NR 2 APRIL 2002 ÅRSBERETNING 2001 MØDREHJÆLPEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 2 APRIL 2002 ÅRSBERETNING 2001 MØDREHJÆLPEN"

Transkript

1 NR 2 APRIL 2002 ÅRSBERETNING 2001 MØDREHJÆLPEN 1

2 MØDREHJÆLPEN Nr. 2 April 2002 Årgang 2 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Lene Byriel (journalist, DJ) Inge Schmidt Layout: Hanne Wood/Svend Hansen,MDD Fotos: Sonja Iskov, scanpix/nordfoto s. 12, Svend Hansen s. 9. Tryk: Handy Print A/S, Skive MØDREHJÆLPEN sendes til bidragydere samt en række nøglepersoner i social- og sundhedssektoren. Artikler kan citeres med kildeangivelse. ISSN nr Udgivet af: Mødrehjælpen Studiestræde København K Telefon , lok 267 Fax Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra Formand: Anette Wolthers Direktør: Hanne Simonsen Mødrehjælpens formål er at hjælpe, rådgive og vejlede enlige forsørgere, gravide og børnefamilier for at sikre deres børn en bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen, der er en selvejende institution, er økonomisk afhængig af fondsmidler, gaver og bidrag fra velvillige bidragydere. Gironr Fondsreg. nr Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A, som Mødrehjælpen er godkendt efter. INDHOLDSFORTEGNELSE Leder... 3 Af Anette Wolthers, formand for Mødrehjælpens bestyrelse Fremtidens velfærd for hvem?... 4 Interview med Jørn Henrik Petersen, leder af Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet De mentale Krak-vejvisere... 6 Interview med Jette Pio Trampe, direktør for Social- og psykiatriforvaltningen, Frederiksborg Amt Nye Projekter Årets gang Mødrehjælpens retshjælp Interview med advokaterne Dorthe Fuglsang og Peter de Neergaard Sæt ord på volden Boliggruppen Regnskabsberetning Regnskab Bestyrelsen Oversigt over modtagne bidrag i Næste nummer: Udkommer august 2002 Redaktionen sluttes 3. maj 2002

3 Mødrehjælpen 2001 status og perspektiver Mødrehjælpen blev grundlagt i 1983 som en privat, selvejende organisation efter en forudgående periode i 1960'erne og 1970'erne, hvor hovedmønstret i velfærdspolitikken var, at det offentlige skulle stå for al hjælp til borgerne. Den direkte anledning til oprettelsen var det offentliges "svigt" over for opgaven specielt at hjælpe enlige forsørgere og trængte familier da man nedlagde den gamle statslige Mædrehjælp og indførte Bistandsloven "Forestillingen om et gennemkoordineret, planlæggende professionelt offentligt socialvæsen holdt ikke i mange år efter bistandslovens ikrafttræden( ). Dog kom den første skelsættende politiske markering fra daværende socialminister Ritt Bjerregaard i en tale med titlen "Fra stabsarbejde til græsrodsplan" ved OECD's konference om fremtidens socialpolitik i 1980" 1. Konferencen havde fokus på værdier som decentralisering, selvhjælp og brugerdemokrati samt en åbning for nye muligheder for frivillige organisationer. Ritt Bjerregaard forudså, at socialpolitikken i de kommende årtier ville miste sin politiske funktion, så pengene skulle bruges på græsrodsplanet, på almindelige mennesker, men de professionelle ville yde modstand, idet de gennem deres levebrød i den sociale sektor ville hævde, at de "ville vide bedst at tage sig af de fattige, de syge, de gamle, de svage osv." Dette nye signal blev fulgt op af en masse andre tiltag i 1980'erne og 1990'erne, hvor offentlige driftsmidler kunne udbydes til private. Dette skabte et nyt rum og en ny nødvendighed for etablering af frivillige organisationer. For enlige forsørgere og familien var der som sagt nu et tomrum. De professionelle oplevede på området ikke ud fra synsvinklen "at ville vide bedst", men ud fra den manglende omsorg og det manglende perspektiv at resultatet nu var ved at vise sig. For eksempel var der nu ingen ret til som enlig forsøger at få hjælp til uddannelse ud fra netop dette sociale kriterium - denne sociale kategori var forsvundet! Man skulle nu revalideres på grund af sygdom og andre kriterier. I dette lys skabtes Mødrehjælpen af I de første år i Mødrehjælpens historie som en privat, selvejende organisation var perspektivet, at mødrehjælpsarbejdet igen kunne blive en del af det offentlige velfærdssamfunds ydelser - dvs. at gentage historien (den statslige Mødrehjælp blev etableret på baggrund af et privat hjælpearbejde på feltet helt fra midten af 1920'erne) om, at private måtte tage initiativet, og derefter måtte staten tage over og udføre opgaven. Dette perspektiv ser vi ikke mere.vi er dog glade for og afhængige af offentlige midler, dels gennem en fast bevilling på Finansloven, bevillinger fra puljer og betaling fra den kommunale sektor for det arbejde, vi gør for at hjælpe for eksempel unge gravide og enlige forsørgere. Men der er stadigvæk et kæmpebehov for Mødrehjælpen som en selvstændig organisation, der kan levere andre synsvinkler/diskurser, hjælp, parterapi og rådgivning om problemer i familien. Hvad er det så for problemer i familien, vi ser tusinder af hvert år? En af vore bidragydere til denne årsberetning, professor Jørn Henrik Petersen, siger i interviewet: "Hele forsikringstanken kan jo f.eks. ikke bringes i anvendelse på det at blive enlig mor - det kan man ikke forsikre sig imod, for det er en situation, man jo i høj grad selv er herre over." Denne udtalelse er vel på en måde symptomatisk på synet i den nuværende socialpolitik, at man selv kan bestemme sin familiesituation. Det står i modsætning til de oplevelser, som Mødrehjælpen har med for eksempel ganske unge gravide, som "opdager" eller "offentliggør" deres graviditet for sent til, at de kan få abort og deres kærester eller mænd forlader dem, når graviditeten indfinder sig. At par får problemer, og resultaterne kan blive skilsmisse, at der opstår vold i familien, hvor kvinder og børn må flygte osv. Det kan man ganske rigtigt ikke forsikre sig imod - men at man selv er herrer og fruer over disse ting, det er vi uenige i. Livet som enlig forsøger er i dagens samfund ikke nogen dans på roser økonomisk set, da hele den gennemsnitlige levefod i samfundet for almindelige mennesker kræver to indtægter for at overleve. Det er i sandhed nogle sociale, menneskelige, juridiske og økonomiske udfordringer, som sådanne borgere må have hjælp til at klare. Det er kun i vores magt at hjælpe et udsnit af befolkningen, som får disse problemer. Og enhver håndsrækning - også fra private - til dette arbejde er velkomment, ikke mindst for børnenes skyld, for de bliver de største tabere i dette spil. Vi siger derfor tak til alle, som i 2001 har støttet Mødrehjælpen og håber på støtte fremover. 1 Peter Bundesen, Lars Skov Henriksen og Anja Jørgensen: "Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering - frivillige organisationer i dansk socialpolitik 'erne, Odense Universitetsforlag 2001, side

4 FREMTIDENS VELFÆRD FOR HVEM? Noget for noget i stedet for noget for ingenting Jørn Henrik Petersen er leder af Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense. Han har gennem årene været medlem af en række råd, udvalg og bestyrelser, bl.a. Socialforskningsinstituttets tænketank om Velfærdssamfundets fremtid. Han er medlem af ledelsen for Center for Velfærdsstatsforskning. Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Jeg tror, velfærdsstaten bliver ændret på en række felter. Dens grundstruktur vil stå fast, men vil ikke blive udbygget. I stedet vil der komme nogle nye tilvækster, der lægges oveni eller ved siden af. Der vil komme flere markedslignende elementer, blandt andet i forbindelse med en større anvendelse af brugerbetaling, som så bliver en integreret del af det velfærdsstatslige system. Vi vil få en mere udstrakt brug af forsikring. Det kan være privat sygeforsikring, som for eksempel fagforeningerne vil engagere sig i på medlemmernes vegne, eller som enkeltpersoner kan engagere sig i. I det hele taget vil vi se flere private arrangementer, hvor folk søger at sikre sig på den ene eller anden måde. Det hænger sammen med, at der sker en individualisering i samfundet, hvor man fokuserer meget på, hvad der er sammenhængen imellem det, den enkelte betaler ind og får ud. Man forlader det grundlæggende noget for ingenting princip og erstatter det med et noget for noget princip. Hvor kommer de tendenser fra? Mange siger, at velfærdsstaten er en socialdemokratisk opfindelse, men det er den kun på overfladen. Efter min mening er det kristendommen, der er indfældet i de samfundsmæssige institutioner. I kristendommen er vi alle lige for Gud. Vi er altså alle lige for hinanden, så vi skal alle behandles på samme måde. Man har et ansvar for sit medmenneske. Så længe de verdsliggjorte rester af kristendommen er dominerende i vores tankegang, så længe vil vi fastholde noget for ingenting princippet. Med et vigende engagement i den kristne tankegang bliver det måske vanskeligere at fastholde de elementer som bærende i velfærdsstaten. I det øjeblik, de glider ud, når vi til en anden betragtningsmåde: Du får løn som forskyldt, enhver er sin egen lykkes smed, og du må klare dig selv. Det er den grovkornede individualisme, der afløser den verdsliggjorte kristendom som det bærende i folks forståelse, tolkning og tydning af livet. Det har altså intet at gøre med, hvilken regering vi har. Vi sidder i et spøjst tidehverv. Nu har noget for ingenting domineret dansk tænkning i 1900-tallet. Noget kunne tyde på, at vi er på vej over i, at vi vil have noget tilbage for det, vi yder. Det er i hvert fald de tendenser, jeg fornemmer, når jeg ser på udviklingen de seneste år. Hvad vil det betyde for socialpolitikken? Jeg tror, den eksisterende struktur i vid udstrækning kommer til at stå som en form for basissikring. I stedet for, at vi bygger den ud, bygger vi oven på den. De bedrestillede vil udvikle supplerende systemer, og det eksisterende system vil ligge som en bund under disse suppleringssystemer. Om det så på det lange sigt vil betyde, at det velfærdsstatslige system vil gå i opløsning, det ved jeg ikke, det afhænger af mange ting. Men hvis tilpas mange begynder at føle, at det, de laver selv, giver dem den fornødne sikkerhed, så er der en vis risiko for, at man havner i et system, hvor enhver klarer sig selv, og fanden tager de sidste. Hvis jeg har ret i nogle af de udvik- 4

5 lingstendenser, jeg beskriver, så kommer man tilbage i en mekanik, hvor en meget stor del af befolkningen vil have egne, selvstændige ordninger og derfor kun i mindre grad vil være afhængige af basis. Og det betyder, at basis meget let optræder som noget underlødigt. Det kommer måske også til at betyde, at basis i visse situationer kan tænkes at være det område, hvor man holder tilbage eller skærer ned. Vi skal jo ikke være blinde for, at selv den største fattigrøv lever under væsentligt bedre vilkår i dag, end vedkommende ville have gjort for 50 eller 100 år siden. Og det gør selvfølgelig, at der er nogle tegn i tidsånden på en tilbagevenden til tanken om, at nu har man det egentlig så godt, så socialpolitikken i en vis forstand godt kan dø ud. Hvad skal vi med den? For set i et globalt perspektiv er selv den værst stillede i dette land privilegeret. Og derfor følger let tanken om, at vi alle må klare os selv. Men den tanke kan være meget problematisk for de, der har vanskelighederne. Vi risikerer også at vende tilbage til der, hvor vi begyndte en gang i slutningen af tallet nemlig at det at få basisydelserne bliver en stigmatiserende foranstaltning. Det er i hvert fald den samme tankeverden, der ligger nedenunder. Hvad vil denne udvikling betyde for Mødrehjælpens målgruppe? I det store og hele vil de være henvist til basissikringssystemet. Og for deres vedkommende må man så håbe, at det vil bevare sin eksistens og sin struktur. Hele forsikringstanken kan jo for eksempel ikke bringes i anvendelse på det at blive enlig mor det kan man ikke forsikre sig imod, for det er en situation, man jo i høj grad selv er herre over. Et andet problem i forbindelse med risikoen for, at man udvikler et system, hvor enhver må klare sig selv, er, at de, der alene er henvist til det offentlige system, bliver en slags bund i mekanikken. I og med at man bevarer basissystemet, så vil der også være noget for dem, men det vil være på et niveau, som er lavere end det, andre mennesker har. Hvis vi ser det i absolutte størrelser, så bliver situationen sandsynligvis uændret for de dårligt stillede, og så er der nogle, der har fået det bedre. Men hvis vi anskuer tingene relativt, så betyder det, at nogle har det uændret, og at nogle har fået det bedre, at de, der har det uændret, har fået det relativt ringere. Det afhænger af, hvilket perspektiv man anlægger. Din hjælp skaber tryghed for børn Hjælp os med at hjælpe At få et barn er ikke alene livets største glæde, det er også den største opgave. Men ikke alle kan løfte den opgave uden hjælp. Mange enlige mødre og børnefamilier har ikke ressourcer til at skabe en tryg ramme om børnenes opvækst. Børnene er en del af samfundets fremtid, derfor er der brug for Mødrehjælpen. Alle, der kommer i Mødrehjælpen, ønsker en værdig og selvstændig tilværelse. De skal bare have chancen. Den kan du være med til at give dem ved at støtte Mødrehjælpen med et bidrag - der betyder hjælp til selvhjælp. Du kan som privatperson blive støttemedlem for 250 kr. årligt. Du modtager som tak fire numre pr. år af tidsskriftet MØDREHJÆLPEN. Insttutioner/virksomheder kan tegne et abonnement som omfatter fem eksemplarer af hvert nummer, Prisen er 500 kr. årligt. Tak for din forståelse og opbakning. MØDREHJÆLPEN Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A som Mødrehjælpen er godkendt efter. 5

6 DE MENTALE KRAK-VEJVISERE Vi skal udfordres Jette Pio Trampe er direktør for Socialog psykiatriforvaltningen i Frederiksborg Amt. Hun har ofte blandet sig i den offentlige debat om velfærdssamfundet og har været medvirkende til, at Frederiksborg Amt igennem årene har arbejdet aktivt med inddragelse af brugerne. Hvordan ser du velfærdssamfundet her og nu? Vi har indrettet et samfund, som er skruet sådan sammen, at de ydelser, man kan få, ikke afhænger af, om man kan betale den faktiske pris for dem. Betalingen og det at få del i ydelserne er altså skilt ad, men det betyder ikke, at ydelserne er gratis dem betaler vi over skatten. Nogle kalder det en slags forsikringsmodel, hvor man solidarisk betaler til noget, som man forhåbentlig ikke får brug for. Hvis man anlægger en egoistisk synsvinkel, så handler det om at gardere sig, hvis man kommer ud i nogle livsbegivenheder, som vælter en. Der er nogle, der mener, at vi ikke kan styre velfærdssamfundet. At der er en tendens til, at efterspørgslen vil blive uendelig, fordi der allerede er betalt for ydelserne. Men jeg er nu ikke så sikker på, at kunderne bare vil have mere og mere. Jeg tror for eksempel ikke, at folk er vilde med at blive ved med at være kunder i det sociale system. At der ikke er nogen sammenhæng på betalingssiden betyder efter min mening ikke nødvendigvis, at velfærdssystemet ikke kan styres. Hvis man politisk og administrativt klart fokuserer på, hvad det er, man vil, hvad det er, man kan, hvordan man lærer sig at kunne det, man vil, og at man virkelig vil det så tror jeg, det er et spørgsmål om prioritering. Så kan man rent faktisk styre ydelserne i velfærdssamfundet. For tiden er der mange, der er utålmodige der er andre ved den kasse, de skal ekspederes ved. Og når der er køer, blomstrer snakken om de alternative ruter. Der bliver talt om to helt forskellige indfaldsvinkler: Den ene er ens for alle, og den anden er en langt mere individualiseret tilgang. Jeg synes ikke, man kan nøjes med nogen af dem. Dybest set er det ikke nok bare at stå og vente alle sammen i den samme kø, ligesom det er umuligt at fare rundt i hver sin retning. Jeg mener godt, at man kan parre et generelt tilbud med et individuelt tilbud, for eksempel ved at individualisere en række basisydelser og stille op med mange forskellige typer tilbud til de forskellige behov. Ideen er, at et alment princip altid skal ledsages af en individuel vurdering og en individuel 6

7 Besøg Mødrehjælpen på tilrettelæggelse. Den dobbelthed er væsentlig. Hvor tror du, velfærdssamfundet er på vej hen? I det offentlige er vi blevet gode til at samarbejde på tværs. Men jeg tror, vi kan blive endnu bedre til det både inden for det offentlige, men også mellem det offentlige og det private. Jeg oplever, at vi heldigvis er på vej væk fra enten-eller diskussionen, når det drejer sig om det offentlige og det private. Det handler om at få leveret nogle ydelser, der fungerer for den enkelte, og som er til at betale. Og der er nogle spændende former for partnerskaber mellem det offentlige og den private sektor på vej. Der er nemlig masser af det, vi laver, som bedst kan lykkes i samarbejde med den private sektor. Jeg tror, det bliver lidt mere tumultisk og lidt mindre enkelt at se, hvilken vej udviklingen går. Vi kan lige så godt vænne os til at manøvrere i kaos, og at usikkerhed er normaltilstanden. Det vil give flere udfordringer. Hvad betyder den udvikling for borgerne og systemet? For borgerne tror jeg, at det på den ene side vil kunne lette opfattelsen af, hvem man er i forhold til resten af systemet, og hvordan man fungerer. Men jeg tror på den anden side også, at det vil kunne komplicere det. Hvis man står i en situation, hvor man har brug for støttesystemet, tror jeg, man vil være meget glad for, at systemet ikke er lavet sådan, at der kun er én form for støtte, som så skal passe til alle. Udfordringen for de samarbejdende systemer er så at give brugeren en så tilstrækkelig gennemsigtighed, at det ikke opfattes som kaos, men at den enkelte kan finde en vej. Vi skal være de mentale Krak-vejvisere. Vi skal kunne informere ordentligt om, hvad vi laver, så de borgere, der har brug for informationerne, kan forstå dem. Og det er jo spændende at skulle fortælle andre om, hvad man laver forudsat at det, man laver, har en mening og er båret af ønsket om at præstere frem for blot at producere. Og hvis ambitionen er at gøre den berømte forskel, er det ikke en uoverkommelig opgave. Borgerne har efter min mening en pligt til at prøve at agere i systemet. Jeg synes, at det, der tidligere blev formuleret som retten til at være passiv er den mest skrækkelig ret, man kan prakke et menneske på. Retten til at være aktiv, spørgende, tvivlende og kritisk skal være brugerens privilegium, og den ret skal vi hjælpe brugerne med at dyrke retten til at være et aktivt menneske i forhold til systemet. Og det er i virkeligheden den største udfordring for både de offentlige og private serviceudbydere at lade være med at passivisere kunderne, at lade være med at holde dem hen med snak. Den højeste målsætning er, at vi overflødiggør os selv. Det sker nok ikke lige på lørdag, men det skal ikke afholde mig fra at have målsætningen. Og det, der skal overflødiggøres, er jo ikke, at der er et hjælpesystem for dem, der har brug for det. Det er opfattelsen af, at hjælpesystemet skal være, som det hele tiden har været. Vi skal ikke bare give det, der efterspørges, men det, der virker. Det er ikke altid blid og blød eftersnak, der skal leveres. 7

8 NYE PROJEKTER I 2001 Nyt Mødrekollegium Mødrehjælpen vil gerne tilbyde en bred og helhedsorienteret støtte til unge enlige mødre. Baggrunden er mange års erfaring med grupper af unge mødre, som tilbydes udvidet fødselsforberedelse og senere mødregrupper. Her har det vist sig, at de unge mødre ofte er isolerede og sårbare. Kun et fåtal har en uddannelse, og flertallet er på kontanthjælp både før og efter fødslen. Gentagne forløb i kommunale aktiveringsprojekter bringer dem ikke nærmere en erhvervsmæssig tilknytning. Det er sjældent, at de unge gennem kommunen får egen bolig, og de har svært ved at få plads i daginstitution. Det forsinker processen med at komme i gang med en uddannelse eller i job. Derfor opfører Mødrehjælpen et kollegium med plads til 11 unge mødre med børn. I disse rammer skal enlige unge mødre med børn få mulighed for med støtte at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende. En bevilling fra fire store fonde om finansiel støtte til ombygningen af et nedlagt plejehjem gjorde det muligt for Mødrehjælpen i 2001 at igangsætte det længe nærede ønske om at opføre Mødrekollegiet. I sommeren 2001 blev de første spadestik taget, idet kollegiet opføres i et nu nedlagt plejehjem i Folehavekvarteret i Valby, København - tæt på indkøbsmuligheder, offentlige transportmuligheder og dagsinstitutioner. Alle boliger får altan, tekøkken og eget bad. Der bliver i alt 11 lejligheder på gennemsnitligt 52 m2. Der vil i gangarealerne blive legerum til børnene og computer/studierum til mødrene. Herudover er der en stor samlingsstue og fælleskøkken samt en lederbolig og kontor. I et fællesrum på 1 sal ønskes der etableret en stue, hvori frivillige medarbejdere kan varetage pasning af småsyge børn. Der vil i stueetagen være gæsteværelse, som kan anvendes til overnattende gæster og samvær for fædre og børn. Kollegiet skal byde på støtte, råd og vejledning gennem uddannelsen. Det gælder både til selve uddannelsesforløbet og dets indhold samt til mor-rollen og de sociale og personlige problemer, som den enkelte mor måtte stå i. På kollegiet vil der være en leder, som bor på stedet og som varetager den daglige drift og omsorgen for mødrene og deres børn. Et korps af frivillige medarbejdere vil bistå med opgaver som lektiehjælp, pasning af småsyge børn, voksenvenner, hjælp til praktiske gøremål som madlavning, vask, budgetlægning samt meget andet. Tilskud fra Den Europæiske Socialfond, København- og Frederiksberg kommune er med til at sikre driften for foreløbig de næste to år. Mødrehjælpen håber at projektet, som opføres som et pilotprojekt, vil danne model for lignede kollegier andre steder i landet. Kollegiet forventes indviet i foråret

9 Rådgivning til kvinder i tvivl Projekt Graviditet Fødsel eller Provokeret Abort Abort eller ikke abort er det sværeste valg for enhver kvinde, der kommer ud i disse overvejelser. Der er et stort behov for, at kvinden i denne situation har let adgang til rådgivning, så hun har mulighed for at træffe det for hende rigtige valg. Det er baggrunden for, at Mødrehjælpens Rådgivning i Odense i 2001 blev vært for et nyt modelprojekt, som har til opgave at løfte en af hovedopgaverne i regeringens handlingsplan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter Aborthandlingsplanen. Projektet, der er et konkret samarbejde mellem stat, amt, kommune og Mødrehjælpen, skal udvikle en model for det tværfaglige samarbejde om den gravide kvindes problemer og særlige behov. Ideen er at sikre den gravide kvindes adgang til rådgivning og efterfølgende handlingsforslag, der tager udgangspunkt i netop hendes situation. Målet er, at enhver gravid kvinde får det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på, hvad enten det bliver abort eller fortsat graviditet. Dette gælder altså for gravide kvinder, som vælger at gennemføre deres svangerskab, og det gælder kvinder, som er i tvivl samt kvinder, som vælger en provokeret abort. Allerede ved første besøg hos lægen skal kvindens situation drøftes. Det sker med udgangspunkt i et særligt skema, som kommer til at rumme oplysninger, som kvinden og lægen mener, kan belyse de forhold, der har betydning for at træffe beslutning om gennemførelse af svangerskabet eller provokeret abort. Skemaet synliggør kvindens eventuelle behov for støtte og er samtidig et kommunikationsmiddel mellem de fagpersoner, som den gravide kvinde kommer i kontakt med. De gravide kvinder, der er i tvivl, sikres henvisning til rådgivning hos socialrådgiver eller psykolog i Mødrehjælpen. Og de, der vælger at gennemføre svangerskabet, sikres i samarbejde med jordemoderen mulighed for henvisning til en socialrådgiver, der er udstationeret i jordemodercentret. Projektet tilbyder samtidig de nu lovbefalede støttesamtaler før og efter provokeret abort. Projektet, begyndte , og afsluttes Det støttes af Sundhedsministeriet, Fyns Amt, Odense Kommune og Helsefonden. Til projektets evaluering er der givet tilsagn om støtte fra Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Samarbejdet med Odense Kommune har resulteret i en særlig pjece skrevet i fællesskab af Odense Kommune og Mødrehjælpen rettet til gravide kvinder om muligheder og rettigheder som gravid og forældre. 9

10 Å R E T S G A N G KØBENHAVN Unge gravide/mødre grupper Vi fik planmæssigt opstartet to nye unge gravide grupper og tilsvarende to nye mødregrupper Mødrecafe-arrangementer Som opfølgning har vi for kvinder, der tidligere har deltaget i unge gravide/ unge mødre grupperne holdt flere arrangementer i form af mødrecafeer i årets løb. Det har givet en god lejlighed til at følge op på, hvordan det er gået den enkelte mor, efter at hun er stoppet i Mødrehjælpen. Den voldsramte kvinde og børnene To grupper af voldsramte kvinder og to børnegrupper med børn fra voldsramte familier blev etableret og gennemført med gode resultater. Netværksaktiviteter Vi har i løbet af året haft flere slags netværksaktiviteter såsom syværksted, udflugtsture til bl.a. BonBon Land samt netværkscafeer, hvor enlige mødre kan møde andre ligesindede. Sommerferieophold Vi fik tilrettelagt og afviklet sommerferieophold i to uger på Lalandia for nogle af de enlige forsørgere, som havde særligt brug for en god sommerferieoplevelse Julefest-arrangement for husets brugere I december holdt vi julefest for husets brugere. 80 voksne og 135 børn deltog i en masse veltilrettelagte og spændende aktiviteter. Børnestafetten Børnestafettens medarbejdere brugte over frivillige arbejdstimer på at sælge velholdt brugt børnetøj og børneartikler. Hertil kommer, at Børnestafetten havde en stand ved 1. maj arrangementet i Fælledparken, Åh Abe koncerten Valby Parken i juni og ved Gadefesten i Indre By i august samt deltog i åbent hus arrangement i forbindelse med Kulturnatten i oktober. ODENSE Rådgivning Det første år i det nye årtusinde bragte ikke nedgang i antallet af henvendelser til rådgivningen i Odense. Vi har de ressourcer, vi har, og det betyder ofte en ventetid på en samtale på to-tre uger. For nogle er dette for lang tid, og de må så hjælpes til at finde andre veje.vi forsøger at løse nogle af de akutte problemer gennem daglig telefontid, og her kan socialrådgiverne lytte, bistå med akut vejledning og aftale tid til en senere samtale eller henvise til andre steder. Parterapi Vores tilbud om parterapi har været ved at drukne i egen succes, og det betød, at vi to gange i 2001 blev nødt til at lukke for yderligere tilgang, fordi ventelisten blev så lang, at yderligere ville være uansvarligt. Der findes intet andet tilbud på Fyn udover enkelte privatpraktiserende psykologer og terapeuter, og de fleste, der henvender sig i Mødrehjælpen, har ikke mulighed for at betale prisen hos disse. Det er værd at huske, at de forældre, der henvender sig om problemer i parforholdet, gør det for at gøre en indsats for ikke at splitte familien. De ved om nogen, at deres konflikter med hinanden går hårdt ud over børnene. Vi håber derfor meget, at vores arbejde med at gøre indsatsens nødvendighed og relevans kendt vil føre til oprettelse af flere tilbud såvel i offentligt som privat regi. Abortrådgivning Fra 1. september 2001 gik abortrådgivningsprojektet ind i den afprøvende fase, der løber til og med april I slutningen af året søgte vi Sundhedsstyrelsens pulje til støttesamtaler og fik bevilliget midler til også at koble denne del på. Projektets hovedmål er udvikling af en model for det tværfaglige samarbejde omkring gravide kvinder, som er i tvivl om gennemførelse af svangerskab eller valg af provokeret abort. Både de praktiserende læger i Odense Kommune og jordemødrene i Odense Jordemodercenter henviser kvinderne til rådgivning hos den socialrådgiver, der er ansat i projektet. Samarbejdet har resulteret i en særlig pjece skrevet i fællesskab af Odense Kommune og Mødrehjælpen rettet til gravide kvinder om muligheder og rettigheder. Læs mere om projektet på side 9 Genbrugsbutikken Genbrugsbutikken, som er et uundværligt ansigt udadtil, har igen haft et godt år med salg af brugt børnetøj. Vi ved, at mange godt kan lide at komme i butikken, fordi tøjet altid er i orden, prisen særdeles overkommelig og betjeningen altid venlig og imødekommende. De mange frivillige, der tager sig af denne 10

11 indsats, havde derfor fuldt fortjent Mors Dag Legatet, som de modtog i Andet Vi har glædet os over udgivelsen af Mødrehjælpens bog Et nyt liv om indsatsen i forhold til de unge gravide og unge mødre. Det har stor betydning på denne måde at kunne videregive erfaring og viden. Installation af edbudstyr har gjort det daglige arbejde lettere. Det har betydet mindre tid brugt på administrativt arbejde for den enkelte og den tid er der jo så rigeligt brug for til rådgivning. ÅRHUS Flytning af genbrugsbutik I april flyttede Mødrehjælpens genbrugsbutik i Århus med tøj og udstyr til børn til større og nye lokaler i Frederiks Alle 136. Butikken, som åbnede i august 1999 på Frederiks Alle 176, viste sig hurtigt at være en så stor succes, at pladsen var alt for trang. Butikken drives udelukkende med frivillig arbejdskraft. Fædreprojekt - ret til to forældre Verdens dejligste baby og jordens største terrorist har ret til to forældre er titlen på et projekt for unge forældre, som Mødrehjælpen i Århus har afviklet igennem de sidste to år. Når de unge gravide kvinder kommer til Mødrehjælpen, er de som oftest i et parforhold, og de glæder sig sammen med kæresten til det barn, de har valgt at sætte i verden. Når de halvandet år senere forlader Mødrehjælpen, er de som regel alene: Det var ikke muligt både at holde på kæreste og barn og samtidig klare rolleskiftet fra ung til en ung voksen med ansvar for et lille barn. Derfor var ideen at lave et tilbud, der især rettede sig mod de unge fædre. De unge forældre skulle tilbydes støtte. Og hvis parrene gik fra hinanden, skulle de støttes i at lave samværsordninger, der var gavnlige for børnene. Det var langt vanskeligere end forventet. Fælles for alle fædrene var en dyb skepsis over for systemet og en del fordomme om, hvad Mødrehjælpen er for en størrelse. De unge mødre var heller ikke specielt interesseret i, at fædrene deltog i det rum, som bliver skabt i Mødrehjælpens tilbud til unge gravide og unge mødre. De unge fædre var ganske vist interesseret, men det var vanskeligt at fastholde dem i tilbudet. Der var dog en lille gruppe, som fulgte gruppetilbudet, og de gav alle udtryk for at have fået stort udbytte. De har blandt andet fået en forståelse for de forandringer, en fødsel betyder for såvel mor som dem selv. Generelt er erfaringerne vigtige og lærerige og viser nødvendigheden af at inddrage fædrene i langt højere grad. Samtidig er området også meget sårbart, da de unge også skal klare deres vanskeligheder selv og selv få livserfaringer. Projektet er støttet af Socialministeriets puljer og Århus Kommune. Rapporten om projektet kan fås ved henvendelse til Mødrehjælpen i Århus, eller til informationsafdelingen. Randers Satelitten Mødrehjælpen i Århus afsluttede i 2001 et to årigt projekt med gruppeforløb for unge gravide og unge mødre i Ran- ders. Arbejdet forventes videreført i de kommende år men med større vægt på den generelle rådgivning. Voldsprojektet Med hjælp fra Århus Kommunes forsøgspulje og forskellige fonde blev det muligt at iværksætte et pilotprojekt til familier, der var præget af vold. Tilbudene i projektet var: Gruppeforløb for kvinder, der havde levet i voldelige forhold Individuelle terapiforløb for kvinder, der ikke kunne profitere af gruppetilbud Parsamtaler til familier, der ønskede at ændre adfærd i forhold til vold Individuelle samtaler med mænd, der ønskede at ændre deres voldelige adfærd Støttesamtaler, der havde fokus på at hjælpe forældre til at tale med børn, som havde oplevet volden. Mødrehjælpen afsluttede pilotprojektet midt i beretningsåret og erfaringerne viste sig så gode, at det er besluttet at fortsætte med indsatsen. Der vil altså fremover også være gruppetilbud til kvinder, der lever i voldelige forhold. Abort Mødrehjælpens afdeling i Århus har ofte henvendelser fra kvinder eller par, der får problemer efter en abort. Parforholdet belastes voldsomt og går måske i opløsning, eller kvinden, der har fået en abort, får det rigtig skidt. På den baggrund har Mødrehjælpen i samarbejde med Århus Kommune søgt midler fra Regeringens Aborthandlingsplan og fået bevilget støtte. Det betyder, 11

12 Å R E T S G A N G at der i de kommende år vil være særlige tilbud til dem, der får det dårligt efter aborten: Der vil være mulighed for psykologsamtaler og rådgivning hos socialrådgivere, og de praktiserende læger vil kunne henvise patienter til projektet. Projektet vil blive evalueret, og erfaringerne vil blive offentliggjort i relevante tidsskrifter ERLANGHUS Mødrehjælpen har besluttet at nedlægge behandlingscentret Erlanghus på Amager. Erlanghus har siden 1987 været en del af Mødrehjælpen og har i hele perioden været drevet uden klager af nogen art. Der har i årene siden 1987 gennemsnitligt været indskrevet ni familier på Erlanghus, og der er til stadighed venteliste. I maj 2000 ændrede Folketinget 94a i Lov om Social Service således, at alle private botilbud for voksne skal godkendes af den amtskommune, som de er beliggende i. Da Mødrehjælpens behandlingsinstitution Erlanghus er et boog behandlingstilbud for forældre med børn, skulle det derfor også godkendes efter nu gældende lov. Godkendelsen skulle være givet af Amtskommunen senest ved beretningsårets udgang. Imidlertid er de krav, Københavns Kommune stiller i forbindelse med en godkendelse efter Servicelovens 40 stk. 2 nr. 4, af en sådan karakter, at en videreførelse af Erlanghus ikke skønnes forsvarlig set ud fra brugernes behov og de ansattes mulighed for at udføre et kvalificeret stykke arbejde. Hertil kommer, at en urimelig lang sagsbehandlingstid har betydet, at medarbejderne på Erlanghus har søgt og fået andet arbejde, hvorfor Mødrehjælpens ekspertise på dette område ikke længere eksisterer. Da der er tale om et tilbud til nogle af de allersvageste familier i Danmark, er det med stor bekymring, at Mødrehjælpens bestyrelse har truffet denne beslutning. INFORMATIONSAFDELINGEN I slutningen af 2000 vedtog Mødrehjælpen en strategisk plan for det fremtidige informationsarbejde. Denne har i sit hovedsigte to formål: At synliggøre Mødrehjælpens sociale og humanitære arbejde gennem en flerstrenget indsats. Det vil sige gennem et løbende oplysningsarbejde at henvende sig dels til specifikke målgrupper med en faglig relevans og generelt til interesserede borgere med det formål at skabe en viden om og indsigt i det vigtige og nødvendige arbejde, som Mødrehjælpen varetager. Gennem synlighed og troværdighed at oparbejde et økonomisk grundlag fra fonde, legater, bidragydere med flere til vedligeholdelse af det løbende rådgivningsarbejde og igangsætning af nye aktiviteter. Kort sagt at oparbejde de nødvendige økonomiske ressourcer baseret på en større viden i befolkningen om organisationen Mødrehjælpen blev det første år, hvor dette arbejde blev synligt for omverdenen. Det skete blandt andet ved udgivelsen af tidsskriftet MØDREHJÆLPEN, som udkom fire gange, hvoraf det ene nummer var årsberetningen De øvrige numre var temabaseret med følgende temaer: Vold i familien, separation/skilsmisse samt bolig og uddannelse. Sideløbende blev der etableret en hjemmeside på udgivet adskillige foldere og pjecer om Mødrehjælpens aktiviteter og projekter. En bogudgivelse, samarbejde med pressen, tilstedeværelse ved større arrangementer og afholdelse af temadage var yderligere tiltag som led i at fremme støtte- og synlighedsaktiviteter for beretningsåret. Alt informationsmateriale kan bestilles i Mødrehjælpens informationsafdeling. Oversigten for materiale findes på hjemmesiden 12

13 Støtteforeningen i Næstved Støtteforeningen i Næstved kunne i marts åbne sin frivillige sociale rådgivning og vejledning, hvor socialrådgiver Kate Sørensen en time hver onsdag eftermiddag har rådgivning og vejledning for enlige forsørgere eller familier. Antallet af henvendelser viser, at der er behov for den frivillige sociale rådgivning og vejledning: Der har i gennemsnit været en henvendelse pr. gang enten personligt eller telefonisk, og det er helt passende i forhold til at kunne give brugerne en fornuftig og tilfredsstillende rådgivning og vejledning. Yderligere er der fortsat god gang i de velkendte aktiviteter: Sommerlejren blev afholdt for 12. gang, og det var igen vore to madmødre, Vivi Nøttrup og Ellen Larsen, der sørgede for, at de syv mødre og deres 14 børn fik fem dejlige dage i DUI-hytten i Karrebæksminde som sædvanlig i herligt sommervejr. Det er gratis at deltage i sommerlejren, og det kan kun lade sig gøre takket være den store lokale økonomiske opbakning om lejren. I Cafe-Butikken sørgede vore to frivillige og tre medarbejdere i aktivering for det største salg nogensinde målt i kroner og ører trods stigende konkurrence fra andre genbrugsbutikker. Vi sælger både voksen- og børnetøj, og der er også stor rift om børnemøbler, kravlegårde og barnevogne. Igen i år kunne vi udlevere 31 gratis babypakker til nybagte mødre. Babypakkerne består af alt det nødvendige udstyr til babys første fire-fem måneder. Langt de fleste afleverer baby-pakken efter brug, så tøjet fortsat kan cirkulere til gavn og glæde for nybagte mødre. Støtteforeningen i Slagelse År 2001 blev et godt salgsår, hvor vi fik øget salget i Mødrehjælpens genbrugsbutik. Vi fik drøftet og udvekslet ideer og erfaringer med personalet fra Mødrehjælpens genbrugsbutik i København, Børnestafetten, til stor glæde for alle. Vores lokaler trængte til en opfriskning, og det blev gjort med maling af vægge og lofter, så de nu atter fremstår indbydende. Personalemæssigt er vi otte frivillige og desuden to kontanthjælpsmodtagere, som er i aktivering fra Slagelse Kommune. Vi har haft flere aktiviteter i årets løb, herunder et besøg af elever fra FOF Daghøjskolen, hvor vi fortalte om Mødrehjælpens arbejde. I november havde vi en temaaften med emnet Hvad nu, hvis skilsmisse ikke er den rigtige løsning om barnets ret til to forældre hvor afdelingsleder Inge Schmidt fra Mødrehjælpens afdeling i Odense stod for oplægget. Fremmødet var ikke så stort som forventet, men dem, der kom, viste stor interesse. Vi har lært, at te- maftener ikke skal placeres lige midt i et kommune- og folketingsvalg. Ny støtteforening i Horsens Mødrehjælpens bestyrelse besluttede i 2001 at åbne endnu en støtteforening, og med denne har Mødrehjælpen i alt tre støtteforening i landet. Den nyeste vil komme til at ligge i Horsens, og i tilknytning hertil vil der blive åbnet en cafe/genbrugsbutik i Borgergade 1. Støtteforeningens opgave er som for Mødrehjælpens øvrige støtteforeninger i Næstved og Slagelse at fremme forståelsen for Mødrehjælpens arbejde gennem oplysning og hvervning af støttemedlemmer. Foreningen planlægger at afholde lokale arrangementer og indsamlinger og forventes derfor at kunne komme børnefamilier og enlige i Horsens til gavn gennem julehjælp, tøjhjælp o.m.a. Cafeen/genbrugsbutikken bliver Mødrehjælpens sjette butik, hvorfra der vil blive salg af billigt brugt børnetøj og udstyr. Der vil desuden være mulighed for at møde andre mødre, få en snak samt benytte pusle- og ammeplads. Genbrugsbutikken skal udelukkende beskæftige frivillige, ulønnede medarbejdere. Den nye støtteforening og cafe/genbrugsbutik åbnes 1. marts 2002, og initiativet er taget af en privat gruppe kvinder, alle med tidligere tilknytning til Sundhedstjenesten i Horsens. 13

14 MØDREHJÆLPENS RETSHJÆLP Mødrehjælpen i København og Århus tilbyder gratis retshjælp til de forældre, der har brug for juridisk assistance i forbindelse med forældremyndighed, samværsret, separation, skilsmisse m.m. Mød her to af de advokater, der arbejder i Mødrehjælpens retshjælp. Dorthe Fuglsang, København: Jeg er beskikket advokat i København, og en dag var der en, der spurgte mig, om det kunne have interesse for mig at sidde i Mødrehjælpens Retshjælp. Og det ville jeg da gerne, da det ligger inden for det felt, jeg normalt beskæftiger mig med. Familieretten er et af mine hovedområder. Jeg er udlært på et meget lille kontor, hvor vi har haft både strafferet og familieret. Fordi jeg er beskikket advokat i København, handler en stor del af mine sager også om forældremyndighed, ægteskabssager og alt, hvad der er relateret til dem. Jeg kan godt lide at arbejde i Mødrehjælpen. Der er rart at komme, og stemningen er utrolig positiv. De klienter, jeg møder i Mødrehjælpen, er meget anderledes, end dem, jeg normalt møder som beskikket advokat. De personer, der kommer i Mødrehjælpen, har tænkt sig om: Jeg har et problem, hvordan skal jeg forholde mig til det? og så søger de hjælp et sted. Når jeg får en sag fra Byretten er det jo sjældent noget, de har tænkt over. De typiske sager i Mødrehjælpen er forældremyndighedssager, at børnene er væk, eller at forældrene skal skilles. Det, jeg så kan, er at gelejde forældrene igennem systemet så godt som muligt. Og på den måde får jeg da også noget ud af det er en både faglig og personlig tilfredsstillelse at kunne hjælpe dem. Advokat Peter de Neergaard, Århus: Lige fra min studietid har jeg syntes, at familieret var et spændende retsområde, så det har jeg arbejdet med, siden jeg blev færdig. Separation, skilsmisse, forældremyndighed og papirløse samlivsformer er mine hovedarbejdsområder. Det er et interessant retsområde, der er overset blandt mandlige advokater, og det har måske ikke den store stjernestatus, men der ligger utroligt mange interessante arbejdsopgaver og problemstillinger i det. Familieret er anderledes end al anden jura - man kommer tæt på mennesker og deres følelser og møder folk i pressede situationer. Men man oplever også, at man kan gøre en forskel for dem. Familieretten er jo Mødrehjælpens kerneområde, så derfor ville jeg gerne arbejde i Retshjælpen. Mange af dem, jeg møder her, ved ikke noget om juraen i de problemer, de står med, men jeg kan på den korte tid, der er, få nogle ting sat på plads, så de går lettede herfra og har fået nogle myter af vejen. Jeg er vant til at sidde med den slags sager, så jeg kan med det samme give dem en køreplan for, hvad der for eksempel skal ske i forbindelse med en separations-, skilsmisse- eller forældremyndighedssag. Jeg føler, at jeg gør en forskel, så jeg får også noget ud af det, når jeg kan se, at de går herfra og er glade for den rådgivning, de har fået. Jeg lægger stor vægt på at give en ærlig og objektiv rådgivning, de kan bruge i deres beslutninger jeg vil ikke stikke dem blår i øjnene ved for eksempel at sige, at de har en smaddergod sag, de bare skal køre. Hvis de så taber den, bliver de jo endnu mere skuffede. 14

15 15

16 SÆT ORD PÅ VOLDEN Børn kan få skader på personligheden af vold i familien Angst for næsten alt og alle. Indadvendthed, ensomhed og isolation. Lavt selvværd og manglende evne til at knytte sunde kontakter til andre børn og voksne. Det er nogle af de følger, det kan få at vokse op i en familie med vold, hvis børnene ikke får lejlighed til at bearbejde deres oplevelser. Børnene oplever nogle ting, der er så uforståelige for dem, at de bliver utroligt bange for eksempel for at far skal slå mor ihjel. Hvis ikke der bliver sat ord på disse følelser, kan de efterhånden blive til en diffus angst, så de også bliver bange for en række andre ting. Mødrehjælpen har en mangeårig tradition for at støtte voldsramte kvinder, men erfaringerne viser, at det ikke altid er nok. Mødre i voldelige forhold har sjældent overskud til at tage sig af både børnene og sig selv. Det kan gøre børnene ekstra udsatte og give kvinderne store skyldfølelser, blandt andet fordi de ofte har svært ved at støtte og tale med deres egne børn om det skete. Derfor gik socialrådgiver Bente-Lykke Thingvad og psykolog Jette Jebens, København, i efteråret 2000 i gang med at arbejde med en lille gruppe børn i alderen 3-7 år fra voldsramte familier. Dette tilbud fortsatte i 2001, hvor ti børn modtog hjælp. Mødrehjælpen tilbyder børnene hjælp til at sætte ord på de ubehagelige oplevelser, de har været udsat for, så de kan få bearbejdet dem. De tilbydes hjælp i børnegrupper med blandt andet eventyrmetoden, som giver børn og mødre en mulighed for at tage hul på de svære ting. Eventyrmetoden taler til børnenes ubevidste, og flere af de mødre, der har haft deres børn i gruppen, melder tilbage om, at børnene nu er begyndt at tale direkte om volden, de har oplevet. Erfaringerne fra Mødrehjælpens københavnske afdeling viser, at det kan nytte at arbejde målrettet med også de helt små børn. Tilbudet fortsætter derfor, så længe der er økonomisk grundlag til det. The Savage Rose: Pigestemmer The Savage Rose har indspillet en hyldestsang Pigestemmer til KAD s medlemmer i anledning af deres 100 års jubilæum i Indtægterne fra salget af cd-singlen såvel som honoraret på kr. for deres optræden på KAD s kongres har de valgt at donorer til Mødrehjælpens arbejde med at opføre et kollegium for unge gravide og unge mødre. Salget af cd-singlen var så godt, at det udløste en guldplade. Faktisk var guldet hjemme kun få måneder efter jubilæet, og Pigestemmer nærmer sig nu stærkt platin, som er hædersprisen for solgte cd er - en guldplade kræver Cd en kan købes hos Kvindeligt Arbejderforbund, tlf , Inger Wagner, eller på Prisen er kr. 39,50 inkl. porto. 16

17 BOLIGGRUPPEN Boligsituationen i specielt København og omegn er alarmerende. Derfor besluttede Mødrehjælpen og Boligfonden for enlige mødre og fædre sammen med nogle af de andre deltagere på et årligt møde i Egmont Fonden at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle være med til at sætte fokus på de problemstillinger, de forskellige organisationer hver især mødte i deres dagligdag. Gruppen mødtes første gang i november 2000 og har siden bestået af repræsentanter fra: Boligfonden for enlige mødre og fædre Mødrehjælpen Krisecentret Den Åbne Dør Roskilde Kvindekrisecenter Kvindehjemmet (København) Boligselskaberne KAB og 3B Gruppen har siden forsøgt at gøre opmærksom på følgerne af den praktiserede politik på boligområdet og har siden været til møder med daværende By- og Boligminister, Jytte Andersen, efterfølgeren Lotte Bundsgaard, embedsmænd i det tidligere Boligminsterium, Boligselskaberne KAB og 3B, Ejendomsforeningen Danmark, den ansvarlige borgmester i Københavns Kommune kort sagt gjort et reelt forsøg på at råbe alle relevante parter op angående problemstillingen med manglende boliger i København og omegn. Senest har Boliggruppen fået Socialpolitisk Forening For Hovedstadsområdet til at foretage en høring om boligproblemerne specielt i Hovedstadsområdet. Gruppen arbejder fortsat videre, da alle involverede tror på, at det gør en forskel at være med til at holde fokus på problemstillingen og debatten i gang. Et nyt liv - en brugsbog om unge mødre Hvor går man hen, når virkeligheden ikke står mål med drømmen om at få et barn? Hvem kan man søge støtte hos, hvis ens nærmeste ikke kan hjælpe? Det er nogle af de spørgsmål, man kan hente svar på i bogen om unge mødre "Et nyt liv", som i februar 2001 blev udgivet af Mødrehjælpen og Komitéen for Sundhedsoplysning i fællesskab. "Et nyt liv" er skrevet på baggrund af Mødrehjælpens mangeårige erfaringer i arbejdet med at hjælpe og støtte unge gravide og teenagemødre. Erfaringerne viser, at de unge ofte står alene, og at deres største ønske er at blive gode forældre. Så gode, at de kan gøre det bedre, end deres egne forældre magtede. Men i virkeligheden har de ofte begrænsede forudsætninger for at kunne indfri dette mål. "Et nyt liv" beskriver teenage-mødrenes tanker, følelser, baggrund og situation, og den fortæller om nogle af de unges erfaringer med at blive forældre i en ung alder. Bogen veksler mellem Mødrehjælpens erfaringer fra arbejdet og de unge kvinders egne historier. Den indeholder også en oversigt over råd og redskaber, der er tænkt som en praktisk støtte og vejledning til unge gravide og unge mødre - og til de professionelle i behandlersystemet. Bogen kan købes hos Mødrehjælpen for kr. 125,- incl. adminstrationsog forsendelsesomkostninger. 17

18 REGNSKABSBERETNING Det er Mødrehjælpens målsætning, at indtægter og udgifter set over flere år skal balancere. Årsregnskabet for 2001 viser imidlertid et driftsoverskud for året på kr og en egenkapital pr. 31. december 2001 på kr Årets indtægter er positivt påvirket af, at Mødrehjælpen i 2001 har modtaget andel i Tips- og Lotto puljemidler for to år, idet der er modtaget puljemidler for såvel 2000 som De tildelte puljemidler beregnes på grundlag af kriterier fastlagt af Den Sociale Sikringsstyrelse, og i beregningen indgår en række tal, der fremgår af det senest aflagte årsregnskab. I 2001 har Mødrehjælpen modtaget såvel det tilskud, som er beregnet på grundlag af årsregnskabet for 1999, som det tilskud, der er beregnet på grundlag af årsregnskabet for Tilskuddene er på henholdsvis kr og kr I hvert af de kommende år forventes det, at der modtages tilskud for kun et enkelt år. Året har især været påvirket af, at Mødrehjælpen i 2001 har etableret et mødrekollegium. Mødrekollegiet er etableret i lejede lokaler, men Mødrehjælpen har afholdt væsentlige udgifter til ombygning af disse. Den totale ombygningsudgift, som vil andrage omkring 9,5 mio. kr., er finansieret ved bidrag fra en række fonde. Udgifterne til driften af kollegiet i de kommende år søges ligeledes dækket af indsamlede midler, og der er på nuværende tidspunkt opnået tilsagn, der vil kunne dække driftsudgifterne i de kommende to år. Mødrekollegiet indvies officielt i april 2002 af Mødrehjælpens protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. Mødrehjælpens ejendom Ellenhus på Djursland, der har været anvendt som ferieopholdssted for mødre og børn, blev solgt i Den regnskabsmæssige fortjeneste ved salget, som andrager kr , er overført til kapitalkontoen og har ikke påvirket årets resultatopgørelse. I løbet af sommeren 2001 besluttede Mødrehjælpen at lukke Åbenrå-rådgivningen. Bestyrelsen vurderede, at behovet for en rådgivningsafdeling var større i eksempelvis Esbjerg eller Kolding. Bestyrelsen skal i 2002 tage stilling til, hvor og i hvilket omfang, der skal etableres nye rådgivninger. I efteråret 2001 oprettede Mødrehjælpen en ny lokalafdeling i Horsens. Lokalforeningen har til formål ideelt og økonomisk at støtte Mødrehjælpens landsdækkende arbejde, blandt andet ved hjælp af en genbrugsbutik. Mødrehjælpen har i lighed med tidligere år udført et omfattende støttearbejde for enlige mødre og børnefamilier. Dette gælder ikke mindst støtten til unge gravide og voldsramte familier. Samtidig har Mødrehjælpens socialrådgivere, jurister og læger efter en behovsmæssig vurdering ydet støtte og rådgivning til socialt svagt stillede mødre med børn og børnefamilier. Mødrehjælpens udgifter til rådgivningsaktiviteter ligger i det væsentlige på samme niveau som det foregående år. Udgifterne til informationsaktiviteter er øget, idet det anses for vigtigt at synliggøre Mødrehjælpens arbejde, dels for at udbrede kendskabet til Mødrehjælpen, og dels for at kunne øge omfanget af støtteaktiviteter. Aktiviteterne inden for salg af genbrugstøj er øget, og det økonomiske resultat heraf har været tilfredsstillende. Stigningen i projekttilskud og projektindtægter skyldes etableringen af Mødrekollegiet, som indgår under Mødrehjælpens projekter. Mødrehjælpen har et væsentligt behov for udførelse af nogle nødvendige vedligeholdelsesarbejder vedrørende ejendommen i Studiestræde. Endvidere er Mødrehjælpens edb-udstyr af så ældre dato, at udstyret er forældet, hvorfor en fornyelse heraf er påkrævet. En del af det regnskabsmæssige overskud foreslås derfor henlagt til vedligeholdelse af ejendommen og anskaffelse af nyt edb-udstyr. Årets driftsresultat foreslås disponeret således: Årets driftsresultat Overførsel til henlæggelse til vedligeholdelse og fornyelse Overførsel til rådighedsbeløb I alt:

19 REGNSKAB Mødrehjælpens indtægter var i 2001 kr , som fordelte sig således: Offentlige Tilskud og arv fra private Fonde og organisationer m.v. Støtteaktiviteter m.v. Ejendomsindtægter Mødrehjælpscentre Nødboliger Projekttilskud Finanseringsindtægter 3% 2% 2% 1% 1% 10% 10% 23% 48% Mødrehjælpens udgifter var i 2001 kr , som fordelte sig således: Rådgivninger Administration og information Ejendomsudgifter Mødrehjælpscentre Nødboliger Projektudgifter Drift af genbrugsbutik 1% 1% 5% 4% 9% 26% 54% Driftsresultat i 2001 overskud på kr (Driftsresultat 2000 overskud på kr ) Balance pr. 31. december 2001 Aktiver: Passiver: Anlægsaktiver Egenkapital Omsætningsaktiver Gæld ialt Aktiver ialt Passiver ialt

20 Bestyrelsen 2001 Formand for bestyrelsen: Anette Wolthers, Direktør Næstformand: Dorthe La Cour, Kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlem Bestyrelsesmedlemmer: Erik Wilhelmsen, Redaktionssekretær, Berlingske Tidende Frank Ebsen, Leder, Den Sociale Højskole, Forskningsafdelingen May Olofson, Overlæge, Hvidovre Hospital, Familieambulatoriet Jane Korczak, Næstformand, Kvindeligt Arbejder Forbund Jens Gehl, Advokat, Advokatfirmaet Lindh, Stabell & Horten Allan Ludvigsen, Afdelingsleder, Mødrehjælpen København Birte Fangel Poulsen, Projektleder, Mødrehjælpen Odense Birthe W. Andersen, Frivillig medarbejder, Mødrehjælpens genbrugsbutik Århus. Mors Dag Legat - en gave som tak for en frivillig indsats Mors Dag Legatet gik i 2001 til de frivillige medarbejdere i Mødrehjælpens genbrugsbutik i Odense for deres meget store indsats og engagement. Når æreslegatet tilfalder de frivillige medarbejdere, skyldes det ikke blot alt det, de giver Mødrehjælpen, men også den varme, venlighed og glæde de udviser over for de forældre og børn, som kommer i butikken. Gaven, som bestod af et legat på kr samt chokoladeæsker, er skænket af Dansk Is- og Konfektureforening. Oversigt over modtagne bidrag over kr. 500,- i 2001 Fonde & Legater: K. Andersen og Hustru E. Andersens Legat ,00 N.O. Andersens Legat ,00 Anonym ,00 Anonym Mrk. "25/11" ,00 Antonius Fonden ,00 Det Arnstedtske Familiefond ,00 BG Fondene ,00 Otto og Gerda Bings Mindelegat ,00 Sally Behrends Legat ,00 Otto Bruun's Fond nr ,00 Enkefru Juliane Buntzens (født Köhler) Mindelegat 3.600,00 Carl F. J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons Legat ,00 Konsul, grosserer Osvald Christensens Mindefond, Vejle ,00 Købmand Aage Christensen ,00 Grosserer Andreas Collstrup og søns Mindelegat ,00 Margrethe og Johs. F. la Cours Fond, Pindstrup ,00 Fabrikant Knud Johan Danielsen og hustru ,00 Aase og Ejnar Danielsens Fond ,00 Danisco's Fond ,00 Den Danske Banks Fond ,00 Steen Daugaards Fond ,00 Egmont Fonden Direktør J. P. A. Espersens og Hustru Dagny Espersens Fond ,00 A/S Fehr & Co's Fond ,00 FLS Industries A/S' Gavefond ,00 Tømmerhandler Johannes Fogs Fond ,00 Enkefru Sophie Fonnesbechs (født Maag) Legatfond ,00 Frimodt-Heinike Fonden ,00 Torben og Alice Frimodt Fond ,00 Glunz og Jensen Fonden ,00 Hannes Fond ,00 Alfred Hansens Legat ,00 Tømrermester Martin Hansens Legat ,00 Sagfører H. Møller Hansens Legat ,00 Georg og Johanne Harders Legat ,00 Brødrene Hartmanns Fond ,00 Ville Heises Boliglegat ,00 Den Hoeckske Mindefond ,00 Ernst & Viggo Husmanns Fond ,00 Grosserer Harald Jensens og Hustrus Fond ,00 Heinrich og Laurine Jessens Fond ,00 Sarah E. Kielbergs Legat ,00 Ingeniør N. M. Knudsens Fond ,00 Kong Christian den Tiendes Fond ,00 Frederik og Emma Kraghs Mindelegat ,00 Lagonis Fond ,00 Thorv. Larsen og Ingeborg Skovs Legat ,00 20

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

ÅRSBERETNING 2003 MØDREHJÆLPEN

ÅRSBERETNING 2003 MØDREHJÆLPEN ÅRSBERETNING 2003 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen nr. 1 April 2004 Årgang 4 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Fotos: Sonja Iskov Layout: Svend Hansen, MDD Forside illustration:

Læs mere

Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus

Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus Da jeg første gang læste om jordemoderforeningens prisopgave i forbindelse med 100-års jubilæet - ja - så tænkte jeg - den må jeg søge!! Jeg

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

NR 1 APRIL 2003 ÅRSBERETNING 2002 MØDREHJÆLPEN

NR 1 APRIL 2003 ÅRSBERETNING 2002 MØDREHJÆLPEN NR 1 APRIL 2003 ÅRSBERETNING 2002 MØDREHJÆLPEN 1 MØDREHJÆLPEN Nr. 1 April 2003 Årgang 3 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Lene Byriel (journalist, DJ) Maja Plesner (journalist,

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr.

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr. Nyt Nr. 31 / August 2013 4 skarpe Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen interview Solvej fandt råd og netværk i LEDER spørgsmål og svar Vi møder de unge forældre helt fordomsfrit og lige der, hvor

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Historien om Café Tumling

Historien om Café Tumling STOF nr. 20, 2012 Historien om Café Tumling - Mødre, der har haft et misbrugsproblem, har i Café Tumling fået et trygt mødested, hvor man kan være sammen om gode og dårlige erfaringer og holde ensomheden

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Årsberetningen er en refleksion over afdelingens udvikling i 2014.

Årsberetningen er en refleksion over afdelingens udvikling i 2014. Årsberetning 2014 Home-Start Ikast-Brande er en frivillig organisation, som støtter familier med små børn. Afdelingen i Ikast-Brande startede i foråret 2012 og er en afdeling af Home-Start Danmark og det

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Frivillighåndbog. Aktiviteter

Frivillighåndbog. Aktiviteter Frivillighåndbog Aktiviteter Indhold Aktiviteter... 3 Kontakten til børnefamilierne... 3 Kontakten til kommunen... 3 Alt andet reklame... 3 Aktiviteter i lokalforeningerne... 4 Støttetilbud... 4 Højtidsfester...

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Skema over ansøgere 2. runde 2015

Skema over ansøgere 2. runde 2015 Skema over ansøgere 2. runde 2015 Ansøger Aktivitet, der søges tilskud til Ansøgt beløb Vurdering 1. KFUM s soldaterhjem 1. Ansøgning om støtte til etablering af hobbyværksted. Målgruppen: er hjemvendte

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det svære samarbejde

Det svære samarbejde I dette nummer: Det er et trænet øre, der lytter Retshjælp Mødrehjælpen hjalp mig gennem skilsmissen Familielinien Skilsmissen har gjort mig til et bedre menneske Testamente en smuk måde at hjælpe på N

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Referat af MAF- Danmarks generalforsamling

Referat af MAF- Danmarks generalforsamling Referat af MAF- Danmarks generalforsamling MAF Danmark generalforsamling - 5. april 2014 i Jacobskirken, Odense Generalforsamlingen begyndte kl. 15.30 og sluttede kl. 16.30. Formanden Arne Puggaard bød

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Årsberetning for Home-Start Familiekontakt Næstved

Årsberetning for Home-Start Familiekontakt Næstved Årsberetning for Home-Start Familiekontakt Næstved Dækker perioden fra 1.-12.-2013 til 1.-11.-2014 Home-Start Næstved lokalafdeling dækker Næstved kommune, der har 81.432 indbyggere 2014. Birgitte Askholm

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

NR 2 OKTOBER 2003 20 ÅRS JUBILÆUM MØDREHJÆLPEN

NR 2 OKTOBER 2003 20 ÅRS JUBILÆUM MØDREHJÆLPEN NR 2 OKTOBER 2003 20 ÅRS JUBILÆUM MØDREHJÆLPEN 1 MØDREHJÆLPEN Nr. 2 Oktober 2003 Årgang 3 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Lene Byriel (journalist, DJ) Layout: Svend Hansen,MDD

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

MødrehjælpenNyt NR. 34 / AUGUST 2014

MødrehjælpenNyt NR. 34 / AUGUST 2014 MødrehjælpenNyt NR. 34 / AUGUST 2014 Beretning En voldsudsat kvinde fortæller sin historie Dukken Frede hjælper børn, der har oplevet vold i familien Mødrehjælpen har åbnet afdeling i Aalborg LEDER SIDEN

Læs mere

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke R. Kirk, koordinator og ildsjæl i HomeStart, der hjælper børnefamilier: - Jeg kommer selv fra en familie, hvor de voksne ikke evnede at tage vare på børnene Jeg

Læs mere

Andelsselskabet Eskebjerg - Enghave Vandværk (CVR nr. 32 63 33 58) Arnakkevej 30 A 4593 Eskebjerg. Årsrapport 1. januar 2013 til 31.

Andelsselskabet Eskebjerg - Enghave Vandværk (CVR nr. 32 63 33 58) Arnakkevej 30 A 4593 Eskebjerg. Årsrapport 1. januar 2013 til 31. Andelsselskabet Eskebjerg - Enghave Vandværk (CVR nr. 32 63 33 58) Arnakkevej 30 A 4593 Eskebjerg Årsrapport 1. januar 2013 til 31. december 2013 Resultatbudget 2014 og 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Årsberetning...

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken Holme den 14. marts 2010 Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken Dato: Den 10. marts 2010 kl. 19.00 Sted: Lokalcenter Holme 1. Valg af dirigent og referent Formand Poul Erik

Læs mere