Indledning...2. Problemformulering...2. Metode...2. Kildekritik...2 KI...3. Introduktion til KI...3. Det klassiske symbolparadigme...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...2. Problemformulering...2. Metode...2. Kildekritik...2 KI...3. Introduktion til KI...3. Det klassiske symbolparadigme..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...2 Metode...2 Kildekritik...2 KI...3 Introduktion til KI...3 Det klassiske symbolparadigme...5 Ingeniør AI:...5 Psykologisk AI:...5 Gruppe A:...5 Gruppe B:...6 Funktionalismen...6 Klassisk AI i praksis...7 GPS...7 ELIZA & SHRDLU...7 Deep Blue...8 Turing-testen...8 Diskussion af Klassisk AI trin fra nybegynder til ekspert...10 Hvad fortæller modellen?...12 Mennesket vs. Maskinen...12 Kroppen og Commom Sence...13 China-Box...14 Opsummering...15 Det neurale netværks paradigme...15 Perspektiv hos det kunstige neurale netværk...17 Konklusion...18 LItteraturliste...19 Opgavens anslag:

2 Indledning Kunstig intelligens er både spændende, skræmmende, fascinerende og uhyggelig på samme tid, fordi den sætter menneskets unikhed i perspektiv. I science fiction film, som AI og irobot forstilles det, at fremtidig teknologi og forskning kan give robotter samme kognitive egenskaber som mennesket. Men hvor langt er det fra virkeligheden? Der er altid en aktuel og teknologisk bestemt grænse for, hvilke kognitive præstationer som vi i dag kan løsrive fra mennesket og eksternalisere i ydre fysiske systemer og maskiner, men grænsen flytter sig sammen med den teknologiske udvikling. 1 Problemstillingen er spændende i og med, at teknologi vinder mere og mere indpas i vores dagligdag, og ligeledes vil kunstig intelligens følge med i mere eller mindre avanceret form. Tanken om at kunne stille mere præcise diagnoser, sparre tonsvis af resurser og i det hele taget forbedre verden på mange områder, har ført og vil fortsat føre forskningen frem i søgelyset. Problemformulering Der ønskes en redegørelse af kunstig intelligens inden for det klassiske symbolparadigme. Efterfulgt ønskes en diskussion om, hvorvidt klassisk AIs holdbarhed i forhold til at opnå kunstigt intelligens på niveau med menneskelige eksperter er mulig? Til sidst ønskes der en perspektivering til et moderne paradigme. Metode Opgaven vil være inddelt i tre overordnede afsnit. Første del, vil være en præsentation og redegørelse af klassisk AI ved indbringelse af forskellige teorier og grene. Anden del vil tage form som en diskussion, bestående af en kritik af den klassiske AI, hvor Hubert Dreyfus i form af hans 5-trins læringsmodel og hans tillæggelse af kroppens betydning vil blive inddraget sammen med John Searles tankeeksperiment.. Tredje og sidste del af opgaven vil være en dybdegående perspektivering, som vil have fokus på det mere moderne AI paradigme, nemlig konnektionisme eller de såkaldte kunstige neurale netværk. Opgaven vil blive rundet af med en konklusion, som vil belyse problemformuleringen. Kildekritik Den udvalgte litteratur til at beskrive klassisk AI og tilhørende kritik, synes fyldestgørende, da det i mange sammenhænge stadig fungerer som primærlitteratur. Dog er en del af værkerne passeret de 25 år, og eventuelle sammenligninger med dengang nutidens computere er måske ikke længere troværdige. 1 Wackerhausen (1989): s.121 2

3 Mht. intelligensbegrebets definition, vil jeg støtte mig op ad Steen Wackerhausens tilgang, hvor det ikke kun er et fænomen, som kan tilgås via levende væsner, men derimod som en intellektuel præstation, som maskiner har samme vilkår for at opnå 2. Jeg er opmærksom på at forskellige forfattere kan have forskellige forståelser, og dette vil blive belyst, hvis det skulle forekomme. Litteraturen vedrørende de kunstige neurale netværk har været svært at få i hænde, men jeg anser det anvendte materiale, som fuldt ud anvendelig til en perspektivering. KI Indenfor kunstig intelligens (fremover KI), kan der i grove træk overordnet tales om tre paradigmer, der hver især har deres syn på, hvad tænkning er og hvordan intelligens kan skabes kunstigt. Først er det klassiske symbolparadigme, som er dominerende fra 1950 og frem. Dette bliver efterfulgt af konnektionismen eller de såkaldte neurale netværk. Tredje paradigme er embodied KI, og faktisk er der i dag tale om et helt fjerde paradigme, som fokuserer på selvorganisering. Denne opgave vil dog kun tage udgangspunkt i de to førstnævnte. Før en gennemgang af det klassiske symbolparadigme, vil jeg dog først undersøge baggrunden og opståen af KI. Introduktion til KI Begrebet kunstig intelligens 3 (KI) dækker over maskiner, der i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som mennesket. Udtrykket blev første gang anvendt af John McCarthy i en ansøgning om midler til en konference i Darmouth 4 i 1955, som var forbundet med computerens fremtræden i 1940 erne og 50 erne. Deltagende i denne messe, var nogle af de førende forskere indenfor området bl.a. Allen Newell og Herbert Simon 5, som grundlagde et af de mest indflydelsesrige laboratorier indenfor KI. Drømmen om at mekanisere den menneskelige tænkning, stammer faktisk helt tilbage fra den græske filosof Aristoteles, der grundlagde den formelle logik. Det var her ikke begrebernes betydning, som var i fokus, men derimod den overordnede logiske sammenhæng, der dannes af ord som fx og, 2 Wackerhausen (1989): s Kunstig intelligens er en direkte oversættelse af det engelske Artificial Intelligence (AI). Jeg bruger både forkortelser KI og AI, og de skal fortolkes ens! 4 Darmouth konferencen anses som den første af sin slags og bliver betragtet som dén historiske begivenhed, der gjorde KI til et selvstændigt forskningsområde. 5 Disse vil der blive vendt tilbage til senere i afsnittet om klassisk AI i praksis. 3

4 eller etc. Hans tilgang var dog forholdsvis begrænset, men i og 1900-tallet blev den formelle logik udviklet væsentlig af bl.a. George Boole 6. Han var grundlægger af den såkaldte binære logik, som i dag stadig udgør hjertet i alle computere bl.a. ved brug af de såkaldte boolske operatorer, såsom and og or. Inden for den filosofiske tradition begynder ligeledes en særlig tankegang, hvor det forestilles, at alle tanker kan udtrykkes som symboler, og tænkning foregår som en ren mekanisk procedure, hvor symbolerne håndteres efter bestemte formelle regler. Samtidig med Boole, opstår behovet for mekaniske regnemaskiner. Pascal havde dog allerede i 1645 lavet en pascalina 7. Brugen var dog begrænset, da den ikke var programmerbar. Dette problem bliver dog belyst af Charles Babbage 8 i 1837, hvor han præsenterer ideen om en programmerbar maskine, der ved brug af samme fysiske hardware, kunne løse forskellige problemer afhængig af, hvilket program, der var aktivt. Dette var eksempelvis de populære hulkortmaskiner, som bl.a. blev anvendt indenfor vævningsindustrien. Hans såkaldte Analytical Engine, blev dog aldrig fuldført, men blev inspiration til de første elektroniske computere, der i 1940 erne blev de første programmerbare beregningsmaskiner 9. Kombinationen af den programmerbare maskine og den rationelle opfattelse af, at tænkning består af en mekanisk beregning, resulterede i de første forsøg på at skabe tænkende maskiner. Grundlaget for KI var lagt, og det i næstkommende afsnit vil det klassiske symbolparadigme blive gennemgået, som netop tager udgangspunkt i denne kombination. Førend der kan fortsættes til de egentlige paradigmer, skal der først afklares et par ting. KI inddeles nemlig i tre overordnede grundantagelser, uafhængigt af hvilket paradigme man opererer indenfor. De tre grundsætninger er som følgende: 1. Grundantagelse: Menneskets kognitive færdigheder og præstationer kan løsrives fra mennesket og eftergøres computationelt Grundantagelse: Menneskets indre kognitive processer er af en computationel karakter Grundantagelse: De emotionelle, bevidsthedsmæssige fænomener er også computationelle funktionelle fænomener George Boole ( ): Britisk matematiker og filosof. Hans udarbejdelse af den boolske algebra, blev og er fundamentet i alle moderne computer, og som har givet ham titlen som værende fader til Computer Science (da: datalogi), trods computeren ikke eksisterede i hans levetid. 7 Pascalina er en maskine der kan håndtere de fire regnearter plus, minus, gange og divider. 8 Charles Babbage ( ): Engelsk filosof, matematiker og ingeniør. 9 Homoartefakt.dk artikel B 10 Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s.112 4

5 Vi vil i det næste afsnit se hvordan forskellige grene indenfor klassisk AI, arbejder ud fra de tre ovenforstående grundantagelser. Det klassiske symbolparadigme Det klassiske symbolparadigme opstod som tidligere nævnt på baggrund af kombinationen af ny teknologi og en ny rationel tankegang i forbindelse med menneskets kognitive processer. Det gælder, at al tænkning er mekaniske operationer i et formelt system. Indenfor det klassiske symbolparadigme, findes dog overordnet nogle forskellige grene, som hver især tager udgangspunkt i hver deres grundantagelse. Ingeniør AI: Med udgangspunkt i første grundantagelse, fokuserer ingeniør AI primært på at skabe computermaskiner, der kan udføre intelligente operationer for os. Med det menes, at målet er en forbedring af menneskets kognitive og intellektuelle færdigheder såsom regnekraft, problemløsning, ekspertviden etc. Den er resultatorienteret og fokuserer på input-output. Der er ikke nær så meget fokus på, hvordan processen egentlig fungerer i menneskets hjerne, og det er heller ikke ønsket at genskabe en nøjagtig kopi af processen, men derimod kun af resultatet. Ingeniør AI er altså resultatorienteret og har kun i sinde at opfylde første grundantagelse. Her kommer psykologisk AI ind i billedet 13. Psykologisk AI: Denne gren har modsat ingeniør AI fokus på beskrivelse og forståelse af de indre mentale processer og fænomener, der ligger til grund for menneskes kognitive færdigheder. Dvs. de mellemliggende processer fx mellem input-output ækvivalensen. Her er dog uenighed blandt psykologisk AI, hvilket derfor opdeles i to grupper A og B, som hver især tager udgangspunkt i henholdsvis 2.- og 3.grundantagelse 14. Gruppe A: Gruppe A bygger videre på 1.grundantagelse og mener, som allerede nævnt, at de indre kognitive processer er mulige at genskabe som KI, men derimod ikke de emotionelle og bevidsthedsmæssige. De indre kognitive processer er altså af en computional karakter og dermed fuldt ud beskrivbare. Der er altså her tale om, at gruppe A sammenligner menneskets mentale inderside med en maskine, hvad enten det 13 Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s

6 er den serielle von Neumann type 15, eller den af neural-netværks typen. Kort sagt, så er budskabet hos Psykologisk AI, at vi kan komme til en korrekt forståelse af menneskets psykiske inderside ved at se mennesket i computerens billede! 16 Gruppe B: Gruppe B bygger her videre på de to ovenstående antagelser, men mener altså også, at alt i den menneskelige hjerne (herunder de emotionelle og bevidsthedsmæssige processer) er eksternaliserbare til computere med den rette software. Nøglebegrebet indenfor klassisk AI er computation 17. De kognitive processer, som konstituerer menneskets intelligens og som muliggør menneskets intellektuelle præstationer, blev og bliver stadig opfattet som værende af en computionel størrelse. Begrebet computation er defineret som formelle manipulationer af abstrakte symboler på grundlag af eksplicitte formelle regler. Klassisk AI ser kognition som regelstyret symbolmanipulation. Ifølge Newell & Simon så er intelligens, The Ability to store and manipulate symbols, og de kognitive processer er syntaktisk producerede frembringelser af sekvenser af symbolske udtryk. For at opsummere, så er de nødvendige og tilstrækkelige betingelser for, at et fysisk system kan udvise en generel intelligens, at det er et fysisk symbolmanipulerende system, hvilket både repræsenteres af hjernen såvel som computeren. Dette betyder eksplicit at hvis menneskets kognition ifølge klassisk AI består i regelstyret symbolmanipulation, så er menneskets kognition fuldt ud beskrivbar, og heraf følger også programmerbar i forbindelse med computerbaseret KI. 18 Funktionalismen 19 Funktionalismen opfylder den 3. Grundsætning. Denne opfattelse er på mange punkter klassisk AIs officielle bevidsthedsfilosofi. Funktionalismen mener med udgangspunkt i Klassisk AI og datalogi (computer science), at tilmed de emotionelle fænomener inklusiv de bevidsthedsmæssige og følelsesmæssige er at forstå som relationelle funktionelle størrelse. At være i en bestemt tilstand (som er realiseret i noget hardware af en eller anden slags, fx en hjerne, men potentielt også en computer). At være i bestemt emotionel tilstand, er altså det samme som at være i en funktionel tilstand. Ligesom at det samme computerprogram kan køre forskellige hardware, så er realiseringen af en mental tilstand ikke bundet til én type hardware. Det 15 Forstås som en almindelig computer med én processor. Brunak & Lauptrup (1988): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s Wackerhausen (1989): s

7 væsentlige er dog om en given hardware i virkeligheden kan realisere de mentale tilstande, hvilket gruppe B mener, at moderne computere med den korrekte software kan. If functionalism is correct, it follows not only that scientific theories of mentality can be simulated by computer programs, but also that in principle mentality can be embodied within an appropirately programmed computer. 20 Man kan altså sige, hvad bevidstheden er for hjernen, er programmet for computeren. Klassisk AI i praksis I dette afsnit vil der blive præsenteret nogle af de maskiner og systemer, som blev produceret/programmeret under det klassiske symbolparadigme. GPS A. Newell og H. Simon spillede, som tidligere nævnt, en stor rolle inden for KI. De var ansat i RAND Corporation og var sammen med Cliff Shaw blandt de første forskere, der forsøgte at forstå virkelighedens genstande som symboler, eksempelvis ord eller skakbrættet. I et af deres største projekter, ville de undersøge hvilken metode studerende anvendte under problemløsning, for derigennem at implementere det i et system. De opfandt termen heuristisk program for ikke at forveksle det med de såkaldte algoritmiske programmer, som systematisk fulgte en metode. De fandt frem til en række generelle metoder til problemløsning og fik dem i 1957 implementeret i et system Generel Problem Solver (heraf GPS), som viste sig at kunne løse mange typer af problemer. Teamet siger: Intuition, indsigt og stor viden er ikke længere noget, som kun menneskelige væsener har; enhver stor og hurtig computer kan programmeres til også at besidde disse egenskaber. 21 Dog kom H. Dreyfus hurtigt med kritik i en efterfølgende rapport, hvor han belyste, at trods de enkelte succesoplevelser man havde haft, ikke skulle sætte for høje forhåbninger. ELIZA & SHRDLU Op gennem 1960 erne og 1970 erne blomstrer mange projekter frem. ELIZA, som med moderne et udtryk er en chatrobot, blev skrevet af datalogiprofessoren Joseph Weizenbaum. Han fik udstyret programmet med nogle semantiske evner, og som ved hjælp af nogle simple tricks kunne udvise en intelligent adfærd. Fx kunne man sige Jeg føler mig trist tilpas, hvorefter den ville svare hvorfor føler De Dem skidt tilpas?. 20 Wackerhausen (1989): s Dreyfus (1986): s. 24 7

8 Hvis ikke den havde nogen typisk reaktion kunne den sige: Fortæl mig om deres far. Folk lod sig narre af denne adfærd og mange brugere blotlagde deres dybeste følelser over for en maskine 22. Det vidste sig dog imidlertid, at programmet havde mange fejl og indgik fx nej i inputtet, så svarede den lad være med at være så negativ, da den var programmeret til det, hvis nej indgik. Terry Winograd kom dog et skridt nærmere en generel KI, med sin SHRDLU. SHRDLU simulerer på en tv-skærm med en robotarm, der kan flytte nogle klodser af forskellig form, men gør det samtidigt også muligt for brugeren at indgå i en dialog med computeren, ved at stille spørgsmål og give kommandoer inden for den begrænsede verden med klodser. Den indeholdt ligeledes grammatiske regler, semantik, men også fakta om klodser. Man kunne fx spørge Tag en stor, rød klods op, hvor efterfølgende den sagde ok, og simulerede det på skærmen. Effekten var imponerende og programmet udviste, hvad virkede som en generel intelligens indenfor dens mikroverden 23. Deep Blue Et mere moderne eksempel er IBMs skakcomputer Deep Blue. En specielfremstillet supercomputer med fokus på at slå verdens bedste skakspiller Garry Kasparov. Første duel var i 1989, hvor Kasparov uden problemer vandt en to sæts kamp. Andet mødet var i 1996 med en forbedret udgave, hvor Garry tabte første kamp. Dette fik ham til at tage maskinen seriøst, og efter at have analyseret spillet vandt han overlegen de næste tre kampe. Deres tredje og sidste duel var 3.maj 1997, hvor den forbedrede Deep Blue, tabte første match, men endte med at vinde med 3½ point mod Kasparovs 2½. Efterfølgende beskyldte Garry IBM for at have brugt ufine metoder, men resultatet talte for sig selv, nemlig at maskinen var mennesket overlegen i en intelligent disciplin. 24 Turing-testen Turing-testen er et redskab til at afgøre, hvorvidt en maskine udviser intelligens på samme niveau som et menneske, uden at være nødsaget til at definere præcis, hvad menneskelig intelligens egentlig er for en størrelse. Testen blev foreslået af den engelske matematiker Alan M. Turing i artiklen Computing Machinery and Intelligence fra Turing-testen tager udgangspunkt i spillet The Imitation Game, som går ud på om en person ud fra to personer kan gætte, hvem der henholdsvis er kvinden eller manden. Dette opnås ved at stille spørgsmål via papirform, hvorefter manden og kvinden prøver at overbevise testpersonerne, at de er 22 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Homoartefakt.dk artikel A 8

9 af det modsatte køn. I Turing-testen stiller Turing spørgsmålet What will happen when a machine takes the part of A in the game? 25 Vil testpersonerne være i stand til at svare rigtigt lige så ofte som havde det været en mand og en kvinde, hvilket vil føre til hans første spørgsmål can machines think? 26 I forsøget på at finde svaret fører det ham til ni indvendinger mod den kritik, som spørgsmålet indtil 1950 havde stødt på. De vil ikke blive gennemgået i denne opgave, men eksempelvis kan næves kritikken fra Professor Geoffrey Jefferson, om at maskiner ikke kan tænke, da de ikke har en bevidsthed. Jefferson mener, at maskiner først kan sammenlignes med menneskets hjerne, når de kan skrive en sonet eller en koncert grundet deres tanker og følelser. Turing svarer hertil, at man ikke kan vide om andre end en selv rent faktisk oplever følelser, og derfor kan turing-testen ikke afvises. Han fortsætter, I do not wish to give the impression that I think there is no mystery about consciousness ( ) but I do not think these mysteries necessarily need to be solved before we can answer the question Denne problemstilling vil blive omtalt i diskussionen med inddragelse af John Searles Chinese Room. Diskussion af Klassisk AI Dette afsnit har til opgave at stille klassisk AI i et mere kritisk søgelys, og undersøge, hvor holdbar klassisk AIs tilgang til at skabe kunstig intelligente er. Dette gøres ved inddragelse af anerkendte og indflydelsesrige kritikere, som mener at hjernen og hele mennesket er mere komplekst ind blot et computabelt stykke software, som klassisk AI foreskriver. Hovedvægten i denne diskussion vil ligge på Hubert L. Dreyfus og hans bror Stuarts værk, Intuitiv ekspertise. Den bristede drøm om tænkende maskiner 28, hvor bl.a. deres 5.trins ekspertlæringsmodel vil være i fokus. Ligeledes vil jeg bruge et afsnit fra Hubert Dreyfus værk What Computers can t do. The limits of Artificial Intelligence. Her vil jeg inddrage afsnittet om kroppens rolle i forbindelse med intelligens. Derudover vil jeg også inddrage filosoffen John Searle og hans china-box eksperiment. Først vil jeg dog først redegøre for Dreyfus argument for at kunstige systemer aldrig vil opnå ekspertviden på niveau med mennesket, nemlig deres 5 trins læringsmodel. 25 Turing (1950): s Turing (1950): s Turing (1950): s Bogens danske titel. Original titel: Mind over Machine. The Power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer. 9

10 5 trin fra nybegynder til ekspert Dreyfus argumenterer for, at man ikke kan afvise klassisk AI uden at vide, hvordan mennesket egentlig selv opnår en ekspertpræstation. Deres metode har været at undersøge en række forskellige discipliner, bl.a. skak, sygeplejen, køreskoler etc., for derigennem at finde fælles tendenser, som kunne resulterer i en generel model. Jeg anser det ligeledes nødvendigt at inddrage denne model, dog vil jeg gøre det i en stiliseret udgave, hvor jeg kun vil bruge eksempler fra deres skak-undersøgelse. Desuden mener Dreyfus ikke, at menneskets kognition skal forstås som regelstyrede symbolarbejdningsprocesser, dvs ikkecomputationelle, og slet ikke når der er tale om ekspert-præstationer 29. At handle intuitivt er knowhow 30. At handle regelbaseret er knowthat. Det er to vigtige begreber, som Dreyfus bruger gennem i sin 5 trinsmodel. At blive ekspert er en overgang fra at handle regelbaseret til at være intuitiv. Denne overgang vil nu blive gennemgået. 1. Nybegynder 31 : Som nybegynder lærer man gennem undervisning at genkende forskellige objektive kendsgerninger og træk, der er relevante, for derigennem at lære de tilstedeværende regler. Elementerne i situationen bliver så klart defineret, at de tydeligt forstås uden for konteksten, og disse kaldes kontekstfrie. Ligeledes er reglerne også kontekstfrie. En nybegynder i skak, lærer således at spille skak efter en formel. Man lærer at hver brik har én værdi, og at man minimum udbytter brikker med samme værdi hos modstanderen. 2. Avanceret nybegynder 32 : På dette stadie har man fået betydeligt mere erfaring med virkelige situationer. Gennem praktisk erfaring i konkrete situationer, begynder den avancerede nybegynder at genkende elementer i situationen. Disse elementer kaldes situationsbestemte, for ikke at forveksle dem med de kontekstfrie elementer. Reglerne er altså nu baseret på både de situationsbestemte og de kontekstfrie komponenter. Som skakspiller lærer man på dette stadie at genkende og undgå for spredte stillinger. Samtidig kan man genkende mange situationsbestemte aspekter ved en stilling, fx kan man se, at ens åbning har medført en svag kongeside. Dog kan man stadig ikke definere universalt gældende regler. 29 Wackerhausen (1989): s Brødrene Dreyfus skriver om intuition og knowhow: Intuition eller knowhow, som vi forstår det, er hverken vildt gætteri eller overnaturlig inspiration, men en evne, som vi alle bruger hele tiden, når vi passer vore daglige gøremål. Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s

11 3. Kompetent 33 : Som kompetent udøver bliver antallet af genkendelige kontekstfrie og situationsbetingede elementer fra den virkelige verden voldsomt forøget. Der benyttes en hierarkisk procedure, når der skal træffes beslutninger. Først vælges en plan, hvorefter faktorer undersøges for derigennem at forenkle og forbedre sin præstation. Den kompetente er målfokuseret og det ses også, at udøveren føler sig involveret i at nå målet. I skak kan en spiller efter at studeret en angrebsplan nøje vælge at angribe modstanderen. Han ser bort fra eventuelle svagheder ved den nye position og angrebet bliver det altoverskyggende mål. 4. Kyndige 34 : Den kyndige udøver er dybt involveret i sin opgave. Der sker ikke noget objektivt valg eller nogen objektiv overvejelse det sker bare. Den kyndige har nemlig erfaringer med lignende situationer fra tidligere lejligheder, og derfor associerer de nuværende situationer med planer, der tidligere har virket, og forudser resultater, der tidligere har vist sig. Evnen til intuitivt at reagere på mønstre uden at opløse dem i deres bestanddele kaldes holistisk skelnen og association 35. Samtidigt med man handler intuitivt, så tænkes der alligevel analytisk på, hvad der skal gøres. En kyndig skakspiller kan genkende et meget stort antal af stillinger. Han ved, uden at skulle anstrenge sig, hurtigt, hvad en stilling indebærer og kan således ved beregning derfra fortsætte sin intuitive plan. Fx ved han, at der skal angribes, men må overveje og analyserer frem, hvordan det gøres bedst. 5. Ekspertise 36 : En ekspert ved, hvad han skal gøre på basis af indsigt og erfaring. Dybt engageret i sin opgave tænker man ikke længere over ens handlinger. Ens færdighed er blevet en del af en selv. En stormester i skak ser ikke længere spillet som 32 brikker på et bræt, men derimod som en krig, hvor man selv er en involveret aktør i en verden med trusler, styrker, svagheder og muligheder. En ekspert skal dog ikke ses som det idealiserede billede, at eksperter aldrig tænker og altid har ret. En ekspert overvejer også en situation, hvis tiden tillader det. Det drejer sig dog ikke om kalkulatorisk problemløsning, men snarere kritisk refleksion over intuitionen. Evnen til at skelne mellem et stort antal situationer kommer med erfaringen, og man gemmer rent faktisk flere situationer i hjernen end man gemmer ord. Stormesteren kan desuden straks ud fra en bestemt stilling finde det næste træk, og faktisk kan en ekspert spille med en hastighed på 5-10 sek. per træk uden at spille væsentligt dårligere. Dermed er det også sagt, at præstationen udelukkende er afhængig af intuition og mindre analyse. 33 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s

12 Hvad fortæller modellen? Det burde fremgå klart at progressionen fra den analytiske adfærd, som uengagerede personer udviser, samt opløse sine omgivelser i genkendelige elementer og følge abstrakte regler, til den involverede adfærd, som er baseret på en holistisk gruppering af nye situationer over for de dermed forbudne reaktioner, hvilket skyldes heldige erfaringer med lignede situationer. Dreyfus konkluderer: Intelligens er mere end kalkulatorisk fornuftstænkning. Skønt irrationel adfærd dvs. adfærd, der strider mod logikken eller fornuften normalt bør undgås, følger det ikke deraf, at det at optræde rationelt bør betragtes som det endelige mål 37. Med andre ord, så findes der altså et område mellem irrationelle og det rationelle som kan kaldes arationel. Kompetent adfærd er rationel; kyndig adfærd er et mellemstadium; eksperter handler arationelt. 38 Mennesket vs. Maskinen Der er lavet forsøg med spillet tetris hvor man fx kan forestille sig, hvordan man drejer en puslespilsbrik for at se om den passer, frem for at lukke øjnene og beregne. Med andre ord løser mennesket beregningsopgaven ved at handle og sanse, hvilket computeren ikke har mulighed for. Når vi kigger på computerens præcision, pålidelighed og utrættelighed, når de bruges som logiske maskiner 39, så er de på mange områder mennesket overlegen. Uanset hvor disciplinær man gør mennesker, så vil de aldrig opnå samme præcision som de regelbundne maskiner. 40 Til gengæld udviser mennesker en fleksibilitet, en dømmekraft og en intuition, som ikke lader sig opløse i specifikationer og logiske følgeslutninger jævnfør de fem trin. Dette har vidst sig at være vanskeligt at påføre de logiske maskiner, selv med den bedste programmering, så spørgsmålet er hvilket niveau kan maskinen opnå? Computere som logiske maskiner er ideelle begyndere. De bliver en slags ekspert indenfor begyndere, eftersom deres viden er fuldkommen, når de har fået kodet regler og hundredvis af aspekter ind. De behøver altså ikke engang at øve sig. Når programmøren forsøger at få computeren videre til næste skridt, nemlig den avancerede begynder, opstår der problemer, da det her kræver, at man kan genkende tilbagevendende betydningsfulde elementer. Nyere forskning viser at sammenligningen mellem den nye og tidligere erfaret situation foregår som en holistisk billedmekanisme, og vil derfor ikke være muligt at genskabe i en logisk maskine. De kan dog programmeres til at organisere deres kontekstfrie kendsgerninger under hensyntagen til mål som et kompetent menneske. Computeren kan nemlig få en regel, som fortæller 37 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s

13 den, at hvis visse kendsgerninger er til stede, bør situationen organiseres under hensyntagen til bestemte mål. 41 Den vil dog ifølge Dreyfus aldrig nå op på de sidste to færdighedsniveauer, da det her mennesket handler ubevidst intentionelt og intuitivt. Kroppen og Commom Sence Som vi har set, så viser færdighedsmodellen, at menneskets kognitive aktiviteter og evner ikke er regelstyrede processer, i hvert fald kun en lille del deraf. Selv indenfor skak, hvor man ellers kunne formode det, da der er klare spilleregler i et velstruktureret universers. Her handler eksperten efter intuitionen, modsat amatøren, der eksplicit tænker logisk og rationelt. Selv med indbringelse af computeren i skak, kan den ikke præ-udregne alle spilmuligheder eller brikpositioner. Der opstår en kombinatorisk eksplosion som selv verdens hurtigste computer ikke kan vil kunne håndtere. Men ved at udstyre computeren med samme heuristiske regler, som en ekspert anvender, så kan computere måske få succes. Dog har de maskiner, såsom Deep Blue, som har haft størst succes, været baseret på rå regnekraft, hvilket helt klart ikke er menneskets metode. Det er ingen tvivl om, at Deep Blue var succesfuld og om ikke bedre, så jævnbyrdig med den bedste intuitive ekspert. Men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det vil sprede sig til alle ekspertområder. Det gælder nemlig for skak, at det er et utroligt velstrukturerede universers med klare præcise regler, og al nødvendig viden om spillet er eksplicit i form af, at brikkerne er synlige. Andre ekspertområder såsom medicin og geologi, da klare ekspertsystemer sig langt fra så godt. 42 Vi så i projektet SHRDLU, at det rent faktisk var muligt at kommunikere med en maskine i et mikro-univers. Men hvordan vil klassisk AI klare sig, når domænet ikke længere er afgrænset til et specifikt område? Computeren bliver her nødt til at få regler for hvilke facts, der relevante i en given situation, for hvis den skal gennemgå alle facts, vil den brænde sammen eller være for langsom. Dette er ikke problem for mennesket, hvor begrebet common sense eller sund fornuft tager sig af det. Dreyfus beskriver i What computers can t do, at mange af menneskets kognitive færdigheder og common sense er knyttet til det forhold, at mennesker er engagerede og intentionelle. Mennesket har nemlig en biologisk krop og derigennem mål, drifter og behov og an involved, situated, material body. 43 Dette aspekt har computeren ikke og siden den ikke befinder sig i en situation, må den behandle alle facts, som altid værende mulige 44. Derimod skriver Dreyfus om mennesket at dets verden er: prestructered in terms of human purposes and 41 Dreyfus (1986): s Dreyfus (1986): s Dreyfus (1979): s Dreyfus (1979): s

14 som output. 48 Systemet virker intelligent udefra, da det kan svare på de spørgsmål, der bliver stillet, men Videnskabsteori concerns in such a way that what counts as an object or is significant about an object already is a function of, or ebodies that concern ( ) This cannot be matched by a computer, which can deal only with universally definde, i.e. context-fee, objects. 45 Dreyfus afviser også den 3.grundantagelse, for selvom man kan simulere menneskelige behov på en computer, så vil det ikke løse problemet, da denne tilgang blot vil gøre emotionerne og deres effekter til objekter. Dreyfus mener netop, det er fordi vores emotioner ikke er objects in our experience that they can play this fundamental role of organizing our experience into meaningful patters or regions. 46 China-Box Den amerikanske filosof og AI kritiker John Searle, har en lidt anden tilgang til klassisk AI, idet han opdeler den i svag og stærk KI. Svag AI er systemer, der blot er i stand til at efterligne visse træk ved menneskelig tænkning, mens stærk KI er systemer, der virkelig har intelligens af samme karakter og dybde som mennesker 47. Hans kritik forholder sig til KI af den stærke og art, men også den tidligere omtalte Turingtest. Searle præsenterede i 1980 et tankeeksperiment, som kan beskrives som en stor kasse, med et hul til input og et til output, hvor der henholdsvis kan komme kinesiske skrifttegn ind og ud. Inde i kassen er en række kinesiske skrifttegn i en kurv, samt en stor bog, hvor der står hvilke skrifttegn, der skal bruges som output til hvert input. Bogen står på engelsk og kan sammenlignes med algoritme/computerprogram. Der placeres nu en englænder i kassen, som hverken kan skrive eller tale kinesisk. Systemet startes ved at give et kinesisk tegn og ved at bruge den engelske manual finder han det rigtige kinesiske svar og sender det ud lukkes englænderen ud af kassen ses det, at han stadigvæk ikke forstår kinesisk, og at han heller ikke har forstået noget, imens han var inde i kassen. En ydre input-output ækvivalens med mennesket er altså ingen garanti for en indre ækvivalens. Ifølge Searle, så skal der en biologisk hjerne til for, at intentionalitet og mentale tilstande kan opstå. 49 Steen Wackerhausen konkluderer på china-boxen at, i min opfattelse lykkes Searles argument dog kun på eet punkt, nemlig som et bevis for at input-output ækvivalens ikke er en garanti for tilstedeværelsen af den indre ækvivalens, og dermed som et bevis for Turing-testens utroværdighed. 45 Dreyfus (1979): s Dreyfus (1979): s Searle (1981): s Searle (1981): s Wackerhausen (1989): s

15 Opsummering Da dette er en diskussion er det ikke nødvendigt at finde et konkret svar på, hvor vidt om den klassiske tilgang er holdbar eller ej. Ligesom med mange andre videnskabelige områder, så er det også naturligt at stille spørgsmålstegn og derigennem opnå mere præcise definitioner. Jeg har valgt nogle anerkendte kritikere frem, som begge er enige om, at et computerprogram ikke vil kunne opnå en intelligens og bevidsthed svarende til menneskets. De fleste tilgange til at skabe KI har været gennem problemstillinger, men hertil siger Dreyfus: Vi er enige i, at problemløsning er tilstrækkelig til at frembringe visse former for intelligent adfærd; det er veldokumenteret. Men der er ikke gnist af bevis for, at det er nødvendigt, at vi ikke kan være intelligente uden at løse problemer. Vejen synes altså endnu lang for at skabe en generel KI. Det neurale netværks paradigme Indtil nu er klassisk AI og en tilhørende diskussion blevet gennemgået. Dette afsnit har ikke til opgave at svare på alle de kritiske spørgsmål, der blev omtalt i diskussionen, men derimod at se KI fra en andet vinkel. Der er altså tale om en perspektivering, som ikke vil blive udsat for en diskussion, men blot åbne nye døre til forståelsen og mulighederne af KI. Et af alternativerne til den klassiske AI findes hos Moderne AI. Tilgangen til Moderne AI foregår gennem det neurale netværks-paradigme. Med det menes, at man prøver at lave en præcis simulering af hjernen gennem et kunstigt neuralt netværk, bestående af kunstige neuroner og tilhørende synapser. Førend der kan fortsættes vil der kort blive redegjort for menneskets hjerne. Menneskets hjerne fylder cirka halvanden liter, hvor størstedelen er bestående af vand. Hjernen består af en hvid masse, der er opgivet af hjernebarken, som er ansvarlig for hjernens fænomenale informationsbearbejdende egenskaber. 50 Hjernebarken er cirka 3 millimeter tyk og bestående af 100 milliarder neuroner, som alle er forbundet med hinanden i et kompliceret ledningsnet. Hver neuron har sin egen identitet, men mødes med andre neuroner i bestemte kontaktpunkter, nemlig synapser. Herigennem kan de overføre signal til hinanden, og de er typisk forbundet med mellem andre neuroner. Regnekapaciteten er enorm og den samlede ækvivalente regnekapacitet er omkring 10^18 operationer per sekund. Dette er mere end 100 millioner gange hurtigere, end nogen computer kan gøre det i dag. 51 I et kunstigt neuralt netværk (KNN) ønsker man at skabe samme opbygning som menneskets hjerne. For at beskrive neuronernes aktivitetsniveau bruges en simplificeret tilgang, hvor en neuron enten er aktiv eller inaktiv. På den måde kan man aflæse hele netværkets aktivitetstilstand på én gang. Ved at 50 Brunak & Lauptrup (1988): s I dag betyder her 1988, da dette er bogens udgivelsesdato, og sammenligningen bør evt. revurderes. Brunak & Lauptrup (1988): s

16 tildele den aktive tilstand værdien 1 og den inaktive værdien 0, kan man i fx det mest simple neurale netværk bestående af fem neuroner, aflæse en værdi på eller Her er der altså ingen forskel på neurale netværks aktivitetsmønster og den logiske tilstand af en digital computer. Forskellen ligger i den indre dynamik, som vi vil se nærmere på nu. Kommunikationen foregår gennem synapserne og neuronernes aktivitetsniveau bestemmer om indflydelsen er høj eller lav på andre neuroner. Det er de kunstige synaptiske styrker, som tilsammen bestemmer netværkets indre dynamik. Neuronerne afgør løbende om de skal være aktive eller inaktive på baggrund af den samlede indflydelse det kollegiale pres. 52 Selvom neuronerne er selvstændige kan de blive nødt til at bukke under for det denne indflydelse. Presset vil hele tiden sørger for at netværket stiler mod en stabil tilstand. Modsat en computer, som behandler alting i en synkron rækkefølge, så fungerer det neurale netværk som en asynkron computer, hvor det ikke spiller nogen afgørende rolle, om de enkelte neuroner er ude af takt. Netværkets dynamiske opførsel er robust over for taktløshed 53. Et kunstigt neuralt netværk bliver først interessant som computer, når det bliver i stand til at løse veldefinerede beregningsopgaver. Den grundlæggende forskel er, at systemet ikke skal programmeres som et stykke software fra klassisk AI, men derimod oplæres og lære alting fra bunden (lige som menneskets hjerne). Gennem et ydre pres kan man få netværket til at skifte aktivitetsniveau, for til sidst at ramme det rigtige aktivitetsniveau. Som vi tidligere har hørt, så er menneskets hukommelse baseret på associationer til de erindringer den indeholder, og det er på den måde, vi fx kan genkende en ellers glemt vits ved blot at høre starten af den. Dette, som ellers er en flaskehals for den klassiske tilgang, kan optrænes i det neurale netværk. Netværket gives et input i form af et aktivitetsmønster, der repræsenterer en klump information, som fx kunne være stumperne af et indlært bogstav. Neuronerne udkæmper, parallelt og kollektivt, en kamp, der til sidst vil hensætte det i en stabil tilstand med minimal frustration, nemlig den fuldstændige erindring. De kunstige synapsers styrker afgør, hvilke aktivitetsmønstre, som er stabile, og bestemmer altså, hvad modellen er i stand til at huske 54. Der foregår altså to forskellige frustrationsformindskende processer. Den som nævnt ovenfor ved association, og den anden ved indlæringsproces aktivitetsmønstret justeres indtil det er korrekt. Det vil være for omfattende i denne opgave at fremvise de beregninger som bl.a. bruges til oplæring, men fx kan der nævnes en anerkendt indlæringsregel Delta Rule, som ved hjælpe af komplekse 52 Brunak & Lauptrup (1988): s Brunak & Lauptrup (1988): s Brunak & Lauptrup (1988): s

17 regnestykker hurtigt kan stimulere og stabilisere det samlede aktivitetsmønster i kunstigt neuralt netværk 55. Perspektiv hos det kunstige neurale netværk Livet som vi kender det er blevet til gennem én ud af mange mulige evolutionslinjer. Med det menes at kombinationen af mange forskellige fænomener har gjort at verden ser ud som den gør i dag. Var Jorden fx ikke blevet ramt af en meteor for 65 millioner år siden, var evolutionslinjen anderledes. For biologer er dette et interessant område at forske i, og KNN kan her være behjælpelig, da de ligesom levende systemer kan tilegne sig flere forskellige opgaver i flere forskellige miljøer. Man kan altså simulere naturlige organismer. En organismes nervesystem kan således repræsenteres ved et KNN på en computer. Der benyttes såkaldte genetiske algoritmer 56, som man kan give forskellige overlevelseskriterier. KNN kan, som tidligere nævnt, repræsenteres i form af en bit-streng i en computer, og denne udgør det KNNs genotype. Den genetiske algoritme udvælger et antal genotype, som skal bruges til reproduktion ifølge det opstillede overlevelseskriterium. Gennem reproduktion konstrueres generation på generation, og derved har man skabt en hel evolutionsproces. Gennem denne tilgang, også kaldet Artificial Life, kan man studerer naturen som den kunne være opstået. Det er dog stadig usikkert om man vil opnå systemer, som vil opleve følelser som os, og have en sjæl og bevidsthed, men gennem Artificial Life kan disse spørgsmål testes og verifeceres Berkeley (1997) 56 Genetisk alogritme simulerer på computeren naturlige processer så som reproduktion, crossover og mutation af gener ud fra et darwinistisk synspunkt med survival of the fittest. 57 Hauptop (1995) 17

18 Konklusion Tilgangen til at skabe KI sker i dag gennem flere paradigmer, men først og måske vigtigst er det klassiske symbolparadigme. Det er logisk og naturligt at tænkte i den serielle sekventielle computer, da det i mange henseende også er så mennesket fungerer. For os er det umuligt at læse 7 bøger på én gang og ordene følger efter hinanden, ét efter ét. Resultaterne ser i dag ikke ud af meget, men datiden taget i betragtning, da var de epokegørende, dog så meget, at de gik fra store forhåbninger til barsk virkelighed. Det er klart at sådanne nye tiltag vil blive massiv kritiseret. Sådan vil det altid være indenfor videnskaben. Især, når man stiller menneskets unikhed i perspektiv, vil der opstå en masse kritiske spørgsmål, da mennesket nærmest føler sig truet som første led i fødekæden. Spørgsmålet om en fuld eksternalisering af menneskets kognitive færdigheder er mulig, eller endda en forbedring af menneskes intelligens, kan ikke besvares. Rent empirisk vides det endnu ikke, om det er principperne, eller blot den nuværende teknologi, som bremser udviklingen. Det kan derfor hverken bekræftes eller afkræftes, om denne klassiske tilgang er forældet. Det ubesvarede spørgsmål har dog ikke bremset udviklingen, og tilgangen via de moderne paradigmer har vidst sig at være utroligt interessant og er begyndt at få megen opmærksomhed. KNN kan med en meget præcis og korrekt simulation af hjernen, nemlig tilpasse sig skiftende miljøer, da den er oplært og ikke regelbunden, og den holistiske og associative skelnen som mennesker bruger til at genkende elementer, har gode vilkår i sådant et system. Hvorvidt denne tilgang med tiden vil opfylde 3.grundantagelse vil jeg lade stå ubesvaret hen og blot lade empirien tale for selv. 18

19 LItteraturliste Primær litteratur Brunak, Søren & Lautrup, Benny (1988): Neurale Netværk. Computere med intuition. Munksgaard. Drefys, Hubert & Dreyfus, Stuart (1986): Intuiv Ekspertise. Den bristede drøm om tænkende maskiner. Munksgaard. Dreyfus, Hubert (1979): What Computers can t do. The limits of artificial intelligence. Harber & Row. New York Searle, John (1981): Minds, Brains, and Programs. Redigeret af John Haugeland MIT Press Turing, Alan (1950): Computing, Machinery and Intelligence. Mind, årg. 59, Nr. 236 Wackerhausen, Steen (1989): Mennesket i computerens billede. Philosophia, årg. 18. Artikler Hauptop, Henrik Lund (1995): Livet som det kunne være. Weekendavisen, 24. Feb. 2.marts. Berkeley, Istvan S. N. (1997): What is Connectionism. Websider o Atikler: A: Teknologien i menneskets udvikling. B: Kunstig intelligens 19

KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK

KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK Lasse Knud Damgaard Eksamen i videnskabsteori/studium generale, 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Datalogiens Videnskabsteori.

Datalogiens Videnskabsteori. Datalogiens Videnskabsteori. Synopsis til uge 1 - om Kunstig Intelligens. [Strom og Darden] Vi vil redegøre for Strom og Dardens (S&D) holdninger og argumenter i artiklen "Is artificial inteligence a degenerating

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

KIS, efterår 2003. Henrik Bulskov Styltsvig. Efterår 2003

KIS, efterår 2003. Henrik Bulskov Styltsvig. Efterår 2003 Introduktion til KI/Intelligente systemer KIS, efterår 2003 Henrik Bulskov Styltsvig Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Epistemisk logik og kunstig intelligens Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Besvarelse af SÆT 1. Aarskort: 20050677 Søren Løbner. Eksamensopgave i Datalogiens Videnskabsteori Foråret 2009

Besvarelse af SÆT 1. Aarskort: 20050677 Søren Løbner. Eksamensopgave i Datalogiens Videnskabsteori Foråret 2009 Besvarelse af SÆT 1 Aarskort: 20050677 Søren Løbner lobner@cs.au.dk Eksamensopgave i Datalogiens Videnskabsteori Foråret 2009 Kursusansvarlig: Henrik Kragh Sørensen, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Spørgsmål der afsøges Hvilke udfordringer og muligheder stiller digitale teknologier matematikuddannelsen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Kunstig intelligens!

Kunstig intelligens! Kunstig intelligens! Del I: Klassisk KI Mikkel Willum Johansen! mwj@ind.ku.dk! Adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Plan 09.00-09.30: Oplæg 1: Klassisk KI! 09.30-10.10:

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Hammershøy tilbyder reality check

Hammershøy tilbyder reality check Hammershøy tilbyder reality check Når vi er ude at lave reality check møder vi oftest 9 ekspedienter for hver sælger, så omsætning og fortjeneste fosser sikkert også ud af din virksomhed. Hvad vil du gøre

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Motivation og forskellighed

Motivation og forskellighed Bøger om ledelse af frivillige sælges Motivation og forskellighed V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere