Ny særlov på tvivlsomt grundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny særlov på tvivlsomt grundlag"

Transkript

1 15. FEBRUAR ARBEJDSMILJØ Meget diskutabelt politisk udpegning, lyder kommentarerne fra to eksperter i arbejdsmiljø til et lovudkast, der peger på de ni brancher, der har et særligt dårligt arbejdsmiljø. Ministeriet afviser at udlevere dokumentationen. Ny særlov på tvivlsomt grundlag Arbejdsministeren har ifølge ekspert kun et tvivlsomt grundlag for sin nye lov, der udpeger ni brancher med et særligt dårligt arbejdsmiljø. At dømme efter lovudkastet, der netop har været til høring, vil loven ligne tidligere særlove ved at udpege en bestemt gruppe, som loven gælder for. Men den håndfaste udpegning hviler ikke på lige så håndfast dokumentation for, at de udpegede brancher har et særligt dårligt arbejdsmiljø. Virksomhederne inden for de ni brancher skal betale Arbejdstilsynet for at føre et skærpet tilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø. Men professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet betegner udpegningsmetoden som meget diskutabel og delvist baseret på mistanker. I hans øjne er det ikke ganske betryggende, at et nyt afgiftssystem hviler på et sådant grundlag. Arbejdsministeriet forventer, at det nye tilsyn vil koste de godt berørte virksomheder i alt 65 mill. kr. F A K T A Lovudkast nævner ni brancher Arbejdsministeren fremsætter i næste uge et nyt lovforslag, der skal udpege ni branchegrupper, der har det dårligste arbejdsmiljø. Ifølge det lovudkast, der har været til høring, bliver følgende brancher eller branchegrupper udpeget: Metal-, stålværker og støberier; fremstilling af transportmidler; skibsværfter; jord, beton og belægning; brandvæsen og redningskorps; træ- og møbelindustri; sten, ler og glas; fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker; konserves og drikkevarer mv. Dokumentation holdes tilbage De ni brancher er udpeget ud fra seks kriterier, som samtlige 49 offentlige og private branchegrupper er vurderet ud fra. Kriterierne siger noget om branchernes dødsulykker, høreskader, indeklima, psykisk arbejdsmiljø, kræft, hjerneskader mv. (se boks og figur på Det fremgår af lovudkastet, at udpegningen er sket ud fra disse kriterier, og at hvert af dem bliver vægtet lige meget i den samlede vurdering. Ministeriet vil imidlertid ikke offentliggøre dokumentationen for den konkrete udpegning og henviser til, at materialet fra et lovforberedende arbejde ikke er omfattet af offentlighedsloven og muligheden for aktindsigt. Få kilder styrer udpegningen Ifølge flere arbejdsmiljøeksperter eksisterer der imidlertid ikke dækkende og pålidelige data til at belyse alle seks kriterier. Arbejdstilsynet, der har foretaget vurderingen for ministeriet, oplyser, at der er to hovedkilder bag udpegningen: Arbejdsskaderegistret og Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse tilbage fra De to kilder er så kombineret med Arbejdstilsynets specifikke branchekendskab, oplyser Jakob Lauesen, der er fuldmægtig samme sted. Andre kilder er, ifølge Arbejdstilsynet, bevidst fravalgt, fordi de ikke kun beskriver arbejdsmiljøet, men også er påvirket af personernes livsstil. Med den begrundelse er der fx ikke taget hensyn til, hvilke brancher der udløser meget sygefravær LIGESTILLING Dyrt, dumt og dårligt at løndiskriminere, skriver Jørn Neergaard Larsen. Side 3 INTEGRATION Den skjulte reserve af højtuddannede indvandrere mangler kvalifikationer. Side 4-5 MARGINALISERING Kommunerne forvalter socialloven med vekslende held, viser Finansministeriet. Side 6

2 15. FEBRUAR 2001 SIDE 2 eller sender mange på førtidspension, to faktorer der formentlig ville udpege flere offentlige brancher som storsynderne. Mange huller i eksisterende viden De anvendte kilder er imidlertid kun gode til at påvise bestemte sider af arbejdsmiljøet, mens de er mindre meddelsomme og pålidelige på andre punkter. Der er ikke slinger i dokumentationen af dødsulykker i arbejdstiden. De kan ikke diskuteres. Men ser man på udbredelsen af høreskader, der umiddelbart ligner en konkret og let målelig størrelse, så er de skader, man ser i dag, som regel konsekvensen af påvirkninger, der startede år tilbage. Det fastslog Arbejdstilsynet i en undersøgelse sidste år. Tilsvarende tager det ofte mange år, før kræftsygdomme og hjerneskader dukker op, og det er tvivlsomt, om et kræfttilfælde, der konstateres i dag, siger meget om dagens arbejdsmiljø og er upåvirket af års livsstil, rygning osv. Ikke her-og-nu-billede I Arbejdstilsynet, der har foretaget den konkrete udpegning, mener vicedirektør Lis Gamborg, at der er lagt lige vægt på alle seks kriterier. Hun er dog enig i, at der er forskel på, hvor sikre data der findes på de forskellige områder. Jeg mener, at det er lykkedes at foretage en rimelig udpegning. Vi har peget på de brancher med dårligst arbejdsmiljø ifølge vores kilder, siger hun, men medgiver også, at få dele af datagrundlaget kan afspejle forhold, der ikke gælder på dagens arbejdsmarked i samme omfang som tidligere: Jeg mener ikke, at man kan finde kilder, der kan give et her-og-nu-billede af hele arbejdsmarkedet, siger hun og påpeger, at Arbejdstilsynets øvrige indsats dækker andre risiko-brancher. AMI-professor: Meget diskutabelt Professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet siger til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at brancherne er udvalgt gennem en procedure, der F A K T A Kriterier og problemer: De seks kriterier, der lægges vægt på i brancheudpegningen, er: dødsulykker og andre alvorlige ulykker, høreskader, indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø, kemi (kræft og hjerneskader) og ergonomi (tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Ifølge DA s arbejdsmiljøafdeling findes der ikke dækkende data om branchernes indeklima, psykosociale arbejdsmiljø og risikoen for kræft og hjerneskader. Når det gælder høreskader, kræft, hjerneskader og til dels tunge løft, er det desuden et problem, at de data, der findes i form af nye skadesanmeldelser, ofte vil vise tilbage til forhold, der ligger mange år tilbage i tiden. Det gælder fx høreskader, hvor der ifølge Arbejdstilsynet går op til 40 år, inden en skade anmeldes. Et udførligt skema over dataproblemer for de seks kriterier findes på under Analyser, rapporter mv. er meget diskutabel, da den bl.a. bygger på antallet af anmeldte arbejdsskader. De har, mener han, kun meget lidt at gøre med de reelle arbejdsbetingede helbredsproblemer. At lade et afgiftssystem hvile på mistanker og visioner er ikke ganske betryggende, og listen over belastede brancher viser sig da også at være stærkt domineret af brancher med meget traditionelle arbejdsmiljøproblemer. Derimod indeholder den ikke områder, der er kendt for at have høj sygelighed og dødelighed, siger Tage Søndergaard Kristensen, der især undrer sig over, hvorfor slagterierne ikke er blevet udpeget. Politisk udpegning Professor i arbejdsmedicin Finn Gyntelberg fra Bispebjerg Hospital er ikke overrasket over fremgangsmåden i udpegningen: Selvfølgelig er det en særlov, og selvfølgelig er udpegningen politisk. Det er et eksempel på, at politik og videnskab støder sammen, og at faglige og politiske hensyn blandes. Men sådan er det altid, når det handler om arbejdsmiljø. Det er altid politisk, siger han. fla

3 15. FEBRUAR 2001 SIDE 3 EU Fælles EU-mål for uddannelsespolitikken skal medvirke til, at EU kan blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på Oplag: ISSN: Første fælles uddannelsesmål i EU EU-landene har for første gang nogensinde vedtaget fælles uddannelsespolitiske mål, som alle landene skal arbejde for. På et ministerrådsmøde har EU s undervisningsministre netop vedtaget en rapport, der fastlægger tre overordnede målsætninger: Øget kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet, lettere adgang til uddannelse i alle faser af livet og et mere åbent uddannelsessystem, der skal samarbejde mere med lokalområdet, erhvervslivet og udlandet. Mere konkret vil det bl.a. betyde, at lærere skal have mere IT-uddannelse, at der skal rekrutteres flere elever til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, og at undervisningen i fremmedsprog skal forbedres. Det vil fortsat være et nationalt anliggende, hvordan landenes uddannelsessystemer skal indrettes. Når EU er begyndt at samordne uddannelsespolitikken, er Dyrt, dumt og dårligt L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Løndiskrimination er ikke alene ulovligt. Det er også dyrt, dumt og dårligt. Det er dyrt for virksomheden, hvis det er sandt, det er dumt ikke at give lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, og det er dårligt, hvis man vil tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere. Så enkelt er det, og derfor er ingen arbejdsgiver tjent med beskyldninger om diskrimination. I anledning af ligelønslovens 25 års jubilæum har den statistiske forskel været i fokus. Blandt andet med store annoncer betalt af det offentlige med det budskab, at kvinder tjener mellem 12 og 18 procent mindre end mænd. Fejlagtigt misvisende eller bevidst manipulerende, så har annoncernes budskaber kun lidt med virkeligheden at gøre. Bag løngabet skjuler sig en lang række faktorer, som statistikken ikke har taget højde for. Virksomhederne betaler den løn, der på forskellig vis er aftalt. I det omfang, der ikke gives lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, så skal der rejses en sag, såfremt man ikke kan løse det på anden vis. Over de sidste 25 år er der rejst cirka én sag om året. Det til trods for, at de faglige organi- det, ifølge direktør i Undervisningsministeriet, Torben Kornbech Rasmussen, fordi EU-landene står over for en række fælles problemer, bl.a. ældreboomet og de faldende ungdomsårgange. Samtidig kræver videnssamfundet, at befolkningens IT-kompetencer forbedres - udfordringer, der skal overvindes for at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. De nye uddannelsespolitiske mål skal være med til at realisere visionen fra Lissabon-topmødet, om at EU senest i år 2010 skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. Ifølge Torben Kornbech Rasmussen vil EU-målsætningerne ikke umiddelbart betyde store omvæltninger i det danske uddannelsessystem. Rapporten er undervisningsministrenes bidrag til topmødet i Stockholm i marts. ant sationer med hjælp fra deres tillidsrepræsentanter har alle muligheder for at rejse sager om ligeløn. At der er forskel mellem medarbejderes lønninger er hverken ulovligt eller udtryk for diskrimination, hvis forskellen er begrundet. En fuldstændig åbenhed om lønninger giver derfor ingen mening. Hvis medarbejdernes løn bliver hængt op til skue på opslagstavlen i kantinen, mindsker det ikke forskellen, da den skyldes forskellige jobfunktioner eller prioriteringer i lønmodtagerens familie. Indtægtsforhold er et personligt anliggende, som en tredje part - uden samtykke fra den enkelte ikke bare bør have adgang til. Men tillidsrepræsentanten kan naturligvis spørge sine kolleger eller omvendt - om lønforhold, hvis der er mistanke om løndiskrimination. Det er demagogi at påstå, at der er en lønforskel begrundet på køn på mellem 12 og 18 procent, når forskellen fremkommer ved at sammenligne gennemsnitslønnen for en halv million mænd og en halv million kvinder uden hensyn til, at der er forskel på en lærerløn og en IT-specialist.

4 15. FEBRUAR 2001 SIDE 4 INTEGRATION ingeniører og teknikere med indvandrerbaggrund står angiveligt uden for arbejdsmarkedet, men de er næppe parate til at udfylde et job her. Den skjulte reserve er ikke kvalificeret Mange indvandrere med en længere teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse fra deres hjemland er ikke umiddelbart kvalificerede til et job på højt niveau her i Danmark. I mange tilfælde vil det kræve bedre sprogkundskaber og et eller flere år ekstra på et dansk universitet, før de pågældende er kvalificerede til at arbejde her som fx ingeniører. Sådan lyder vurderingen fra flere af de institutioner, der vurderer indvandreres uddannelseskvalifikationer og tilbyder supplerende uddannelse - dels det nye Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, dels Aalborg Universitet, der har specialiseret sig i at tilbyde ekstra uddannelse til udenlandske ingeniører. Begge steder vil man se det, før man tror det, at der skulle være en stor uudnyttet arbejdskraftreserve af højtuddannede indvandrere inden for natur og teknik, der er uden for arbejdsmarkedet eller ikke bruger deres uddannelse uden for arbejdsstyrken At en sådan reserve på mindst højtuddannede indvandrere skulle findes uden for arbejdsstyrken, er tidligere beskrevet i Ingeniøren ud fra en undersøgelse, som bladet fik foretaget sammen med IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, og som også fik statsministeren til at kommentere sagen. Undersøgelsen viste, at herboende udlændinge har en højere teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, og at af disse var uden for arbejdsstyrken. Andre 464 var arbejdsløse, 361 var selvstændige - og de resterende var lønmodtagere. At dømme efter deres a- kasse-medlemskab arbejdede mange dog inden for andre fagområder - og kun 352 var medlemmer af ingeniørernes a-kasse. Meget anderledes uddannelsestraditioner og manglende sprogkundskaber gør det tvivlsomt, om eksempelvis en ingeniør fra Mellemøsten umiddelbart er kompetent nok til, at vedkommende reelt kan konkurrere om jobbet med en ingeniør uddannet i Danmark. F A K T A CVUU s første år Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser havde sidste år i alt 787 henvendelser fra herboende borgere, der ville have deres uddannelse vurderet. Langt de fleste 657 spurgte med henblik på at søge job eller videreuddanne sig. 94 sager drejede sig om overenskomstmæssig indplacering af personer, der allerede var i arbejde. 36 sager drejede sig om danske statsborgere, der ville have deres udenlandske uddannelse vurderet med henblik på optagelse i en a-kasse. En tredjedel af forespørgslerne var inden for natur-teknik, en tredjedel inden for humaniora og pædagogiske fag, mens hver tiende sag vedrørte en erhvervsuddannelse. CVUU s centerchef, Helle Otte, tvivler stærkt på, at der er en stor skjult reserve blandt de knap ingeniører og teknikere uden for arbejdsmarkedet. Hun tror heller ikke, at særlig mange indvandrere eller flygtninge med en længerevarende teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse arbejder på betydeligt lavere niveauer, end deres uddannelse berettiger dem til. Mange lande har en helt anden uddannelseskultur. Hvad angår de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vil mange her være at betragte som teknikere på et lavere niveau, selv om der på eksamenspapiret fra hjemlandet står ingeniør, siger Helle Otte. Hun mener ikke, at hun har grundlag for at vurdere, hvor stor den reelle arbejdskraftreserve er blandt udenlandske ingeniører og teknikere, men sidste år vurderede CVUU cirka 250 sager vedrørende en teknisk eller naturvidenskabelig udenlandsk uddannelse. Kun tre henvendelser Også på Aalborg Universitet (AAU) er erfaringen, at mange indvandreres reelle uddannelsesniveau er betydeligt lavere, ligesom interessen for at få uddannelsen ajourført med henblik på at komme i arbejde er yderst begrænset. For halvandet år siden iværksatte AAU

5 15. FEBRUAR 2001 SIDE 5 med støtte fra Undervisningsministeriet en stor hvervekampagne blandt herboende udlændinge. Universitetet havde den klare opfattelse, at der var et stort uudnyttet potentiale af højtuddannede indvandrere. AAU s kampagne bestod blandt andet i kontakt til mere end 150 jyske kommuner, sprogcentre eller sprogskoler, AF-kontorer, indvandrerorganisationer mv., hvor man gjorde opmærksom på de muligheder, AAU tilbyder udenlandske ingeniører og teknikere på et vist niveau. De kunne læse videre, få deres uddannelse ført ajour, ligesom flygtninge uden eksamenspapirer kunne komme til en niveauprøve for at opnå merit. Noget, der ellers kræver behørig eksamensdokumentation. Afhængigt af niveauet kunne man så springe et vist antal semestre over. I alt fik AAU tre henvendelser. Endda til trods for, at man på Aalborg Universitets ingeniør-retninger kan få undervisning på engelsk efter bachelor-niveauet. Manglende danske sprogkundskaber var dermed ikke nogen hindring for at komme videre med sin uddannelse. Vores erfaring er, at bachelor-ingeniører fra visse lande ikke rækker til det danske arbejdsmarked eller som afsæt til at læse videre til civilingeniør. Det faglige indhold er ikke tilstrækkeligt, siger akademisk sekretær Birte Hornemann, som var ansvarlig for kampagnen. Hun mener, at de højtuddannede indvandrere har svært ved at få job, når de har været væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode eller ikke har fået arbejde efter endt uddannelse. Det er det, vi ser i mange tilfælde blandt udenlandske ingeniører, der kommer hertil som flygtninge eller indvandrere, siger Birte Hornemann. Hun understreger, at AAU har mange erfaringer med udenlandske studerende. Mere end halvdelen af de civilingeniørkandidater inden for elektronik og informationsteknologi, der bliver færdige nu til sommer, er udlændinge, der har læst mellem halvandet og to år på AAU, siger Birte Hornemann, som heller ikke vil give noget bud på, hvor stor den reelle skjulte arbejdskraftreserve af udenlandske ingeniører og teknikere er. Ingen vurdering af indhold Danmarks Statistik (DS) spurgte sidste år i alt indvandrere i Danmark om deres medbragte uddannelse. På den baggrund fik Ingeniørforeningen foretaget særkørslen om det tekniske og naturvidenskabelige fagområde. Metoden i undersøgelsen bestod bl.a. i at spørge personerne, hvor mange års uddannelse de havde fået efter en endt studentereksamen, og sammenholde oplysningerne med personens alder og indvandringstidspunkt. Svarprocenten var 49,7. Henrik Mørkeberg fra DS, der var ansvarlig for undersøgelsen, understreger, at man ikke ud fra statistikken kan se, i hvilket omfang de pågældende personer er parate til det danske arbejdsmarked: Der ligger ingen indholdsmæssig vurdering af uddannelserne. Vi har bevidst undladt at spørge, hvorvidt en person har titel af ingeniør eller ej, for en ingeniør er ikke altid en ingeniør, siger han. stj/fla IDA ser gerne uddannelse: Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) ser meget gerne, at der gøres mere for at få et reelt overblik over, hvor mange indvandrere, der har en længerevarende teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, men ikke bruger den: Jeg er sikker på, at der er mange. Vi skal have fat i dem og have vurderet deres kompetence, så de kan komme i arbejde. De er nok ikke klar til et job, men det kan efteruddannelse hjælpe dem med, siger formanden for IDA, Per Ole Front. Han har ikke nogen idé om, hvor stor den skjulte ressource er. Uddannelse er en god investering, og mange kunne formentlig komme i gang efter en beskeden efteruddannelse, siger IDA s formand og henviser til et projekt i IDA. Blandt 25 bosniske ingeniører m.fl., der havde været ledige i mellem 6 og 10 år, kom 22 i arbejde efter et længerevarende IT-kursus.

6 15. FEBRUAR 2001 SIDE 6 MARGINALISERING Kommunerne må på banen for at ændre kulturen og værdierne i sagsbehandlingen, siger Socialministeriet. Kommuner svigter svage ledige Det er den samme sociallov, der gælder i alle kommuner, men nogle er markant bedre end andre til at hjælpe langvarigt ledige fra kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Det fremgår af Finansministeriets Budgetredegørelse 2000/2001, der har foretaget den hidtil mest grundige undersøgelse af praksisforskellene fra kommune til kommune. Kommunernes forskellige vilkår med hensyn til befolkningens sammensætning, antal indvandrere og aldersfordelingen gør normalt sammeligninger vanskelige, men ministeriets nye beregningsmetoder glatter de kommunale skævheder ud, så man bedre kan sammenligne kommunernes indsats og resultater. Især kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet og i Nord- og Vestjylland klarer sig godt, mens en række kommuner på Lolland, Østjylland og Vestsjælland har mindre held med at få svage ledige i job. Ujævn fordeling af svage Gruppen af langvarigt svage ledige, som Finansministeriet har døbt socialgruppen, dækker over personer på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, aktivering eller uddannelsesorlov i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år. Socialgruppen er ujævnt fordelt på Danmarks-kortet. En tredjedel er bosat i landets fire største kommuner, København, Århus, Odense og Ålborg. Men selv når man tager højde for denne ujævne fordeling, varierer de konkrete resultater. Budgetredegørelsen peger på, at de gode resultater især bliver opnået, når kommunerne ofte bruger aktivering, privat jobtræning og individuel jobtræning i deres indsats og har en tæt virksomhedskontakt. Kulturen gør en forskel Herning kommune hører til de kommuner, der er bedst til at få de svage ledige ud på arbejdsmarkedet. Ifølge Carsten F A K T A Her er kommunerne Finansministeriet har foretaget to benchmarkinganalyser, der tilsammen viser, at der er stor forskel på kommunernes indsats over for svage kontanthjælpsmodtagere. Analyserne har hver især fordele og ulemper, men nogle kommuner går igen i begge analyser. Tre kommuner skiller sig ud som de bedste, uanset om man benytter den ene eller den anden metode. Det drejer sig om henholdsvis Farum, Herning og Græsted Gilleleje kommuner. Omvendt er der 14 kommuner, der optræder i begge analyser med de svageste resultater. Det drejer sig om Brøndby, Højreby, Kolding, Munkebo, Nakskov, Nexø, Nyborg, Ravnsborg, Rudbjerg, Rødby, Slagelse, Vejle, Vordingborg og Århus kommuner. Lagoni, der er leder af Herning kommunes arbejdsmarkedsafdeling, skyldes succesen ikke mindst en særlig kultur og de værdier og holdninger i kommunen, som det har taget år at udvikle. Det, der er bærende for kommunens indsats, er holdninger og værdier. Vi bruger selvfølgelig alle de værktøjer, der er tilgængelige, men det er ikke dem, der gør forskellen. I Herning har vi igennem en årrække udviklet en særlig kultur og et særligt samarbejde mellem kommune og virksomheder. Vi har bevaret en helhedsbetragtning i Herning, der betyder, at vores jobkonsulenter ikke udelukkende fokuserer på de stærke ledige. Hos os er der en fælles forståelse for, at virksomhederne skal have løst nogle opgaver, og at kommunen på den anden side skal have løst nogle problemer. Vi har en utrolig god virksomhedskontakt. Og virksomhederne ved godt, at vores konsulenter ikke kommer med tasken fuld af gymnasieelever, siger Carsten Lagoni. For meget sagsbehandling Kolding kommune placerer sig i den gruppe på 14 kommuner, der ifølge Finansministeriets beregninger får færrest i job. Jørgen Rau Hansen, konstitueret afdelingschef i Kolding kommune, siger:

7 15. FEBRUAR 2001 SIDE 7 Jeg oplever egentlig ikke, at vi klarer os specielt dårligere end andre kommuner. Men det kan godt være, at der er gået for meget sagsbehandling i den. Jeg tror blandt andet, at vi skal være bedre til at ændre den kultur, der handler om, at man gør, som man plejer. Det gælder både internt i kommunen og i forhold til mødet med de ledige. Jørgen Rau Hansen kan godt genkende billedet af, at kulturen i kommunernes sagsbehandling kan have betydning for resultaterne. Der er ingen tvivl om, at kulturen betyder noget i forhold til det arbejde, der foregår på gulvet. Det handler fx om at være mere offensiv, når vi møder klienterne. Derfor er vi også begyndt at udvikle flere aktive tiltag, der er med til at ændre de eksisterende normer og værdier, siger Jørgen Rau Hansen. enkel forklaring på kommunernes forskellige resultater. Hun er dog grundlæggende enig i, at kulturen er vigtig for et godt resultat: I forbindelse med forhandlingerne om førtidspensionsaftalen afsatte man midler til at uddanne kommunernes sagsbehandlere. Det er et godt eksempel på, at man fra centralt hold tager et initiativ, der skal være med til at vende skuden i kommunerne, siger hun. Kultur og værdier er ikke noget, man ændrer ved at trykke på en knap i Socialministeriet. Her må kommunerne selv på banen, og i den forbindelse giver Finansministeriets budgetredegørelse kommunerne en anledning til selv at tage fat, slutter Eva Pedersen. anl Kommunerne skal på banen Eva Pedersen, der er kontorchef i Socialministeriet, mener ikke, at der er nogen

8 15. FEBRUAR 2001 SIDE 8 NOTA BENE Gravide vil ikke male Malerfaget har problemer med at fastholde gravide medarbejdere. I de sidste par år har mere end hver anden gravid malersvend, med en lægeerklæring i hånden, meldt sig fraværende fra arbejde allerede i løbet af de første tre måneder af graviditeten. Meget fravær skyldes ifølge Danske Malermestre lægers uvidenhed om malerfaget. Malerfaget bruger yderst sjældent organiske opløsningsmidler, der kan være farlige for gravide, og alle malervirksomheder kan få bedriftssundhedstjenesten til at kontrollere, om deres virksomhed anvender skadelige produkter, oplyser Danske Malermestre. Danmark EU s duks Danmark er et af de medlemslande, der har gennemført alle EU-direktiver på beskæftigelses- og socialområdet, viser en ny beretning fra EU-kommissionen. Generelt er Danmark det mest pligtopfyldende land, når det gælder om at gennemføre EU-direktiver til tiden: I slutningen af 1999 havde Danmark gennemført 98 pct. af direktiverne, mens gennemsnittet lå på under 96 pct. Danmark havde det laveste antal sager om overskridelse af tidsgrænsen, nemlig 40, mens Frankrig lå i top med 236 sager. Færre ledige søger aktivt Færre af landets ledige søger aktivt efter et job. Fra sidst i 1999 til midt i 2000 steg antallet af ledige, der ikke søger aktivt efter et job, med knap 5 pct. Det viser en specialkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for DA. Jobsøgningsaktiviteten faldt stort set lige meget hos dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Statistikken viser også, at tre ud af ti ledige ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. For at stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet skal den ledige opfylde tre rådighedskrav: Ønske at arbejde, have søgt aktivt efter et arbejde inden for de sidste fire uger og være parat til at begynde på nyt arbejde inden for to uger. LO: Barselsorlov til mænd LO foreslår, at fædre får ret til 14 ugers barselsorlov. De 14 uger skal erstatte de to ugers orlov, som fædre i dag har ret til 24 uger efter barnets fødsel. Kun 16 pct. af fædrene tager disse to ugers orlov, viser en undersøgelse, LO har foretaget. Derfor ønsker LO fuld løn under barselsog fædreorlov i den private sektor, så det bliver lige så attraktivt for privat ansatte som for offentligt ansatte at gå på orlov. Nordens IT-taber: Danmark Både Sverige, Norge og Finland er bedre end Danmark til at drage nytte af informationsteknologi. Det viser en undersøgelse foretaget af det internationale ITanalyseselskab, IDC. IDC har analyseret de 51 lande, som står for 99 pct. af alle penge forbrugt på IT. Danmark ligger dog som nr. 5, mens USA ligger på fjerdepladsen, og Sverige har førertrøjen. Lille mobilitet mellem privat og offentlig sektor Offentligt ansatte har ikke de færdigheder og den erhvervserfaring, der kan give dem et mere vellønnet job i den private sektor. Det er ifølge en ny rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut årsagen til, at der på trods af store lønforskelle ikke er større mobilitet mellem den offentlige og den private sektor. Under én pct. af de offentlige ansatte med over 15 års anciennitet skifter til job i den private sektor, viser rapporten. Flere vælger erhvervsuddannelse Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, er blevet større. I 1994 valgte 32,5 pct. af en ungdomsårgang at tage en erhvervsfaglig uddannelse, i 1998 var andelen vokset til 37 pct., viser tal fra Undervisningsministeriet. Det skyldes især, at der er færre unge, der slet ikke får en uddannelse efter grundskolen. - ant

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

AF kan yde mere service for samme penge

AF kan yde mere service for samme penge AF Der er meget stor forskel på, hvor stor en del af AFregionernes budgetter, som i dag bruges på administrationsudgifter. AF kan yde mere service for samme penge AF kunne gøre meget mere for de ledige

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Flygtninge fordeles ikke efter kvalifikationer

Flygtninge fordeles ikke efter kvalifikationer 17. FEBRUAR 2000 3 INTEGRATION Kvote og sprog bestemmer Det er den indbyrdes fordeling af flygtningekvoten mellem kommunerne og flygtningenes sprog, der sammen afgør, hvor i landet de bliver bosat. Deres

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Ny børnepasning koster arbejdsstyrken dyrt

Ny børnepasning koster arbejdsstyrken dyrt 4. APRIL 2002 6 ARBEJDSSTYRKE Ny børnepasning koster arbejdsstyrken dyrt Op imod 180.000 familier har børn mellem et og seks år - og er dermed i målgruppen for regeringens forslag om løn for at passe egne

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Gennembrud for partsaftaler i EU

Gennembrud for partsaftaler i EU 27. JUNI 2002 12 EU Den markerer en ny fase i europæisk arbejdsmarkedspolitik, siger EU-kommissærens talsmand om den nye aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på europæisk niveau. Gennembrud for

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Ældre ihærdige med at efteruddanne sig

Ældre ihærdige med at efteruddanne sig 1. MAJ 2003 UDDANNELSE I lige så høj grad som yngre på arbejdsmarkedet er ældre optaget af at udvikle deres erhvervskvalifikationer, viser ny undersøgelse. Ældre ihærdige med at efteruddanne sig Ældre

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Storstilet dagpengereform i Norge

Storstilet dagpengereform i Norge 23. JANUAR 2003 1 DAGPENGE I Norge har man kortet dagpengeperioden ned fra tre til to år for at få flere i arbejde. OECD anbefaler at gøre noget lignende i Danmark. Storstilet dagpengereform i Norge Den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Jobformidling mellem regioner halter

Jobformidling mellem regioner halter 11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere,

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft er en job-motor

Udenlandsk arbejdskraft er en job-motor 2. JUNI 200 12 BESKÆFTIGELSE Udenlandsk arbejdskraft skaber en merbeskæftigelse på 2,5 person, viser tysk undersøgelse. Den tyske Green Cardordning skaber arbejdspladser til andre end dem, der får job

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere