret, at den relative luftfugtighed i køleskabene varierede imellem 60 og 70 % RF, med et gennemsnit på 65 % RF. Ved hjælp af tætningslister og tape, var det sikret, at der ikke opstod utilsigtede luftstrømninger i eller omkring vægmodellerne. c. Måleudstyr indbygget i vægmodellerne (kasserne) På figur 4 er vist et eksempel på en plade mod den varme side, hvor der er anbragt en varmestrømsmåler og to termoelementer inden montering af en fugtmåledyvel. På figur 5 er vist anbringelse af fugtmåledyvler i forskellige dybder i kassen inden den fyldes med isoleringsmateriale. Også på den kolde side af isoleringsmaterialet anbragtes en fugtmåledyvel og to termoelementer. Dubleringen af termoelementer på de to sider var en sikkerhedsforanstaltning, såfremt et termoelement skulle svigte. Termoelementerne blev dels anvendt til at bestemme temperaturforskelle over isoleringsmaterialerne og dels til at udføre temperaturkorrektioner af fugtmålingerne med dyvler. Alle målepunkter var anbragt meget nær centerlinien i vægmodellen. For at følge fugtfordelingen igennem vægmodellerne var der endvidere i centerlinien som nævnt anbragt fugtmåledyvler med tilhørende termoelementer i en afstand på 50 mm og 100 mm fra den udvendige 9 mm gipsplade, hvilket ses af figur 5. Varmestrømsmålere var udlånt af Instituttet for Bygninger og Energi, DTU. Typen er udviklet af civilingeniør Th. Lund Madsen, DTU og har

7 været brugt med held igennem mange år. Som det senere forklares, viste de sig dog at være behæftet med fejl eller der var muligvis tale om forkert indbygning - som umuliggjorde tolkning af måleresultaterne. Varmestrømsmålerne har en fladedimension på ca. 80 mm x 15 cm og en tykkelse på ca. 2 mm. 3. Klimabetingelser 4. Resultater Klimaet i den varme kasse var i gennemsnit over de 170 forsøgsdage 21 grader og 62 % RF, hvilket er lidt over den øvre grænse for rumklimaklasse 2. I de kolde kasser (de to køleskabe) blev det registreret, at den gennemsnitlige temperatur var ca. 5 grader og den relative luftfugtighed 65 %. På dette grundlag kan den samlede fugtbelastning på prøvelegemerne beregnes som følger: Vanddampenes mætningspartialtryk ved 21 grader er 2486 Pa. Vanddampenes mætningspartialtryk ved 5 grader er 872 Pa. Partialtrykket på den varme side er 0,62 x 2486 = 1541 Pa. Partialtrykket på den kolde side er 0,65 x 872 = 567 Pa. Den gennemsnitlige partialtrykforskel er = 974 Pa. Med en forsøgsperiode på 170 dage er belastningen 974 x 170 = Pa døgn. Dette tal er meget nær Pa døgn, som anses for det normale for en dansk vinter. a. Varmestrømsmålinger Som omtalt ovenfor lykkedes det ikke at få varmestrømsmålerne til at fungere korrekt. Årsagen hertil blev i første omgang antaget at være, at det PC-baserede dataopsamlingsudstyr ikke fungerede tilfredsstillende. For at undersøge om dette var tilfældet, blev der på Institut for Bygninger og Energi, DTU lånt et præcisions millivoltmeter, hvormed det var muligt direkte at foretage målinger af spændingen genereret af varmestrømsmålerne. Disse målinger gav helt de samme resultater som fra det PCbaserede udstyr, hvorfor en fejl i dette kunne udelukkes. Det fandtes ikke praktisk muligt at adskille forsøgsopstillingen for nærmere undersøgelser af varmestrømsmålerne, som i øvrigt var kalibrerede på DTU inden monteringen. Den videre vurdering af varmeisoleringsevnen kunne imidlertid foretages om end relativt - på basis af målinger af temperaturforskelle over vægmodellerne, som beskrevet nedenfor.

8 Det skal afslutningsvis i denne sammenhæng bemærkes, at der ved målingerne blev konstateret helt usystematiske afvigelser i måleresultaterne, hvilket medførte, at sammenlignende vurderinger af de opnåede resultater ikke gav nogen mening. b. Temperaturdifferensmålinger I alle de seks kasser var der på skillefladerne imellem isoleringsmaterialet og de omgivende materialer anbragt to termoelementer. Som tidligere omtalt var dubleringen af termoelementerne udført af sikkerhedsmæssige grunde, således at en differensmåling kunne foretages selv om et termoelement skulle svigte. Dette skete dog ikke, men i stedet blev alle målinger i skillefladerne dobbeltbestemte. I skemaet på figur 6 er vist et eksempel på en udskrift dækkende ca. en måned. Der er tale om perioden til omfattende hvad der senere er benævnt perioderne 8 og 9. Lignende skemaer findes for de øvrige perioder, men er ikke gengivet her. Temperaturmålingerne fremgår af skemaets øverste del og periodenummereringen fremgår af figur 7. For at følge ændringerne i isoleringsevnerne som funktion af tiden er det samlede måleforløb på 170 dage delt op i perioder på ca. 2 uger. Der er således tale om 11 perioder nummereret fortløbende fra forsøgets påbegyndelse. Temperatur og fugtmålinger foregik en gang i døgnet og en scanning af alle målinger tog ca. 3 minutter. For at undgå at måle negative temperaturer var der til alle temperaturmålinger fra starten adderet en termospænding på 10 grader, hvorfor de aflæste temperaturer er 10 grader højere end den aktuelle temperatur. Da de resultater, som benyttes, er differensmålinger, har dette forhold imidlertid ingen betydning. I tabel 1 er vist temperaturdifferenser beregnet for alle de seks kasser i alle 11 perioder. Disse værdier er således baseret på ca. 14 x 2 = 28 målinger på hver side af isoleringsmaterialet. Analyse af grænsebetingelserne temperaturerne på den kolde og varme side viste, at der til trods for en kalibrering af de to anvendte køleskabe inden forsøgets start, ikke var helt de samme gennemsnitstemperaturer i de to køleskabe. For at få sammenlignelige resultater fra kasserne 1, 3 og 5, (venstre køleskab) med kasserne 2, 4 og 6 (højre køleskab) måtte temperaturdifferenserne for målingerne i kasse 1, 3 og 5 multipliceres med 0,92. Dette tal blev beregnet som et forholdstal imellem de to gennemsnitlige differenser i de to køleskabe, hvor denne var 17,64 i det venstre og 16,34 i det højre. Reduktionsfaktoren bliver derfor 16,34/17,64 = 0,92. I tabel 2 er alle temperaturdifferenser for kasserne 1, 3 og 5 derfor multipliceret med 0,92. Da der som følge af forsøgsomstændighederne er tale om relative målinger, er der i de senere tabeller valgt et udgangspunkt på 100, hvorefter alle andre værdier bliver i procent i forhold til sammenligningsgrundlaget.

9 Samme udgangspunkt for alle, dvs. periode 1 I tabel 3 er det valgt at lade resultatet fra målingerne i periode 1 være udgangspunktet. Det ses, at for alle materialer falder temperaturdifferenserne og dermed isoleringsevnen jævnt for alle materialerne (bortset fra periode 11), der ses heller ikke nogen særlig markant betydning af diffusionsmodstanden af en dampbremse. Rockwool som udgangspunkt I tabel 4 er det valgt at lade Rockwool i periode 1 være udgangspunkt for sammenligningerne. Hvad siger tallene i skemaerne? Det er ikke umiddelbart muligt at forklare de variationer, som ses i de viste skemaer. Det er således ikke muligt at påvise, at en dampspærre eller dampbremse skulle have nogen betydning for isoleringsevnen. I alle de seks forsøgsemner falder isoleringsevnen 10-20% uanset om der er tale om celluloseisolering eller mineraluldsisolering. Et vist fald i isoleringsevnen var forventet, da udgangspunktet for målingerne var helt tørt materiale svarende til en lambda 10 måling. Ved de her givne forsøgsbetingelser kunne forventes et fald på ca. 10 %, da der er tale om tæt præfab konstruktion. Et fald på 20 % ville svare til montering på stedet, hvilket ikke forekommer at være en rimelig sammenligning ved placering af isoleringsmaterialet i kasserne. Det er således ikke muligt helt at forklare det konstaterede fald, som i øvrigt ikke påvirker sammenligningerne af de undersøgte materialer, idet faldet er af samme størrelsesorden. c. Fugtmålinger med indbyggede dyvler Fugtmålingerne med dyvler blev iværksat for at konstatere, om der ville ske fugtophobning bag den yderste plade (9 mm gipsplade) i afhængighed af diffusionsmodstanden af dampspærren (dampbremsen) på isoleringsmaterialets varme side. Resultaterne er vist på figur 8. Det ses her, at fugtindholdet i alle målepunkter er langt under den kritiske grænse på 20 vægtprocent. Der ses en svag stigning i fugtindholdet med faldende dampdiffusionsmodstand, men slet ikke i en grad, som må formodes at have nogen praktisk betydning. Det skal her bemærkes, at de her omtalte målinger er baseret på dyvelmålinger foretaget med et instrument af typen COW 301, da de PC-baserede data ikke lod sig anvende på grund af en for lang indsvingningstid ved målingerne. d. Fugtmålinger i isoleringsmateriale bestemt ved tørre/vejemetoden Efter de 170 dages forsøg blev der udtaget mindre prøvelegemer fra henholdsvis den kolde og den varme side af isoleringsmaterialet i hver af de seks forsøgskasser. Isoleringsmateriale af den løse papiruld blev anbragt i nogle aluminiumsforme med en vægt på 10,6 gram, medens mineraluldsmaterialerne anvendtes umiddelbart i pladeform. Herefter blev alle prøveemner vejet og anbragt i et varmeskab ved en temperatur på 50 grader i 14 dage. Prøvematerialet af papiruld vejede gram incl. aluminiumbakker, glasuldstykkerne ca. 60 gram og rockwool stykkerne ca. 100 gram.

10 Resultaterne er vist i figur 9. Det ses, at der er tale om en beskeden stigning i fugtindhold fra den varme til den kolde side af isoleringsmaterialet i prøvekasserne. Det ses også som for målingerne med dyvler at kassen uden dampbremse (kasse 4) udviser det største fugtindhold om end langt fra noget, som kan anses for kritisk. 5. Sætninger Ved forsøgets afslutning blev det konstateret (se figur 10), at der var sket en sætning i celluloseisoleringen i alle de fire kasser på ca. 1 cm svarende til ca. 3 %. Den her konstaterede sætning antages i overvejende grad at skyldes, at celluloseisoleringen efter luftning ved udblæsning i kassen er monteret som udlagt og ikke som indblæst. Herved er der ikke opnået fornøden friktion langs begrænsningsfladerne, hvilket formentlig i betydelig grad ville have forhindret den konstaterede sætning. Denne ville formentlig også være blevet reduceret, hvis der var anvendt en rumvægt på mere end de af producenten anbefalede 42 kg/m 3, idet nyere undersøgelser har vist at denne rumvægt muligvis er i underkanten med henblik på at undgå sætningsproblemer. 6. Konklusion Igennem de her gennemførte undersøgelser har det ikke været muligt, at konstatere nogen væsentlig forskel på isoleringsevnen af papirisolering (med varierende grad af dampbremse) og mineraluldsisoleringen. Det har heller ikke været muligt at påvise, at diffusion ind i papirisoleringen skulle give anledning til så høje fugtindhold, at der var risiko for svampeangreb. Dette gælder også uanset om der findes en dampspærre eller dampbremse i konstruktionen. Det må dog betones, at der her alene er tale om diffusion. Ved de her gennemførte forsøg blev der efter afslutningen konstateret en sætning på ca. 1 cm svarende til ca. 3 %, muligvis forårsaget af utilstrækkelig friktion langs begrænsningsfladerne og en rumvægt, som lå i underkanten af den i dag anbefalede. I virkelige klimaskærme ville sådanne spalter kunne give anledning til uønskede fugtophobninger i ikke helt lukkede konstruktioner. I sådanne tilfælde må det derfor anses for tilrådeligt, at der findes et lufttæt lag på konstruktionens varme side. Derimod vil det under normale omstændigheder ikke være nødvendigt at stille særlige krav til det lufttætte lags diffusionsmodstand.

11 7. Diskussion De her præsenterede resultater på varmeisoleringsområdet fremkom beklageligvis ikke som planlagt i form af en dobbeltbestemmelse, fordi det ikke lykkedes at få de anvendte varmestrømsmålere til at fungere efter hensigten. Derfor er alle resultater vedrørende varmeisolering kun bestemt relativt. Ved en nøjere granskning af de mange tusinde enkelte måleresultater vil det også kunne ses, at der har været en noget større variation i temperaturerne både på den varme og kolde side af forsøgsemnerne. Dette skønnes at kunne give anledning til visse unøjagtigheder, som dog må anses for at være udjævnet betydeligt ved anvendelse af gennemsnit over lange perioder. Fugtmålingerne med dyvler giver et fugtindhold, som et stykke træ ville få anbragt på det pågældende sted i konstruktionen. Fugtmålingerne bestemt ved tørre/veje metoden viste dog, at målingerne med fugtmåledyvler kun gav resultater, som lå nogle få procent over, hvad der blev bestemt ved tørre/veje metoden, hvilket kan benyttes ved fortolkning af dyvelmåleresultater i celluloseisolering i andre sammenhænge. Virum, den 14. september 2001 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik ApS

12 Bilag 1 Figur 1

13 VARM ALLE MÅLEPUNKTER I CENTERLINIE 450 LÆNGDESNIT KOLD KOLD VARM TVÆRSNIT VANDRET SNIT Figur 1: Modelvæggene (kasserne) med angivelse af dimensioner i mm samt målepunkter for fugt og temperatur i kassernes centerlinie. Varmestrømsmålere er placeret på bagsiden af gipspladerne på isoleringsmaterialernes varme side svarende til målepunkt 1.

14 Bilag 2 Figur 2

15 VARMEKASSE FORSØGS- EMNE ISOMETRI KØLESKAB 1200 VARMEKASSE KØLESKABE VARMEKASSE KØLESKAB 1100 LODRET SNIT VANDRET SNIT Figur 2: Skitse af forsøgsopstilling, hvor de seks modelvægge (kasser) danner væg imellem to køleskabe og et varmt rum. Alle må er i mm.

16 Bilag 3 Figur 3, 4 og 5

17 Figur 3: De seks kasser opsat som væg ud for de to køleskabe. Figur 4: På bagsiden af plade mod den varme side er en varmestrømsmåler og to termoelementer. Senere monteres fugtmåledyvel.

18 Figur 5: Fugtmåledyvler anbragt i vægmodellen. Fugtmåledyvlen, som hviler på kassens kant bliver anbragt i centerlinien ved endelig montering.

19 Bilag 4 Figur 6 Udskrift fra PC-opsamlede data i periode 8 og 9

20 Bilag 5 Figur 7 Periode Tidsforløb Figur 7: Tidsforløbet for de enkelte perioder. I et par kortere tidsrum har der været udfald af dataopsamling.

21 Bilag 6 Tabel 1, 2, 3 og 4

22 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool 1 18,71 20,56 19,95 19,00 19,99 19, ,85 19,88 19,59 18,27 19,70 19, ,41 18,19 17,61 16,85 17,93 17, ,39 18,91 18,84 17,76 18,91 18, ,44 15,51 15,87 14,45 16,07 15, ,11 16,63 17,02 15,85 17,18 16, ,35 15,13 15,70 14,16 15,99 14, ,57 15,07 15,07 13,58 15,40 13, ,47 14,95 15,64 14,17 15,85 14, ,85 15,21 16,03 14,21 16,28 14, ,42 16,31 17,38 15,58 17,57 15,78 Tabel 1: Temperaturdifferenser målt over de enkelte kasser i de elleve måleperioder. I tabellens hoved er angivet Z-værdier for dampbremserne anvendt i de fire kasser. I kasserne 5 og 6 anvendes Glasuld og Rockwool med dampspærre med Z-værdi 375. Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool 1 17,21 20,56 18,35 19,00 18,39 19, ,42 19,88 18,02 18,27 18,21 19, ,09 18,19 16,20 16,85 16,49 17, ,00 18,91 17,33 17,76 17,39 18, ,28 15,51 14,60 14,45 14,78 15, ,82 16,63 15,66 15,85 15,81 16, ,20 15,13 14,44 14,16 14,71 14, ,48 15,07 13,86 13,58 14,17 13, ,31 14,95 14,39 14,17 14,58 14, ,66 15,21 14,75 14,21 14,98 14, ,11 16,31 15,99 15,58 16,16 15,78 Tabel 2: Temperaturdifferenser som i tabel 1, idet tallene for kasserne 1, 3 og 5 er multipliceret med 0,92 som angivet i teksten.

23 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Tabel 3: Temperaturdifferenser beregnet relativt ud fra udgangsperioden 1, som sættes til 100 for alle kasser. Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Tabel 4: Temperaturdifferenser beregnet relativt, idet målingen for Rockwool i periode 1 vælges som udgangspunkt.

24 Bilag 7 Figur 8 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Måledato Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool ,0 11,1 11,3 12,0 10,7 10, ,6 10,7 11,5 12,6 10,1 9, ,6 11,8 12,6 14,3 10,5 10, ,8 12,5 13,4 15,3 10,6 10,6 Figur 8: Fugtindhold i vægtprocent igennem perioden målt med dyvler placeret på den kolde side af vægmodellerne og fugtmåler af typen COW 301.

25 Bilag 8 Figur 9 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Varm side 6,3 6,4 7,5 7,6 0,52 0 Kold side 7,6 3,5 12,0 13,6 0,64 0,27 Figur 9: Fugtindhold i vægtprocent målt i materiale udtaget ved henholdsvis varm og kold side af prøvelegemer. Fugtindholdet er bestemt ved tørre/veje metoden.

26 Bilag 9 Figur 10 Figur 10: Langs øvre kant er sket en sætning på ca. 10 mm i alle prøvelegemerne med celluloseisolering. Fugtmåledyvlen som hænger har siddet midt i, men faldt ned da beklædningspladen blev fjernet.

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler GI Ny Kongensgade 15 1472 København K Att. Udviklingschef Søren Meyer 26 august 2013 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt - sforhold i kolde tagrum som skunkrum og hanebåndslofter i konstruktioner

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Egen Vinding og Datter ApS

Egen Vinding og Datter ApS Egen Vinding og Datter ApS Haslevvej 81 4100 Ringsted Tlf. 57617701 Fax 57671818 Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger Stabilitets-/effektivitetsundersøgelse og metodeoptimering Projektudredningsarbejdet er gennemført ved stikprøvekontrol, spotmålinger og praktiske undersøgelser

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen ICOPAL Vindspærrer - effektiv beskyttelse af isoleringen Leverandør af den indre ro Anvendelse Icopal vindspærrer anvendes i lette facader, hvor der er ventilation mellem facadebeklædning og isolering.

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

noraplan - monteringsvejledning

noraplan - monteringsvejledning noraplan - monteringsvejledning Iht. DIN EN 1817 "Elastiske gulvbelægninger Til limning af noraplan gummigulve skal der bruges en dispersionslim. Nogle limtyper suger mindre end andre. Dette skal der tages

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C Grafer fra WUFI Indhold C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C.3 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag B C.4 Grafer

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Birgitte Dela Stang By og Byg Dokumentation 033 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Økologisk campingplads med alternativ isolering

Økologisk campingplads med alternativ isolering Gals Klint Camping, februar 2001 Rapport for projektet: Økologisk campingplads med alternativ isolering Formål Nærværende rapport skal give Energistyrelsen en redegørelse for projektets gennemførelse og

Læs mere

Stabilitets-og effektivitetsforhold i efterisolering konklusioner fra feltundersøgelser udført af Teknologisk Institut

Stabilitets-og effektivitetsforhold i efterisolering konklusioner fra feltundersøgelser udført af Teknologisk Institut Tirsdag d. 18/3-2014 Videnkupon projekt i samarbejde med Teknologisk Institut: Stabilitets-og effektivitetsforhold i efterisolering konklusioner fra feltundersøgelser udført af Teknologisk Institut DBI

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

Læggevejledning P A R K E T

Læggevejledning P A R K E T Læggevejledning P A R K E T For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser og billeder er vejledende. P A R K E T - O G

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Rigitone BIG system Monteringsvejledning

Rigitone BIG system Monteringsvejledning Rigitone BIG system Monteringsvejledning Design og teknik Produktbeskrivelse / anvendelse Rigitone BIG med kant A1 er et fuldperforeret akustikloft, der fremstår som en ubrudt flade uden synlige samlinger.

Læs mere