HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

Transkript

1 HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

2 1

3 Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Beskrivelse af området... 4 Statistisk nøgletal og områdets udfordringer... 5 Opnåede resultater i helhedsplanerne Det tværgående samarbejde på Nørremarken... 8 Finlandsparken... 9 Perspektiver i det boligsociale arbejde De overordnede mål med indsatserne Det kommunale samspil Områdets ressourcer Vision for helhedsplanen Overordnede succeskriterier i forhold til visionen Indsatserne Indsatsområde 1 Børn, unge og familier Aktivitet 1: Ungeråd Aktivitet 2: Nørremarkens Idrætsforening Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktivitet 1: Lokale undervisningstilbud Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1: Opgangsambassadører Aktivitet 2: Klyngeråd Aktivitet 3: Beboernetværk på tværs Indsatsområde 4 Sundhed Aktivitet 1: Sundhedsagenter Aktivitet 2: Sundhedscafe og motion Organisering Organisation Evaluering Medarbejderressourcer Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen Budgetramme

4 Forord Der er mange positive erfaringer fra arbejdet med Finlandsparken og det tværgående samarbejde mellem de 3 afdelinger på Nørremarken. Afdelingsbestyrelser og en række frivillige har gjort et kæmpe arbejde for at løfte området. Det er dette engagement og gode erfaringer der skal være udgangspunkt for de kommende års indsatser. Denne boligsociale helhedsplan følger dels op på de foregående års boligsociale indsatser og positive udvikling i Finlandsparken og på hele Nørremarken, og dels nytænker den indsatsen, da der denne gang kun skal være én samlet helhedsplan for hele Nørremarken. Endelig bidrager den til at knytte de mange initiativer i bydelen sammen mellem beboere, institutioner, frivillige netværk, kommune, m.m. Parterne bag denne helhedsplan er beboerne i Finlandsparken, Moldeparken, Finlandsvej (Lejerbo), boligorganisationerne AAB Vejle, ØsterBO, Lejerbo Vejle, samarbejdet BolivVejle, og Vejle Kommune. Finlandsparken Moldeparken Finlandsvej (Lejerbo) 3

5 Baggrund Beskrivelse af området I mange danske provinsbyer er der i byens udkant placeret større elle mindre almene boligområder. Bebyggelserne stammer typisk fra 60 erne og 70 erne, og blev i sin tid bygget for at imødekomme efterspørgslen efter mange, tidssvarende og billige boliger, typisk henvendt til den danske arbejderklasse. De almene boliger på Nørremarken er et typisk eksempel på denne type boligområde. I dag er tiden en anden, og beboersammensætningen på Nørremarken ligner den, som ses i mange andre store almene boligområder, med en stor etnisk mangfoldighed og en stor andel beboere på overførselsindkomster. Nørremarken Nørremarken består af tre afdelinger, fra tre boligorganisationer Finlandsparken (AAB), Moldeparken (ØsterBO), og Finlandsvej (Lejerbo). De tre afdelinger ligger placeret parallelt med hinanden på hver sin side af to veje. Alle tre afdelinger er opført som etagebyggeri. Der er 530 familieboliger i Finlandsparken, 350 familieboliger og 30 ældreboliger i Moldeparken, og 162 familieboliger på Finlandsvej (Lejerbo) i alt lejemål som bebos af omkring mennesker med mere end 50 forskellige nationaliteter. Moldeparken Finlandsparken Lejerbo 4

6 Antal beboere Afdelingerne stammer primært fra perioden 1957 til Finlandsparken er opført 57 71, Moldeparken samt de 30 ældreboliger i 96, og Finlandsvej (Lejerbo) i 73. En større fysisk helhedsplan for Finlandsparken er godt i gang, hvor der bl.a. bliver installeret dørkaldeanlæg, større altaner og nye vinduer med bedre overblik over de grønne områder, ligesom der etableres nye fælles udearealer. I Moldeparken er der også en fysiskhelhedsplan på vej. I området findes bl.a. en skole med 0-9. klasse, flere børnehaver/vuggestuer, en fritidsklub, en kirke, og et indkøbscenter med dagligvarebutikker. Statistisk nøgletal og områdets udfordringer Boligområdet Nørremarken har omkring beboere fordelt på husstande Udviklingen i antal beboere på Nørremarken 1. januar Siden 2007 er der sket en stigning i antallet af beboere, fra 2744 første januar 2007 til 2782 første januar Ser man på de nyeste kås tal for 2011, er der en social slagside i beboersammensætningen på Nørremarken i forhold til Vejle Kommune som hele. Børn og unge Andel af børn og unge under 18 år (2011) Andel af børn med enlige forsørgere (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 39,9 % 27,8 % 31,7 % 23,7 % 34,9 % 42,5 % 28,1 % 15,4 % Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. 5

7 I perioden 2007 til 2010 er andelen af enlige forsørgere steget fra 27,2 % til 34,9 % i Finlandsparken, fra 32,6 % til 42,5 % i Moldeparken, mens den på Finlandsvej (Lejerbo) er faldet fra 49,7 % til 28,1 %. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og det har skabt uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken. Enlige Andel af enlige uden børn (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBO) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 19 % 44,1 % 31,1 % 36,6 % Der er en del enlige i Moldeparken især ældre. Om end andelen af enlige uden børn er faldet fra 54,4 % til 44,1 % i perioden 2007 til For at undgå ensomhed og isolation er der behov for aktiviteter i nærområdet for denne målgruppe. Etniske beboere Andel af indvandrere og efterkommere (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 74,3 % 50,8 % 35,9 % 8,5 % Der er en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i boligområdet. I Finlandsparken er det ¾ af beboerne. Antallet af etniske beboere har i alle tre afdelinger været stigende over de seneste år. I perioden 2007 til 2011 er andelen af indvandrere og efterkommere i Finlandsparken steget fra 68,9 % til 74,3 %, i Moldeparken er den steget fra 41,6 % til 50,8 %, og på Finlandsvej (Lejerbo) er den steget fra 30,3 % til 35,9 %. Det giver en udfordring i at skabe beboernetværk på tværs af kulturelle og sproglige forskelligheder. Det er svært at rekruttere etniske beboere til afdelingsbestyrelserne og at få formidlet de demokratiske rammer i en almen boligforening (beboerdemokratiet). Beboernes forskellige etnicitet i sig selv udgør dog ikke et problem, og det er et emne der i den tidligere helhedsplan for Finlandsparken er valgt ikke at fokusere på, og det vil der heller ikke bliver i den kommende fælles helhedsplan for Nørremarken. 6

8 Uddannelse Andel af personer over 15 år med uddannelse på grundskole niveau, samt uoplyst (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 62,4 % 60,2 % 64,1 % 37,8 % Uddannelsesniveauet er generelt lavt på Nørremarken, og det er ikke noget som har ændret sig væsentligt over tid. Et løft på dette område vil være med til at give en række beboere bedre muligheder for at begå sig, bl.a. i forhold til sproglige kompetencer, og i forhold til at kunne klare sig i et mere og mere digitaliseret samfund. Tilknytning til arbejdsmarkedet Andel af personer over 15 år som er en del af arbejdsstyrken (2010) Andel af personer over 15 år som er arbejdsløse (2010) Andel af pensionister som modtager førtidspension (2010) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 47,6 % 43,7 % 50 % 63,8 % 5,3 % 4,6 % 7,4 % 2,1 % 58,9 % 43,6 % 29,4 % 17,3 % Den generelt øgede arbejdsløshed i Vejle kommune har især slået til i de almene boligområder. Fra 2009 til 2010 er arbejdsløsheden steget fra 1,9 % til 5,3 % i Finlandsparken, fra 0,9 % til 4,6 % i Moldeparken, og fra 0,4 % til 7,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). Ser man på den generelle udviklingstendens i arbejdsløsheden er disse tal formentligt også steget yderligere i Dette er med til at give et yderligere lavt indkomstniveau i boligområdet. En stor del af beboerne er helt udenfor arbejdsmarkedet, idet lige knap 50 % af beboerne er en del af arbejdsstyrken. En stor del af disse er pensionister, hvoraf 58,9 % er førtidspensionister i Finlandsparken, 43,6 % i Moldeparken, og 29,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). I perioden 2009 til 2010 er andelen af pensionister i Finlandsparken som modtager førtidspension steget fra 53,3 % til 58,9 %, fra 37,7 % til 43,6 % i Moldeparken, og fra 28,4 % til 29,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). Det er en meget forskelligartet gruppe som både kan have fysiske og/eller psykiske skavanker. Der er dog også et uopdyrket frivillig potentiale i en at have en række beboere som er hjemme i dagtimerne. 7

9 Indkomst Andel af fuldt skattepligtige personer over 15 år med en bruttoindkomst under kr. (2010) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 45,6 % 44,5 % 36,7 % 27,8 % Der er mange i de lavere indtægtsgrupper på Nørremarken. 45,6 % i Finlandsparken har en bruttoindtægt på under kr., 44,5 % i Moldeparken, og 36,7 % på Finlandsvej (Lejerbo). Der er derfor en række beboere med få midler, f.eks. til deltagelse i aktiviteter. I perioden 2007 til 2009 er den gennemsnitlige bruttoindkomst dog steget i alle tre afdelinger. I Finlandsparken er den steget fra kr. til kr., i Moldeparken fra kr. til kr., og på Finlandsvej (Lejerbo) fra kr. til kr. Opnåede resultater i helhedsplanerne I den foregående periode har der været to helhedsplaner på Nørremarken en for Finlandsparken og en for det tværgående samarbejde på Nørremarken. Nørremarken er godt på vej, men endnu ikke i mål. Nedenfor gennemgås en kort oversigt over projekternes vigtigste resultater Det tværgående samarbejde på Nørremarken Koordinering og inddragelse Der er i projektperioden sket en øget koordinering på tværs af de 3 afdelinger. Der er etableret en velfungerende styregruppe på tværs af de 3 afdelinger, hvor ca. 10 deltager ved 6 årlige møder. Derudover er der holdt studietur og seminarer. På møderne er der sket en løbende planlægning af tværgående aktiviteter og orientering imellem de tre afdelinger. BolivNord områdeudvalget fungere som et orienterende forum på tværs af boligområdets aktører. Der afholdes 4 møder årligt med ca. 11 repræsentanter fra bestyrelser, skole, institutioner, og forvaltninger. HotSpot styregruppen fungere som et orienterende og koordinerende forum for Hotspot-projektet. Der afholdes 4 møder årligt med ca. 15 deltagere. BolivNord udgør de 11 af deltagerne. Kommunikation Der arbejdes løbende på at sikre en bedre fælles information til beboerne. Ældre medborgere Der er etableret en række tilbud for ældre beboere klub, gymnastik, banko, udflugter. Aktiviteterne er yderst velfungerende med en deltagere til hver. Aktiviteterne afholdes af en række frivillige og er med til at øge trygheden blandt de ældre beboere. 8

10 Beboer aktiviteter for alle Der afholdes løbende aktiviteter for alle beboere, som er med til at styrke fællesskabet på tværs af de tre afdelinger. Der er bl.a. en årlig beboertur med ca. 40 deltagere, Nørremarken By Night en årlig begivenhed der trækker gæster fra hele området til Nørremarken, og Fælles Sankt Hans fest med ca. 400 deltagere. Kvinder Der er etableret tilbud hvor kvinder mødes på tværs af boligområderne. Der afholdes Zumba, med 6 hold om ugen, hvor ca deltager. 2 gange om året holdes der Kvindebazar, hvor ca deltager. Der er etableret et samarbejde med sundhedsafdelingen omkring projekt sund på egen boldbane, der i dag har etableret lokale tilbud for kvinder på Nørremarken. Der er fortsat tæt samarbejde med sundhedsplejerskernes åben hus i sundhedsplejen Emilie på Nørremarken. Børn og unge Der er etableret aktiviteter for områdets mange børn og unge. Der afholdes et årligt børnekræmmermarkedet med deltagere, og der er blevet opstillet en Futsal-bane som benyttes af op til 50 børn og unge. Der ud over har der været afholdt en lang række sommerferieaktiviteter for børn og unge. Disse aktiviteter er i stigende grad blevet overtaget af Fritids og ungdomsklubben og projektet Hotspot, som der er et tæt samarbejde med. Der er fokus på inddragelse af unge i beboerdemokratiet og der arbejdes på at etablere et ungeråd, hvor en gruppe unge fra forskellige grupperinger på Nørremarken gennemgår et kursus i at stå for aktiviteter og i konflikthåndtering. Desuden arbejdes der med etablering af et musik studie i samarbejde med Helhedsplanen i Finlandsparken. Finlandsparken Nærdemokrati Projektideen bag helhedsplanen nærdemokratimodellen dvs. klyngeråd og opgangsambassadører er omdrejningspunkterne for de forandringer og aktiviteter der er sat i værk i Finlandsparken. Det er bl.a. dette der skal føre til målopfyldelsen. Opgangsambassadører Der er etableret et korps af opgangsambassadører i Finlandsparken. Målet er at der skal være 1 person fra hver opgang - i alt 53 personer. De sidste par år har der været personer, som har dækket de 53 opgange. Beboerne føler i høj grad, at de er blevet mere glade i deres dagligdag og for at bo i Finlandsparken. Vi hilser på hinanden Beboerne hilser nu på hinanden, hvilket giver en god omgangstone og en følelse af at høre til. Alle nye beboere får en blomst, når de flytter ind. Dette gør, at de føler sig velkomne. Dette er starten på et godt naboskab og begyndelsen til, at man tør spørge om ting i hverdagen. 9

11 Klynger Der er etableret velfungerende klyngeråd i de 5 klynger. Målet er at der skal være mere demokrati i den enkelte klynge, de enkelte klynger har selv sammen med landskabsarkitekten udformet klyngens grønne arealer med legepladser m.m. Ligesom klyngerne selv står for egne lokaler, og brugen heraf. Der arbejdes på, at flytte mere medbestemmelse ud i den enkelte klynge, den enkelte klynge udarbejder budget for deres ønsker til aktiviteter m.m. Pt. er det en udfordring at få flyttet mere medbestemmelse ud i klyngen, hvilket der arbejdes på. Beboere mødes på tværs af kulturer og får ad denne vej indblik i andre kulturer end den man selv er en del af Der har været arrangeret fælles begivenheder i Finlandsparken fx indvielsen af det kulinariske hus Der arrangeres spontane og faste aktiviteter i regi af klyngerådene Folk er nysgerrige og viser interesse for hinanden Beboere er via klyngerne blevet aktiveret og tager selv initiativ til nye tiltag. Aktiviteterne i klyngerådene, fælles begivenheder og kendskab på tværs betyder, at beboere er blevet bærer af den gode historie om Finlandsparken. Enkeltstående dårlige episoder fylder ikke længere i snakken, som de gjorde tidligere. Folk har mere fokus på de positive initiativer. Traditioner Der er blevet skabt flere traditioner hvor der i fællesskab med de 2 andre boligforeninger på Nørremarken er blevet lavet flere fælles aktiviteter, f.eks. fælles Sankt Hans fest, Ramadan, Dragefestival, børnekræmmermarked, affaldsindsamling og en række enkeltstående aktiviteter. Kurser for frivillige Frivillige beboere har deltaget i kursusvirksomhed. De har taget en NLP Coach uddannelse, et iværksætterkursus, et hygiejnekursus, miljøambassadørkursus, kursus i kommunikation og konflikthåndtering. Derudover undervises der i dansk, engelsk og matematik. Styregruppe Der er etableret en velfungerende styregruppe hvor også klyngerådsmedlemmerne deltager udover de almindelige interessenter. Der afholdes 6 årlige møder. Derudover er der holdt studietur og seminarer. På møderne er der sket en løbende information om aktiviteter og målopfyldelse. Hærværk Da projekt perioden startede, var udgiften til hærværk, mellem og kr. Dette er efterhånden blevet nedbragt til under kr. og d.d. er udgiften til hærværk i indeværende år på kr. for det første halvår af dette regnskabsår. 10

12 Perspektiver i det boligsociale arbejde Med den nye helhedsplan for Nørremarken går vi fra to helhedsplaner til én fælles. Den nye organisering vil være med til at skabe et fælles fokus og engagement for udviklingen af Nørremarken. Ved at samle den boligsociale indsats, bliver det muligt at udnytte ressourcerne bedre, og få gavn af de synergieffekter der vil være ved at arbejde tættere sammen de tre afdelinger på tværs. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser, er grundlaget for den fremtidige organisering og udvikling. Der vil i den kommende helhedsplan være fokus på involvering af beboerne. De ansatte skal sammen med beboerne skabe forandringer og aktiviteter i boligområdet. Men det er beboerne selv som skal være med til udvikle deres boligområde og bestemme retningen. De overordnede mål med indsatserne Børn, unge og familie: De unge skal involveres i boligområdet de skal have medansvar og medbestemmelse. De unge skal have noget at lave i deres fritid, med aktiviteter året rundt. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv: Kompetenceniveauet skal løftes på Nørremarken der skal være undervisning i lokalområdet, og beboerne skal rustes til det digitale samfund. Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Nørremarken skal være et trygt sted, hvor beboerne trives og der er godt naboskab. Den almene tanke skal udbredes beboerne skal inddrages og have indflydelse det er dem der skal præge udviklingen af deres boligområde. Sundhed: Beboerne på Nørremarken skal motiveres til sundhed og trivsel, gennem viden og bevidsthed om det sunde liv. Sundhed skal gøres tilgængelig for alle i boligområdet. Med sundhedsfremmende aktiviteter skal uhensigtsmæssig livsstil ændres og forebygges, således at sundhedstilstanden på Nørremarken forbedres, og beboernes livskvalitet øges. Det kommunale samspil Der er mange parter involveret i at realisere visionen for Nørremarken og løse de skitserede problemstillinger. Især Vejle Kommune spiller en vigtig rolle, og der er løbende kommunale tiltag i området som spiller sammen med, og understøtter aktiviteterne i helhedsplanen. Vejle Kommune har en række initiativer der retter sig mod udsatte grupper. Herunder projekt fremskudt sagsbehandling, hvor personer fra myndighedsafdelingen er rykket ud i forskellige boligafdelinger, og en særlig socialfaglig medarbejder der hurtigt kan inddrages af de forskellige institutioner og kommunale aktører i området, til at støtte problemramte familier. 11

13 Beskæftigelse og erhverv er i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse, udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Der arbejdes på at udvikle et samarbejde med kompetencecentret f.eks. omkring praktikpladser i boligområderne. I forhold til sundhed er der det kommunale tilbud Sund På Egen Boldbane som er et vægttabshold for overvægtige. Emilie er et åbent hus tilbud med sundhedsplejerskerne, hvor man en gang om ugen har mulighed for at komme og få råd og vejledning, lege og synge med børnene, og deltage i socialt samvær med andre småbørns mødre. Områdets ressourcer Trods udfordringer på Nørremarken rummer området mange styrker af både kulturel, social og fysisk karakter, som udgør et vigtigt afsæt for de positive forandringer der ønskes fremover. Det er disse ressourcer det boligsociale arbejde bygger på. Først og fremmest er der tre engagerede afdelingsbestyrelser, og en række frivillige beboere, som er med til at gøre en kæmpe indsats. Ligesom der er blevet oparbejdet et godt samarbejde mellem de tre afdelingsbestyrelser. Der er flere års tradition og erfaring med boligsocialt arbejde på Nørremarken. Ligesom der er et stærkt og langvarigt engagement blandt de kulturbærende institutioner. Dette bliver understøttet at flere tværgående samarbejdsfora hvor boligselskaberne, kommunale forvaltninger, foreninger, ungdomsklub m.m. deltager. De boligsociale indsatser skal ofte ses på den lange bane, og på Nørremarken er der mange beboere som har boet i området i flere årtier, ligesom der er mange familier med flere generationer i området og en stærk tilknytning til Nørremarken. Særligt blandt de etniske grupperinger er der stærke netværk. Der er gode fysiske rammer for aktiviteter på Nørremarken bl.a. i Finlandsparkens beboerhus og klyngelokaler, og i fælleslokalerne hos Moldeparken og Lejerbo. 12

14 Vision for helhedsplanen Nørremarken skal være et trygt og godt sted at bo sammen skal vi løfte området og gøre det til et attraktivt boligområde. Vi bygger videre på det gode samarbejde og de gode erfaringer. Et samarbejde på tværs, men med respekt for de enkelte afdelingers særegenhed og individuelle traditioner. Beboerne får indflydelse, medansvar og kendskab til muligheder og nye netværk. De deltager i fællesskaber ud fra egne ressourcer. Gennem respekt for hinandens forskelligheder skaber vi rummelighed og højt til loftet, gennem ansvarlighed skaber vi tryghed, og gennem interessefællesskaber skaber vi integration. Vi viser omverden at vi er stolte af vores boligområde vi fortsætter den positive spiral og får et endnu bedre image. Helhedsplanens bidrag til realisering af visionen fremgår af de valgte indsatsområder og aktiviteter. Overordnede succeskriterier i forhold til visionen Nørremarken er et attraktivt boligområde Succeskriterier i 2016: Lavere flyttefrekvens Ingen ledige lejligheder Flere på venteliste Beboerne har indflydelse og medansvar for boligområdet, og de deltager i fællesskaber på tværs Succeskriterier i 2016: Flere frivillige Flere unge frivillige Der er opgangsambassadører i alle tre afdelinger Flere deltagere i afdelingsmøder Udgifterne til hærværk er på et minimum. Der afholdes min. 2 større årlige aktiviteter, med deltagere fra alle 3 afdelinger. 13

15 Indsatserne Helhedsplanen tager udgangspunkt i fire indsatsområder med en række tilknyttede aktiviteter. De fire indsatsområde har naturligt mange sammenhæng og overlap med hinanden. F.eks. når en sundhedsagentuddannelse også er med til at give arbejdsrettede kompetencer, samt skabe beboernetværk mellem deltagerne. Dermed skal såvel indsatsområder og aktiviteter ses som en større sammenhæng, omend de her er beskrevet hver for sig. De mange overlap kan være svære at beskrive på en overskuelig måde, men i praksis vil de træde tydeligt frem. En gennemgående tråd i flere aktiviteter vil være inddragelse af beboerne, og der vil dermed være en klar sammenhæng med indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati, til en række aktiviteter. De to øvrige indsatsområder Kultur og fritid og Udsatte grupper er også væsentlige område, men er ikke taget med i denne helhedsplan som specifikke indsatsområder. Der er flere aktiviteter som vil kunne passe under flere forskellige indsatsområder, så for overskuelighedens skyld er kultur og fritid valgt fra, men emnerne er repræsenteret under andre indsatsområder. I forhold til den udsatte gruppe er målgruppen tilstede på Nørremarken, og de er selvfølgelig også et opmærksomhedspunkt. Det er dog et 14

16 område det er svært at gøre noget ved som boligområde, og opgaven varetages primært af Vejle Kommune. I forhold til indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, er beskæftigelses og erhvervs delen i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse, udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Uddannelse og kompetenceudvikling er ved første blik heller ikke et boliganliggende, men erfaringer fra helhedsplanen i indeværende projektperiode viser, at det giver en positiv effekt på boligområdet at tilbyde undervisning lokalt. Projektet Tjansen der omfatter et lommepengeprojekt samt en vejledningsdel målrettet unge i Løget og Nørremarken er ikke beskrevet her, da den organisatorisk er placeret i BolivVejle og drives af Vejle Kommune. Projektet indgår naturligt i flere sammenhænge dels i forhold til aktiviteter målrettet børn og unge, men også som arbejdskraft ved forskellige arrangementer i områderne, til uddeling af materialer m.m. Projektet er med til at motivere, støtte, og give de unge på Nørremarken et skub i den rigtige retning mod voksenlivet, således at flere kommer i gang med, og fyldfører, en ungdomsuddannelse. De fire valgte indsatsområder, skal alle være med til at understøtte den overordnede strategi for Nørremarken. I det følgende er de enkelte indsatsområder og aktiviteter beskrevet. 15

17 Indsatsområde 1 Børn, unge og familier Problemkompleks Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. Sammenholdt med en kombination af generelt lav uddannelse, lav beskæftigelse og mange på førtidspension, er der mange børn og unge der vokser op i økonomisk trange kår. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og har svært ved at finde deres plads. Det skaber indimellem uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken. Der er derfor brug for at være en række aktiviteter for denne målgruppe. På nuværende tidspunkt er der en HotSpot indsats på Nørremarken, som primært tager sig af børn og unge indsatsen. Denne slutter dog i midten af 2014 og det er vigtigt at få samlet op på de indsatser der er blevet igangsat. Formål Der skal være gode tilbud til børn og unge på Nørremarken, og der skal være personer der vil de unge. De unge skal inddrages og have medbestemmelse de skal ha deres plads i boligområdet. De unge skal have større interesse og ansvarlighed for boligområdet og dets aktiviteter (dvs. at børn/unge i højere grad oplever sig selv som en del af det større fællesskab både i boligområdet og i samfundet generelt) Der skal være mindre utryghedsskabende og uhensigtsmæssig adfærd i boligområdet, ved at skabe bedre relationer mellem beboerne (både børn, unge og voksne). 16

18 Aktiviteter For at opnå dette ønskes følgende aktiviteter sat i gang. Med Ungeråd vil vi styrke de unges indflydelse på boligområdet og lærer dem at deltage i demokratiet. Med Nørremarkens Idrætsforening vil vi skabe en platform for idræt, motion og samlende aktiviteter på Nørremarken. Aktivitet 1: Ungeråd Problemkompleks Det er erfaringen på Nørremarken, at både stærke og svage unge, der normalt ikke bliver inddraget i demokratiske processer, gerne vil have medindflydelse og deltage i forskellige aktiviteter. Hindringen for de unges deltagelse og engagement er ofte, at de ikke ved, hvor de kan få indflydelse. Det kunne arbejdet med konkrete projekter i Ungerådet være med til at gøre dem opmærksomme på. De unge vil gerne engagere sig i konkrete projekter, men ikke i mere abstrakte demokratiske initiativer. Eksempler på konkrete projekter i Ungerådet kunne være fester, sportsarrangementer, aktivitetsdage og musikarrangementer. Via konkrete projekter får de unge en opfattelse af, hvordan det abstrakte begreb demokrati fungerer i praksis Formål Overordnet set er formålet med projekt Ungeråd at styrke de unges indflydelse på deres kvarter/bydel og lære dem at deltage i demokratiet. Dermed får de unge større ejerskab til deres området, samtidigmed at de også får opbygget en række individuelle kompetencer som de kan tage med sig videre i livet. Konkret vil det ske ved at starte et Ungeråd blandt bydelens unge. Målgruppen er unge mellem 12 og 18 år. Ungerådets funktion er at arbejde for at kvarterets unge får direkte del i relevante projekter, der igangsættes i kvarteret, herunder i Helhedsplanen. Indholdet og praksis for aktiviteten Unge i målgruppen (12-18 år) kan være med i Ungerådet. De, der kommer til møderne træffer beslutningerne. Man bliver ikke smidt ud af Ungerådet, når man fylder 18 år. De unge deltager som enkeltpersoner, og fordi det er noget, de har lyst til. De repræsenterer derfor ikke nogle af klubberne, skolerne eller øvrige unge-institutioner i området. Det er vigtigt, at de unge ikke bliver valgt, men kommer, fordi de har lyst. Det dog væsentligt, at der sikres et tæt samarbejde med boligforeninger og institutioner på Nørremarken derfor nedsættes et voksennetværk bestående af repræsentanter fra institutioner (skole, klub), boligforeningerne samt andre institutioner, der har en direkte interesse i samarbejde med Ungerådet. Voksennetværket fungerer som baggrundsgruppe for tovholderne og er med til at sikre opbakning til Ungerådets aktiviteter i de forskellige institutioner samt rekrutteringen af nye unge til Ungerådet. Voksennetværket mødes minimum 2 gange om året og kan indkaldes af Ungerådet. Eksempler på aktiviteter der på sigt kan iværksættes i samarbejde med Ungerådet: Værested / genbrugsbutik Genbrugsbutikken skal drives og passes af unge mennesker i alderen år i samarbejde med en voksen tovholder. De unge skal være med til at løfte opgaver som indretning af butikken, salg, varesortering, regnskab, handymænd etc. De unge i butikken er som udgangspunkt frivillige men 17

19 honoreres med, at evt. overskud i butikken bruges til gode fællesaktiviteter såsom at tage på tur, gå i biografen, holde grill-fest i lokalområdet osv. Genbrugsbutikken skal udgøre rammen omkring et samvær med de unge, så det også i en vis udstrækning kan bruges som værested, men dog samtidig på en sådan måde, at en real butik kan drives. Varerne i butikken skal hovedsageligt komme fra lokalområdet samt de omkringliggende villa-områder. Det kan også tænkes, at sortimentet kan suppleres med varer, der produceres i klyngerne. Fritidskorps Der laves et fritids korps, hvor en gruppe unge ud fra en rollemodel tankegang f.eks. hver lørdag går ud i området og igangsætter forskellige aktiviteter såsom drage-flyvning, fisketur, fodboldkampe etc. i samarbejde med projektmedarbejderne. I boligområdet er der samtidig mange kompetence unge mennesker, som der generelt bliver lyttet til og som med en smule støtte kunne udgøre en ressource i konfliktsituationer, som et konfliktmægler korps. De involverede unge får et fælles ansvar for, hvordan de trives i boligområdet, herunder hvordan tone og opførelse er. De ældre kompetente unge kan understøtte en positiv udvikling ved at gå foran med det gode eksempel, og være med til at sikre at der knyttes varige og forpligtende sociale bånd i området. Ungdomsredaktion Der laves en Ungdomsredaktion, som kan være med til at formidle de gode historier fra Nørremarken, både internt og eksternt. Det kan f.eks. være at lave nyheder til NTV, oprette en Facebook side, laver videoer til YouTube, lave en App med Nørremarkens aktivitetskalender osv. Succeskriterier (for 1. år) Ungerådet vil i starten have behov for en del hjælp til at finde ud af, hvilke områder, de vil søge indflydelse på, hvordan de kommunikerer med de andre unge i kvarteret etc. Målet er, at de unge gennemgår en læreproces, hvor de bliver i stand til at stå for mere og mere selv. Minimum 10 unge rekrutteres til at være med til at etablere Ungerådet. (Unge rekrutteres gennem opsøgende arbejde der sigtes på også at rekruttere unge, der ikke i forvejen er aktive). Der afholdes en Unge-workshop (der kører delvist efter fremtidsværkstedsmetoden, hvilket vil sige, at de unge gennem kritik af de nuværende forhold for unge finder på ideer og konkrete løsningsforhold til, hvordan kvarteret kan blive bedre for unge). Voksennetværket etableres (eller et af de eksisterende fora benyttes). Samarbejdsrelationer Samarbejdspartnere i lokalområdet udover helhedsplanen og dennes faste samarbejdspartnere: hotspot, fritidsklub, skole, Vejle Ungdoms- og kulturforening Lokal evaluering Som afslutning på hvert år afholdes et evalueringsmøde, hvor Ungerådet og Voksennetværket sammen evaluerer året der gik det er væsentligt at der det efterfølgende år foretages justeringer, hvis der er behov. Det er hensigten, at Ungerådet ved udgangen af projektperioden (2016) kan være selvkørende i samarbejde med områdets afdelingsbestyrelser. 18

20 Forankring Et Ungeråd kan være med til at forankre helhedsplanen. Ved at sikre de unge en indsigt i demokratiet og en erfaring med at få projekter op at stå, vil kvarteret i fremtiden få nogle beboere, der har større mulighed for at gå ind i demokratiet og større lyst til at være med til at tage ansvar for deres boligområdes udvikling. Aktivitet 2: Nørremarkens Idrætsforening Problemkompleks Nørremarken som bredt geografisk område (dvs. udover de almene boliger) er et foreningsfattigt område til eksempel har Vejle Boldklub for nyligt flyttes deres stadion og dermed aktiviteter væk fra lokalområdet (og ud til et område, hvor der ingen offentlig transport er). De få foreninger der er i området er ikke specielt velfungerende og/eller målrettet en relativ snæver målgruppe. I sagens natur er der derfor en relativ høj andel af foreningsløse unge på Nørremarken. Formål Formålet er som udgangspunkt, at sikre at der etableres en idrætsforening på Nørremarken for derved at øge tilknytningen til idræts- og foreningslivet, at skabe en stærk platform for idræt, motion og samlende aktiviteter i lokalområdet og skabe øget sammenhængskraft i området. Indholdet og praksis for aktiviteten Som sagt er hensigten, at der skal etableres en idrætsforening på Nørremarken. Tanken er, at denne i sidste ende skal kunne køres som en ordinær idrætsforening. Det forudsætter, at der som udgangspunkt laves en del benarbejde for at løbe interessenter og enkelt personer op, som har interesse i at være med til at stifte en idrætsforening. På samme måde er det vurderingen at en nystiftet idrætsforening i lokalområdet i den første periode skal støttes i at sikre, at det bliver en levedygtig forening. De aktiviteter, der pågår i området blandt andet i den lokale kulturforening (f.eks. fodbold) samt i helhedsplanerne (pt. boksning og Taekwondo) skal indlemmes i foreningen. Succeskriterier (for 1. år) At alle aktører i lokalområdet dvs. fra skole, klub til kulturforening mv. inddrages i at etablere klubben (for at sikre støtte) At der findes minimum 5 personer/beboere, der ønsker at være med til at stifte foreningen At eksterne aktører såsom fx DGI er med til at sikre de nødvendige kompetencer. Samarbejdsrelationer Samarbejdspartnere i lokalområdet udover helhedsplanen og dennes faste samarbejdspartnere: GIA, DGI Forankring Idrætsforeningen er i sig selv en del af en større forankringsstrategi. Hvis det kan lykkedes at etablere en ordinær idrætsforening i området, der ikke nødvendigvis er afhængig af eksterne midler, men drives af lokale ildsjæle, vil de i høj grad have en forankrende effekt på helhedsplanerne aktiviteter. 19

21 Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks Den generelt stigende arbejdsløshed i samfundet har også ramt Nørremarken, her er arbejdsløsheden dobbelt så stor som i resten af Vejle Kommune. Samtidig er en stor del af beboerne helt udenfor arbejdsmarkedet, idet lige knap halvdelen er en del af arbejdsstyrken. Det betyder at mange er på overførselsindkomster, og at indkomstniveauet er lavt. Uddannelsesniveauet er generelt lavt på Nørremarken, over halvdelen af beboerne har kun hvad der svare til en folkeskoleuddannelse. Netop uddannelse er en vigtig brik hvis man ønsker at bryde mønstret med overførselsindkomster. I Danmark er der tradition for livslang læring, f.eks. i form af højskoleophold, aftenskoler, AMU-kurser osv. Men på Nørremarken, hvor der netop er mange voksne med kort uddannelsesbaggrund og behov for bedre basale færdigheder, benytter beboerne sig ikke at disse tilbud i samme grad som andre. Der stilles stadig større krav til IT kundskaber i dagens Danmark. Det gælder både i uddannelsessystemet hvor IT bliver en mere og mere integreret del af undervisningen, på arbejdsmarkedet hvor IT kundskaber efterhånden er en forudsætning på langt de fleste arbejdspladser, og i det hele taget som borger i kontakten med det offentlige. Kravene til at du via nettet kan betjene dig selv ved det offentlige bliver større og større. Det gælder alt lige fra at tjekke din skat, til ansøgning om boligsikring, og indskrivning i børnehaven. Mange beboere på Nørremarken har dog ikke de fornødne IT kundskaber, særligt blandt de ældre beboere er der en udfordring i at følge med i en mere og mere digital verden. Formål Formålet med dette indsatsområde er at løfte det generelle kompetenceniveau i boligområdet. Et løft på dette område vil være med til at give en række beboere bedre muligheder for at begå sig, bl.a. i forhold til sproglige kompetencer, få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og i forhold til at kunne klare sig i et mere og mere digitaliseret samfund. Et øget kompetenceniveau blandt beboerne vil være med til at stimulere boligområdets udvikling. Beboere på Nørremarken skal have samme muligheder for adgang til undervisningstilbud, som resten af kommunen. Undervisning lokalt i boligområdet skal være med til at sikre dette. Erfaringerne fra helhedsplanen i indeværende projektperiode og fra helhedsplanen i Løget viser, at det giver en positiv effekt på boligområdet at tilbyde undervisning lokalt. Når den enkelte beboer løfter sit faglige niveau smitter det også af på omgangskredsen, f.eks. når etniske forældre vælger at deltage i sprogundervisning eller forældre matematik, og derved går foran som et godt eksempel for deres børn. Der skal sættes fokus på Det Digitale Boligområde, så Nørremarkens beboere, unge som gamle, har den nødvendige viden, for at kunne være med i det fremtidige IT samfund. 20

22 Aktiviteter For at opnå dette ønskes følgende aktivitet sat i gang. Med Lokale undervisningstilbud vil vi tilbyde undervisning i f.eks. dansk og matematik i lokalområdet, og sætte fokus på det digitale boligområde for at ruste beboerne til den øgede digitalisering i samfundet. Aktivitet 1: Lokale undervisningstilbud Problemkompleks Beboerne benytter sig ikke i samme grad som andre af de undervisningstilbud der findes rundt omkring i byen. Dette er problematisk da der netop er en stor andel af beboerne som har ringe eller ingen uddannelsesbaggrund, og dermed behov for kompetenceudvikling. For nogen kan det være en barriere at skulle bevæge sig ud af de trygge og velkendte rammer i boligområdet. For andre kan det være svært at skulle deltage i undervisning efter mange år væk fra skolebænken. Der stilles stadig større krav til IT kundskaber i dagens Danmark. Det gælder både i uddannelsessystemet hvor IT bliver en mere og mere integreret del af undervisningen, på arbejdsmarkedet hvor IT kundskaber efterhånden er en forudsætning på langt de fleste arbejdspladser, og i det hele taget som borger i kontakten med det offentlige. Kravene til at du via nettet kan betjene dig selv ved det offentlige bliver større og større. Det gælder alt lige fra at tjekke din skat, til ansøgning om boligsikring, og indskrivning i børnehaven. Mange beboere på Nørremarken har dog ikke de fornødne IT kundskaber til at kunne navigere rundt, ligesom nogle heller ikke har adgang til egen computer og internet. Dermed risikere de at blive udelukket fra en masse ting, fordi mere og mere i samfundet foregår digitalt. Særligt blandt de ældre beboere er der en udfordring i at følge med i en mere og mere digital verden. Tal fra Danmarks Statistik viser at 45% af kvinder og 29% af mænd over 65 år aldrig har brugt internettet 1. Særligt indenfor IT er der et stort undervisningsbehov på Nørremarken. Formål Formålet med aktiviteten er at sikre lokale undervisningstilbud i nærmiljøet. Dermed bliver det lettere for beboerne af deltage i undervisning, da de dels ikke skal bevæge sig ud af deres trygge rammer i boligområdet, og dels deltager i undervisning sammen ned deres naboer fremfor helt fremmede mennesker. Med lokal undervisning på Nørremarken er der mulighed for at skræddersy tilbuddene efter beboernes ønsker og behov. Dermed øges sandsynligheden for at der er interesse for tilbuddene, ligesom det giver større ejerskab, når man selv har mulighed for at påvirke udvalget. 1 Vejle Amts Folkeblad Lørdag d. 18. august 2012 Indland side 2. 21

23 Et vigtigt fokusområde er at tilbyde undervisning i basale IT færdigheder, for at sikres at beboerne er i stand til at begå sig som borgere i et IT basseret samfund. Målet er at understøtte beboerne i brugen af diverse digitale medier, og fremme det digitale boligområde. Dermed understøttes at beboerne på Nørremarken har sammen mulighed for at dygtiggøre sig, som resten af kommunens beboere. Målet er at flytte beboerne, og gøre dem bedre rustet til at begå sig f.eks. sprogligt, og i det digitale samfund. Indholdet og praksis for aktiviteten Der skal oprettes en række lokale undervisningstilbud på Nørremarken, f.eks. dansk, matematik osv. Der skal tilbydes undervisning i dagligdags IT færdigheder, som f.eks. brug af netbank, af NemId, digital selvbetjening på offentlige sider. Dette sker i samarbejde med Netværkslokomotivet, og lokale uddannelsesudbydere. Succeskriterier (for 1. år) Der oprettes min. 5 hold, med min. 10 deltagere. Der oprettes et undervisnings hold i IT-Borger. En andel af deltagerne søger videre til andre uddannelsestilbud ude i byen. Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelserne, Netværkslokomotivet, lokale undervisningsudbydere. Lokal evaluering Der evalueres på forløbes hver gang et hold afsluttes. 22

24 Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati Problemkompleks Ser man udefra på Nørremarken er det geografisk ét stort boligområde, men kigger man nærmere er der en række grupperinger, som alle har deres forskelligheder. Danske og etniske beboere, enlige og familier, børn og ældre, forskellige institutioner, og ikke mindst 3 afdelinger med hver deres identitet og traditioner. For i flok at kunne løfte opgaven med en fælles ny helhedsplan, er der derfor særligt brug for at skabe beboernetværk på tværs. Et velfungerende beboerdemokratiet og engagerede beboere, er et vigtigt fundament for sammen at kunne fylde rammerne ud og skabe indholdet i den nye helhedsplan. Ligesom mange andre steder i samfundet kan det dog være svært at få folk engageret i boligområderne, både som deltagere, frivillige og ikke mindst i beboerdemokratiet. Mange kender, eller forstår, ikke den almene tanke, og tager ikke ejerskab for deres boligområde. Formål Målet med dette indsatsområde er at styrke og udvikle beboernes involvering og indflydelse på deres eget boligområde. Beboerne skal inddrages som aktive medspillere og er vigtige ressourcer til at skabe tryghed, trivsel og godt naboskab. Kendskab til hinanden skaber netværk og nye muligheder, og derved også flere ressourcer at trække på. Der skal skabes beboernetværk på tværs i området, både mellem forskellige beboergrupper og mellem de 3 afdelinger. Nørremarken er et multikulturelt område, det skal vi udnytte, og vi skal få de forskellige kulture til at spille sammen. Vi skal nedbryde skellet mellem de tre afdelingerne dem og os opfattelsen og have skabt en fælles Nørremarken identitet. Et velfungerende beboerdemokrati og aktive beboere er omdrejningspunktet for at få et levende boligområde. Beboerne skal inddrages og tage fælles ansvar for at præge deres boligområde, dermed sikres fælles normer og værdier, og der skabes ejerskab og ansvar for området. Den almene tanke skal udbredes, hvis man forstår konceptet med beboerdemokrati kan man også bedre se sig selv som en del af det og bruge det aktivt. Vi skal have flere til at involvere sig,, og flere beslutninger skal lægges ud til beboerne. Beboerne får indflydelse, medansvar og kendskab til muligheder og nye netværk. Aktiviteter For at udvikle og opnå dette ønskes følgende aktiviteter igangsat. I Opgangsambassadører vil vi arbejde med det gode naboskab, og byde nye beboere velkommen til området. På den måde får vi gjort opmærksom på hvad der sker på Nørremarken og de mange muligheder der er for at involvere sig og få indflydelse som frivillig eller gennem beboerdemokratiet. I Klyngeråd vil vi udvikle nærdemokratiet i Finlandsparkens fem klynger, og sikre at flere beboere bliver involveret. I Beboernetværk på tværs vil vi understøtte beboernes sociale samvær gennem aktiviteter og arrangementer, og skabe beboernetværk på 23

25 tværs. For at understøtte dette skal der sikres koordinering og tværfagligt samarbejde mellem de mange forskellige aktører på Nørremarken, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Aktivitet 1: Opgangsambassadører Problemkompleks Når man som ny beboer flytter til Nørremarken, er der en masse ting man fra starten skal forholde sig til hvad er det for et område jeg er flyttet til, hvem er mine naboer, hvor ligger vaskerummet osv. For boligområdet sker der også noget hver gang en beboer flytter ud og en ny flytter ind. Den nye beboer skal lære områdets fælles normer og værdier at kende, og det kan godt tage et stykke tid. Formål Formålet med opgangsambassadør er at få nye beboere introduceret til Nørremarken med det samme, og dermed sikre at alle beboere kender til de fælles normer og værdier der er i området, og at der er ejerskab og fælles ansvar for området. Den nye beboer får information om området, får hilst på en nabo, og bliver introduceret til fællesskabet med det samme. Dermed får de fra starten en positiv oplevelse af deres nye boligområde. Målet er at få et godt naboskab, og få skabt beboerengagement således at flere bliver inddraget og involveret i boligområdets udvikling. Indholdet og praksis for aktiviteten Der bygges videre på de erfaringer der er skabt de sidste år i Finlandsparken, og konceptet skal udbredes til de andre to afdelinger. Det eksisterende ambassadørkorps skal udvides og udvikles, og der skal rekrutteres ambassadører i Moldeparken og på Finlandsvej. Når der flytter en ny beboer til, byde en opgangsambassadør velkommen til området, med en velkomstmappe og en blomst. Ambassadørkorpset samles 2 gange årligt, til erfaringsudveksling, nye input, og inspirationsture. Der afholdes desuden introkurser med oplæring af nye ambassadører. Finlandsparkens opgangsambassadører mødes derudover 2 gange årligt med Klyngerne. Succeskriterier (for 1. år) Der er opgangsambassadører i både Finlandsparken, Moldeparken, og Finlandsvej. Samtlige nye beboere bydes velkommen af en opgangsambassadør. Beboerne fastholdes på Nørremarken, hvilket resultere i lav fraflytning. Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelserne. 24

26 Aktivitet 2: Klyngeråd Problemkompleks Finlandsparken er en stor multikulturel afdeling med mange forskellige beboere. Ofte kender man ikke sine naboer på tværs af kulturer, og det skaber misforståelser og utryghed. Som så mange andre steder, er det kun et fåtal som tager aktivt del i at forme afdelingens udvikling. Beboerdemokratiet kan på nogen virke uigennemskueligt og uvedkommende, mens andre bare ikke er motiveret til at blive aktive. Formål Formålet med klyngerådene er at nytænke beboerdemokratiet, få flere involveret, og skabe større kendskab til sine naboer på tværs af kulturer. Klyngerådene styrker nærdemokratiet og sikre det brede ejerskab gennem den enkelte beboers mere direkte indflydelse på sine nærmeste omgivelser. Samtidigt sikres det også at flere beboere bliver involveret. Indholdet og praksis for aktiviteten Som en del af renoveringsplanen for Finlandsparken, er de 11 blokke blevet delt op i 5 klynger kreativ klynge, aktiv klynge, kulinarisk klynge og to grønne klynger - hver med sit eget klyngelokale. Aktiviteten bygger på beboerdrevne klyngeråd og klyngeaktiviteter. Hver klynge nedsætter et klyngeråd, bestående af en gruppe beboere, der selv beslutter hvilke aktiviteter der skal køre i klyngelokalerne og hvordan det skal fungere. Aktiviteten er særlig for Finlandsparken, da det er her der er oprettet klynger. Der vil dog også være en række aktiviteter som tager udgangspunkt i klyngelokalerne, som kan være for alle tre afdelinger, f.eks. fællesspisning i det kulinariske hus. Succeskriterier (for 1. år) Der er 5 klyngeråd. Der er løbende aktiviteter i alle 5 klynger. Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelserne, og Klyngerådene. 25

27 Aktivitet 3: Beboernetværk på tværs Ramadan fest 2010 Sankt Hans fest 2011 Nørremarken By Night 2010 Problemkompleks Nørremarken er et stor boligområde, med tre forskellige afdelinger, og mange forskellige beboere. Manglende kendskab til hinanden kan være med til at skabe utryghed og misforståelser, ofte kender man kun de nærmeste naboer, og da slet ikke nogen på tværs af kulturer. Et godt naboskab er med til at skabe tryghed, og det er nemmere at henvende sig til en anden beboer når man kender vedkommende, dermed bliver afstanden mellem opfattelse og virkelighed mindre. De tre afdelinger på Nørremarken har hver deres kultur og identitet. Dette givet anledning til en dem/os tankegang hos nogle beboere. Dermed gøres det sværere at udnytte hinandens ressourcer og styrker, og dermed sammen løfte Nørremarken som et helt boligområde. Der er massere af aktiviteter rundt omkring i afdelingerne, men det er ikke altid at informationen om hvad der sker hvor og hvornår, kommer ud til alle, og dermed er der ikke altid så mange der deltager som der potentielt kunne være. Der mangler en fælles kommunikationskanal som kan informere på tværs. Der er mange aktører på Nørremarken, som med forskellige udgangspunkter og fokusområder tager del i områdets udvikling. Det betyder, at der er mange gode ressourcer og initiativer i området, men det betyder også at koordination og tværfagligt samarbejde er meget vigtigt, hvis ikke de mange projekter og indsatser skal medfører forvirring og parallelprocesser. Med så mange forskellige aktører, der på kryds og tværs er involveret på Nørremarken, er der ofte problemer med overlappende møder. Formål Formålet er gennem aktiviteter og arrangementer, at understøtte beboernes sociale samvær, og sikre et øget kendskab blandt beboerne, for dermed at skabe et stærkere netværk mellem beboerne og styrker det sociale samvær på tværs. Derudover er formålet også at styrke beboernes tilhørsforhold til Nørremarken som område, og ikke kun deres egen afdeling. En ny hjemmeside og fælles informationskanaler, skal være med til at understøtte den fælles identitet med ét Nørremarken, og større sammenhold på tværs af afdelingerne ved at man benytter hinandens tilbud og mødes på kryds og tværs. 26

28 Der skal sikres koordinering og tværfagligt samarbejde mellem de mange forskellige aktører på Nørremarken, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og vi undgår parallelprocesser. På den nye hjemmeside skal der være en fælles kalender for Nørremarken, for dermed at kunne undgå at der lægges flere møder på same tidspunkt. Indholdet og praksis for aktiviteten Der skal skabes løbende aktiviteter for forskellige målgrupper, f.eks. dart, ældreaktiviteter, stolegymnastik, fællesspisning i det kulinariske hus, osv. således at der jævnligt hele året rundt er mulighed for at deltage i sociale arrangementer. Udover de løbende aktiviteter, skal der skabes nogle fælles traditioner på Nørremarken, i form af større tilbagevendende begivenheder, for en bred målgruppe, f.eks. Sankt Hans fest, Ramadan fest, Dragefestival osv. Dette skal være med til flere gange om året at samle store dele af Nørremarkens beboere. Det er en vigtig opgave at inddrage så mange engagerede beboere som muligt, til at være med til at stable aktiviteter og begivenheder på benene, for derved at skabe stærkere netværk på tværs. Der oprettes en fælles hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde en kalender over alle de aktiviteter der sker på Nørremarken. Ligesom der laves et fælles nyhedsbrev indeholdende bl.a. en aktivitetskalender, som jævnligt udkommer elektronisk såvel som i trykt udgave. Dette skal være med til at sikre at alle beboere ved hvad der sker af store og små aktiviteter og begivenheder på Nørremarken, og dermed at så mange som muligt tager aktiv del i det sociale liv. Succeskriterier (for 1. år) Hver uge er der min. 1 aktiviteter på Nørremarken. Der kører min. 4 aktiviteter. Der afholdes 2 større arrangementer i løbet af året (årstidsfester, traditioner). Der oprettes en fælles hjemmeside for Nørremarken. Der udkommer et nyhedsbrev med aktivitetskalender min. 4 gange om året. Forankring Beboerne involveres i høj grad som frivillige, og skal selv stå for store dele af aktiviteterne, for på sigt selv at kunne hører dem videre. Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelserne, lokale kommunale institutioner, Nørremark skolen, lokale foreninger, Vejle Kommune. 27