Ny særlov på tvivlsomt grundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny særlov på tvivlsomt grundlag"

Transkript

1 15. FEBRUAR ARBEJDSMILJØ Meget diskutabelt politisk udpegning, lyder kommentarerne fra to eksperter i arbejdsmiljø til et lovudkast, der peger på de ni brancher, der har et særligt dårligt arbejdsmiljø. Ministeriet afviser at udlevere dokumentationen. Ny særlov på tvivlsomt grundlag Arbejdsministeren har ifølge ekspert kun et tvivlsomt grundlag for sin nye lov, der udpeger ni brancher med et særligt dårligt arbejdsmiljø. At dømme efter lovudkastet, der netop har været til høring, vil loven ligne tidligere særlove ved at udpege en bestemt gruppe, som loven gælder for. Men den håndfaste udpegning hviler ikke på lige så håndfast dokumentation for, at de udpegede brancher har et særligt dårligt arbejdsmiljø. Virksomhederne inden for de ni brancher skal betale Arbejdstilsynet for at føre et skærpet tilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø. Men professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet betegner udpegningsmetoden som meget diskutabel og delvist baseret på mistanker. I hans øjne er det ikke ganske betryggende, at et nyt afgiftssystem hviler på et sådant grundlag. Arbejdsministeriet forventer, at det nye tilsyn vil koste de godt berørte virksomheder i alt 65 mill. kr. F A K T A Lovudkast nævner ni brancher Arbejdsministeren fremsætter i næste uge et nyt lovforslag, der skal udpege ni branchegrupper, der har det dårligste arbejdsmiljø. Ifølge det lovudkast, der har været til høring, bliver følgende brancher eller branchegrupper udpeget: Metal-, stålværker og støberier; fremstilling af transportmidler; skibsværfter; jord, beton og belægning; brandvæsen og redningskorps; træ- og møbelindustri; sten, ler og glas; fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker; konserves og drikkevarer mv. Dokumentation holdes tilbage De ni brancher er udpeget ud fra seks kriterier, som samtlige 49 offentlige og private branchegrupper er vurderet ud fra. Kriterierne siger noget om branchernes dødsulykker, høreskader, indeklima, psykisk arbejdsmiljø, kræft, hjerneskader mv. (se boks og figur på Det fremgår af lovudkastet, at udpegningen er sket ud fra disse kriterier, og at hvert af dem bliver vægtet lige meget i den samlede vurdering. Ministeriet vil imidlertid ikke offentliggøre dokumentationen for den konkrete udpegning og henviser til, at materialet fra et lovforberedende arbejde ikke er omfattet af offentlighedsloven og muligheden for aktindsigt. Få kilder styrer udpegningen Ifølge flere arbejdsmiljøeksperter eksisterer der imidlertid ikke dækkende og pålidelige data til at belyse alle seks kriterier. Arbejdstilsynet, der har foretaget vurderingen for ministeriet, oplyser, at der er to hovedkilder bag udpegningen: Arbejdsskaderegistret og Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse tilbage fra De to kilder er så kombineret med Arbejdstilsynets specifikke branchekendskab, oplyser Jakob Lauesen, der er fuldmægtig samme sted. Andre kilder er, ifølge Arbejdstilsynet, bevidst fravalgt, fordi de ikke kun beskriver arbejdsmiljøet, men også er påvirket af personernes livsstil. Med den begrundelse er der fx ikke taget hensyn til, hvilke brancher der udløser meget sygefravær LIGESTILLING Dyrt, dumt og dårligt at løndiskriminere, skriver Jørn Neergaard Larsen. Side 3 INTEGRATION Den skjulte reserve af højtuddannede indvandrere mangler kvalifikationer. Side 4-5 MARGINALISERING Kommunerne forvalter socialloven med vekslende held, viser Finansministeriet. Side 6

2 15. FEBRUAR 2001 SIDE 2 eller sender mange på førtidspension, to faktorer der formentlig ville udpege flere offentlige brancher som storsynderne. Mange huller i eksisterende viden De anvendte kilder er imidlertid kun gode til at påvise bestemte sider af arbejdsmiljøet, mens de er mindre meddelsomme og pålidelige på andre punkter. Der er ikke slinger i dokumentationen af dødsulykker i arbejdstiden. De kan ikke diskuteres. Men ser man på udbredelsen af høreskader, der umiddelbart ligner en konkret og let målelig størrelse, så er de skader, man ser i dag, som regel konsekvensen af påvirkninger, der startede år tilbage. Det fastslog Arbejdstilsynet i en undersøgelse sidste år. Tilsvarende tager det ofte mange år, før kræftsygdomme og hjerneskader dukker op, og det er tvivlsomt, om et kræfttilfælde, der konstateres i dag, siger meget om dagens arbejdsmiljø og er upåvirket af års livsstil, rygning osv. Ikke her-og-nu-billede I Arbejdstilsynet, der har foretaget den konkrete udpegning, mener vicedirektør Lis Gamborg, at der er lagt lige vægt på alle seks kriterier. Hun er dog enig i, at der er forskel på, hvor sikre data der findes på de forskellige områder. Jeg mener, at det er lykkedes at foretage en rimelig udpegning. Vi har peget på de brancher med dårligst arbejdsmiljø ifølge vores kilder, siger hun, men medgiver også, at få dele af datagrundlaget kan afspejle forhold, der ikke gælder på dagens arbejdsmarked i samme omfang som tidligere: Jeg mener ikke, at man kan finde kilder, der kan give et her-og-nu-billede af hele arbejdsmarkedet, siger hun og påpeger, at Arbejdstilsynets øvrige indsats dækker andre risiko-brancher. AMI-professor: Meget diskutabelt Professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet siger til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at brancherne er udvalgt gennem en procedure, der F A K T A Kriterier og problemer: De seks kriterier, der lægges vægt på i brancheudpegningen, er: dødsulykker og andre alvorlige ulykker, høreskader, indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø, kemi (kræft og hjerneskader) og ergonomi (tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Ifølge DA s arbejdsmiljøafdeling findes der ikke dækkende data om branchernes indeklima, psykosociale arbejdsmiljø og risikoen for kræft og hjerneskader. Når det gælder høreskader, kræft, hjerneskader og til dels tunge løft, er det desuden et problem, at de data, der findes i form af nye skadesanmeldelser, ofte vil vise tilbage til forhold, der ligger mange år tilbage i tiden. Det gælder fx høreskader, hvor der ifølge Arbejdstilsynet går op til 40 år, inden en skade anmeldes. Et udførligt skema over dataproblemer for de seks kriterier findes på under Analyser, rapporter mv. er meget diskutabel, da den bl.a. bygger på antallet af anmeldte arbejdsskader. De har, mener han, kun meget lidt at gøre med de reelle arbejdsbetingede helbredsproblemer. At lade et afgiftssystem hvile på mistanker og visioner er ikke ganske betryggende, og listen over belastede brancher viser sig da også at være stærkt domineret af brancher med meget traditionelle arbejdsmiljøproblemer. Derimod indeholder den ikke områder, der er kendt for at have høj sygelighed og dødelighed, siger Tage Søndergaard Kristensen, der især undrer sig over, hvorfor slagterierne ikke er blevet udpeget. Politisk udpegning Professor i arbejdsmedicin Finn Gyntelberg fra Bispebjerg Hospital er ikke overrasket over fremgangsmåden i udpegningen: Selvfølgelig er det en særlov, og selvfølgelig er udpegningen politisk. Det er et eksempel på, at politik og videnskab støder sammen, og at faglige og politiske hensyn blandes. Men sådan er det altid, når det handler om arbejdsmiljø. Det er altid politisk, siger han. fla

3 15. FEBRUAR 2001 SIDE 3 EU Fælles EU-mål for uddannelsespolitikken skal medvirke til, at EU kan blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på Oplag: ISSN: Første fælles uddannelsesmål i EU EU-landene har for første gang nogensinde vedtaget fælles uddannelsespolitiske mål, som alle landene skal arbejde for. På et ministerrådsmøde har EU s undervisningsministre netop vedtaget en rapport, der fastlægger tre overordnede målsætninger: Øget kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet, lettere adgang til uddannelse i alle faser af livet og et mere åbent uddannelsessystem, der skal samarbejde mere med lokalområdet, erhvervslivet og udlandet. Mere konkret vil det bl.a. betyde, at lærere skal have mere IT-uddannelse, at der skal rekrutteres flere elever til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, og at undervisningen i fremmedsprog skal forbedres. Det vil fortsat være et nationalt anliggende, hvordan landenes uddannelsessystemer skal indrettes. Når EU er begyndt at samordne uddannelsespolitikken, er Dyrt, dumt og dårligt L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Løndiskrimination er ikke alene ulovligt. Det er også dyrt, dumt og dårligt. Det er dyrt for virksomheden, hvis det er sandt, det er dumt ikke at give lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, og det er dårligt, hvis man vil tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere. Så enkelt er det, og derfor er ingen arbejdsgiver tjent med beskyldninger om diskrimination. I anledning af ligelønslovens 25 års jubilæum har den statistiske forskel været i fokus. Blandt andet med store annoncer betalt af det offentlige med det budskab, at kvinder tjener mellem 12 og 18 procent mindre end mænd. Fejlagtigt misvisende eller bevidst manipulerende, så har annoncernes budskaber kun lidt med virkeligheden at gøre. Bag løngabet skjuler sig en lang række faktorer, som statistikken ikke har taget højde for. Virksomhederne betaler den løn, der på forskellig vis er aftalt. I det omfang, der ikke gives lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, så skal der rejses en sag, såfremt man ikke kan løse det på anden vis. Over de sidste 25 år er der rejst cirka én sag om året. Det til trods for, at de faglige organi- det, ifølge direktør i Undervisningsministeriet, Torben Kornbech Rasmussen, fordi EU-landene står over for en række fælles problemer, bl.a. ældreboomet og de faldende ungdomsårgange. Samtidig kræver videnssamfundet, at befolkningens IT-kompetencer forbedres - udfordringer, der skal overvindes for at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. De nye uddannelsespolitiske mål skal være med til at realisere visionen fra Lissabon-topmødet, om at EU senest i år 2010 skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. Ifølge Torben Kornbech Rasmussen vil EU-målsætningerne ikke umiddelbart betyde store omvæltninger i det danske uddannelsessystem. Rapporten er undervisningsministrenes bidrag til topmødet i Stockholm i marts. ant sationer med hjælp fra deres tillidsrepræsentanter har alle muligheder for at rejse sager om ligeløn. At der er forskel mellem medarbejderes lønninger er hverken ulovligt eller udtryk for diskrimination, hvis forskellen er begrundet. En fuldstændig åbenhed om lønninger giver derfor ingen mening. Hvis medarbejdernes løn bliver hængt op til skue på opslagstavlen i kantinen, mindsker det ikke forskellen, da den skyldes forskellige jobfunktioner eller prioriteringer i lønmodtagerens familie. Indtægtsforhold er et personligt anliggende, som en tredje part - uden samtykke fra den enkelte ikke bare bør have adgang til. Men tillidsrepræsentanten kan naturligvis spørge sine kolleger eller omvendt - om lønforhold, hvis der er mistanke om løndiskrimination. Det er demagogi at påstå, at der er en lønforskel begrundet på køn på mellem 12 og 18 procent, når forskellen fremkommer ved at sammenligne gennemsnitslønnen for en halv million mænd og en halv million kvinder uden hensyn til, at der er forskel på en lærerløn og en IT-specialist.

4 15. FEBRUAR 2001 SIDE 4 INTEGRATION ingeniører og teknikere med indvandrerbaggrund står angiveligt uden for arbejdsmarkedet, men de er næppe parate til at udfylde et job her. Den skjulte reserve er ikke kvalificeret Mange indvandrere med en længere teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse fra deres hjemland er ikke umiddelbart kvalificerede til et job på højt niveau her i Danmark. I mange tilfælde vil det kræve bedre sprogkundskaber og et eller flere år ekstra på et dansk universitet, før de pågældende er kvalificerede til at arbejde her som fx ingeniører. Sådan lyder vurderingen fra flere af de institutioner, der vurderer indvandreres uddannelseskvalifikationer og tilbyder supplerende uddannelse - dels det nye Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, dels Aalborg Universitet, der har specialiseret sig i at tilbyde ekstra uddannelse til udenlandske ingeniører. Begge steder vil man se det, før man tror det, at der skulle være en stor uudnyttet arbejdskraftreserve af højtuddannede indvandrere inden for natur og teknik, der er uden for arbejdsmarkedet eller ikke bruger deres uddannelse uden for arbejdsstyrken At en sådan reserve på mindst højtuddannede indvandrere skulle findes uden for arbejdsstyrken, er tidligere beskrevet i Ingeniøren ud fra en undersøgelse, som bladet fik foretaget sammen med IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, og som også fik statsministeren til at kommentere sagen. Undersøgelsen viste, at herboende udlændinge har en højere teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, og at af disse var uden for arbejdsstyrken. Andre 464 var arbejdsløse, 361 var selvstændige - og de resterende var lønmodtagere. At dømme efter deres a- kasse-medlemskab arbejdede mange dog inden for andre fagområder - og kun 352 var medlemmer af ingeniørernes a-kasse. Meget anderledes uddannelsestraditioner og manglende sprogkundskaber gør det tvivlsomt, om eksempelvis en ingeniør fra Mellemøsten umiddelbart er kompetent nok til, at vedkommende reelt kan konkurrere om jobbet med en ingeniør uddannet i Danmark. F A K T A CVUU s første år Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser havde sidste år i alt 787 henvendelser fra herboende borgere, der ville have deres uddannelse vurderet. Langt de fleste 657 spurgte med henblik på at søge job eller videreuddanne sig. 94 sager drejede sig om overenskomstmæssig indplacering af personer, der allerede var i arbejde. 36 sager drejede sig om danske statsborgere, der ville have deres udenlandske uddannelse vurderet med henblik på optagelse i en a-kasse. En tredjedel af forespørgslerne var inden for natur-teknik, en tredjedel inden for humaniora og pædagogiske fag, mens hver tiende sag vedrørte en erhvervsuddannelse. CVUU s centerchef, Helle Otte, tvivler stærkt på, at der er en stor skjult reserve blandt de knap ingeniører og teknikere uden for arbejdsmarkedet. Hun tror heller ikke, at særlig mange indvandrere eller flygtninge med en længerevarende teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse arbejder på betydeligt lavere niveauer, end deres uddannelse berettiger dem til. Mange lande har en helt anden uddannelseskultur. Hvad angår de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vil mange her være at betragte som teknikere på et lavere niveau, selv om der på eksamenspapiret fra hjemlandet står ingeniør, siger Helle Otte. Hun mener ikke, at hun har grundlag for at vurdere, hvor stor den reelle arbejdskraftreserve er blandt udenlandske ingeniører og teknikere, men sidste år vurderede CVUU cirka 250 sager vedrørende en teknisk eller naturvidenskabelig udenlandsk uddannelse. Kun tre henvendelser Også på Aalborg Universitet (AAU) er erfaringen, at mange indvandreres reelle uddannelsesniveau er betydeligt lavere, ligesom interessen for at få uddannelsen ajourført med henblik på at komme i arbejde er yderst begrænset. For halvandet år siden iværksatte AAU

5 15. FEBRUAR 2001 SIDE 5 med støtte fra Undervisningsministeriet en stor hvervekampagne blandt herboende udlændinge. Universitetet havde den klare opfattelse, at der var et stort uudnyttet potentiale af højtuddannede indvandrere. AAU s kampagne bestod blandt andet i kontakt til mere end 150 jyske kommuner, sprogcentre eller sprogskoler, AF-kontorer, indvandrerorganisationer mv., hvor man gjorde opmærksom på de muligheder, AAU tilbyder udenlandske ingeniører og teknikere på et vist niveau. De kunne læse videre, få deres uddannelse ført ajour, ligesom flygtninge uden eksamenspapirer kunne komme til en niveauprøve for at opnå merit. Noget, der ellers kræver behørig eksamensdokumentation. Afhængigt af niveauet kunne man så springe et vist antal semestre over. I alt fik AAU tre henvendelser. Endda til trods for, at man på Aalborg Universitets ingeniør-retninger kan få undervisning på engelsk efter bachelor-niveauet. Manglende danske sprogkundskaber var dermed ikke nogen hindring for at komme videre med sin uddannelse. Vores erfaring er, at bachelor-ingeniører fra visse lande ikke rækker til det danske arbejdsmarked eller som afsæt til at læse videre til civilingeniør. Det faglige indhold er ikke tilstrækkeligt, siger akademisk sekretær Birte Hornemann, som var ansvarlig for kampagnen. Hun mener, at de højtuddannede indvandrere har svært ved at få job, når de har været væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode eller ikke har fået arbejde efter endt uddannelse. Det er det, vi ser i mange tilfælde blandt udenlandske ingeniører, der kommer hertil som flygtninge eller indvandrere, siger Birte Hornemann. Hun understreger, at AAU har mange erfaringer med udenlandske studerende. Mere end halvdelen af de civilingeniørkandidater inden for elektronik og informationsteknologi, der bliver færdige nu til sommer, er udlændinge, der har læst mellem halvandet og to år på AAU, siger Birte Hornemann, som heller ikke vil give noget bud på, hvor stor den reelle skjulte arbejdskraftreserve af udenlandske ingeniører og teknikere er. Ingen vurdering af indhold Danmarks Statistik (DS) spurgte sidste år i alt indvandrere i Danmark om deres medbragte uddannelse. På den baggrund fik Ingeniørforeningen foretaget særkørslen om det tekniske og naturvidenskabelige fagområde. Metoden i undersøgelsen bestod bl.a. i at spørge personerne, hvor mange års uddannelse de havde fået efter en endt studentereksamen, og sammenholde oplysningerne med personens alder og indvandringstidspunkt. Svarprocenten var 49,7. Henrik Mørkeberg fra DS, der var ansvarlig for undersøgelsen, understreger, at man ikke ud fra statistikken kan se, i hvilket omfang de pågældende personer er parate til det danske arbejdsmarked: Der ligger ingen indholdsmæssig vurdering af uddannelserne. Vi har bevidst undladt at spørge, hvorvidt en person har titel af ingeniør eller ej, for en ingeniør er ikke altid en ingeniør, siger han. stj/fla IDA ser gerne uddannelse: Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) ser meget gerne, at der gøres mere for at få et reelt overblik over, hvor mange indvandrere, der har en længerevarende teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, men ikke bruger den: Jeg er sikker på, at der er mange. Vi skal have fat i dem og have vurderet deres kompetence, så de kan komme i arbejde. De er nok ikke klar til et job, men det kan efteruddannelse hjælpe dem med, siger formanden for IDA, Per Ole Front. Han har ikke nogen idé om, hvor stor den skjulte ressource er. Uddannelse er en god investering, og mange kunne formentlig komme i gang efter en beskeden efteruddannelse, siger IDA s formand og henviser til et projekt i IDA. Blandt 25 bosniske ingeniører m.fl., der havde været ledige i mellem 6 og 10 år, kom 22 i arbejde efter et længerevarende IT-kursus.

6 15. FEBRUAR 2001 SIDE 6 MARGINALISERING Kommunerne må på banen for at ændre kulturen og værdierne i sagsbehandlingen, siger Socialministeriet. Kommuner svigter svage ledige Det er den samme sociallov, der gælder i alle kommuner, men nogle er markant bedre end andre til at hjælpe langvarigt ledige fra kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Det fremgår af Finansministeriets Budgetredegørelse 2000/2001, der har foretaget den hidtil mest grundige undersøgelse af praksisforskellene fra kommune til kommune. Kommunernes forskellige vilkår med hensyn til befolkningens sammensætning, antal indvandrere og aldersfordelingen gør normalt sammeligninger vanskelige, men ministeriets nye beregningsmetoder glatter de kommunale skævheder ud, så man bedre kan sammenligne kommunernes indsats og resultater. Især kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet og i Nord- og Vestjylland klarer sig godt, mens en række kommuner på Lolland, Østjylland og Vestsjælland har mindre held med at få svage ledige i job. Ujævn fordeling af svage Gruppen af langvarigt svage ledige, som Finansministeriet har døbt socialgruppen, dækker over personer på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, aktivering eller uddannelsesorlov i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år. Socialgruppen er ujævnt fordelt på Danmarks-kortet. En tredjedel er bosat i landets fire største kommuner, København, Århus, Odense og Ålborg. Men selv når man tager højde for denne ujævne fordeling, varierer de konkrete resultater. Budgetredegørelsen peger på, at de gode resultater især bliver opnået, når kommunerne ofte bruger aktivering, privat jobtræning og individuel jobtræning i deres indsats og har en tæt virksomhedskontakt. Kulturen gør en forskel Herning kommune hører til de kommuner, der er bedst til at få de svage ledige ud på arbejdsmarkedet. Ifølge Carsten F A K T A Her er kommunerne Finansministeriet har foretaget to benchmarkinganalyser, der tilsammen viser, at der er stor forskel på kommunernes indsats over for svage kontanthjælpsmodtagere. Analyserne har hver især fordele og ulemper, men nogle kommuner går igen i begge analyser. Tre kommuner skiller sig ud som de bedste, uanset om man benytter den ene eller den anden metode. Det drejer sig om henholdsvis Farum, Herning og Græsted Gilleleje kommuner. Omvendt er der 14 kommuner, der optræder i begge analyser med de svageste resultater. Det drejer sig om Brøndby, Højreby, Kolding, Munkebo, Nakskov, Nexø, Nyborg, Ravnsborg, Rudbjerg, Rødby, Slagelse, Vejle, Vordingborg og Århus kommuner. Lagoni, der er leder af Herning kommunes arbejdsmarkedsafdeling, skyldes succesen ikke mindst en særlig kultur og de værdier og holdninger i kommunen, som det har taget år at udvikle. Det, der er bærende for kommunens indsats, er holdninger og værdier. Vi bruger selvfølgelig alle de værktøjer, der er tilgængelige, men det er ikke dem, der gør forskellen. I Herning har vi igennem en årrække udviklet en særlig kultur og et særligt samarbejde mellem kommune og virksomheder. Vi har bevaret en helhedsbetragtning i Herning, der betyder, at vores jobkonsulenter ikke udelukkende fokuserer på de stærke ledige. Hos os er der en fælles forståelse for, at virksomhederne skal have løst nogle opgaver, og at kommunen på den anden side skal have løst nogle problemer. Vi har en utrolig god virksomhedskontakt. Og virksomhederne ved godt, at vores konsulenter ikke kommer med tasken fuld af gymnasieelever, siger Carsten Lagoni. For meget sagsbehandling Kolding kommune placerer sig i den gruppe på 14 kommuner, der ifølge Finansministeriets beregninger får færrest i job. Jørgen Rau Hansen, konstitueret afdelingschef i Kolding kommune, siger:

7 15. FEBRUAR 2001 SIDE 7 Jeg oplever egentlig ikke, at vi klarer os specielt dårligere end andre kommuner. Men det kan godt være, at der er gået for meget sagsbehandling i den. Jeg tror blandt andet, at vi skal være bedre til at ændre den kultur, der handler om, at man gør, som man plejer. Det gælder både internt i kommunen og i forhold til mødet med de ledige. Jørgen Rau Hansen kan godt genkende billedet af, at kulturen i kommunernes sagsbehandling kan have betydning for resultaterne. Der er ingen tvivl om, at kulturen betyder noget i forhold til det arbejde, der foregår på gulvet. Det handler fx om at være mere offensiv, når vi møder klienterne. Derfor er vi også begyndt at udvikle flere aktive tiltag, der er med til at ændre de eksisterende normer og værdier, siger Jørgen Rau Hansen. enkel forklaring på kommunernes forskellige resultater. Hun er dog grundlæggende enig i, at kulturen er vigtig for et godt resultat: I forbindelse med forhandlingerne om førtidspensionsaftalen afsatte man midler til at uddanne kommunernes sagsbehandlere. Det er et godt eksempel på, at man fra centralt hold tager et initiativ, der skal være med til at vende skuden i kommunerne, siger hun. Kultur og værdier er ikke noget, man ændrer ved at trykke på en knap i Socialministeriet. Her må kommunerne selv på banen, og i den forbindelse giver Finansministeriets budgetredegørelse kommunerne en anledning til selv at tage fat, slutter Eva Pedersen. anl Kommunerne skal på banen Eva Pedersen, der er kontorchef i Socialministeriet, mener ikke, at der er nogen

8 15. FEBRUAR 2001 SIDE 8 NOTA BENE Gravide vil ikke male Malerfaget har problemer med at fastholde gravide medarbejdere. I de sidste par år har mere end hver anden gravid malersvend, med en lægeerklæring i hånden, meldt sig fraværende fra arbejde allerede i løbet af de første tre måneder af graviditeten. Meget fravær skyldes ifølge Danske Malermestre lægers uvidenhed om malerfaget. Malerfaget bruger yderst sjældent organiske opløsningsmidler, der kan være farlige for gravide, og alle malervirksomheder kan få bedriftssundhedstjenesten til at kontrollere, om deres virksomhed anvender skadelige produkter, oplyser Danske Malermestre. Danmark EU s duks Danmark er et af de medlemslande, der har gennemført alle EU-direktiver på beskæftigelses- og socialområdet, viser en ny beretning fra EU-kommissionen. Generelt er Danmark det mest pligtopfyldende land, når det gælder om at gennemføre EU-direktiver til tiden: I slutningen af 1999 havde Danmark gennemført 98 pct. af direktiverne, mens gennemsnittet lå på under 96 pct. Danmark havde det laveste antal sager om overskridelse af tidsgrænsen, nemlig 40, mens Frankrig lå i top med 236 sager. Færre ledige søger aktivt Færre af landets ledige søger aktivt efter et job. Fra sidst i 1999 til midt i 2000 steg antallet af ledige, der ikke søger aktivt efter et job, med knap 5 pct. Det viser en specialkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for DA. Jobsøgningsaktiviteten faldt stort set lige meget hos dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Statistikken viser også, at tre ud af ti ledige ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. For at stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet skal den ledige opfylde tre rådighedskrav: Ønske at arbejde, have søgt aktivt efter et arbejde inden for de sidste fire uger og være parat til at begynde på nyt arbejde inden for to uger. LO: Barselsorlov til mænd LO foreslår, at fædre får ret til 14 ugers barselsorlov. De 14 uger skal erstatte de to ugers orlov, som fædre i dag har ret til 24 uger efter barnets fødsel. Kun 16 pct. af fædrene tager disse to ugers orlov, viser en undersøgelse, LO har foretaget. Derfor ønsker LO fuld løn under barselsog fædreorlov i den private sektor, så det bliver lige så attraktivt for privat ansatte som for offentligt ansatte at gå på orlov. Nordens IT-taber: Danmark Både Sverige, Norge og Finland er bedre end Danmark til at drage nytte af informationsteknologi. Det viser en undersøgelse foretaget af det internationale ITanalyseselskab, IDC. IDC har analyseret de 51 lande, som står for 99 pct. af alle penge forbrugt på IT. Danmark ligger dog som nr. 5, mens USA ligger på fjerdepladsen, og Sverige har førertrøjen. Lille mobilitet mellem privat og offentlig sektor Offentligt ansatte har ikke de færdigheder og den erhvervserfaring, der kan give dem et mere vellønnet job i den private sektor. Det er ifølge en ny rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut årsagen til, at der på trods af store lønforskelle ikke er større mobilitet mellem den offentlige og den private sektor. Under én pct. af de offentlige ansatte med over 15 års anciennitet skifter til job i den private sektor, viser rapporten. Flere vælger erhvervsuddannelse Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, er blevet større. I 1994 valgte 32,5 pct. af en ungdomsårgang at tage en erhvervsfaglig uddannelse, i 1998 var andelen vokset til 37 pct., viser tal fra Undervisningsministeriet. Det skyldes især, at der er færre unge, der slet ikke får en uddannelse efter grundskolen. - ant

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Kvinder vælger lavest lønnede job

Kvinder vælger lavest lønnede job 1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede

Læs mere

Svage tilbringer år i projekter uden mål

Svage tilbringer år i projekter uden mål 26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Skærpede rådighedskrav har ingen effekt

Skærpede rådighedskrav har ingen effekt 8. NOVEMBER 2001 17 RÅDIGHED Skærpede rådighedskrav har ingen effekt Lovgivningen har strammet op på kontanthjælpsmodtageres pligt til at søge arbejde, men uden resultat. Selvom kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal. 10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse 12. JUNI 2003 11 Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse Ja, det er en ikkehistorie, men det bliver den næsten ikke dårligere af: Indvandrere med danske uddannelser flygter slet ikke fra arbejdsløshed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Dyre folkeskoler er ikke bedst

Dyre folkeskoler er ikke bedst 21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Efterløn i vejen for privat jobvækst

Efterløn i vejen for privat jobvækst 2. FEBRUAR 23 3 BESKÆFTIGELSE Efterløn i vejen for privat jobvækst Hvis man i 1993 havde stoppet væksten i efterlønnen og den offentlige beskæftigelse, ville regeringen i dag stå med et økonomisk råderum

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

9.000 flere offentligt ansatte kunne være på job

9.000 flere offentligt ansatte kunne være på job 30. MAJ 2002 10 SYGEFRAVÆR Offentligt ansatte har højere sygefravær end privatansatte. Det gælder også, når der tages højde for forskelle i personalets sammensætning. Sygedage pr. ansat, 2000. 14 12 10

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Indstilling. Personaleredegørelse 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 18. maj 2006 Århus Kommune

Indstilling. Personaleredegørelse 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 18. maj 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 18. maj 2006 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Personaleredegørelse 2005 1. Resume Hermed foreligger Personaleredegørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

Indvandrere splittes i et A- og B-hold

Indvandrere splittes i et A- og B-hold 24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning 24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Unge indvandrere risikerer at blive tabt

Unge indvandrere risikerer at blive tabt 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE

30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE 30. SEPTEMBER 1999 14 LANGTIDSSYGE Mange flere langtidssyge må vente over 52 uger på en revalideringsplan. Socialministeriet håber, udviklingen snart vender: Det er som at vende en supertanker, siger departementschefen.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Hver femte virksomhed fik ikke besat job

Hver femte virksomhed fik ikke besat job 4. MARTS 2004 FLASKEHALSE 9.000 private job og 2.000 offentlige job blev sidste år ikke besat, selv om der samme år blev 33.000 flere arbejdsløse. Hver femte virksomhed fik ikke besat job Selv om ledigheden

Læs mere