Indledning...2. Problemformulering...2. Metode...2. Kildekritik...2 KI...3. Introduktion til KI...3. Det klassiske symbolparadigme...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...2. Problemformulering...2. Metode...2. Kildekritik...2 KI...3. Introduktion til KI...3. Det klassiske symbolparadigme..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...2 Metode...2 Kildekritik...2 KI...3 Introduktion til KI...3 Det klassiske symbolparadigme...5 Ingeniør AI:...5 Psykologisk AI:...5 Gruppe A:...5 Gruppe B:...6 Funktionalismen...6 Klassisk AI i praksis...7 GPS...7 ELIZA & SHRDLU...7 Deep Blue...8 Turing-testen...8 Diskussion af Klassisk AI trin fra nybegynder til ekspert...10 Hvad fortæller modellen?...12 Mennesket vs. Maskinen...12 Kroppen og Commom Sence...13 China-Box...14 Opsummering...15 Det neurale netværks paradigme...15 Perspektiv hos det kunstige neurale netværk...17 Konklusion...18 LItteraturliste...19 Opgavens anslag:

2 Indledning Kunstig intelligens er både spændende, skræmmende, fascinerende og uhyggelig på samme tid, fordi den sætter menneskets unikhed i perspektiv. I science fiction film, som AI og irobot forstilles det, at fremtidig teknologi og forskning kan give robotter samme kognitive egenskaber som mennesket. Men hvor langt er det fra virkeligheden? Der er altid en aktuel og teknologisk bestemt grænse for, hvilke kognitive præstationer som vi i dag kan løsrive fra mennesket og eksternalisere i ydre fysiske systemer og maskiner, men grænsen flytter sig sammen med den teknologiske udvikling. 1 Problemstillingen er spændende i og med, at teknologi vinder mere og mere indpas i vores dagligdag, og ligeledes vil kunstig intelligens følge med i mere eller mindre avanceret form. Tanken om at kunne stille mere præcise diagnoser, sparre tonsvis af resurser og i det hele taget forbedre verden på mange områder, har ført og vil fortsat føre forskningen frem i søgelyset. Problemformulering Der ønskes en redegørelse af kunstig intelligens inden for det klassiske symbolparadigme. Efterfulgt ønskes en diskussion om, hvorvidt klassisk AIs holdbarhed i forhold til at opnå kunstigt intelligens på niveau med menneskelige eksperter er mulig? Til sidst ønskes der en perspektivering til et moderne paradigme. Metode Opgaven vil være inddelt i tre overordnede afsnit. Første del, vil være en præsentation og redegørelse af klassisk AI ved indbringelse af forskellige teorier og grene. Anden del vil tage form som en diskussion, bestående af en kritik af den klassiske AI, hvor Hubert Dreyfus i form af hans 5-trins læringsmodel og hans tillæggelse af kroppens betydning vil blive inddraget sammen med John Searles tankeeksperiment.. Tredje og sidste del af opgaven vil være en dybdegående perspektivering, som vil have fokus på det mere moderne AI paradigme, nemlig konnektionisme eller de såkaldte kunstige neurale netværk. Opgaven vil blive rundet af med en konklusion, som vil belyse problemformuleringen. Kildekritik Den udvalgte litteratur til at beskrive klassisk AI og tilhørende kritik, synes fyldestgørende, da det i mange sammenhænge stadig fungerer som primærlitteratur. Dog er en del af værkerne passeret de 25 år, og eventuelle sammenligninger med dengang nutidens computere er måske ikke længere troværdige. 1 Wackerhausen (1989): s.121 2

3 Mht. intelligensbegrebets definition, vil jeg støtte mig op ad Steen Wackerhausens tilgang, hvor det ikke kun er et fænomen, som kan tilgås via levende væsner, men derimod som en intellektuel præstation, som maskiner har samme vilkår for at opnå 2. Jeg er opmærksom på at forskellige forfattere kan have forskellige forståelser, og dette vil blive belyst, hvis det skulle forekomme. Litteraturen vedrørende de kunstige neurale netværk har været svært at få i hænde, men jeg anser det anvendte materiale, som fuldt ud anvendelig til en perspektivering. KI Indenfor kunstig intelligens (fremover KI), kan der i grove træk overordnet tales om tre paradigmer, der hver især har deres syn på, hvad tænkning er og hvordan intelligens kan skabes kunstigt. Først er det klassiske symbolparadigme, som er dominerende fra 1950 og frem. Dette bliver efterfulgt af konnektionismen eller de såkaldte neurale netværk. Tredje paradigme er embodied KI, og faktisk er der i dag tale om et helt fjerde paradigme, som fokuserer på selvorganisering. Denne opgave vil dog kun tage udgangspunkt i de to førstnævnte. Før en gennemgang af det klassiske symbolparadigme, vil jeg dog først undersøge baggrunden og opståen af KI. Introduktion til KI Begrebet kunstig intelligens 3 (KI) dækker over maskiner, der i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som mennesket. Udtrykket blev første gang anvendt af John McCarthy i en ansøgning om midler til en konference i Darmouth 4 i 1955, som var forbundet med computerens fremtræden i 1940 erne og 50 erne. Deltagende i denne messe, var nogle af de førende forskere indenfor området bl.a. Allen Newell og Herbert Simon 5, som grundlagde et af de mest indflydelsesrige laboratorier indenfor KI. Drømmen om at mekanisere den menneskelige tænkning, stammer faktisk helt tilbage fra den græske filosof Aristoteles, der grundlagde den formelle logik. Det var her ikke begrebernes betydning, som var i fokus, men derimod den overordnede logiske sammenhæng, der dannes af ord som fx og, 2 Wackerhausen (1989): s Kunstig intelligens er en direkte oversættelse af det engelske Artificial Intelligence (AI). Jeg bruger både forkortelser KI og AI, og de skal fortolkes ens! 4 Darmouth konferencen anses som den første af sin slags og bliver betragtet som dén historiske begivenhed, der gjorde KI til et selvstændigt forskningsområde. 5 Disse vil der blive vendt tilbage til senere i afsnittet om klassisk AI i praksis. 3

4 eller etc. Hans tilgang var dog forholdsvis begrænset, men i og 1900-tallet blev den formelle logik udviklet væsentlig af bl.a. George Boole 6. Han var grundlægger af den såkaldte binære logik, som i dag stadig udgør hjertet i alle computere bl.a. ved brug af de såkaldte boolske operatorer, såsom and og or. Inden for den filosofiske tradition begynder ligeledes en særlig tankegang, hvor det forestilles, at alle tanker kan udtrykkes som symboler, og tænkning foregår som en ren mekanisk procedure, hvor symbolerne håndteres efter bestemte formelle regler. Samtidig med Boole, opstår behovet for mekaniske regnemaskiner. Pascal havde dog allerede i 1645 lavet en pascalina 7. Brugen var dog begrænset, da den ikke var programmerbar. Dette problem bliver dog belyst af Charles Babbage 8 i 1837, hvor han præsenterer ideen om en programmerbar maskine, der ved brug af samme fysiske hardware, kunne løse forskellige problemer afhængig af, hvilket program, der var aktivt. Dette var eksempelvis de populære hulkortmaskiner, som bl.a. blev anvendt indenfor vævningsindustrien. Hans såkaldte Analytical Engine, blev dog aldrig fuldført, men blev inspiration til de første elektroniske computere, der i 1940 erne blev de første programmerbare beregningsmaskiner 9. Kombinationen af den programmerbare maskine og den rationelle opfattelse af, at tænkning består af en mekanisk beregning, resulterede i de første forsøg på at skabe tænkende maskiner. Grundlaget for KI var lagt, og det i næstkommende afsnit vil det klassiske symbolparadigme blive gennemgået, som netop tager udgangspunkt i denne kombination. Førend der kan fortsættes til de egentlige paradigmer, skal der først afklares et par ting. KI inddeles nemlig i tre overordnede grundantagelser, uafhængigt af hvilket paradigme man opererer indenfor. De tre grundsætninger er som følgende: 1. Grundantagelse: Menneskets kognitive færdigheder og præstationer kan løsrives fra mennesket og eftergøres computationelt Grundantagelse: Menneskets indre kognitive processer er af en computationel karakter Grundantagelse: De emotionelle, bevidsthedsmæssige fænomener er også computationelle funktionelle fænomener George Boole ( ): Britisk matematiker og filosof. Hans udarbejdelse af den boolske algebra, blev og er fundamentet i alle moderne computer, og som har givet ham titlen som værende fader til Computer Science (da: datalogi), trods computeren ikke eksisterede i hans levetid. 7 Pascalina er en maskine der kan håndtere de fire regnearter plus, minus, gange og divider. 8 Charles Babbage ( ): Engelsk filosof, matematiker og ingeniør. 9 Homoartefakt.dk artikel B 10 Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s.112 4

5 Vi vil i det næste afsnit se hvordan forskellige grene indenfor klassisk AI, arbejder ud fra de tre ovenforstående grundantagelser. Det klassiske symbolparadigme Det klassiske symbolparadigme opstod som tidligere nævnt på baggrund af kombinationen af ny teknologi og en ny rationel tankegang i forbindelse med menneskets kognitive processer. Det gælder, at al tænkning er mekaniske operationer i et formelt system. Indenfor det klassiske symbolparadigme, findes dog overordnet nogle forskellige grene, som hver især tager udgangspunkt i hver deres grundantagelse. Ingeniør AI: Med udgangspunkt i første grundantagelse, fokuserer ingeniør AI primært på at skabe computermaskiner, der kan udføre intelligente operationer for os. Med det menes, at målet er en forbedring af menneskets kognitive og intellektuelle færdigheder såsom regnekraft, problemløsning, ekspertviden etc. Den er resultatorienteret og fokuserer på input-output. Der er ikke nær så meget fokus på, hvordan processen egentlig fungerer i menneskets hjerne, og det er heller ikke ønsket at genskabe en nøjagtig kopi af processen, men derimod kun af resultatet. Ingeniør AI er altså resultatorienteret og har kun i sinde at opfylde første grundantagelse. Her kommer psykologisk AI ind i billedet 13. Psykologisk AI: Denne gren har modsat ingeniør AI fokus på beskrivelse og forståelse af de indre mentale processer og fænomener, der ligger til grund for menneskes kognitive færdigheder. Dvs. de mellemliggende processer fx mellem input-output ækvivalensen. Her er dog uenighed blandt psykologisk AI, hvilket derfor opdeles i to grupper A og B, som hver især tager udgangspunkt i henholdsvis 2.- og 3.grundantagelse 14. Gruppe A: Gruppe A bygger videre på 1.grundantagelse og mener, som allerede nævnt, at de indre kognitive processer er mulige at genskabe som KI, men derimod ikke de emotionelle og bevidsthedsmæssige. De indre kognitive processer er altså af en computional karakter og dermed fuldt ud beskrivbare. Der er altså her tale om, at gruppe A sammenligner menneskets mentale inderside med en maskine, hvad enten det 13 Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s

6 er den serielle von Neumann type 15, eller den af neural-netværks typen. Kort sagt, så er budskabet hos Psykologisk AI, at vi kan komme til en korrekt forståelse af menneskets psykiske inderside ved at se mennesket i computerens billede! 16 Gruppe B: Gruppe B bygger her videre på de to ovenstående antagelser, men mener altså også, at alt i den menneskelige hjerne (herunder de emotionelle og bevidsthedsmæssige processer) er eksternaliserbare til computere med den rette software. Nøglebegrebet indenfor klassisk AI er computation 17. De kognitive processer, som konstituerer menneskets intelligens og som muliggør menneskets intellektuelle præstationer, blev og bliver stadig opfattet som værende af en computionel størrelse. Begrebet computation er defineret som formelle manipulationer af abstrakte symboler på grundlag af eksplicitte formelle regler. Klassisk AI ser kognition som regelstyret symbolmanipulation. Ifølge Newell & Simon så er intelligens, The Ability to store and manipulate symbols, og de kognitive processer er syntaktisk producerede frembringelser af sekvenser af symbolske udtryk. For at opsummere, så er de nødvendige og tilstrækkelige betingelser for, at et fysisk system kan udvise en generel intelligens, at det er et fysisk symbolmanipulerende system, hvilket både repræsenteres af hjernen såvel som computeren. Dette betyder eksplicit at hvis menneskets kognition ifølge klassisk AI består i regelstyret symbolmanipulation, så er menneskets kognition fuldt ud beskrivbar, og heraf følger også programmerbar i forbindelse med computerbaseret KI. 18 Funktionalismen 19 Funktionalismen opfylder den 3. Grundsætning. Denne opfattelse er på mange punkter klassisk AIs officielle bevidsthedsfilosofi. Funktionalismen mener med udgangspunkt i Klassisk AI og datalogi (computer science), at tilmed de emotionelle fænomener inklusiv de bevidsthedsmæssige og følelsesmæssige er at forstå som relationelle funktionelle størrelse. At være i en bestemt tilstand (som er realiseret i noget hardware af en eller anden slags, fx en hjerne, men potentielt også en computer). At være i bestemt emotionel tilstand, er altså det samme som at være i en funktionel tilstand. Ligesom at det samme computerprogram kan køre forskellige hardware, så er realiseringen af en mental tilstand ikke bundet til én type hardware. Det 15 Forstås som en almindelig computer med én processor. Brunak & Lauptrup (1988): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s

7 væsentlige er dog om en given hardware i virkeligheden kan realisere de mentale tilstande, hvilket gruppe B mener, at moderne computere med den korrekte software kan. If functionalism is correct, it follows not only that scientific theories of mentality can be simulated by computer programs, but also that in principle mentality can be embodied within an appropirately programmed computer. 20 Man kan altså sige, hvad bevidstheden er for hjernen, er programmet for computeren. Klassisk AI i praksis I dette afsnit vil der blive præsenteret nogle af de maskiner og systemer, som blev produceret/programmeret under det klassiske symbolparadigme. GPS A. Newell og H. Simon spillede, som tidligere nævnt, en stor rolle inden for KI. De var ansat i RAND Corporation og var sammen med Cliff Shaw blandt de første forskere, der forsøgte at forstå virkelighedens genstande som symboler, eksempelvis ord eller skakbrættet. I et af deres største projekter, ville de undersøge hvilken metode studerende anvendte under problemløsning, for derigennem at implementere det i et system. De opfandt termen heuristisk program for ikke at forveksle det med de såkaldte algoritmiske programmer, som systematisk fulgte en metode. De fandt frem til en række generelle metoder til problemløsning og fik dem i 1957 implementeret i et system Generel Problem Solver (heraf GPS), som viste sig at kunne løse mange typer af problemer. Teamet siger: Intuition, indsigt og stor viden er ikke længere noget, som kun menneskelige væsener har; enhver stor og hurtig computer kan programmeres til også at besidde disse egenskaber. 21 Dog kom H. Dreyfus hurtigt med kritik i en efterfølgende rapport, hvor han belyste, at trods de enkelte succesoplevelser man havde haft, ikke skulle sætte for høje forhåbninger. ELIZA & SHRDLU Op gennem 1960 erne og 1970 erne blomstrer mange projekter frem. ELIZA, som med moderne et udtryk er en chatrobot, blev skrevet af datalogiprofessoren Joseph Weizenbaum. Han fik udstyret programmet med nogle semantiske evner, og som ved hjælp af nogle simple tricks kunne udvise en intelligent adfærd. Fx kunne man sige Jeg føler mig trist tilpas, hvorefter den ville svare hvorfor føler De Dem skidt tilpas?. 20 Wackerhausen (1989): s Dreyfus (1986): s. 24 7

8 Hvis ikke den havde nogen typisk reaktion kunne den sige: Fortæl mig om deres far. Folk lod sig narre af denne adfærd og mange brugere blotlagde deres dybeste følelser over for en maskine 22. Det vidste sig dog imidlertid, at programmet havde mange fejl og indgik fx nej i inputtet, så svarede den lad være med at være så negativ, da den var programmeret til det, hvis nej indgik. Terry Winograd kom dog et skridt nærmere en generel KI, med sin SHRDLU. SHRDLU simulerer på en tv-skærm med en robotarm, der kan flytte nogle klodser af forskellig form, men gør det samtidigt også muligt for brugeren at indgå i en dialog med computeren, ved at stille spørgsmål og give kommandoer inden for den begrænsede verden med klodser. Den indeholdt ligeledes grammatiske regler, semantik, men også fakta om klodser. Man kunne fx spørge Tag en stor, rød klods op, hvor efterfølgende den sagde ok, og simulerede det på skærmen. Effekten var imponerende og programmet udviste, hvad virkede som en generel intelligens indenfor dens mikroverden 23. Deep Blue Et mere moderne eksempel er IBMs skakcomputer Deep Blue. En specielfremstillet supercomputer med fokus på at slå verdens bedste skakspiller Garry Kasparov. Første duel var i 1989, hvor Kasparov uden problemer vandt en to sæts kamp. Andet mødet var i 1996 med en forbedret udgave, hvor Garry tabte første kamp. Dette fik ham til at tage maskinen seriøst, og efter at have analyseret spillet vandt han overlegen de næste tre kampe. Deres tredje og sidste duel var 3.maj 1997, hvor den forbedrede Deep Blue, tabte første match, men endte med at vinde med 3½ point mod Kasparovs 2½. Efterfølgende beskyldte Garry IBM for at have brugt ufine metoder, men resultatet talte for sig selv, nemlig at maskinen var mennesket overlegen i en intelligent disciplin. 24 Turing-testen Turing-testen er et redskab til at afgøre, hvorvidt en maskine udviser intelligens på samme niveau som et menneske, uden at være nødsaget til at definere præcis, hvad menneskelig intelligens egentlig er for en størrelse. Testen blev foreslået af den engelske matematiker Alan M. Turing i artiklen Computing Machinery and Intelligence fra Turing-testen tager udgangspunkt i spillet The Imitation Game, som går ud på om en person ud fra to personer kan gætte, hvem der henholdsvis er kvinden eller manden. Dette opnås ved at stille spørgsmål via papirform, hvorefter manden og kvinden prøver at overbevise testpersonerne, at de er 22 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Homoartefakt.dk artikel A 8

9 af det modsatte køn. I Turing-testen stiller Turing spørgsmålet What will happen when a machine takes the part of A in the game? 25 Vil testpersonerne være i stand til at svare rigtigt lige så ofte som havde det været en mand og en kvinde, hvilket vil føre til hans første spørgsmål can machines think? 26 I forsøget på at finde svaret fører det ham til ni indvendinger mod den kritik, som spørgsmålet indtil 1950 havde stødt på. De vil ikke blive gennemgået i denne opgave, men eksempelvis kan næves kritikken fra Professor Geoffrey Jefferson, om at maskiner ikke kan tænke, da de ikke har en bevidsthed. Jefferson mener, at maskiner først kan sammenlignes med menneskets hjerne, når de kan skrive en sonet eller en koncert grundet deres tanker og følelser. Turing svarer hertil, at man ikke kan vide om andre end en selv rent faktisk oplever følelser, og derfor kan turing-testen ikke afvises. Han fortsætter, I do not wish to give the impression that I think there is no mystery about consciousness ( ) but I do not think these mysteries necessarily need to be solved before we can answer the question Denne problemstilling vil blive omtalt i diskussionen med inddragelse af John Searles Chinese Room. Diskussion af Klassisk AI Dette afsnit har til opgave at stille klassisk AI i et mere kritisk søgelys, og undersøge, hvor holdbar klassisk AIs tilgang til at skabe kunstig intelligente er. Dette gøres ved inddragelse af anerkendte og indflydelsesrige kritikere, som mener at hjernen og hele mennesket er mere komplekst ind blot et computabelt stykke software, som klassisk AI foreskriver. Hovedvægten i denne diskussion vil ligge på Hubert L. Dreyfus og hans bror Stuarts værk, Intuitiv ekspertise. Den bristede drøm om tænkende maskiner 28, hvor bl.a. deres 5.trins ekspertlæringsmodel vil være i fokus. Ligeledes vil jeg bruge et afsnit fra Hubert Dreyfus værk What Computers can t do. The limits of Artificial Intelligence. Her vil jeg inddrage afsnittet om kroppens rolle i forbindelse med intelligens. Derudover vil jeg også inddrage filosoffen John Searle og hans china-box eksperiment. Først vil jeg dog først redegøre for Dreyfus argument for at kunstige systemer aldrig vil opnå ekspertviden på niveau med mennesket, nemlig deres 5 trins læringsmodel. 25 Turing (1950): s Turing (1950): s Turing (1950): s Bogens danske titel. Original titel: Mind over Machine. The Power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer. 9

10 5 trin fra nybegynder til ekspert Dreyfus argumenterer for, at man ikke kan afvise klassisk AI uden at vide, hvordan mennesket egentlig selv opnår en ekspertpræstation. Deres metode har været at undersøge en række forskellige discipliner, bl.a. skak, sygeplejen, køreskoler etc., for derigennem at finde fælles tendenser, som kunne resulterer i en generel model. Jeg anser det ligeledes nødvendigt at inddrage denne model, dog vil jeg gøre det i en stiliseret udgave, hvor jeg kun vil bruge eksempler fra deres skak-undersøgelse. Desuden mener Dreyfus ikke, at menneskets kognition skal forstås som regelstyrede symbolarbejdningsprocesser, dvs ikkecomputationelle, og slet ikke når der er tale om ekspert-præstationer 29. At handle intuitivt er knowhow 30. At handle regelbaseret er knowthat. Det er to vigtige begreber, som Dreyfus bruger gennem i sin 5 trinsmodel. At blive ekspert er en overgang fra at handle regelbaseret til at være intuitiv. Denne overgang vil nu blive gennemgået. 1. Nybegynder 31 : Som nybegynder lærer man gennem undervisning at genkende forskellige objektive kendsgerninger og træk, der er relevante, for derigennem at lære de tilstedeværende regler. Elementerne i situationen bliver så klart defineret, at de tydeligt forstås uden for konteksten, og disse kaldes kontekstfrie. Ligeledes er reglerne også kontekstfrie. En nybegynder i skak, lærer således at spille skak efter en formel. Man lærer at hver brik har én værdi, og at man minimum udbytter brikker med samme værdi hos modstanderen. 2. Avanceret nybegynder 32 : På dette stadie har man fået betydeligt mere erfaring med virkelige situationer. Gennem praktisk erfaring i konkrete situationer, begynder den avancerede nybegynder at genkende elementer i situationen. Disse elementer kaldes situationsbestemte, for ikke at forveksle dem med de kontekstfrie elementer. Reglerne er altså nu baseret på både de situationsbestemte og de kontekstfrie komponenter. Som skakspiller lærer man på dette stadie at genkende og undgå for spredte stillinger. Samtidig kan man genkende mange situationsbestemte aspekter ved en stilling, fx kan man se, at ens åbning har medført en svag kongeside. Dog kan man stadig ikke definere universalt gældende regler. 29 Wackerhausen (1989): s Brødrene Dreyfus skriver om intuition og knowhow: Intuition eller knowhow, som vi forstår det, er hverken vildt gætteri eller overnaturlig inspiration, men en evne, som vi alle bruger hele tiden, når vi passer vore daglige gøremål. Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s

11 3. Kompetent 33 : Som kompetent udøver bliver antallet af genkendelige kontekstfrie og situationsbetingede elementer fra den virkelige verden voldsomt forøget. Der benyttes en hierarkisk procedure, når der skal træffes beslutninger. Først vælges en plan, hvorefter faktorer undersøges for derigennem at forenkle og forbedre sin præstation. Den kompetente er målfokuseret og det ses også, at udøveren føler sig involveret i at nå målet. I skak kan en spiller efter at studeret en angrebsplan nøje vælge at angribe modstanderen. Han ser bort fra eventuelle svagheder ved den nye position og angrebet bliver det altoverskyggende mål. 4. Kyndige 34 : Den kyndige udøver er dybt involveret i sin opgave. Der sker ikke noget objektivt valg eller nogen objektiv overvejelse det sker bare. Den kyndige har nemlig erfaringer med lignende situationer fra tidligere lejligheder, og derfor associerer de nuværende situationer med planer, der tidligere har virket, og forudser resultater, der tidligere har vist sig. Evnen til intuitivt at reagere på mønstre uden at opløse dem i deres bestanddele kaldes holistisk skelnen og association 35. Samtidigt med man handler intuitivt, så tænkes der alligevel analytisk på, hvad der skal gøres. En kyndig skakspiller kan genkende et meget stort antal af stillinger. Han ved, uden at skulle anstrenge sig, hurtigt, hvad en stilling indebærer og kan således ved beregning derfra fortsætte sin intuitive plan. Fx ved han, at der skal angribes, men må overveje og analyserer frem, hvordan det gøres bedst. 5. Ekspertise 36 : En ekspert ved, hvad han skal gøre på basis af indsigt og erfaring. Dybt engageret i sin opgave tænker man ikke længere over ens handlinger. Ens færdighed er blevet en del af en selv. En stormester i skak ser ikke længere spillet som 32 brikker på et bræt, men derimod som en krig, hvor man selv er en involveret aktør i en verden med trusler, styrker, svagheder og muligheder. En ekspert skal dog ikke ses som det idealiserede billede, at eksperter aldrig tænker og altid har ret. En ekspert overvejer også en situation, hvis tiden tillader det. Det drejer sig dog ikke om kalkulatorisk problemløsning, men snarere kritisk refleksion over intuitionen. Evnen til at skelne mellem et stort antal situationer kommer med erfaringen, og man gemmer rent faktisk flere situationer i hjernen end man gemmer ord. Stormesteren kan desuden straks ud fra en bestemt stilling finde det næste træk, og faktisk kan en ekspert spille med en hastighed på 5-10 sek. per træk uden at spille væsentligt dårligere. Dermed er det også sagt, at præstationen udelukkende er afhængig af intuition og mindre analyse. 33 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s

12 Hvad fortæller modellen? Det burde fremgå klart at progressionen fra den analytiske adfærd, som uengagerede personer udviser, samt opløse sine omgivelser i genkendelige elementer og følge abstrakte regler, til den involverede adfærd, som er baseret på en holistisk gruppering af nye situationer over for de dermed forbudne reaktioner, hvilket skyldes heldige erfaringer med lignede situationer. Dreyfus konkluderer: Intelligens er mere end kalkulatorisk fornuftstænkning. Skønt irrationel adfærd dvs. adfærd, der strider mod logikken eller fornuften normalt bør undgås, følger det ikke deraf, at det at optræde rationelt bør betragtes som det endelige mål 37. Med andre ord, så findes der altså et område mellem irrationelle og det rationelle som kan kaldes arationel. Kompetent adfærd er rationel; kyndig adfærd er et mellemstadium; eksperter handler arationelt. 38 Mennesket vs. Maskinen Der er lavet forsøg med spillet tetris hvor man fx kan forestille sig, hvordan man drejer en puslespilsbrik for at se om den passer, frem for at lukke øjnene og beregne. Med andre ord løser mennesket beregningsopgaven ved at handle og sanse, hvilket computeren ikke har mulighed for. Når vi kigger på computerens præcision, pålidelighed og utrættelighed, når de bruges som logiske maskiner 39, så er de på mange områder mennesket overlegen. Uanset hvor disciplinær man gør mennesker, så vil de aldrig opnå samme præcision som de regelbundne maskiner. 40 Til gengæld udviser mennesker en fleksibilitet, en dømmekraft og en intuition, som ikke lader sig opløse i specifikationer og logiske følgeslutninger jævnfør de fem trin. Dette har vidst sig at være vanskeligt at påføre de logiske maskiner, selv med den bedste programmering, så spørgsmålet er hvilket niveau kan maskinen opnå? Computere som logiske maskiner er ideelle begyndere. De bliver en slags ekspert indenfor begyndere, eftersom deres viden er fuldkommen, når de har fået kodet regler og hundredvis af aspekter ind. De behøver altså ikke engang at øve sig. Når programmøren forsøger at få computeren videre til næste skridt, nemlig den avancerede begynder, opstår der problemer, da det her kræver, at man kan genkende tilbagevendende betydningsfulde elementer. Nyere forskning viser at sammenligningen mellem den nye og tidligere erfaret situation foregår som en holistisk billedmekanisme, og vil derfor ikke være muligt at genskabe i en logisk maskine. De kan dog programmeres til at organisere deres kontekstfrie kendsgerninger under hensyntagen til mål som et kompetent menneske. Computeren kan nemlig få en regel, som fortæller 37 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s

13 den, at hvis visse kendsgerninger er til stede, bør situationen organiseres under hensyntagen til bestemte mål. 41 Den vil dog ifølge Dreyfus aldrig nå op på de sidste to færdighedsniveauer, da det her mennesket handler ubevidst intentionelt og intuitivt. Kroppen og Commom Sence Som vi har set, så viser færdighedsmodellen, at menneskets kognitive aktiviteter og evner ikke er regelstyrede processer, i hvert fald kun en lille del deraf. Selv indenfor skak, hvor man ellers kunne formode det, da der er klare spilleregler i et velstruktureret universers. Her handler eksperten efter intuitionen, modsat amatøren, der eksplicit tænker logisk og rationelt. Selv med indbringelse af computeren i skak, kan den ikke præ-udregne alle spilmuligheder eller brikpositioner. Der opstår en kombinatorisk eksplosion som selv verdens hurtigste computer ikke kan vil kunne håndtere. Men ved at udstyre computeren med samme heuristiske regler, som en ekspert anvender, så kan computere måske få succes. Dog har de maskiner, såsom Deep Blue, som har haft størst succes, været baseret på rå regnekraft, hvilket helt klart ikke er menneskets metode. Det er ingen tvivl om, at Deep Blue var succesfuld og om ikke bedre, så jævnbyrdig med den bedste intuitive ekspert. Men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det vil sprede sig til alle ekspertområder. Det gælder nemlig for skak, at det er et utroligt velstrukturerede universers med klare præcise regler, og al nødvendig viden om spillet er eksplicit i form af, at brikkerne er synlige. Andre ekspertområder såsom medicin og geologi, da klare ekspertsystemer sig langt fra så godt. 42 Vi så i projektet SHRDLU, at det rent faktisk var muligt at kommunikere med en maskine i et mikro-univers. Men hvordan vil klassisk AI klare sig, når domænet ikke længere er afgrænset til et specifikt område? Computeren bliver her nødt til at få regler for hvilke facts, der relevante i en given situation, for hvis den skal gennemgå alle facts, vil den brænde sammen eller være for langsom. Dette er ikke problem for mennesket, hvor begrebet common sense eller sund fornuft tager sig af det. Dreyfus beskriver i What computers can t do, at mange af menneskets kognitive færdigheder og common sense er knyttet til det forhold, at mennesker er engagerede og intentionelle. Mennesket har nemlig en biologisk krop og derigennem mål, drifter og behov og an involved, situated, material body. 43 Dette aspekt har computeren ikke og siden den ikke befinder sig i en situation, må den behandle alle facts, som altid værende mulige 44. Derimod skriver Dreyfus om mennesket at dets verden er: prestructered in terms of human purposes and 41 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1979): s Dreyfus (1979): s

14 som output. 48 Systemet virker intelligent udefra, da det kan svare på de spørgsmål, der bliver stillet, men Videnskabsteori concerns in such a way that what counts as an object or is significant about an object already is a function of, or ebodies that concern ( ) This cannot be matched by a computer, which can deal only with universally definde, i.e. context-fee, objects. 45 Dreyfus afviser også den 3.grundantagelse, for selvom man kan simulere menneskelige behov på en computer, så vil det ikke løse problemet, da denne tilgang blot vil gøre emotionerne og deres effekter til objekter. Dreyfus mener netop, det er fordi vores emotioner ikke er objects in our experience that they can play this fundamental role of organizing our experience into meaningful patters or regions. 46 China-Box Den amerikanske filosof og AI kritiker John Searle, har en lidt anden tilgang til klassisk AI, idet han opdeler den i svag og stærk KI. Svag AI er systemer, der blot er i stand til at efterligne visse træk ved menneskelig tænkning, mens stærk KI er systemer, der virkelig har intelligens af samme karakter og dybde som mennesker 47. Hans kritik forholder sig til KI af den stærke og art, men også den tidligere omtalte Turingtest. Searle præsenterede i 1980 et tankeeksperiment, som kan beskrives som en stor kasse, med et hul til input og et til output, hvor der henholdsvis kan komme kinesiske skrifttegn ind og ud. Inde i kassen er en række kinesiske skrifttegn i en kurv, samt en stor bog, hvor der står hvilke skrifttegn, der skal bruges som output til hvert input. Bogen står på engelsk og kan sammenlignes med algoritme/computerprogram. Der placeres nu en englænder i kassen, som hverken kan skrive eller tale kinesisk. Systemet startes ved at give et kinesisk tegn og ved at bruge den engelske manual finder han det rigtige kinesiske svar og sender det ud lukkes englænderen ud af kassen ses det, at han stadigvæk ikke forstår kinesisk, og at han heller ikke har forstået noget, imens han var inde i kassen. En ydre input-output ækvivalens med mennesket er altså ingen garanti for en indre ækvivalens. Ifølge Searle, så skal der en biologisk hjerne til for, at intentionalitet og mentale tilstande kan opstå. 49 Steen Wackerhausen konkluderer på china-boxen at, i min opfattelse lykkes Searles argument dog kun på eet punkt, nemlig som et bevis for at input-output ækvivalens ikke er en garanti for tilstedeværelsen af den indre ækvivalens, og dermed som et bevis for Turing-testens utroværdighed. 45 Dreyfus (1979): s Dreyfus (1979): s Searle (1981): s Searle (1981): s Wackerhausen (1989): s

15 Opsummering Da dette er en diskussion er det ikke nødvendigt at finde et konkret svar på, hvor vidt om den klassiske tilgang er holdbar eller ej. Ligesom med mange andre videnskabelige områder, så er det også naturligt at stille spørgsmålstegn og derigennem opnå mere præcise definitioner. Jeg har valgt nogle anerkendte kritikere frem, som begge er enige om, at et computerprogram ikke vil kunne opnå en intelligens og bevidsthed svarende til menneskets. De fleste tilgange til at skabe KI har været gennem problemstillinger, men hertil siger Dreyfus: Vi er enige i, at problemløsning er tilstrækkelig til at frembringe visse former for intelligent adfærd; det er veldokumenteret. Men der er ikke gnist af bevis for, at det er nødvendigt, at vi ikke kan være intelligente uden at løse problemer. Vejen synes altså endnu lang for at skabe en generel KI. Det neurale netværks paradigme Indtil nu er klassisk AI og en tilhørende diskussion blevet gennemgået. Dette afsnit har ikke til opgave at svare på alle de kritiske spørgsmål, der blev omtalt i diskussionen, men derimod at se KI fra en andet vinkel. Der er altså tale om en perspektivering, som ikke vil blive udsat for en diskussion, men blot åbne nye døre til forståelsen og mulighederne af KI. Et af alternativerne til den klassiske AI findes hos Moderne AI. Tilgangen til Moderne AI foregår gennem det neurale netværks-paradigme. Med det menes, at man prøver at lave en præcis simulering af hjernen gennem et kunstigt neuralt netværk, bestående af kunstige neuroner og tilhørende synapser. Førend der kan fortsættes vil der kort blive redegjort for menneskets hjerne. Menneskets hjerne fylder cirka halvanden liter, hvor størstedelen er bestående af vand. Hjernen består af en hvid masse, der er opgivet af hjernebarken, som er ansvarlig for hjernens fænomenale informationsbearbejdende egenskaber. 50 Hjernebarken er cirka 3 millimeter tyk og bestående af 100 milliarder neuroner, som alle er forbundet med hinanden i et kompliceret ledningsnet. Hver neuron har sin egen identitet, men mødes med andre neuroner i bestemte kontaktpunkter, nemlig synapser. Herigennem kan de overføre signal til hinanden, og de er typisk forbundet med mellem andre neuroner. Regnekapaciteten er enorm og den samlede ækvivalente regnekapacitet er omkring 10^18 operationer per sekund. Dette er mere end 100 millioner gange hurtigere, end nogen computer kan gøre det i dag. 51 I et kunstigt neuralt netværk (KNN) ønsker man at skabe samme opbygning som menneskets hjerne. For at beskrive neuronernes aktivitetsniveau bruges en simplificeret tilgang, hvor en neuron enten er aktiv eller inaktiv. På den måde kan man aflæse hele netværkets aktivitetstilstand på én gang. Ved at 50 Brunak & Lauptrup (1988): s I dag betyder her 1988, da dette er bogens udgivelsesdato, og sammenligningen bør evt. revurderes. Brunak & Lauptrup (1988): s

16 tildele den aktive tilstand værdien 1 og den inaktive værdien 0, kan man i fx det mest simple neurale netværk bestående af fem neuroner, aflæse en værdi på eller Her er der altså ingen forskel på neurale netværks aktivitetsmønster og den logiske tilstand af en digital computer. Forskellen ligger i den indre dynamik, som vi vil se nærmere på nu. Kommunikationen foregår gennem synapserne og neuronernes aktivitetsniveau bestemmer om indflydelsen er høj eller lav på andre neuroner. Det er de kunstige synaptiske styrker, som tilsammen bestemmer netværkets indre dynamik. Neuronerne afgør løbende om de skal være aktive eller inaktive på baggrund af den samlede indflydelse det kollegiale pres. 52 Selvom neuronerne er selvstændige kan de blive nødt til at bukke under for det denne indflydelse. Presset vil hele tiden sørger for at netværket stiler mod en stabil tilstand. Modsat en computer, som behandler alting i en synkron rækkefølge, så fungerer det neurale netværk som en asynkron computer, hvor det ikke spiller nogen afgørende rolle, om de enkelte neuroner er ude af takt. Netværkets dynamiske opførsel er robust over for taktløshed 53. Et kunstigt neuralt netværk bliver først interessant som computer, når det bliver i stand til at løse veldefinerede beregningsopgaver. Den grundlæggende forskel er, at systemet ikke skal programmeres som et stykke software fra klassisk AI, men derimod oplæres og lære alting fra bunden (lige som menneskets hjerne). Gennem et ydre pres kan man få netværket til at skifte aktivitetsniveau, for til sidst at ramme det rigtige aktivitetsniveau. Som vi tidligere har hørt, så er menneskets hukommelse baseret på associationer til de erindringer den indeholder, og det er på den måde, vi fx kan genkende en ellers glemt vits ved blot at høre starten af den. Dette, som ellers er en flaskehals for den klassiske tilgang, kan optrænes i det neurale netværk. Netværket gives et input i form af et aktivitetsmønster, der repræsenterer en klump information, som fx kunne være stumperne af et indlært bogstav. Neuronerne udkæmper, parallelt og kollektivt, en kamp, der til sidst vil hensætte det i en stabil tilstand med minimal frustration, nemlig den fuldstændige erindring. De kunstige synapsers styrker afgør, hvilke aktivitetsmønstre, som er stabile, og bestemmer altså, hvad modellen er i stand til at huske 54. Der foregår altså to forskellige frustrationsformindskende processer. Den som nævnt ovenfor ved association, og den anden ved indlæringsproces aktivitetsmønstret justeres indtil det er korrekt. Det vil være for omfattende i denne opgave at fremvise de beregninger som bl.a. bruges til oplæring, men fx kan der nævnes en anerkendt indlæringsregel Delta Rule, som ved hjælpe af komplekse 52 Brunak & Lauptrup (1988): s Brunak & Lauptrup (1988): s Brunak & Lauptrup (1988): s

17 regnestykker hurtigt kan stimulere og stabilisere det samlede aktivitetsmønster i kunstigt neuralt netværk 55. Perspektiv hos det kunstige neurale netværk Livet som vi kender det er blevet til gennem én ud af mange mulige evolutionslinjer. Med det menes at kombinationen af mange forskellige fænomener har gjort at verden ser ud som den gør i dag. Var Jorden fx ikke blevet ramt af en meteor for 65 millioner år siden, var evolutionslinjen anderledes. For biologer er dette et interessant område at forske i, og KNN kan her være behjælpelig, da de ligesom levende systemer kan tilegne sig flere forskellige opgaver i flere forskellige miljøer. Man kan altså simulere naturlige organismer. En organismes nervesystem kan således repræsenteres ved et KNN på en computer. Der benyttes såkaldte genetiske algoritmer 56, som man kan give forskellige overlevelseskriterier. KNN kan, som tidligere nævnt, repræsenteres i form af en bit-streng i en computer, og denne udgør det KNNs genotype. Den genetiske algoritme udvælger et antal genotype, som skal bruges til reproduktion ifølge det opstillede overlevelseskriterium. Gennem reproduktion konstrueres generation på generation, og derved har man skabt en hel evolutionsproces. Gennem denne tilgang, også kaldet Artificial Life, kan man studerer naturen som den kunne være opstået. Det er dog stadig usikkert om man vil opnå systemer, som vil opleve følelser som os, og have en sjæl og bevidsthed, men gennem Artificial Life kan disse spørgsmål testes og verifeceres Berkeley (1997) 56 Genetisk alogritme simulerer på computeren naturlige processer så som reproduktion, crossover og mutation af gener ud fra et darwinistisk synspunkt med survival of the fittest. 57 Hauptop (1995) 17

18 Konklusion Tilgangen til at skabe KI sker i dag gennem flere paradigmer, men først og måske vigtigst er det klassiske symbolparadigme. Det er logisk og naturligt at tænkte i den serielle sekventielle computer, da det i mange henseende også er så mennesket fungerer. For os er det umuligt at læse 7 bøger på én gang og ordene følger efter hinanden, ét efter ét. Resultaterne ser i dag ikke ud af meget, men datiden taget i betragtning, da var de epokegørende, dog så meget, at de gik fra store forhåbninger til barsk virkelighed. Det er klart at sådanne nye tiltag vil blive massiv kritiseret. Sådan vil det altid være indenfor videnskaben. Især, når man stiller menneskets unikhed i perspektiv, vil der opstå en masse kritiske spørgsmål, da mennesket nærmest føler sig truet som første led i fødekæden. Spørgsmålet om en fuld eksternalisering af menneskets kognitive færdigheder er mulig, eller endda en forbedring af menneskes intelligens, kan ikke besvares. Rent empirisk vides det endnu ikke, om det er principperne, eller blot den nuværende teknologi, som bremser udviklingen. Det kan derfor hverken bekræftes eller afkræftes, om denne klassiske tilgang er forældet. Det ubesvarede spørgsmål har dog ikke bremset udviklingen, og tilgangen via de moderne paradigmer har vidst sig at være utroligt interessant og er begyndt at få megen opmærksomhed. KNN kan med en meget præcis og korrekt simulation af hjernen, nemlig tilpasse sig skiftende miljøer, da den er oplært og ikke regelbunden, og den holistiske og associative skelnen som mennesker bruger til at genkende elementer, har gode vilkår i sådant et system. Hvorvidt denne tilgang med tiden vil opfylde 3.grundantagelse vil jeg lade stå ubesvaret hen og blot lade empirien tale for selv. 18

19 LItteraturliste Primær litteratur Brunak, Søren & Lautrup, Benny (1988): Neurale Netværk. Computere med intuition. Munksgaard. Drefys, Hubert & Dreyfus, Stuart (1986): Intuiv Ekspertise. Den bristede drøm om tænkende maskiner. Munksgaard. Dreyfus, Hubert (1979): What Computers can t do. The limits of artificial intelligence. Harber & Row. New York Searle, John (1981): Minds, Brains, and Programs. Redigeret af John Haugeland MIT Press Turing, Alan (1950): Computing, Machinery and Intelligence. Mind, årg. 59, Nr. 236 Wackerhausen, Steen (1989): Mennesket i computerens billede. Philosophia, årg. 18. Artikler Hauptop, Henrik Lund (1995): Livet som det kunne være. Weekendavisen, 24. Feb. 2.marts. Berkeley, Istvan S. N. (1997): What is Connectionism. Websider o Atikler: A: Teknologien i menneskets udvikling. B: Kunstig intelligens 19

KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK

KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK Lasse Knud Damgaard Eksamen i videnskabsteori/studium generale, 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Åben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser

Åben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser 3/10/96 Seminaret den 26/10 vil omhandle den sidste fase af analysen og de første skridt i kodegenereringen. Det drejer sig om at finde betydningen af programmet, nu hvor leksikalsk og syntaktisk analyse

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Niels Haastrup, LMM, Skibsofficer Lektor, Fredericia Maskinmesterskole Ledelse i maskinmesteruddannelsen Ledelsesfag, samlet set, dækker 20 ECTS af i alt 180

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier.

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier. af bogen: De nye vinderstrategier. Sådan skaber man blå oceaner. Markedsbetingelserne indenfor de fleste forretningsområder har gradvist udviklet sig så udbud overstiger efterspørgslen. Accelereret teknologisk

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

5-12-2008. Informations teknologi B Stine Andersen, Susanne Nielsen og Morten Kristensen

5-12-2008. Informations teknologi B Stine Andersen, Susanne Nielsen og Morten Kristensen 5-12-2008 HTX NÆSTVED ROBOTTER Informations teknologi B Stine Andersen, Susanne Nielsen og Morten Kristensen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Historisk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kunstig intelligens (AI)

Kunstig intelligens (AI) Kunstig intelligens (AI) Thomas Bolander, Lektor ved DTU Informatik UNF Aalborg, 30. november 2010 Thomas Bolander, UNF Aalborg, E10 s. 1/39 Kunstig intelligens i film De fleste mennesker har et eller

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

De ufattelige tanker. - en perspektivering af området for kunstig intelligens. Speciale ved institut for filosofi, SDU Odense

De ufattelige tanker. - en perspektivering af området for kunstig intelligens. Speciale ved institut for filosofi, SDU Odense De ufattelige tanker - en perspektivering af området for kunstig intelligens Speciale ved institut for filosofi, SDU Odense Udarbejdet af: Torsten Bo Hansen Vejleder: David Favrholdt Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknologi historie Datateknologi, Hardware og software

Teknologi historie Datateknologi, Hardware og software Teknologi historie Datateknologi, Hardware og software Følgende fremstilling er delvis baseret på Dr. Paul E. Dunne s forelæsningsnotater. Notaterne findes på http://www.csc.liv.ac.uk/~ped/teachadmin/histsci/content.html

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

computerens_udvikling

computerens_udvikling Computeren består af. ---------------------- En computer består af mange ting. Der er det samme i næsten alle computere, men der er en forskel - størrelsen på tingene. Dette er ikke fysisk, men f. eks.

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere