Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår?"

Transkript

1 Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår? - Kvantitativ baggrundsrapport Juli 2006 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf: Fax: ISBN: \\fildmwta\dmw_docs\ \835989_kvantitativ analyserapport vers 4doc

3 Indhold 1 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger 4 11 Opmærksomhedspunkter 4 2 Indledning 9 21 Baggrund9 22 Formål Metode 10 3 Analyse af effekten af løntilskud i forhold til brancher og sektorer Løntilskud i den offentlige sektor Løntilskudsjob i private virksomheder Jobfunktioner, arbejdsområder og faglighed Resumé44 4 Løntilskud og demografien49 41 Løntilskud og køn Løntilskud og alder Løntilskud og etnisk tilhørsforhold57 44 Løntilskud og forudgående ledighed64 45 Løntilskud og a-kassetilhørsforhold69 46 Resumé72 Bilag 1 - Løntilskud i et kort historisk tilbageblik75 Bilag 2 - Flaskehalse på det danske arbejdsmarked81 Bilag 3 - Betragtninger på effekten af aktivering 84 3

4 1 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger 11 Opmærksomhedspunkter Offentlig løntilskudsaktivering med omtanke Det lykkes lidt over 30 procent af de ledige personer, der har været aktiverede i et løntilskudsjob, at komme i beskæftigelse efter forløbets ophør Effekten er dog stærkt afhængig af, om løntilskudsjobbet er etableret i en privat eller offentlig virksomhed Hvis sidstnævnte er tilfældet, vil kun godt 24 procent profitere af forløbet, mens næsten dobbelt så mange vil komme i beskæftigelse efter et privat løntilskudsjob Privat løntilskud er altså langt at foretrække frem for den offentlige variant Det til trods, er 2/3 af alle løntilskudsjob oprettet i offentlige institutioner som amter, kommuner eller staten Særligt løntilskudsjob, der oprettes i kommunerne, er medvirkende til at reducere udbyttet af aktiveringsredskabet Den umiddelbart laveste beskæftigelseseffekt i forhold til aktivering med løntilskud opnås ved et kommunalt løntilskudsjob i den sociale sektor (21 procent) eller i undervisningssektoren (18 procent) En lidt bedre udnyttelse af redskabet i offentligt regi kan ske ved at etablere løntilskudsjobbet i sundhedssektoren eller offentlig administration Dette forudsætter dog, at løntilskudsjobbene er etableret som amtslige eller statslige løntilskudsjob En medvirkende årsag til de forholdsvist lave beskæftigelseseffekter, der opnås af offentligt løntilskud, kan blandt andet være den relativt høje andel af løntilskudsjob, der forefindes i visse offentlige institutioner For hver fyrretyvende ordinært ansatte i offentligt regi er der ansat 1 på løntilskud Forholdet i private virksomheder er ca 1:120 Tallene i sig selv synes ikke alarmerende Det er imidlertid et faktum, at de sektorer, der bruges næst- og tredjemest, også er de to sektorer, der udviser de ringeste effekter Omvendt benyttes løntilskud i sundhedsvæsenet sjældent til trods for at beskæftigelseseffekterne her er markant bedre Trods kvoteordninger og gode muligheder for placering af ledige i løntilskudsjob i den offentlige sektor, tyder alt på, at indsatsen kan give bedre resultater andre steder Såfremt der skal være tale om et løntilskud i den offentlige sektor, bør der skæves til de betydeligt bedre resultater, der kan opnås ved aktiveringen som følge af en placering i sundhedssektoren eller offentlig administration Kommunerne gode til at matche i forhold til aktivering med løntilskud Kommunerne er bedre til at udnytte løntilskudsredskabet end AF 40 procent af de personer, der bliver aktiveret i løntilskud af kommunerne, opnår beskæftigelse 26 uger efter endt forløb Tilsvarende giver den samme indsats i AF blot en effekt på 33 procent Kommunerne opnår især deres bedre resultater ved at aktivere forholdsvist flere i den private sektor end i den offentlige Modsat AFs visitering til løntilskudsjob sker 2/3 af aktiviteterne i private virksomheder og blot 1/3 i offentligt regi Såfremt AF opnår samme fordeling mellem offentlig og privat løntilskudsaktivering, vil førerpositionen tippe til AFs fordel De private løntilskudsjob, der oprettes i AFs regi, giver gennemsnitligt et bedre udbytte end kommunernes løntilskudsjob i private virksomheder Nøglen til en mere optimal udnyttelse af løntilskudsjobbet ligger blandt andet i balancen mellem offentlige og private løntilskudsjob Denne og andre undersøgelser viser, at ve- 4

5 jen til at forskubbe denne balance i høj grad handler om organiseringen af den målrettede indsats Som eksempler herpå kan nævnes Arbejdsmarkedsstyrelsens løntilskudskampagne i foråret 2004, der var medvirkende til at øge antallet af private løntilskudsjob Efterfølgende har parallelle initiativer i landets regioner opnået lignende forskydninger Ligeledes er der en sandsynlighed for, at kontakten mellem myndighed og borger har indflydelse på, hvor løntilskudsjobbet etableres Kommunerne fungerer traditionelt set i større omfang som en formidlende instans mellem løntilskudsstedet og den ledige Kontakten til begge parter i matchningen synes at være en medvirkende årsag til, at de kommunalt initierede løntilskudsjob indeholder et bedre jobsigte end AFs ditto 5 brancher giver gennemgående gode effekter ved løntilskudsansættelser De bedste effekter af aktivering i løntilskud opnås i private erhverv, der gennemsnitligt bidrager med en udslusningseffekt på mere end 50 procent Der er forskel på hvilke brancher, der fungerer bedst, afhængigt af hvilke regioner, der er tale om Enkelte brancher bidrager dog positivt til statistikken uanset det geografiske udgangspunkt Disse brancher er: Engroshandel Transport Jern- og metalindustrien Forretningsservice Autohandel I den modsatte ende af effektskalaen findes ligeledes brancher, der på tværs af regionsgrænser præsterer undergennemsnitlige beskæftigelseseffekter Disse er: Detailhandel Primærerhvervene Foreninger og kultur Hotel og restauration I bilagsmaterialet findes en liste over udslusningseffekter fordelt på brancher og regioner Mulighed for at 4-5-doble effekten ved at satse rigtigt Hvis visiteringen til løntilskud sker med større fokus på hvilke jobfunktioner, der rent faktisk medvirker til at skabe beskæftigelse, vil de ledige, der visiteres til de mindst jobskabende funktioner, kunne øge deres mulighed for beskæftigelse 4-5 gange Blandt de jobfunktioner, der tilsyneladende har en lav beskæftigelseseffekt, er der især tale om job, der stiller få krav til kvalifikationer og uddannelsesniveau Det betyder groft sagt, og positivt formuleret, at de personer, der er i målgruppe for at blive visiteret til disse jobtyper, ikke er låst af deres kvalifikationer De står i stor udstrækning til rådighed for mange typer job, der kan kategoriseres under betegnelsen ufaglært arbejde I denne kategori er der en lang række jobfunktioner, der appellerer til gruppen og som giver bedre beskæftigelseseffekter end de funktioner, gruppen overvejende visiteres til 5

6 Det beskrives bedst ved et eksempel: En person, der er ansat i et løntilskudsjob som kustode, vil mere end fordoble sine muligheder for at komme i arbejde ved at blive løntilskudsansat som hjemmehjælper eller servicemedhjælper Han vil 3-doble sine muligheder for at profitere af forløbet ved at vælge industriarbejde eller pizzabageri og 4-5-doble effekten ved at vælge lagerarbejde eller et chaufførjob Eksemplet viser, at det kan betale sig at visitere målrettet Lignede eksempler findes i alle regioner og med mange jobfunktionskombinationer 70 procent af de ledige visiteres til det ufaglærte område - men det er de faglærte jobfunktioner, der virker Knapt 70 procent af de ledige, der er medregnet i undersøgelsen, har været i et løntilskudsjob, der ikke krævede en erhvervsfaglig uddannelse Det betyder, at langt den overvejende indsats omkring jobskabelse med løntilskud som løftestang er målrettet det ufaglærte område En meget stor andel af de ledige bliver desuden aktiveret i jobfunktioner, der har en meget ringe beskæftigelseseffekt og som ikke kræver særlige, faglige kvalifikationer Det drejer sig om 60 procent af ledige, som havner i jobfunktioner, der har en beskæftigelseseffekt, der ligger under 30 procent Der er en risiko for, at en meget stor del af aktiveringsindsatsen, hvad angår løntilskud i forhold til job, hvor der ikke stilles særlige faglige krav, er spild af ressourcer I undersøgelsen oplistes de 30 bedst placerede fagbetegnelser i en opgørelse over mest beskæftigelseseffektive funktioner Blandt disse er blot 11 jobfunktioner i kategorien af funktioner, der ikke kræver en særlig forudgående uddannelse på niveau med en erhvervsuddannelse eller derover De største effekter af løntilskudsjob opnås altså overvejende af personer, der har en faglært uddannelsesbaggrund eller derover Undersøgelsen viser således, at sandsynligheden for at komme i job efter et løntilskudsjob øges, hvis den jobsøgende har en faglig uddannelsesbaggrund med i bagagen Som et supplement til denne konklusion viser undersøgelsen desuden, at den overvejende andel af de job, der har en beskæftigelseseffekt på mindre end 25 procent, ikke kræver et faglært uddannelsesniveau Kvinder er til finanserne og mænd til industrien Løntilskudspersonens køn spiller en væsentlig rolle for resultatet af indsatsen Når kvinder aktiveres i et løntilskudsjob, vil den gennemsnitlige udslusningseffekt være godt 30 procent For mænds vedkommende er resultatet 37 procent Det betyder, at der er en forskel på mere end 20 procent Samme tendens gør sig gældende i forhold til løntilskudsjob, der er oprettet i private virksomheder Her er det også mændene, der oplever den største gevinst Begge køn forbedrer dog succesraten med mere end 60 procent Der er god grund til at visitere målrettet i forhold til de to køn Succesraten afhænger også af, hvilke brancher løntilskudsjobbet etableres i Mænd har særligt stor succes med løntilskudsjob inden for Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, der gennemsnitligt giver udslusningseffekter på hele 70 procent Også kvinderne i denne branche har en høj gennemsnitligt udslusningseffekt - nemlig på 57 procent 6

7 Den højeste udslusningseffekt for kvindernes vedkommende ses inden for branchen Finansiering og forsikring Inden for denne branche kommer 68 procent af de kvindelige løntilskudsansatte efterfølgende i beskæftigelse Den mandlige gruppe inden for Finansiering og forsikring kan også noteres for en høj udslusningseffekt på knap 55 procent Offentligt løntilskud er mindst effektivt for gruppen af ældre på arbejdsmarkedet Ansættelse i et løntilskudsjob er ikke nogen hurtig vej tilbage på arbejdsmarkedet for gruppen af personer over 54 år Kun 16 procent af denne målgruppe profiterer på kort sigt af et sådant forløb Anderledes effektfuldt synes det at være for personer, der befinder sig i aldersgruppen år; i gennemsnit opnår mere end 40 procent beskæftigelse efter forløbet, også når offentligt løntilskud indregnes Hvis offentligt løntilskudsjob ikke medregnes, er effekten over 60 procent Alder i sig selv er ikke tilstrækkeligt til at forklare en vigende effekt for den ældre gruppe på arbejdsmarkedet Det der for alvor minimerer effekten af løntilskudsjobbet for gruppen 54+, er det faktum, at mere end 80 procent bliver visiteret til løntilskudsjob i en offentlig institution Kombinationen af en høj alder og støttet beskæftigelse i offentlige institutioner er med andre ord ikke hensigtsmæssig, hvis aktiveringen alene har et beskæftigelsessigte Langt færre, godt 55 procent, af de yngre årgange bliver visiteret til offentlige løntilskudsjob Beskæftigelseseffekten for denne gruppe er derfor også betydeligt højere Alderen spiller dog ind i et vist omfang Undersøgelsen har vist, at der sker en gradvis reduktion i effekten i forhold til ansættelse i private løntilskudsjob De bedste resultater opnås for den yngre gruppe (60-62 procent), mens mænd, der er tæt på pensionsalderen, opnår effekter omkring 47 procent Kvinder i samme aldersgruppe har mindre held med aktiveringen i private virksomheder og opnår kun beskæftigelse i lidt over 1/3 af tilfældene Det kan betale sig at bruge privat løntilskud i forhold til etniske minoriteter Løntilskudsredskabet har vist sin styrke ved at være det redskab, der er bedst egnet til at bringe ledige, der står uden for arbejdsmarkedet, i job Det faktum er medvirkende til at gøre redskabet særligt relevant for de grupper i befolkningen, der traditionelt har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet Blandt disse grupper hører blandt andet personer med udenlandsk baggrund Undersøgelsen afslører, at løntilskud virker næsten lige så godt over for personer fra både mere og mindre udviklede lande, som over for personer med dansk oprindelse I visse tilfælde er udkommet af et aktiveringsforløb med personer fra mindre udviklede lande sågar mere givtigt end for personer med dansk baggrund Det gør sig gældende i forhold til kommunalt og statsligt løntilskud Derimod halter resultaterne i forhold til privat løntilskud, hvor udslusningseffekterne gennemsnitligt ligger ca 10 procentpoint under de resultater, som etniske danskere opnår Overordnet set henter gruppen af personer fra mere og mindre udviklede lande efterslæbet ind på offentlige løntilskudsjob, hvad de har tabt på de private løntilskudsjob Det lader til, at der er en tilbageholdenhed i forhold til at visitere ledige kvinder fra mindre udviklede lande til private løntilskudsjob Kvinder fra mindre udviklede lande er nemlig underrepræsenterede i forhold til privat løntilskud Det er der ud fra et ef- 7

8 fektmæssigt synspunkt ikke nogen grund til, eftersom resultaterne fra et privat løntilskudsjob også for denne gruppe er langt mere effektive end fra et offentligt Budskabet af undersøgelsens resultater er entydigt, at løntilskudsjob fungerer stort set lige så effektivt for gruppen af ikke danskere som for danskere Der er derfor også god grund til at anvende værktøjet målrettet i forhold til at få marginalgrupperne ind på arbejdsmarkedet Tidlig aktivering medfører størst effekt Undersøgelsen har vist, at effekten af alle typer løntilskud reduceres gradvist efterhånden som ledighedsancienniteten øges Således bekræftes det blot, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet vanskeliggøres i takt med tiden Undersøgelsen viser desuden, at der gennemsnitligt sker en forbedret udslusningseffekt mod slutningen af dagpengeperioden Den forbedrede udslusning skal imidlertid ses i forhold til, at perioden 2-3 års ledighed er den periode, hvor de dårligste resultater for løntilskud opnås Oplevelsen af, at bagkanten for forsørgelsesgrundlaget er inden for rækkevidde, er en kendt motivationsfaktor for tilbagevenden til arbejdsmarkedet Undersøgelsen bekræfter således også på dette punkt, at denne mekanisme gør sig gældende i forhold til løntilskud Etablering af løntilskudsjob skal derfor fortrinsvist ske i perioden 0-2 års ledighed eller efter 3 års ledighed Sen brug af løntilskudsjob til gruppen af ældre er medvirkende til at forringe effekten De moderate udslusningsresultater, der opnås blandt gruppen af ældre generelt, har en sammenhæng med den forudgående ledighedsanciennitet Der er en sammenhæng mellem aktiveringstidspunktet og den opnåede udslusningseffekt Yngre mennesker bliver overvejende aktiveret i løntilskud inden for det første år, mens ældre først bliver aktiveret i løntilskud, når dagpengeperioden er ved at rinde ud Det betyder, at ældres chancer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet forringes kraftigt på grund af den sene indsats 8

9 2 Indledning Analyseprojektet Effektiv visitering er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats og gennemført i et samarbejde mellem AF Frederiksborg Amt og Teknologisk Institut, Arbejdsliv Analyseprojektet bygger på en række undersøgelser og udviklingsprocesser, som Teknologisk Institut har gennemført i bestræbelsen på at tilvejebringe et bedre grundlag for at håndtere de arbejdsmarkedspolitiske ressourcer Forud for Effektiv visitering er der således gennemført flere udviklingsprojekter, der blandt andet har sat fokus på samarbejde på tværs af organisationer i det enstrengede system samt udviklet dialogbaserede metoder til afdækning af virksomheders behov for arbejdskraft mm Blandt disse projekter kan følgende nævnes: Samarbejde som løftestang, Fra dialog til privat jobtræning og På spring til arbejdsmarkedet Hensigten med Effektiv visitering er at skabe et bedre grundlag for at øge effekten af aktivering med løntilskud Analysen giver anvisninger til, hvor effekterne af indsatsen er enten høje eller lave Der tages således ikke stilling til, hvorfor eller hvordan effekterne er opnået Der skildres kun hvilke forhold, der er medvirkende til at øge eller reducere indsatsens resultater Brugeren af analysen kan derved få et billede af hvilke resultater, der kan komme ud af bestemte løntilskudsforløb Analyseprojektet er målrettet landets arbejdsmarkedspolitiske aktører, der ønsker råd og vejledning om en mere effektiv håndtering af aktivering med løntilskud som redskab 21 Baggrund Arbejdspladsforlagt aktivering, som eksempelvis løntilskud eller praktik, har i årevis demonstreret sin nytteværdi I vismandsrapporten fra december 2002 fremhæves redskabet som det eneste arbejdsmarkedspolitiske redskab, der har dokumenterbar effekt Grundene til redskabets succes er flere Blandt andet har det en gavnlig effekt for en del ledige at have en tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med jobsøgning Herudover har metoden vist sig nyttig i forhold til at give marginaliseringstruede ledige indblik i krav og normer på arbejdsmarkedet såvel som at inspirere til en mere nuanceret søgeadfærd Hertil kan knyttes de positive erfaringer, som arbejdspladserne har draget i forbindelse med introduktionen til ordningen og de ledige, de har lukket ind Der er mange gode grunde til, at det arbejdsmarkedspolitiske system såvel som brugerne med fordel kan interessere sig for redskabet Det har imidlertid også vist sig, at der er en række barrierer for at opnå det antal aktiveringer i forhold til løntilskudsjob, som regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen har indgået planer om Teknologisk Instituts arbejde med området har vist, at barriererne kan identificeres blandt alle de involverede aktører i forhold til løntilskudsjobbet Således kan der være holdningsmæssige barrierer blandt de ledige, AFs medarbejdere, arbejdspladserne, a-kasserne mv 9

10 Vismandsrapporten fra 2002 viste også, at aktivering med løntilskud kun har effekt, hvis det lykkes den ledige at komme i arbejde ved første forsøg Er løntilskudsordningen uden effekt første gang, vil den også være det ved de efterfølgende forsøg Med andre ord er det meget vigtigt, at man rammer rigtigt første gang Udfordringen er, i lighed med øvrige aktiveringstilbud, således at sikre det rigtige match mellem den ledige og et potentielt løntilskudsjob Visitationen til løntilskudsjob er ikke nødvendigvis styret efter en særlig matchningssystematik, der sigter på at minimere fejlslagne forløb AF skal som udgangspunkt vurdere, om et løntilskudsjob er relevant og rimeligt for den ledige, før der kan opnås en aftale Denne vurdering beror på formidlerens erfaringer og en samtale med den ledige Der vil altid være udarbejdet en jobplan for den ledige, der eksempelvis sigter på løntilskudsjob som en mulighed for indslusning til arbejdsmarkedet Jobplanen er dog ikke i sig selv en garanti for, at matchet mellem en ledig og en arbejdsplads er optimal Problemstillingen omkring fejlvisitering til løntilskudsjob kan imødekommes ved at målrette visiteringen af ledige, der ønsker løntilskudspladser til de brancher, jobfunktioner eller arbejdspladstyper, som regionalt og nationalt set er bedst til at få de ledige i beskæftigelse Forudsætningen herfor er, at AF eller den ledige er bedre orienterede om, hvilke jobtyper og brancher, der udløser job Målet er at give den jobsøgende og AF/kommunerne de bedst tænkelige betingelser for at indgå et frugtbart løntilskudsforløb Analysen skal desuden bruges til at synliggøre de steder, hvor en indsats (kampagne, målrettet indsats, ressourcer mv) vil gøre størst effekt Selv marginale forbedringer af løntilskudsredskabets effekt vil kunne aflæses på statens udgifter til overførselsindkomster 22 Formål Det er analyseprojektets formål at tilvejebringe et bedre grundlag for at tilrettelægge aktivering med løntilskud på danske arbejdspladser - offentlige som private Analyseprojektet skal identificere den mest optimale måde at etablere løntilskudsjob på i forhold til: Hvilke brancher, der udviser bedst effekt Hvilke jobfunktioner, der er bedst til at integrere støttet arbejdskraft Hvilke socioøkonomiske parametre, der har indflydelse på redskabets effekt Hvilke praksisformer, i forhold til løntilskudsjob, der er mest virkningsfulde De tre første analysepunkter vil blive behandlet i nærværende rapport, mens sidstnævnte vil blive undersøgt i den kvalitative analyserapport 23 Metode Analysen af mere effektive løntilskudsforløb baserer sig på et omfattende datagrundlag, der er indhentet ved kvalitative såvel som kvantitative metoder Analysen har til hensigt at favne de parter, der indgår i et løntilskudsforløb, bredt Således vil analysen 10

11 stille sig på tre ben i forhold til udsagn og forståelse af indsatsen Analysen har dog valgt at sætte særligt fokus på de ledige og deres beskæftigelsesstatus som konsekvens af løntilskudsforløb De to andre ben er de arbejdsmarkedspolitiske aktører i skikkelse af AF, kommunerne og andre aktører samt aftagerledet ved virksomheder og institutioner Dataindsamling Indhentningen af analysens datagrundlag er overvejende sket efter denne aktørforståelse og kan ligeledes deles op i 3 hovedindsatser: 1) Data vedrørende beskæftigelseseffekter af løntilskudsforløb er tilvejebragt ved hjælp af særkørsler i DREAM-databasen med referencer fra Amanda Datakørslerne tager afsæt i samtlige personer, der har været aktiveret i et løntilskudsjob i perioden 4 kvartal 2003 til 3 kvartal 2004 Udtrækkene fra denne periode omfatter oplysninger om i alt personer Datakørslerne har gjort det muligt at gennemføre effektvurderinger af løntilskudsindsatsen i forhold til: Brancher, køn, alder, fagbetegnelser, etnicitet, a-kassetilhørsforhold og ledighedsanciennitet I forbindelse med analysearbejdet stod det klart, at undersøgelsen vil drage fordel af at udvide datagrundlaget Dette er gjort for at styrke validiteten omkring effektvurdering i forhold til fagbetegnelser Denne del af analysen omfatter derfor et datagrundlag på personer 2) Analysens kvalitative islæt baserer sig blandt andet på et stort antal aktørinterview Der er således gennemført interview i hele landet med arbejdsmarkedspolitiske aktører: AF, kommuner og private aktører Interviewene er dels gennemført i forbindelse med dette analyseprojekt, og enkelte er gennemført ved tidligere projekter, der ligger forud for denne analyse 1 Alle AF regioner er blevet interviewet om løntilskud i forhold til visiteringen, særlige metoder, målgruppeudvælgelse, gode og dårlige erfaringer mv 3) Der er desuden gennemført en postal survey blandt alle de personer, der i 2004 var i et løntilskudsjob i Frederiksborg Amt, som AF har initieret Analysen baserer sig på besvarelser fra 432 personer, der alle har været i et løntilskudsjob i den pågældende periode 11 af de personer, der afgav svar i forbindelse med den postale undersøgelse, er efterfølgende blevet interviewet for uddybende kommentarer omkring visiteringen, introduktionen og opfølgningen på løntilskudsjobbet Endelig er der gennemført en mindre interviewundersøgelse blandt virksomheder i Frederiksborg Amt vedrørende holdninger og anbefalinger til forbedringer af løntilskudsværktøjet Som supplement hertil er resultaterne fra en undersøgelse i 2004 om virksomheders holdninger til løntilskud i Storstrøms Amt ligeledes blevet anvendt som baggrundsmateriale I denne interviewundersøgelse indgår 100 offentlige og private virksomheder 1 Samarbejde som løftestang, Teknologisk Institut, 2005, Beskæftigelse på tværs, Teknologisk Institut, 2004, Fra dialog til privat jobtræning, Teknologisk Institut,

12 Vurdering af effekt - en forklaring Analyseprojektets formål om at vurdere og vise hvilke forhold, der er medvirkende til at give de bedste henholdsvis de dårligste effekter af et løntilskudsforløb, er beregnet på baggrund af to målemetoder A) Den ene metode tager afsæt i udslusningsresultatet På bestemte tidspunkter (5, 13 og 26 uger efter endt aktivering) vurderes beskæftigelseseffekten for de personer, der har været i løntilskud i perioden 4 kvartal 2003 til 3 kvartal 2004 Målingen er et udtryk for en status, der fortæller, hvor mange der på de pågældende tidspunkter er kommet i ordinær beskæftigelse Der tages således ikke højde for, om den pågældende har været ledig dagen før eller bliver det dagen efter måletidspunktet For at modvirke denne indlejrede svaghed i undersøgelsesmetoden, er der netop valgt flere måletidspunkter (5, 13 og 26 uger) efter løntilskuddets ophør Effekten, der måles af aktiveringsindsatsen, indeholder kun beskæftigelse som udslusningsmål Personer, der efter løntilskudsforløbet får økonomisk forsørgelse fra andre kilder, eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp, vil ikke blive indregnet som en beskæftigelseseffekt I dele af analysen er forsørgelse via SU medregnet som en udslusningseffekt Dette er blandt andet gjort for at vurdere løntilskudsordningens virkning i forhold til indslusning til det ordinære uddannelsessystem Tabel 1: Effekten af løntilskudstyper målt 26 uger efter aktiveringens ophør Udslusningsmål Dagpenge modt Andet Beskæftigelse Børne- og sygedagpenge Kontanthj modt Løntilskudstype Uddannelse Amt 53% 3% 29% 10% 5% 1% løntilskud Kommunalt 59% 3% 22% 10% 4% 1% løntilskud Privat 34% 2% 54% 7% 2% 1% løntilskud Selvej inst 55% 2% 29% 10% 3% 0% løntilskud Stat 52% 4% 35% 7% 2% 1% løntilskud Alle 51% 3% 33% 9% 3% 1% Metoden har en indlejret ulempe ved, at der ikke tages højde for hvad der sker, hvis man intet gør Hvis det skal påvises, at aktivering med løntilskud har en egentlig jobeffekt, skal der eksempelvis sammenlignes med en kontrolgruppe Kontrolgruppen skal vise hvordan personerne, der har været aktiveret, ville klare sig, hvis der ikke blev gjort noget Når effektmålet står alene, er det ikke muligt at foretage en sådan sondring, hvorfor nytteværdien af aktiveringen bliver en relativ størrelse, der ikke rummer den hele sandhed om løntilskudsforløbets virkning Når vi alligevel benytter målemetoden i undersøgelsen, er det alene for at have et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige typer løntilskud, brancher, fagbetegnelser mv Undersøgelsen sigter på at pege på de områder (fagbetegnelser, 12

13 brancher, regioner mv), hvor den største virkning af aktivering med løntilskud opnås Udslusningsmålene, der er udtrykt i tabellerne, er kun en statusoplysning om den ledige 5, 13 eller 26 uger efter aktivering Målet er altså ikke en betegnelse for nytteværdien generelt Se desuden bilag 3 B) Den anden analysemetode bidrager til at vurdere afhængigheden af overførsler fra det offentlige Effekten af aktiveringsindsatsen måles i forholdet mellem den enkeltes overførselsgrad i en periode på 104 uger før til 26 uger efter endt aktivering På den måde gives en helhedsvurdering af, hvordan løntilskudsjobbet har været medvirkende til at ændre på den enkeltes overførselshistorik Tabel 2: Reduktion i overførselsgraden målt 104 uger før til 26 uger efter aktiveringens sluttidspunkt i procent Sundhedsvæsen Undervisning Sociale institutioner Offentlig administration Amt løntilskud 23% 9% 17% 17% Kommune løntilskud 14% 9% 9% 13% Selvejende institutioner 30%* 20% 9% 18% Stat løntilskud 18% 22% 17%* 27% * Få registreringer Metoden indregner den lediges forhistorie i forhold til forsørgelsesgrundlaget og modregner efterhistorien Resultatet er et tal, der udtrykker den reduktion i overførelser fra det offentlige, som aktiveringsmetoden bidrager med Det skal nævnes, at målemetoden ligesom metode A har visse ulemper En person, der straks aktiveres efter kort tids ledighed, vil meget vanskeligt kunne fremvise et positivt udslusningsresultat, idet vedkommende i hovedparten af måleperioden har været selvforsørget De to målemetoder har hver især sine ulemper Derfor indeholder analysen også begge målemetoder, så effekten af løntilskudsindsatsen kan vurderes i flere perspektiver Det er vores vurdering, at metoderne er så retvisende som muligt I de situationer, hvor resultaterne kan være behæftet med en vis usikkerhed, markeres det i teksten eller i resultatskemaet (med en stjerne) Visse usikkerheder omkring undersøgelsen vil det være meget vanskeligt at gøre noget ved De personlige faktorer som motivation, personlighed, engagement, sort arbejde etc er vanskelige at måle på Ydermere vil der også være usikkerheder forbundet med visiteringspraksissen i AF og kommunerne Det er sandsynligt, at der sker en vis sortering af stærke og svage ledige ved visiteringen til offentlige hhv private løntilskudsjob Sorteringen er formentlig ikke formel men sker muligvis ubevist hos sagsbehandlerne/formidleren eller hos den ledige i forhold til at vurdere egne evner Hvis der sker en sådan sortering, vil det naturligvis påvirke resultaterne af undersøgelsens målinger Et alternativ findes imidlertid ikke, hvorfor de sammenligninger af forskellige faktorer, som undersøgelsen baserer sig på, er udtryk for det muliges kunst 13

14 Yderligere kan det nævnes, at de anvendte metoder har sine begrænsninger omkring fastholdelseselementet til ledighed ved aktivering Undersøgelsen baserer sig på DREAM-tal, der er en forløbsdatabase, som netop kan anvendes til at udregne tilknytningen til arbejdsmarkedet før, under og efter forskellige aktiviteter En ulempe ved denne undersøgelses målemetoder er, at vi ikke kan afgøre, om der sker en udsættelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet som konsekvens af en aktivering i et løntilskudsjob Undersøgelser foretaget af blandt andet Det Økonomiske Råd (DØR, Dansk økonomi efterår 2002) 2 viser, at alle typer aktivering, undtagen privat løntilskud, medfører en forsinkelse i tilbagevenden til arbejdsmarkedet Undersøgelsen viser dog ikke, om deltagerne på de aktiviteter, der har medvirket i forsinkelsen, har haft andre positive effekter Her kan der blandt andet være tale om en større grad af arbejdsglæde som resultat af en forbedret selvtillid, bedre vilkår for fastholdelse på arbejdsmarkedet mv Trods de forskellige ulemper, der er forbundet med de anvendte metoder, er det vores vurdering, at resultaterne giver et retvisende billede af effekterne af aktivering med løntilskud Vi vurderer også, at den anvendte effektmodel, der baserer sig på udslusningsresultatet 5, 13 og 26 uger efter endt aktivering, er lettest begribelig Afgrænsning Undersøgelsen forholder sig kun til aktiveringsredskabet løntilskud og de resultater, der kan opnås ved anvendelsen af dette I undersøgelsens vurdering af hvorvidt resultaterne er gode eller dårlige, ses der ikke på hvilke andre resultater, der vil kunne opnås ved brugen af andre kendte aktiveringsformer Der tages ligeledes ikke stilling til, hvorvidt resultatet er lønsomt i forhold til den investering, der er lagt i det fra statens side Ligeledes forholder undersøgelsen sig ikke til de gældende rammebetingelser for hvornår en aktivering må finde sted Resultaterne i undersøgelsen er alene beregnet til at demonstrere, hvilken betydning branchevalg, ledighedsanciennitet, køn, alder, aktiveringstidspunkt, fagbetegnelse mm har på udfaldet af aktiveringen Undersøgelsen tager ikke højde for, at nogle personer vil have bedre vilkår for at opnå gode resultater af et løntilskudsjob i forhold til andre, bortset fra faktorer som køn, alder, ledighedsanciennitet og etnicitet, ligesom der heller ikke tages højde for, at der sandsynligvis sker en form for creaming ved visiteringen til private løntilskudsjob Der er desuden i undersøgelsen ikke taget højde for, at motivation, personlige egenskaber mv også vil have en indflydelse på udfaldet af aktiveringen Med afgrænsningerne og bemærkningerne in mente er det vigtigt at være opmærksom på, at der vil være en vis usikkerhed forbundet med undersøgelsens resultater Undersøgelsen bør derfor bruges som et inspirationsgrundlag for etablering af en mere målrettet visiteringspraksis Der skal dog altid tages afsæt i den enkelte persons situation og vilkår på arbejdsmarkedet 2 Det Økonomiske Råd, 2002: Dansk økonomi efterår

EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD

EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD Anvisninger til at øge beskæftigelseseffekten af løntilskudsjob ARBEJDSMARKEDSRÅDET Frederiksborg Amt EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD

Læs mere

Praksis blandt formidlingsaktører

Praksis blandt formidlingsaktører Praksis blandt formidlingsaktører AFs rolle i forbindelse med etablering af aktivering med løntilskud Kvalitativ baggrundsrapport Juli 2006 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser: Vedrørende: Notat om konsekvenserne af Beboerlisten forsalg om begrænsing af løntilskud og Virksomhedspraktik Sagsnavn: Forslag fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskudsjob (Møde 28.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune Version 2 - oktober 2013 Side 2... Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud De oprindelige Retningslinjer

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere