Energistyrelsens projektnummer 75664/ Sag nr.: R juli Revideret den 14. september 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001"

Transkript

1 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/ Sag nr.: R juli 2001 Revideret den 14. september 2001 Skodsborgvej 48 A Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: Homepage: DK-2830 Virum (+45) (+45)

2 Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld 1 Sag nr. R Indholdsfortegnelse 0. Forord 1. Baggrund og formål 2. Etablering af forsøgsudstyr a. Vægmodeller (kasser) b. Klimarum c. Måleudstyr indbygget i vægmodellerne (kasserne) 3. Klimabetingelser 4. Resultater a. Varmestrømsmålinger b. Temperaturdifferensmålinger Samme udgangspunkt for alle, det vil sige periode 1 Rockwool som udgangspunkt Hvad siger tallene i skemaerne c. Fugtmålinger med indbyggede dyvler d. Fugtmålinger med tørre/vejemetoden 5. Sætninger 6. Konklusioner 7. Diskussion

3 0. Forord Denne rapport beskriver en laboratorieundersøgelse af varme- og fugtforhold i nogle mindre, varmeisolerede vægmodeller under fugt- og temperaturforhold, som ret nøje svarer til forløbet af en dansk gennemsnitsvinter. Isoleringsmaterialerne er indkøbt i en lokal tømmerhandel og indblæsning i kasserne med celluloseisolering er foretaget på produktionsanlægget hos Miljøisolering ApS. Ilægning af isoleringsplader af mineraluld blev foretaget i laboratoriet af en øvet isolatør. Midler til laboratorieundersøgelsen er stillet til rådighed af Energistyrelsen under projektnummeret 75664/ og undersøgelsen er gennemført i perioden til Der skal hermed rettes en tak til Energistyrelsen, som stillede midler til rådighed for undersøgelsen og til ingeniør Bent Hald fra firmaet BM-Data ApS, som har udviklet det PC-baserede udstyr til opsamling af de mange måledata. Virum, den 14. september 2001 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik ApS

4 1. Baggrund og formål 2. Etablering af forsøgsudstyr Siden fremkomsten af de såkaldte alternative isoleringsmaterialer har det fra mange sider været ønsket at få en vurdering af disse nye materialers egenskaber på varmeisolerings- og fugtområdet. Især har det været et ønske at få gennemført nogle sammenlignende undersøgelser, hvori der indgik traditionelle isoleringsmaterialer baseret på mineraluld. Endvidere var det også fra mange sider ønsket at få afklaret i hvilken udstrækning det var nødvendigt at anvende dampbremser i klimaskærmen for at opnå tilfredsstillende forhold. Disse undersøgelser ville være af størst værdi, såfremt det var muligt at skabe nogle fugt- og temperaturforhold, som på passende måde simulerede de fugt- og temperaturforhold, som ville forekomme i klimaskærme under danske vinterforhold. Et sådant laboratorieudstyr fandtes hos Bygge- og Miljøteknik ApS efter en tidligere undersøgelse gennemført for Energistyrelsen. Dette ville ved en udbygning og supplering med et PC-baseret dataopsamlingsudstyr være velegnet til formålet. De gennemførte laboratorieundersøgelser, havde således til formål at afklare i så høj grad som muligt de ovenfor skitserede problemstillinger. a. Vægmodeller (kasser) Der blev af det diffusionstætte isoleringsmateriale Roofmate bygget seks ens kasser med et indvendigt flademål på 450 mm x 300 mm og en dybde (isoleringstykkelse) på 200 mm. Kassernes vægtykkelse var 50 mm, og de blev gjort stabile ved sammenlimning med en polyurethanlim. På kassernes ene flade mod det kolde rum i forsøgsopstillingen anvendtes i alle seks kasser en 9 mm vindgips. En principtegning af kasserne og det anvendte og senere beskrevne måleudstyr fremgår af figur 1. Indblæsning af celluloseisoleringen i de fire af kasserne blev fortaget på fabriksanlægget hos Miljøisolering ApS. Der blev som ønsket opnået en rumvægt på 42 kg/m 3, hvilket svarer til hvad der anvendes ved denne type celluloseisolering anvendt i ydervægge. De enkelte kasser var opbygget på følgende måde regnet fra den varme side: Kasse 1-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi ca mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 2-13 mm gipsplade - Dampbremse, Z-værdi ca mm celluloseisolering

5 - 9 mm vindgips Kasse 3-13 mm gipsplade - Dampbremse, Z-værdi ca mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 4-13 mm gipsplade - Ingen dampbremse mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 5-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi mm glasuld (lambda 39) - 9 mm vindgips Kasse 6-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi mm Rockwool (lambda 39) - 9 mm vindgips

6 b. Klimarum På den varme side fandtes en kasse med dimensionen 120 x 110 x 60 cm og på den kolde side fandtes to traditionelle køleskabe, hver med en frontåbning på 55 x 110 cm. Figur 2 viser en skitse af forsøgsopstillingen, hvor de 6 vægmodeller (kasser) optræder som vægge imellem de to køleskabe og det varme rum. Figur 3 viser de seks kasser opsat foran de to køleskabe. I det varme rum blev der ikke anvendt termostatstyring af temperaturen, da hele udstyret fandtes i et kælderrum med en ret konstant temperatur omkring 20 grader. Derimod blev der anvendt en befugter, hvormed der blev tilsat fugt, således at der i gennemsnit over perioden var en relativ luftfugtighed på 60-65%. Inden forsøgene startede blev køleskabene indreguleret, således at de kom til at arbejde ved samme temperatur. Det blev ikke skønnet at belastningsafvigelsen ville få nogen betydning, da alle kasser 3 tilsluttet hvert køleskab var stort set ens isoleret. Senere målinger viste dog, at det venstre køleskab i gennemsnit over perioden havde en temperatur, der lå ca. 1,3 grader under det højre køleskabs temperatur. De gennemsnitlige temperaturer i køleskabene søgtes holdt på 4-5 grader, således at der med et uundgåeligt termostatudsving på plus minus ca. 2 grader ikke kunne komme generende effekter af frysningseffekter omkring 0 grader. Med dataloggere indlagt i de to køleskabe blev det konstateret, at den relative luftfugtighed i køleskabene varierede imellem 60 og 70 % RF, med et gennemsnit på 65 % RF. Ved hjælp af tætningslister og tape, var det sikret, at der ikke opstod utilsigtede luftstrømninger i eller omkring vægmodellerne. c. Måleudstyr indbygget i vægmodellerne (kasserne) På figur 4 er vist et eksempel på en plade mod den varme side, hvor der er anbragt en varmestrømsmåler og to termoelementer inden montering af en fugtmåledyvel. På figur 5 er vist anbringelse af fugtmåledyvler i forskellige dybder i kassen inden den fyldes med isoleringsmateriale. Også på den kolde side af isoleringsmaterialet anbragtes en fugtmåledyvel og to termoelementer. Dubleringen af termoelementer på de to sider var en sikkerhedsforanstaltning, såfremt et termoelement skulle svigte. Termoelementerne blev dels anvendt til at bestemme temperaturforskelle over isoleringsmaterialerne og dels til at udføre temperaturkorrektioner af fugtmålingerne med dyvler. Alle målepunkter var anbragt meget nær centerlinien i vægmodellen. For at følge fugtfordelingen igennem vægmodellerne var der endvidere i centerlinien som nævnt anbragt fugtmåledyvler med tilhørende termoelementer i en afstand på 50 mm og 100 mm fra den udvendige 9 mm gipsplade, hvilket ses af figur 5. Varmestrømsmålere var udlånt af Instituttet for Bygninger og Energi, DTU. Typen er udviklet af civilingeniør Th. Lund Madsen, DTU og har

7 været brugt med held igennem mange år. Som det senere forklares, viste de sig dog at være behæftet med fejl eller der var muligvis tale om forkert indbygning - som umuliggjorde tolkning af måleresultaterne. Varmestrømsmålerne har en fladedimension på ca. 80 mm x 15 cm og en tykkelse på ca. 2 mm. 3. Klimabetingelser 4. Resultater Klimaet i den varme kasse var i gennemsnit over de 170 forsøgsdage 21 grader og 62 % RF, hvilket er lidt over den øvre grænse for rumklimaklasse 2. I de kolde kasser (de to køleskabe) blev det registreret, at den gennemsnitlige temperatur var ca. 5 grader og den relative luftfugtighed 65 %. På dette grundlag kan den samlede fugtbelastning på prøvelegemerne beregnes som følger: Vanddampenes mætningspartialtryk ved 21 grader er 2486 Pa. Vanddampenes mætningspartialtryk ved 5 grader er 872 Pa. Partialtrykket på den varme side er 0,62 x 2486 = 1541 Pa. Partialtrykket på den kolde side er 0,65 x 872 = 567 Pa. Den gennemsnitlige partialtrykforskel er = 974 Pa. Med en forsøgsperiode på 170 dage er belastningen 974 x 170 = Pa døgn. Dette tal er meget nær Pa døgn, som anses for det normale for en dansk vinter. a. Varmestrømsmålinger Som omtalt ovenfor lykkedes det ikke at få varmestrømsmålerne til at fungere korrekt. Årsagen hertil blev i første omgang antaget at være, at det PC-baserede dataopsamlingsudstyr ikke fungerede tilfredsstillende. For at undersøge om dette var tilfældet, blev der på Institut for Bygninger og Energi, DTU lånt et præcisions millivoltmeter, hvormed det var muligt direkte at foretage målinger af spændingen genereret af varmestrømsmålerne. Disse målinger gav helt de samme resultater som fra det PCbaserede udstyr, hvorfor en fejl i dette kunne udelukkes. Det fandtes ikke praktisk muligt at adskille forsøgsopstillingen for nærmere undersøgelser af varmestrømsmålerne, som i øvrigt var kalibrerede på DTU inden monteringen. Den videre vurdering af varmeisoleringsevnen kunne imidlertid foretages om end relativt - på basis af målinger af temperaturforskelle over vægmodellerne, som beskrevet nedenfor.

8 Det skal afslutningsvis i denne sammenhæng bemærkes, at der ved målingerne blev konstateret helt usystematiske afvigelser i måleresultaterne, hvilket medførte, at sammenlignende vurderinger af de opnåede resultater ikke gav nogen mening. b. Temperaturdifferensmålinger I alle de seks kasser var der på skillefladerne imellem isoleringsmaterialet og de omgivende materialer anbragt to termoelementer. Som tidligere omtalt var dubleringen af termoelementerne udført af sikkerhedsmæssige grunde, således at en differensmåling kunne foretages selv om et termoelement skulle svigte. Dette skete dog ikke, men i stedet blev alle målinger i skillefladerne dobbeltbestemte. I skemaet på figur 6 er vist et eksempel på en udskrift dækkende ca. en måned. Der er tale om perioden til omfattende hvad der senere er benævnt perioderne 8 og 9. Lignende skemaer findes for de øvrige perioder, men er ikke gengivet her. Temperaturmålingerne fremgår af skemaets øverste del og periodenummereringen fremgår af figur 7. For at følge ændringerne i isoleringsevnerne som funktion af tiden er det samlede måleforløb på 170 dage delt op i perioder på ca. 2 uger. Der er således tale om 11 perioder nummereret fortløbende fra forsøgets påbegyndelse. Temperatur og fugtmålinger foregik en gang i døgnet og en scanning af alle målinger tog ca. 3 minutter. For at undgå at måle negative temperaturer var der til alle temperaturmålinger fra starten adderet en termospænding på 10 grader, hvorfor de aflæste temperaturer er 10 grader højere end den aktuelle temperatur. Da de resultater, som benyttes, er differensmålinger, har dette forhold imidlertid ingen betydning. I tabel 1 er vist temperaturdifferenser beregnet for alle de seks kasser i alle 11 perioder. Disse værdier er således baseret på ca. 14 x 2 = 28 målinger på hver side af isoleringsmaterialet. Analyse af grænsebetingelserne temperaturerne på den kolde og varme side viste, at der til trods for en kalibrering af de to anvendte køleskabe inden forsøgets start, ikke var helt de samme gennemsnitstemperaturer i de to køleskabe. For at få sammenlignelige resultater fra kasserne 1, 3 og 5, (venstre køleskab) med kasserne 2, 4 og 6 (højre køleskab) måtte temperaturdifferenserne for målingerne i kasse 1, 3 og 5 multipliceres med 0,92. Dette tal blev beregnet som et forholdstal imellem de to gennemsnitlige differenser i de to køleskabe, hvor denne var 17,64 i det venstre og 16,34 i det højre. Reduktionsfaktoren bliver derfor 16,34/17,64 = 0,92. I tabel 2 er alle temperaturdifferenser for kasserne 1, 3 og 5 derfor multipliceret med 0,92. Da der som følge af forsøgsomstændighederne er tale om relative målinger, er der i de senere tabeller valgt et udgangspunkt på 100, hvorefter alle andre værdier bliver i procent i forhold til sammenligningsgrundlaget.

9 Samme udgangspunkt for alle, dvs. periode 1 I tabel 3 er det valgt at lade resultatet fra målingerne i periode 1 være udgangspunktet. Det ses, at for alle materialer falder temperaturdifferenserne og dermed isoleringsevnen jævnt for alle materialerne (bortset fra periode 11), der ses heller ikke nogen særlig markant betydning af diffusionsmodstanden af en dampbremse. Rockwool som udgangspunkt I tabel 4 er det valgt at lade Rockwool i periode 1 være udgangspunkt for sammenligningerne. Hvad siger tallene i skemaerne? Det er ikke umiddelbart muligt at forklare de variationer, som ses i de viste skemaer. Det er således ikke muligt at påvise, at en dampspærre eller dampbremse skulle have nogen betydning for isoleringsevnen. I alle de seks forsøgsemner falder isoleringsevnen 10-20% uanset om der er tale om celluloseisolering eller mineraluldsisolering. Et vist fald i isoleringsevnen var forventet, da udgangspunktet for målingerne var helt tørt materiale svarende til en lambda 10 måling. Ved de her givne forsøgsbetingelser kunne forventes et fald på ca. 10 %, da der er tale om tæt præfab konstruktion. Et fald på 20 % ville svare til montering på stedet, hvilket ikke forekommer at være en rimelig sammenligning ved placering af isoleringsmaterialet i kasserne. Det er således ikke muligt helt at forklare det konstaterede fald, som i øvrigt ikke påvirker sammenligningerne af de undersøgte materialer, idet faldet er af samme størrelsesorden. c. Fugtmålinger med indbyggede dyvler Fugtmålingerne med dyvler blev iværksat for at konstatere, om der ville ske fugtophobning bag den yderste plade (9 mm gipsplade) i afhængighed af diffusionsmodstanden af dampspærren (dampbremsen) på isoleringsmaterialets varme side. Resultaterne er vist på figur 8. Det ses her, at fugtindholdet i alle målepunkter er langt under den kritiske grænse på 20 vægtprocent. Der ses en svag stigning i fugtindholdet med faldende dampdiffusionsmodstand, men slet ikke i en grad, som må formodes at have nogen praktisk betydning. Det skal her bemærkes, at de her omtalte målinger er baseret på dyvelmålinger foretaget med et instrument af typen COW 301, da de PC-baserede data ikke lod sig anvende på grund af en for lang indsvingningstid ved målingerne. d. Fugtmålinger i isoleringsmateriale bestemt ved tørre/vejemetoden Efter de 170 dages forsøg blev der udtaget mindre prøvelegemer fra henholdsvis den kolde og den varme side af isoleringsmaterialet i hver af de seks forsøgskasser. Isoleringsmateriale af den løse papiruld blev anbragt i nogle aluminiumsforme med en vægt på 10,6 gram, medens mineraluldsmaterialerne anvendtes umiddelbart i pladeform. Herefter blev alle prøveemner vejet og anbragt i et varmeskab ved en temperatur på 50 grader i 14 dage. Prøvematerialet af papiruld vejede gram incl. aluminiumbakker, glasuldstykkerne ca. 60 gram og rockwool stykkerne ca. 100 gram.

10 Resultaterne er vist i figur 9. Det ses, at der er tale om en beskeden stigning i fugtindhold fra den varme til den kolde side af isoleringsmaterialet i prøvekasserne. Det ses også som for målingerne med dyvler at kassen uden dampbremse (kasse 4) udviser det største fugtindhold om end langt fra noget, som kan anses for kritisk. 5. Sætninger Ved forsøgets afslutning blev det konstateret (se figur 10), at der var sket en sætning i celluloseisoleringen i alle de fire kasser på ca. 1 cm svarende til ca. 3 %. Den her konstaterede sætning antages i overvejende grad at skyldes, at celluloseisoleringen efter luftning ved udblæsning i kassen er monteret som udlagt og ikke som indblæst. Herved er der ikke opnået fornøden friktion langs begrænsningsfladerne, hvilket formentlig i betydelig grad ville have forhindret den konstaterede sætning. Denne ville formentlig også være blevet reduceret, hvis der var anvendt en rumvægt på mere end de af producenten anbefalede 42 kg/m 3, idet nyere undersøgelser har vist at denne rumvægt muligvis er i underkanten med henblik på at undgå sætningsproblemer. 6. Konklusion Igennem de her gennemførte undersøgelser har det ikke været muligt, at konstatere nogen væsentlig forskel på isoleringsevnen af papirisolering (med varierende grad af dampbremse) og mineraluldsisoleringen. Det har heller ikke været muligt at påvise, at diffusion ind i papirisoleringen skulle give anledning til så høje fugtindhold, at der var risiko for svampeangreb. Dette gælder også uanset om der findes en dampspærre eller dampbremse i konstruktionen. Det må dog betones, at der her alene er tale om diffusion. Ved de her gennemførte forsøg blev der efter afslutningen konstateret en sætning på ca. 1 cm svarende til ca. 3 %, muligvis forårsaget af utilstrækkelig friktion langs begrænsningsfladerne og en rumvægt, som lå i underkanten af den i dag anbefalede. I virkelige klimaskærme ville sådanne spalter kunne give anledning til uønskede fugtophobninger i ikke helt lukkede konstruktioner. I sådanne tilfælde må det derfor anses for tilrådeligt, at der findes et lufttæt lag på konstruktionens varme side. Derimod vil det under normale omstændigheder ikke være nødvendigt at stille særlige krav til det lufttætte lags diffusionsmodstand.

11 7. Diskussion De her præsenterede resultater på varmeisoleringsområdet fremkom beklageligvis ikke som planlagt i form af en dobbeltbestemmelse, fordi det ikke lykkedes at få de anvendte varmestrømsmålere til at fungere efter hensigten. Derfor er alle resultater vedrørende varmeisolering kun bestemt relativt. Ved en nøjere granskning af de mange tusinde enkelte måleresultater vil det også kunne ses, at der har været en noget større variation i temperaturerne både på den varme og kolde side af forsøgsemnerne. Dette skønnes at kunne give anledning til visse unøjagtigheder, som dog må anses for at være udjævnet betydeligt ved anvendelse af gennemsnit over lange perioder. Fugtmålingerne med dyvler giver et fugtindhold, som et stykke træ ville få anbragt på det pågældende sted i konstruktionen. Fugtmålingerne bestemt ved tørre/veje metoden viste dog, at målingerne med fugtmåledyvler kun gav resultater, som lå nogle få procent over, hvad der blev bestemt ved tørre/veje metoden, hvilket kan benyttes ved fortolkning af dyvelmåleresultater i celluloseisolering i andre sammenhænge. Virum, den 14. september 2001 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik ApS

12 Bilag 1 Figur 1

13 VARM ALLE MÅLEPUNKTER I CENTERLINIE 450 LÆNGDESNIT KOLD KOLD VARM TVÆRSNIT VANDRET SNIT Figur 1: Modelvæggene (kasserne) med angivelse af dimensioner i mm samt målepunkter for fugt og temperatur i kassernes centerlinie. Varmestrømsmålere er placeret på bagsiden af gipspladerne på isoleringsmaterialernes varme side svarende til målepunkt 1.

14 Bilag 2 Figur 2

15 VARMEKASSE FORSØGS- EMNE ISOMETRI KØLESKAB 1200 VARMEKASSE KØLESKABE VARMEKASSE KØLESKAB 1100 LODRET SNIT VANDRET SNIT Figur 2: Skitse af forsøgsopstilling, hvor de seks modelvægge (kasser) danner væg imellem to køleskabe og et varmt rum. Alle må er i mm.

16 Bilag 3 Figur 3, 4 og 5

17 Figur 3: De seks kasser opsat som væg ud for de to køleskabe. Figur 4: På bagsiden af plade mod den varme side er en varmestrømsmåler og to termoelementer. Senere monteres fugtmåledyvel.

18 Figur 5: Fugtmåledyvler anbragt i vægmodellen. Fugtmåledyvlen, som hviler på kassens kant bliver anbragt i centerlinien ved endelig montering.

19 Bilag 4 Figur 6 Udskrift fra PC-opsamlede data i periode 8 og 9

20 Bilag 5 Figur 7 Periode Tidsforløb Figur 7: Tidsforløbet for de enkelte perioder. I et par kortere tidsrum har der været udfald af dataopsamling.

21 Bilag 6 Tabel 1, 2, 3 og 4

22 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool 1 18,71 20,56 19,95 19,00 19,99 19, ,85 19,88 19,59 18,27 19,70 19, ,41 18,19 17,61 16,85 17,93 17, ,39 18,91 18,84 17,76 18,91 18, ,44 15,51 15,87 14,45 16,07 15, ,11 16,63 17,02 15,85 17,18 16, ,35 15,13 15,70 14,16 15,99 14, ,57 15,07 15,07 13,58 15,40 13, ,47 14,95 15,64 14,17 15,85 14, ,85 15,21 16,03 14,21 16,28 14, ,42 16,31 17,38 15,58 17,57 15,78 Tabel 1: Temperaturdifferenser målt over de enkelte kasser i de elleve måleperioder. I tabellens hoved er angivet Z-værdier for dampbremserne anvendt i de fire kasser. I kasserne 5 og 6 anvendes Glasuld og Rockwool med dampspærre med Z-værdi 375. Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool 1 17,21 20,56 18,35 19,00 18,39 19, ,42 19,88 18,02 18,27 18,21 19, ,09 18,19 16,20 16,85 16,49 17, ,00 18,91 17,33 17,76 17,39 18, ,28 15,51 14,60 14,45 14,78 15, ,82 16,63 15,66 15,85 15,81 16, ,20 15,13 14,44 14,16 14,71 14, ,48 15,07 13,86 13,58 14,17 13, ,31 14,95 14,39 14,17 14,58 14, ,66 15,21 14,75 14,21 14,98 14, ,11 16,31 15,99 15,58 16,16 15,78 Tabel 2: Temperaturdifferenser som i tabel 1, idet tallene for kasserne 1, 3 og 5 er multipliceret med 0,92 som angivet i teksten.

23 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Tabel 3: Temperaturdifferenser beregnet relativt ud fra udgangsperioden 1, som sættes til 100 for alle kasser. Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Tabel 4: Temperaturdifferenser beregnet relativt, idet målingen for Rockwool i periode 1 vælges som udgangspunkt.

24 Bilag 7 Figur 8 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Måledato Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool ,0 11,1 11,3 12,0 10,7 10, ,6 10,7 11,5 12,6 10,1 9, ,6 11,8 12,6 14,3 10,5 10, ,8 12,5 13,4 15,3 10,6 10,6 Figur 8: Fugtindhold i vægtprocent igennem perioden målt med dyvler placeret på den kolde side af vægmodellerne og fugtmåler af typen COW 301.

25 Bilag 8 Figur 9 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Varm side 6,3 6,4 7,5 7,6 0,52 0 Kold side 7,6 3,5 12,0 13,6 0,64 0,27 Figur 9: Fugtindhold i vægtprocent målt i materiale udtaget ved henholdsvis varm og kold side af prøvelegemer. Fugtindholdet er bestemt ved tørre/veje metoden.

26 Bilag 9 Figur 10 Figur 10: Langs øvre kant er sket en sætning på ca. 10 mm i alle prøvelegemerne med celluloseisolering. Fugtmåledyvlen som hænger har siddet midt i, men faldt ned da beklædningspladen blev fjernet.

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Afcheckning af fugtmåleceller

Afcheckning af fugtmåleceller Bygge- og Miljøteknik ApS Afcheckning af fugtmåleceller Sag nr.: R767-001 30. december 1999 Rapport udarbejdet for Energistyrelsen under udviklingsprogrammet Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering, ES-sagsnummer

Læs mere

Fugtmålinger i halmballehus

Fugtmålinger i halmballehus Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig

Læs mere

Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger

Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Bygge- og Miljøteknik A/S Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Halmballehus i Munksøgård

Halmballehus i Munksøgård Bygge- og Miljøteknik A/S Halmballehus i Munksøgård bebyggelsen erfaringer efter et Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger Stabilitets-/effektivitetsundersøgelse og metodeoptimering Projektudredningsarbejdet er gennemført ved stikprøvekontrol, spotmålinger og praktiske undersøgelser

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 15/6 Side 1 Forord: Dansk Bygningskontrol Vestjylland

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 27, 2015 Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Kristiansen, Finn Harken; Rode, Carsten Publication date: 2000 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Inden gulvet leveres skal huset være lukket, tørt og varmt, og indeklimaet være under kontrol (Stabil temperatur og RF %).

Inden gulvet leveres skal huset være lukket, tørt og varmt, og indeklimaet være under kontrol (Stabil temperatur og RF %). Læggevejledning 1 Indhold: Introduktion... 3 Huskeliste... 3 Modtagelse... 4 Luftfugtighed og temperatur... 4 Strøafstand... 5 Montering på eksisterende gulve eller spån/krydsfinerplader... 5 Montering

Læs mere

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus

Læs mere

http://www.vintagekeeping.com/cooling/chillr.htm Koolspace KoolR - klimaanlæg

http://www.vintagekeeping.com/cooling/chillr.htm Koolspace KoolR - klimaanlæg Side 1 af 9 Koolspace KoolR - klimaanlæg Side 2 af 9 Koolspace KoolR - specifikationer Side 3 af 9 Side 4 af 9 Side 5 af 9 Koolspace KoolR - manual download Du kan downloade manualer til Koolspace KoolR

Læs mere

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering.

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. DET BEDSTE og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. Det skal være det NATURLIGSTE at have et hus, der er behageligt køligt om sommeren og lunt og varmt om vinteren.

Læs mere

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler GI Ny Kongensgade 15 1472 København K Att. Udviklingschef Søren Meyer 26 august 2013 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt - sforhold i kolde tagrum som skunkrum og hanebåndslofter i konstruktioner

Læs mere

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Egen Vinding og Datter ApS

Egen Vinding og Datter ApS Egen Vinding og Datter ApS Haslevvej 81 4100 Ringsted Tlf. 57617701 Fax 57671818 Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte

Læs mere

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.: Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.

Læs mere

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P Notat Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P 30. januar 2015 Projekt nr. 318384 Udarbejdet af LA Kontrolleret af BEH Godkendt

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af Rapporten Blev de billige boliger

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Resultat: Kitten har en tilfredsstillende lille sætning.

Resultat: Kitten har en tilfredsstillende lille sætning. ~ Byggeteknik 66.251.6852 ps/ema 33/17 Sagsrapport : prøvning af tagkit Rekvirent: A/S Dankit HOltvej 69, 3230 Græsted Dato: 1985-09-09 Sagsbeh~ndler : Peter Svane Civilingeniør Emneord: Tag, tagkit l

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19 isoleri"... ~ STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT KØBENHAVN. 1954. ANVSNNG NR.19 Hvor meget Alle traditionelle konstruktioner såsom mure af tunge teglsten, etageadskillelser med lerindskud og dobbelte bræddevægge

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere